DK170883B1 - Mønt- og skivesorterer - Google Patents

Description

DK 170883 Bl

Opfindelsen vedrører sorteringsudstyr for mønter eller skiver og især, men ikke udelukkende udstyr konstrueret til at virke med høj hastighed.

For enkelhedens skyld vil benævnelsen "mønt" 5 blive benyttet i det følgende også for uægte mønter eller skiver.

Der kendes møntsorterere, i hvilke mønterne fremføres i en enkelt række langs en glat horisontal bærende overflade ved hjælp af en rem, hvor mønterne 10 holdes mellem remmen og den bærende overflade under remmens bane, og hvor fladen har åbninger i forskellige størrelser, således at mønter med forskellig diameter falder gennem åbninger af tilsvarende størrelser, hvorved de sorteres efter diameteren.

15 Sådanne sorterere har forskellige mangler. Da de sorterer efter diameteren, vil de naturligvis ikke kunne skelne mellem to forskellige mønter med samme diameter, hvilket er et problem, når mønter fra forskellige lande håndteres, eller når uægte mønter eller fremmede 20 mønter forekommer i en portion af mønter, der nominelt stammer fra et enkelt land.

I WO patentskrift nr. 85/05478 beskrives en møntsorterer, i hvilken der gøres et forsøg på at udsortere uægte eller udenlandske mønter, før mønterne 25 når sorteringsåbningen ved at omdirigere sådanne mønter til en udkaståbning, som kan forskydes til én side af remmens bane som reaktion på en aflæsning fra et optisk mønttesteorgan, som er placeret umiddelbart foran omdirigeringsindretningen .

30 Kendte møntsorterere af denne type er forholds vis primitive, idet de bortset fra udkastningsindretningen baserer sig på et mekanisk afprøvningsarrangement. Sådanne møntsorterere er begrænsede med hensyn til funktionshastighed og derfor med hensyn til antal-35 let af mønter, der kan håndteres pr. tidsenhed. Dette skyldtes, at de hovedsagelig baserer sig på, at tyngde- 2 DK 170883 B1 kraften skal føre mønterne gennem åbningerne, dvs. at føre en mønt, som har nået sin tilhørende åbning, bort fra banen for den følgende mønt, som eventuelt skal fortsætte til en fjernere beliggende åbning. Når 5 driftshastigheden forøges, er det muligt, at den følgende mønt, som fremføres positivt ved hjælp af remmen, vil kollidere med den mønt, som netop er ved af falde gennem åbningen, og som derfor ikke fremføres ved hjælp af remmen.

10 Ifølge en udførelsesform for opfindelsen omfat ter en møntsorterer en bæreflade, en møntfremføringsrem, der strækker sig tæt langs bærefladen og er indrettet til langs bærefladen at fremføre mønter, der er fanget mellem remmen og bærefladen, organer til tilfø-15 ring af mønter efter hinanden til remmen og et mønt-måleorgan placeret ved en første position i remmens bane, mindst ét selektivt aktiverbart møntomdirigeringsorgan placeret ved en anden position i remmens bane nedstrøms for den første position, og et styreorgan, 20 der er således indrettet, at et omdirigeringsorgan, som reaktion på et signal fra møntmåleorganet, som kræver, at mønten skal omdirigeres ved hjælp af omdirigeringsorganet, er indrettet til at være aktivt, når mønten når den anden position.

25 De omtalte ulemper ved kendte møntsorterer af den indledningsvis angivne art undgås ifølge opfindelsen ved, at de omfatter en koder i tilknytning til remdrevet eller remmen med henblik på at tilvejebringe et signal, der repræsenterer positionen af et afsnit af 30 remmen, og at styreorganet er indrettet til at bestemme aktiveringstiden ud fra kodersignalet.

I en højhastighedsmøntsorterer, hvis formål er at fremføre så mange mønter som muligt langs bærefladen i løbet af en bestemt tid, vil der ofte være flere møn-35 ter mellem den første og den anden position, og det vil sædvanligvis være nødvendigt at sikre, at omdirige- 3 DK 170883 B1 ringsorganet ikke aktiveres for tidligt, dette for at sikre, at kun den korrekte mønt omdirigeres. Det er derfor nødvendigt at have en koder til at overvåge bevægelsen af mønterne hen langs bærefladen.

5 Det forstås således, at omdirigeringsorganet ud fører en positiv aktion som reaktion på en tidligere måling, der tidsmæssigt foregår ved at overvåge fremføringen af mønterne, hvilket skal sammenlignes med det passive arrangement, der benyttes af møntsorterere, der 10 anvender sorteringsåbninger.

Der tilvejebringes sædvanligvis en række selektivt aktiverbare møntomdirigeringsorganer, som aktiveres selektivt ved hjælp af styresystemet.

Styresystemet kan fortrinsvis reprogrammeres for 15 at tillade, at bestemmelsesstederne for forskellige mønttyper i sortereren ændres efter behov.

Ifølge en anden udførelsesform af opfindelsen omfatter møntsortereren en reces af en sådan dybde, at en mønt, når den befinder sig i en reces, stadig i det 20 væsentlige drives af remmen, at recessen afgrænses af en omdirigeringsvæg, som er udformet til at dirigere en mønt, som er i indgreb med omdirigeringsvæggen ud fra remmens bane til et møntmodtagerorgan, at mønterne, der drives af remmen, positioneres i tværretningen, før de 25 når recessen eller ved recessen som reaktion på en måling udført af et møntmåleorgan, således at valgte mønter kan trykkes ind i recessen af remmen, så de omdirigeres ved hjælp af omdirigeringsvæggen.

Det forstås, at med dette arrangement tilveje-30 bringer recessen den møntomdirigering, som blev foretaget ved hjælp af en åbning i de kendte møntsorterere, og da mønten stadig fremføres ved hjælp af remmen, medens den er i recessen og befinder sig i remmens bane, er der en stærk reduceret risiko for kollision med den 35 følgende mønt, som bevæger sig længere frem langs remmen.

4 DK 170883 B1

Organet til selektiv positionering af mønterne på tværs af remmen som reaktion på et udgangssignal fra måleorganet er fortrinsvis placeret ved recessen.

Måleorganet kan benytte mange forskellige tek-5 nikker til måling af mønterne, således at udvælgelsen af de mønter, der skal omdirigeres kan gøres så kritisk eller så grov som forlangt.

Positioneringsorganet kan omfatte et forholdsvis lille fremspring, således at dets inerti kan gøres lil-10 le, hvorved hurtig bevægelse af fremspringet lettes, hvorved højhastighedssorteringen lettes.

Fremspringet har fortrinsvis form af en tap, som kan trækkes stort set aksialt tilbage i forhold til bærefladen ved hjælp af et hensigtsmæssigt organ, såsom 15 en solenoide, der fortrinsvis er placeret under den bærende flade.

For at kunne sortere mere end to mønttyper har bærefladen fortrinsvis flere sådanne recesser placeret i række langs remmens bane, og hver reces har fortrins-20 vis et tilhørende positioneringsorgan, der er indrettet til at reagere på et signal fra møntmåleorganet.

Funktionen af positioneringsorganet som reaktion på måleresultaterne fra møntmåleorganet styres fortrinsvis af et programmerbart styreorgan, som kan pro-25 grammeres til at sørge for, at mønttyper udvalgt af brugeren omdirigeres ved valgte recesser. Blandt nogle møntsorter kan der være helt forskellige mønter, som har samme værdi, og det er muligt at programmere styreorganet således, at begge typer af den pågældende mønt 30 omdirigeres til samme opsamlingsorgan, selv om mønternes karakteristika som målt ved hjælp af møntmåleorganet, er forskellige.

Møntmåleorganet kan f.eks. være en induktions-, kapacitets-, magnetisk eller optisk føler eller enhver 35 anden type eller kombination af følere.

Formen af omdirigeringsvæggen som set vinkelret på bærefladen kan være valgt, så den dirigerer mønterne DK 170883 B1 5 i næsten enhver ønsket retning bort fra remmens bane. Dette giver en væsentlig større frihed med hensyn til positionering og placering af organerne til optagelse af mønterne i forhold til de kendte møntsorterere, i 5 hvilke mønterne falder gennem åbningerne i bærefladen, og hvor møntoptagelsesorganerne som følge deraf alle er rettet hovedsagelig nedad.

Hver reces er set i tværsnit fortrinsvis i det væsentlige kileformet og set i et planbillede i det væ-10 sentlige formet som en hockeystav eller J-formet.

Mønterne kan tilføres til remmen ved hjælp af et hvilket som helst middel, hensigtsmæssigt ved hjælp af en føder med en roterende plade, der forsynes fra en tragt.

15 Det vil sædvanligvis ikke være muligt at placere møntmåleorganet tæt op til møntomdirigeringsrecessen, og det vil være ønskeligt at placere møntmåleorganet i en position opstrøms for møntomdirigeringsrecessen. Når der, som det sædvanligvis er tilfældet, er flere mønt-20 omdirigeringsrecesser placeret på række, vil det være ønskeligt at aktivere de respektive tværpositioneringsorganer som reaktion på målinger udført ved hjælp af et fælles møntmåleorgan placeret opstrøms for alle møntomdirigeringsrecesser. Det vil i disse tilfælde væ-25 re ønskeligt at overvåge mønternes fremskriden langs bærefladen ved hjælp af en koder ifølge den første udførelsesform af opfindelsen.

En yderligere fordel ved anvendelsen af en koder til at måle forskydningen af remmen er, at kodersigna-30 lerne, hvis ønsket, også kan anvendes som basis ved måling af diameteren af en mønt.

Der kendes adskillige forslag til møntdiskrimi-natorer. Diskriminatorer, som er baseret på mekaniske afprøvninger af mønter, er sædvanligvis alvorligt be-35 grænsede med hensyn til deres funktionshastighed. Diskriminatorer, som er baseret på måling af elektriske og 6 DK 170883 B1 magnetiske egenskaber ved mønterne, har tendens til at være dyre og kan stille store krav til beregningskapaciteten af en mikroprocessorenhed, som benyttes i forbindelse med måletransduceren for at analysere målere-5 sultaterne. Mange møntdiskriminatorer kræver, at mønten skal være nøjagtigt positioneret i forhold til en referenceoverflade, og det er ikke let at foretage en sådan nøjagtig positionering, når mønterne passerer gennem diskriminatoren med høj hastighed, idet mønterne har en 10 tendens til at springe op fra referencefladen, og denne vanskelighed begrænser nøjagtigheden og hastigheden af tilførslen af mønter.

Møntsorteren ifølge opfindelsen omfatter fortrinsvis en detektor, der er indrettet til at reagere 15 på passagen af en identificerbar del af mønten forbi detektoren, og organer indrettet til fra udgangssignalet fra koderen at beregne den distance, remmen bevæger sig i intervallet mellem to signaler fra møntdetektoren.

20 I ét arrangement kan de to signaler være signa ler fra samme detektor, medens de to signaler i et andet arrangement kan være signaler fra forskellige detektorer.

Den identificerbare del er fortrinsvis kanten af 25 mønten, men den kan være en hvilken som helst anden del, såsom den største bredde af mønten, når denne ses i plan.

Detektoren anvender fortrinsvis elektromagnetiske bølger, fortrinsvis infrarødt lys.

30 Detektoren omfatter fortrinsvis en lysgiver og en lysdetektor placeret på modstående sider af mønternes bane.

I det enkleste arrangement er diskriminatoren placeret, så den måler møntens diameter, og lysgiveren 35 og detektoren er placeret således, at bølgernes udbredelsesretning mellem disse går på tværs af mønternes 7 DK 170883 B1 bane og hovedsagelig er parallel med remmens plan. Det forstås, at forudsat der ikke er ikke er slip mellem remmen og mønten, vil remmen have bevæget sig en afstand, der nøjagtigt svarer til møntens diameter i in-5 tervallet mellem successive signaler fra lysgiveren svarende til passagen af forkanten og bagkanten af mønten forbi detektoren.

Da det kun er møntens kant, der detekteres, er det muligt kun at have et lille mellemrum mellem hos-10 liggende mønter i sammenligning med diskriminatorer, som måler elektriske eller magnetiske karakteristika af mønterne, hvor tætliggende mønter ville påvirke målingen, og som følge deraf kan tilførselshastigheden være større end ved elektriske eller magnetiske diskrimina-15 torer.

Møntsortereren ifølge opfindelsen vil nu blive beskrevet ved hjælp af en udførelsesform og med henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 er et skematisk planbillede af møntsorte- 20 reren, fig. 2 et tværsnit langs linien 2-2 i fig. 1, fig. 3 et planbillede i forstørret målestok af et udsnit af møntsortereren, der viser den nøjagtige form af en af flere identiske møntomdirigeringsreces-25 ser, fig. 4 et tværsnit langs linien 4-4 i fig. 3, men i større målestok, og fig. 5 et tværsnit langs linien 5-5 i fig. 3.

Som vist i fig. 1 og 2 strækker en fleksibel, 30 men stort set uforlængelig rem 1 sig omkring to remskiver 2 og 3, hvoraf den ene remskive 2 via en fælles aksel 5 er i fast forbindelse med skiven 4 på en akselkoder. Skiven 2 eller 3 kan være drevet ved hjælp af en motor.

35 Et hensigtsmæssigt materiale til remmen er po- lyurethan forstærket ved hjælp af Kevlar. For at for- 8 DK 170883 B1 mindske ændringer af hastigheden af remmen, foretrækkes det at anvende en motor med en rotor med høj inerti, hvilken rotor kan være af udvendig type.

Koderens skive 4 har på sædvanlig måde en kon-5 tinuert række af slidser 6, hvoraf der kun er vist nogle få i fig. 7, og gennem hvilke slidser der sendes lys for at tilvejebringe et impulssignal ved rotation af skiven. En typisk egnet koder er en Hewlett Packard to-kanals optisk skridtvis koder af HEDS-5000 serien.

10 Remmens nederste part 7 er placeret, så den støder tæt op til en vandret, stationær møntbæreflade 8 på en aflang plade 8', på hvilken mønterne kan glide frit. Overfladen 8 kan f.eks. være udført af rustfrit stål, af keramisk materiale eller af grafitimpræg-15 neret nylon.

Remmens nederste part mellem remskiverne 2 og 3 presses mod overfladen 8 ved hjælp af en række ikke viste egnede fjederorganer for at sikre, at hosliggende mønter med forskellige tykkelser alle gribes af 20 remmen.

En ikke vist egnet møntfødemekanisme er placeret stødende op til remskiven 3 og er indrettet til på kendt måde at føde blandede mønter i en enkelt række og indbyrdes adskilt ind i mellemrummet 9, således at 25 mønterne gribes ved friktion af remmen 1 og glider langs overfladen 8. Møntfødemekanismen kan være af den kendte skivetype.

Anvendelsen af kodersignalerne som en basis for at måle mønternes diameter vil nu blive beskrevet, men 30 det forstås, at mønterne, hvis det ønskes, kan blive undersøgt på andre måder.

Som vist i fig. 1 er en infrarød diode 10 placeret ved den ene side af remmen 1 og en smule over overfladen 8. Dioden 10 er rettet vandret mod en in-35 frarød detektor 11, der er placere på lignende måede, således at banen for infrarødt lys mellem dioden 10 9 DK 170883 B1 og detektoren 11 er horisontal og løber på tværs af banen for mønterne 12 og ca. i den halve højde af den mindste mønt, der skal udmåles, hvorved det sikres, at strålen af infrarødt lys vil blive afbrudt af alle møn-5 ter, som føres langs overfladen 8 ved hjælp af remmen.

Signalerne fra detektoren 11 anvendes til portoverføring af impulser fra akselkoderen, idet møntens forkant 13 bevirker et fald i niveauet for in-10 frarødt lys, som detekteres af detektoen 11, hvilket fald benyttes til at åbne porten, og møntens bagkant frembringer en stigning i det detekterede lys, hvilken stigning benyttes til at lukke porten. Forudsat at remmen 1 ikke har slip i forhold til koderskiven 4, vil 15 antallet af impulser, der slippes gennem porten, svare til den afstand, som remmen 1 har bevæget sig, medens mønten 12 passerede detektoren 11, og antallet af impulser er således et nøjagtigt udtryk for møntens diameter. Størrelsen af impulstallet benyttes til at 20 styre egnede møntomdirigeringsrecesser indrettet til at dirigere mønter til forskellige opsamlingssteder, som det vil blive beskrevet nedenfor.

Det forstås, at da den infrarøde stråle passerer på tværs af remmen 1, vil den nøjagtige tværposition 25 af mønten 12 i forhold til remmen ikke have nogen betydning ved denne måleteknik, og der derfor ikke kræves anden referenceoverflade end overfladen 8. Derved adskiller møntomdiskriminatoren ifølge opfindelsen sig fra kendte møntdiskriminatorer og frembyder derfor en 30 betydelig fordel i sammenligning med andre detektorer, som kræver referenceflader. Beskadigede mønter, som hviler mod en referencekant, giver forkerte aflæsninger i eksisterende maskiner.

Møntomdirigeringsorganet omfatter en række mønt-35 omdirigeringsrecesser 15, 16, 17, 18, der er udformet i overfladen 8, og som har tilhørende respektive mønt- 10 DK 170883 B1 omdirigeringstappe 19, 20, 21, 22, der aktiveres ved hjælp af respektive solenoider 23, 24, 25, 26 monteret under pladen 8' . For tydelighedens skyld er der kun vist fire sæt af møntomdirigeringsrecesser i fig. l 5 og 2, men i praksis kan der være et hvilket som helst antal recesser svarende til antallet af værdier for de mønter, der skal sorteres, idet længden af pladen 8' og af remmen vælges i overensstemmelse hermed. Der er typisk anvendt ni recesser.

10 Formen og virkningen af møntomdirigeringsreces serne vil nu blive beskrevet med henvisning til fig.

3-5, der viser en typisk reces 15. For simpelhedens skyld er recesserne 15, 16, 17 og 18 udformet, så de har identisk form og størrelse. Recessen 15 er i ho-15 vedsagen formet som en hockeystav eller har J-form omfattende et lige afsnit 27, der strækker sig parallelt med remmen 1, og danner tangent til et krumt omdirigeringsafsnit 28, som udgør en del af en cirkel, og som divergerer fra båndbanen.

20 En tilbagetrækkelig tap 19, der er tilknyttet recessen 15, kan bevæge sig frem og tilbage i et øvre parti 29 med reduceret diameter i en boring, der strækker sig gennem pladen 8' vinkelret på overfladen 8, hvilken borings nederste parti 30 er indrettet 25 til at optage en ikke vist styretap på den øverste ende af en tilhørende solenoide 23, som aktiverer tappen 19.

Mønterne, der nærmer sig rækken af omdirige-ringsrecsser, placeres omtrentlig i pladen 8's tvær-30 retning, som f.eks. mønten 31 i fig. 3, ved hjælp af egnede ledeorganer, således at mønterne ved manglende indgriben af en af tappene 19-22 vil skræve over det retliniede afsnit 27 af omdirigeringsrecesserne, efterhånden som de føres frem langs overfladen 8 af 35 remmen 1. Afsnittet 29 af hullet for tappen bryder gennem recessen 15's kantflade 32 som vist i fig.

11 DK 170883 B1 4, således at en mønt 31, når tappen 19 skydes op over overfladen 8 ved hjælp af solenoiden 23, vil blive omdirigeret af tappen 19, således at mønten ikke er i stand til at skræve over recesafsnittet 27.

5 Som vist i fig. 4 er recessen 15 begrænset af kantfladen 32 og basisfladen 33, hvor fladerne 32 og 33 danner en ret vinkel, og hvor overfladen 32 hælder i en vinkel på 7° med en normal til overfladen 8. Grunden til hældningen af fladerne 32 og 33 i 10 forhold til overfladen 8 er, at der skal kunne optages en mønt, der er vippet som illustreret ved hjælp af mønten 34 i fig. 3 og 5. Det er valgt, at mønten 34 skal omdirigeres ved hjælp af recessen 15, og som følge heraf er tappen 19 blevet skubbet frem til den i 15 fig. 4 viste position for at bevæge mønten på tværs af pladen 8' , således at den ikke kan skræve over rece-spartriet 27, og mønten 34 er blevet vippet ned i recessen af remmen 1 under påvirkning af kraften fra fjedertrykket på remmen.

20 Idet mønten tages med langs recessen 15 af remmen 1, vil møntens indgreb med den krumme del af kantfladen 32 tilvejebringe kraften til at omdirigere mønten på tværs af remmen, og mønten vil forlade pladen 8' i den retning, der er vist i fig. 3 ved pilen på 25 mønten 35, og mønten vil fra pladen falde ned på en passende placeret, ikke vist opsamlingstragt, der er tilknyttet recessen 15. På denne måde udgør kantfladen 32 en omdirigeringsvæg.

Det vil forstås, at møntens kollision med den 30 fremspringende tap 19 vil have tendens til at nedsætte møntens hastighed, men at remmens friktionsindgreb med mønten vil hjælpe med til at opretholde møntens hastighed i retning af remmens bane.

Tappene 19-22 kan være af værktøjsstål, og so-35 lenoiderne 23-26 er valgt, så de har en hurtig reaktionstid .

12 DK 170883 B1

Den generelle funktion af møntsortereren vil nu blive beskrevet. En mønt 12, der nærmer sig møntomdirigeringsrecesserne 15-18, afprøves ved hjælp af di-skriminatoren 10, 11 eller ved hjælp af en anden di-5 skriminator eller andre diskriminatorer placeret opstrøms for recesserne. Diskriminatorsignalet sammenlignes med passende referenceværdier, der opbevares i et lager, og som er relevante i forhold til de forskellige typer af mønter, der skal sorteres. Sammenligningen vil 10 bestemme, hvilke af recesserne 15-18 der skal benyttes til at omdirigere mønten fra pladen 8' . Det er derefter nødvendigt for programmellet at aktivere omdirigeringstappen, der er tilknyttet den pågældende reces, på det tidspunkt, hvor den pågældende mønt er lige 15 ved at nå recessen.

Det forstås, at for at kunne håndtere et stort antal mønter på mindst mulig tid, vil flere mønter blive fremført på række langs bordet 8' på samme tid, og det er derfor vigtigt, at en omdirigeringstap ikke ra-20 ger for tidligt frem. Det er derfor nødvendigt at overvåge den fremadskridende bevægelse af en mønt langs overfladen 8, og akselkoderen 4,6 tilvejebringer signalerne til dette. Da afstandene langs overfladen 8 mellem diskriminatoren 10, 11 og tappene 19-22 er 25 kendt, og da mønterne bevæger sig stort set uden slip i forhold til remmen, tilvejenbringer signalerne fra koderen en nøjagtig registrering af møntens position langs overfladen 8. Passende programmel kan overvåge den fremadgående bevægelse af alle de mønter, der har 30 passeret diskriminatoren 10, 11 og initiere, at den korrekte omdirigeringstap springer op over overfladen 8, lige før den pågældende mønt når den pågældende omdirigeringsreces. Det forstås, at kodersignalet registreres i det øjeblik, hvor mønten først opdages ved 35 hjælp af møntdiskriminatoren 10, 11, og der beregnes derefter en ønsket værdi for kodersignalerne fra be-

Claims (10)

13 DK 170883 B1 stemmeisen af møntens pålydende, og tappen aktiveres, når den virkelige værdi af kodersignalet når den ønskede værdi. Ved måling på mønter af visse møntsorter kan der 5 være to mønttyper, der har fuldstændig forskellige fysiske karakteristika. Da aktiveringen af omdirigeringstappene og omdirigeringsrecesserne ikke afhænger af de mekaniske karakteristika af mønten, er det muligt at programmere møntsortereren således, at begge mønttyper 10 af samme pålydende omdirigeres ved hjælp af den samme omdirigeringsreces. 15

1. Møntsorterer omfattende en bæreflade (8), en møntfremføringsrem (1), der strækker sig tæt langs bærefladen og er indrettet til langs bærefladen at frem-20 føre mønter (12), der er fanget mellem remmen og bærefladen, organer til tilføring af mønter efter hinanden til remmen og et møntmåleorgan (10, 11) placeret ved en første position i remmens bane, mindst ét selektivt aktiverbart møntomdirigeringsorgan (15, 19, 23) placeret 25 ved en anden position i remmens bane nedstrøms for den første position, og et styreorgan, der er således indrettet, at et omdirigeringsorgan, som reaktion på et signal fra møntmåleorganet, som kræver, at mønten skal omdirigeres ved hjælp af omdirigeringsorganet, er ind-30 rettet til at være aktivt, når mønten når den anden position, kendetegnet ved, at den omfatter en koder (4, 6) i tilknytning til remdrevet (2, 5) eller remmen med henblik på at tilvejebringe et signal, der repræsenterer positionen af et afsnit af remmen, og at 35 styreorganet er indrettet til at bestemme aktiveringstiden ud fra kodersignalet. 14 DK 170883 B1

2. Møntsorterer ifølge krav l, kendetegnet ved, at møntomdirigeringsorganet omfatter en reces (15) i bærefladen (8) af en sådan dybde, at en mønt, der den befinder sig i recessen, i det væsentlige 5 stadig drives af remmen, at recessen begrænses af en omdirigeringsvæg, som er udformet til at dirigere en mønt, som er i indgreb med omdirigeringsvæggen (32) ud af remmens bane til et optagelsesorgan for mønter (35) ved, at mønter, der drives af remmen, positioneres i 10 tværretningen, før de når recessen eller ved recessen, som reaktion på en måling udført ved hjælp af møntmåle-organet, således at valgte mønter kan trykkes ind i en reces ved hjælp af remmen, så de omdirigeres af omdirigeringsvæggen. 15

3. Møntsorterer ifølge krav 2, kendeteg net ved, at organerne (19, 23) til selektiv positionering af mønterne på tværs af remmen som reaktion på måleorganets udgangssignaler, er placeret ved recessen.

4. Møntsorterer ifølge krav 2 eller 3, k e n - 20 detegnet ved, at positioneringsorganerne omfatter et fremspring (19), som kan trækkes tilbage, ned under bærefladen.

5. Møntsorterer ifølge krav 4, kendetegnet ved, at fremspringet har form af en tap (19), 25 som kan trækkes stort set aksialt tilbage i forhold til bærefladen, ved hjælp af en solenoide (23).

6. Møntsorterer ifølge krav 2-5, kendetegnet ved, at bærefladen har flere sådanne recesser (15-18) placeret i række langs remmens bane, og 30 at hver reces har et tilhørende positioneringsorgan (19-22), der er indrettet til at reagere på et signal fra møntmåleorganet.

7. Møntsorterer ifølge krav 6, kendetegnet ved, at hver reces set i tværsnit i det væsent- 35 lige er kileformet og set i et planbillede i det væsentlige er formet som en hockeystav eller er J-formet. 15 DK 170883 B1

8. Møntsorterer ifølge krav 6-7, kendetegnet ved, at styresystemet kan reprogrammeres for at tillade, at bestemmelsesstederne for forskellige mønttyper i møntsortereren ændres efter behov. 5

9. Møntsorterer ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at signalerne fra koderen benyttes som basis for at måle diameteren af en mønt.

10. Møntsorterer ifølge krav 9, kendeteg-10 net ved, at møntmåleorganet omfatter en detektor, der er indrettet til at reagere på passagen af en identificerbar del af mønten forbi detektoren, og organer indrettet til fra udgangssignalet fra koderen at beregne den distance, remmen bevæger sig i intervallet 15 mellem to signaler fra møntdetektoren.