DK167049B1 - Praeparater til forhindring af adhaesion af organer og organdele - Google Patents

Description

DK 167049 B1

Opfindelsen angår nye præparater til forhindring af adhæsion af organer og/eller organdele.

Efter invasive terapeutiske indgreb eller under et sygdomsforløb kan sammenklæbninger af organer eller 5 organdele føre til livstruende situationer. Der er også observeret dannelsen af adhæsioner efter kirurgiske indgreb i brysthulen eller bughulen. På trods af forhøjede anstrengelser for at undgår sådanne adhæsioner, er der indtil idag ikke fundet nogen tilfredsstilende be-10 handlingsmetode.

Pibrindannelsens rolle ved adhæsionsdannelsen kan forklares på følgende måde: efter invasive terapeutiske indgreb eller ved betændelser træder plasmaproteiner og også fibrinogen og andre koaguleringsprotei-15 ner ud af vævet. Fibrinogenen afsættes som fibrin. Det dannede fibrinnetværk forbinder (sammenklæber) derefter nærliggende overflader af organer eller andre organdele. Hvis fibrin ikke bliver opløst, dannes der tætte adhæsioner, der f.eks. kan føre til farligt tarmslyng.

20 Friske fibrinsammenklæbninger bliver efterhånden omdannet til faste vævsforbindelser ved hjælp af fibrobla-ster.

Graden af en mulig spontan fibrinolyse afhænger af frigivningen af vævsplasminogenaktivatorer (t-PA) 25 fra det vaskulære endotelium men også fra mesotheliome celler, som de foreligger i bughulen. Efter et perito-nealt indgreb sker der dog en reduktion i den fibrino-lytiske aktivitet i disse mesotheliome celler. Bliver fibrinolysen således ufuldstændig, så bliver fibrinre-30 sterne centre, hvori der vokser fibroblaster; der dannes kapillærer, der forårsager en fibrinadhæsion. Disse bliver senere erstattet af collagenholdige adhæsioner, idet collagen syntetiseres af fibroblasterne.

Til forhindring af dannelsen af postoperative 35 eller betændelsesbetingede adhæsioner er der foreslået en systematisk indgivning af ibuprofen (US patentskrift |.

DK 167049 B1 2 nr. 4.346.108); andre forslag angår den parenterale indgivning af antihistaminer, corticosteroider og antibiotika eller den intraperitoneale indgivning af dex-tranopløsninger eller polyvinylpyrrolidonopløsninger.

5 Anvendelse af passende streptokinase, streptodornase og urokinase er også foreslået (jvf. Ascherl et al., Med-welt 14, nr. 13/83, side 410-415; Mund-Hoym et al., Ge-burtsb. u. Frauenheilkunde 44 (1984), side 463-467;

Munju et al., Acta Academiae Medicinae Wuhan 2' (2), 10 side 77-83).

Human-fibrinolysin er også undersøgt alene eller i forbindelse med andre medikamenter med henblik på dets evne til at forhindre postoperative adhæsioner (jvf. Gazzaniga et al., Arch. Surg. vol. 110, side 15 429-432 (1975)). Holtz (The Journal of Reproductive

Medicine, vol. 24, nr. 4 (1980), side 141-146), Rivkind et al. (Eur. Surg. Res. (Schweiz) 1985, vol. 17, nr. 4, side 254-258) og Buckman et al. (Journal of Surgical Research, vol. 20, nr. 1, side 1-5) kom til den konklu-20 sion, at den postoperative dannelse af adhæsioner i bughulen er forbundet med en traumatisk eller iskæmisk induceret reduktion af plasmiogenaktivitatorens aktivitet.

Den deraf følgende direkte topiske anvendelse af 25 vævsplasminogenaktivatorerne (t-PA) til forhindring af postoperative intraperitoneale adhæsioner er beskrevet i den europæiske patentansøgning med offentliggørelses-nummer 0.227.400. t-PA, der i kroppen fremkommer som både enkeltstrenget og dobbeltstrenget molekyle, besid-30 der en høj affinitet overfor fibrin, der opbygger tromberne. Det naturlige t-PA er glycosileret og indeholder fedtsyrerester. Alle disse typer af t-PA besidder en specifik affinitet overfor fibrin og aktiverer samtidig plasminogenen til-plasmin. Plasmin bevirker 35 herved den proteolytiske nedbrydning af fibrinet. Eftersom fibrinet patofysiologisk set er ansvarlig for DK 167049 B1 3 dannelsen af adhæsioner, fører t-PA til en forhindring af adhæsiondannelsen, og i givet fald også til opløsning af allerede dannede sammenklæbninger, f.eks. i bughulen efter operative indgreb eller ved betændelses-5 agtige reaktioner. Det hertil anvendte t-PA isoleres fra menneskeligt væv eller udvindes ved hjælp af (DNA-) rekoi±>inationsteknologien ( jvf. GB- 2.1 19 - 8 0 4A, EP-A-0.174.835 og 0.100.982).

Ifølge den ovennævnte europæiske patentansøg-10 ning nr. 0.227.400 påsmøres t-PA topisk, f.eks. på det kirurgiske indgrebs område, helst lige efter afslutningen af dette og før sårhelingens start, til forhindring af sammenklæbningen af vævs- og/eller organdele eller ved fremkomsten af betændelsesagtige reaktioner på de 15 tilsvarende områder, yderligere påføres der eventuelt langsomt også et t-PA-præparat på et ved indgrebsstedet endende kateter.

Der beskrives sterile t-PA-præparater, der inde- . holder en farmaceutisk forligelig bærer, f.eks. en ko-20 gesaltopløsning med phosphatpuffer, en isotonisk kogesaltopløsning eller renset vand. Som organiske bærematerialer anvendes lipider, f.eks. phosphorlipid-miceller eller -vesikler, men også dextran, polymere, såsom p-dioxanon, lactider og/eller glycolider i form 25 af absorberbare polymere, der foreligger mikroindkaps-let eller indlagt i en salvebasis eller som en vandig opløsning af et overfladeaktivt stof, f.eks. af en polyoxyethylen-polyoxypropylen-blok-copolymer eller af en sorbitolfedtsyreester-polyoxy-ethylen-ether. Som fo-30 retrukne præparater anses de, hvor t-PA er indeholdt i en bærer med forsinket frigivelse af aktivt stof, der kontrolleret afgiver det aktive stof indenfor 1 til 7 dage. Som bærer med forsinket kontrolleret frigivelse af aktivt stof nævnes adsorberbare polymere, der fore-35 ligger som mikrokapsler eller som salvebasis, især dog phospholipidvesikler, såkaldte liposomer.

DK 167049 B1 4

Det har nu vist sig at t-PA eller rt-PA (r = rekombinant), opløst i en hydroxyethylcellulosegel, næsten fuldstændig forhindrer dannelsen af adhæsioner, også når denne hydrogel kun bliver påsmurt én gang, 5 dvs. kort efter det kirurgiske indgreb eller efter en betændelsesagtig irritation, på zonerne med tilbøjelighed til sammenklæbning og sammenvoksning.

Til fremstilling af et egnet præparat opløses en mikrobiologisk hydroxyethylcellulose i vand til en hy-10 drogel. Vandet kan være tilført isotoniske salte, f.eks. natriumchlorid, men også puffere som dikaliumhy-drogenphosphat og natriumdihydrogenphosphat. Det fortrinsvis lyofiliserede t-PA eller rt-PA opløses i den steriliserede hydrogel, hvorved denne færdige hydrogel 15 også kan lagres i nogle dage ved lave temperaturer. Ved længere oplagringstider er det dog fordelagtigt at opbevare den steriliserede hydrogel og det lyofiliserede t-PA eller rt-PA i adskilte beholdere og først fremstille den færdige opløsning umiddelbart før dens an-20 vendelse ved blanding af disse to komponenter.

Undersøgelser viste at også hydroxyethylcellulo-sehydrogelen selv udøver en adhæsionsforhindrende virkning, der udgør indtil 40% i sammenligning med tilfælde, hvor der ikke blev gennemført nogen lignende 25 profylakse. Hydroxyethylcellulose-hydrogelen opnår ved tilstedeværelsen af t-PA en stigning af sin profylakse-aktivitet.

Et opfindelsesmæssigt hydrogelpræparat med reduceret viskositet, lader sig også let indføre, f.eks.

30 gennem en kanal i et endoskop, til truede områder, f.eks. hulheder i kroppen.

En opfindelsesmæssig vandig hydrogel består af 1 til 3 g hydroxyethylcellulose opløst i 97 til 99 g vand eller fysiologisk kogesaltopløsning og indeholder 0,05 35 til 50 mg/ml t-PA eller rt-PA, fortrinsvis dog 0,3 til 10 mg/ml med eller uden tilsætning af basiske aminosyrer, f.eks. lysin eller argenin.

DK 167049 Bl 5

Som vandopløselig hydroxyethylether af cellulose anvendes fortrinsvis dem med en middel molekulær sub-stitionsgrad på 1,5 til 3,0 hydroxyethylgrupper pr. anhydroglucoseenhed. En foretrukket hydrogel består af 5 2 vægt% hydroxyethylcellulose (f.eks. Natrosol 250 HX® ) opløst i vand, fysiologisk kogesalt- eller pufferopløsning og indeholder 2 mg/ml t-PA eller rt-PA.

En blanding af 1 mg/ml rt-PA og 2 vægt% hydroxyethylcellulose i fysiologisk kogesaltopløsning blev 10 undersøgt til sammenligning med en blanding af 2 vægt% hydroxyethylcellulose i fysiologisk kogesaltopløsning og kontrol (kun fysiologisk kogesalt- eller pufferopløsning) på kaniner. Herved blev der frembragt adhæsioner 15 a) ved sammensyning af bugvæggen efter laparotomi og b) ved irritation af det peritoneale væv i området omkring coekum og ileum og det lille bækken med 20 en iodopløsning.

Ved sammensyningen af bugvæggen efter laparotomi (tilfælde a) blev testmaterialet påført og laparoto-misammensyningen blev lukket med flere lag. Kirurgen og 25 undersøgeren var ikke bekendt med sammensætningen af testmaterialet. Efter en uge blev et stort hudafsnit skåret ud fra området omkring den gamle laparotomisam-mensyning og klappet op, længden af det adhærerende tarmvæv og laparotomisammensyningen blev målt, og den 30 sammenvoksede længde blev udtrykt som procent af lapa-rotomisammensyningen.

Testmaterialet (med og uden t-PA) blev i tilfælde b) påført straks efter indgrebet og før lukningen af bughulen. Også her var kirurgen ubekendt med sammensæt-35 ningen af testmaterialet.

Syv dage efter dette indgreb blev dyrene relapa-rotomieret under narkose for at fremskaffe oplysninger DK 167049 B1 6 om sammenklæbningernes omfang. Hertil blev fladerne af de behandlede tarmafsnits trækfaste sammenklæbninger i de beskadigede områder målt. Resultaterne er fremstillet som procentuel sammenklæbning på baggrund af de 5 beskadigede områders overflader. Yderligere blev dyrene vejet på-første og anden laporatomidag.

Resultaterne af disse forsøg er anført i tabel l. på abeissen er omfanget af den procentuelle sammenklæbning og den procentuelle vægtændring anført for 10 1) kontrol, 2) Natrosol (HEC) med 2 vægt% fysiologisk kogesalt og 3) t-PA i Natrosol (1 mg rt-PA pr. ml fysiologisk 15 kogesaltopløsning med 2 vægt% HEC).

En sammenligning af resultaterne i tabel 1 viser, at hydroxyethylcellulose-hydrogelen alene medfører en 40 til 45% reduktion af de af betingelserne forårsa-20 gede inducerede sammenklæbninger (sammenlignet med kontrollen) i coekum og ileum, i forbindelse med rt-PA imidlertid en næsten fuldstændig (95%) reduktion ved coekum, og en ca. 85% reduktion ved ileum. Ved sammenklæbningen af laparotomisammensyningen (bugvæg) med det 25 underliggende væv bevirkede hydrogelen en anseelig reduktion alene; ved tilstedeværelsen af rt-PA blev sammenklæbningen imidlertid fuldstændig undertrykt.

Ved anvendelse af det opfindelsesmæssig tilgængelige t-PA og rt-PA hydrogelpræparat bliver kroppens 30 vægttab minimeret signifikant under den første helingsperiode.

De følgende eksempler beskriver fremstillingen af opfindelsesmæssige præparater.

35 5 7 DK 167049 B1 EKSEMPEL· 1 rt-PA-sæt med 0,1 mg rt-PA/ml 1.) I-en egnet beholder tilsættes 98 g steril filtreret fysiologisk kogesaltopløsning, 2 g mikrobiologisk rent hydroxyethylcellulose, - der opløses under omrøring ved stuetemperatur. Den dan- 10 nede gel fyldes under laminar-air-flow på 50 ml- hætteflasker, lukkes med gummipropper, ombukkes og tilsluttende steriliseret i 30 minutter ved 121 °C under tryk. Den aflukkede gel er holdbar i 2 år ved stuetemperatur.

15 2.) rt-PA lyofiliseres i mængder af 10, 20 og 30 mg under sterile betingelser i hætteflasker, lukkes med gummipropper og ombukkes. De lukkede flasker er holdbare i indtil 2 år ved stuetemperatur (indtil 25 °C).

20 3.) Færdig opløsning:

Til 50 g steril 2 vægt% hydroxyethylcellulosegel tilsættes 5 mg lyofiliserede rt-PA under laminar-air-flow-betingelser, og det opløses med en steril glaspind under omrøring.

25

Denne færdige gel kan enten anvendes på sammensyningen med det samme eller lagres i nogle dage i køleskabet ved 4 °C.

30 EKSEMPEL 2 rt-PA-gel med 1,0 mg rt-PA/ml Før anvendelse sættes der til 50 g 2 vægt% hy- 35 droxyethylcellulosegel (steril og isotonisk) 50 mg lyo-filiseret rt-PA, og det opløses under omrøring med en steril glasstav.

DK 167049 B1 8

Den færdige gel er holdbar i nogle dage i køleskab .

EKSEMPEL 3 5 rt-PA-qel med 10,0 mg rt-PA/ml Før anvendelse sættes der til 50 g 2-vægt% hy-droxyethylcellulosegel (steril og isotonisk),til 500 10 mg lyofiliseret rt-PA.

Den færdige gel er holdbar i nogle dage i køleskab.

Claims (8)

1. Præparater til forhindring af adhæsion af organer eller organdele efter invasive terapeutiske ind- 5 greb eller under sygdomsforløb, kendetegnet ved, at -de indeholder en vandig hydrogel på basis af hydroxyethylcellulose og t-PA eller rt-PA.

2. Præparater ifølge krav 1, kend'eteg-n e t ved, at de t-PA- eller rt-PA-holdige hydroxy- 10 ethylcellulose-hydrogeler er tilsat isotoniske tilsætninger og eventuelt pufferstoffer.

3. Præparater ifølge krav l og 2, kendetegnet ved, at de som hydrogel indeholder 1-3 vægt% hydroxyethylcellulose i vandig opløsning og 0,05 til 50 mg/ml t-PA eller rt-PA.

4. Præparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det indeholder 0,3 til 10 mg/ml t-PA eller rt-PA.

5. Præparater ifølge krav l, 2, 3 og 4, ken-20detegnet ved, at de indeholder en hydroxyet- hylether af cellulose med en middel molekulær substitutionsgrad på 1,5 til 3,0 hydroxyethylgrupper pr. anhy-droglucoseenhed.

6. Præparat ifølge krav 1 til 5, kende-25 t e g n e t ved, at det indeholder 2 vægt% hydroxyethylcellulose og l til 2 mg/ml rt-PA i en pufferopløsning.

7. Præparater ifølge krav l til 6, kendetegnet ved, at den steriliserede hydrogel og det 30 lyofiliserede t-PA eller rt-PA opbevares i adskilte beholdere, der gør det muligt at fremstille den endelige opløsning, umiddelbart før dens anvendelse, ved blanding af disse komponenter.

8. Anvendelse af hydroxyethylcellulose og t-PA 35 eller rt-PA i vandige opløsninger, ifølge kravene 1 til 7, til fremstilling af præparater til forhindring af ad- DK 167049 B1 10 hæsion af organer eller organdele efter invasive indgreb eller under sygdomsforløb.