DK169650B1 - Rasterkorrektionskredsløb - Google Patents

Description

i DK 169650 B1

Den foreliggende opfindelse angår et afbøjningsapparat ifølge indledningen til krav 1.

Farvefjernsynsbilledrør med en frontpladeradius R, som er større end 1, såsom f.eks. Philips 45AX billedrør, 5 hvori R er lig med 1,6, kan have behov for en udpræget stor indre konkavforvrængningskorrektion, hvilket gør det ønskeligt at justere den indre forvrængning.

Kendte rasterkorrektionskredsløb tilvejebringer indre konkavforvrængningskorrektion ved anvendelse af 10 en modulationsinduktionsspole serieforbundet med afbøjningsspolen. Modulationsinduktionsspolen forøger den samlede induktive afbøjningsimpedans. Især udsendes der, ved liniefrekvenser højere end 1 x ffl, hvor fH er den horisontale frekvens i f.eks. PAL standard, mere 15 afbøjningseffekt, og der optræder en højere tilbageløbsspændingsimpuls over afbøjningsomskiftningskredsen på grund af den forøgede induktive impedans. Det er derfor ønskeligt at tilvejebringe indre rasterkorrektion fra side til side uden anvendelse af en sådan 20 modulationsinduktionsspole.

Fra GB 2 151 118 A er det kendt at korrigere konkavforvrængning fra side til side under anvendelse af en spole i serie med skanderingsstrømmen. En sådan spole medvirker til at forøge impedansen i skanderingsstrømmens ledningsbane, 25 hvorfor kræves forøget energi, og der frembringes højere tilbageløbsspænding over afbøjningsomskifterkredsløbet. I et højfrekvenskredsløb kan sådanne problemer antage uhyre store dimensioner.

I GB 2 150 796 A omtales et arrangement for korrige-30 ring af konkavforvrængning fra side til side, hvori der ikke er nogen spole i serie med afbøjningskredsløbet. I det nævnte arrangement sker der imidlertid kun korrigering for udvendig konkavforvrængning.

35 DK 169650 B1 2

Fig. 4 anskueliggør indre konkav forvrængning, som denne vises på et fjernsynsraster med et mønster af krydsende linier, generelt angivet ved 10. Højre og venstre side af mønsteret med krydsende linier er I afgrænset af vertikale linier 12 og 14. Linierne 12 og 14 er lige, hvilket viser, at rasteret er udvendigt korrigeret for konkavforvrængning fra side til side.

Vertikale netlinier 16 og 18, som ligger mellem midterdelen og siderne af rasteret, er buede, således som IC vist ved deres afvigelser fra de lige, punkterede linier, hvilket angiver tilstedeværelsen af indre konkav forvrængning. Horisontale linier 17a og 17b anskueliggør den horisontale skanderingsplacering for den eksempelvise skandering af et øvre eller et nedre 15 raster, medens den horisontale linie 19 anskueliggør den horisontale skanderings placering for en eksempelvis skandering af et midtstillet raster.

Korrektion af indre konkavforvrængning kræver en modulation af "S"-formningen af afbøjningsstrømmen 20 under det horisontale forløb langs den vertikale skanderingsakse. Det kan være ønskeligt at forøge "S"--formningen fra den øvre del til midten af rasteret, og at formindske "S"-formningen fra den midterste del til bunden af rasteret for at opnå rette, vertikale linier, 25 såsom de i fig. 4 viste punkterede linier.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et apparat med et afbøjningskredsløb, hvormed kan foretages korrigering af såvel indre som ydre konkavforvrængning uden anvendelse af en induktionsspole i serie 30 med skanderingsstrømmens ledningsbane.

Formålet opnås ved det i den kendetegnende del af krav 1 omtale.

I overensstemmelse med et træk i den fore-35 3 DK 169650 B1 liggende opfindelse indbefatter et afbøjningsapparat med indre konkavforvrængningskorrektion en afbøjningsspole, idet der tilvejebringes skanderingsstrøm med 5 en afbøjningshastighed i afbøjningsspolen i et fremløbs-interval og under et tilbageløbsinterval i en afbøjningscyklus. Omskifterorganer forbundne med afbøjningsspolen tilvejebringer under tilbageløbsintervallet en tilbageløbsstrøm og frembringer ligeledes skanderings-10 strøm. En moduleret spænding tilvejebringes under tilbageløbsintervallet. Den modulerede spænding moduleres i overensstemmelse med et modulationssignal med en anden frekvens. En fremløbskondensator forbundet med afbøjningsspolen udgør med afbøjningsspolen et 15 første fremløbsresonanskredsløb i fremløbsintervallet, således at skanderingsstrømmen, som løber i fremløbskondensator en i fremløbsintervallet tilvejebringer en parabelformet spænding i fremløbskondensatoren.

En kredsløbsgren med en anden kondensator og en modula-20 tionsinduktansspole er forbundet med fremløbskondensatoren, ' og udgør sammen med fremløbskondensatoren en anden resonanskreds til frembringelse af en modulationsstrøm i modulationsinduktansspolen, som ikke ligger i serie med skanderingsstrømmen, med en amplitude, som er moduleret ved 25 den modulerede spænding i tilbageløbsintervallet. Modulationsstrømmen er forbundet med fremløbskondensatoren således, at den parabelformede spænding i fremløbskondensatoren ændres i overensstemmelse med den modulerede strøms amplitude således, at den indre konkave forvrængning nedsættes. Fremløbs-30 kondensatoren virker som en kortslutningskondensator med lav impedans for skanderingsstrømmen omkring modulationsinduktionsspolen i hovedsagen i tilbageløbsintervallet.

35 4 DK 169650 B1

Kredsløbet til horisontal afbøjning indbefatter i visse kendte fjernsynsmodtagere et udgangstrin, som indbefatter en horisontal afbøjningsspole og en fremløbskondensator, som tilvejebringer afbøjningsstrøm til 5 afbøjningsspolen i hvert fremløbsinterval. En tilbageløbskondensator er forbundet tværs over afbøjningsspolen i tilbageløbsintervallet. Energi gentilvejebringes under tilbageløbet over en tilbageløbstransformator.

Stor strålestrøm i en sekundær vikling i tilbageløbs-10 transformatoren, hvilken strøm indtræder f.eks. under tilbageløbet, i tilknytning til hver hvid, horisontal stribe i mønsteret af krydsende linier, og som vist i fig. 2, repræsenterer en stor rørbelastning af tilbageløbstransformatoren under tilbageløbet. Tilbageløbs-15 kondensatoren aflades i mindre omfang under tilbageløbet, på grund af denne belastning. Dette resulterer i en afladningsstrøm fra fremløbskondensatoren i tilbageløbskondensatoren gennem afbøjningsspolen og et mindre fald i spændingen over fremløbskondensatoren i tilknyt-20 ning til de hvide horisontale striber i mønsteret af krydsende linier. Ladningen på fremløbskondensatoren gentilvejebringes i tilbageløbsintervaller tilknyttede de skanderingslinier, som afbilder den sorte billeddel mellem de hvide krydsende striber. Herved tilvejebringes en lille 25 strøm i modsat retning gennem afbøjningsspolen. Opladnings- og afladningsstrømme i fremløbskondensatoren tilvejebringer en lille forskydning af rasteret og resulterer i lavfrekvente svingninger, som modulerer fremløbsstrømmen i afbøjningsspolen. Denne lavfrekvente modu-30 lation kan bevirke, at hver vertikal stribe i mønsteret af krydsende linier fremtræder med zig-zag form, i stedet for at være udformet som en ret linie. Zig-zag formen viser sig i en udpeget vertikal stribe umiddelbart under skæringspunktet med en horisontal stribe.

35 Sådanne forvrængninger, som sommetider benævnes "musetænder", er vist i mønsteret med krydsende linier i fig. 2. De viser sig i løbet af og lige 5 DK 169650 B1 efter de tidspunkter, hvori transienter i tilknytning til kraftig stråling indtræder, fordi afbøjningskredsløbet, som virker som et energisvinghjul med lav impedans, 5 tilvejebringer transientforøgelsen i energibehovet i rørkredsløbene. Energi overført fra afbøjningskredsløbet til rørkredsløbene kan således forårsage ændringer i afbøjningsspolens fremløbsstrøm. En sådan forstyrrelse med "musetænder" er det ønskeligt at formindske.

10 Ifølge et andet aspekt af opfindelsen moduleres amplituden på afbøjningsstrømmen for tilvejebringelse af indre og ydre konkavforvrængningskorrektion uden i væsentlig grad at påvirke højspændingsamplituden eller afbøjningstilbageløbstiden, og på en sådan vis, at den 15 som "musetænder" udformede forstyrrelse nedsættes.

Ved opfindelsen er tilvejebragt af afbøjningsapparat for både indre og ydre konkavforvrængningskorrigeren uden en induktionsspole i serie med skanderingsstrøromens koblings-' bane.

20 Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken: fig. 1 viser et afbøjningskredsløb med, som en udførelsesform af den foreliggende opfindelse udformet indre og ydre konkavforvrængningskorrektionsindretning, 25 fig. 2 viser et mønster med krydsede linier med ukorrigeret "musetandsformet" forvrængning, fig. 3a-3i anskueliggør bølgeformer i tilslutning til forklaringen af det i fig. 1 viste kredsløb-virkning, fig. 4 anskueliggør et mønster med krydsende linier, hvori den indre konkavforvrængning ikke er korrigeret, DK 169650 Bl 6 0 fig. 5 viser en anden udførelsesform af den foreliggende opfindelse, fig. 6 viser yderligere bølgeformer i tilslutning til forklaringen af virkningen af det i fig. 1 5 viste kredsløb, fig. 7 viser en tredje udførelsesform af den foreliggende opfindelse, hvori er indbefattet en diodemodul a tor.

Afbøjningskredsløb 100 i fig. 1, som er en 10 udførelsesform af opfindelsen, kan tilvejebringe hori sontal afbøjning af elektronstrålerne i f.eks. et Philips 100° 45AX FS farvebilledrør af typen A66-EAK00X01. I fig. 1 er en kilde til styret jævnspænding B+, som er placeret mellem en klem-15 me 22 og jord, forbundet ved en modstand RI med lav modstandsværdi med en klemme 22a på en primærvikling W1 på en horisontal tilbageløbstransformer TI. Den anden klemme på viklingen W1 er forbundet med en forbindelsesklemme 23. En filterkondensator er indskudt mellem 20 klemmem 22a og jord. Den styrede spænding B+ tilveje bringes eksempelvis af en strømforsyning 90, som virker i afbryderarbejdsmåde (SilPS) . En sekundær vikling W3 på transformeren TI tilvejebringer en spænding U til billed-røret gennem en diode D4.

25 En horisontal udgangstransistor Ql, hvis basis er forbundet med en kendt driv- og oscillatorkreds 50, har sin kollektor-emitterstrækning forbundet mellem forbindelsesklemmen 23 og jord. Parallelt med transistoren Ql er i serie forbundet to ensrettere, dioderne Dl og D2.

30 Forbundet mellem anode og katode på dioden Dl er en sammensætning af en horisontal afbøjningsspole L^, som er forbundet med en S-formende, eller fremløbs-konden-sator C . En afbøjningstilbageløbskondensator C-.^, som ligeledes er forbundet mellem anoden og katoden 35 på dioden Dl, udgør sammen med afbøjningsspolen Ι·Η et parallelt tilbageløbsresonanskredsløb 27. En anden 0 DK 169650 B1 7 tilbageløbskondensator C_,_ er forbundet mellem en forbindelsesklemme 28 og jord. En kondensator med lille kapacitet er indskudt mellem klemmen 23 og jord. Kondensatoren CRp tilvejebringer finindstilling 5 af resonansfrekvensen i tilbageløbsresonanskredsløbet 27. Indskudt mellem en klemme 28 og jord er tilvejebragt en serieforbindelse af en drosselspole LI og en styret strømafbrydelsesindretning 25 for sideretningen, som indbefatter en afbrydelsestransistor Q5 og en diode 10 D31. Induktionen i drosselspolen LI er væsentligt højere, end induktionen i afbøjningsspolen L„.

Π

Ifølge et aspekt af den. foreliggende opfindelse indbefatter et kredsløb 60 til indre konkav-'‘ forvrængningskorrektion en kondensator C^, som er indskudt 15 mellem en klemmen 60b og en klemme 60a, hvilken sidste klemme er tilvejebragt som forbindelsen mellem kondensatoren C og.afbøjningsspolen L„. En indstillelig induktionsspole L2 i kredsløbet 60 er forbundet mellem klemmen 60b og en klemme 60c, hvilken sidste klem-20 me er tilvejebragt som forbindelsen mellem dioderne D3 og . Anoden på en diode er forbundet med jord.

Katoden på dioden er forbundet med klemmen 60c.

En diode er forbundet mellem klemmen 60c og klemmen 28.

25 I den første halvdel af fremløbet løber af bøjningsstrømmen i i en retning i afbøjningsspolen Lh og i dioden dl modsat den med pilen angivne retning.

I den anden halvdel af fremløbet løbet afbøjningsstrømmen i , i afbøjningsspolen L„ i den af pilen angivne retning, y 30 samt i transistoren Ql, som er ledende. Ved afslut ningen af fremløbet bliver transistoren Ql ikke-ledende, og der tilvejebringes på kendt vis en tilbageløbsspænding mellem klemmen 23 og jord.

I tilbageløbsintervallet fjernes ladningen 35 fra tilbageløbskondensatoren CRD ved en moduleret afladningsstrøm iL2' som 9ennem drosselspolen L^.

8 DK 169650 B1 0

Jo større værdi af integralet, J'i^dt, der tilvejebringes i det samlede tilbageløbsinterval f.eks., des større bliver en spænding V41 over kondensatoren C__,

RD

og jo mindre bliver spændingen over kondensatoren 5 ^rt* Ma^s^malvær^ien af afbøjningsstrømmen i gennem afbøjningsspolen LH i fremløbsintervallet er direkte relateret til maksimalværdien af spændingen V41 over kondensatoren CRD i midten af tilbageløbsintervallet.

Ved at modulere strømmen i^ med en vertikal størrelse, 10 vil indretningen til strømafbrydelse tilvejebringe ydre konkavforvrængningskorrektion i tilknytning til den horisontale skanderingsstrøm i^.

Den styrede strømafbrydelsesindretning 25 indbefatter et differentielt forbundet transistorpar 15 Q2 og Q3, hvor emitterne på transistorerne Q2 og Q3 er forbundne med en klemme 45 på en modstand R9.

Den anden klemme på modstanden R9 er forbundet med en spændingskilde V+. Strømmen iR9 i modstanden R9 opdeles mellem transistorerne Q2 og Q3 i tilknytning 20 til den spændingsforskel V61-V51, som tilvejebringes mellem basis på transistorerne Q2 og Q3.

Ko1lektorstrømmen i transistor Q2 styrer ved en inverterende og drivende transistor Q4 en som afbryder virkende transistor Q5 i indretningen 25, hvil-25 ken transistor virker i fælles emitterkobling. Kollektoren på transistor Q5 er forbundet med den klemme 29 på drosselspolen LI, som er fjernest fra tilbageløbsresonanskredsløbet 27. Transistoren Q5 afbrydes og sluttes således i overensstemmelse med amplituden på spændingsforskellen 30 V61-V51. Klemmen 29 på drosselspolen LI er ligeledes gennem en diode D31 i strømafbrydelsesindretningen 25 forbundet med klemmen 22a, som tilnærmelsesvis ligger på potentialet B+. Dioden D31 er vendt således, at den afleder strømmen iL1, som løber gennem 35 drosselspolen LI, og således, at den fikserer spændingen V31 på klemmen 29, når transistor Q5 afbrydes, til den 9 0 DK 169650 B1 spændingsstørrelse, som er tilvejebragt over kondensatoren Cl. Omvendt løber strømmen iL^, når transistoren Q5 åbnes for strømgennemgang, til jord gennem transistor Q5, hvorved spændingen V31 omtrent antager jordpotentiale.

5 De horisontale tilbageløbsimpulser H , som ir tilvejebringes over en sekundær vikling W2 på tilbageløbstransformeren TI, overføres til basis af transistoren Q2 gennem en modstand R2 og over en serieforbindelse af en modstand R3 og en kondensator C2. Et vertikalt 10 taktsignal V , som er tilvejebragt med en parabel

O

form superponeres på en vertikal savtakform, som tilvejebringes i et kendt, vertikalt afbøjningskreds-løb 32, overføres til basis på transistor Q2 gennem en rasterstyringsindretning af serieforbundne modstande 15 R6, R5 og kondensatoren C3. På denne vis virker basis på transistor Q2 som en spændingsadderende forbindelse.

Den vertikale savtakspænding V9 over en eksemplerings-modstand Rg i det vertikale afbøjningskredsløb 32 er tilvejebragt med en komposant for den vertikale savtands-20 takt. Spændingen V9 tilvejebringes gennem en trapezsty- ringsmodstand R13, som er parallelforbundet med modstanden Rg til en klemme på en modstand R12.

Den anden klemme på modstanden RI2 er forbundet med basis på transistor Q3. Trapezstyringsmodstand 25 RI3 er indstillet til at fjerne den vertikale sav tandsdel på basis af transistoren Q2 ved egnet indstilling. Forspændingen V51 på basis af transistor Q3 styres ved en serieforbindelse af en indstillelig modstand RlO og en fast modstand Ril. Serieforbindelsen 30 af modstandene RIO og Ril er indskudt mellem spæn dingskilden V+ og basis på transistor Q3.

Spændingen mellem klemmen 28 på spolen Li og jord overføres ligeledes gennem en modstand R4 til basis på transistor Q2 for tilvejebringelse af tilbage-35 kobling til stabilisering af driften af strømafbrydelses indretningen 25. Kondensatoren C2, som er forbundet med 10 DK 169650 B1 o basis på transistor Q2, integrerer således impulserne i spændingen for tilvejebringelse af et tilbagekoblingssignal i vertikal takt med parabolsk bølgeform.

Spændingsforskellen V61-V51 på basis af transis-5 torerne Q2 og Q3 modulerer den tid, hvori transistoren Q5 er afbrudt i hvert horisontalt fremløbsinterval i overensstemmelse med den vertikale placering af skanderingsstrålen på katodestrålerørets skærm.

Fig. 3a-3i viser bølgeformer, som er egnede 10 i tilslutning til forklaringen af virkningen af afbøj ningskredsløbet 100 i fig. 1. Samme numre og symboler i fig. 1 og fig. 3a-3i henviser til modsvarende genstande.

Strømmen iL^ i fig. 1 løber i hver horisontal 15 skanderingsfremløbsinterval gennem dioden D2, spolen og transistoren Q5 til jord, indtil transistoren Q5 lukkes på et indstilleligt tidspunkt. Når skanderingen indtræder i den øverste eller nederste del af rasteret afbrydes transistoren Q5 på tidspunktet i fig. 3i, 20 som anskueliggør strømmen iL^ bølgeform i fig. 1.

På den anden side afbrydes transistoren i den midterste del af rasteret på et senere tidspunkt t^Q i fig. 3i. Når transistor Q5 i fig. 1 afbrydes, afledes strømmen fra transistor Q5 gennem dioden D31. Herved tilvejebringes 25 et fald i strømmen iL^ i den resterende del af fremløbs- intervallet. Under tilbageløbsintervallet forøges strømmen iL^, som vist, f.eks. i intervallet t-^-t^ i fig. 3i for den eksempelvis skandering i den øverste eller nederste del. På grund af den høje impedans 30 i spolen LI i forhold til impedansen i afbøjningsspolen

Lh under tilbageløbet, tilvejebringes der ikke væsentlig kobling mellem tilbageløbssvingningskredsen 27 og den primære vikling W1 for højfrekvensbelastningen knyttet til strømmene i den primære vikling. Under tilbageløbet tilvejebringer kondensatoren C , som ikke kortsluttes ved kredsløbet 60, løs, eller lav 35 DK 169650 B1 11 o kobling mellem transformeren TI og fremløbskonden-

satoren C . En sådan løs kobling forhindrer afladning S

af kondensatoren C gennem den strøm, som løber i høj-spændingsviklingen W3 på transformeren TI. På grund af 5 en sådan løs kobling, og eftersom skolen LI ikke tilveje bringer en vej med lav impedans for strømme i relation til belastningen i viklingen Wl, undgås eller tilvejebringes en væsentlig formindskelse af "musetandformet" forvrængninger på fordelagtig vis. Forvrængninger i 10 "musetandform" undgås eller formindskes væsentligt på samme vis, som detaljeret omtalt i US-patentansøgning nr. 615.301, som modsvarer den offentliggjorte UK-ansøgning 2150796A.

I overensstemmelse med et ved opfindelsen 15 tilvejebragt træk tilvejebringes korrektion af indre konkav forvrængning ved "S"-formning af afbøjningsstrømmen iy, i overensstemmelse med strømmen ig, som løber i kondensatoren og i induktionsspolen L2 i det indre konkavforvrængningskorrektionskredsløb 60. Strømmen i^, 20 som løber som en strømkomposant i fremløbskondensatoren T , ændrer spændingen over kondensatoren C under fremløbet med en frekvens, som er højere end fremløbs-resonansfrekvensen i fremløbssvingningskredsen i afbøjningsspolen L og fremløbskondensatoren C . En sådan *1 5 25 fremløbsresonansfrekvens er eksempelvis omtrent lig med 7 kHz. Amplituden af strømmen i^ moduleres ved spændingen på klemmen 28, Jo højere amplituden af strømmen i^ er, jo højere er spidsamplituden på den spænding V^, som tilvejebringes, og jo mere betydningsfuld er mængden 30 af "S"-formningen af afbøjningsstrømmen i^, som tilveje bringes, og vice versa.

I overensstemmelse med endnu et andet aspekt af den foreliggende opfindelse tilvejebringes der ved kondensatoren C4 og den indstillelige induktions-35 spole L2 i kredsløbet 60 sammen med fremløbskonden satoren C og afbøjningsspolen L„ en svingningskreds b ri 12 DK 169650 B1 0 som del af korrigeringskredsløbet 60 under fremløbet. Svingningskredsdelen af korrigeringskredsløbet 60 indstilles ved induktionsspolen til en frekvens, som er lig med, eller lavere end, frekvensen ίβ, 5 men væsentligt højere end resonansfrekvensen for det ved afbøjningsspolen L„ og fremløbskondensatoren C tilvejebragte fremløbssvingningskredsløb. For de i fig. 1 viste kredsløbsstørrelser kan induktionsspolen 1*2 typisk indstilles således, at svingningskredsdelen af 10 kredsløbet 60 indstilles til en frekvens på 14 kHz.

Ved indstilling af en sådan resonansfrekvens styres amplituden af strømmen ig. Størrelsen af induktionsspolen L21 s induktans kan med fordel være egnet stort til at undgå "musetandsformet" forvrængning.

15 Resonansstrømmen i g i f.eks. kondensatoren C4 frembringes ved spændingen Vg. Den del af spændingen Vg, som tilvejebringes ved strømmen i^, er i almindelighed en parabelformet bølge, som i hver horisontal periode H er sammensat af henholdsvis fremløbs- og tilbageløbssinus-20 bølgedele. Under fremløbet har den modsvarende sinusbølge-del af spændingen Vg tilnærmelsesvis en frekvens, som er lig med resonansfrekvensen for spolen L-. og kondensa- Π toren Cg, hvilken frekvens eksempelvis er lig med ca. 7 kHz. Under tilbageløbet har den tilsvarende 25 sinusbølgedel en frekvens på ca. 44 kHz.

Ifølge et andet aspekt af den foreliggende opfindelse er induktionsspolen L2 og kondensatoren C4 indbefattet i en kredsløbsgren, som under fremløbet er parallelforbundet med fremløbskondensatoren Cg.

30 Resonansstrømmen i g løber i den første halvdel af fremløbet i en retning modsat pilen fra jord, gennem dioden D4, induktionsspolen I^, kondensatoren C4, kondensatoren C , dioden Dl, afbøjningstransistoren Ql, som er ledende, og tilbage til jord.

35 Fig. 3b viser en basisstrøm i_ på transistoren

O

Ql. Det bemærkes, at basisstrømmen ΐβ allerede er tilveje- 13 0 DK 169650 B1 bragt ved tidspunktet tg, som ligger i begyndelsen af fremløbet, for at fastholde transistoren Q1 i mætning. Den mættede transistor Ql tilvejebringer en returjordforbindelse for strømmen ig i den første 5 halvdel af fremløbet. Herved holder den ledende

transistor Ql spændingen på ca. 0 ved begyndelsen af fremløbet, selvom størrelsen af den negative strøm ig, som løber fra dioden Dl til klemmen 23, er større, end størrelsen af den negative strøm isom løber fra 10 klemmen 23 gennem viklingen W1 på transformeren TI

til klemmen 22a. Under den anden halvdel af fremløbet løber strømmen ig i den ved pilen angivne retning gennem dioden Dg, kondensatoren Cg, kondensatoren og induktionsspolen Lg.

15 Afbøjningsstrømmen i løber under tilbageløbet i en strømvej, som indbefatter tilbageløbskondensatoren

Cafbøjningsspolen L„ og fremløbskondensatoren C .

KU ti s

Fremløbskondensatoren C , som tilvejebringer en lav

S

impedans under tilbageløbet, tilvejebringer kortslutning 20 af afbøjningsstrømmen i^, således at strømmen i^ under tilbageløbet hindres i at løbe i den gren af kredsløbet 60, som indbefatter kondensatoren C4 og induktionsspolen 1>2* I overensstemmelse med endnu et yderligere 25 aspekt af opfindelsen påvirkes afbøjningsinduktansen under tilbageløbet og tilbageløbsspændingen fordelagtigt nok ikke væsentligt af induktionsspolen Lg, eftersom induktionsspolen kortsluttes af kondensatoren C , som er forbundet i parallel. I modsætning 30 hertil er der i visse kendte kredsløb tilvejebragt indre konkavforvrængningskorrektion, idet en modulationsinduktionsspole under i det mindste en del af tilbageløbet er serieforbundet med afbøjningsspolen.

Således kan en sådan modulationsinduktionsspole på 35 ufordelagtig vis tilvejebringe en forøgelse af tilbage løbsspændingen og tilbageløbseffektudviklingen. Det er 14 DK 169650 B1 0 således en fordel, at kredsløbet 100 i fig. 1, når dette virker ved højere afbøjningsfrekvenser, såsom f.eks. 2xfR, kan tilvejebringes med et lavere spændingsniveau B+, end dette er tilfældet i andre kendte 5 kredsløb.

Amplituden af strømmen i^ i fig. 1 moduleres ved spændingen V^, som styres af strømafbrydelsesindretningen 25 for sideretning ved strømmen i·^· Til tidspunktet t^ i fig. 3e, ved afslutningen af fremløbet, løber strøm-10 men i3 med stadig mindre størrelse gennem en strømvej i fig. 1, som indbefatter dioden B3, kondensatoren Cg, kondensatoren C4 og induktionsspolen L2 Spændingen V4 i fig. 3f begynder en forøgelse til tidspunktet t2 uden at påvirke strømmen i3 i fig. 3e, idet spændingen 15 · ^ V4 x fxg. 1 til tidspunktet t2 i fig. 3f ligger udenfor strømsløjfen for strømmen i3 i fig. 1.

Når linieskandering finder sted foroven eller forneden i rasteret, formindskes strømmen i3 i fig. 3e til 0 tæt ved tidspunktet tq. Når linieskanderingen

20 J

indtræder i midten af rasteret nedsættes strømmen i3 til nul på et senere tidspunkt, nær ved tidspunktet t4· Efter nulovergangen af strømmen i3, føres dioden D3 i fig. 1 over i ikke-ledende tilstand, og strømmen i3 begynder at løbe i en retning mod pilen, gennem dioded 25 D4, induktionsspolen L2, kondensatoren C4, kondensatoren Cg og gennem kondensatoren CRT. Strømmen i3 forløber således ikke i dioden D^, eftersom såvel dioden som transistoren Ql er ikke-ledende. Sålænge en positiv spænding V4 over kondensatoren CRT er positiv, forhindrer ΟΛ den strømmen i3 i at stige væsentligt. Spændingen V4 bliver nul på tidspunkterne tg og ty ved skandering af henholdsvis midten af rasteret og den øverste og nederste del af rasteret. Amplituden af strømmen i3 afhænger således både af amplituden og varigheden af tilbage-35 løbsimpulsdelen af spændingen V4· Tilbageløbsimpulsdelen af spændingen V4 er mindre og smallere i tilknytning til DK 169650 B1 0 15 den midterste del i forhold til den øverste eller nederste del af rasteret. Derfor tilvejebringer spændingen ved midten af rasteret en højere amplitude i strømmen og en større "S"-formning af strøm-5 men i^, end det er tilfældet i den øverste og den nederste del af rasteret, på en sådan vis, at der tilvejebringes den krævede indre korrektion.

Dioderne D^ og D^ isolerer kondensatoren CRT fra strømmen i3 i intervallerne t2 - t3 for skandering 10 af øverste og nederste del af rasteret, og i intervallet t2 - t4 for skandering af den midterste del af rasteret. Herved forhindrer dioderne D^ og D^ strømmen i^ i at øge ladningen på kondensatoren CRT· Hvis der var sket en forøgelse af ladningen på kondensatoren CR^,, kunne 15 der være tilvejebragt forøgelse af spændingen V^.

En sådan forøgelse af spændingen V4 kunne nedsætte strømmen i3< Resultatet heraf kunne have været en ikke ønsket svingning. Det må forstås, at ved at fjerne dioderne D^ og D4 og ved i stedet herfor at forbinde 20 klemmen 60c på induktionsspolen Ι>2 med jord, kunne et modificeret kredsløb 60 tilvejebringe egnet indre konkavforvrængningskorrektion uden tilvejebringelse af uønskede svingninger, når der kun krævedes mindre indre konkavforvrængningskorrektion .

25 Fig. 3i viser bølgeformen for den modulerede strøm i3 ved eksempelvise skanderinger af henholdsvis øverste-nederste del af rasteret og den midterste del.

Det bemærkes, at spidsamplituden i strømen i3 for det midterste skanderingseksempel er større. Fig. 3h 30 viser bølgeformen for den parabolske spænding v3 over fremløbskondensatoren C , som moduleres ved strømmen i-«.

S ό

Det bemærkes, at bølgeformen knyttet til den midterste del af rasteret er stejlere, hvorfor den indeholder en større højfrekvenskomposantamplitude, end den bølgeform, 35 der er knyttet til den øverste eller nederste del af rasteret. Spidsamplituden af strømmen i3, som er 1,5A i 0 DK 169650 B1 16 den eksempelvise midterste skandering i fig. 3e, er større i forhold til amplituden af strømmen iy. Denne forholdsvis store amplitude er krævet, for at kondensatoren Cs i fig. 1 kan integrere strømmen i^ således, 5 at den parabelformede spænding i egnet grad modificeres for tilvejebringelse af den udpegede indre korrektion af konkavforvrængningen.

Fig. 3d viser afbøjningsstrømmen iy's bølgeformer med indre og ydre konkavforvrængningskorrektion for 10 henholdsvis øvre-nedre og midtstillede skanderingsek sempler. I midten af rasteret er amplituden i strømmen iy højere og "S"-formningen af strømmen iy mere udtalt, end det er tilfældet i den øvre og den nedre del af rasteret.

15 Fig. 6b viser med en horisontal tidsskala bølgeformen for spændingen Vg mellem jord og klemmen 60b, forbindelsespunktet mellem kondensatoren c4 og induktionsspolen I^. Bølgeformen viser, at resonansspændingerne over kondensatorerne og Cg superponeres på spæn-20 dingen

Omfanget af indre konkavforvrængningskorrektion i forhold til ydre konkavforvrængningskorrektion er fordelagtigt nok justerbart, ved indstilling af induktansen i induktionsspolen I^. Maksimal indre konkav-25 forvrængningskorrektion opnås, når induktionsspolen er indstillet til tilvejebringelse af maksimal amplitude af strømmen i3, hvilket sker, når kondensatoren og induktionsspolen svinger i hovedsagen med liniefrekvensen fH. Forøgelse af induktansen af induktions-30 spolen L2 bevirker et modsvarende fald i amplituden i strømmen i3 og en mindre "S"-udformning. Den parabelformede spænding V3 har frekvensen F^. Som følge heraf, forbliver strømmen i3, som styres ved spændingen V3, ved liniefrekvensen f„. Det må foretrækkes, at spolen 35 w 1^2 ikke medvirker ved at indstille svingekredsdelen af kredsløbet 60 til resonansfrekvenser, som er højere end 17 DK 169650 B1 0 liniefrekvensen fg. Hvis kredsløbet 60 indstilles til en resonansfrekvens højere, end frekvensen fg, tilføjes der en asymmetrisk, horisontal linearitetsfejl. Den asymmetriske, horisontale linearitetsfejl tilvejebringes, 5 fordi strømmen i3's nulovergang under fremløbet kan indtræde f.eks. før midten af fremløbet, og under tilbageløbet kan den indtræde før tidspunktet t2 eller t^ i de respektive eksempler på bølgeformer for strømmen i3· 10 Sidestyringskredsløbsindstillinger såsom bredde, ydre parabolamplitude eller trapez tilvejebringer tilsvarende ændringer i spændingen og fordelagtigt nok forholdsvise ændringer i omfanget af indre konkav forvrængningskorrigering .

15 Dioden D2, som er forbundet parallelt over diode sammenstillingen D3 og D^, kan udlades. Hvis dioden D2 udlades, kan dioderne D3 og D^ være af en art, som tåler en større strøm, såsom f.eks. BY 299.

Afbøjningskredsløbet 100, som vist med størrelser og komponenttyper i fig. 1, og som tilvejebringer horisontal afbøjning i et Philips 110° 45AX FS billedrør af typen A66-EAK00X01, er indrettet til at kunne tilvejebringe en nedsættelse af den ydre rasterforvrængning fra side til side på i hovedsagen 9%, og af den indre 25 rasterforvrængning fra side til side på 3%. Hertil kommer, at den "musetandsformede" forvrængning på fordelagtig vis nedsættes væsentligt.

Afbøjningskredsløbet 100' i fig. 5 er en yderligere udførelsesform af opfindelsen. Ensartede numre 30 · og symboler i fig. 1 og fig. 5 identificerer ensartede dele eller funktioner. I kredsløbet 100' i fig. 5 løber strømmen i3 ikke gennem dioden Dl' og transistoren Ql', når strømmen i3 løber i modsat retning af den ved pilen viste i den første halvdel af fremløbet.

I stedet løber strømmen 1 en transistor Q6'. Der er således ikke behov for en strøm ϊβ til at drive basis 35 DK 169650 B1 18 o på transistoren Ql' i den første halvdel af fremløbet.

Transistor Q6' virker i en fælles basisopstilling.

Strømmen i3 løber i den første halvdel af fremløbet gennem spolen 1, kondensatoren 1, kondensatoren Cg' 5 og kollektor-emitterstrækningen i transistoren Q6'.

I den anden halvdel af fremløbet løber strømmen i^ gennem dioden D3', kondensatoren Cg1, kondensatoren ' og spolen Transistoren Q6' fastholder den lavspændte side af kondensatoren C ' ved lemmen 28' til jord i den s 10 første halvdel af fremløbet, og undertrykker synlige vertikale striber, som kan forårsages ved svingninger i viklingen Wl* i tilbageløbstransformeren. I andre henseender er driften af kredsløbet 100' i fig. 5 af samme art, som driften af kredsløbet 100 i fig. 1.

15 Afbøjningskredsløbet 100" i fig. 7 er en yder ligere udførelsesform af den foreliggende opfindelse. Ensartede numre og symboler i fig. 7, 5 og 1 viser hen til ensartede dele eller funktioner.

Kredsløbet 100" i fig. 7 tilvejebringer ydre kon-20 kavforvrængningskorrektion på samme vis, som en kendt diodemodulator. kredsløbet 100" indbefatter en diodemodulatorspole L^" med den ene ende forbundet til en klemme 28" mellem dioderne Dl" og D2". Den anden ende af spolen L ", er ved klemmen 129" forbundet 25 til en drosselspole LI", som tilvejebringer en fra side til side eller ydre modulationsstrøm i^" i den lodrette takt, som tilvejebringes ved et syrekredsløb 25". En modulatorfremløbskondensator C " m er forbundet mellem klemmen 129" og jord. En modulator- 3Π tilbageløbskondensator CRT" og en spole Lm" udgør en tilbageløbssvingningskreds, som under tilbageløbet svinger ved afbøjningstilbageløbsfrekvensen, som er omtrent 44 kHz. En strøm i " i spolen L " forløber m m i den horisontale takt. På tilsvarende vis udgør afbøjningsspolen LH" og afbøjningstilbageløbskondensatoren CRD" en anden tilbageløbssvingningskreds, som 35 19 DK 169650 B1 0 svinger under tilbageløbet med afbøjningstilbage-• løbsfrekvensen, som i en kendt diodemodulator. Spolen L^", afbøjningsspolen LH" og kondensatorerne C^" og C_ " udgør et balanceret rumkredsløb, således, at 5 forholdet mellem induktansen i afbøjningsspolen LH" og induktansen i spolen L^" hovedsagelig er det samme, som forholdet mellem kondensatorerne C ''

Et indre konkavforvrængningskorrektionskredsløb 10 60” indbefatter en serieforbindelse af en kondensator C^" og en spole I^" forbundne med afbøjningsfremløbskondensatoren C Kredsløbet 60" tilvejebringer indre konkavforvrængningskorrektion på lignende vis, som tidligere forklaret i tilknytning til de i fig. 1 og 15 5 viste kredsløb. Det indre konkavforvrængningskorrek tionskredsløb 60" kan således virke i tilknytning til forskellige arter af afbøjnings- og ydre konkavforvrængningskorrektionskredsløb for tilvejebringelse af indre konkavforvrængningskorrektion.

20 25 30 35

Claims (10)

0 20 DK 169650 B1

1. Afbøjningsapparat med indre konkav forvrængningskorrektion, hvilket apparat indbefatter: en kilde (50) til et indgangssignal med en frekvens, 5 som er knyttet til afbøjningstakten, organer for tilvejebringelse ved den nævnte afbøjningstakt af skanderingsstrøm (i^) i en afbøjningsspole (L^) i et fremløbsinterval og i et tilbageløbsinterval i en afbøjningsperiode, hvilke organer indbefatter 10 omskiftningsorganer (Ql) forbundet med afbøjningsspolen (L^) · og påvirkelige af indgangssignalet for tilvejebringelse i tilbageløbsintervallet af en tilbageløbsspænding og for tilvejebringelse af skanderingsstrømmen i afbøjningsspolen i fremløbsintervallet, 15 en kilde (32) for et modulationssignal med en anden frekvens, organer, som er udformede til at kunne påvirkes af tilbageløbsspændingen og af modulationssignalet, for frembringelse af en moduleret spænding (V^) i tilbageløbs-20 intervallet, hvilken spænding er moduleret i overensstemmelse med modulationssignalet, en fremløbskondensator (C ) forbundet med afbøjnings- S spolen. (L„), for sammen med afbøjningsspolen at udgøre en første fremløbssvingningskreds i fremløbsintervallet, 25 således at den skanderingsstrøm, som løber i fremløbs- kondensatoren, under fremløbsintervallet tilvejebringer en parabelformet spænding i fremløbskondensatoren, kendetegnet ved at indbefatte: en kredsløbsgren (60) med en anden kondensator 30 (C4) og en modulationsspole (I^) forbundet med fremløbs- kondensatoren (Cg) for tilvejebringelse af en anden svingningskreds for frembringelse af en modulationsstrøm i modulationsspolen (I^) med en amplitude, som moduleres ved modulationsspændingen (V^) i tilbageløbsintervallet, 35 hvilken modulationsstrøm overføres til fremløbskonden- satoren (C ) til ændring af parabelspændingen i fremløbs- 0 21 DK 169650 B1 kondensatoren i overensstemmelse med amplituden af parabolspændingen på en sådan vis, at den indre konkavforvrængning nedsættes, således at fremløbskondensatoren (C ) virker som en kortslutningskonden-5 sator med lav impedans for skanderingsstrømmen over modulationsspolen (I^) i hovedsagen gennem tilbageløbsintervallet.

2. Afbøjningsapparat ifølge krav 1,kendete gnet ved, at den anden svingningskreds (C^,!^) er tilvejebragt 10 med en resonansfrekvens, som er væsentligt højere i fremløbsintervallet, end resonansfrekvensen i den første fremløbssvingekreds (C ,L„). S π

3. A'fb'øjningsapparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at modulationsspolen (I^) er serieforbundet med den 15 anden kondensator (C^).

4. Afbøjningsapparat ifølge krav 1,kendetegnet ved, at kredsløbsgrenen (60) er parallelt forbundet med fremløbskondensatoren (C ) i fremløbsintervallet. s

5. Afbøjningsapparat ifølge krav 1, kendetegnet 20 ved, at afbøjningsspolen (Lg) er parallelforbundet med kredsløbsgrenen (60) og parallelforbundet med fremløbskondensatoren (Cg) i fremløbsintervallet.

6. Afbøjningsapparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at være tilvejebragt med en første 25 diode (D^) og en anden diode (D^), idet kredsløbsgrenen (60) er forbundet over fremløbskondensatoren (C ) S gennem den første diode (D^) i en første del af frem-løbsintervallet, og over den anden diode (D^) i en anden del af fremløbsintervallet.

7. Afbøjningsapparat ifølge krav 1, kendetegnet ved at være tilvejebragt med en diode (D^) og en transistor, idet kredsløbsgrenen (60) indbefatter en første klemme (60a), som er forbundet med den ene plade på fremløbskondensatoren (C ) og en anden klemme 35 ^ (28), som er forbundet med den anden plade på fremløbskondensatoren (Cg), hvilken anden klemme (28) er for- 0 .22 DK 169650 B1 bundet over dioden (D^) i en første del af fremløbsintervallet, og over transistoren (Q5) i en anden del af fremløbsintervallet.

8. Afbøjningsapparat ifølge krav 1, kende-5 tegnet ved at være tilvejebragt med en kilde (90) til energiforsyning, en forsyningsspole (Wl) forbundet med omskiftningsorganer (Ql) og kilden (90) til energiforsyning for deri at tilvejebringe en tilbageløbsspænding under tilbageløbsintervallet i afbøjningsperioden, 10 en første tilbageløbskondensator (CRD), som sammen med afbøjningsspolen (LH) virker som en svingningskreds (27) i tilbageløbsintervallet i afbøjningsperioden, en belastningskreds (U) som er forbundet med forsyningsspolen (Wl) og som energiforsynes i tilbageløbsintervallet, 15 og en impedans (LI), som ved skanderingsstrømmens tilbageløbsfrekvens har en væsentlig højere størrelse, end impedansen i afbøjningsspolen (Lg), idet den nævnte impedans (L^) er indskudt i en strømvej mellem tilbageløbssvingningskredsen (27) og forsyningsspolen (Wl) 20 for i væsentligt omfang at nedsætte energioverføringen mellem tilbageløbssvingningskredsen (27) og belastningskredsen (U) i tilbageløbsintervallet således, at en musetandsformet forvrængning nedsættes.

9. Afbøjningsapparat ifølge krav 8, kende- 25 tegnet ved, at den nævnte impedans indbefatter en drosselspole (L^).

10. Afbøjningsapparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at være tilvejebragt med en anden tilbageløbskondensator (CRT') forbundet med tilbageløbs- 30 spændingen (V^), og en anden kilde (25) for modulationsstrøm forbundet med den anden tilbageløbskondensator (CRT') til styring af spændingen over den nævnte første tilbageløbskondensator (CRD') i tilbageløbsintervallet for tilvejebringelse af ydre konkavforvrængningskorrek-35 tion.