DK161753B

DK161753B - Arrangement til opvarmning af et varmekrympeligt roer

Info

Publication number: DK161753B
Application number: DK250683A
Authority: DK
Inventors: Toshiaki Kakii; Yuichi Toda; Koichiro Matsuno; Yuichi Usui; Michito Matsumoto
Original assignee: Sumitomo Electric Industries; Nippon Telegraph & Telephone
Priority date: 1982-06-04
Filing date: 1983-06-02
Publication date: 1991-08-12
Also published as: HK104388A; DK250683A; US4526732A; EP0096550A1; DK161753C; JPS58212915A; DK250683D0; KR840004884A; KR860000580B1; CA1213116A; EP0096550B1; AU569471B2; AU1530583A; DE3372190D1

Description

i

DK 161753 B

Opfindelsen angår et arrangement til opvarmning af et varmekrympeligt rør med henblik på krympning af dette rør, når det f.eks. anvendes til forstærkning af splejsningen mellem optiske fibre eller lignende ledere.

5 Man har anvendt forskellige apparater til opvarm ning af et varmekrympeligt rør med henblik på krympning af dette rør, eksempelvis for at beskytte splejsningen mellem optiske fibre.

Hvis der holdes luftbobler tilbage i mellemrummet 10 mellem de sammensplejsede dele af fibrene og rørets in-derflade, forekommer der store optiske transmissionstab ved splejsningen. Det er derfor nødvendigt at sørge for, at rørets inderflade ligger tæt an mod de sammensplej-sede dele, således at luftboblerne fjernes fuldstændigt.

15 Til dette formål kan man, efter at have dækket sammensplejsningen med et varmekrympeligt rør, først opvarme den centrale del af røret, hvorved dets inderflade bringes i tæt anlæg mod splejsningen, således at der ved denne ikke længere er luftbobler, hvorpå varmen progres-20 sivt påføres de modstående ender af røret, hvorfra luftboblerne fjernes.

I det tilfælde, hvor der - som det senere forklares under henvisning til fig. 1 - som varmelegeme anvendes varmetråde, anvender man sædvanligvis en opstilling, 25 hvor tre i længderetningen adskilte varmetråde placeres langs det varmekrympelige rør, der dækker splejsningen, således at den midterste varmetråd aktiveres først for at bevirke krympning af den centrale del af røret til tæt anlæg mod splejsningen for herved at fjerne luftbob-30 lerne derfra, hvorefter krympningen progressivt bringes til at vandre frem fra den centrale del til de modstående ender af røret ved hjælp af et tidsstyret system, således at hele røret får tæt anlæg mod splejsningen, og luften fjernes helt. Den konventionelle metode kræver derfor 35 ikke alene tre separate varmetråde, men også tre tempe-raturstyreorganer, såsom termistorer, hvorfor der opstår 2

DK 161755B

forskellige ulemper ved, at styrekredsen bliver indviklet, at der kræves yderligere komponenter, og at der skal yderligere omkostninger til af det fornødne apparat.

Fra DE-A1-2 845 039 kender man et arrangement til 5 opvarmning af et varmekrympeligt hylster. Dette arrangement anvender én enkelt varmespole, der har konstant var-metæthed over hele sin længde.

Opfindelsen giver anvisning på et arrangement af denne art, hvor de ovenfor nævnte ulemper er afhjulpet, 10 og med henblik herpå er et arrangement til opvarmning af et varmekrympeligt rør, begyndende ved en central del af røret frem til de modstående ender af røret ifølge opfindelsen ejendommeligt ved, at det omfatter ét enkelt lineært varmelegeme i form af en spole, hvor stigningen 15 i spolevindingerne varierer over spolens længde således, at der er størst varmeeffekt fra den centrale del af varmelegemet.

Med dette arrangement er der således en lille stigning mellem trådvindingerne og dermed en stor varme-20 tæthed i den centrale del af legemet, medens der er større stigning og mindre varmetæthed ved de modstående ender, således at det først er den centrale del af røret, der opvarmes kraftigt, hvorpå den kraftige opvarmning progressivt forplanter sig til de modstående ender, hvor-25 ved den centrale del af krymperøret krymper først, og rørets inderflade bringes i tæt anlæg mod de sammensplejsede dele af de optiske fibre, og luftboblerne tvinges ud mod de modstående ender. Temperaturstigningen forplanter sig til de modstående ender af krymperøret med en 30 vis tidsforsinkelse, således at tætslutningen til fibrene progressivt vandrer fra den centrale del af røret til enderne, hvorved luftboblerne fjernes fra enderne af røret.

Ud fra den samme grundtanke angår opfindelsen 35 også et arrangement til opvarmning af et varmekrympeligt rør, begyndende ved en central del af røret frem til de

DK 161753 B

3 modstående ender af røret, der ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at det omfatter ét enkelt lineært varmelegeme, der i hovedsagen er savtakformet med varierende savtakstigning over legemets længde således, at 5 der er størst varmeeffekt fra den centrale del af varmelegemet.

For begge disse grundudformninger af arrangementet ifølge opfindelsen kan man med ét enkelt varmelegeme og én enkelt styrekreds opnå den ønskede fordeling af 10 varmeeffekten.

Ved udtrykket lineært varmelegeme skal her forstås et varmelegeme af aflang form, f.eks. en skrueviklet, bukket eller savtakformet varmetråd eller et aflangt rør, gennem hvilket der føres en overopvarmet damp-15 strøm, eller en gas med høj temperatur eller et smeltet metal med lavt smeltepunkt og høj temperatur.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til den skematiske tegning, hvor fig. 1 viser et sidebillede af et konventionelt 20 varmelegeme til opvarmning af et varmekrympeligt rør til brug ved forstærkning af sammensplejsningen mellem optiske fibre, fig. 2 et sidebillede til illustrering af en fremgangsmåde ifølge opfindelsen til opvarmning af et varme-25 krympeligt rør, der anvendes til forstærkning af sammensplejsningen mellem optiske fibre, hvilket varmelegeme anvender en skrueviklet tråd, fig. 3 et billede, der viser en ændret udførelsesform for den i fig, 2 viste varmetråd, og 30 fig. 4 og 5 yderligere udførelsesformer for den i fig. 2 viste varmetråd.

En udførelsesform for opfindelsen skal nu beskrives nærmere ved et eksempel på anvendelse til beskyttelse af sammensvejsede optiske fibre. Til sammenligningsformål 35 viser fig. 1 et eksempel på kendt teknik, idet fig. 1 viser et sidebillede af et arrangement, hvor en sammen-

DK 161753 B

4 splejsning 1 mellem optiske fibre er dækket af et var-iaekrympeligt rør 2. Ved 3 betegnes de optiske linier, hvoraf en del som antydet ved punkteret streg er dækket af røret, hvorfra fibrene strækker sig ud. X denne udfø-5 relsesform består varmelegemet af tre separate varme-tråde 4, 5 og 6, der er beliggende efter hinanden i længderetningen af krymperøret 2, og hvor den centrale varmetråd 4 opvarmes først for at bringe den centrale del af krymperøret 2 til at krympe og slutte sig tæt 10 til fibersammensplejsningen 1. Derefter opvarmes de to sideliggende varnetråde 5 og 6 for at bringe krympningen til at vandre udad på grund af tidsforsinkelsen i opvarmningen fra den centrale varmetråd og fra de sideliggende varmetråde, således at luftboblerne mellem 15 inderfladen på krymperøret og de optiske fibre fjernes.

Det konventionelle udstyr har imidlertid forskellige u-lemper, såsom f.eks. et øget antal bestanddele til dannelse af udstyret, en indviklet udformning af udstyret, osv.

20 Fig. 2 viser en udførelsesform ifølge opfindelsen, hvor en kontinuerlig varmetråd er således udformet, at vindingerne ligger tæt op ad hinanden i den centrale del og mindre tæt ved enderne, hvilket varmelegeme anvendes til opvarmning af genstanden på samme måde som i det fo-25 regående eksempel. Forsyningsenergien overføres ensartet gennem denne varmetråd. Sædvanligvis anvendes der en elektrisk forsyning, og det aflange varmelegeme består af modstandstråd. I overensstemmelse med fremgangsmåden ifølge opfindelsen er det den centrale del af krymperøret 30 i nærheden af fibersammensplejsningen, der først opvarmes og herved bringes til at slutte sig tæt til de optiske fibre ved sammensplejsningen, hvorved luftboblerne tvinges udad i retning mod enderne af røret. Da varme-trådens vindinger her ligger tæt op ad hinanden og fjer-35 nere fra hinanden ved enderne, vil temperaturstigningen gradvis vandre fra den centrale del til de modstående

DK 161753 B

5 ender af røret, hvorved luftboblerne progressivt tvinges ud til enderne af røret, hvorved hele krymperøret bringes til at slutte sig helt tæt til de optiske fibre, selv om der kun anvendes en enkelt varmetråd.

5 Fig. 3 viser et andet eksempel på udformningen af varmetråden, der i dette tilfælde omfatter en central del, hvor der er stor tæthed og mange vindinger, og to endestykker, der begge ligger i en vis afstand fra den centrale del, og begge har et mindre antal vindinger.

10 Eksempelvis kan den sammensplejsede del af de optiske fibre, der skal beskyttes, have en længde på ca. 60 mm, og varmetråden kan have omtrent den samme længde som den beskyttede del, idet den centrale del med de tæt op ad hinanden beliggende vindinger har en længde på 20-30 15 mm, medens de modstående ender, hvor vindingerne ikke ligger så tæt op ad hinanden, hver har en længde på 5-10 mm, hvorhos adskillelsen mellem den centrale del og endestykkerne er på 5-10 mm.

Hvis man anbringer en temperaturjusterende termistor 20 ved den centrale del af varmetråden, og hvis overfladetemperaturen på røret justeres på 160°C, kan man konstatere, at der en temperaturgradient, idet temperaturen ved de modstående ender er på 130°C. Hvis man i denne situation anvender et krymperør af transparent materiale, 25 kan man konstatere, at rørets inderflade ligger tæt an mod de optiske fibre, og at denne tætslutning begynder i den centrale del af røret og vandrer ud fra den centrale del i retning mod de modstående ender, således at luftboblerne presses ud fra de modstående ender af røret.

30 Hvis man for eksempel forøger temperaturen ved den centrale del op til 190°C, konstaterer man, at temperaturen ved de modstående ender vokser op til ca. 160°C, og man konstaterer en effektiv krympning, en effektiv tætslutning og en effektiv beskyttelse ved enderne.

35 Til bedre krympning af røret kan varmetråden vik les om en metalfolie, f.eks. alu-folie.

Claims

1. Arrangement til opvarmning af et varmekrympe- ligt rør (2), begyndende ved en central del af røret frem til de modstående ender af røret, kendetegnet ved, at det omfatter ét enkelt lineært varmelegeme (7, 8, 9) i form af en spole, hvor stigningen i spolevindin-15 gerne varierer over spolens længde således, at der er størst varmeeffekt fra den centrale del (7) af varmelegemet .

2. Arrangement til opvarmning af et varmekrympe-ligt rør (2), begyndende ved en central del af røret 20 frem til de modstående ender af røret, kendetegnet ved, at det omfatter ét enkelt lineært varmelegeme (7, 8, 9), der i hovedsagen er savtakformet med varierende savtakstigning over legemets længde således, at der er størst varmeeffekt fra den centrale del (7) af 25 varmelegemet.

3. Arrangement ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at varmeeffekten varierer kontinuert fra den centrale del (7) til enderne (8, 9) af varmelegemet .

4. Arrangement ifølge krav 1 eller 2, kende tegnet ved, at varmeeffekten er relativ høj i den centrale del af varmelegemet (7, 8, 9) og relativt lav ved varmelegemets ender, og at varmelegemet mellem sin centrale del og sine ender har zoner, der afgiver meget 35 lav varmeeffekt. DK 161753 B

5. Arrangement ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved midler til detektering af varmelegemets (7, 8, 9) temperatur.