DK151654B - Fremgangsmaade og apparat til proevning af moenter - Google Patents

Description

DK 151654B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til prøvning af mønter eller lignende af den i krav l’s indledning angivne art. Opfindelsen angår endvidere et apparat til udøvelse af fremgangsmåden.

En sådan fremgangsmåde og et sådant apparat er egnet til anvendelse i møntbetjente salgsautomater.

Et sådant prøveapparat, som i det væsentlige er uden bevægelige dele, er kendt fra beskrivelsen til fransk patent nr. 1.465.636. Den ved møntgennemløbskanalen anbragte føler er ved dette kendte prøveapparat udført i form af en gren i broen i en oscillator. Så længe en mønt ikke bevæger sig forbi føleren, er broen ude af ligevægt, og oscillatoren leverer et sinusformet signal. Dette signal bliver afbrudt, dvs. føleren indtager en ændret tilstand, når broen kommer i ligevægt, idet en mønt bevæger sig forbi føleren. En med oscillatoren over en forstær-

2 DK 151654 B

ker forbundet detektor afgiver omvendt kun et signal, når der ved oscillatoren ikke optræder noget signal, dvs. når en akceptabel mønt bevæger sig forbi føleren. Det fra detektoren afgivne signal bliver i en Schmidt-trigger omdannet til et firkantsignal, hvorefter dette signal i et kredsløb sammenlignes med et standardsignal, som frembringes i et monostabilt kredsløb. I det monostabile kredsløb bliver frembragt to sådanne standardsignaler, som udgør en øvre og nedre tolerancegrænse.

Kun når det af Schmidt-triggeren leverede signal med hensyn til sin varighed ligger indenfor de to tolerancegrænser, dvs. når mønten, som bevæger sig forbi føleren, er en akceptabel mønt, bliver der fra sammenligningskredsløbet afgivet et signal for f.eks. at styre en automat, således at den akceptable mønt falder ned i et dertil bestemt reservoir.

Prøveapparatet ifølge det nævnte franske patentskrift har to væsentlige ulemper. Prøveapparatet er for det første kun egnet til prøvning af en slags mønter, da broen ved passagen forbi føleren af en ægte mønt, som imidlertid har en anden end den til justeringen svarende værdi, ikke bringes i en ligevægtsstilling, således at der ikke frembringes noget signal. Hvis man ville anvende prøveapparatet ifølge det franske patentskrift samtidigt for flere møntværdier, ville der kræves tre forskellige møntgennemløbskanaler med tilsvarende justerede brokoblinger.

Ønsker man for det andet at indstille prøveapparatet ifølge det franske patentskrift til en anden møntværdi, skal ikke kun standardvarigheden indstilles på det monostabile kredsløb, men brokredsløbet skal også indjusteres på den nye møntværdi. Det vil umiddelbart forstås, at en sådan dobbelt indjustering er tidskrævende.

Ved et fra beskrivelsen til fransk patent nr. 1.472.142 kendt prøveapparat bliver mønternes ægthed afprøvet i hvilestilling. Der findes lysskranker, som tjener til at konstatere, om mønten, der afprøves, har indtaget sin hvilestilling,henholdsvis om de afprøvede mønter allerede har gennemløbet deres respektive gennemløbskanaler. Selve prøvningen af mønterne sker igen ved hjælp af et brokredsløb.

Pra beskrivelsen til tysk patent nr. 625-291 kendes et prøveapparat for mønter eller lignende, ved hvilket der langs møntgennemløbs-kanalen er anbragt magneter for at bremse mønterne ved hjælp af hvirvelstrømme. Bremsestyrken afhænger af den metalliske beskaffenhed af den pågældende mønt, så at akceptable og ikke akceptable mønter med forskellig hastighed i det frie fald rammer en prelflade eller overhovedet ikke når denne. Kun mønter, som med den rigtige hastighed falder på prelfladen, modtages af prøveapparatet. Et lignende apparat kendes fra beskrivelsen til dansk patent nr. 47-795* hvor mønterne, når de bremses

3 DK 151654 B

af hvirvelstrømsbremsekraft ved hjælp af magneter, bringes til at falde ned i beholdere i forskellig afstand fra kanalens ende afhængigt af mønternes materiale. En sådan "mekanisk” sortering har nødvendigvis en begrænset nøjagtighed.

Formålet med opfindelsen er at angive en fremgangsmåde, ved hvilken der kan skelnes både mellem ægte og falske mønter og mellem ægte mønter med forskellige karakteristiske egenskaber og af forskellige værdier,og ifølge opfindelsen opnås dette ved at udføre fremgangsmåden som angivet i krav l's kendetegnende del. Den tid, som det tager for mønten at bevæge sig over den forudbestemte vejstrækning, vil afhænge af møntens middelhastighed, som igen er en karakteristisk egenskab ved mønten. Målingen af selve gennemløbstiden muliggør endvidere at identificere ægte mønter af forskellig værdi med forskellige standardvarigheder, uden at det er nødvendigt at adskille mønterne fysisk.

Ved den i krav 2 angivne udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen opnås en yderligere afprøvning af mønten, som gør fremgangsmåden mere selektiv. Den tid, som det tager for mønten at passere det nævnte punkt, vil afhænge af møntens hastighed og diameter og er følgelig en karakteristisk egenskab ved mønten.

Apparatet til udøvelse af fremgangsmåden er ejendommeligt ved det i krav 3's kendetegnende del angivne. Et sådant apparat udmærker sig navnlig ved, at det er egnet til samtidig prøvning af forskellige mønt-værdier, og desuden kan omstillingen til nye møntværdier ske på simpel måde.

Hensigtsmæssigt kan hver føler være indrettet til at indtage to alternative udgangstilstande, en i fravær af en mønt og en anden under tilstedeværelse af en mønt. Som følere kan eksempelvis anvendes lysskranker .

Det foreliggende prøveapparat beror alene på en sammenligning af varigheden,som en mønt, der skal prøves, kræver til gennemløb mellem to følere, med en standardvarighed. I modsætning hertil har føleren i prøveapparatet ifølge fransk patentskrift nr. 1.465*636 en yderligere prøvefunktion, da f.eks. mønter med forkert materialesammensætning ikke kan bringe broen i en ligevægtsstilling og dermed frembringe et signal på oscillatorens udgang.

Standardvarigheden fås ved hjælp af en signalgenerator. Når mønter med forskellig værdi skal afprøves samtidigt med apparatet ifølge opfindelsen, er det kun nødvendigt ved hjælp af sådanne signalgeneratorer at fastlægge tilsvarende standardvarigheder. Hvis prøveapparatet skal indstilles til nye mønter, er det kun nødvendigt at indstille nye

* DK 151654B

ved prøveapparatet ifølge fransk patentskrift nr. 1.465.636 er ikke nødvendig.

En yderligere fordel ved prøveapparatet ifølge opfindelsen i forhold til apparatet vist i det nævnte franske patentskrift består i, at det tillader en væsentligt mere nøjagtig tidsmåling. Tilstandsændringerne af følerne sker springviss medens tilstandsændringen ved føleren i det kendte prøveapparat sker efterhånden. Sammenligningskredsløbet i det kendte prøveapparat kræver derfor yderligere indkobling af en Sehmidt-trigger for at få skarpt afgrænsede signaler.

En fordelagtig udførelsesform for prøveapparatet ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i krav 8 angivne. I denne anden prøvning indgår foruden hastigheden af mønten også dennes diameter.

For at forbedre apparatets nøjagtighed yderligere kan dette ifølge opfindelsen være udformet som angivet i krav 9· Møntens hastighed ved passagen af føleren vil herved være upåvirket af variationer ved møntindkastningen eller anden indflydelse på mønten.

En fordelagtig udføreisesform for mekanismen til standsning og frigivelse af mønten er ejendommelig ved det i krav lo angivne.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et møntprøveapparat ifølge opfindelsen set fra siden og med dele skåret bort, fig. 2 et snit i apparatet i fig. 1 efter linien II-II og fig. 3 et kredsløbsdiagram for apparatet i fig. 1.

Møntprøveapparatet vist i fig. 1 er betegnet med 11. En bagvæg 12 er ved sin øverste ende forsynet med lapper 13, og en forvæg 14 er ved sin øverste ende forsynet med lapper 15. Lapperne 13 og 15 holdes sammen ved hjælp af en tap 16, hvorved den forreste del er svingeligt forbundet med den bageste del. En vægtstang 17 er svin-geligt forbundet med bagvæggen, og den ene ende af vægtstangen 17 indgriber med en af lapperne 15. Den anden ende af vægtstangen 17 er forsynet med et håndtag 18. Forvæggen 14 bærer et skråtstillet spor 19.

En permanent magnet 2o er anbragt i et hul i bagvæggen 12 og bæres af en arm 21, som er svingeligt forbundet med bagvæggen. Et fremspring 22 fra forvæggen indgriber med armen 21. Ved nedtrykning af håndtaget 18 på vægtstangen 17 løftes forvæggen op og bort fra bagvæggen 12. Fremspringet 22 indgriber med armen 21, som bevæger magneten 2o bort fra det forreste af bagvæggen 12.

5 DK 151654B

Et hæmværk 23 er monteret på en arm 24, som er svingeligt forbundet med bagvæggen 12. Hæmværket rager gennem en udskæring i bagvæggen og strækker sig ind i rummet mellem for- og bagvæggen. En spole 25 er anbragt på bagvæggen og tiltrækker, når den får tilført strøm, armen 24 og trækker hæmværket tilbage ind i bagvæggen 12.

Foroven på forvæggen 14 er anbragt en møntmodtagende fald-passage 14'. Når en mønt af jernholdigt materiale indkastes i apparatet, passerer den fra den møntmodtagende faldpassage 14' til et område omkring magneten 2o, og der bliver den siddende. Når vægtstangen 17 nedtrykkes, trækkes magneten 2o tilbage og bringer mønten til at falde ned i bunden af apparatet.

Hæmværket 23 har en sådan vinkel i forhold til det skrå spor 19, at mønter med forskellige diametre begynder på forskellige stader langs sporet 19. Store mønter begynder højere oppe ad sporet end små mønter. På denne måde er der en større forskel i de tider, som det tager for mønter med forskellige diametre at passere ned langs sporet 19.

I bagvæggen 12 ud for det skrå spor 19 er der to fototransistorer 26 og 27. Galliumarsenidlyskilder er anbragt på forvæggen 14 ud for fototransistorerne 26 og 27 for at tilvejebringe en lysstråle, som afbrydes ved passagen af en mønt. På forvæggen mellem fototransistorerne 26,27 er der en magnet 28. En mønt, som indkastes i maskinen, holdes på det skrå spor 19 ud for magneten 2o af hæmværket 23.

I denne stilling dækker mønten fototransistoren 26. Fototransistoren 26 udsender et signal, når den således er dækket, hvilket signal føres gennem et forsinkelsesorgan til aktivering af spolen 25. Hæmværket betjenes, og hvis mønten er af et ikke jernholdigt materiale, ruller den ned langs sporet 19 og passerer fototransistorerne 26,27 og magneten 28. Magnetfeltet fra magneten 28 giver anledning til hvirvelstrømme i mønten. Disse hvirvelstrømme, som således frembringes, giver anledning til et magnetfelt, som samvirker med magnetfeltet fra magneten 28 for at frembringe en bremsekraft, der virker på mønten. Størrelsen af hvirvelstrømmene og således størrelsen af bremsekraften afhænger af den specifikke modstand af materialet, hvoraf mønten er fremstillet. Den tid, som det tager for en mønt at passere mellem følerne, er således en karakteristisk egenskab ved møntsorterne. På lignende måde vil hastigheden af mønten, når den passerer fototransistoren 27 ved den nederste ende af det skrå spor 19, være en karakteristisk egenskab ved møntsorten. Den tid, som det tager for mønten af passere denne fototransistor, vil afhænge af dens hastighed og diameter. Signaler fra de

6 DK 151654 B

to transistorer 26 og 27 føres til et kredsløb, hvor tiden, som det tager for mønten at passere mellem transistorerne, og tiden, som det tager for mønten at passere transistoren 27, sammenlignes med forud fastsatte standardtider, som det tager for mønter, som apparatet er programmeret til at godkende. Hvis tiderne, som det tager for mønterne, ligger indenfor en forud fastsat tolerance, føres et signal fra kredsløbet til en spole 29, som er monteret på bagvæggen 12.

Et ledespor 3o er monteret på en arm 31, som er svingeligt forbundet med bagsiden af bagvæggen 12. Ledesporet 3o passerer gennem en udskæring i bagvæggen 12 og rager frem fra dennes forside. Mønter, som ruller ud af enden af ledesporet 19, falder ned på ledesporet 3o, når spolen ikke får tilført strøm. Mønter, som ruller langs ledesporet 3o, passerer til en beholder 32 for ikke godkendte mønter. Når spolen 29 får tilført strøm, trækkes ledesporet 3o tilbage ind i bagvæggen 12 af spolen 29, og mønter falder ned forbi ledesporet ind i en ikke vist boks for godkendte mønter.

I fig. 3 er vist et kredsløbsdiagram for møntprøveappara-tet i fig. 1. Udgangssignalerne fra fototransistorerne 26 og 27 føres til et bistabilt kredsløb 33. Fototransistorerne giver et udgangssignal, hver gang en mønt passerer foran dem. Signalet fra fototransistoren 26 trigger det bistabile kredsløb 33 for at tilvejebringe et signal på dets udgang. Dette signal bringes til afslutning ved tilstedeværelsen af et signal fra fototransistoren 27. Varigheden af signalet fra det bistabile kredsløb 33 er således den tid, som det tager for mønten at passere mellem fototransistorerne 26 og 27.

Udgangssignalet fra det bistabile kredsløb og udgangssignalet fra fototransistoren 2-7 føres til kredsløb 34,35 og 36. Disse kredsløb er for henholdsvis penny, trepenny og sekspennystykker. Hvert kredsløb indeholder fire monostabile kredsløb 37,38,39 og 4o, som er monostabile Eccles-Jordan-kredsløb. Udgangen fra det bistabile kredsløb er forbundet med to af de monostabile kredsløb 37' og 38, og udgangen fra fototransistoren 27 ér forbundet med to af de monostabile kredsløb 39 og 4o. Ved modtagelse af et signal på deres indgange frembringer de monostabile kredsløb signaler ved deres udgange, hvilke signalers varighed er forud fastsat ved værdien af en variabel modstand De monostabile kredsløb 37,38,39 og 4o er forsynet med koincidensporte henholdsvis 41,42,43 og 44. Udgangen fra det bistabile kredsløb 33 er forbundet med koincidensportene 41 og 42, som hører til de monostabile kredsløb 37 og 38, og udgangen fra fototransistoren 27 er forbundet med koincidensportene 43 og 44, som hører til de monostabile kredsløb 39 og 4o.

7 DK 151654 B

Det monostabile kredsløb 37 tilvejebringer et signal, hvis varighed er den nederste grænsetolerance for en pennymønt, der passerer mellem fototransistorerne 26 og 27. Dette sammenlignes med den tid, som det tager for mønten, som passerer gennem apparatet, at passere mellem fototransistorerne 26 og 27, i koincidensporten, og et signal føres kun til et lager 45, hvis varigheden af signalet fra det bistabile kredsløb er større end signalet fra det monostabile kredsløb_37. Lageret 45 bevarer signalet, som tilføres det fra koincidensporten 41.

På lignende måde tilvejebringer det monostabile kredsløb 38 et signal, hvis varighed er den øverste tolerancegrænse for den tid, som det tager for en pennymønt at passere mellem fototransistorerne 26 og 27, og et signal føres fra koincidensporten til et lager 46, når varigheden af signalet fra det bistabile kredsløb 33 er mindre end varigheden af signalet fra det monostabile kredsløb 38.

Koincidensportene 43 og 44 fører signaler til deres tilhørende lagre 47,48, når varigheden af signalet fra fototransistoren 27 er mindre end den øverste grænse for den tid, som det tager for et pennystykke at passere fototransistoren 27, og større end den nederste grænse for at pennystykke, som passerer fototransistoren 27. Udgangssignalerne fra lagrene 45,46,47 og 48 føres til en OG-port 49, som giver et udgangssignal, når alle betingelserne for et pennystykke er opfyldt.

Dette udgangssignal føres til en pennyadderingsmekanisme 5o og til en ELLER-port 51. På lignende måde tilvejebringer trepenny-kredsløbet 35 et udgangssignal til ELLER-porten 51 og en trepennyadde-ringsmekanisme 52, når signalerne fra fototransistorerne opfylder kravene til et trepennystykke, og sekspennykredsløbet 36 tilvejebringer et udgangssignal til ELLER-porten 51, og en sekspennyadderingsmekanis-me 53, når signalerne fra fototransistorerne opfylder kravene til et sekspennystykke. Tilstedeværelsen af et signal ved en af indgangene til ELLER-porten 51 frembringer et signal, som aktiverer spolerne i godkendelsessolenoiden 29.

Når en mønt indkastes i den møntmodtagende faldkanal 14', føres den til den del af det skrå spor 19, som ligger i nærheden af magneten 2o, hvor den forhindres i at rulle ned langs ledesporet 19 af hæmværket 23. I denne stilling dækker den fototransistoren 26, som bevirker, at solenoiden 25 får tilført strøm efter en passende tidsforsinkelse. Hæmværket 23 fjernes således fra møntens bane, og hvis mønten er af ikke jernholdigt materiale, vil den rulle ned langs det skrå spor 19. Hvis mønten er af jernholdigt materiale, vil den imidlertid

8 DK 151654B

fastholdes af magneten 2o. For at frigive den således fastholdte mønt nedtrykkes håndtaget 18 på vægtstangen 17, hvilket bevirker, at ledesporet 19 og forvæggen 14 bevæges bort fra bagvæggen 12. Ledesporet 19 fjernes således under mønten. Magneten 2o trækkes tilbage fra hullet i bagvæggen 12 og bevæges således bort fra mønten. Mønten fastholdes ikke længere af magneten og falder ned i bunden af maskinen i beholderen 32 for ikke godkendte mønter. På denne måde forhindres en mønt af jernholdigt materiale i at passere magneten 28 og kan således ikke blive fastholdt af magneten 28 og spærre passagen af akceptable mønter.

Ikke jernholdige mønter vil passere ned langs det skrå spor 19 og blive underkastet en hvirvelstrømsbremsekraft, som afhænger af materialet, hvoraf de er fremstillet. Den tid, som det tager for mønten at passere mellem de to fototransistorer 26 og 27, og den tid, som det tager for mønten at passere fototransistoren 27, er karakteristisk for mønten. Disse tider sammenlignes af apparatets kredsløb med værdierne for mønterne, som apparatet skal godkende, og hvis de ligger indenfor en forud fastlagt tolerance for disse værdier, får solenoiden 29 tilført strøm, og ledesporet 3o trækkes tilbage ind i bagvæggen 12. Mønten, som falder ned fra enden af det skrå ledespor 19, passerer ledesporet 3o ind i boksen for godkendte mønter.

Hvis de tider, som det tager for mønten at passere, imidlertid ikke svarer til tiderne for en mønt, som apparatet skal godkende, får solenoiden 29 ikke tilført strøm, og mønten falder ned på ledesporet 3o, som fører mønten til boksen 32 for ikke godkendte mønter.

Efter hver mønts passage slettes lagrene.

Claims (10)

1. 9 DK 151654 Patentkrav.
2. 1. Fremgangsmåde til prøvning af mønter eller lignende, ved hvilken mønten, der skal prøves, føres gennem en møntgennemløbskanal, og et tidssignal frembringes ved møntens gennemløb, og hvor signalvarigheden sammenlignes med en til en justermønt svarende standardvarighed for at adskille de afprøvede mønter i akceptable og ikke akceptable mønter, kendetegnet ved, at mønten, der skal prøves, føres gennem et magnetfelt, og at der som den varighed, der skal sammenlignes med standardvarigheden, måles den tid, som mønten kræver til gennemløb af en forudbestemt vejstrækning mellem to langs møntgennemløbskanalen i indbyrdes afstand anbragte forudbestemte punkter.
3. 2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der ved et af de forudbestemte punkter frembringes et andet tidssignal, hvis varighed svarer til møntens forbiløbstid ved dette punkt, og at signaIvarigheden sammenlignes med en anden til en justermønt svarende standardvarighed, og at et yderligere signal, som indikerer god-kendelighed af mønten, kun frembringes, når begge tidssignaler ligger indenfor en forudbestemt tolerance af den tilsvarende standardvarighed for en standardmønt med den samme møntværdi.
4. 3. Prøveapparat for mønter eller lignende til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1 og med mindst en ved en møntgennemløbskanal anbragt føler til frembringelse af et signal med bestemt varighed på grund af en tilstandsændring ved føleren ved en mønts gennemløb, samt med en komparator til sammenligning af denne signalvarighed med en til justermønter svarende standardvarighed, hvor komparatorens udgangssignal styrer en mekanisme til adskillelse af akceptable og ikke akceptable mønter, kendetegnet ved, at feltet fra en elektromagnet (28) findes ved møntgennemløbskanalen (19) , og at der langs møntgennemløbskanalen (19) er anbragt to følere (26,27) i afstand fra hinanden, hvilke følere ved gennemløbet af hver mønt undergår en tilstandsændring, og at komparatoren (33-36) til sammenligning af varigheden mellem tilstandsændringerne af den første og anden føler (26,27) ved gennemløbet af mønten, der skal prøves, er forsynet med den tilsvarende standardvarighed for en justermønt.
5. 4. Prøveapparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at hver føler (26,27) har to alternative udgangstilstande, som den kan indtage, en i fravær af en mønt og en ved tilstedeværelse af en mønt.
6. 5. Prøveapparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at følerne (26,27) er lysskranker. 1o DK 151654B net ved, at magneten (28) findes i gennemløbskanalen (19) mellem følerne (26,27).
7. 7. Prøveapparat ifølge et af kravene 3-6, kendetegnet ved et med de to følere forbundet første kredsløb (33) , som leverer et tidssignal, hvis varighed svarer til tidsintervallet mellem tilstandsændringerne af den første og anden føler (26,27), og en signalgenerator, såsom et monostabilt kredsløb (37,38), hvis udgang er forbundet med komparatorkredsløbet (41,42), der sammenligner varigheden af tidssignalet fra det første kredsløb (33) og signalet fra signalgeneratoren.
8. 8. Prøveapparat ifølge krav 7 til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 2, kendetegnet ved, at en af de to følere (27) er forbundet til den ene indgang på et andet komparatorkredsløb (43,44), som på sin anden indgang modtager et referencesignal med forudbestemt varighed fra en anden signalgenerator (39,4o) og sammenligner varigheden af tilstandsændringen af føleren (27) med dette referencesignal,og at der til komparatorkredsløbene (41,42,43,44) er koblet et kredsløbsorgan (49), som er indrettet til kun at frembringe et udgangssignal, som indikerer, at mønten er godkendt, når såvel varigheden af udgangssignalet fra det første kredsløb (33) som varigheden af tilstandsændringen af føleren (27) ligger indenfor forudbestemte tolerancer af de respektive signalgeneratorers (37,38,*39,4o) udgangssignaler.
9. 9. Prøveapparat ifølge et af kravene 3-8, kendetegnet ved, at de to følere (26,27) er anbragt ved en skrå møntgennemløbskanal (19) nedenfor en møntspærremekanisme (23) , der er indrettet til at standse mønterne ved begyndelsen af gennemløbskanalen og derefter frigive dem for gennemløb af kanalen.
10. 10. Prøveapparat ifølge krav 9, kendetegnet ved, at møntspærremekanismen har et med den bevægelige kerne i en sole-noide (25) forbundet anslag (23) til standsning af mønterne ved begyndelsen af gennemløbskanalen (19), og at den øverste føler (26) er anbragt således, at en mønt, som standses af anslaget (23), bevirker en tilstandsændring på følerens udgang, og at føleren (26) er anbragt i et strømforsyningskredsløb for solenoiden (25), som aktiverer denne ved en tilstandsændring på følerudgangen.