DK161815B - Fremgangsmaade til fremstilling af et legeme af termoplastisk formstof og anordning til brug ved udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

i

DK 161815B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde af den i indledningen til krav 1 angivne art til fremstilling af et legeme, fortrinsvis en rørformet præform. Endvidere angår opfindelsen en anordning til brug ved 5 udøvelse af fremgangsmåden.

I mange tekniske anvendelser til formning af produkter af termoplastmateriale foreligger der behov for under formningsforløbet eller alternativt på de fremstillede produkter at tilvejebringe en eksakt placering af en 10 overgang mellem ved orientering krystalliseret materiale og materiale, som ikke er krystalliseret ved orientering, dvs. almindeligt i hovedsagen amorft materiale. Et eksempel på en sådan teknisk anvendelse er fremstilling af beholdere af termoplastmateriale, hvor beholderen frem-15 stilles ud fra præforme af i hovedsagen amorft materiale.

Præformene tilvejebringes f. eks. ved sprøjtestøbning, ved termo formning af f. eks. ark eller plader af termoplastmateriale eller ved lukning af den ene ende af afskårne stykker af ekstruderede rør, som i sin ene 20 ende formes til at danne den færdige beholders mundings eller åbningsdel.

Polyestre, polyamider eller dermed beslægtede materialer udgør eksempler på termoplastmaterialer, med hvilke opfindelsen er anvendelig. Eksempler på egnede polyestre 25 eller polyamider er polyethylenterephthalat, polyhexa- methylen af adipamid, polycaprolactam, polyhexamethylen-sebacamid, polyethylen-2,6- og -1,5-naphthalat, poly-tetramethylen-1,2-dioxybenzoat og copolymere af ethy-len terephthalat, ethylenisophthalat og andre lignende 30 polymere plastmaterialer. Opfindelsen er dog ikke be grænset til de nævnte materialer, men kan tillempes på mange andre termoplastmaterialer, f.eks. polyvinyl-alkohol, polycarbonater og kombinationer af materialer som angivet i det foregående.

DK 161815B

2

Den foreliggende opfindelse beskrives i det følgende under henvisning til termoplastmaterialet polyethylen-terephthalat (i det følgende som regel forkortet PET).

De værdier af temperaturer, strækningsforhold, reduktio-5 ner af materialetykkelser etc., som angives i beskri velsen, gælder for dette materiale. Det er dog kendt, at en stor gruppe termoplastmaterialer udviser materialeegenskaber svarende til egenskaberne for PET, og opfindelsen som sådan er derfor også anvendelig på disse i 10 materialer. De i. efterfølgende beskri-vels-e angivne vær- .

dier for temperaturer, strækningsforhold tykkelsesre- i duktioner etc. skal i givet fald tilpasses til, hvad der gælder for det pågældende termoplastmateriale for at opnå virkninger svarende til d'e, der angives i den 15 foreliggende beskrivelse.

Polyethylenterephthalat er en polyester med særlige egenskaber, således som det fremgår af D.W. van Krevelen. "Properties of Polymers", Elsevier Scientific Publishing Company, 1976, 2. oplag, idet materialets egenskaber 20 ændrer sig ved orientering af det amorfe polyethylen terephthalat. Nogle af disse ændringer fremgår af diagrammerne i fig. 14.3 og 14.4 side 317 og 319, i det nævnte værk. I den foreliggende beskrivelse er anvendt samme betegnelser som i værket. 1 2 3 4 5 6 PET kan ligesom mange andre termoplastmaterialeer orien 2 teres ved materialets strækning. Sædvanligvis sker en 3 sådan strækning ved en temperatur over materialets glas- 4 overgangstemperatur TG. Ved orienteringen forbedres 5 materialets styrkeegenskaber. Af litteraturen fremgår 6 det, at for termoplastmaterialet PET medfører en forøgelse af strækningsforholdet A, dvs. forholdet mellem længden af det strakte materiale og længden af det ikke-strakte materiale, også en forøgelse af forbedringen af materialeegenskaberne. Med en forøgelse af strækningsfor-

DK 161815 B

3 forholdetA fra ca. 2 gange til noget over 3 gange er forandringer af materialeegenskaberne specielt store.

Styrken i orienteringsretningen forbedres derved markant samtidigt med, at massefylden "p ligesom krystalliniteten 5 Xc stiger, og glasovergangstemperaturen TG forøges.

Det fremgår af diagrammet s. 317 i referencen, at et materiale, som har fået en strækning svarende til et strækningsforhold påA= 3,1, kan modstå en trækkraft pr. fladeenhed svarende til&= 98 N/mrn med en meget 10 udvidelse, mens ved strækningsforholdetA = 2,8 er ud videlsen væsentligt meget større.

De ovenfor nævnte diagrammer viser ændringer, som opnås ved monoaksial orientering af materialet. Ved biaksial orientering fås tilsvarende virkninger i begge orien-15 teringsretninger. Referencen (jvf. tabel 14.1 s. 318) viser endvidere, at der mellem orientering, massefylde og krystallisation eksisterer der sådanne sammenhænge, at krystallisationen udgør et mål for materialets orientering. Den krystallisation, der sigtes til i referen-20 een er den krystallisation, som opstår med materialets orientering.

Udover denne orienteringskrystallisation kan materialet ved opvarmning såvel før som efter orientering opnå en kompletterende termisk krystallisation. I den fortsat-25 te beskrivelse benyttes begrebet "krystallisation", med mindre ikke andet udtrykkeligt er anført, kun om den krystallisation, som finder sted ved strækning og/-eller tykkelsesreduktion af materialet under samtidig orientering. Til krystallisation, som forekommer ved 30 strækning og/eller tykkelsesreduktion, anvendes i den fortsatte beskrivelse ofte betegnelsen "stræk-krystallisation" .

Forbedrede materialeegenskaber svarende til de, der

DK 161815 B

4 apnås med den ovenfor beskrevne strækning, opnås selv i når materialetykkelsen reduceres ved hjælp af f. eks. | et mekanisk formningsorgan, og reduktionen svarer til i den reduktion, materialet opnår, når det strækkes, ind- j 5 til materiale-flydning ops-tår.- j Når materialet strækkes indtil flydning og det før flydningen befinder sig ved en temperatur under glasomdannelsestemperaturen TG, strækker overgangen (flydezonen) sig mellem det orienterede (krystalliseret) og ikke-10 orienteret (ikke-krystallinsk) materiale over et i stræk- retningen løbende relativt kort område, hvor materialets tykkelse reduceres. Ued en trækstang findes således i flydezonen en diameterformindskelse til ca. 1/3. Ved trækning forskydes flydezonen kontinuerligt mod det 15 ikke-orienterede materiale, medens samtidig det mate riale som netop har befundet sig i flydetilstand, optager trækkræfterne i stangen uden yderligere blivende strækning.

Ved flasker er bestemte ydre mundingsdiametre med til-20 hørende gevind standardiseret, og dermed er, under an vendelse af den nu benyttede teknik og formningsmetode, fastlagt den største diameter, som er tilladelig ved det formblæste beholderlegeme. Grundene hertil er forklaret nærmere i det efterfølgende. 1 2 3 4 5 6

For at man ved præforme kan opnå et amorft udgangsmate 2 riale, skal materialet efter ekstrudejringen (eller sprøj 3 testøbningen) hurtigt afkøles til en temperatur urider 4 glasomdannelsestemperaturen TG. Ved meget store væg 5 tykkelser har materialet ikke tilstrækkelig varmeled- 6 ningsevne til at fouliggøre den nødvendige hurtige af køling, således at materialet i midten af væggen bliver termisk krystallinsk og uigennemsigtigt. Sådanne uigennemsigtige materialer lader sig vanskeligt forme. Den

DK 161815B

5 størst mulige vægtykkelse af præformen er derfor teoretisk mindre end 9 mm. I praksis arbejder man dog hyppigt med vægtykkelser på under 4 mm. Ved blæsestøbning af en præform med en overdimensioneret vægtykkelse op-5 står nemlig problemer, der er betinget af materialets afkøling under den egentlige opblæsningsprocs og før materialet når sluttykkelsen af emnets væg. Den blæse-støbte beholder er derefter ikke ganske klar, men har uigennemsigtige hvide afsnit.

10 For at opnå blæsestøbte beholdere, der har den nødven dige evne til at modstå påvirkninger og gennemhulning af beholdervæggen, må vægtykkelsen af den færdige beholder ikke være mindre end en bestemt minimumsværdi.

Ved traditionel teknik er det heller ikke muligt at 15 mindske den ydre diameter af røret ved formningen af præformens mundingsdele. Dimensionen af mundingsdelen af den blæseformede beholder er således bestemmende for diameteren af præformen og dermed også for den største diameter af det færdige beholderlegeme. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Hvis der skal fremstilles flasker med stort rumfang, 2 skal der - i hvert fald hvis man går ud fra præforme 3 i rørform af ekstruderet amorft materiale - benyttes 4 præforme med stor aksiallængde, således at man under 5 hensyn til mundingens diameter kan opnå den størst mu- 6 lige diameter af beholderlegemet. Dette er en ulempe, 7 da den færdige flaske bliver ustabil og kræver stort 8 råvareforbrug i forhold til rumfanget, ligesom der er 9 begrænsninger for valg af forholdet mellem diameter 10 og længden af beholderlegemet under hensyn til det øn- 11 skede rumfang. Den unødvendige store overflade af be holderen medfører endvidere en tilsvarende forøgelse af den totale diffusion af carbondioxid fra kulsyreholdige drikkevarer.

DK 161815B

6

Et problem ved fremstilling af beholdere med stor diameter ud frar præforme er, at der ofte er utilstrækkeligt materiale ved præformens bunddel til dannelse af beholderens bunddel under opblæsningen.

5 For på bedste måde at udnytte materialeegenskaberne

hos materialet tilstræbes det, at diameteren af de dele af præformen, som efter blæsningen danner selve behol- I

derkroppen, gives en sådan værdi, at materialet i det ! formblæste beholderlegeme opnår den ønskede oriente-10 ring. Ued beholdere af PET tilstræbes ofte, at mate- | rialet i forbindelse med formblæsningen strækkes bi-aksialt, så at praduktet strækkes maximalt ca. 9 gangs.

Af forklaringen ovenfor fremgår det, at materialemængden i mundingsdelen ved benyttelse af kendt teknik ikke 15 er bestemt af de tferegnede påvirkninger eller sprændlnger, men derimod af beholderlegemets maximale diameter. Dette medfører som regel et betydeligt materialeoverskud i mundingsdelen. F.eks. ved en flaske af PET med et volumen på en liter kan mundingsdelen ifølge hidtil 20 kendt teknik indeholde op til 25-30 % af den totale materialemængde. Bortset fra at flasken derved får en uskøn overdimensionering af mundingsdelen er der også et stort spild af materiale, hvilket er af betydning ved masseproduktion af artikler. 1 2 3 4 5 6

Med hidtil anvendt teknik udgøres åbningsdelen og til 2 liggende halsdele af ikke-orienteret, dvs. sædvanligvis 3 - af i hovedsagen amorft materiale. Dette indebærer,' at 4 materialet i åbningsdelen og tilliggende halsdele har 5 andre egenskaber end beholderkroppen. Til beholdere 6 af f.eks. PET har materialet i åbningsdelen en glas- overgangstemperatur (TG) på ca. 70 °C, mens materialet i beholderkroppen har en glasovergangstemperatur på ca. 80 °C. Deraf følger, at materialet i åbningsdelen

DK 161815B

7 bliver blødt ved en lavere temperatur end materialet 1 beholderkroppen.

Det er tidligere kendt ved koldformning af et emnes åbningsdel at forskyde materiale fra åbningsdelen ned 5 i de områder af emnet, som siden udgør vægpartier i beholderlegemet. Derved opnås en vis tilpasning af materialemængden i åbningsdelen mod senere belastninger, men mellem selve beholderlegemet og åbningsdelen opstår halspartier, hvor materialet strækkes mindre end 10 3 gange. Disse halspartier består således ved den for mede beholder af utilstrækkeligt orienteret materiale samtidig med, at vægtykkelsen er uønsket stor. Materialet i mundingsdelen og de netop nævnte halspartier har oså en lavere glasovergangstemperatur end materialet 15 i beholderlegemet, hvilket medfører den ovenfor angiv ne ulempe i form af lavere blødgøringstemperatur for materialet i åbningsdelen og tilstødende halspartier.

Denne teknik er kendt fra engelsk patentskrift nr.

2 016 360. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 I US 4 108 937 er beskrevet en sprøjtestøbning af et 2 i den ene ende lukket råemne, hvis anden ende i et ef 3 terfølgende opblæsningsorgan forsynes med en ringformet 4 valse, og den således dannede præform bliver efter en 5 vis omformning blæseformet til en beholder. Materialet 6 i den rørformede del af råemnet ekspanderes i radiær 7 retning ved en temperatur over glasovergangstemperatu 8 ren TG for at danne beholderens mundingsdel. En såle 9 des formet beholder har en mundingsdel og et halsaf 10 snit, hvor materialet har været udsat for en meget rin- 11 ge strækning og dermed følgende orientering. Derfor er mundingsdelen af beholderen behæftet med de ovennævnte ulemper (overskud af materiale, lav glasovergangstemperatur TG i beholderlegemet). Endvidere har den i US patentskriftet omhandlede opfindelse den ulempe,

DK 161815 B

8 at kun en del af materialet af"det rørformede réemne udnyttes ved formningen til den færdige beholder. Det derved forekommende tab af materiale udgør naturligvis unødig omkostningsforøgelse ved massefremstilling af 5 beholdere.

US 4 264 558 angår en fremgangsmåde, hvorved en rørformet præform af PET omformes til en beholder, hvis væg består af et materiale, som er strakt mere end f.eks-.

1,5 gange. Beholderbunden består af amorft materiale, 10 der ikke er orienteret, medens halsafsnittet af behol deren består af materiale, som er orienteret i ringe grad. Ved opvarmning og den dermed opståede termiske krystallisation forbedres materialets styrke i det ik-ke-orienterede område, og samtidig bliver det uklart.

15 Selv når man kombinerer de ovennævnte teknikker opstår en uønsket overdimensionering af beholderens halsafsnit, og materialet her får andre egenskaber end i det egentlige beholderlegeme.

Fra offentliggjort engelsk patentansøgning nr. 2 067 952 20 er det kendt ved hjælp af mekaniske organer at omforme et emne til en præform ved reduktion af materia-letykkel-sen for at tilvejebringe præformen, som ved blæsning danner en beholder med ensartet aksialt orienteret materiale, og som i hovedsagen har samme glasovergangs-25 temperatur (TG) i åbningsdelen som i behol'derlegemet.

Publikationen anviser dog ingen løsning på at fjerne spændingen mellem diametrene af den formede beholders mundingsdel og beholderkroppen og deraf foranlediget overdimensionering af beholderens mundingsdel.

i 30 Fraden fremlagte patentansøgning GB 2 052 367 er det kendt at omforme et råemne til en præform under reduktion af emnets vægtykkelse, hvorved fås en præform,

DK 161815B

9 der ved opblæsning danner en beholder med ensartet ak-sialorienteret materiale, og som i hovedsagen har samme glasovergangstemperatur TG både i mundingsdelen og i beholderlegemet. Skriftet omtaler en teknik, der er 5 begrænset til af et råemne at fremstille en præform, der ved opblæsning kan formes til en beholder, hvis mundingsdel har en mindre diameter end det er muligt at opnå ved direkte opblæsning af råemnet til beholderen. Den i patentskriftet omtalte teknik er begrænset 10 til råemner, der er fremstillet af ekstruderede rør, som afskæres og lukkes i den ene ende til dannelse af råemnet, men teknikken er uanvendelig til fremstilling af råemner ved sprøjtestøbning.

Fra den offentliggjorte engelske patentansøgning nr.

15 2 076 734 er det kendt at forme et startspor, i hvilket et ringformigt trækorgan indføres, og hvor trækorganet ved forskydning fra startsporet reducerer materialetykkelsen under samtidig krystallisation (orientering) af materialet. Publikationen anviser en teknik, hvor 20 præformen (det omformede emne) i hovedsagen beholder den oprindelige diameter.

Opfindelsen har til formål at overvinde ulemperne og begrænsningerne ved de ovenfor beskrevne kendte metoder.

Dette opnås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, der 25 er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne. Ved fremgangsmåden fremstilles en præform, som ved opblæsning danner en beholder med en mundingsdel, halspartier og en beholderkrop med en diameter som vælges i princippet uafhængigt af hinanden, og hvor behol-30 deren består af materiale med stort set materialeegenskaber (massefylde, aksial orientering, krystallisation, glasovergangstemperatur etc.). Opfindelsen muliggør endvidere en dimensionering af vægtykkelserne i nævnte

DK 161815 B

10 dele af beholderen tilpasset efter forventede mekaniske og termiske belastninger. Materialet har i de angivne dele af beholderen, en strækning.skrystallisa„tio.n avarende til den, som opnås, når materialet strækkes mindst 2,5 5 gange. Opfindelsen angår fremstillingsteknikken for det emne, ud fra hvilket præformen fremstilles, og gør det således muligt at fremstille præformerr ud- fr*a f.eks. et sprøjteformet emne, et varmeformet emne eller fra et emne dannet af et ekstruderet rør.

10 Ued den omhandlede fremgangsmåde kan fremstilles en beholder, hvis munding har en diameter, der stort set er uafhængig af beholderlegemets diameter og med beholderlegemets dimensioner tilpasset til beholderens indre volumen for at minimere beholderens materiale-15 mængde pr. volumenenhed.

Opfindelsen gør det endog muligt ud fra emnet at forme en beholder, som har vilkårlig form på halsdelen, hvor materialet i mundingsdelen og i halsdelen er orienteret og har en stræk-krystallisation på over 10¾ opnået derved, 20 at materialets tykkelse er blevet reduceret og materialet derved forlænget i emnets aksialretning.mindst ca. 2,5 gange.

I en udførelsesform for opfindelsen har præformen et cyindrisk materialeparti·, orienteret i præformens aksial-25 retning og med en krystallisation på over 10?£, hvor den aksiale længde af det krystalliserede cylindriske materialeparti er tilpasset og i visse udførelseséksem-pler for opfindelsen svarer til. profillængden af et aksialt snit gennem en beholder dannet af præformen 30 hvad gælder de materialepartier, som i den dannede behol der genfindes i området fra beholderens åbningskant til beholderens centrale bunddel.

DK 161815B

11

En væsentlig fordel ved opfindelsen er, at overgangen til det strakte og krystalliserede materiale i den ud fra emnet formede præform har en placering, som er tilpasset det slutprodukt, som dannes ud fra præformen.

5 Opfindelsen gør det således muligt at tilvejebringe en præform, som altid opfylder de krav, som stilles til denne for at optimere materialeanvendelsen for den fremstillede beholder uafhængigt af dens form, (jvf. f.eks. forskellen i form mellem en krukke og en flaske).

10 I en alternativ udførelsesform for opfindelsen dannes trinnet eller overgangsområdet ved sprøjtestøbning af råemnet, mens dette i en anden udførelsesform for opfindelsen dannes ved omformning af en i hovedsagen rørformet præform, som i visse anvendelseseksempler er 15 fremstillet ud fra et ekstruderet rør, i andre eksempler fremstillet ved termoformning af et ark termoplastma-teriale eller i yderligere andre eksempler fremstillet ved sprøjtestøbning. Omformningen af præformen til emnet sker sædvanligvis under bibeholdelse af den i hoved-20 sagen amorfe struktur af materialet. Råemnet er for trinsvis tillukket i den ene ende før omformningen.

Omformningen under anvendelse af polyethylenterephtha-lat gennemføres hensigtsmæssigt ved en temperatur på under 125 °C, fortrinsvis ved 70-105 °C.

25 Omformningsorganet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved det i krav 6 anførte.

Krav 7-9 angår særlig hensigtsmæssige udførelsesformer for det omhandlede omformningsorgan.

Ifølge en udførelsesform for opfindelsen sker formnin-30 gen af væggen af et råemne med et første materialeom råde, et andet materialeområde og et derimellem belig-

DK 161815 B

12 gende overgangsområde. I overgangsområdet er de to førstnævnte materialeområder forskudt sidelæns i forhold til hinanden. Ved refativ bevægelse mellem en første del og en anden del af et formningsorgan under samtidig 5 indeslutning af materiale i overgangsområdet reduceres materialetykkelsen i et båndformet område i en omfatning, som medfører materialeflytning i dette, hvorved der dannes overgangszoner mellem ved materialeflytningen strækkrystalliseret materiale og omgivende ikke-stræk-10 krystalliseret materiale. Mindst én af overgangszcmerne forskydes i emnet ved hjælp af det mekaniske formnings-organ, og under dets anlæg mod materiale i overgangszonen og under reduktion af materialets vægtykkelse til en tiibageblivende m-a-terialetykkelse· svarende til højst" 15 ca. 2/5 af den oprindelige tykkelse. Det materiale, som har undergået tykkelsesreduktion, har ved reduktionen opnået en strækkrystallisation, som er mindst ca.

10¾ og højst ca. 17¾.

I en udførelsesform for opfindelsen anbringes det første 20 materialeområde, det andet materialeområde og overgangs- området i et rørformet emne, hvis tværsnit i overgangs-området har indre og ydre begrænsningslinier, hvis længder forandres i emnets aksialretning. Tværsnittet er ved visse anvendelser cirkulært, rektangulært eller_ 25 kvadratisk og har i andre anvendelser form som vilkår lig mangekant eller kurveflade.

I endnu en udførelsesform for opfindelsen forsynes- omformningsorganet med et ydre ringformet trækorgan og med en med dette samvirkende indre dorn. Trækorganet 30 sættes an mod en yderflade i overgangsområdet og forsky des i emnets aksialretning under reduktion af afstanden til dornens yderflade. Derved reduceres vægtykkelsen i emnets materiale i et område mellem trækorganet og dornen til en tilbagestående største tykkelse svarende

DK 161815 B

13 til ca. 2/5 af den oprindelige, hvorved materialet krystalliserer i et båndformet område i overgangsområdet, og der dannes overgangszoner mellem ikke-krystalliseret og krystalliseret materiale i overgangsområdet. Under 5 trækorganets fortsatte bevægelse i forhold til dornen forskydes trækorganet den ene overgangszone i emnets aksialretning under reduktion af tykkelsen af materiale omsluttende dornen og under krystallisation af dette materiale.

10 I en alternativ udføre Ises form for opfindelsen forsynes formningsorganet med et indre ringformet trækorgan og med en med dette samvirkende kappe eller et hylster, som omslutter emnet. Trækorganet sættes an mod den indre flade i emnets overgangsområde og forflyttes i emnets 15 aksialretning under reduktion af afstanden til inderfladen af kappen. Derved reduceres vægtykkelsen i emnets materiale i et båndformet område mellem trækorganet og kappen eller hylsteret til en tilbageblivende største tykkelse svarende til ca. 2/5 af den oprindelige, hvorved 20 materialet krystalliserer i et båndformet område i over gangsområdet og overgangszoner mellem ikke-krystalliseret og krystalliseret materiale dannes i overgangsområdet.

Under trækorganets fortsatte bevægelse i forhold til hylsteret forflytter trækorganet den ene overgangszone 25 i emnets aksialretning under reduktion af tykkelsen af materiale omsluttet af hylsteret og under krystallisation af dette materiale.

I endnu en alternativ udførelsesform for opfindelsen er dornen forsynet med en i hovedsagen rørformet yder-30 flade, som danner en spalte mod trækorganets indeflade i det område, hvor denne har den mindste omkreds. Dette område har i visse udførelsesformer en relativt begrænset aksiallængde. Ued dornens og trækorganets bevægelser i forhold til hinanden forskydes spalten ud mod den

DK 161815B

14 cylindriske flade. Umiddelbart efter dannelsen af.det båndformede materialeområde af krystalliseret materiale stiger spaltebredden til en værdi svarende til højst ca. 2/5 af den oprindelige materialetykkelsen af emnet 5 og ved den derefter fortsatte relative bevægelse stiger spaltebredden maximalt til ca. halvdelen af den oprindelige materialetykkelse. Under spaltens forskydning ud mod dornens cylindriske flade reduceres materiale-tykkelsen i emnevæggen under krystallisation af mate-10 riale i denne.

I endnu en udførelsesform for opfindelsen er hylsteret i formningsorganet udformet med en overgangsflade mellem 2 i hovedsagen rørformede indeflader med indbyrdes forskellig omkreds. Sædvanligvis har fladen med den 15 største omkreds meget lille aksiallængde og savnes helt i visse anvendelser. Overgangsfladen danner formnings-organets trækorgan. Selv dornen er anbragt med en overgangsflade mellem to i hovedsagen rørformede yderflader med fra hinanden afvigende o'mkred’s. Mellem hylsterets 20 inderflader og overgangsfladen på den ene side og dor nens yderflader og overgangsflade på den anden side dannes herved et spalteformigt rum, hvis omkreds ændres i området for overgangs fladerne. Hylsteret er endvidere anordnet med et i hylsterets aksialretning bevægeligt 25 modhold. I en udgangsstilling indtager dette et øvre leje for modtagelse af et opad åbent rørformet emne under hylsterets samtidige omslutning af i det mindste emnets bundparti. Under begyndelsesfasen af emnets om- ' formning ved dornens aksiale bevægelse .i forhold til 30 hylsteret er modholdt og dermed .emnet fikseret i sin udgangsstilling, hvorved dornen under sin bevægelse forøger emnets omjkreds i et område i det mindste nærmest emnets åbning. Derved dannes i emnet overgangsområdet mellem to i hovedsagen rørformede materialepartier med fra hinanden afvigende omkreds.

DK 161815 B

15 I en alternativ udførelsesform for opfindelsen er hylsteret fortrinsvis anbragt med en i hovedsagen rørformet inderflader, hvis omkreds forøges i retning mod træk-organets (dornens) yderflade i det område, hvor denne 5 har den største omkreds. Dette område har i visse udførelsesformer en forholdsvis begrænset aksiallængde.

Med den relative bevægelse af formningsorganet forflyttes spalten udefter mod den rørformede indeflade. Umiddelbart efter dannelsen af det båndformede materialeområde 10 af krystalliseret materiale forøges spaltebredden til en værdi på maksimalt ca. 2/5 afden oprindelige materiale-tykkelse hos emnet og ved den derefter fortsatte relative bevægelse forøges spaltebredden maksimalt til ca. halvdelen af den oprindelige materialetykkelse. Under 15 spaltens forflytning udad mod hylsterets cylindriske flade reduceres materialetykkelsen i emnevæggen under krystallisation af materiale i denne.

I endnu en udførelsesform for opfindelsen er dornen i formningsorganet udformet med en overgangsflade mel-20 lem to i hovedsagen rørformede yderflader med indbyrdes afvigende omkreds. Sædvanligvis har fladen med den største omkreds meget lille aksiallængde og savnes helt i visse anvendelser. Overgangsfladen danner formningsorganets trækorgan. Selv hylsteret er anordnet med en 25 overgangsflade mellem to i hovedsagen rørformede inderfla der med fra hinanden adskilt omkreds. Mellem hylsterets inderflader og overgangs flade på den ene side og dornens yderflader og overgangsflade på den anden side og med hylsteret og dornen i den stilling i forhold til hin-30 anden, som svarer til stillingen umiddelbart inden reduktion af materialetykkelsen i emnets overgangsområde påbegyndes, dannes derved et spalteformet rum, hvis omkreds ændrer sig i området for overgangsfladerne. Formningsorganet er endvidere anordnet med et modtageor-35 gan aksialt indstilleligt i forhold til hylsteret og

DK 161815B

16 dornen. Med emnet placeret i modtageorganet omslutter dette i det mindste et materialeområde i tilslutning til emnets bund. Under begyndelsesfasen af dornens ak-siale bevægelse mod emnets åbning følger hylsteret dor-5 nen i dens bevægelse, hvorved hylsteret under indeslut ning af materialei området nærmest emnets åbning mindsker omkredsen af emnet i nævnte område derved, at materialet indesluttes i den spalte, som dannes mellem hylsteret og dornen. Derved dannes i emnet i et materialeom- 10 råde med mindre omkreds end emnets materialeområde nær mest emnets bund foruden et overgangsområde mellem disse materialeområ.der. Stillingen fox overgangsområdet i forhold til emnets bund eller emnets åbningskant bestemmes af den aksiale indstilling af modtageorganet.

15 I endnu en udførelsesform for opfindelsen er dornen anordnet med et modhold, som er aksialt bevægeligt i forhold til dornen. Modholdets bevægelse er sammenkoblet med dornens bevægelse, så at modholdet ligger an mod emnets bund og fikserer emnet mod det i det foregå- 20 ende nævnte modtageorgan i det mindste under dornens bevægelse i forhold til hylsteret med det formål at reducere materialets tykkelse i overgangsområdet.

Opfindelsen beskrives nærmere under henvisning til tegningen, hvor 25 fig. la - f er principskitser visende et snit gennem et anlæg til krystallisation af materiale i et emne, fig. 2a - f er principskitser visende et snit gennem en alternativ udførelsesform for et anlæg til krystallisation af materiale i et emne, 1 fig. 3a - b viser principskitser af et snit gennem emnet netop, når materialeflydningen starter før dannelsen 17

DK 161 δ 15 B

af et båndformet materialeområde af krystalliseret materiale , fig. 4a - e viser et snit gennem et formningsorgan i på hinanden følgende formningsstillinger for krystalli-5 sation ved reduktion af materialetykkelsen for et emne, hvor åbningsdelens inderkreds forøges i forbindelse med emnets omformning, fig. 5a - e viser et snit gennem et formningsorgan i efter hinanden følgende formningsstillinger for krystal-10 lisation ved reduktion af materialetykkelsen i et emne, hvor åbningsdelens inderomkreds mindskes i forbindelse med emnets omformning.

I figurerne 1-3 anskueliggøres såvel fremgangsmåden ifølge opfindelsen til krystallisation af materiale 15 i væggen på et emne 10 som et principielt anlæg til en sådan krystallisation. Figurerne viser en udførelses-form af et anlæg, i hvilket materiale i det hovedsagen plane emne 10 omformes til en mellemform, i hvilken emnet har to sidelæns forskudte materialeområder, og 20 i hvilken materiale i det ene af disse materialeområder krystalliseres ved reduktion af materialetykkelsen.

Fig la - f viser et formings- og krystallisationsorgan 20, 21, 22, i det følgende benævnt formningsorgan, sammensat af en første del 20, en anden del 21 og et driv-25 og positioneringsorgan 22, i det fortsatte benævnt posi tioneringsorgan. Emnet 10 er helt eller delvis omsluttet af formningsorganet. Væskekanaler 200, 210 er anbragt til regulering af temperaturen for formningsorganets frøste del og anden del. Positioneringsorganet 22 er 30 udstyret med en afsats 220 til anlæg mod formningsor ganets første del 20 og med yderligere en afsats 221 til anlæg mod formningsorganets anden del 21, mens positi-

DK 161815B

18 oneringsorganets nedre del 222 er tilpasset til anlæg mod emnet 10. I det følgende anvendes udtrykkene nedre og øvre henholdsvis højre og venstre for at forenkle beskrivelsen, idet udtrykkene henviser til den oriente-5 ring af formningsorganet eller emnet, som er vist på figurerne. Den i figurerne valgte orientering er dog helt tilfældig. Dette gælder også orienteringen af formningsorganerne i fig. 4-5. Formningsorganets første del og anden del har mod hinanden vendte fladen Z01 10 og 211. De to flader har hver især et øvre lodret yder parti 202, 212 og et nedre lodret ydre parti 203, 213 parallelforskudt i forhold til hinanden ved hjælp af S-lignende overgang-sflader 204 og 214. De to S-lignen-de overgangsflader 204. 214 udgør omformningsorgan, som 15 ved den første dels 20 bevægelse i forhold til den an den del 21 først forskyder materiale i emnets nedre del sidelæns i forhold" til materiale i emnets øvre del og derefter ved den fortsatte relative bevægelse af formningsorganets dele 20, 21 reducerer materialetykkelsen 20 under forlængelse af emnet i delenes relative bevægel sesretning og med begyndelse i overgangsområdet mellem de sidelæns forskudte materialeområder. Parallelforskydningen af de øvre henholdsvis de nedre flader er endvidere valgt således, at et lodret plan udgørende fortsættelse 25 af det øvre yderparti 202 af formningsorganets første del har en afstand til det nedre yderparti svarende til materialetykkelsen af det krystalliserede materiale i en af emnet dannet præform 13. Positioneringsorganet 22 udgøres neden for den nederste af de to afsatse 222, 30 221 af en skive 223, hvis tykkelse stemmer overens med tykkelsen af emnet 10. Skiven udgør et afstandsorgan mellem formningsorganets øvre yderpartier 202, 212, som således har en indbyrdes afstand stort set overensstemmende med emnets materialetykkelse. Endvidere gælder, at et 35 lodret plan udgørende fortsættelsen af det nedre yderparti 203 af formningsorganets første del har en afstand til

DK 161815 B

19 det nedre yderparti 213 af formningsorganets anden del svarende til emnets materialetykkelse. Positionerings-organet 22, formningsorganets første del 20 og formningsorganets andel del 21 er forbundne med drivorgan 5 og lejret for lodret forskydning. Drivorganet og lejrin gen er vist i figurerne.

Fig. la - f og 3a viser streg for streg, hvorledes emnet 10a omformes til præformen 13. I fig. la er emnet 10 placeret mellem de to øvre yderpartier 202, 212 og ligger 10 an mod positioneringsorganets nedre del 222 af drivorganet forflyttes positioneringsorganet nedad, hvorved afsatsen 220, som ligger an mod formningsorganets øverste del 20 forflytter denne nedad i figuren, indtil positioneringsorganets ansats 221 slår an mod formningsorganets 15 anden del 21 (fig. le). Positioneringsorganets nedre del 222 forskyder samtidigt emnet nedad, hvorved dette omformes til dannelse af et øvre materialeområde 102 og et nedre materialeområde 103. De to materialeområder adskilles af et overgangsområde 104. Positioneringsorga-20 nets 22 leje er nu fikseret i forhold til formningsor ganets anden del. Af drivorganet forflyttes formnings-organets første del videre nedad, hvorved overgangsfladen 204 reducerer materialetykkelsen i overgangsområdet 25 104 i et båndlignende område 105 til en tilbagestående tykkelse svarende til den tykkelse, materialet opnår ved fri strækning til flydning. Herved krystalliserer materiale i det båndlignende område, og overgangszoner 106, 107 mellem ikke-krystalliseret og krystalliseret 30 materiale dannes. Under den fortsatte bevægelse af form ningsorganets første del forflyttes den nedre overgangszone 107 nedad i emnets materialeområde 103 under krystallisation af materialet i emnet og under reduktion af materialets vægtykkelse til en tilbagestående materiale-35 tykkelse svarende til den, materialet opnår ved fri strækning til flydning. Emnets øvre materialeområde

DK 161815 B

20 102 er efter positioneringsorganets ansats 221 har slået an mod formningsorganets anden del helt indesluttet af formningsorganet, hvorfor formen af det øvre materialeområde forbliver uændret under dannelse af overgangs-5 zonerne 106, 107 og den nedre overgangszones forflytning.

Fig. 2a - f svarer til de ovenfor beskrevne figurer la - f. Parallelforskydningen mellem de øvre yderpartier og de nedre yderpartier af formningsorganets første 10 del 20a og formningsorganets anden del 21a er dog større end i den udførelsesform, der er vist på la - f. Positioneringsorganet 22a er tilpasset denne større parallelforskydning. I det leje, hvor positioneringsorganets 22a venstre afsats 220a ligger an mod formningsorganets 15 første del, udgør fiositioneringsorganets 22a nederste del dels anlægsflade mod den øvre kant og mod venstre sideflade af emnet 10, dels en delflade 204'a i den S-lignende overgangsflade 204a i tilslutning til formningsorganets før-ste del.

20 Omformningen af emnet til dannelse af to sidelæns for skudte materialeområder 102a, 103a og derimellem beliggende overgangsområde 104a samt for krystallisation af materiale i. emnet er helt analog med det, der blev beskrevet i forbindelse med fig la - f.

25 Fig. 3a og 3b viser emnet 10c og lOg, når materialetykkelsen i det båndlignende område 105 eller 105a er reduceret til en tilbagestående tykkelse svarende til den tykkelse, materialet opnår ved fri strækning til flydning.

i 30 I ovenstående detaljerede beskrivelse i forbindelse med fig. 1 - 3 er det angivet, at materiale i et i hovedsagen plant emne omformes. Det ovenfor angivne bevægelses-

DK 161815B

21 skema for formningsorganets dele, oplysningerne om indbyrdes afstand, materialetykkelsen af krystalliseret eller ikke-krystalliseret materiale kan tilpasses også på emner af vilkårlig form. I det følgende beskrives tilpas-5 ning af opfindelsen til rørformede emner, hvor snittet vinkelret på aksialretningen har en vilkårlig form.

I fig. 4a - e vises snit igennem et mekanisk formnings-organ 49 for krystallisation af materialet i et rørformet emne. I figurerne er den venstre halvdel vist uden emne 10 eller præform og den højre halvdel med emne eller præ- form.

I figurerne vises et emne 30 i forskellige stadier 30a -b af formning til en præform 33. Emnet eller præformens indre flade har i figurerne henvisningtegn 300 eller 15 330 og de ydre flader betegnelserne 301 eller 331. I

fig. 4a - e genfindes et modtagehylster 43 omgivende et mmodhold 42, som i den øvre del er anordnet med en fordybning med en bundflade 420. Denne slutter an mod modtagningshylsterets inderflade 430, og sammen med 20 modtagningshylsteret danner bundfladen et koplignende modtageorgan til modtagelse af emnet 30a. Modholdet 42 er aksialt forskydeligt i forhold til modtagehylsteret 43 til indstilling af dybden af det koplignende modtageorgan. I det i figurerne viste udførelseseksempel 25 er der ved modholdet fikseret en central, i figuren nedadrettet aksel 425 med gevind, der virker sammen med et centralt hul 432 med gevind i modtagehylsteret 43. En møtrik 426 fikserer akslen 425 og dermed modholdet i den aksiale stilling i forhold til modtagningshy1-30 steret, til hvilket modholdet indstilles.

Modtagningshylsteret 43 omgives igen af et formningshylster 40, som med sin inderflade 402 slutter an mod mod-

DK 161815 B

22 tagningshyIsterets ydre flade 431.' FbrmniiigshyIsteret er udstyret med kanaler 407 for væske til transport af varmeenergi til eller fra formningshylsteret. Af et eller flere drivorganer (ikke vist på figurerne) 5 flyttes formningshylsteret aksialt i ferhold til det nævnte koplignende organ. Modtagningshylsterets inderfla-de 430 danner ved sin åbning en afrundet (konveks) åbningskantflade 434, som går over i formningshylsterets incférflade i tilslutning til formningshylsterets åbnings-10 kant. Denne har en konkav indermundingskantflade 404, som i den aksiale stilling, det koplignende modtagningsorgan indtager i forhold til formningshylsteret på fig.

4a, danner en fortsættelse af det koplignende organs åbningskantflade og sammen med denne danner en S-formet 15 indre mundingskantflade.

En dorn 41 er anordnet til aksial forskydning i forhold til såvel modtagningshylsteret 43, formningshylsteret 40 som modholdet 42 (drivorganerne er ikke vist på figurerne). I dornen er der anordnet væskekanaler til trans-20 portkanaler af varmeenergi til eller fra dornen. Dornen har endvidere en øvre del 416 med en i hovedsagen cylindrisk yderflade 413 og en nedre del 415 med en i hovedsagen cylindrisk yderflade 412, hvis omkreds er mindre end den øvre flades omkreds. Endvidere genfindes hos 25 dornen en overgangsflade 414, som danner overgangen mellem de to i hovedsagen cylindriske flader 412, 413, og har en form modsvarende formen af den i det foregående beskrevne S-formede indre åbningskantflade.

I tilslutning til modtagningshylsteret 43 og formnings-30 hylsteret 40 er der anbragt anslag 44, som samvirker med til aksial stil/ling indstillelige afstandsorganer 45 i tilslutning til dornen 41. I det i figurerne viste udførelseseksempel er afstandsorganerne indskruet i holdere 450 og fikseret i indstillet stilling ved hjælp

DK 161815B

23 af møtrikker 451.

Emnet 30a tilføres anordningen med modholdet 42, modtage-hylsteret 43 og formningshylsteret 40 i de aksiale stillinger som vist på fig. 4a. Emnet 30a kommer derved . 5 til stadighed at hvile mod bundfladen 420 i modholdets fordybning og omsluttes af modtagningshylsteret 43.

Af drivorganer og med bibeholdelse af indstilling af netop nævnte organ flyttes dornen 41 nedad i figuren og passerer med sin nedre cylindriske flade ind i emnet, 10 hvorved emnet 30a først fikseres mod bundfladen 420 og dens øvre del, hvorefter det trykkes ud ved påvirkning af dornens overgangsflade 414 og øvre cylindriske flade 413. Emnet opnår derved en øvre cylindrisk del 303 og nedre cylindrisk del 302, hvis omkreds er mindre 15 end den ø-v-re dels, idet der mellem de to dele dannes et overgangsområde 304 (jfr. fig. 4b). Ved dornens fiksering af emnet mod bundfladen 420 sikres, at overgangsområdet opnår rigtig placering i forhold til emnets åb-ni'ngskant eller bund. Dornens flytning i retning mod 20 modholdet, modtagningshylsteret og formningshylsteret ophører, når afstandsorganerne 45 møder anslagene 44.

Ved indstillingen af afstandsorganernes stilling opnås, at dornens flytning ophører, når det spalte lignende rum, som dannes mellem dornen 41 på den ene side og 25 formningshylsteret 40 og modtagningshylsteret 43 på den anden side har en bredde svarende til materiale-tykkelsen af det omformede emne 30b. Formningsorganets positioner svarer til de positioner, som i det foregående er beskrevet i forbindelse emd fig. lc og 2c. Hidtil 30 er der således kun sket en omformning af materialet i emnet, uden at materialet i emnet er forlænget i emnets aksialretning. Den forøgelse af omkredsen, som er sket i emnets øvre del, er normalt af så lille omfang, at den ikke medfører nogen mærkbar orientering af materia-

DK 161815B

24 j let i emnets omkredsretning.

Formningshylsteret 40 (jfr. fig. 4c) forskydes nu opad i figuren under bibeholdelse af dornens 41 afstand til modtagningshylsteret 43 og modholdet 42. Formningshylste-5 rets indre konkave åbningskantflade 404 nærmer sig der ved dornens 41 overgangsflade 414 og reducerer materialetykkelsen i emnets overgangsområde 304 til en værdi savrende til den tykkelse, materialet opnår ved fri j trækning til flydning. Herved krystalliseres materia- j 10 let i et båndliggende område 305 i overgangsområdet (jfr. figurerne ld, 2d, 3a, b), og overgangszoner 306, 307 omdannes til ved tykkelsesreduktion endnu ikke krystalliseret materiale.

Derefter forskydes formningshylsteret 40 af et driv- , 15 organ (jfr. fig. 4d) opad i figuren under reduktion af vægtykkelsen og dertil svarende forlængelse af emnet i dets aksialretning. Samtidig med reduktionen af materialetykkelsen i emnet øvre del krystalliseres materialet. Modholdet 42 og modtagelseshylsteret 43 deltager ikke 20 længere i emnets omformning og føres derfor nedad.

I visse udførelseseksempler fortsættes formningshylsterets bevægelse iforhold til dornen 41, indtil alt materiale i emnets øvre del har undergået tykkelsesreduktion (jfr. fig. 4e). Derved opnås en præform, hvor kun materia-25 le i præformens øvre del har undergået tykkelsesreduk tion og derfor opnået strækkrystallisation. Derefter fjernes præformen fra anlægget. Af den dannede præform formes en beholder, hvor åbning, hals, bryst og beholderkrop består af i beholderens aksialretning stræk-30 krystalliseret materiale. I den formede beholder har materialet i de nævnte dele en krystallisation, hvor den ved emnets omformning til præformen opståede stræk-

DK 161815B

25 krystallisation bidrager med ca. 10 - 17% af den totale krystallisation i beholdervæggens materiale. I andre udførelseseksempler udgør den dannede præform det ønskede slutprodukt.

5 I sådanne udførelseseksempler, hvor man ønsker en åbnings kant er ikke strækkrystalliseret materiale i den dannede præform, afbrydes formningshylsterets bevægelse, inden alt materiale i emn-ets øvre del har undergået tykkelses-reduktion. Materialet i åbningskanten termokrystallise-10 res derefter i visse udførelseseksempler for at danne en øvre ring af særligt stift materiale beregnet til f. eks. at skulle udstyres med en prop eller lignende.

I visse udførelseseksempler, fremfor hvor man ønsker at anvende allerede eksisterende udstyr, sprøjteformes et 15 emne med en mundingsdel forsynet med gevind, hvor emne væggen i området indtil mundingsdelen har en indre eller ydre overgangsflade til et materialeområde med mindre omkreds end området nærmest ovenfor. Området indtil åbningsdelen strækkrystalliseres ved anvendelse af den 20 i det foregående beskrevne teknik, hvorefter den dannede præform omdannes til en beholder ifølge konventionel blæsningsteknik.

I det foregående er beskrevet et antal udførelseseksempler for opfindelsen, i hvilke det klart fremgår, at 25 ' man inden for dennes ramme har mulighederne for stort set valgfri anbringelse af de materialeområder, som undergår strækkrystallisation og valgfri aksiallængde deraf.

I fig. 5a - e vises snit gennem en udførelsesform af et mekanisk formningsorgan 59 til krystallisation af 30 materiale i et rørformet emne. Figurerne viser omform- j 26

DK 161815B

ningsorganet i på hinanden følgende arbejdsstillinger i for krystallisation af materiale i emnet. Figurerne j er symmetriske omkring en lodret symmetrilinie. Den j venstre halvdel af figurerne viser apparatet uden emne j 5 60 eller præform 63 og den højre halvdel af apparatet med emne eller præform.

I figurerne vises også emne 60 i forskellige stadier 60a - d af omformning til præformen 63. Emnets indre I

flade har i figurerne henvisningsbetegnelsen 600, og 10 dets ydre flade har henvisningsbetegnelsen 601. For modsvarende flader af præformen 63 anvendes betegnelserne 630 eller 631.

I fig. 5a - e genfindes et modtagningshylster 52 med en inderflade 520, som danner et koplignende organ til 15 modtagelse af emnet 60a.

Ovenfor modtagelseshylsteret er anbragt en trækdorn 50, som i sin nedre del afsluttes af et modhold 507 med en ydre begrænsningsflade 508 med en form tilpasset mod emnets inderflade i den tillukkede del. Trækdornen 20 har en øvre del med en i hovedsagen cylindrisk yderflade 502 og en nedre del med en i hovedsagen cylindrisk yderflade 503 med en større omkreds end den øvre yderflades.

De to cylinderflader går over i hinanden ved hjælp af en overgangsflade 504. Modholdet 507 er aksialt forsky-25 deligt i forhold til trækdornen derved, at modholdet er fæstnet til den nedre del ved hjælp af en giidestang 505, som løber i en central, cylindrisk hulhed i træk-dornen. Et stoporgan 509 anbragt på giidestangen bestemmer slutstillingen for giidestangens nedadgående bevæ-30 gelse og dermed den nederste stilling for modholdet.

Trækdornen 50 omgives i det mindste i området for den nedre cylinderflades 503 øvre del, for overgangsfladen

DK 161815 B

27 504 og for den øvre cylinderflades 502 nedre del af et omformninghylster 51, hvis inderflade med trækdornens yderflader danner en spalte med en spaltebredde i alt væsentligt overensstemmende med vægtykkelsen af emnet.

5 Selv omformningshylsterets inderflade har således en øvre del med en i hovedsagen cylindrisk inderflade 512 og en nedre del med en i hovedsagen cylindrisk inderflade 513 med en større omkreds end den øvre inderflades.

De to cylinder flader går over i hinanden ved hjælp af 10 en overgangs flade 514.

Til omformningshylsteret 51 er endvidere fastgjort et fastholdeorgan 54, i hvilket giidestangens 505 øvre del er iskruet og fikseret ved hjælp af en møtrik. Denne opbygning medfører, at modholdets 507 afstand til omform-15 ningshyIsteret 51 og specielt til dets overgangsflade 514 er indstillelig. Den viste opbygning udgør kun et eksempel på, hvorledes en sådan regulerbar indstilling af afstanden mellem modholdet 507 og omformningshylsteret 51 kan tilvejebringes. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Omformningshylsteret 51 er lejret i glideorganer (ikke 2 vist på figurerne), langs hvilke omformningshylsteret 3 med fastgjort giidestang 505 og på giidestangen anbragt 4 modhold 507 forskydes i omformningshylsterets aksial- 5 retning til og fra en stilling (jfr. fig. 5b), i hvilken 6 omformningshylsteret ligger an mod modtagningshylsteret 7 52, og hvor der mellem trækdornens nedre cylindriske 8 flade 50 3 og modholdets ydre begrænsnings flade 508 på 9 den ene side og modtagningshylsterets inderflade 520 10 på den anden side dannes en spalte med en bredde i hoved- 11 sagen i overensstemmelse med materialetykkelsen af emnet 60. Den nævnte spalte er i tilslutning til og går over i den tidligere beskrevne spalte mellem trækdornen 50 og omformningshylsteret 51.

DK 161815B j 28 På fig. 5c og 5d vises en udføre Ises form for det mekaniske formningsorgan, hvor modtagelseshylsteret 52 består af en i hovedsagen cylindrisk hylsterdel 522 og en inden i denne beliggende bunddel 523 med en skålformet øvre 5 begrænsnings flade passet mod formen af emnets bundtilslut ning. Ved hjælp af justerskruer 524 indstilles bunddelen i aksialretningen i forhold til den cylindriske hylsterdel 522 og dermed i forhold til omformningshylsteret 51, når dette slutter an mod modtagningshylsteret 52. Såvel 10 omformningshylsteret som trækdornen 50 er forsynet med kanaler 516 eller 506 til transport af væske til tilførsel og/eller bortførsel af varmeenergi fra hylsteret eller trækdornen. For ikke unødigt at komplicere figurerne er kanalerne kun vist på figurerne 5c og 5d.

15 Til omformning af et emne 60a til en præform tilføres ! * i emnet til modtagelseshylsteret 52 (jfr. fig. 5a), hvorefter trækdornen 50 og modholdet 507 af drivorganer j (ikke vist på figurerne) forskydes i retning mod modtagningshylsteret til en stilling, hvor emnet er modholdet 20 507 fikseres mod modtagningshylsterets bunddel 523, og hvor trækdornens 50 overgangsflade 504 indtager en position, som ved emnets fortsatte omformning bestemmer, hvor emnets overgangsområde 604 dannes. Omformningshylsteret 51 forflyttes derefter af drivorganer til anlæg 25 mod modtagningshylsteret 52, hvorved emnets øvre del omsluttes af omformningshylsterets nedre inderflade 513, og derved krænger omformningshylsterets overgangs-flade 514 ved omformningshylsterets fortsatte bevægelse materialet ind i emnets øvre del i den spalte, som gen-30 findes mellem omformningshylsterets øvre inderflade 512 og trækdornens øvre cylinderflade 502 (jfr. fig.

5b). Ved indkrængningen opnår emnet et øvre i hovedsagen cylindrisk materialeområde 602 med en mindre omkreds end emnets nedre i hovedsagen cylindriske materialeom

DK 161815B

29 råde 603. De to materialeområder er adskilt af overgangs-området 604. Formningsorganets positioner svarer til de positioner eller stillinger, som er beskrevet i det foregående i forbindelse med fig. 1c og 2c.

. 5 Af drivorganer (ikke vist på figurerne) forskydes (jfr.

5c) trækdornen derefter opad i figuren, hvorved materiale-tykkelsen i et båndlignende område 605 i overgangsområdet mellem emnets øvre cylindriske parti 602 og emnets nedre cylindriske parti 603 reduceres til en tykkelse svaren-10 de til den tykkelse, materialet opnår ved fri strækning til flydning. Herve-d krystalliseres materialet i det båndlignende område, og overgangszoner 606, 607 dannes mellem materiale med uforandret materialetykkelse og krystalliseret materiale. Under trækdornens fortsatte 15' aksiale forskydning i forhold til omformningshylsteret 51 forskydes den øvre overgangszone 607 opad i figuren under samtidig forlængelse af emnet i dets aksialretning og under krystallisation af materialet i emnets indkræn-gede øvre materialeområde. Under emnets krystallisation 20 bibeholdes emnets gennem indkrængningen opnåede ydre diameter uforandret.

Når tykkelsesreduktionen og dermed krystallisationen er afsluttet for alt materialet i emnets øvre del (jfr. fig. 5e) er der således dannet en præform med en nedre 25 del af materiale, som ikke har opnået nogen strækkrystal lisation, og med en øvre del bestående af materiale, som har opnået en sådan krystallisation.

I tilslutning til fig. 4 - 5 er råemnet vist med en lukket bunddel. Den beskrivende teknik er dog også an-30 vendelig på rør, der er åbne i begge ender. Jfr. f.

eks. udføre Ises formen ifølge fig. 4, hvor emnets bundtillukning ikke medvirker under omformnings- og kry- i DK 161815B j | 30 j stallisationsforløbet, men udgør et middel til at placere emnet i den rækkefølge i omformnings- og krystallisationsorganet .

I beskrivelsen af figurerne 4 - 3 er anvendt udtrykkene 5 cylindrisk form, cylindrisk flade, diameter etc., som allerede påpeget er opfindelsen dog anvendelig på rørformede emner, såvel åbne som lukkede, med vilkårlige, f. eks. kvadratiske, rektangulære, flerkantede tværsnit eller tværsnit med en bugtet afslutning eller åben begræns-10 ning etc.

Stillingen for overgangsområdet 304, 604 mellem de i forhold til hinanden sidelæns forskudte materialeområder 302, 602 eller 303, 603 kan stort set vælges vilkårligt i det forformede emnes aksialretning. Dette giver også 15 mulighed for efter behov at overføre materiale fra det j nærmest bundtilslutning beliggende område 302 til bunden j i den beholder, som formes af præformen.

Med tilvejebringelsen af det båndlignende område med 503, 605 af krystalliseret materiale og ved den fortsat-20 te krystallisation af emnets materiale ved forskydning af overgangszonerne 106, 107; 306, 307; 606, 607 må materialets temperatur ikke overstige en maximal værdi.

For at opnå dette holdes i det mindste de flader af formningsorganet, som ligger an mod materialet i over-25 gangszonerne og/eller krystalliseret materiale ved en temperatur under 125 °C og fortrinsvis ved en temperatur mellem 70 og 105 °C.

Det har overraskende vist sig, at den ønskede virkning opnås, selv når afstanden mellem formningsorganets første 30 dele 20, 40, 50 og formningsorganets andre dele 21, 41, 51 ved forskydning af overgangszonen er mindre end den tykkelse, materialet ville opnå ved fri strækning

DK 161815B

31 til flydning. Der dannes således selv i dette tilfælde strækkrystalliserede materialeområder i forbindelse med reduktion af materialetykkelsen.

I samtlige beskrevne udførelsesformer for opfindelsen 5 er med rørformede emner overgangsområdet og overgangs- zonerne opnået ved omformning af emnet i en øvre del, som tilslutter emnets åbning. Det har imidlertid overraskende vist sig muligt i visse ud føre Ises former for opfindelsen at tilvejebringe overgangsområdet og overgangs-10 zonerne ved reducering af omkredsen af den nederste del (bunddelen) af emnet. Derefter sker strækning og krystallisationen af materialet ifølge den allerede beskrevne teknik. Specielt for præforme med stor aksial-længde er det øjensynligt, at det er af stor fordel 15 at tilvejebringe overgangsområdet ved omformning af emnets nedre del.

Claims (9)

1. Fremgangsmåde til fremstilling til et legeme (13, 33, 63), fortrinsvis en rørformet præform, af strækbart, termoplastisk formstof, især polyethylenterephthalat, udgående fra et råemne (10, 30, 60) med en væg af et 5 hovedsageligt amorft materiale, fortrinsvis et rørfor met råemne, kendetegnet ved, at der i råemnet (10, 30, 60) dannes et trin, der på tværs strækker sig hen over råemnets væg, og som med et overgangsområde (104, 304, 604) skiller et første materialeområde (102, 10 302, 602) i råemnet med et til siden i råemnevæggens tykkelsesretning i forhold til materialeområdet forsat andet materialeområde (103, 304, 603), at materialet j i overgangsområdet (104, 303, 604) inden for en bånd-formet zone (105, 305, 605) reduceres ned til en tykkel-15 se, der størrelsesordensmæssigt svarer til tykkelsen ved monoaksial, fri trækning af råemnet (10, 30, 60) under i øvrigt tilsvarende betingelser, hvorved dér dannes overgangszoner (106, 107; 306, 307; 606, 607) til det amorfe materiale, af hvilke zoner mindst én 20 omplaceres i længderetningen ved indvirkning af ydre trykkræfter på overgangszonerne under mindskelse af emnets vægtykkelse, indtil denne størrelsesordensmæssigt svarer til en tykkelse hidrørende fra emnets monoaksiale frie trækning indtil flydepunktet, og under samtidig 25 forlængelse af emnet (10, 30, 60).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de ved det i råemnet dannede trin på den ene side af råemnet virkende trykkræfter angriber i en mindste sideværts afstand til de på den anden side af rå- 30 emnete virkende trykkræfter, der i størrelsesordenen tilnærmelsesvis svarer til den tykkelse, som materialet ville antage ved monoaksial fri strækning tilflydning. DK 161815B

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendeteg-n e t ved, at dannelsen af trinnet i det fortrinsvis rørformede og i den ene ende lukkede råemne sker under opretholdelse af i hovedsagen amorft struktur. 5.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at dannelsen af trinnet foregår ved sprøjtestøbning af råemnet.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at omformningen ved anvendelsen af polyethylen- 10 terephthalat sker ved en temperatur på under 125 °C, fortrinsvis ved 70-105 °C.

6. Anordning til brug ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1-5 til fremstilling af et rørformet legeme (33, 63) ud fra et rørformet råemne, kendete g- 15 net ved, at anordningen omfatter en ydre kappe eller et hylster (40, 51) og en indre koaksialt med kappen anordnet dorn (41, 50), at kappen og dornen udviser henholdsvis to i længderetningen efter hinanden beliggende ved en overgangszone forbundne områder med for- 20 skellig diameter, hvorved dornen er bevægelig i forhold til kappen først i retning mod overgangszonen og efter passage af denne videre bort fra overgangszonen, idet den snævreste i disse områder dannede spalte mellem kappe og dorn tykkelsesmæssigt er tilnærmelsesvis lig 25 med en tykkelse af materialet ved monoaksial fri stræk ning af råemnet indtil flydning.

7. Anordning ifølge krav-6, kendetegnet ved, at der i kappen er indsat et optageorgan (42) til understøtning af det rørformede råemne i aksial retning, 30 og som er bevægelig i akseretningen i forhold til kap pen og dækker det ved den lille indre diameter af kappen beliggende område, og hvis frie ende kommer til DK 161815B at ligge an mod kappens overgangszone (fig. 4a-4c).

8. Anordning ifølge krav 6, kendetegnet ved, at der ved kappen kan anbringes et optageorgan (52) til understøtning af det rørformede råemne i aksial 5 retning, hvis indre diameter svarer til det udad mun dende område med større indre diameter af kappen (fig. 5a-5c).

9. Anordning ifølge krav 8, kendetegnet ved, at koaksialt med dornen findes en mod dornen rettet 10 modholder (507) til fiksering af råemnet i optageorga net (52), hvilken modholder (507) er bevægelig i forhold til dornen. i i i