DK165093B - Oest-vest konkavforvraengningskorrektionskredsloeb - Google Patents

Description

DK 165093 B

Opfindelsen angår et afbøjningskredsløb ifølge indledningen til krav 1.

Et sådant kredsløb er omtalt i DE offentliggørelsesskrift nr. 3 036 878. Heri beskrives en diodemodulator, 5 hvori anvendes to serieforbundne resonanskredse med samme resonansfrekvens, som er indkoblet over en belastning, som dannes af primærviklingen i linietransformatoren. Denne serieforbindelse udgør et brokredsløb, ved hvilket hurtige belastningsændringer dog ikke kan isoleres fra afbøjnings-10 kredsløbet, hvilket kan medføre svingning under tværlinierne i de lodrette linier i et gitterformet raster. Dette fænomen beror på kendte afbøjningskredsløbs følsomhed over for forstyrrelser ved ændringer i fremløbsstrømmen, som optræder, når en tilbageløbsstrøm i en sekundærvikling i linietransfor-15 matoren pludselig ændres, og de er særlig synlige ved gengivelse af et gitterraster med lyse horisontale og vertikale bånd på billedskærmen. En serieforbindelse af to svingningskredse i et afbøjningskredsløb er også omtalt i DE offentliggørelsesskrift nr. 2 403 331 og nr. 3 124 442, og også i 20 disse tilfælde optræder der forstyrrende sik-saksvingninger af linier, som gengives på billedskærmen, ved hurtige belastningsændringer.

Ved disse kendte linieafbøjningskredse omfatter udgangstrinet en linieafbøjningsvikling og en fremløbskonden-25 sator, som tilfører afbøjningsstrøm til afbøjningsviklingen under hvert fremløbsinterval. En tilbageløbskondensator er forbundet over afbøjningsviklingen under tilbageløbsinterval let. Energitab udlignes under tilbageløbet gennem en linietransformer. Den i sekundærviklingen tilvejebragte spids-30 strålestrøm under billedgengivelsen, hvilken strøm eksempelvis kan indtræffe under fremvisningen af et vandret bånd i det gitterformede mønster, repræsenterer en kraftig belastning af linietransformeren under tilbageløbet. Tilbageløbskondensatoren aflades i nogen grad under tilbageløbet 35 som følge af denne belastning, og der løber en opladningsstrøm fra fremløbskondensatoren til tilbageløbskondensatoren

DK 165093 B

2 gennem afbøjningsviklingen. Herved frembringes et lille fald i spændingen over fremløbskondensatoren under det gitterformede mønsters vandrette bånd. Fremløbskondensatorens genopladning sker under de tilbageløbsintervaller, som hører 5 til de skanderingslinier, som fremviser mørkebilleddelen nedenunder de lyse vandrette bånd. Dette bevirker, at en lille strøm flyder i den modsatte retning gennem afbøjningsviklingen. Fremløbskondensatorens opladnings- og afladningsstrøm frembringer en lille rasterforskydning og fører til 10 lavfrekvensoscillationer, som modulerer afbøjningsviklingens fremløbsstrøm. Denne lavfrekvensmodulation kan bevirke, at hvert lodret bånd i det gitterformede mønster ser ud, som det har siksakform i stedet for at være en ret linie.

Siksakformen forekommer i de lodrette bånd umiddelbart 15 nedenunder skæringspunktet med et vandret bånd og er vist i det gitterformede mønster i fig. 2a. De forekommer under og umiddelbart efter de tidsrum, i hvilke spidsstrålestrømimpul-serne indtræffer, fordi afbøjningskredsløbet, der repræsenterer et lavimpedanset energilager, tilfører den yderligere 20 energi som forbruges i højspændingskredsløbets strømimpulser.

Den fra afbøjningskredsløbet til slutanode- og højspændingskredsløb overførte energi kan således forårsage variationer i afbøjningsviklingens fremløbsstrøm.

Tysk offentliggørelsesskrift nr. 3 314 470, beskriver 25 et afbøjningskredsløb, som formindsker siksak-forvrængninger, og som styres ved hjælp af en styrbar omskifter. Den styrbare omskifter, som arbejder ved en afbøjningstakt, er forbundet med en afbøjningsvikling til frembringelse af skanderingsstrøm i afbøjningsviklingen under hvert fremløbsinterval.

30 En første afbøjningstilbageløbskapacitans danner et afbøjningstilbageløbsresonanskredsløb med afbøjningsviklingen under hvert tilbageløbsinterval. Primærviklingen i linietransformeren er forbundet med en anden tilbageløbskapacitans og med den styrbare omskifter således at der dannes et andet 35 resonanskredsløb i tilbageløbsintervallet og der frembringes en impulsspænding, som spændingsforsyner anodehøjspændings-

DK 165093B

3 kredsløbene.

Under tilbageløbsintervallet er de to resonanskredsløb indbyrdes afkoblet ved afbøjningstilbageløbsfrekvensen og højere frekvenser ved anvendelse af en induktiv impedans, 5 som indbyrdes afkobler de to resonanskredsløb. Ved denne afkobling undgås den uønskede vekselvirkning ved energioverførsel mellem de resonanskredsløb, således at forekomsten af siksakforvrængninger undgås. De to resonanskredsløb kan imidlertid frembringe to tilbageløbsimpulser med forskellige 10 varigheder. Som følge af denne afkobling mellem de to resonanskredsløb kan tilbageløbsperioden i det andet resonanskredsløb endvidere variere som funktion af strålestrømmen, uden at resonanskredsens resonansfrekvens må ændres.

Øst-vest konkavforvrængningskorrektion opnås i det 15 kendte afbøjningskredsløb ved tilførsel af modulationsstrøm fra en modulationsstrømkilde, som varierer ved en lodret takt, gennem den induktive afkoblingsimpedans. Under tilbageløbsintervallet afhænger den til tilbageløbsresonanskredsløbet tilførte energimængde direkte af den af modula-20 tionskilden tilvejebragte modulationsstrøm. Derfor bringes den spidsstrøm, som flyder i afbøjningsviklingen ved f.eks. fremløbets begyndelse, også til at variere ved en lodret takt, på parabolsk måde til opnåelse af øst-vest konkavforvrængningskorrektion.

25 Opfindelsen angår et afbøjningskredsløb som nævnt i indledningen, hvilket kredsløb er ejendommeligt ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne.

Ved den i krav 1 angivne opfindelse skal der ved et kredsløb med en afkoblingsimpedans mellem den første og 30 den anden resonanskreds sikres, at der kun optræder en tilbageløbsimpuls af ønsket længde.

Den ved opfindelsen tilvejebragte afbøjningskreds har den fordel, at der hverken optræder den uønskede siksak-forvrængning eller dobbelte tilbageløbsirapulser. Det er 35 således ønskeligt at anvende det kendte afbøjningskredsløb til nedsættelse af siksakforvrængningen. Det er yderligere

DK 165093B

4 ønskeligt at sammensætte to resonanskredse, som indeholder linietransformatoren henholdsvis afbøjningsspolen således, at der frembringes tilbageløbsimpulser, som indeholder synkroniseringsinformation for de sammensatte resonanskredse.

5 Det ved opfindelsen tilvejebragte kredsløb indbefatter et resonanskredsløb med en første tilbageløbskondensator og en afbøjningsvikling. En tilbageløbsimpulsspænding frembringes over en forsyningsinduktans. En anden tilbageløbskondensator fører en spænding til resonanskreds-10 løbet, hvilken spænding er opnået fra forsyningsinduktansens tilbageløbsimpulsspænding. En kilde for modulationsstrøm er forbundet med resonanskredsløbet gennem en impedans, som ved afbøjningtilbageløbs frekvensen er væsentlig større end afbøjningsviklingens tilsvarende 15 impedans.

I en udførelsesform af den foreliggende opfindelse omfatter resonanskredsløbet et parallelresonanskredsløb, der er afstemt til en resonansfrekvens, som er lavere end tilbageløbsfrekvensen. Parallelresonanskredsløbet er forbun-20 det med et serieresonanskredsløb, som indbefatter linietransformerens primærvikling. Serieresonanskredsløbet er afstemt til en frekvens, som også er lavere end tilbageløbsfrekvensen. Serieresonanskredsløbets induktive komponent kompenserer for parallelresonanskredsløbets kapacitive komponent, således 25 at det af begge resonanskredsløb dannede kombinerede kredsløb har resonans ved den ønskede tilbageløbsfrekvens.

Ved en yderligere udførelsesform af opfindelsen er afbøjningsviklingen afkoblet fra linietransformeren gennem en drosselspole med en forholdsvis høj induktans for derved 30 at undgå siksakforvrængninger. Linietransformerens primærvikling og afbøjningsviklingen indgår i et resonanskredsløb til opnåelse af en tilbageløbsimpuls for hver afbøjningscyklus i en vikling i linietransformeren. Tilbageløbsimpulsen i linietransformerens vikling repræsenterer tilbageløbsspæn-35 dingen over afbøjningsviklingen som følge af den kapacitive kobling mellem de to resonanskredsløb, hvilken kobling er

DK 165093B

5 tilvejebragt ved hjælp af den anden tilbageløbskondensator.

Denne tilbageløbsimpuls kan anvendes til tilvejebringelse af fasesynkroniseringsinformation for afbøjningsstrømmen i afbøj ningsviklingen.

5 Opfindelsen forklares i det følgende - nærmere under henvisning til tegningen/ på hvilken fig. 1 viser et afbøjningskredsløb ifølge opfindelsen som indbefatter en styrbar omskifter/ fig. 2a og 2b viser gitterformede mønstre med 10 henholdsvis uden siksakforvrængninger, fig. 3 viser et afbøjningskredsløb, som indbefatter et strømdræn ifølge opfindelsen, som arbejder i klasse A, fig. 4 viser et elektrisk ækvivalent-kredsløb for afbøjningskredsløbet i fig. 1 eller i fig. 3, og 15 fig. 5 viser kurveformer, der er tegnet med forskellig målestok, og som er nyttige ved forklaring af virkemåden af kredsløbet i fig. 3.

I fig. 1 er vist et afbøjningskredsløb 100 ifølge opfindelsen som f.eks. kan tilvejebringe vandret afbøjning 20 for et Philips 30AX 100° farvebilledrør. I fig. 1 er en kilde for reguleret jævnspænding B+, frembragt mellem en klemme 22 og jord, gennem en modstand RI forbundet med en klemme 22a på en primærvikling W1 i en vandret linietransformer Ti. Viklingen Wl's anden klemme 25 er forbundet med en fællesklemme 23. En filterkondensator Cl er forbundet mellem klemmen 22a og jord. Reguleret spænding B+ frembringes af en switchmodeeffekt-forsyning 90. En sekundær vikling W3 i transformeren TI tilfører en slutanodespænding U og en strålestrøm gennem 30 en diode D4.

Basiselektroden på en vandret udgangstransistor Q1 er forbundet med et driv- og oscillatorkredsløb 50 af kendt art og dens kollektor-emitterstrækning er forbundet mellem fællesklemmen 23 og jord. Parallelt med 35 transistoren Ql's hovedledningstrækning er serieforbindelsen omfattende to ensrettere, dioderne Dl og D2. Mellem

DK 165093B

6 o dioden Dl's anode- og katodeelektroder findes serieforbindelsen omfattende en vandret afbøjningsvikling LR og en S-formnings- eller fremløbskondensator cg. En afbøjningstilbageløbskondensator CL·-, som også er forbundet 5 mellem dioden Dl's anode- og katodeelektroder, danner sammen med kondensatoren C og med afbøjningsviklingen

O

L„ et parallelresonanstilbageløbskredsløb 27. En anden Π tilbageløbskondensator CRrp er forbundet mellem en fællesklemme 28 og jord. Mellem klemmen 28 og jord er forbundet 10 serieforbindelsen omfattende en drosselspole Li og et styrbart switchmodestrømarrangement 25, som indbefatter en switchtransistor Q5. Drosselspolen Li's induktans er væsentlig større end afbøjningsviklingeniiL' s ri induktans.

15 Under fremløbsintervallet virker det kredsløb, som indbefatter primærviklingen Wl, transistoren Ql, dioderne Dl og D2, kondensatoren C og induktoren L„, som et S ri sædvanligt velkendt afbøjningskredsløb. Synkroniseringen af transistoren Ql's omskiftning afledes f.eks. fra impulserne 20 H 's faseinformation, hvilke impulser tilføres af en

S

sekundærvikling W4 i linietransformeren TI som beskrevet nedenfor.

Under tilbageløbsintervallet tilføres ladning til tilbageløbskondensatoren CR£ af drænstrøm i^ som flyder 25 gennem drosselspolen L^· Jo større integralet J i^dt er under hele .tilbageløbsintervallet jo større bliver f.eks.

spændingen V4 over kondensatoren C^. Det indses, at afbøjningsspidsstrømmen i gennem afbøjningsviklingen L„ y n under fremløbsintervallet afhænger direkte af spids-30 spændingen V4 over kondensatoren CRD ved midtpunktet af tilbageløbsintervallet. Ved at modulere strømmen i^ ved en lodret takt tilvejebringer skiftearbejdsmådestrøm-arrangementet 25 øst-vest konkavforvrængningskorrektion for den vandrette skanderingsstrøm.

35 Styrekredsløbet i arrangementet 25 indbefatter, et differentielt transistorpar Q2 og Q3, hvor begge transistorerne

DK 165093 B

7 Q2 og Q3's emitterelektroder er forbundet med en klemme 41 på en modstand R9. Modstanden R9's anden klemme er forbundet med en spændingskilde V+.

Strøm i2, som flyder i modstanden R9, deles mellem 5 transistorene Q2 og Q3 som svar på forskellen mellem de mellem transistorerne Q2*s henholdsvis Q3’s basiselektroder frembragte spændinger V6 og V5.

Transistoren Q2*s kollektorstrøm styrer gennem en inverterende drivtransistor Q4 en skiftetransistor Q5 10 i arrangementet 25, som arbejder i en fælles emitter-opstilling. Transistoren Q5's kollektor er forbundet med en klemme 29 på drosselspolen LI, hvilken klemme er beliggende fjernt fra resonanskredsløbet 27. Transistoren Q5 skiftes således fra henholdsvis til i overensstemmelse 15 med amplituden af forskellen af spændingerne V6 og V5. Drosselspolen LI's klemme 29 er også gennem én diode D3 forbundet med klemmen 22a, som befinder sig ved tilnærmelsesvis potentialet for spændingen B+. Dioden D3 er polet således at den afleder strømmen i^, som flyder gennem 20 drosselspolen Li, og niveaufikserer spændingen V3 ved klemmen 29, når transistoren Q5 er afbrudt, til den spænding der findes over kondensatoren Cl. Når transistoren Q5 derimod leder flyder strømmen i^ til jord gennem transistoren Q5 og forårsager at spændingen V3 tilnærmelsesvis 25 er på jordpotential.

De over en sekundærvikling W2 i linietransformeren TI frembragte vandrette tilbageløbsimpulser H føres til transistoren Q2's basiselektrode gennem en modstand R2 og påtrykkes en serieforbindelse omfattende 30 en modstand R3 og en kondensator C2. Et lodret taktsignal V med parabel form overlejret et lodret savtaksignal, som frembringes af et sædvanligt lodret afbøjningskredsløb 32, er ført til transistoren Q2's basiselektrode gennem en rasterstyringsserieforbindelse omfattende modstandene 35 R6, R5 og kondensatoren C3. Transistoren Q2's basiselek trode virker derfor som et spændingssummeringspunkt.

DK 165093 B

8

En lodret savtakspænding V9 over en eksempieringsmod-stand Rg i det lodrette afbøjningskredsløb 32 har en lodret takt savtandkomposant. Spændingen V9 føres gennem en trapezstyringsmodstand R13, som er parallelforbundet med 5 modstanden Rg, til den ene klemme på en modstand R12.

Modstanden R12's anden klemme er forbundet mad transistoren Q3's basiselektrode. Trapezstyringsmodstanden R13 indstilles til ved "common mode" afvisning at ophæve den lodrette savtakdel ved transistoren Q2's basiselektrode. Forspændings-10 niveauet v5 ved transistoren Q3's basiselektrode styres ved hjælp af en serieforbindelse omfattende en variabel modstand RIO og en fast modstand Ril. Serieforbindelsen omfattende modstandene RIO og Ril er indskudt mellem spændingskilden v+ og transistoren Q3's basiselektrode.

15 Spændingen V2 mellem drosselspolen LI's klemme 28 og jord føres også gennem en modstand R4 til transistoren Q2's basiselektrode til tilvejebringelse af tilbagekobling, som stabiliserer afbøjningskredsløbet 100's virkemåde. Kondensatoren C2 og modstanden R3, som er forbundet med transistoren 20 Q2's basiselektrode, integrerer derfor spændingen V2*s impulser, således som beskrevet nedenfor, til tilvejebringelse af et lodret takttilbagekoblingssignal med parabolsk kurveform.

Forskellen mellem spændingerne V6 og V5 modulerer 25 det tidsrum, i hvilket transistoren Q5 er afbrudt under hvert vandret fremløbsinterval i overensstemmelse med den lodrette position af skanderingsstrålen i katode-strålerørets skærm.

Under hvert vandret fremløbsinterval flyder 30 strøm i.^ gennem dioden D2, drosselspolen LI og transistoren Q5 til jord, indtil transistoren Q5 afbrydes ved et styrbart tidspunkt. Når transistoren Q5 er afbrudt, afledes strømmen i^ således at den flyder gennem dioden D3. Herved frembringes et langsomt henfald af strømmen i·^ 35 i den øvrige del af fremløbsintervallet. Under tilbageløbsintervallet aftager strømmen i^. Som følge af 0

DK 165093B

9 drosselspolen Ll's høje impedans i forhold til afbøjningsviklingen Lh under tilbageløbet, frembringes ingen væsentlig kobling mellem tilbageløbsresonanskredsløbet 27 0g primærviklingen Wl for højfrekvensafhængige belastningsstrømme 5 i primærviklingen. Eftersom drosselspolen LI ikke tilvejebringer en lavimpedansvej for sådanne strømme, undgås siksak-forvrængninger eller de formindskes i betydeligt omfang på en måde, der svarer til den der er beskrevet i enkeltheder i ovennævnte DE offentliggørelsesskrift 10 nr. 3.314.470. Fig. 2a viser siksak-forvrængninger, som optræder, når et gitterformet mønster fremvises ved anvendelse af kredsløb af kendt art. Fig. 2b viser et gitterformet mønster, der er fri for siksak--forvrængninger således som det opnås, når afbøjnings-15 kredsløbet 100 i fig. 1 anvendes.

Fig. 4 viser ækvivalenskredsløbet for afbøjnings-kredsløbet 100 i fig. 1 under tilbageløb. Primærviklingen Wl og kondensatoren CRT danner et serieresonanskredsløb 31 med resonansfrekvens ved en frekvens, der er beliggende 20 under den vandrette tilbageløbsfrekvens. Kondensatoren

Crd og afbøjningsviklingen Lg danner et parallelresonans-tilbageløbskredsløb 27 med resonansfrekvens ved en frekvens, der også er lavere end den vandrette tilbageløbsfrekvens. Det af de kombinerede serie- og parallel-25 resonanskredsløb dannede kredsløb er imidlertid afstemt til tilbageløbsresonansfrekvensen. Tilbageløbsimpulsspændingen i primærviklingen Wl indeholder samme synkroniseringsinformation, som er indeholdt i tilbageløbsimpulsspændingen i afbøjningsviklingen LR.

30 Som forklaret ovenfor tilvejebringer sekundær viklingen W4 i transformeren TI i fig. 1 vandrette synkroniseringsimpulser H . Hver impuls H repræsenterer tilbageløbsintervallet i afbøjningsviklingen LR. De vandrette synkroniseringsimpulser H føres til driv-

O

35 og oscillatorkredsløbet 50 til tilvejebringelse af synkroniseringsinformation. Den i impulserne H inde-

S

o

DK 165093B

10 holdte synkroniseringsinformation kan indikere fasen af strømmen i i afbøjningsviklingen La. Den kan y π f.eks. anvendes i forbindelse med vandrette synkroniseringsimpulser i et ikke i fig. 1 vist fjernsyns-5 signal til indstilling af fasen af det oscillatorsignal, som styrer transistoren Ql's basiselektrode.

Koblingen mellem primærviklingen W1 i transformeren TI og tilbageløbsresonanskredsløbet 27 frembringes gennem en kapacitiv spændingsdeler, som 10 indbefatter kondensatorerne CRD og CRT· Kondensatoren Crt ' som er serieforbundet mellem primærviklingen W1 og kredsløbet 27, forhindrer afladning af kondensatoren C ved en pludselig tilbageløbsstrømbelastning såsom en «9 pludselig forøgelse af strålestrømmen. Den høje impedans 15 af drosselspolen L^, som tilvejebringer en anden strømvej mellem tilbageløbsresonanskredsløbet 27 og tilbageløbstransformerens vikling Wl, forhindrer hurtig energioverførsel gennem tilbageløbsresonanskredsløbet 27 og transformeren TI. Når derfor afbøjningskredsløbet 100 i fig. 1 20 anvendes formindskes siksak-forvrængninger i betydeligt omfang.

Fig. 3 viser et andet afbøjningskredsløb 101 ifølge opfindelsen. Kredsløbet 101 i fig. 3 svarer alment til kredsløbet 100 i fig. 1. Ved anvendelse af 25 afbøjningskredsløbet 101 i fig. 3 undgås siksak- -forvrængninger ligeledes i alt væsentligt. Identiske figurer og symboler i fig. 1 og 3 angiver ens enheder eller funktioner.

I afbøjningskredsløbet 101 i fig. 3 er et styrbart 30 strømarrangement 125, der arbejder i klasse A, forbundet med en klemme 29 på en drosselspole Li. Den modulerede strøm gennem det styrbare strømarrangement' 125 tilvejebringer øst-vest konkavforvrængningskorrektion. Det indses, at strømarrangementerne 25 og 125 i fig. 1 henholdsvis 35 fig. 3 er ombyttelige.

11

DK 165093 B

0

Det styrbare strømarrangement 125 i fig. 3/ som arbejder i klasse A, indbefatter en kondensator Cc som er forbundet mellem klemmen 29 på drosselspolen og jord. En transistor Q6, hvis kollektor er forbundet 5 med klemmen 29, fører en jævnstrøm, som er lig med middelværdien af strømmen i^ gennem drosselspolen L^. Transistoren Q6's kollektorstrøm, der styres af en sædvanlig opbygget styringsblok 70, har en lodret takt parabolsk kurveform til tilvejebringelse af øst-10 -vest konkavforvrængningskorrektion. En fra klemmen 29 tilbagekoblet tilbagekoblingsspænding stabiliserer rasterkorrektion og bredde,

Fig. 5 viser afbøjningskredsløbet 101's kurveform for tilbageløbsspændingen VI. Fig. 5 viser også 15 tilbageløbsspændingen V2 over kondensatoren c^ for øvre/-nedre og midterskanderingseksempler i punkteret henholdsvis ubrudt streg.

20 25 30 35

Claims (13)

1. Afbøjningskredsløb med skifteorgan, der er forbundet med afbøjningsviklingen, og som arbejder ved en afbøjningstakt til frembringelse af afbøjningsstrøm i afbøjnings-5 viklingen i et fremløbsinterval i en afbøjningscyklus, en forsyningsinduktans (Wl), der er forbundet med skifteorganet og en kilde for forsyningsenergi (90), hvori frembringes en tilbageløbsimpulsspænding i tilbageløbsintervallet i afbøjningscyklen, 10 en første tilbageløbskondensator (CRD), som danner et tilbageløbsresonanskredsløb (27) med afbøjningsviklingen i tilbageløbsintervallet, et belastningskredsløb (W3, D4), der er forbundet med forsyningsinduktansen, og som strømforsynes under til-15 bageløbsinterval1et, en kilde (25) for modulationsstrøm, som er forbundet med tilbageløbsresonanskredsløbet (27) gennem en impedans (LI) med en ved tilbageløbsfrekvensen væsentlig højere impedansstørrelse, end impedansen i afbøjningsviklingen (1¾) 20 til frembringelse af modulation af afbøjningsstrømmen til korrigering af konkavforvrængning, kendetegnet ved, en anden tilbageløbskondensator ((¾^), der er forbundet med tilbageløbsresonanskredsløbet (27) til at føre en 25 spænding, der er opnået fra den i forsyningsinduktansen (Wl) frembragte tilbageløbsimpulsspænding, til tilbageløbsresonanskredsløbet (27) til erstatning af energitabene i afbøjningsviklingen (1¾) under afbøjningscyklen, at tilbågeløbsresonanskredsløbet (27) er udformet 30 med en parallelresonanskreds, som ved en af forsyningsinduktansen (Wl) og den anden tilbageløbskondensator (CRT) dannet anden tilbageløbsresonanskreds (31) danner en resonanskombinationskreds , at resonansfrekvensen for parallelresonanskredsen'og 35 den anden tilbageløbsresonanskreds er forskellig fra afbøjningsstrømmens tilbageløbsresonansfrekvens. DK 165093B 13

2. Afbøjningskredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved en fremløbskapacitans (Cg), som er forbundet med af bøjnings viklingen (L_j) til tilførsel af en fremløbsspænding dertil, idet amplituden af afbøjnings-5 strømmen varierer når fremløbsspændingen varierer, og idet impedansen (Li) fører modulationsstrømmen til tilbageløbsresonanskredsløbet (27) for herved at variere fremløbsspændingen , når modulationsstrømmen varierer.

3. Afbøjningskredsløb ifølge krav 1, k e n d e -10 tegnet ved, at afbøjningskredsløbet omfatter et vandret afbøjningskredsløb (100) og indbefatter en kilde (32) for et lodret taktsignal, hvilken kilde er forbundet med kilden (25) for modulationsstrøm til variering af modulations strømmen ved en lodret takt på 15 parabolsk måde til tilvejebringelse af en øst-vest konkavforvrængningskorrigeret afbøjningsstrømform.

4. Afbøjningskredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved, at ved et vandret afbøjningskredsløb (100) arbejder kilden (25) for modulationsstrøm i klasse A og modula-20 tionsstrømmen varierer ved en lodret takt på parabolsk måde til tilvejebringelse af øst-vest konkavforvrængningskorrektion.

5. Afbøjningskredsløb ifølge krav 1, kendete g n e t ved, at impedansen omfatter en raodulations- 25 induktans (Li) .

6. Afbøjningskredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved, at forsyningsinduktansen omfatter en primærvik- * ling (Wl) i en tilbageløbstransformer (TI).

7. Afbøjningskredsløb ifølge krav 1, kendeteg-30 net ved, at kilden (25) for modulations strøm er forbundet med den anden tilbageløbskapacitans (C^) til styring af spændingen over den første tilbageløbskapacitans (Cpjj) under tilbageløbsintervallet.

8. Afbøjningskredsløb ifølge krav 1, k e n d e -35 tegnet ved, at skifteorganerne (Ql) indbefatter en ensretter (D2) , som er koblet over den anden til- DK 165093 B 14 bageløbskapacitans (CRT) til tilvejebringelse af en strømvej for modulationsstrømmen under fremløbsintervallet.

9. Afbøjningskredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved, at resonanskombinationskredsløbet (fig. 4) er 5 afstemt til afbøjningsstrømmens tilbageløbsfrekvens.

10. Afbøjningskredsløb ifølge krav 9, kendetegnet ved, at det andet tilbageløbsresonanskredsløb (31) omfatter en serieforbindelse indbefattende forsyningsinduktansen (Wl) og den anden tilbageløbskondensator (CRrji), 10 idet serieforbindelsen er forbundet parallelt med den første tilbageløbskapacitans (CRD).

11. Afbøjningskredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved et resonanskredsløb (fig. 4) under tilbageløb, som indbefatter den første (CRD) og den anden (CRT) 15 tilbageløbskapacitans, forsyningsinduktansen (Wl) og afbøjningsviklingen (Ljj) , som i forsyningsinduktiviteten (Wl) frembringer en tilbageløbsimpuls med samme tidsinformation, som er indeholdt i tilbageløbsimpulsen i afbøjningsviklingen (Ljj) i hvert tilbageløbsinterval.

12. Afbøjningskredsløb ifølge krav 1, kende tegnet ved, at kilden for modulationsstrøm (25) omfatter et switchmodestrømorgan (Q5) til påtrykning af et første spændingsniveau på den bort fra tilbageløbsresonanskredsløbet (27) vendende klemme (29) på impedansen (LI) til forøgelse 25 af strømmen gennem impedansen (LI) under tilbageløbsintervallet, og et andet spændingsniveau under i det mindste en del af fremløbsintervallet til formindskelse af strømmen gennem impedansen (LI) førend begyndelsen af tilbageløbsintervallet, og et med strømorganet (Q5) forbundet styringskredsløb (Q2,

30 Q3) til modulation af strømmen gennem impedansen (LI) ved en lodret takt på parabolsk måde.

13. Afbøjningskredsløb ifølge krav 12, kendetegnet ved, at switchmodestrømorganet omfatter et første switchorgan (Q5) til i dettes ledende tilstand at 35 føre et første spændingsniveau til nævnte klemme på impedansen (LI) samt en diode (D3) til at føre det andet spændings- DK 165093B 15 niveau til nævnte klemme på impedansen (LI), når det første switchorgan er i en ikke-ledende tilstand.