DK162114B - Styreindretning for en hydraulisk motor - Google Patents

Description

DK 162114B

Opfindelsen angår en styreindretning for en hydraulisk motor, med en to-retnings-styreventil, som over en tilløbsledning kan forbindes med en pumpetilslutning, over en afløbsledning kan forbindes med en beholdertilslutning og over to 5 motorledninger kan forbindes med motoren, med en i tilløbsledningen anbragt kompensationsventil, som holder trykfaldet på tilløbssiden ved styreventilen omtrent konstant, og med en lasttrykledning til påvirkning af kompensationsventilen og i givet fald af pumpetrykket, som har to begyndelsesaf-10 snit, som hver forbindes med et retningsafhængigt virksomt lasttrykfølersted i styreventilen samt et drosselsted, hvorved der bagved afgrenes en til afløbsledningen førende grenledning med en overtryksventil.

Sådanne styreindretninger er fx kendt fra DE-OS 33 02 000.

15 Styreventil og kompensationsventil danner sammen en proportionalventil, ved hvilken styreventilgliderens stilling svarer til en bestemt motorhastighed. Lasttrykket udtages på styreventilens udgang; det belaster - sammen med en fjeder -kompensationsventilens glider i åbningsretning, mens styre-20 ventilens indgangstryk belaster den i lukkeretning.

Overstiger lasttrykket en forudbestemt værdi, reagerer overtryksventilen. Det bortstrømmende trykmiddel fremkalder et trykfald ved droslen. Åbningsbelastningen af kompensationsventilens glider bliver ringere. Kompensationsventilen bevæ-25 ger sig i lukkeretning. Trykket begrænses til overtryksventilens åbningstryk. I modsætning til trykaflastningsventiler, som forbinder motorledningen med beholderen, fås den fordel, at kun forholdsvis små væskemængder skal bortledes.

Dette formindsker energitab og tillader at arbejde med min-30 dre pumper.

DE-OS 26 56 059 viser en lignende styreindretning, ved hvilken flere blokke hver for en motor indeholder en to-retnings-styreventil, en kompensationsventil og en overtryks- 2

DK 162114 B

ventil samt forsynes fra en fælles pumpe. Her er lasttryk-ledningen over en skifteventil umiddelbart forbundet med de to motorledninger. I hver blok reguleres trykket ved hjælp af kompensationsventilen individuelt ved hjælp af lasttryk-5 ket, mens pumpetrykket er påvirket af det til enhver tid højeste lasttryk.

Formalet med opfindelsen er at angive en styreindretning af den i indledningen beskrevne art, ved hvilken det tilladelige tryk i motorledningerne kan have forskellige værdier i 10 afhængighed af aktiveringsretningen.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved, at hvert last-trykfølersted er tilsluttet en egen overtryksventil, idet der for hvert af de to begyndelsesafsnit er anbragt et drosselsted og en grenledning med overtryksventil, og at begyn-15 delsesafsnittene er forbundet med resten af lasttryklednin- gen over en skifteventil.

Ved denne opbygning af styreindretningen er der to overtryksventiler, som kan indstilles på forskellige reaktionsværdier. Skifteventilen sørger for, at det begyndelsesaf-20 snit, som er forbundet med motorledningen med det højere tryk, står i forbindelse med resten af lasttrykledningen.

Den tilhørende overtryksventil arbejder derfor sammen med droslen i dette begyndelsesafsnit således, at ved reaktion af overtryksventilen sørger trykfaldet ved droslen for, at 25 kompensationsventilen bevæger sig i lukkeretning. Dette gælder for begge aktiveringsretninger.

Der er nu den mulighed ved en løftemotor at sikre den ved løftning virksomme motortilledning med et højere tryk, fx 150 bar, og den ved sænkning virksomme motortilledning med 30 et lavere tryk, fx 40 bar. Ved en griber kan man begrænse det i retning af gribekraften virkende maksimale tryk til en højere værdi end det for returbevægelsen til et endeanslag nødvendige tryk.

DK 162114 B

3

Fortrinsvis er overtryksventilerne indstillelige. Man kan derfor foretage en tilpasning til anvendelsesformålet.

Det er særlig gunstigt, når overtryksventilernes indstillingsindretninger er frit tilgængelige. Man kan da endog un-5 der drift eller i hvert enkelt belastningstilfælde foretage en indstilling af reaktionsværdien. Dette er fx af interesse, når en griber afvekslende skal gribe fat i genstande med forskellig stabilitet.

Især kan grenledningerne være ført ud af en de øvrige venti-10 ler indeholdende ventilblok. Dette tillader da en betjening fra et sted fjernt fra ventilblokken.

Endvidere anbefales sammenbygningen af styre- og kompensationsventilerne for mindst to motorer, hvorved hver lasttryk-ledning af de enkelte motorer er forbundet med den tilhøren-15 de kompensationsventil og indbyrdes over en omkoblingsventil er forbundet med et til trykregulatoren førende endeafsnit. Sammenbygningen af ventilblokke er i og for sig kendt. Også ved en sådan sammenbygning kan der i hver ventilblok indstilles to forskellige reaktionsværdier for overtryksventi-20 lerne. Omkoblingsventilerne sørger for, at pumpetrykket til enhver tid påvirkes af det højeste lasttryk.

For at sikre en hurtig og sikker aktivering af skifteventilerne under alle driftsforhold kan der træffes forskellige yderligere forholdsregler, som er beskrevet nedenstående. De 25 er især af interesse, når to eller flere ventilblokke er sammenbygget.

Ved en foretrukken videre udformning er skifteventilens lukkestykke belastet af neutralstillingsfjedre og i hvilestilling hævet fra dens to sæder. Lukkestykket bibeholder derfor 30 ikke den til enhver tid sidste arbejdsstilling, men vender efter hver motoraktivering tilbage til hvilestillingen. Det- 4

DK 162114 B

te kan især anbefales ved styreindretninger med spærret lasttrykledning, ved hvilke lukkestykket ellers under ugunstige forhold ikke er i stand til under fortrængning af et lille væskevolumen at forskyde sig fra sit sæde.

5 Konstruktivt anbefales det, at skifteventilen, som lukkestykke har en af to ens fjedre i modsat retning belastet kugle, som første sæde har endesiden af en første bøsning, som understøtter den ene fjeder, og som på den anden ende har en indgang, og som andet sæde har en aftrapning i en anden bøs-10 ning, som med den ene ende omslutter og fastholder den første bøsning og understøtter den anden fjeder, og som på den anden ende har en yderligere indgang og mellem sæderne en udgang. På denne måde fremkommer en skifteventil, som er let at fremstille og består af få dele, og som kan indsættes som 15 element i en ventilbloks boring.

Det er særlig gunstigt, når det ikke virksomme lasttrykfø-lersted er aflastet mod beholderen. Dermed er et defineret lavt tryk forudbestemt på den ene side af skifteventilen, således at skifteventilen sikkert omkobler i den rigtige 20 stilling.

Et foretrukket udførelseseksempel har et sæt kontraventiler, som forbinder det ikke virksomme lasttrykfølersted med beholdertilslutningen, men spærrer det virksomme lasttrykfølersted i forhold til beholdertilslutningen. Sådanne kontra-25 ventiler kan anbringes på en lille plads.

Især kan kontraventilerne være anbragt i styreventilens glider. Dette kræver ikke engang en forstørrelse af glideren.

Konstruktivt anbefales det herved, at der i glideren er anbragt to med lasttrykfølerstederne forbundne kanaler, fra 30 hvilke en afgreningskanal med hen mod kanalen åbnende kon-traventil fører til en glider-styreåbning, som retningsaf-

DK 162114B

5 hængigt overdækker henholdsvis en beholder-styreåbning og en lasttryk-styreåbning i huset.

Et alternativ består i, at styreventilen har styreåbninger, som forbinder det ikke virksomme lasttrykfølersted med be-5 holdertilslutningen. Der behøves kun små ændringer ved glider- og/eller husboring for at opnå denne funktion.

En konstruktiv løsning for styreventilen fås ved en husboring for styreventilen, som på hver side af en pumpe-styre-åbning har en motor-styreåbning, en beholder-styreåbning og 10 en lasttryk-styreåbning, og ved en tilhørende glider, som har to forbindelses-styreåbninger til forbindelse af den ene motor-styreåbning med pumpe-styreåbningen, i området af de bort fra hinanden vendte ender af forbindelses-styreåbnin-gerne har en følersted-radialkanal og længere uden for en 15 forbindelses-radialkanal til forbindelse af det virksomme lasttrykfølersted med den tilhørende lasttryk-styreåbning, hvorved en aksialkanal forbinder følersted-radialkanalen og nabo-forbindelses-radialkanalen med hinanden. En sådan styreventil har med lasttryk-styreåbningerne separate aftagel-20 sessteder for lasttrykket, som konstateres på et af de aksi-alt længere inde liggende lasttrykfølersteder. Derfor volder den separate overtryks-overvågning af lasttrykket ingen vanskeligheder.

Herved kan der mellem følersted- og forbindelses-radialkana-25 len afgrenes en kontraventil-radialkanal. Det er da tilstrækkeligt med kun to kontraventiler.

Især kan der i kontraventil-radialkanalen være indsat en kontraventilen optagende indsats. Dette forenkler fremstillingen.

30 Der er også den mulighed, at lasttryk-styreåbningerne strækker sig så langt aksialt udad, at forbindelsen med forbin

DK 162114 B

6 delses-radialkanalen forbliver opretholdt ved gliderbevægelsen fra neutralstillingen udad. Her opnås aflastningen til beholderen simpelt ved en aksial forlængelse af lasttryk-styreåbningerne.

5 Opfindelsen forklares nærmere nedenstående ved hjælp af på tegningen viste, foretrukne udførelseseksempler, der viser i fig. 1 ventilblokke med styreindretningen ifølge opfindelsen i diagram, fig. 2 et dellængdesnit gennem en ifølge opfindelsen an-10 vendelig skifteventil ifølge opfindelsen, fig. 3 glideren for styreventilen i fig. 1 i plantegning, fig. 4 et længdesnit gennem styreventilen i fig. 1 i neutralstillingen, fig. 5 den samme styreventil i driftsstilling, 15 fig. 6 ventilblokke med en varieret styreindretning i diagram, fig. 7 et dellængdesnit gennem en ifølge opfindelsen anvendelig kontraventil ifølge opfindelsen, fig. 8 en glider for styreventilen i fig. 6 i planteg- 20 ning, fig. 9 et længdesnit gennem styreventilen i fig. 6 i neu tralstillingen, fig. 10 den samme styreventil i driftsstilling, fig. 11 ventilblokke med en varieret styreindretning i 25 diagram,

DK 162114 B

7 fig. 12 en glider for styreventilen i fig. 11 i plantegning , fig. 13 et længdesnit gennem styreventilen i fig. 11 i neutralstillingen og 5 fig. 14 den samme styreventil i driftsstilling.

Fig. 1 viser to ventilblokke 1 og 2, som hver har en styreindretning for en hydraulisk motor 3 og 4. En indstillingspumpe 5 og en beholder 6 er fælles for alle ventilblokke. Indstillingspumpen 5 har et ved hjælp af en trykregulator 7 10 foranderligt leveringsvolumen. Trykregulatoren står under indflydelse af trykket LS i et endeafsnit 8 af en lasttryk-ledning 9. Denne er over en ved for højt tryk reagerende sikkerhedsventil 10 forbundet med beholderen 6.

Ventilblokken 1 indeholder en styreventil 11r som kan brin-15 ges fra den viste neutralstilling, i hvilken den er holdt ved hjælp af fjedrene 12 og 13, til en af to arbejdsstillinger ved hjælp af et indstillingsorgan 14. I den ene arbejdsstilling bevæger motorens 3 stempel 15 sig mod venstre, i den anden arbejdsstilling mod højre.

20 Til dette formål er styreventilen 11 over en tilløbsledning 16, som har en kompensationsventil 17, forbundet med en pumpetilslutning P, over en afløbsledning 18 med en beholdertilslutning T og over to motorledninger 19 og 20 med to motortilslutninger A og B. I hvilestillingen er alle disse 25 ledninger spærrede i styreventilen 11.

Lasttrykledningen 9 har to begyndelsesafsnit 21 og 22, som i neutralstillingen er forbundet med beholderledningen 18. I den ene arbejdsstilling er begyndelsesafsnittet 22 forbundet med et lasttrykfølersted 23 på styreventilens 11 udgang, så-30 ledes at der fås et lasttryksignal LS^, der svarer til

DK 162114 B

8 trykket i motorledningen 19. Herved er det andet begyndelsesafsnit 21 spærret. I den anden arbejdsstilling er begyndelsesafsnittet 21 forbundet med lasttrykfølerstedet 24, således at der fås et lasttryksignal LSg, der svarer til 5 trykket i motorledningen 20. Herved er det første begyndelsesafsnit 22 spærret.

De to begyndelsesafsnit 21 og 22 er over en skifteventil 25 forbundet med et midterafsnit 26 af lasttrykledningen 9. Det på stedet 23 eller 24 aftagne lasttryk virker sammen med en 10 fjeder 47' i åbningsretning på kompensationsventilen 17, som i modsat retning er belastet af styreventilens 11 tilløbstryk. Som følge heraf holder kompensationsventilen 17 trykfaldet ved styreventilens 11 drossel på tilløbssiden på en af fjederens 47' kraft afhængig værdi. Styreventilen 11 vir-15 ker derfor som proportionalventil.

Hvert begyndelsesafsnit 21 og 22 er tilsluttet et drosselsted 27 og 28. Desuden er begyndelsesafsnittet 21 over en grenledning med en overtryksventil 29 og begyndelsesafsnittet 22 over en grenledning med en overtryksventil 30 forbun-20 det med beholderledningen 18. Disse overtryksventiler har indstillingsindretninger 31, 32, med hvilke det tryk, ved hvilket ventilen åbner, kan indstilles.

Når der i en driftsstilling, i hvilken trykfølerstedet 23 er virksomt, skal optræde et overtryk i motorledningen 19, åb-25 ner overtryksventilen 30. Ved drosselstedet 28 optræder et trykfald. Som følge heraf bevæges kompensationsventilen 17 i retning af lukkestillingen, og trykket i motorledningen 19 begrænses til overtryksventilens åbningstryk. Tilsvarende gælder for overtryksventilen 29, når lasttrykfølerstedet 24 30 er blevet virksomt. Ved hjælp af indstillingsindretningerne 31 og 32 kan forskellige reaktionsværdier for overtryksventilerne 29 og 30 indstilles.

DK 162114 B

9

Den indvendige opbygning af ventilblokken 2 svarer til ventilblokken 1 i fig. 1. Forskelligt er kun, at overtryksventilerne 129 og 130 samt de tilhørende grenledninger 121 og 122 er ført ud af ventilblokken 2. Indstillingsindretninger-5 ne 131 og 132 er som følge heraf frit tilgængelige. De kan også betjenes under drift.

For at pumpens 5 trykregulator 7 altid modtager lasttrykket LS af den stærkest belastede motor, er der anbragt en omkoblingsventil 33, som er forbundet med endeafsnittet 108 af 10 ventilblokkens 2 lasttrykledning 9 på den ene side og med midterafsnittet 26 af lasttrykledningen 9 i ventilblokken 1 på den anden side.

En udførelsesform af en skifteventil 25 er vist nærmere i fig. 2. Denne ventil kan indsættes som komponent i en boring 15 af ventilblokken 1. Som lukkestykke tjener en kugle 34, som kan samvirke med to ventilsæder 35 og 36. Kuglen er fra begge sider belastet af indbyrdes ens fjedre 37 og 38, således at den normalt holdes mellem de to sæder. Sædet 35 dannes af endesiden af en bøsning 39, som på den over for liggende en-20 de har en indgang 40, der fx er forbundet med begyndelsesafsnittet 21. Desuden optager bøsningen 39 fjederen 37. Det andet sæde 36 dannes af en aftrapning i en anden bøsning 41, som omslutter bøsningen 39 og fastholdes af en bertlekant 42. Bøsningen 41 optager fjederen 38 og har en af en tværbo-25 ring dannet indgang 43, som fx er forbundet med begyndelsesafsnittet 22. En udgang 44 befinder sig mellem de to sæder 35 og 36. Denne udgang er fx forbundet med midterafsnittet 26. Ved indsætning i en ventilblok-boring sker tætningen udad ved hjælp af en tætningsring 45.

30 Det antages, at lukkestykket 34 ved overskud af trykket på indgangen 40 trykkes mod sædet 36. Er dette arbejdsforløb afsluttet, vender lukkestykket under indflydelse af fjedrene tilbage til den viste hvilestilling. Skulle fjedrene mangle,

DK 162114B

10 ville det bibeholde sin tætningsstilling på sædet 36. Skulle der nu være et trykoverskud til stede på indgangen 43, skulle lukkestykket 34, for at hæves fra sædet 36, først fortrænge en lille væskemængde. Dette er ofte ikke muligt ved 5 en spærret lasttrykledning 9, således at der ville indtræde en fejlfunktion. En afspærring sker især da, når omkoblingsventilen 33 lukker midterafsnittet 26 på grund af en større belastning af en anden motor. Fjedrene giver derfor en forhøjet funktionssikkerhed.

10 Ved dette overtryks-reguleringsforløb formindskes kompensationsventilens 17 styretrykrum. Den trykvæskemængde, der herved skal fortrænges, kan strømme over skifteventilen 25 til en af udgangene A eller B. Fjedrene 37 og 38 sikrer, at lukkestykket 34 indtager den rigtige position, i hvilken der 15 ingen indespærret væske er. Uden fjedre er der fare for, at ved skråstillinger ligger lukkestykket an mod det forkerte sæde, hvad der ville føre til indespærring af væske.

Som fig. 3-5 viser, har styreventilen 11 et hus 46 med en boring 47, i hvilken en glider 48 er anbragt. Husboringen 47 20 har i midten en pumpe-styreåbning 49, som over kompensationsventilen 17 er forbundet med pumpe-indgangen P. På begge sider deraf er der motor-styreåbninger 50 og 51, som er forbundet med motortilslutningerne A og B. Der udenfor findes en beholder-styreåbning 52 og 53, som er forbundet med be-25 holdertilslutningen T. Endelig er der udvendigt anbragt en lasttryk-styreåbning 54 og 55, fra hvilke lasttrykledningens 9 begyndelsesafsnit 21 og 22 afgår. Alle disse styreåbninger er udformet som ringnoter.

>

Den tilhørende glider 48 har to forbindelses-styreåbninger 30 56 og 57, som hver består af en ringnot 58 og mindst to par drosselnoter 59 og 60. I området af de bort fra hinanden vendte ender af forbindelses-styreåbningerne 56 og 57 findes en følersted-radialkanal 61 og 62, hvis munding danner last-

DK 162114B

11 trykfølerstedet 23 og 24. Aksialt dér udenfor findes en for-bindelses-radialkanal 63 og 64r hvis munding 65 og 66 kan etablere en forbindelse til lasttryk-styreåbningerne 54 og 55. Radialkanalerne 61 og 63 er forbundet med hinanden over 5 en aksialkanal 67, radialkanalerne 62 og 64 er forbundet med hinanden over en aksialkanal 68. Aksialkanalerne dannes af blindhulboringer, som hver er lukket på endesiden af en skrue 69 og 70.

I den i fig. 4 viste neutralstilling er pumpe-styreåbningen 10 49 lukket. Lasttrykledningens 9 begyndelsesafsnit 21 og 22 er over henholdsvis 54-63-67-61-52 og 55-64-68-62-53 forbundet med beholderledningen 18.

Skubbes glideren 48 nu mod højre, som fig. 5 viser, etablerer gliderens 48 forbindelses-styreåbninger 56 og 57 en for-15 bindelse mellem henholdsvis pumpe-styreåbningen 49 og motorstyreåbningen 50 og motor-styreåbningen 51 og beholder-sty-reåbningen 53. Endvidere er lasttrykfølerstedet 23 trådt i forbindelse med motor-styreåbningen 50 og lasttrykfølerstedet 24 med beholder-styreåbningen 53. Virksomt er kun det 20 lasttryk LS^, som ledes over 61-67-63-54 til begyndelsesafsnittet 22. Lasttrykfølerstedet 24 er uvirksomt, fordi forbindelses-radialkanalen 64 er afdækket af boringen 47.

Udførelsesformen i fig. 6-10 svarer i stor udstrækning til den i fig. 1-5. Derfor anvendes for samme dele også de samme 25 henvisningsbetegnelser. Forskelle ligger i det væsentlige i styreventilens 11 område med dens hus 146 og dens glider 148 samt ved bortfald af fjedrene ved skifteventilen 125.

Diagrammet i fig. 6 viser fire kontraventiler 71, 72, 73 og 74, som parvist bliver virksomme i arbejdsstillingerne og 30 forbinder det ikke virksomme lasttrykfølersted med beholdertilslutningen, men spærrer det virksomme lasttrykfølersted i forhold til beholdertilslutningen.

DK 162114 B

12 I den praktiske udførelse er dette løst således, at der mellem følersted-radialkanalen 61 og forbindelses-radialkanalen 63 er anbragt en kontraventil-radialkanal 75, som udgår fra aksialkanalen 67. På samme måde er der mellem følersted-ra-5 dialkanalen 62 og forbindelses-radialkanalen 64 anbragt en kontraventil-radialkanal 76, som udgår fra aksialkanalen 68.

Når glideren 148 bringes i den i fig. 10 viste arbejdsstilling, kommer kontraventil-radialkanalen 75 i forbindelse med beholder-styreåbningen 52 og kontraventil-radialkanalen 76 10 med lasttryk-styreåbningen 55. Dette har til følge, at den tilhørende kontraventil åbner, og trykket i det ikke virksomme begyndelsesafsnit 21 kan reduceres over 76-68-62 til beholder-styreåbningen 53. Omvendt sørger det i aksialkanalen 67 herskende virksomme lasttryk LS& for, at kontraven-15 tilen holdes lukket i radialkanalen 75.

Ved denne konstruktion er to kontraventiler 71/73 og 72/74 tilstrækkelige, som i den ene arbejdsstilling har ventilernes 71 og 72 funktion samt i den anden arbejdsstilling har ventilernes 73 og 74 funktion.

20 Konstruktivt anbefales løsningen i fig. 7. I gliderens 148 radialkanal 75 er der indskruet en indsats 77 med et ventilsæde 78, som samvirker med en ventilkugle 79. Herved dannes kontraventilen 71/73.

Ved aflastningen af det ikke virksomme begyndelsesafsnit er 25 det - også uden neutralstillingsfjedre - sikret, at skifteventilens lukkestykke hæves fra det mod det virksomme begyndelsesafsnit vendte sæde og hurtigt kommer til anlæg på det mod det ikke virksomme begyndelsesafsnit vendte sæde. Når der på et eller andet tidspunkt fortrænges olie ud af kom-30 pensationsfjederens 17 eller trykregulatorens 7 fjederkam mer, kan denne olie altid bortstrømme, nemlig enten over det ene begyndelsesafsnit til lasttrykfølerstedet eller over det

DK 162114 B

13 andet begyndelsesafsnit til beholderen. Der er heller ingen fare for, at der i det begyndelsesafsnit, for hvilket et lavere overtryk er indstillet, når det befinder sig i ikke virksom tilstand, opbygges et tryk, som lader overtryksven-5 tilen reagere, hvorved der kunne fås en lækagestrømning, som for en kort tid ville sænke lasttrykket i det virksomme begyndelsesafsnit.

De samme fordele opnås også med udførelsesformen i fig.

11-14. Denne adskiller sig kun fra den i fig. 6-10 ved en 10 anden udformning af styreventilen 211. Alle ensblivende dele beholder deres henvisningsbetegnelse. I diagrammet i fig. 11 kan man se, at de ikke virksomme begyndelsesafsnit 21 og 22 er forbundet med beholderledningen 18 i arbejdsstillingerne.

Til dette formål har husets 246 boring 247 og glideren 248 15 en større længde end hidtil. I huset er lasttryk-styreåbnin-gerne 254 og 255 forlænget aksialt udad. Dette har til følge, at forbindelses-radialkanalernes 63 og 64 mundinger 65 og 66 ved gliderbevægelsen fra neutralstillingen og udad forbliver i forbindelse med lasttryk-styreåbningerne 254 og 20 255. Det ikke virksomme begyndelsesafsnit 21 er derfor over 255-64-68-62 forbundet med beholder-styreåbningen 53. Tilsvarende er det ikke virksomme begyndelsesafsnit 22 over 254-63-67-61 forbundet med beholder-styreåbningen 52.

På tegningen er kun vist horisontalt arbejdende stempelmoto-25 rer. Styreindretningen ifølge kravene kan imidlertid også anvendes ved andre motorer, fx vertikale stempelmotorer og ved roterende motorer.

Talrige elementer, som er almindelige i sådanne styreindretninger, er ikke indtegnet, fx sugeventiler mellem motorled-30 ningerne og beholderledningen. Det samme gælder for ventilindretninger til beskyttelse af pumpen. Pumpen kan have et konstant leveringsvolumen og være forsynet med en afled-nings-trykregulator. Styreventilerne 11 kan også aktiveres

DK 162114 B

14 på anden måde end manuelt, fx elektrisk, pneumatisk eller hydraulisk. Når man fører begyndelsesafsnittene 121 og 122 ud af ventilblokken 2, som det er vist til højre i fig. 1, har man også den mulighed over yderligere tilslutninger at 5 forfalske lasttryksignalet LS i forhold til det rigtige lasttryk. Herved man opnå forskellige virkninger: En aflastning af signalet giver en lastbegrænsning. En forøgelse af signalet giver en forøget gennemstrømningsmængde til motoren og dermed en hurtigere bevægelse. Ved dæmpning af signalet, 10 fx ved hjælp af en trykakkumulator, kan af belastningen fremkaldte svingninger udglattes.

Alt i alt får man et lasttryk-følersystem, som for hver motorledning muliggør individuelle indgreb, uden at det har indflydelse på den anden motorledning af den samme ventil-15 blok eller på andre af den samme pumpe forsynede ventilblokke.

Claims (16)

1. Styreindretning for en hydraulisk motor (3, 4), med en to-retnings-styreventil (11), som over en tilløbsledning (16) kan forbindes med en pumpetilslutning (P), over en afløbsledning (18) kan forbindes med en behol- 5 dertilslutning (T) og over to motorledninger (19, 20) kan forbindes med motoren (3), med en i tilløbsledningen (16) anbragt kompensationsventil (17), som holder trykfaldet på tilløbssiden ved styreventilen (11) omtrent konstant, og med en lasttrykledning (9) til på-10 virkning af kompensationsventilen (17) og i givet fald af pumpetrykket, som har to begyndelsesafsnit (21, 22), som hvert kan forbindes med et retningsafhængigt virksomt lasttrykfølersted (23, 24) i styreventilen (11), samt et drosselsted (27, 28), hvorved der bagved afgre-15 nes en til afløbsledningen (18) førende grenledning med en overtryksventil (29, 30), kendetegnet ved, at hvert lasttrykfølersted (23, 24) er tilsluttet en egen overtryksventil (29, 30), idet der for hvert af de to begyndelsesafsnit (21, 22) er anbragt et 20 drosselsted (27, 28) og en grenledning med overtryks ventil, og at begyndelsesafsnittene er forbundet med resten af lasttrykledningen (9) over en skifteventil (25).

2. Styreindretning ifølge krav 1, kendetegnet 25 ved, at overtryksventilerne (29, 30; 129, 130) er indstillelige.

3. Styreindretning ifølge krav 2, kendetegnet ved, at overtryksventilernes (29, 30; 129, 130) indstillingsindretninger (31, 32; 131, 132) er frit til- 30 gængelige.

16 DK 162114 B

4. Styreindretning ifølge krav 3, kendetegnet v e d, at grenledningerne (121, 122) er ført ud af en de øvrige ventiler indeholdende ventilblok (2).

5. Styreindretning ifølge et af kravene 1-4, k e n d e - 5 tegnetved sammenbygningen af styre- og kom pensationsventilerne (11, 17) for mindst to motorer (3, 4), hvorved hver lasttrykledning (26, 108) af de enkelte motorer er forbundet med den tilhørende kompensationsventil (17) og indbyrdes over en omkoblingsventil 10 (33) er forbundet med et til trykregulatoren (7) føren de endeafsnit (8).

6. Styreindretning ifølge et af kravene 1-5, kendetegnet ved, at skifteventilens (25) lukkestykke (34) er belastet af neutralstillingsfjedre (37, 38) og 15. hvilestillingen er hævet fra dens to sæder.

7. Styreindretning ifølge krav 5,kendetegnet ved, at skifteventilen (25) som lukkestykke (34) har en af to ens fjedre (37, 38) i modsat retning belastet kugle, som første sæde (35) har endesiden af en første 20 bøsning (39), som understøtter den ene fjeder (37), og som på den anden ende har en indgang (40), og som andet sæde (36) har en aftrapning i en anden bøsning (41), som med den ene ende omslutter og fastholder den første bøsning og understøtter den anden fjeder (38), og som 25 på den anden ende har en yderligere indgang (43) og mellem sæderne en udgang (44).

8. Styreindretning ifølge et af kravene 1-7, kendetegnet ved, at det ikke virksomme lasttrykfø-lersted (23 eller 24) er aflastet mod beholderen.

9. Styreindretning ifølge krav 8,kendetegnet ved et sæt kontraventiler (71 - 74), som forbinder DK 162114 B 17 det ikke virksomme lasttrykfølersted (23 eller 24) med beholdertilslutningen (T), men spærrer det virksomme lasttrykfølersted (24 eller 23) i forhold til beholdertilslutningen.

10. Styreindretning ifølge krav 9, kendetegnet ved, at kontraventilerne (71 - 74) er anbragt i styreventilens (111) glider (148).

11. Styreindretning ifølge krav 10, kendetegnet v e d, at der i glideren (148) er anbragt to med last- 10 trykfølerstederne (23, 24) forbundne kanaler (67, 68), fra hvilke en afgreningskanal (75, 76) med hen mod kanalen åbnende kontraventil (71 - 74) fører til en gli-der-styreåbning, som retningsafhængigt overdækker henholdsvis en beholder-styreåbning (52, 53) og en last-15 tryk-styreåbning (54, 55) i huset (146).

12. Styreindretning ifølge krav 8,kendetegnet ved, at styreventilen (211) har styreåbninger (254, 255), som forbinder det ikke virksomme lasttrykfølersted (23 eller 24) med beholdertilslutningen (T).

13. Styreindretning ifølge et af kravene 1-12, kende tegnet ved en husboring (47; 147; 247) for styreventilen (11; 111; 211), som på hver side af en pumpe-styreåbning (49) har en motor-styreåbning (50, 51), en beholder-styreåbning (52, 53) og en lasttryk-25 styreåbning (54, 55), og v e d en tilhørende glider (48; 148; 248), som har to forbindelses-styreåbninger (56, 57) til forbindelse af den ene motor-styreåbning med pumpe-styreåbningen, i området af de bort fra hinanden vendte ender af forbindelses-styreåbningerne har 30 en følersted-radialkanal (61, 62) og længere uden for har en forbindelses-radialkanal (63, 64) til forbindelse af det virksomme lasttrykfølersted (23 eller 24) med DK 162114 B 18 den tilhørende lasttryk-styreåbning, hvorved en aksial-kanal (67, 68) forbinder følersted-radialkanalen og nabo- forbindelses-radialkanalen med hinanden.

14. Styreindretning ifølge et af kravene 9-11 og 13, 5 kendetegnet ved, at der mellem følersted- og forbindelses-radialkanal (61, 63; 62, 64) afgrenes en kontraventil-radialkanal (75, 76).

15. Styreindretning ifølge krav 14, kendetegnet ved, at der i kontraventil-radialkanalen (75, 76) er 10 indsat en kontraventilen (71/73) optagende indsats (77).

16. Styreindretning ifølge krav 12 og 13, kendetegnet ved, at lasttryk-styreåbningerne (254,_255.)...... strækker sig så langt aksialt udad, at forbindelsen med 15 forbindelses-radialkanalen (63, 64) forbliver opret holdt ved gliderbevægelsen fra neutralstillingen udad.