DK163625B - Digitaldatatransmissionsanlaeg - Google Patents

Description

i

DK 163625 B

Opfindelsen angår et digitaldatatransmissionsanlæg, hvor meddelelsesdataene kodes i et blokkodeformat sammen med adresseringsdata, der også kodes på denne måde. Nærmere betegnet beskæftiger opfindelsen sig med 5 tekstfejlkorrigering i et sådant datatransmissionsan læg.

For nemheds skyld skal opfindelsen beskrives under henvisning til POCSAG-koden (Post Office Code Standardisation Advisory Group) eller CCIR nr. 1-kode-10 format til brug hos digitale person-radiosøgesystemer, men opfindelsen kan dog også finde anvendelse i et hvilket som helst andet lignende anlæg, hvor meddelelsesinformationen udsendes i ordkodeformat efter et adresseringskodeord til identifikation af adressaten, f.eks.

15 den af Electronic Engineering Association anbefalede kode (EEA-kode) til datatransmissionssystemer.

Mulighederne hos sofistikerede koder, såsom POCSAG-koden, indbefatter mulighed for et vist omfang af fejldetektering, og endnu vigtigere, et vist omfang af 20 fejlkorrigering. Det nøjagtige omfang afhænger af det pågældende kodeformat. Eksempelvis har POCSAG-koden mulighed for detektering af 11 fejlbehæftede bit, hvis de forekommer i et bundt (såkaldt "burst"), eller af 5 tilfældigt fordelte, fejlbehæftede bit i hvert kodeord på 25 32 bit eller af fejl på op til 5 bit, hvis de er gruppe rede i et bundt (burst) i et hvilket som helst kodeord.

Der er således store fordele med hensyn til omfanget af korrekt kodeorddekodning ved korrigering af bitfejl i dataene, men også den ulempe, at der forelig-30 ger mulighed for forkert ændring af fejlbehæftede data til gyldige data, såfremt de fejlbehæftede data indeholder et stort antal fejl, større end, hvad koden er i stand til at korrigere. Dette er en uønsket ulempe.

Med POCSAG-koden er det kun muligt at korrigere 35 én bitfejl i hvert 32 bit-kodeord og holde sig inden for specifikationen for forkert korrigering af kodeord. Denne begrænsning er uhensigtsmæssig.

DK 163625B

2

Opfindelsen tager sigte på at forbedre mulighederne for fejlkorrigering i sådanne koder.

Med henblik herpå er et digitaldatatransmissionsanlæg omfattende en grundstation udstyret med midler til 5 kodning af meddelelsesdata i overensstemmelse med et kodeordformat, der indbefatter informationsbit og cyklisk redundans-checkbit, midler til udsendelse af den kodede meddelelse, en modtager med midler til at modtage den udsendte, kodede meddelelse og midler til på basis af 10 cyklisk redundans-checkbittene at bestemme, om der er fejl i et modtaget kodeord, og midler til at udvirke fejlkorrigering på kodeord-per-kodeord-basis, ifølge opfindelsen ejendommeligt ved, at grundstationen er udstyret med midler til udledning af et forudbestemt antal 15 fejldetekterings-checkbit, og midler til at substituere nævnte fejldetekterings-checkbit med et tilsvarende antal af informationsbit af den meddelelse, der skal udsendes, og at modtageren har midler til detektering af forkert korrigering af modtagne, fejlbehæftede data.

20 Ved tilføjelse af fejldetekterings-checkbit brin ges modtageren i stand til at checke hele meddelelsen og afgøre, om meddelelsen, der eventuelt er blevet korrigeret, nu er korrekt.

Fejldetekterings-checkbittene behøver ikke at 25 tilføjes hver gang grundstationen udsender en meddelelse, og for at bringe modtageren i stand til at vide, at der er tilføjet fejldetekterings-checkbit, kan meddelelsen forberedes på passende måde. Dette kan gøres ved at tildele meddelelsen én given adresse blandt de alterna-30 tive adresser, der er tildelt modtageren, og ved at bruge en eller flere bit i datasignalets meddelelsespart til at angive, hvilken dekodningsmetode skal benyttes.

Ved detektering af en forberedt meddelelse, kan modtageren anvende en anden fejlkorrigeringsteknik end 35 den, der anvendes, hvis en modtagen meddelelse ikke er blevet forberedt. I det første tilfælde kan fejl-korri- 3

DK 163625 B

geringsteknikken være mere succesfuld, men have en uacceptabel forvanskningshyppighed, f.eks. 4 bit-burst-fejlkorrigering, og i det andet tilfælde, kan fejl-kor-rigeringsteknikken være mindre succesfuld, men have en 5 acceptabel forvanskningshyppighed, f.eks. 1 bit-random-fejlkorrigering.

Fra US-patentskrift nr. 2 954 432 kender man en fejldetekterings- og -korrigeringskobling, som er forbedret og forenklet ved brug af to grupper af paritets-10 checkbit. Den første gruppe af paritetscheckbit kontrollerer pariteten af successive, sammenflettede grupper af informationsbit, adskilt fra hinanden af et forudbestemt antal bit, som kan betegnes "N". Den anden gruppe af paritetscheckbit kontrollerer sæt af sammenflettede bit, 15 som er adskilt fra hinanden med et andet antal af bit, f.eks. "N+l". Hver informationsbit er således indbefattet eller inkluderet i to uafhængige paritetscheck, hvilket muliggør omgående korrigering af signalfejl. Opfindelsen adskiller sig fra denne kendte teknik ved, at 20 man i stedet for at sammenflette to sæt af paritetscheckbit i grupper af informationsbit, udvider den kodningsmetode, ved hvilken hvert kodeord inkluderer informationsbit efterfulgt af cyklisk redundanscheckbit, ved anvendelse af mulighed for fejldetektering på hele den 25 udsendte meddelelse. Det vigtige i muligheden for fejl-korrigering på meddelelser, der indbefatter kodeord ligger i, at meddelelseskodeord ikke har andre midler, med hvilke de kan korreleres.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende un-30 der henvisning til den skematiske tegning, hvor fig. 1 og 2 viser et kodeformat til POCSAG-per-sonsøgere, fig. 3 en samlet meddelelse med adresse- og meddelelseskodeord , 35 fig. 4 en samlet meddelelse med adresse- og med delelseskodeord og tilføjede fejldetekterings-checkbit, 4

DK 163625 B

fig. 5 et rutediagram for to alternative typer af funktion hos grundstationen, og fig. 6 et rutediagram for to alternative typer af funktion hos en personsøgemodtager.

5 Selv om POCSAG-kodeformatet efterhånden er blevet velkendt som CCIR Radio-Paging Code nr. 1, er det nyttigt til forståelse af opfindelsen, at se nærmere på POCSAG-signalet og kodeordformater under henvisning til fig. 1. Pig. 1 viser signalformatet med et præambel 40 10 på i det mindste 576 bit med skiftevis ettere og nuller, kædet sammen med en række grupper 42, 44, hver på 544 bit. Præamblet 40 har en varighed svarende til mindst én gruppe plus et kodeord på 32 bit. En gruppe omfatter et synkroniseringskodeord 46 på 32 bit og otte rammer 15 48, der hver har to kodeord 50, hvert på 32 bit. Således består hver gruppe 42,44 af sytten kodeord 50, hvert på 32 bit.

Kodeformatet er en (31,21) Bose-Chaudhuri-Hocquenghen-kode - BCH -kode - med vedføj et lige pari-20 tetsbit. Den første bit af et kodeord i informationsfeltet afgør, om det er et adresse-kodeord 52, når bitværdien er 0, eller et meddelelseskodeord 54, når bitværdien er 1. Hvis det er en adresse, er bittene 2-19 adressebit svarende til de atten mest betydende bit 25 i en til personsøgeren tildelt adresse på 21 bit. De tre mindst betydende bit udsendes ikke, men tjener til at fastlægge, i hvilken eh af de otte rammer 48 i en gruppe 42, 44, adressekodeordet 50 skal udsendes. Bittene 20 og 21 er funktionsbit, der bruges til ud-30 vælgelse af en af de fire til personsøgeren ordnede og til hver sin identitet svarende adresser. Bittene 22 til 31 er cyklisk redundans-check-bit og den sidste bit, bitten 32, vælges for at give det hele lige paritet .

35 Forskellen mellem adressekodeordet og meddelel seskodeordet ligger i, at hvis det er et meddelelses- 5

DK 163625 B

kodeord 54, udgør bittene 2-21 selve meddelelsen. Et antal meddelelseskodeord, der kædes sammen med et adres-sekædeord,udsendes afhængigt af længden af den komplette meddelelse, der udsendes. Hvert meddelelseskodeord for-5 skyder et adressekodeord 52 (fig. 2), og de forskudte adressekodeord forsinkes og udsendes i den næste passende ramme, der er til rådighed. Selv om meddelelseskodeord 54 for et givet opkald kan fortsætte i den næste gruppe, opretholdes den normale gruppestruktur, nemlig 10 16 kodeord og et foranliggende synkroniseringskodeord.

Personsøgerens dekoder er i stand til at foretage korrigering af fejl i adressekodeord. Forringelsen af forvanskningssandsynligheden på grund af anvendelse af fejlkorrigering er ikke kritisk, når man tager dekodnin-15 gen af adressekodeord i betragtning. Det forhold, at en adressedekoder inden for POCSAG-kodningsformatet søger efter fire kendte adresser ud af otte millioner mulige, indebærer en vis beskyttelse mod forvanskning. En sådan beskyttelse fås ikke for meddelelseskodeord, fordi der 20 ikke er noget, som de kan korrelleres med.

Hvis en grundstation skal udsende en meddelelse på tretten tegn, vil det med en 4 bit hexadecimal kode være nødvendigt at overføre 4 x 13 = 52 bit som meddelelse. Med den form for meddelelseskodeord 54, der 25 er vist i fig. 2, vil hvert meddelelseskodeord omfatte fem tegn på 4 bit, således at der kræves tre successive kodeord, selv om der kun anvendes 12 bit i det tredje kodeord. De resterende 8 bit er redundante og kunne omfatte to mellemrumstegn på hver 4 bit. Fig. 3 viser det 30 komplette signals beskaffenhed. Det første kodeord er en adresse 52 og de næste tre er meddelelseskodeord 54.

Hos modtageren vil dekoderen, uden yderligere beskyttelse, kun tilføje en tilfældig fejlkorrigering på 1 bit, fordi der er en acceptabel forvanskningssandsynlighed.

35 Ved anlægget ifølge opfindelsen tilføjes der yderligere beskyttelse ved, at der adderes fejldetek- 6

DK 163625 B

terings-checkbit 58 til den udsendte meddelelse, med indikation om, at disse bit er inkluderet. I det foreliggende eksempel kan disse fejldetekterings-checkbit 58 (fig. 4) hensigtsmæssigt omfatte det ækvivalente af to 5 tegn på 4 bit, hvilket i alle henseender passer med POCSAG-formatet, og disse to tegn, der er transparente for POCSAG-kodestrukturen, føjes til enden af meddelelsen, inden i det sidste kodeord. Med den i fig. 4 viste opstilling, vil disse fejldetekterings-checkbit 58 10 hensigtsmæssigt komplettere et kodeord ved at optage de bitpladser, der ellers ville optages af mellemrumstegn.

Hvis der i et meddelelseskodeord imidlertid er mindre end 8 bit, der ikke benyttes, skal der tilføjes et yderligere meddelelseskodeord, såfremt fejldetekterings-15 checkbittene skal udsendes. Tilføjelsen af et efterfølgende meddelelseskodeord med henblik på transmission af fejldetekterings-checkbit afhænger af, hvorvidt prisen for en sådan tilføjelse er beskeden, dvs. hvis grundstationen udsender tomme kodeord, har et yderligere kodeord 20 for fejldetekterings-checkbit ingen betydning. I så fald vil grundstationens opkaldekapacitet ikke være forringet. Hvis grundstationen imidlertid har travlt, kan fejldetekterings-checkbittene undlades og normal systemdrift etableres med indførelse af en række ulemper. De 8 25 fejldetekterings-checkbit 58 skal altid være de sidste 8 af informationsbittene i det sidste meddelelseskodeord. Hvis man anvender ASCII-tegn (7 bit) til dannelse af en meddelelse i stedet for 4 hexadecimalbit, er det samme format gyldigt, dvs. de 8 fejldetekterings-check-30 bit 58 skal være de sidste 8 af informationsbittene i det sidste meddelelseskodeord.

Forud for kodning dannes der en komplet kæde af informationsbit. En sådan kæde dannes ved at dele de meddelelsestegn, der skal udsendes, op i blokke å 20 35 bit. Hvis meddelelsesbittene ikke er et helt multiplum af 20 bit-blokke, bruges de resterende informationsbit 7

DK 163625 B

til sammen med "blanke" tegn at danne en blok på 20 bit.

Hvis fejldetekterings-checkbittene skal være med, indsættes der nuller i stedet for de sidste otte bit i den komplette kæde. Hvis der er meddelelsesbit i disse sid-5 ste 8 bit af kæden, opstilles der en yderligere blok på 20 bit.

Fejldetekterings-checkbittene udledes ved at samle den komplette kæde af informationsbit og dele den med et 9 bit-generator polynomium, f.eks. x8 + x7 + x6 + x4 10 + x3 + 1. Derefter indsættes divisionens 8 bit-rest i stedet for 8 nuller, der er opstillet i den sidste 20 bit-blok.

Fig. 5 viser et rutediagram med de forskellige trin til forberedelse af data til transmission fra en 15 grundstation. Der kan være situationer, hvori man ikke ønsker at tilføje fejldetekterings-checkbit, eksempelvis fordi meddelelsen er for kort eller fordi grundstationen fungerer i en travl periode, hvori tiden skal tildeles mere effektivt, og hvor transmissionen af yderligere ko-20 deord, for at sikre forbindelsen ikke anses for at være hensigtsmæssig. Dette vises i den venstre del af rutediagrammet, der viser hovedtrinnene, når fejldetekterings-checkbittene ikke føjes til.

Ved trin 60 foretages der kodning af meddelelses-25 dataene efter eksempelvis en 4 bit hexadecimal kode, og der opstilles blokke på 20 bit som beskrevet i det foregående. I den normale situation formateres meddelelsesdataene i kodeord 54 af den art, der foroven er beskrevet under henvisning til fig. 1 og 2. Dette sker ved 30 trin 62. Et flag på binært 1 indsættes på den mest betydende bitplads i hver blok på 20 bit, og hver gruppe på 21 bit (informationsfeltet for et meddelelseskodeord) formateres som et 32 bit-kodeord efter POCSAG-strukturen ved udledning af cyklisk redundans-checkbittene og den 35 sidste lige paritets-bit. Derefter kædes sådanne kodeord i rækkefølge. Ved trin 64 adderes en af modtagerens

DK 163625 B

δ adresser, som specificeres som adressaten for meddelelsen i den oprindelige kodeordposition, hvorved der dannes et opkald som vist i fig. 3. Som det skal forklares nærmere senere, er det til udsendelse af data ønskeligt 5 at anvende forskellige adresser med og uden fejldetekte-rings-checkbit. Ved trin 66 foretages transmission af adressen i sin passende ramme 48 (fig. 1) efterfulgt af de i overensstemmelse hermed sammenkædede meddelelseskodeord.

10 I det tilfælde, hvor der tilføjes fejldetekte- rings-checkbit, foretages der kodning af dataene ved trin 60. Derefter samles den komplette kæde af informationsbit, og den deles med 9 bit-generatorpolynomiet ved trin 68. Ved trin 70 foretages der ombytning af 15 8 bit-resten af divisionen med otte nuller i den sidste 20 bit-blok. Ved trin 72 foretages der formatering af hele meddelelsen i henhold til POCSAG-strukturen på samme måde som ved trin 62, hvorfor dette ikke skal beskrives igen. Ved trin 74 foretages der tilføjelse af 20 den passende adresse på personsøgeren. Endelig udsendes adressen og meddelelsen ved trin 66 på den ovenfor omtalte måde.

De enkelte trin i personsøgemodtagerens funktion skal nu beskrives nærmere under henvisning til fig. 6.

25 For nemheds skyld i forklaringen af virkemåden for modtageren antages det, at "adresse 1" gives en meddelelse, der udsendes uden fejldetekterings-checkbit og "adresse 2" gives en meddelelse, der udsendes med fejldetekterings-checkbit . Det antages også, at personsøgemodtage-30 ren kun er i stand til at modtage disse to adresser.

Ved trin 76 foretages der modtagelse af et adressekodeord i den tildelte ramme. Ved trin 77 konstateres der, om adressekodeordet i den tildelte ramme enten er "adresse 1" eller "adresse 2". Hvis svaret er 35 NEJ (N), kasseres hele meddelelsen, trin 86. Hvis svaret er JA (Y), går det næste trin 78 ud på at identi- 9

DK 163625 B

ficere, hvilken én af de to adresser, men har modtaget, dvs. her stilles spørgsmålet: "Er den modtagne adresse "adresse 2"?" Hvis det antages, at det er "adresse 1", er svaret NEJ (N).

5 Ved trin 80 foretages der modtagelse af et efter følgende kodeord, enten adresse eller meddelelse, til hvilket der ved trin 82 føjes en én bit-tilfældigfejl-korrektion. Denne operation foretages, hvad enten kodeordet indeholder fejl eller ej, eftersom der ikke fore-10 kommer informationsforvanskning, hvis ikke der er fejl.

Ved trin 84 træffes der afgørelse om, hvorvidt kodeordet nu skønnes at være korrekt. Hvis ikke kodeordet er blevet korrekt dekodet, skiftes der til grenen N og hele meddelelsen kasseres ved trin 86. Hvis kodeordet 15 imidlertid nu er korrekt, vælges grenen Y, hvorpå der stilles spørgsmålet: "Er kodeordet et meddelelseskode ord?". Hvis svaret er JA (Y), oplagres kodeorddataene på 20 bit ved trin 90, hvorpå personsøgemodtageren vender tilbage for at vente på ankomsten af et andet kodeord.

20 Hvis der ved afgørelsestrin 88 modtages et adressekodeord (inklusiv et tomt kodeord), skønnes enden af meddelelsen af være blevet modtaget. På dette tidspunkt er den komplette meddelelse indbefattende multipla af blokke på 20 bit, oplagret i personsøgemodtageren og den kan 25 fremvises ved trin 92, hvorpå personsøgemodtageren vender tilbage for at vente på modtagelse af sit eget adressekodeord, enten "adresse 1" eller "adresse 2".

Vi vender tilbage til trin 78. Hvis afgørelsen er, at det er "adresse 2", der er modtaget, gives svaret 30 JA (Y), og det næste trin 94 udføres. Dette trin 90 er identisk med trin 80, hvor personsøgemodtageren venter på et efterfølgende kodeord. Når dette kodeord er modtaget, udføres der ved trin 96 en fejlkorrigering på 4 bit (såkaldt "burst error correction"). Den udfø-35 res, uanset om der er fejl i kodeordet, eftersom der ikke sker forvanskning af gyldige data. Efter denne korri- 10

DK 163625 B

gering foretages der ved trin 98 vurdering om, hvorvidt kodeordet nu er korrekt. Hvis svaret er NEJ (N), kasseres hele meddelelsen ved trin 86. Hvis kodeordet nu anses for at være korrekt, vælges grenen Y fra 5 blokken 98, og der træffes ved trin 100 afgørelse, om det modtagne kodeord er et meddelelseskodeord (mest betydende bit = 1) eller et adressekodeord (mest betydende bit = 0). For meddelelseskodeord vælges grenen Y og ved trin 102 oplagres meddelelsesdataene på 20 bit, 10 hvorpå personsøgemodtageren vender tilbage til trin 94 for at vente på ankomsten af det næste kodeord. Hvis det modtagne kodeord er et adressekodeord, skiftes der til grenen N, idet meddelelsen anses for at være komplet, da en meddelelse afsluttes af et adressekodeord. Ved 15 trin 104 foretages der division af den modtagne, komplette meddelelse på et antal blokke å 20 bit med 9 bitgenerator polynomiet med henblik på bestemmelse af den samlede gyldighed af de modtagne data. Ved trin 106 bestemmes, om der er sket forvanskning af meddelelses-20 kodeordene, og om ikke POCSAG-koden har været i stand til at detektere disse ord, ved spørgsmålet: "Er resten af divisionen lig med 0?". Hvis svaret er JA (Y), godkendes den komplette meddelelse, der fremvises ved trin 92. Hvis resten ikke er = 0, giver trin 106 mulighed 25 for, ad grenen N, at gå videre til trin 86, hvor den komplette meddelelse kasseres på samme måde som før omtalt.

Når der er tale om et personsøgesystem med enkle modtagere, der kun er i stand til at iværksætte trinnene 30 80-92, eller mere udviklede modtagere, der kan iværk sætte trinnene 80-106, vil typen af modtager og de respektive grupper af adresser oplagres hos en computer i grundstationen. Når der i så fald sendes et opkald til en modtager af enkel grundtype, ved computeren ud fra 35 adressen, at der ikke skal tilføjes fejldetekterings-checkbit. Hvis det drejer sig om et opkald til en mere

Claims (10)

1. Digitaldatatransmissionsanlæg omfattende en grundstation udstyret med midler (64 eller 72) til kodning af meddelelsesdata i overensstemmelse med et kode-35 ordformat, der indbefatter informationsbit og cyklisk redundans-checkbit, midler (66) til udsendelse af den DK 163625 B kodede meddelelse, en modtager med midler til at modtage den udsendte, kodede meddelelse og midler til på basis af cyklisk redundans-checkbittene at bestemme, om der er fejl i et modtaget kodeord, og midler (82) til at udvir-5 ke fejlkorrigering på kodeord-per-kodeord-basis, kendetegnet ved, at grundstationen er udstyret med midler (68) til udledning af et forudbestemt antal fejl-detekterings-checkbit, og midler (70) til at substituere nævnte fejldetekterings-checkbit med et tilsvarende an-10 tal af informationsbit af den meddelelse, der skal udsendes, og at modtageren har midler til detektering af forkert korrigering af modtagne, fejlbehæftede data.

1. Personsøgemodtageren vil således være i stand til ikke alene at overkomme ulemperne ved en forringelse af forvanskningshyppighed med en tilfældigfejlkorrigering med mere end 1 bit, men også til, ved angivelse af en indikation om, at der udsendes fejlkorrigerings-check-15 bit, at vide, hvorledes meddelelsen mest effektivt kan behandles med henblik på optimering af det omfang, hvori det lykkes at opkalde personsøgere. Selv om opfindelsen er blevet beskrevet under henvisning til POCSAG-formatet, kan den finde anvendelse 20 med andre kodestrukturer såsom GOLAY Sequential Code eller den før omtalte EEA-kode, hvor hvert kodeord indeholder cyklisk redundans-checkbit. Dertil kommer, at selv om en forberedelse af en meddelelse kan tilkendegives ved, at bibringe meddelelsen en given adresse 25 blandt dem, der tilordnes en personsøgemodtager, kan der alternativt på en given plads eller givne pladser i hvert kodeord i en kodet meddelelse indsættes bit, der indikerer, hvilken dekodningsmetode man skal anvende. 30

2. Anlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fejldetekterings-checkbittene ved hjælp af kod- 15 ningsmidlerne (72) kodes for at få det samme format som de kodede meddelelsesdata, og at grundstationen er udstyret med midler (74) til forberedelse af en meddelelse, således at den indbefatter fejldetekterings-check-bittene, hvorhos modtageren er udstyret med midler (77, 20 78) til detektering af meddelelsens forberedelse og til at foretage et yderligere check med henblik på detektering af forkert korrigering af modtagne, fejlbehæftede data.

3. Anlæg ifølge krav 2, kendetegnet 25 ved, at modtageren er udstyret med midler (100, 104, 106. til detektering af den forberedte meddelelse og til anvendelse af en anden fejlkorrigeringsteknik end den, der anvendes, hvis en modtagen meddelelse ikke er blevet forberedt.

4. Anlæg ifølge krav 3, kendetegnet ved, at fejlkorrigeringsmidlerne (82) iværksætter en mere succesfuld, men uacceptabel forvanskningshyppighedfej lkorrigering, når det modtagne signal er blevet forberedt, og en mindre succesfuld men acceptabel forvansk-35 ningshyppigheds-fejlkorrigering, når det modtagne signal ikke er blevet forberedt. DK 163625 B

5. Anlæg ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den mere succesfulde fejlkorrigering er en 4 bit-burst-fejlkorrektion og den mindre succesfulde fejl-korrigering er en 1 bit-random-fejlkorrektion.

6. Anlæg ifølge ethvert af kravene 2-5, ken detegnet ved, at midlerne (74) til forberedelse af en meddelelse påtrykker en anden adresse end den anvendte, når der ikke skal indsættes fejldetekterings-checkbit.

7. Anlæg ifølge ethvert af kravene 2-5, ken detegnet ved, at midlerne (74) til forberedelse af en meddelelse er indrettede til i mindst ét kodeord af en kodet meddelelse på en given plads eller på givne pladser, at indsætte bit, der angiver, hvilken dekod- 15 ningsmetode skal anvendes.

8. Anlæg ifølge ethvert af kravene 1-7, kendetegnet ved, at midlerne (68) til udledning af det forudbestemte antal fejldetekterings-checkbit indbefatter midler til samling af en komplet kæde af informa- 20 tionsbittene, midler til deling af kæden med et n-bit generatorpolynomium, hvor n er et heltal, og til dannelse af (n-l)-resten af denne deling, samt midler til substitution af fej ldetekterings-checkbittene med et tilsvarende antal af informationsbit i nævnte komplette kæ- 25 de af informationsbittene.

9. Anlæg ifølge krav 8, kendetegnet ved, at fejldetekterings-checkbittene substitueres med et tilsvarende antal nuller, der udgør enden af den komplette kæde af informationsbittene.

10. Anlæg ifølge ethvert af kravene 1-9, ken detegnet ved, at kodeformatet er POCSAG.