DK170357B1

DK170357B1 - Apparat til brændemærkning af genstande, specielt slagtekroppe af dyr

Info

Publication number: DK170357B1
Application number: DK329287A
Authority: DK
Inventors: Henning Christensen; Steen Halden; Joergen Korsgaard Kristensen
Original assignee: Slagteriernes Forskningsinst
Priority date: 1986-12-23
Filing date: 1987-06-26
Publication date: 1995-08-14
Also published as: EP0273371A2; DK329287A; EP0273371A3; DK329287D0

Description

DK 170357 B1

Den foreliggende opfindelse vedrører et apparat til brændemærkning af genstande, specielt slagtekroppe af dyr, og med et brændestempel omfattende et stang- eller rørformet organ og ved en første ende af denne placerede brændemærkningslegemer, organer til understøtning af 5 genstanden, som skal brændemærkes, organer til opvarmning af brændestemplets brændemærknings legemer samt organer til frembringelse af en indbyrdes forskydning mellem understøtningsorganeme og brændestemplet, og til ved denne indbyrdes forskydning at bringe brændemærkningslegemer af brændestemplet i kontakt med genstanden, som skal 10 brændemærkes.

Det er almindeligt kendt at mærke genstande, såsom slagtekroppe, ved brændemærkning, det vil sige ved at bringe et brændestempel, der er opvarmet til en høj temperatur, fx til en temperatur på 500-1000“ C, i kontakt med genstanden, hvorved der frembringes en varig mærkning 15 af genstanden. I den tekniske litteratur, specielt patentlitteraturen er beskrevet talrige apparater til brændemærkning og endvidere separate brændestempler til frembringelse af sådan brændemærkning. Her skal henvises til ansøgernes DK-FS 162807, i hvilken patentansøgning der er beskrevet et aggregat til brændemærkning af slagtekroppe, 20 specielt slagtekroppe af svin. Dette kendte aggregat udmærker sig ved en pålidelig mærkning af genstanden eller slagtekroppen, som skal brændemærkes, idet der med en høj stempeltemperatur opnås en effektiv brændemærkning af den enkelte slagtekrop, selv i det tilfælde, hvor flere aggregater i én og samme maskine frembringer flere brændemærker 25 på forskellige positioner af slagtekroppen. Det skal imidlertid bemærkes, at der med dette kendte aggregat kun kan frembringes én og samme mærkning af genstande, specielt slagtekroppe, medmindre aggregatets udskiftelige brændemærkeklodser udskiftes. I et højhastigheds-mærkningsanlæg, specielt et anlæg på et slagteri, hvor der i et 30 transportanlæg, såsom en glideconveyor, føres slagtekroppe frem med en hastighed på 200-400 slagtekroppe pr. time, er der imidlertid ikke mulighed for frembringelse af individuel mærkning af genstandene, specielt slagtekroppene, ved udskiftning af brændemærkeklodseme på dette kendte aggregat, da en sådan manuel operation vil være dels alt 35 for tidskrævende, dels forsinke brændemærkningsprocessen betydeligt, da nyligt isatte brændemærkeklodser først skal opvarmes til den DK 170357 B1 2 ovennævnte høje brændestempeltemperatur, før der kan frembringes en effektiv mærkning.

Det er endvidere kendt at foretage mærkning af genstande ved sværtning og specielt at tilvejebringe sværtestempelaggregater, ved hjælp ( 5 af hvilke der kan frembringes en individuel mærkning af genstandene, idet sværtestempelaggregatet har bevægelige sværtestempeldele, som kan bringes til at skifte i overensstemmelse med en ønsket mærkning, fx til tilvejebringelse af en fortløbende nummerering af genstande, til tilvejebringelse af en datostempling etc. Et sværtestempelaggre-10 gat af denne art findes beskrevet i offentliggjort europæisk patentansøgning nr. 0046704.

Tysk patentskrift nr. 3024128 beskriver en indretning til fortløbende nummerering af slagtekroppe. Denne kendte nummereringsindretning er ophængt således, at den kan svinge mod slagtekroppe, der bevæges 15 langs en hængebane. Stempelindretningen har en skraldeindretning, ved hjælp af hvilken der automatisk fremføres et nyt nummer for hver stempeloperation. Endvidere findes en svingbar stempelpude, som svinges i indgreb med det indstillede stempellegeme før hver stempling. Da der her ikke er tale om brændestemple^ har man ikke de 20 dermed forbundne varmeproblemer.

I slagterier foretrækkes det imidlertid at foretage mærkning ved brændemærkning for dermed at udelukke kraftigt farvede og som oftest giftige sværtemidler fra slagterierne, idet en mærkning af slagtekroppe ved hjælp af sværtestempler i mange tilfælde ikke giver en 25 effektiv mærkning. I ansøgerens danske patentansøgning nr. 6295/86, fra hvilken danske patentansøgning den foreliggende patentansøgning påberåber prioritet, er beskrevet en fremgangsmåde og et anlæg til behandling eller undersøgelse af slagtekroppe, specielt slagtekroppe af svin, ved hvilken fremgangsmåde og i hvilket anlæg der foretages 30 en kvalitetsbestemmelse af individuelle sektioner af den enkelte slagtekrop og en styring af individuelle behandlingsoperationer, specielt en mærkning i overensstemmelse med denne forudgående kvali-tetsbestemmelse. Det er naturligvis muligt at tilvejebringe et stort antal individuelle brændemærkningsstempler i efter hinanden følgende 35 sektioner i et sådant anlæg til frembringelse af delklassificerings- DK 170357 B1 3 stempling på de individuelle sektioner af den enkelte slagtekrop i overensstemmelse med denne forudgående kvalitetsbestemmelse. En sådan løsning omfattende flere efter hinanden følgende delklassificerings-stempler er imidlertid dels en meget pladskrævende, dels en meget * 5 bekostelig teknisk løsning.

I forbindelse med det i ovennævnte danske patentansøgning nr. 6295/86 beskrevne anlæg og i tilsvarende anlæg, i hvilke der skal frembringes en mærkning ved brændemærkning af genstande, specielt brændemærkning af slagtekroppe af dyr, såsom svin, i hvilke anlæg der for den enkel-10 te genstand skal frembringes en individuel brændemærkning, er der følgelig et behov for et apparat til brændemærkning af disse genstande, hvilket apparat gør det muligt at foretage sådan individuel brændemærkning af de enkelte genstande. En løsning på dette tekniske problem baseret på den fra sværtestemplerne kendte teknik er imid-15 lertid ikke mulig, da visse dele af et brændemærkestempel under brug eller under drift opvarmes til en overordentlig høj temperatur på fx 500-600° C, hvilken høje temperatur umiddelbart ville ødelægge et stempel beregnet til brændemærkning og udformet på samme måde som de kendte sværtestempler.

20 Formålet med den foreliggende opfindelse er følgelig at tilvejebringe et apparat af den indledningsvis angivne art, hvilket apparat gør det muligt at frembringe en individuel brændemærkning af genstandene, specielt slagtekroppene, i princippet på samme måde som med de kendte sværtestempelaggregater, der har bevægelige stempeldele til frembrin-25 gelse af den individuelle mærkning af genstandene.

Dette formål opnås i overensstemmelse med opfindelsen med et apparat af den indledningsvis angivne art, hvilket apparat er ejendommeligt ved, at brændes temp lets brændemærknings legemer omfatter mindst to sæt af brændemærkningslegemer, idet hvert sæt består af ét eller flere 30 enkelte brændemærkningslegeme, at brændestemplet yderligere omfatter positioneringsorganer, der er placeret ved den anden ende af stangen modsat den nævnte første ende, til at skifte brændestemplet mellem et antal positioner svarende til antallet af sæt af brændemærknings-legemer, i hvilke positioner de respektive sæt af brændemærknings-35 legemer ved frembringelse af den nævnte indbyrdes forskydning mellem DK 170357 B1 4 unders tø tningsorganerne og brandestemplet bringes i kontakt med genstanden, som skal brændemærkes, og at brændestemplets stang- eller rørformede organ har sådan længde og/eller afkøles på sådan måde, at transmissionen af varme fra de ved hjælp af opvarmningsorganerne' 5 opvarmede brændemærkningslegemer til brændestemplets positionerings-organer begrænses i en sådan grad, at en for positioneringsorganerne skadelig eller ødelæggende termisk påvirkning undgås.

ft

Den til grund for opfindelsen liggende erkendelse er, som man vil forstå, den, at det ved en fysisk adskillelse af positioneringsor-10 ganerne og de opvarmede brændemærkningslegemer og ved dimensionering af stangen, som forbinder brændemærkningslegemerne og pos it ioner ings-organeme og/eller ved afkøling af dette stang- eller rørformet organ bliver muligt at begrænse transmissionen af varme fra de opvarmede brændemærkningslegemer til positioneringsorganeme og dermed undgå en 15 beskadigelse eller endog ødelæggelse af positioneringsorganerne, der typisk omfatter elektriske, hydrauliske eller pneumatiske drivindretninger til frembringelse af brændestempelskiftet mellem de enkelte positioner. Sådanne drivindretninger og eventuelle lejer, der kan være rulle- eller glidelejer, der har lejekomponenter, som smøres med 20 smøremidler eller eventuelt er fremstillet af slidmodstandsdygtigt plastmateriale, tåler oplagt ikke en opvarmning til en temperatur på 500-1000° C. Den længde, som brændestemplets stang- eller rørformede organ har til opfyldelse af det for opfindelsen karakteriske træk, at transmissionen af varme fra de opvarmede brændemærknings legemer til 25 brændestemplets positioneringsorganer begrænses, afhænger naturligvis af, hvilket materiale brændestemplets stang- eller rørformede organ er fremstillet af. Såfremt brændestemplets stang- eller rørformede organ er fremstillet af et materiale med lav varmetransmissionskoefficient, specielt et termisk isolerende materiale, vil stangens 30 længde til opfyldelse af det for opfindelsen karakteriske træk naturligvis være mindre end i det tilfælde, hvor brændestemplets stangeller rørformede organ er fremstillet af et godt varmeledende materiale.

Der kan imidlertid benyttes et materiale med god termisk lednings-35 evne, forudsat, at brændestemplets stang- eller rørformede organ afkøles. I dette tilfælde kan der til beskyttelse af positionerings- «i DK 170357 B1 5 organerne være tilvejebragt termiske detektororganer til at overvåge temperaturen af den del af brændestemplets stang- eller rørformede organ og eventuelt styre en afbrydelse af opvarmingen af brændemærkningslegemerne, såfremt afkølingen af brændestemplets stang- eller 5 rørformede organ viser sig ikke at være tilstrækkelig. Afkølingen af brændestemplets stang- eller rørformede organ kan i overensstemmelse med velkendte tekniske principper frembringes ved forceret luftkøling eller væskekøling og eventuelt kombineret med varmeveksling.

Sættene af brændemærknings legemer kan i overensstemmelse med en 10 udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen være placeret på en sådan måde, at en forskydning af brændestemplet i stangens længderetning og/eller en drejning af brændestemplet omkring stangens akse skifter brændestemplet mellem de nævnte positioner, idet positioneringsorganerne i overensstemmmelse med denne udførelsesform er 15 indrettet til at frembringe en lineær forskydning af brændestemplet i stangens længderetning og/eller en drejning af brændestemplet omkring stangens akse. Det enkelte sæt af brændemærkningslegemer kan følgelig i overensstemmelse med denne udførelsesform beskrive en vilkårlig kombination af drejningsbevægelse og lineær bevægelse, således speci-20 elt en bevægelse efter en skruelinie, idet sættene af brændemærkningslegemer i dette tilfælde hensigtsmæssigt er placeret i skrueli-nieform omkring stangens akse. I det tilfælde, at positionerings-organerne er indrettet til at frembringe en lineæer forskydning af brændestemplet i stangens længderetning er sættene af brændemærk-25 ningslegemer fordelagtigt placeret efter hinanden og eventuelt på en del af en krum flade, fx en kugleflade. I det generelle tilfælde, at positioneringsorganerne er indrettet til at frembringe en kombination af en lineær forskydning og en drejning af brændestemplet er brændemærkningslegemerne ligeledes hensigtsmæssigt placeret på fx en kugle-30 flade.

I overensstemmelse med den for øjeblikket foretrukne udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen er brændemærkningslegememe placeret periferisk og med ens indbyrdes periferisk afstand omkring brændestemplets stang- eller rørformede organ, idet positioneringsorganerne 35 er indrettet til at frembringe en trinvis drejning af brændestemplet omkring stangens akse svarende til den nævnte periferiske akse. I

DK 170357 B1 6 denne foretrukne udførelsesfonn for apparatet ifølge opfindelsen foretages der følgelig kun en drejning af brændestemplet omkring stangens akse og ikke nogen lineær forskydning af brændestemplet i stangens længderetning.

5 I overensstemmelse med en videre udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen har brændestemplet ialt seks brændemærkningslegemer, der hver har en periferisk udstrækning svarende til en vinkel på 60°, idet positioneringsorganerne har en skraldeindretning til at tillade en drejning af brændestemplet i én retning og til at forhindre drejn-10 ing af brændestemplet i den modsatte retning forbi de nævnte positioner.

Som allerede nævnt kan positioneringsorganerne være udformet som elektriske, hydrauliske eller pneumatiske organer til frembringelse af brændestemplets skift mellem de nævnte positioner. I den ovenfor 15 omtalte foretrukne udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, i hvilken udførelsesform positioneringsorganerne har en skraldeindretning, omfatter positioneringsorganerne fordelagtigt yderligere en med denne skraldeindretning samvirkende cylinder til frembringelse af den trinvise drejning af brændestemplet. Cylinderen kan være en hydrau-20 lisk eller pneumatisk cylinder, idet cylindren i den idag foretrukne udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen er en pneumatisk cylinder.

Opvarmningen af brændemærknings legemerne ved hjælp af opvarmningsorganerne kan foretages på vilkårlig passende måde, fx direkte eller 25 indirekte. Således kan opvarmingsorganerne være elektriske opvarmningsorganer, der kan være implementeret i overensstemmelse med velkendte principper såsom modstandsopvarmningsprincippet, induk-tionsvarmeprincippet eller højfrekvensopvarmningsprincippet. Opvarmningen kan eventuelt også frembringes ved hjælp af et passende var-30 metransmissionsfluidum, der er opvarmet til den ønskede temperatur og * i et lukket cirkulationskredsløb bringes til at cirkulere mellem en varmekilde og brændemærkningslegememe. Varmekilden kan i dette - tilfælde ligeledes være en elektrisk varmekilde eller en varmekilde, i hvilken et fossilt brændsel, såsom olie eller gas, forbrændes. I 35 den idag foretrukne udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen DK 170357 B1 7 opvarmes brændemærkningslegemerne direkte ved hjælp af en gasbrænder og i denne udførelsesform omfatter opvarmningsorganerne følgelig gasbrænderorganer, flammeovervågningsorganer og gnisttændings- eller fortrinsvis glødetænderorganer, idet gassens forbrænding på i og for 5 sig velkendt måde overvåges ved hjælp af flammeovervågningsorganerne, og idet gassen antændes eller eventuelt genantændes, såfremt forbrændingen tilsigtet eller utilsigtet har været afbrudt, ved hjælp af tændingsorganerne.

Por at begrænse varmeudstrålingen fra brændemærkningslegemerne og 10 dermed energiforbruget til opvarmning af brændemærkningslegememe foretrækkes det, at brændestemplets brændemærkningslegemer er i det mindste delvis indkapslede i et varmeisolerende skjold. Dette skjold tjener følgeligt til at begrænse varmeudstrålingen fra de opvarmede brændemærkningslegemer. Brændemærkningslegemerne kan være bevægelige 15 i forhold til skjoldet, idet det sæt af brændemærkningslegemer, som ved frembringelse af den indbyrdes forskydning mellem understøtnings-organerne og brændestemplet bringes i kontakt med genstanden, som skal brændemærkes, føres ud gennem denne åbning. I dette tilfælde kan skjoldet på simpel måde være lejret bevægeligt i forhold til brænde-20 stemplet, eventuelt være bevægeligt og f jerderforspændt, idet skjoldet ved frembringelse af den nævnte indbyrdes forskydning mellem understøtningsorganerne og brændestemplet føres tilbage til blot-læggelse af det pågældende sæt af brændemærkningslegemer, som ved frembringelse af denne indbyrdes forskydning bringes i kontakt med 25 genstanden, som skal brændemærkes. Skjoldet kan i stedet være udfor- -met på en sådan måde, at dette sæt af brændemærknings legemer, som ved frembringelse af den indbyrdes forskydning mellem understøtnings-organerne og brændestemplet bringes i kontakt med genstanden, som skal brændemærkes, strækker sig ud gennem åbningen i skjoldet.

30 I forbindelse med brændemærkning af slagtekroppe af dyr har det vist sig, at det til frembringelse af en letlæselig brændemærkning kan være ønskeligt at spænde eller stramme det område af slagtekroppen, på hvilket område der skal frembringes en brændemærkning, og til frembringelse, af en sådan udspænding eller stramning af et område af 35 slagtekroppen og yderligere en opretning af dette område af slagtekroppen i forhold til brændestemplet foretrækkes det, at apparatet DK 170357 B1 8 ifølge opfindelsen har et fjederforspændt anlægsorgan indrettet til anlæg mod overfladen af den genstand, som skal brændemærkes, umiddelbart før et sæt af brændemærknings legemer ved den nævnte indbyrdes forskydning mellem understøtningsorganerne og brændestemplet bringes 5 i kontakt med denne genstand.

Det skal endvidere bemærkes, at apparatet kan være indrettet til i * overensstemmelse med de i ovennævnte danske patentansøgning nr.

6295/86 beskrevne principper, således som det også vil blive mere detaljeret forklaret nedenfor, at foretage en stempling af afsæt-10 ningsklasser, dvs. indrettet til at frembringe en mærkning af et [Al], Al, A eller B eller og yderligere til frembringelse af en mærkning af delklasser, dvs indrettet til at frembringe en mærkning af et [Al], [X], [Z], [H], [G] eller [W]. Det skal imidlertid bemærkes, at apparatet kan være indrettet til frembringelse af anden 15 brændemærkning, fx til frembringelse af en tidsangivende brændemærkning, en brændemærkning indeholdende information om oprindelsessted, veterinærkontrol etc.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret under henvisning til tegningen, på hvilken 20 fig. 1 viser et anlæg til behandling og undersøgelse af slagtekroppe af svin og specielt til klassificering og mærkning af slagtekroppe, i hvilket anlæg slagtekroppe af svin efter tur og ophængt i et stativ føres gennem en række stationer i anlægget, fig. 2 en i fig. 1 vist længdebestemmelsesindretning, 25 fig. 3 en ligeledes i fig. 1 vist indretning til høj dej us tering af de nævnte stativers hovedfastholdelsesdele, fig. 4 en forbenspositionsbestemmelsesindretning, fig. 5 en nøglebenspositionsbestemmelsesindretning, fig. 6 en indstiksprøvesondeenhed, 30 fig. 7 en detalje ved det i fig. 1 viste anlægs stativfremførings-mekanisme, og fig. 8 og 9 detaljer ved en del af det i fig. 1 viste anlægs transportsystem til transport af stativerne, fig. 10 en del af en mærkningsstation i det i fig. i viste anlæg, 35 fig. 11 en første brændemærkningsstempeltype i den i fig. 10 viste mærkningsstation, DK 170357 B1 9 fig. 12 en anden brændemærkningsstempeltype i den i fig. 10 viste mærknings station, fig. 13 og 14 detaljer ved de i fig. 11 og 12 viste brændemærknings-stempeltyper, 5 fig. 15 et brændemærkningsapparat ifølge opfindelsen, og fig. 16 og 17 detaljer ved det i fig. 15 viste brændemærkningsapparat .

I fig. 1 er vist et anlæg eller en del af et anlæg til udøvelse af en fremgangsmåde af den i ansøgerens danske patentansøgning nr. 6295/86 10 omhandlede art og til behandling eller undersøgelse af slagtekroppe af svin, som føres igennem den i fig. 1 viste del af anlægget. Anlægget er et datamatstyret anlæg, hvis datamat i fig. 1 er vist skematisk omfattende to skabe 10 og 11 indeholdende en eller flere CPUere (central processing unit), diverse lagre, etc.,samt to skærmterminals ler 12 og 13 med tilhørende tastaturer 14 og 15 og en udskrivnings-enhed eller printer 16. Datamatanlægget får information fra forskellige detektorer i anlægget og styrer anlæggets drift ved hjælp af fluidumtrykcylindre, dvs. hydrauliske og pneumatiske drivindretninger, idet det er åbenbart, at der i forbindelse med en alternativ 20 udførelsesform for anlægget kan benyttes andre drivindretninger, fx elmotorer.

Anlægget omfatter et transportanlæg med transport- og fikserings-stativer 17, af hvilke der i den i fig. 1 viste udførelsesform i alt findes ni stativer, hvilket antal er arbitrært og kan vælges frit, 25 idet der ud over ét stativ til hver station i anlægget blot skal stå et enkelt eller nogle enkelte stativer til rådighed til indføring eller modtagelse af slagtekroppe af svin, som indføres i anlægget. Stativerne 17 føres i en lukket bane ved hjælp af en øverste skinne og en nederste skinne henholdsvis 18 og 19, som definerer samme 30 rundtgående bane, idet skinnen 19 tjener til understøtning og føring af det enkelte stativ, således som det vil blive forklaret nedenfor under en mere detaljeret beskrivelse af et enkelt stativ, og idet den øverste skinne 18 tjener til fastholdelse eller ophængning af det enkelte stativ 17 og yderligere samvirker med medbringere 20, der, 35 således som det vil blive forklaret mere detaljeret nedenfor under henvisning til fig. 8 og 9, drives af en kæde 21, som er indkapslet i DK 170357 B1 10 et over skinnen 18 monteret kædehus 22, hvilket kædehus i alt væsentligt følger samme lukkede, rundtgående bane som skinnen 18 med undtagelse af et stykke 23, på hvilket kædehuset 22 danner en sløjfe, der tjener det formål at muliggøre stramning af den i kædehuset 22 5 indkapslede kæde 21. Kæden 21 drives af en elmotor 24 med tilhørende gearudveksling 25 med konstant, men justerbar hastighed i retning med turet. Den bane, efter hvilken stativerne føres, defineres, således som det er nævnt ovenfor, af skinnerne 18 og 19, og denne bane består af en til en halvcirkelformet skinnesektion 26 af skinnen 19 svarende 10 halvcirkelformet banedel, en til en lineær skinnesektion 27 af skinnen 19 svarende lineær banedel og yderligere af banedele svarende til en anden halvcirkelformet skinnesektion 28 og en anden lineær skinnesektion 29 af skinnen 19. Den nævnte bevægelse med uret er følgelig en bevægelse svarende til en bevægelse fra skinnesektionen 26 til 15 skinnesektionen 27 og videre til skinnesektionen 28 og til skinnesektionen 29 og så fremdeles i den af skinnerne 18 og 19 definerede rundtgående bane. Den ovenfor nævnte kæde 21 fører det enkelte stativ fra en position svarende til tilnærmelsesvis midtpunktet af den halvcirkelformede skinne 26 til en position tilnærmelsesvis svarende 20 til midtpunktet af den halvcirkelformede skinnesektion 28 med en i alt væsentligt konstant hastighed ved hjælp af en af de ovenfor nævnte medbringere 20.

I den del af den lukkede bane, som svarer til den lineære skinnesektion 29, føres stativerne 17 med én enkelt slagtekrop af et svin fik-25 seret på hvert stativ intermitterende frem gennem en række individuelle behandlings- eller undersøgelsesstationer, idet stativernes intermitterende bevægelse efter den til den lineære skinnesektion 29 svarende lineære bane ikke frembringes ved hjælp af den kontinuerligt arbejdende kæde transportør men ved hjælp af en intermitterende 30 arbejdende fremføringsmekanisme, som vil blive mere detaljeret forklaret nedenfor under henvisning til fig. 7.

Til overførsel af et stativ fra den ovenfor beskrevne kontinuerlige bevægelse og til den intermitterende fremføring gennem behandlings-eller undersøgelsesstationeme og til overførsel af stativerne fra 35 denne intermitterende bevægelse til den kontinuerlige bevægelse har anlægget henholdsvis et stativindføringssvingarmsaggregat 30 og et n DK 170357 B1 ^ stativudkastersvingarmsaggregat 31. Når det stativ 17, som er placeret i en position svarende til midtpunktet af den halvcirkelformede skinnesektion 28, hvilken position er angivet med henvisningsbetegnelsen A, skal føres til en position B, aktiveres stativindførings-5 svingarmsaggregatet 30. Stativindføringssvingarmsaggregatet 30 har en yderste i aksial retning forskydelig del 32 med en kloformet del 33, som ved forskydning aksialt udefter kan bringes i indgreb med en tap 50 på stativet 17 ved aktivering af en fluidumtrykcylinder 34, der fortrinsvis er en pneumatisk cylinder. Efter den kloformede del 33's 10 indgreb med tappen 50 aktiveres en anden fluidumtrykcylinder 35, der ligeledes fortrinsvis er en pneumatisk cylinder, og som via en arm 36, der er fastgjort til stativindføringssvingarmsaggregatet 30 via en bøsning 37, bringer dette aggregat til at dreje fra en til positionen A svarende stilling mod en til positionen B svarende stilling, 15 og samtidigt aktiveres en tredie fluidumcylinder 38, der ligeledes fortrinsvis er en pneumatisk cylinder, til at forskyde den aksialt forskydelige del 32 et ekstra stykke i svingarmsaggregatets aksiale retning.

Det i positionen B placerede stativ er, som det fremgår af fig. 1, 20 klar til at modtage en slagtekrop af et svin, som indføres i det cyklisk arbejdende anlæg fra et på et slagteri eksisterende og kontinuerligt .arbejdende anlæg. En sådan slagtekrop er vist i venstre side af fig. 1 og angivet med henvisningsbetegnelsen 39. Efter modtagelse af denne slagtekrop 39 i positionen B føres stativet med slag-25 tekroppen fra positionen B til en position C og videre via positioner D, E, F og G svarende til individuelle behandlings- og/eller undersøgelsesstationer til en position H, i hvilken stativet fjernes fra slagtekroppen, hvorefter den nu færdigtbehandlede og -undersøgte slagtekrop, som i fig. 1 er angivet med henvisningsbetegnelsen 40, 30 føres videre af det ovenfor nævnte eksisterende, kontinuerligt arbejdende transportanlæg. Stativet fjernes fra slagtekroppen ved, at stativet ved hjælp af det ovenfor nævnte stativudkastersvingarmsaggregat 31 fjernes fra slagtekroppen. Dette stativudkastersvingarmsag-great 31 er ligesom det ovenfor beskrevne stativindføringssvingarm-35 saggregat 30 et aggregat, som aktiveres ved hjælp af i alt tre fluidumtrykcyl indere 41, 42 og 43 og har en yderste leddelt arm bestående af en yderste kloformet del 44 og en inderste svingarmsdel 45, til DK 170357 B1 12 hvilken den kloformede del 44 er svingbart fastgjort. Udkastningen foregår ved, at den kloformede del 44 først bringes i indgreb med tappen 50 på det tilhørende stativ ved aktivering af fluidumtryk-cylinderen 41, hvorved den kloformede del 44 bringes til at svinge i 5 forhold til svingarmen 45 i retning med uret, hvorefter fluidumtryk-cylinderen 42 aktiveres til svingning af armene 44 og 45, hvorved stativet føres rundt i den del af sin bane, som svarer til den halvcirkelformede skinnesektion 26, og samtidigt aktiveres den tredje fluidumtrykcylinder 43. Efter dette sidste udkastertrin er stativet 10 ført til en position svarende til midtpunktet af den halvcirkelformede skinnesektion 26, fra hvilken position stativet af den ovenfor beskrevne kontinuerligt arbejdende kadetransportør føres til en position, som i fig. 1 er benævnt I, og videre til positionen A. Styringen af såvel stativindføringen og stativudkastningen sker fra 15 det ovenfor beskrevne centrale datamatanlag, som modtager information om eventuelle stativers placering i positioner svarende til indførings- og udkasterpositioneme ved hjælp af positionsdetektorer i form af kapacitive eller induktive følere, som overvåger stativernes bevægelse efter den af skinnerne 18 og 19 definerede lukkede bane.

20 Efter udkastning af stativet fra den tilhørende slagtekrop føres denne videre i det ovenfor nævnte på slagteriet allerede eksisterende, kontinuerligt arbejdende transportanlæg. En sådan færdigbehandlet og -undersøgt slagtekrop, som transporteres bort fra det i fig. 1 viste anlæg ved hjælp af dette kontinuerligt arbejdende transportanlæg, er 25 vist i øverste højre hjørne af fig. 1 og angivet med henvisningsbetegnelsen 46.

Under transporten i det allerede nævnte eksisterende og kontinuerligt arbejdende transportanlæg på slagteriet og tinder bevægelsen gennem det i fig. 1 viste anlæg er slagtekroppene til stadighed monteret på 30 hængejem, som i fig. 1 er angivet med henvisningsbetegnelsen 47.

Hængej emene 47 er igen ophængt gribende omkring en skinne 48, som strækker sig gennem det i fig. 1 viste anlæg og endvidere udgør en del af eller en forlængelse af en føringsskinne i det kontinuerligt arbejdende transportanlæg, fra hvilket slagtekroppene overføres til 35 det i fig. 1 viste anlæg, og til hvilket slagtekroppene igen overføres efter færdigbehandling og afsluttet undersøgelse etc. i det i DK 170357 B1 13 fig. 1 viste anlæg. Det skal imidlertid bemærkes, at hængejernene ikke indgriber med eller hænger på skinnen 48, medens de tilhørende slagtekroppe føres gennem det i fig. 1 viste intermitterende arbejdende anlæg.

5 I en første station eller en præ-anlægsstation, set i relation til det intermitterende arbejdende anlæg med stativerne 17, i hvilken station der ved hjælp af en længdemåleindretning 49, som vil blive mere detaljeret forklaret nedenfor under henvisning til fig. 2, foretages der en bestemmelse af positionen af pågældende slagtekrops 10 tryne og dermed en bestemmelse af den samlede længde af samme slagtekrop, idet positionen af slagtekroppens tryne som følge af slagtekroppens ophængning i hængejernene 47, som igen er ophængt i skinnen 48, på entydig måde bestemmer slagtekroppens længde.

I det følgende vil konstruktionen af et enkelt stativ 17 blive mere 15 detaljeret beskrevet. Stativet 17 har en nederste skinneføringsdel 51, som føres på den nederste skinne 19, samt to øverste skinnefø-ringsdele 53 og 54, af hvilke skinneføringsdelen 54 omfatter den ovenfor omtalte tap 50. Delene 53 og 54 er monteret på en trekantformet ramme 55, hvis nederste punkt er fastgjort til en understøtning 20 56, fra hvilken der strækker sig en i alt væsentligt lodret bjælke 57 til skinneføringsdelen 51. På bjælken 57 er der med indbyrdes afstand monteret fem slagtekropsunderstøtninger 58, 59, 60, 61 og 62, der er indrettet til at understøtte en i længderetningen flækket slagtekrop, fx den i venstre side af fig. 1 viste slagtekrop 39, som føres ind 25 og anbringes på det i positionen B i fig. 1 viste stativ. Det enkelte stativ 17 har endvidere to gribearme 63 og 64, der i bøsninger er monteret på stænger henholdsvis 65 og 66, som er parallelle med bjælken 57 og via stænger 67 og 69 er fastgjort til samme. Gribearme-ne 63 og 64 er lodret forskydelige, idet gribearmenes nævnte bøs-30 ninger kan forskydes på stængerne 65 og 66. Gribearmene 63 og 64 udgør endvidere en svingarmskonstruktion, som omfatter nederste arme 71 og 72, der er parallelle med gribearmene henholdsvis 63 og 64, og som påvirkes af en fjeder 70 til at holde gribearmene i en normalt lukket stilling, to lodrette stænger 73 og 74, der er fast forbundet 35 med de tilhørende nederste arme henholdsvis 71 og 72, og som strækker sig gennem åbninger i de tilhørende gribearme henholdsvis 63 og 64 DK 170357 B1 14 for at tillade den nævnte lodrette forskydning af gribearmene, samt to øverste arme henholdsvis 75 og 76, der er fast forbundet med stængerne henholdsvis 73 og 74. Hver af svingarmskonstruktionerne henholdsvis 63, 71, 73 og 75 samt 64, 72, 74, og 76 udgør stive 5 konstruktioner, der tillader overførsel af kraftpåvirkninger på de nederste arme henholdsvis 71 og 72 til de tilhørende gribearme henholdsvis 63 og 64. Som allerede nævnt påvirker fjederen 70 de nederste arme 71 og 72 og dermed de tilhørende gribearme henholdsvis 63 og 64 mod en lukket stilling, som i fig. 1 er vist i positionerne F og 10 A.

Til åbning af stativerne for at muliggøre indføring af en slagtekrop i stativet og en afgivelse af en slagtekrop fra samme har de nederste arme 71 og 72 ruller henholdsvis 77 og 78, der er indrettet til at indgribe med rulleføringer, når det tilhørende stativ føres fra 15 positionen A til positionen B, og når stativet føres fra positionen G til positionen Η. I fig. 1 er to sådanne rulleføringer angivet med henvisningsbetegnelseme 79 og 80, men det er klart, at der foruden disse føringer, der tjener til indgreb med rullen 78, findes rulleføringer placeret på modsatte sider af skinnen 19 til indgreb med 20 rullen 77. Når stativet føres fra positionen A til positionen B eller fra positionen G til positionen H, indgriber rullerne 77 og 78 med de tilsvarende rulleføringer, hvorved rullerne tvinges mod hinanden mod kraftpåvirkningen fra fjederen 70, hvorved svingarmene i den ovenfor beskrevne svingarmskonstruktion føres til en åben stilling, som giver 25 adgang til indføring og udtagning af en slagtekrop. Gribearmene 63 og 64 griber, som det fremgår af positionerne C, D, E, F og G, omkring en på det tilhørende stativ fikseret slagtekrops hals og sørger dermed for sikker fastholdelse af pågældende slagtekrop på det tilhørende stativ. Til positionering af gribearmene 63 og 64, som er 30 forbundet med hinanden via en gribearmsforbindelsesstang 82, er der 1 anlægget inkluderet en gribearmspositioneringsindretning 81, som er en højdepositionerings indretning, som i fig. 1 er vist udrykket, og som vil blive nærmere forklaret nedenfor under henvisning til fig. 3. Denne gribearmspositioneringsindretning 81 foretager en højdepositio-35 nering af gribearmene 63 og 64 styret fra anlæggets datamatanlæg på basis af den i indretningen 49 foretagne højdebestemmelse, idet der i datamatanlægget på basis af den foretagne bestemmelse af længden af DK 170357 B1 15 pågældende slagtekrop i overensstemmelse med en empirisk bestemt, lineær algoritme foretages en bestemmelse af placeringen af halsen på pågældende slagtekrop. I overensstemmelse med denne bestemmelse af placeringen af halsen positioneres gribearmene på korrekt måde ud for 5 halsen på pågældende slagtekrop ved hjælp af gribearmspositionerings-indretningen 81.

Det skal bemærkes, at oplukningen eller åbningen af stativerne i positionerne henholdsvis B og H kan ske på flere forskellige måder. Således sker oplukningen i positionen H ved, at rullerne 77 og 78 10 føres ind i indgreb med to ikke-parallelle føringsskinner, af hvilke den ene er vist i fig. 1 og udgøres af den allerede nævnte rulle-føring 80, som definerer en indsnævring i positionen H, i hvilken position rullerne 77 og 78 er ført mod hinanden. I positionen B foretages oplukningen af stativet 17 på anden måde, idet den allerede 15 nævnte rulleføring 79 er forbundet med en tilsvarende rulleføring placeret på modsat side af skinnen 19 via en fluidum trykcylinder 83, som styres fra anlæggets datamatanlæg, for at føre rulleføringen 79 og den tilhørende på modsatte side af skinnen 19 placerede rulleføring mod hinanden og dermed føre rullerne 77 og 78 mod hinanden til 20 oplukning eller åbning af det i positionen B placerede stativ.

Det i fig. 1 viste anlæg fungerer eller drives styret af anlæggets datamatanlæg på følgende måde. Slagtekroppen 39 indføres i transportanlægget ved hjælp af en teleskopisk forskydelig klo 95, der fører slagtekroppen ind i det i positionen B placerede stativ, som er 25 åbnet. Samtidig med indføring af slagtekroppen positionerer gribe-armspositioneringsindretningen 81 gribearmene 63 og 64 styret af datamatanlægget på basis af den i længdemåle indretningen 49 bestemte samlede længde af slagtekroppen ud for halsen på pågældende slagtekrop. Efter lukning af stativet ved aktivering af cylinderen 83 30 overføres stativet med slagtekroppen fastholdt på sikker og pålidelig måde ved hjælp af gribearmene 63 og 64 til positionen C, i hvilken der ved hjælp af indretninger, som ikke er vist i fig. 1, men som • vil blive detaljeret beskrevet nedenfor under henvisning til fig. 4 og 5, foretages en positionsbestemmelse af forbenets og nøglebenets 35 placering på pågældende slagtekrop. Forbens- og nøglebenspositionsbestemmelsen i positionen C og den samlede længdemålsbestemmelse fore- DK 170357 B1 16 taget af Indretningen 49 bearbejdes på basis af empiriske data i datamatanlægget. Fra positionen C overføres stativet med tilhørende slagtekrop til positionen D, i hvilken der ved hjælp af ikke viste måleorganer kan foretages en prøveudtagning, fx med henblik på be-5 stemmelse af eventuel kønsbestemt lugt for hangrise eller orner, den såkaldte omelugt. I positionen E, til hvilken stativet med tilhørende slagtekrop overføres fra positionen D, foretages der ved hjælp af indstikssonder, som ikke er vist i fig. 1, men som vil blive detaljeret beskrevet nedenfor under henvisning til fig. 6, en kvalitetsbe-10 stemmelse, idet positioneringen af disse sonder styres af anlæggets datamatanlæg på basis af de foretagne bestemmelser af pågældende slagtekrops samlede længde og på basis af bestemmelsen af forbenets og nøglebenets placering eller position. I positionen F kan der ved hjælp af ikke viste organer foretages en alternativ kvalitetsbestem-15 melse eller undersøgelse, og i positionen G foretages der en stempling af den i positionen G på det tilhørende stativ placerede slagtekrop ved hjælp af positionerbare stempler, som er monteret på en stempelunderstøtning 84. Ved overførsel fra positionen G til positionen H åbnes stativet, og stativet fjernes fra slagtekroppen ved hjælp 20 af det ovenfor beskrevne stativudkastersvingarmsaggregat 31, hvorefter slagtekroppen 40 og hængejemet 47, som under stativudkastningen fastholdes af en stopanordning, ved hjælp af en medbringer 85, som drives af en fluidumtrykcylinder, skubbes ud af det intermitterende arbejdende anlæg og overfører den til et kontinuerligt arbej-25 dende transportanlæg på slagteriet. Dette transportanlæg fører slagtekroppen 46 videre til videre behandling, opskæring, tilskæring, etc. Dette transportanlæg og eventuelle opskærings- og parterings-organer, der findes placeret ved dette kontinuerligt arbejdende transportanlæg, kan eventuelt styres af eller samarbejde med det i 30 fig. 1 viste intermitterende arbejdende anlægs datamatanlæg og dermed modtage information om den af det i fig. 1 viste anlæg foretagne opmåling, kvalitetsbestemmelse, klassificering og stempling.

Mærkningen eller stemplingen i positionen G foretages ved hjælp af i alt atten stempelaggregater, der vil blive forklaret mere detaljeret 35 nedenfor under henvisning til fig. 10-17, af hvilke de ni første er placeret på den ene side af slagtekroppen, og af hvilke de ni andre er placeret på den anden side af slagtekroppen. Disse stempelaggrega- DK 170357 B1 ^ 17 ter drives og aktiveres parvis. Fem øverste stempelaggregater 86, 87, 88, 89 og 90 af hver af disse ni stempelaggregater er fortrinsvis stationære, medens to nederste stempelaggregater 91 og 92 af hver af disse syv stempelaggregater fortrinsvis er positionerbare. To af hver 5 af de i alt ni stempelaggregater er ikke vist i fig. 1. Disse to positionerbare stempelaggregater drives af fluidumtrykcylindre henholdsvis 93 og 94. Det skal bemærkes, at det til stempling af slagtekroppe, der har meget varierende længde, kan være nødvendigt at udforme flere af stempelaggregaterne som positionerbare stempelag-10 gregater, som af anlæggets datamatanlæg styres i overensstemmelse med den i indretningen 49 foretagne længdebestemmelse og de i positionen C foretagne forbens- og nøglebenspositionsbestemmelser på basis af empiriske data for den pågældende art af slagtedyr. I forbindelse med svin har det således vist sig, at konverteringen af de i indretningen 15 49 og positionen C foretagne bestemmelser af de nævnte tre ydre dimensioner, den totale længde, forbenets højde eller position og nøglebenets højde eller position, til styredata til positionering af indstikssonderne i positionen E og til styring af de positionerbare stempler 91 og 92 kan foretages i overensstemmelse med en lineær al-20 goritme, idet. slagtekroppe af svin i praksis overvej ende opfylder en sådan lineær algoritmisk relation. I enkelte tilfælde vil det være nødvendigt at foretage en repositionering fx af en indstikssonde, da den har ramt en massiv formation, fx et ribben, ved flytning af en sådan indstikssonde et stykke op eller ned svarende til en halv rib-25 bensafstand, hvilket i praksis svarer til ca. 1-2 cm, i den foretrukne udførelsesform 16 mm.

Foruden de allerede beskrevne komponenter omfatter det i fig. 1 viste anlæg diverse organer hørende til de trykfluidumaktiverede cylindre såsom trykluftkompressorer, hydraulikpumper, trykluftbeholdere, 30 tryklufts langer, hydraulikslanger, etc., hvilke komponenter er vist i fig. 1 men ikke er beskrevet detaljeret, da de udgør i og for sig velkendte komponenter.

I fig. 2 er mere detaljeret vist den ligeledes i fig. 1 viste læng-demåleindretning 49. Indretningen 49 har en plade 99, der kipbart er 35 monteret på en understøtningsplade 100, som i bøsninger kan føres lodret op og ned på lodrette stænger 101 og 102 ved hjælp af en DK 170357 B1 18 fluidumtrykeylinder 103. På pladen 100 er endvidere monteret en understøtning 104 til en tandremsdrivrulle 105, som indgriber med en tandrem 106, der er monteret på en nederste tandremsrulle 107 og en øverste tandremsrulle 108, som igen er monteret på akselen på en im-5 pulsgiver 109, der svarende til rullen 108's rotation genererer impulser, som via en i et hus 110 indbygget forstærker/omsætter overføres til det i fig. 1 viste anlægs datamatanlæg. Impulsgiveren 109 kan være en tachogiver, en kapacitiv eller induktiv giver med et roter-bart anker eller fortrinsvis en elmotor, der drives som impulsgenera-10 tor. Indretningen 49 omfatter endvidere kontakter lli og 112, der detekterer, om den kipbart på pladen 100 monterede plade 99 er i den i fig. 2 viste stilling, eller om pladen 99 er kippet som følge af, at pladen 99's overside ved pladen 100's bevægelse opefter har truffet en forhindring, specielt blevet bragt i kontakt med trynen af et 15 svin, således som det er vist i venstre side af fig. 1. I det i fig.

1 viste anlæg detekteres trynehøjden og dermed længden af slagtekroppen 39 fortrinsvis samtidigt med eller umiddelbart før, at slagtekroppen 39 ved hjælp af kloen 95 føres ind i det intermitterende arbejdende anlæg.

20 Indretningen 49 arbejder på følgende måde. Pladen 99 føres fra en bundstilling opefter med i alt væsentligt konstant hastighed, idet trykcylinderen 103 hæver pladen 100 og dermed den på denne plade kipbart monterede plade 99. Når pladen 99 træffer det nederste punkt på en over pladen 99 ophængt slagtekrop, kipper pladen 99, hvorved kon-25 takterne 111 og 112 aktiveres. Under denne bevægelse har impulsgiveren 109 afgivet et antal impulser svarende til den øjeblikkelige højde i forhold til bundstillingen, der fortrinsvis bestemmes af en føler på en måde, som vil blive beskrevet nedenfor under henvisning til fig. 3, 4 og 5, og aktiveringen af kontakterne 111 og 112 sammen-30 holdt med det vinder pladen 99 og pladen 100's lodrette bevægelse afgivne antal impulser indeholder information om den højde, hvori pladen 99 træffer trynen på den over pladen 99 ophængte slagtekrop og dermed, da pågældende slagtekrops ophængningspurikt i hænge jernet 47 i skinnen 48, se fig. 1, er fast i forhold til indretningen 49's 35 understøtning, endvidere information om længden af pågældende slagtekrop fra bagben til trynespids. Beregningen af denne længde foretages i datamatanlægget på baggrund af den fra kontakterne 111 og 112 DK 170357 B1 19 overførte information og det fra impulsgiveren 109 afgivne antal impulser. På basis heraf bestemmer datamatanlægget i det i fig. 1 viste anlæg, således som det er forklaret ovenfor, og på basis af empiriske data, positionen af halsen på den netop opmålte slagtekrop, og styrer 5 den i fig. 1 og ligeledes i fig. 3 viste gribearmspositionerings-indretning 81 i overensstemmelse hermed.

Gribearmspositioneringsindretningen 81, som er vist i fig. 3, er ligesom de ovenfor omtalte og i fig. 4 og 5 viste indretninger til bestemmelse af henholdsvis forbenets og nøglebenets placering eller 10 position, baseret på i alt væsentligt samme detekteringsprincip som den i fig. 2 viste højdemåleindretning, altså en positionsbestemmelse baseret på en tælling af et til en tilbagelagt vejstrækning svarende antal vejlængdeimpulser. Indretningen 81 har to stationære understøtninger 115 og 116, to stænger 117 og 118, som strækker sig mellem 15 og er fast forbundet til understøtningerne 115 og 116. På stængerne 117 og 118 er forskydeligt monteret en tværbjælke 119, fra hvilken der strækker sig en vinkelarmskonstruktion omfattende to arme 120 og 121. Armen 121 er indrettet til at indgribe med undersiden af den ovenfor beskrevne og i fig. 1 viste gribearm 64 på det i positionen B 20 placerede stativ og til at føre denne gribearm opefter ved bevægelse opefter. Denne opefterrettede bevægelse frembringes af en fluidum-trykcylinder 122, hvis stempel er forbundet med bjælken 119. Trykcylinderen 122 adskiller sig fra den i fig. 2 viste trykcylinder ved, at den har en endestopsdetektor 123 til detektering af en bundposi-25 tion af cylinderstemplet og dermed af bjælken 119, armene 120 og 121' og gribearmene 63 og 64. Denne detektor 123 kan være af vilkårlig type, fx en såkaldt "proximity detector" eller nærhedsdetektor, og være baseret på et induktivt eller kapacitivt detekteringsprincip. Indretningen 81 har endvidere en understøtning 124, der er monteret 30 på bjælken 119, en på denne understøtning 124 monteret tandremsdriv-rulle 125, en tandrem 126, to tandremsruller 127 og 128 samt en med tandremsrullen 128 forbundet og af denne drevet impulsgiver 129. Komponenterne 124-129 svarer til de ovenfor beskrevne og i fig. 2 viste komponenter 104-109.

35 Gribearmspositioneringsindretningen 81 fungerer eller drives på følgende måde. Fluidumtrykcylinderen 122 fører bjælken 119 til en bund- DK 170357 B1 20 stilling styret af anlæggets datamatanlæg, og denne bundstilling detekteres ved hjælp af detektoren 123. Styret af datamatanlægget på grundlag af den ved hjælp af indretningen 49 foretagne længdebestemmelse aktiveres fluidumtrykcylinderen 122 til hævning af bjælken 119, 5 armene 120 og 121 og af gribearmene 63 og 64, som på et tidspunkt føres med af armen 121 i bevægelsen opefter. Impulsgiveren 129 afgiver til stadighed under denne bevægelse opefter impulser til datamatanlægget, og når det af impulsgiveren 129 afgivne antal impulser svarer til den af datamatanlægget bestemte position for gribearmene 10 63 og 64, afbrydes tilførselen af trykfluidum til fluidumtrykcylin deren 122.

I fig. 4 og 5 er vist indretninger til i position C i det i fig. 1 viste anlæg at bestemme højden eller placeringen af henholdsvis forbenet og nøglebenet på en i positionen C placeret slagtekrop. Som 15 allerede nævnt er disse positionsdetekterings- eller positionsbestemmelsesindretninger baseret på det ovenfor under henvisning til fig. 2 beskrevne højdepositionsbestemmelses- eller vejlængdebestemmelses-princip. De i fig. 4 og 5 viste indretninger er endvidere af i alt væsentligt samme konstruktion som den i fig. 3 viste konstruktion, 20 hvorfor der for samme komponenter er benyttet samme henvisningsbetegnelser. I stedet for de i fig. 3 viste arme 120 og 121 har de i fig. 4 og 5 viste indretninger en på bjælken 119 svingbart lejret detektorarm 130. Detektorarmen 130 er på en måde, som vil blive forklaret nedenfor, monteret på en stang 133, der er fast forbundet med 25 en arm 131, som igen er forbundet med en fluidumtrykcylinder 132's stempel. Ved aktivering af cylinderen 132 kan den i fig. 4 viste detektorarm 130 svinges fra en position vist med fuldt optrukne linier til en position vist med punkterede linier. I den med fuldt optrukne linier viste position er detektorarmen 130 svunget bort fra 30 slagtekroppenes bevægelsesbane, så at de frit kan føres til og fra positionen C i det i fig. 1 viste anlæg, medens detektorarmen 130 i den i fig. 4 med punkterede linier viste stilling rager ind i slagtekroppenes bevægelsesbane og, når detektorarmen føres opefter, således som det vil blive forklaret nedenfor, kan ramme mod et forben på en 35 slagtekrop, som er i den i fig. 1 viste position C.

DK 170357 B1 21

Tilsvarende kan den i fig. 5 viste detektorarm 130 svinges ud fra slagtekroppenes bevsgelsesbane og ind i samme og ligeledes, således som det vil blive forklaret nedenfor, føres opefter, indtil den i fig. 5 viste detektorarm støder mod nøgiebenet på en slagtekrop.

5 Detektorarmen 130 er monteret på stangen 133 på en sådan måde, at detektorarmen 130 i forhold til stangen 133 kan forskydes op og ned, idet detektorarmen 130 af en fjeder presses mod en øverste endestilling, i hvilken et med detektorarmen 130 forbundet legeme 134 er placeret ud for en kapacitiv eller induktiv føler 135. Denne øverste 10 endestilling for detektorarmen 130 bestemmes af en med bjælken 119 parallel bjælke 136, til· hvilken fluidumtrykcylinderen 122's stempel er fastgjort.

De i fig. 4 og 5 viste indretninger fungerer eller drives på følgende måde. Når en slagtekrop er i den i fig. 1 viste position C, svinges 15 de i fig. 4 og 5 viste detektorarme 130 fra positioner, i hvilke detektorarmene ikke forhindrer eller blokerer slagtekroppenes bevægelse gennem det i fig. 1 viste anlæg, altså forhindrer eller blokerer transporten af en slagtekrop fra og til den i fig. 1 viste position C til positioner, i hvilke de i fig. 4 og 5 viste detek-20 torarme strækker sig ind i slagtekroppenes bevægelsesbane. Fra en nederste position, som detekteres ved hjælp af detektoren 123, føres detektorarmene 130 opefter drevet af cylindrene 122, og når den i fig. 4 viste detektorarm 130 rammer forbenet på en slagtekrop, bevæges detektorarmen 130 mod den nævnte, men ikke viste fjeders kraft-25 påvirkning nedefter, hvorved legemet 134 fjernes fra detektoren 135's nærhed, hvilket resulterer i afgivelsen af et detekteringssignal fra detektoren 135. Tilsvarende afgiver den i fig. 5 viste detektor 135 et detekteringssignal, når den i fig. 5 viste detektorarm 130 rammer nøglebenet på en i positionen C i fig. 1 placeret slagtekrop. Under 30 bevægelsen fra den nederste stilling eller bundstillingen og opefter afgiver impulsgiveme 129 impulser, som i anlæggets datamatanlæg omsættes til en af detektorarmene 130 tilbagelagt vejstrækning og dermed til en øjeblikkelig højde over bundstillingen, og når detek-• torerne 135 afgiver detekteringssignaler, svarer antallet af hidtil 35 afgivne impulser til højden eller positionen af forbenet (fig. 4) og af nøglebenet (fig. 5).

DK 170357 B1 22 Fælles for alle de hidtil under henvisning til fig. 2-5 beskrevne indretninger er, at bevægelsen fra bundstillingen og opefter afbrydes, når den tilsigtede funktion er udført, hvorefter indretningerne føres tilbage til bundstillingerne og dermed er klar til udførelse af 5 en måling, positionering eller højdebestemmelse under et næste trin af anlæggets intermitterende drift.

I fig. 6 er vist en prøvesondeenhed eller sondemålestation, der er indrettet til at indføre et antal sonder, i alt fortrinsvis 18 sonder, på forudstemte steder af en slagtekrop, som er i den i fig. 1 10 viste position E, placeret ud for sondeenheden. Sondeenheden har et stel 140, tre i forhold til stellet lodret forskydelige vogne 141, 142 og 143, der er individuelt positionerbare ved hjælp af fluidum-trykcylindere 144, 145 og 146 og positionsdetekteringsindretninger svarende til de ovenfor beskrevne impulsgivere 109 og 129, hvilke 15 impuls givere for vognene 141, 142 og 143 er angivet med henvisnings- betegnelserne henholdsvis 147, 148 og 149, og som drives af tandstænger henholdsvis 150, 151 og 152 i modsætning til de tidligere beskrevne impulsgivere, som alle er tandremsdrevne. I øvrigt sker styringen af fluidumtrykcylindrene 144, 145 og 146 og positionsdetek-20 teringen ved hjælp af impuls giverne 147, 148 og 149 på helt analog måde til den ovenfor beskrevne styring og positions- og højdebestemmelse. Vognene 141's, 142's og 143's konstruktion er helt identisk, hvorfor kun den ene vogn 141's konstruktion vil blive beskrevet. Den øverste vogn 141 understøtter i alt fem indstiksmålesonder, der 25 fortrinsvis er af den type, som findes beskrevet i dansk patentansøgning nr. 4247/86, og af hvilke der i fig. 6 er vist i alt tre, som er angivet med henvisningsbetegnelsen 153. Målesonderne 153 er monteret i en understøtningsdel 154, som definerer en til en ud for enheden eller stationen placeret slagtekrop anatomisk tilpasset flade, så at 30 målesondeme 153, når disse er korrekt positioneret, styret af datamatanlægget på basis af de for den pågældende slagtekrop bestemte dimensioner i henseende til længde, forbensposition og nøglebensposition, kan indføres korrekt på tilsigtede steder på slagtekroppen. Til korrekt positionering af målesondeme er disse på vognen 141 monteret 35 på et dobbeltslædesystem, dvs. et system omfattende to slæder, som muliggør bevægelse i to på hinanden vinkelrette retninger, og vinkelret på vognen 141's bevægelsesretning i forhold til stellet 140. Kom- DK 170357 B1 23 binationen af vognen 141's bevægelse lodret i stellet 140 og dette dobbeltslædesystem definerer følgelig et tredimensionalt, ortogonalt bevægelsessystem for målesonderne 153. Målesondeunderstøtningen 154 er monteret på en chassisdel 155, som igen er monteret forskydeligt 5 på stænger 156 og 157, idet denne forskydning af chassisdelen 155 i forhold til stængerne 156 og 157 frembringes ved hjælp af en fluidum-trykcylinder 158. Stængerne 156 og 157 udgør igen komponenter i en . chassisdel yderligere omfattende to bjælker 159 og 160. Chassisdelen omfattende stængerne 156 og 157 samt bjælkerne 159 og 160 er igen som 10 'en enhed monteret aksialt forskydeligt på stænger 161 og 162, idet denne chassisdels aksiale forskydning i forhold til stængerne 161 og 162 frembringes ved hjælp af en fluidumtrykcylinder 163.

Medens positioneringen af vognene 141, 142, og 143 foretages på forudbestemt måde, dvs. på en måde bestemt af de tidligere bestemte 15 dimensioner af den aktuelle slagtekrop, positioneres målesonderoe 153 ved hjælp af det beskrevne dobbeltslædesystem i forhold til slagtekroppen ved hjælp af positionsdetektorer 164, en følerarm 165 og en med denne arm samvirkende kontakt 166. Sonderne positioneres i forhold til en ud fra målesondeenheden placeret slagtekrop ved, at 20 fluidumdrivcylinderen 163 først fører den sidstnævnte chassisdel eller slæde og den på denne chassisdel eller slæde monterede, førstnævnte chassisdel eller slæde mod den pågældende slagtekrop. Når følerarmen 165 under denne bevægelse støder mod slagtekroppen, bøjes armen 165, hvorved kontakten 166 aktiveres, og aktiveringen af kon-25 takten 166 detekteres i anlæggets datamatanlæg, som afbryder tilførselen af trykfluidum til fluidumtrykcylinderen 163. Derefter aktiverer anlæggets datamatanlæg fluidumtrykcylinderen 158, som forskyder den førstnævnte chassisdel eller slæde i en retning vinkelret på den netop beskrevne bevægelses retning, idet positionsdetekto-30 ren 164 er således placeret, at en detektering af en kant af en slagtekrop ved hjælp af denne positionsdetektor 164 netop svarer til den tilsigtede eller korrekte positionering af denne førstnævnte chassis-del eller slæde og dermed af hele pågældende vogn i forhold til slagtekroppen. Understøtningen 154 og de tilsvarende understøtninger på 35 vognene 142 og 143 samt placeringen af de enkelte målesonder i disse understøtninger er afstemt efter den fysiske anbringelse af slagtekroppen på transport- og fikseringsstativet og endvidere efter DK 170357 B1 24 slagtekroppens anatomi. Den midterste vogn 142 har endvidere fortrinsvis en yderligere detektor, som samvirker med følerarmen på denne vogn til yderligere overvågning af indføringen af sonderne på vognen 142 og til eliminering af en eventuel risiko for, at sværen på en 5 slagtekrop ridses af sondespidseme.

Som beskrevet ovenfor fører stativerne i det i fig. 1 viste transportanlæg i dels en kontinuerlig bevægelse uden slagtekroppe dels i en intermitterende bevægelse med slagtekroppe fra positionen B til positionen H. Den kontinuerlige bevægelse frembringes, således som 10 det er forklaret ovenfor, og således som det vil blive yderligere forklaret nedenfor under henvisning til fig. 8 og 9, ved hjælp af et kædedrev, medens den intermitterende bevægelse frembringes ved hjælp af organer, som vil blive beskrevet i det følgende under henvisning til fig. 7.

15 I fig. 7 er i nederste venstre hjørne vist den øverste del af et stativs trekantformede ramme 55, fra hvilken der opefter strækker sig to tappe 50, der på en måde, som vil blive beskrevet nedenfor under henvisning til fig. 8 og 9, er ophængt i dele, der føres i den øverste skinne 18. Denne skinne 18 og kæden 21 samt kædehuset 22 er af 20 hensyn til overskueligheden ikke vist i fig. 7. Som omtalt ovenfor og som det vil blive mere detaljeret forklaret nedenfor under henvisning til fig. 8, er stativerne 17 fra positionen A og til en position svarende til midtpunktet af den nederste skinne 19's halvcirkelformede skinnesektion 26 udkoblet fra det kontinuerligt arbejdende 25 kædedrev.

Som det fremgår af fig. 1, er der i positionerne B, C, D, E, F og G placeret i alt seks stativer efter hinanden. Disse stativer skal fra positionerne B-G og efter udførelse af de ovenfor beskrevne operationer i de tilhørende positioner med tilhørende stationer føres til den 30 umiddelbart efterfølgende position, dvs. stativet i position B skal føres til position C, etc., hvilket igen vil sige, at stativerne i positionerne B-G under ét skal overføres til positionerne C-H. Denne overførsel foretages derfor fordelagtigt på én gang ved hjælp af en enkelt medbringerindretning, der, således som det er vist i fig. 7, 35 er en ind- og udkobbelbar medbringerindretning. Medbringerindret- DK 170357 B1 25 ningen har en drivdel 170, som er ophængt i svingarme 171, hvis øverste ender er lejret på aksler, der er stationære i forhold til anlæggets kædehus 20 og skinne 18, således som det fremgår af fig. 1. Drivdelen 170 har udsparinger 173 til optagelse og indgreb med tappe-5 ne 50 på de nævnte i alt seks stativer, som under ét skal flyttes fra positionerne B-G til positionerne C-H. Til ind- og udkobling af drivdelen 170 med tappene 50 og til svingning af drivdelen 170 i svingarmene 171 omkring akslerne 172 tjener fluidumdrivcylindre 174. Fluidumdrivcylindrene 174 kan følgelig bevæge drivdelen 170 i ret-10 ninger efter pile 176 og 178. Til frembringelse af den ovennævnte samlede bevægelse for de nævnte i alt seks stativer tjener en flui-dumdrivcylinder 179, der kan drive drivdelen 170 og dermed de med drivdelen 170 i indgreb værende tappe 50 og de tilhørende stativer med slagtekroppe i retning efter en pil 177 og endvidere føre drivde-15 len 170 tilbage til udgangspositionen, dvs. i en retning efter en pil 176. Drivdelen 170 føres følgelig af drivcylinderne 174 og af drivcylinderen 179 i den med pilene 175-178 viste rektangulære bane. Til overvågning af drivdelen 170's bevægelse i pilene 175 og 177's retninger og i første række til overvågning af drivdelen 170's bevægelse 20 og dermed stativerne og de på disse placerede slagtekroppes bevægelse i pilen 177's retning er der på drivdelen 170's overside monteret en positionsdetekterende indretning 180, der kan være en kapacitiv eller induktiv nærhedsføler eller "proximity detector". Ved tilvejebringelsen af denne føler, som afgiver et detektorsignal til anlæggets 25 datamatanlæg, kan ikke blot positionen af drivdelen 170 overvåges, men bevægelsen af drivdelen og dermed bevægelsen af stativerne og de_ på disse fikserede slagtekroppe, der kan have meget varierende vægt og dermed i relation til den kraftgenererende trykcylinder 179 frem-byder en varierende masse, styres på given måde, specielt efter en 30 given accelerations/decelerationskurve og inden for maksimalt tilladelige accelerations- og decelerationsgrænser. Under sin bevægelse i pilen 177's retning føres drivdelen 170 i forhold til en stationær føringsdel 181, der er fastgjort til anlæggets øverste skinne 18, således som det fremgår af fig. 1, ved hjælp af føringsruller 182.

35 Til fastholdelse af stativerne i positionerne B-G er der på den modsatte side af skinnen 18 og kædehuset 20 monteret en stativfikseringsdel 183, der har kloformede dele 184 til indgreb med stativ DK 170357 Bl 26 tappene 50. Stativfikseringsdelen 183 er ligesom drivdelen 170 ophængt svingbart i svingarmen 185, der svarer til de ovenfor beskrevne svingarme 171, og som igen er stationært fastgjort på aksler 186 svarende til de ovenfor beskrevne aksler 172. Til frembringelse af en.

5 svingningsbevægelse efter retninger svarende til en dobbeltpil 188 tjener fluidumdrivcylindre 187. Stativfikseringsdelen 183's svingning eller bevægelse og dermed de kloformede dele 184's indgreb med tappene 50 synkroniseres af anlæggets datamatanlæg med drivdelen 170's bevægelse på en sådan måde, at tappene 50 altid fastholdes af enten 10 drivdelen 170 eller af stativfikseringsdelen 183's kloformede dele 184.

I fig. 8 er vist en detalje ved en del af det i fig. 1 viste anlægs kædetransportør. Kædetransportøren driver med konstant hastighed medbringerne rundt i den af kædehuset 22 definerede bane. Som for-15 klaret ovenfor tjener denne kontinuerligt arbejdende kædetransportør med de tilhørende medbringere 20 imidlertid alene til at føre stativer, der fra positionen H er udkastet ved hjælp af stativudkaster-svingarmsaggregatet 31, til den i fig. 1 viste position A, i hvilken stativet venter på at blive ført til positionen B til optagelse af en 20 slagtekrop. Fra positionen A til en position efter positionen H er medbringerne følgelig udkoblet fra indgreb med stativerne 17. Til frembringelse af denne udkobling er der oven på skinnen 18, på den del af den af skinnen 18 definerede bane på hvilken del medbringerne 20 ikke skal indgribe med stativerne, tilvejebragt en skinne 190, som 25 løfter medbringerne 20, så at disse ikke kan indgribe med de tilhørende indgrebsdele på stativerne. Denne skinne 190 er også vist i fig. 1.

I fig. 9 er vist en anden detalje ved den kontinuerligt arbejdende kædetransportør og endvidere stativerne 17's ophængning i skinnen 18.

30 I fig. 9 er således vist to tappe 50 hørende til henholdsvis den bages te ende, set i bevægelsesretningen, af den trekantformede ramme 55 af et stativ, og den forreste ende af et efterfølgende stativs trekantformede ramme. Tappene 50 er ophængt i U-formede bøjler 192, der igen er fastgjort til tilhørende blokke 193, som i hver to tappe 35 194 er fastgjort til en i skinnen 18 indkapslet vogn 195, der har letløbende ruller eller hjul 196. Som det fremgår af fig. 8 og 9, DK 170357 B1 27 består skinnen 18 af to skinnehalvdele, som definerer såvel en øverste føringsrende som en nederste føringsrende, gennem hvilken neder-ste føringsrende tappene 194 strækker sig. Gennem den nævnte øverste føringsrende strækker der sig fra den til den nævnte forreste tap 50 5 hørende vogn 195 en indgrebstap 191, der er indrettet til at blive grebet af medbringeren 20's krogformede, yderste medbringerende, når medbringeren 20 ikke, som vist i fig. 8 og 9, er hævet til positioner, i hvilke medbringeren ikke kan indgribe med tappen 191. Fra den til den nævnte bageste tap 50 hørende vogn 195 strækker der sig 10 opefter gennem den øverste føringsrende en knastformet udkoblingsdel 197, der, når to efter hinanden følgende stativer er kørt i positioner umiddelbart efter hinanden, udkobler medbringeren 20 fra indgreb med tappen 191. Dette svarer til, at det stativ, som i fig. 1 er vist i positionen I, er ført frem til en position umiddelbart efter posi-15 tionen A, hvorefter den knastformede del 197 på det stativ, som er i positionen A, udkobler den medbringer, som fører det nævnte stativ fremefter, fra sit indgreb med den tapformede del 191 på dette stativ.

Ud over denne rent mekaniske udkoblingsmekanisme er der, som det 20 fremgår af fig. 1, i anlægget tilvejebragt detektororganer, der tjener til at overvåge, at der, når der ved hjælp af den teleskopisk forskydelige klo 95 indføres en slagtekrop i det intermitterende arbejdende anlæg, er ført et stativ til positionen B, idet anlæggets datamatanlæg er programmeret til at forhindre indføring af en slag-25 tekrop i anlæggets intermitterende del fra en position svarende til den position, som slagtekroppen 39 indtager i fig. 1, medmindre der i positionen B forefindes et stativ. Tilsvarende er der på andre positioner i anlægget placeret detektorer til at overvåge anlæggets korrekte drift.

30 I fig. 10 er skematisk vist de i alt ni stempelaggregater, som er monteret på stempelunderstøtningen 84, hvilke stempelaggregater styres af anlæggets datamatanlæg på den ovenfor beskrevne måde til, når en slagtekrop er i positionen G i det i fig. 1 viste anlæg, at frembringe en brændemærkning på udvalgte steder på pågældende slag-35 tekrop i overensstemmelse med de for pågældende slagtekrop tidligere foretagne opmålinger og kvalitetsbestemmelser.

DK 170357 B1 28

Foruden de allerede nævnte stempelaggregater 86, 87, 88, 89, 90, 91 og 92 er der i fig. 10 yderligere vist to stempelaggregater angivet med henvisningsbetegnelserne 201 og 202. Stempelaggregaterne 86, 88, 91, 201 og 202 er indrettet til styret af anlæggets datamatanlæg i 5 overensstemmelse med den i sondemålestationen, som er vist i fig. 6, foretagne kvalitetsprøvning, at foretage en klassificerings- og del-klassificeringsmærkning af den enkelte slagtekrop. Stempelaggregaterne 86, 88, 91 og 201 er således indrettet til frembringelse af en delklassificeringsmærkning, dvs. frembringelse af en mærkning svaren-10 de til ét af følgende symboler: [Al], [X], [Z], [H], [G] eller [W], medens stempelaggregatet 202 er indrettet til frembringelse af en mærkning svarende til en afsætningsklasse, dvs. indrettet til frembringelse af en mærkning af ét af følgende symboler: [Al], Al, A eller fi. De resterende 4 stempelaggregater, dvs. stempelaggregateme 15 87, 89, 90 og 92 er såkaldte EØF brændemærkningsstempelaggregater, der tjener til frembringelse af en datostempling, stempling af oprindelsessted, dvs. en angivelse af det slagteri, fra hvilket pågældende slagtekrop hidrører, og endvidere til frembringelse af en mærkning identificerende slagteriets veterinærkontrol. De stempler, som tjener 20 til frembringelse af en og samme markering eller stempling (EØF-- mærkning) på alle slagtekroppe, er af den type, som er vist i fig. 11 (stempelaggregaterne 87, 89 og 92), eller af den type, som er vist i fig. 12 (stempelaggregatet 90). Forskellen på de i fig. 11 og 12 viste stempelaggregater er alene den, at det i fig. 11 viste stem-25 pelaggregats bevægelse udelukkende er en lineær bevægelse frem og tilbage, medens det i fig. 12 viste stempelaggregat er indrettet til at kunne foretage en svingningsbevægelse. Denne forskel bestemmes, som man umiddelbart vil forstå, af det aktuelle brændemærkningssted på slagtekroppen og af stempelaggregatets position i inaktiveret til-30 stand, i hvilken inaktiverede tilstand slagtekroppen skal kunne passere til og fra positionen G, og i aktiveret tilstand, i hvilken aktiverede tilstand stempelaggregatets brændemærkningslegeme bringes i kontakt med slagtekroppen.

Stempelaggregaterne 86, 88, 91, 201 og 202 udgør.stempelaggregater 35 implementeret i overensstemmelse med den foreliggende opfindelses principper og er som allerede nævnt delklassificeringsstempelaggrega- DK 170357 Bl 29 ter (stempelaggregaterne 86, 88, 91 og 201) og stempelaggregater til mærkning af afsætningsklasse (stempelaggregatet 202, dvs. stempelaggregater til frembringelse af en brændemærkning styret af anlæggets datamatanlæg identificerende en for pågældende slagtekrop foretagen 5 undersøgelse eller klassificering og dermed en for pågældende eller som nævnt ovenfor for en enkelt del af slagtekroppen foretagen kvalitetsbestemmelse. Disse stempelaggregater vil blive mere detaljeret forklaret nedenfor under henvisning til fig. 15-17.

De i fig. 10 viste stempelaggregater 86-92, 201 og 202 er fastgjort 10 til stempelaggregatunderstøtningen 84 ved hjælp af en cylindrisk søjle 203, på hvilken de enkelte stempelaggregater er stationært fastspændt. I fig. 11 er mere detaljeret vist stempelaggregatet 87, som er identisk med de i fig. 10 viste stempelaggregater 89 og 92. I fig. 10 er endvidere vist en pneumatisk cylinder 284, der er indret-15 tet til styret af anlæggets datamatanlæg at positionere stempelaggregaterne 91 og 92, der er placeret på en i forhold til den cylindriske søjle 203 forskydelig bøsning 285, i korrekt position i forhold til slagtekroppen 40 på basis af den tidligere i anlægget foretagne bestemmelse af for pågældende slagtekrop karakteriske anat-20 omiske positioner i overensstemmelse med de i ovennævnte danske patentansøgning nr. 6295/86 beskrevne principper.

I fig. 12 er vist stempelaggregatet 90, der som nævnt ovenfor er af i alt væsentligt samme konstruktion som det i fig. 11 viste stempelaggregat 87, der igen er identisk med de i fig. 10 viste stempelag-25 gregater 89 og 92, med undtagelse af den ovenfor omtalte forskel i henseende til bevægelse i forhold til den slagtekrop, som skal brændemærkes. Stempelaggregatet 90 og de tilsvarende stempelaggregater 87, 89 og 92 er endvidere i alt væsentligt af den konstruktion, som er beskrevet i ansøgerens danske patentansøgning nr. 5025/81, til 30 hvilken patentansøgning der henvises. Stempelaggregatet 90 har en forreste del, som er vist detaljeret i fig. 13, i hvilken del der i et frem og tilbage bevægeligt, cylindrisk skjold 205 er indesluttet et brændemærkelegeme eller en brændemærkningsklods 204, der er udskiftelig, og som opvarmes af en gasflamme, som på den i fig. 13 35 viste måde frembringes i et gas forbrændingsrum 209 bag brændemærkningsklodsen 204 ved tilførsel af en brændbar gas/luftblanding via et DK 170357 Bl 30 rør 206 og i det i fig. 12 viste aggregat via en gasslange 207. Den brandbare gas/luftblanding føres fra røret 206 til et rum 208, hvilket run 208 afgrænses i forhold til det ovennævnte gasforbrændingsrum 209 af en hulplade 210. Den brændbare gas/luftblanding tændes ved 5 hjælp af en gløde tænder 212, som er vist detaljeret i fig. 14 og i fig. 12. Den brændbare gas/luftblandings forbrænding overvåges ved hjælp af en flammekontrolelektrode 213, der er vist i figurerne 11, 12 og 13.

Glødetænderen 212 og flammekontrolelektroden 213 er via respektive 10 kabler heriholdvis 214 og 216 forbundet til anlæggets datamatanlæg, der initielt tænder den brændbare gas/luftblanding i gasforbrændings-kammeret 209, eller, dersom forbrændingen af denne brændbare gas/-luftblanding tilsigtet eller utilsigtet har været afbrudt, tænder den brændbare gas/luftblanding igen og endvidere overvåger forbrændingen 15 ved hjælp af flammekontrolelektroden 213 og yderligere styrer tilførselen af gas fra en ydre gasforsyningskilde, ikke vist på tegningen, via ventilorganer, der heller ikke er vist på tegningen.

Omkring brændemærkningsklodsen 204, der som allerede nævnt er udskiftelig, og som kan være sammensat af flere enkeltlegemer, der sammen 20 tjener til frembringelse af fx en datomærkning, en mærkning af oprindelsessted, dvs. et EØF-mærke, er monteret det ovennævnte cylindriske varmeskjold 205, der tjener til i de i fig. 11 og 12 viste stillinger for stempelaggregaterne 87 og 90 at begrænse varmeudstrålingen fra stempelaggregaternes opvarmede brændemærkningslegemer, dvs. fra 25 brændemærkningsklodsen 204 og dermed reducere energi- eller gasforbruget. Forrest på dette varmeskjold 205 findes et anlægsorgan 220, der er ringformet og, som det fremgår af fig. 11, 12 og 13, har hvælvet tværsnitsform, og som tjener til, når stempelaggregatet, således som det vil blive forklaret nedenfor føres mod den i fig. 10 30 viste slagtekrop, som skal brændemærkes, at udspile eller spænde overfladen på sværen på det sted, hvor brændemærkningsklodsen 204 derefter foretager den egentlige brændemærkning. Denne udspiling eller udspænding af sværens overflade har vist sig at være af betydning for opnåelse af et godt brændemærkningsresultat. Som allerede 35 antydet ovenfor frembringes brændemærkningen ved, at brændemærknings-klodsen 204 føres ud gennem den centrale åbning i det ringformede DK 170357 B1 31 anlægsorgan 220, eller rettere ved, at det cylindriske varmeskjold 205 med det til dette fastgjorte ringformede anlægsorgan 220 føres tilbage i forhold til brændemærkningsklodsen 204. De i fig. 11 og 12 viste brændemærkningsaggregater har således organer til frembringelse 5 af denne indbyrdes bevægelse mellem varmeskjoldet 205 og brændemærkningsklodsen 204 og endvidere organer til som et hele at føre stempelaggregatets forreste del omfattende de ovenfor omtalte dele mod den slagtekrop, som skal brændemærkes.

I den i fig. 11 viste udførelsesform er røret 206 fastgjort til en 10 plade 221, og røret og pladen kan forskydes i forhold til et understøttende rør 222 ved aktivering af en fluidumtrykcylinder 223.

Pladen 221 understøtter ligeledes en anden fluidumtrykcylinder 224, der ved aktivering trækker varmeskjoldet 205 og det til dette varmeskjold fastgjorte ringformede anlægsorgan 220 tilbage i forhold til 15 brændemærkningsklodsen 204 og dermed frembringer den relative forskydning mellem brændemærkningsklodsen 204 og varmeskjoldet 205 samt anlægsorganet 220. Fluidumtrykcylindeme 223 og 224 styres af anlæggets datamatanlæg, og bevægelserne af stempelaggregatet og af varmeskjoldet 205 i forhold til brændemærkningsklodsen 204 overvåges 20 ved hjælp af bevægelsesfølere, såsom induktive eller kapacitive, fortrinsvis induktive følere, der afgiver signaler til anlæggets datamatanlæg til tilvejebringelse af en pålidelig styring af de ovenfor omhandlede bevægelser.

I den i fig. 11 viste udførelsesform er bevægelserne af stempelag-25 gregatet 87 og af varmeskjoldet 205 samt anlægsorganet 220i forhold til brændemærkningsklodsen 204 lineære bevægelser frem og tilbage, medens de tilsvarende bevægelser i det i fig. 12 viste stempelaggregat 90 er svingingsbevægelser, der som omtalt ovenfor er nødvendige i forbindelse med brændemærkning på visse positioner på den i fig. 10 30 viste slagtekrop 40. Ligesom i den i fig. 11 viste udførelsesform frembringes bevægelserne ved hjælp af fluidumtrykcylindrene 223 og 224. I den i fig. 12 viste udførelsesform er stempelaggregatet 90 monteret på en svingningsarm 225, der i en drejningsboltforbindelse 227 er lejret svingbart på en til et rør 203 fastboltet bjælke 226.

35 Aktivering af fluidumtrykcylinderen 223, der er fastgjort til svingningsarmen 225 og til bjælken 226, frembringer således en svinging af DK 170357 B1 32 stempelaggregatet 90 omkring drejningsboltforbindelsen 227's akse. Varmeskjoldet 205 er ligeledes lejret svingbart omkring drejnings-boltforbindelsen 227' s akse på en arm 228, idet denne arm 228 ved aktivering af fluidumtrykcylinderen 224 kan frembringe en relativ 5 svinging i forhold til svingingsarmen 225 via en trepuriktsforbindelse 230, som har en drejningsboltforbindelse 231 forbundet til fluidumtrykcylinderen 224's stempel 232, en drejningsboltforbindelse 233 fast forbundet til svingingsarmen 225 via en vinkelarm 234 og en tredie drejningsboltforbindelse 235 forbundet til svingningsarmen 10 228. Fluidumtrykcylinderen 224's ende modstå stemplet 232 er i en drejningsboltforbindelse 236 fast forbundet til svingningsarmen 228.

Ved aktivering af fluidumtrykcylinderen 224 på en sådan måde, at denne fluidumtrykcylinders stempel 232 føres ind i fluidumtrykcylinderen, afkortes armen mellem drejningsboltforbindelserne 231 og 236, og 15 som følge af trepunktforbindelsen 230's fiksering i drejningsboltforbindelsen 233 til svingningsarmen 225 foretager drejningsboltforbindelsen 235 en drejning i retning med uret omkring denne faste drejningsboltforbindelse 233, hvilket fører til at varmeskjoldet 205 svinges i retningen mod uret og dermed føres tilbage i forhold til 20 brændemæmingsklodsen 204 til blotlægning af denne brændemærknings-klods.

Aktiveringen af fluidumtrykcylinderen 223 og 224 styres ligeledes i den i fig. 12 viste udførelsesform af anlæggets datamatanlæg, og stempelaggregatet 90's og varmeskjoldet 205's bevægelse overvåges 25 ligeledes af datamatanlægget ved hjælp af positionsdektektorer, såsom induktive eller kapacitive følere. I det miljø, som findes på et slagteri, foretrækkes det imidlertid som oftest at benytte induktive følere, da kapacitive følere som følge af fugt- og fedtbelægninger ikke linder alle betingelser kan forventes at frembringe pålidelige og 30 entydige detekteringer.

Det i fig. 15 viste stempelaggregat 86 ifølge opfindelsen er, som nævnt ovenfor, et delklassificeringsstempelaggregat, der er lejret svingbart på en til røret 203 fastboltet bjælke 236. En første ende 237 af stempelaggregatet 86 indeholder stempelaggregatets brændemærk-35 ningslegeme 239, der er et cylindrisk legeme, på hvis yderside der er udformet ialt seks delklassificeringsbrændemærkningslegemer, af DK 170357 B1 33 hvilke der i fig. 15 er vist to legemer angivet med henvisningsbetegnelserne 240 og 241. Brændemærkningslegemet 239 positioneres ved hjælp af positioneringsorganer monteret i en anden ende 238 af stempelaggregatet 86 modsat stempeiaggregatets nævnte første ende 237.

5 Brændemærknings legemet 239 er monteret drejeligt på et rør 242, som er indkapslet i og er drejeligt i forhold til et omsluttende rør 243, og som er forbundet med de ved den anden ende 238 placerede positioneringsorganer. Det nævnte rør 243 udgør en svingningsarm i forhold til bjælken 236 og er forbundet til denne i en drejningsbol tf orb in -10 delse 244, idet røret 243's svingningsbevægelse i forhold til bjælken 236 omkring drejningsboltforbindelsen 244's akse frembringes af en fluidumtrykcylinder 245, hvis ene ende er forbundet til bjælken 236 via en drejningsboltforbindelse 246, og hvis anden ende er forbundet til røret 243 via en drejningsboltforbindelse 247 og en til røret 243 15 fastgjort flange 248. En afkortning eller forlængelse af afstanden mellem drejningsboltforbindelserne 246 og 247 ved henholdsvis en afkortning og en forlængelse af fluidumtrykcylinderen 245's længde ved aktivering af denne fluidumtrykcylinder frembringer, som man vil forstå, en svingning af røret 243 omkring drejningsboltforbindelsen 20 244's akse henholdsvis med og mod uret. Denne svingningsbevægelse styres af anlæggets datamatanlæg og overvåges endvidere ved hjælp af bevægelses- eller positionsfølere, såsom induktive følere af samme art som de ovenfor omtalte induktive følere, der benyttes til overvågning af de i fig. 11 og 12 viste stempelaggregaters bevægelser.

25 Drejningen af brændemærkningslegemet og positioneringen af dette brændemærkningslegeme 239's seks delklassificeringsbrændemærknings-legemer såsom de i fig. 15 viste delklassificeringsbrændemærknings-legemer 240 og 241 frembringes ved hjælp af positioneringsorganer, der, som allerede nævnt ovenfor, er monteret ved stempelaggregatet 30 86's nævnte anden ende 238 og under ét angivet med henvisningsbe tegnelsen 250. Positioneringsorganerne 250 er vist detaljeret i fig.

16 og er indeholdt i et hus 249. Positioneringsorganeme 250 er som allerede ovenfor forbundet med brændemærkningslegemet 239 via røret ' 242, idet denne adskillelse af brændemærkningslegemet 239 og positio-35 neringsorganeme 250 via røret 242 tjener til i overensstemmelse med opfindelsens principper at begrænse overførsel af varme fra det opvarmede brændemærknings legeme 239 til positioneringsorganeme 250 DK 170357 B1 34 og dermed eliminere en eventuel skadelig eller endog ødelæggende termisk påvirkning fra det varme brændemærknings legeme 239 på postio-neringsorganeme 250. Røret 242 kan være fremstillet af et materiale med forholdsvis ringe termisk ledningsevne, fx rustfrit stål og/eller 5 der kan til begrænsning af varmetransmissionen fra brændemærknings-legemet 239 til positioneringsorganeme 250 via røret 242 være tilvejebragt køling til røret 242, idet der kan ledes kølevæske eller køleluft gennem røret 242 eller ind i rummet mellem rørene 242 og 243 eller til en del af det mellem disse rør afgrænsede rum, og idet der 10 i forbindelse med sådan væske- eller luftkøling kan være udformet et lukket kølekredsløb, i hvilket det cirkulerende kølemedium afkøles i varmeveksler or ganer.

Positioneringsorganerne 250 omfatter som vist i fig. 16 et på røret 242 monteret skraldehjul 251, der er indrettet til at samvirke med to 15 klodsformede legemer 252 og 253, der er lejret på to bjælkeformede legemer henholdsvis 254 og 255, hvilke bj ælkefomede legemer er forbundet indbyrdes via to klodsformede legemer 256 og 257 og sammen med disse klodsformede legemer danner en rektangulær ramme, der i huset 249 kan bevæges frem og tilbage vinkelret på røret 242's længdeakse.

20 Forskydningen frem og tilbage af den af legemerne 254-257 dannede ramme frembringes ved hjælp af en fluidumtrykcylinder 259, hvis bevægelige stempel 260's ydre ende er skruet i et indvendigt gevind i legemet 257. Ved forskydning af cylinderen 259's stempel 260 ind i cylinderen 259 forskydes den af legemerne 254-257 dannede ramme mod 25 højre i fig. 16, hvorved det klodsformede legeme 252 påvirker skraldehjulet 251, som derved drejer en vinkel defineret af den bevægelse eller vandring, som den af legemerne 254-257 dannede ramme foretager fra den i fig. 16 viste stilling mod højre drevet af fluidumtryk-cylinderen 259's stempel 260. Ved tilbageføring af den af legemerne 30 254-257 dannede ramme fra den netop omtalte stilling - forskudt mod højre i fig. 16 - til den i fig. 16 viste stilling påvirker det klodsformede legeme 253 på den for det klodsformede 252 netop omtalte måde skraldehjulet 251. I den i fig. 15-17 viste udførelsesform styres stemplet 250's bevægelse frem og tilbage drevet af fluidum-35 trykcylinderen 259 netop på en sådan måde, at denne bevægelse frem og tilbage frembringer en samlet vandring af den af legemerne 254-257 dannede ramme, hvilken vandring af de klodsformede legemer 252 og 253 DK 170357 B1 35 omsættes til en drejning af skraldehjulet og dermed en drejning af røret 242 på 60°. Skraldehjulet 251 har følgeligt ialt seks perifære fremspring, der hver svarer til en positionering af et delklassificer ingsbrændemærknings le gerne af brændemærkningslegemet 239. Den 5 aktuelle position af brændemærkningslegemet 239 overvåges ved hjælp af en i fig. 15 vist induktiv føler 261, der samvirker med en sekskantet detektorskive 262, som er fast monteret på røret 242, og som har et referenceindsnit 263.

I fig. 17 er vist en snit gennem den første ende 237 af stempelag-10 gregatet 86. Det ringformede brændemærknings legeme 239 er monteret udenpå et legeme 264, som er monteret på enden af røret 242. For enden af legemet 264 og yderligere for enden af det ringformede legeme 239 er monteret et skiveformet legeme 265. Disse legemer 264 og 265 er ligesom brændemærkningslegemet 239 af højtemperaturbestandigt me-15 tal og i indbyrdes termisk ledende forbindelse. Som det fremgår af fig. 17 dannes der mellem brændemærkningslegemet 239 og legemet 264 et indre ringformet rum 266, der udgør et gasforbrændingsrum. Gasforbrændingsrummet 266 tilføres en brændbar gas/luftblanding fra en tilførselsledning 267 via et rum 268, i hvilket der er monteret et 20 legeme 269, som i rummet 268 afgrænser en labyrintformet passage. Fra rummet 268 ledes gassen via huller i en hulplade ind i rummet 266, ind i hvilket rum 266 der strækker sig en væg 270. I det rum, som afgrænses mellem væggen 270 og legemet 264 er der monteret den allerede ovenfor omtalte flammekontrolelektrode 213.

25 Omkring en del af det ringformede brændemærkningslegerne 239 er der monteret et varmeskjold 271, der tjener det samme formål som det ovenfor under henvisning til fig. 11-13 beskrevne varmeskjold 205.

Det skal imidlertid bemærkes, at varmeskjoldet 271 ikke dækker enden af stempelaggregatet 86. I rummet mellem varmeskjoldet 271's inder-30 side og ydersiden af væggen 270 er monteret den ovenfor under henvisning til fig. 14 beskrevne glødetænder 214. Til frembringelse af af-maskning af sværen på det sted af slagtekroppen, hvor der skal frembringes en brændemærkning, er der ud for den del af brændemærknings-legemet 239's ydre cylinderflade, hvilken del er blotlagt i forhold 35 til varmeskjoldet 271, monteret et fjederforspændt anlægsorgan 272 med en rektankulær åbning. Anlægsorganet 272 tjener således primært

Claims

10. Anlægsorganet 272 er fastgjort til ydersiden af røret 243 ved hjælp af bolte 273. Jr Selv om opfindelsen ovenfor er blevet beskrevet tinder henvisning til en speciel udførelsesform til brug i et anlæg til behandling eller undersøgelse af slagtekroppe af svin, er det klart, at der inden for 10 opfindelsens rammer kan foretages talrige ændringer uden at afvige fra opfindelsens ånd og sigte. Der kan således i stedet for de beskrevne positioneringsorganer benyttes vilkårlige elektriske, hydrauliske eller pneumatiske drivorganer, fx en trin- eller stepmotor, ligesom der i stedet for seks delklassificeringsbrændemærkningslege-15 mer kan være tilvejebragt et vilkårligt antal individuelle brændemærkningslegemer på det ringformede brændemærkningslegeme 239. Disse individuelle brændemærknings legemer skal blot have sådan en udstrækning, at det sikres, at der kun frembringes en brændemærkning med et enkelt af disse individuelle brændemærkningslegemer, hvilket yderli-20 gere sikres af det ovenfor beskrevne anlægsorgan 272.

1. Apparat til brændemærkning af genstande, specielt slagtekroppe af dyr, såsom svin (40), og med et på en stempelunderstøtning (84) monteret brændestempel (86) omfattende et stang- eller rørformet 25 organ (242) og ved en første ende (237) af denne placerede brændemærkningslegemer (240-241), organer til understøtning af genstanden, som skal brændemærkes, organer (266) til opvarmning af brændestemplets (86) brændemærkningslegemer samt organer (245) til frembringelse af en indbyrdes forskydning mellem understøtningsorganerne og brænde-30 stemplet, og til ved denne indbyrdes forskydning at bringe brændemærkningslegemer af brændestemplet i kontakt med genstanden, som skal brændemærkes, kendetegnet ved, at brændestemplets (86) brændemærknings-legemer (240-241) omfatter mindst to sæt af brændemærkningslegemer, DK 170357 Bl 37 at brændestemplet yderligere omfatter positioneringsorganer (250), der er placeret ved den anden ende (238) af stangen modsat den nævnte første ende, til at skifte brændestemplet mellem et antal positioner svarende til antallet af sæt af brændemærkningslegemer (240-241), i 5 hvilke positioner de respektive sæt af brændemærkningslegemer ved frembringelse af den nævnte indbyrdes forskydning mellem understøtningsorganerne og brændestemplet bringes i kontakt med genstanden, som skal brændemærkes, og at brændestemplets stang- eller rørformede organ (242) har sådan længde og/eller afkøles på sådan måde, at 10 transmissionen af varme fra de ved hjælp af opvarmningsorganeme opvarmede brændemærkningslegemer til brændestemplets positionerings-organer begrænses i en sådan grad, at en for positioneringsorganerne skadelig eller ødelæggende termisk påvirkning undgås.

2. Apparat ifølge krav 1, 15 kendetegnet ved, at sættene af brændemærkningslegemer er placeret på en sådan måde, at en forskydning af brændestemplet i stangens længderetning og/eller en drejning af brændestemplet omkring stangens akse skifter brændestemplet mellem de nævnte positioner, og at positioneringsorganerne er indrettet til at frembringe en lineær 20 forskydning af brændestemplet i stangens længderetning og/eller en drejning af brændestemplet omkring stangens akse.

3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at brændemærkningslegemerne er placeret periferisk og med ens indbyrdes periferisk afstand omkring brænde-25 stemplets stang- eller rørformede organ (242), og at positionerings-organerne (250) er indrettet til at frembringe en trinvis drejning af brændestemplet omkring stangens akse svarende til den nævnte periferiske afstand.

4. Apparat ifølge krav 3, 30 kendetegnet ved, at brændestemplet har ialt seks brændemærkningslegemer (240-241), der hver har en periferisk udstrækning svarende til en vinkel på 60°, og at positioneringsorganerne (250) har en skraldeindretning (251) til at tillade en drejning af brændestemplet i én retning og til at forhindre drejning af brændestemplet 35 i den modsatte retning forbi de nævnte positioner. 38 DK 170357 B1

5. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at positioneringsorganerne (250) omfatter en med den nævnte skraldeindretning (251) samvirkende cylinder (259) til frembringelse af den trinvise drejning af brændestemplet.

6. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, kendetegnet ved, at de nævnte opvarmningsorganer omfatter gasbrænderorganer (266), flammeovervågningsorganer (213) og gnisttændings- eller fortrinsvis glødetænderorganer (212).

7. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravne 1-6, 10 kendetegnet ved, at brændestemplets brændemærknings legemer er i det mindste delvis indkapslede i et varmeisolerende skjold (271).

8. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, kendetegnet ved, at brændestemplet har et fjederforspændt 15 anlægsorgan (272) til anlæg mod overfladen af den genstand (40), som skal brændemærkes, umiddelbart før et sæt af brændemærkningslegemer (241, 242) ved den nævnte indbyrdes forskydning mellem understøt-ningsorganeme og brændestemplet bringes i kontakt med denne genstand. <