DK160485B

DK160485B - Fremgangsmaade til fremstilling af arylglyoxylsyrer

Info

Publication number: DK160485B
Application number: DK344679A
Authority: DK
Inventors: Helmut Fiege; Karlfried Wedemeyer
Original assignee: Bayer Ag
Priority date: 1978-08-19
Filing date: 1979-08-17
Publication date: 1991-03-18
Also published as: HU181655B; EP0008699B1; DK160485C; CS209932B2; IL58061A0; BR7905306A; EP0008699A1; DE2960129D1; JPS636538B2; US4221719A; JPS5528989A; IL58061A; DE2836327A1; DK344679A

Description

DK 160485 B

Den foreliggende opfindelse angår en særlig fremgangsmåde til fremstilling af arylglyoxylsyrer med den almene formel Ar-CO-COOH ved oxidation af arylethan-l,2-dioler med den almene formel 5

Ar-CH-CHo

I I

OH OH

i hvilke formler Ar betyder en eventuelt substitueret aryl-10 gruppe, og denne fremgangsmåde er ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del anførte.

Arylglyoxylsyrer er værdifulde mellemprodukter i den organiske syntese, f.eks. ved fremstillingen af plantebeskyttelsesmidler.

15 Oxidationen af phenylethan-l,2-diol til phenylglyoxyl- syre kan formelt forløbe over de følgende mellemtrin, jfr.

Rodd's Chemistry of Carbon Compounds, Vol. Ill, Part E, 2. oplag (1974), side 71 ff.: 20 /—λ

/o)-CHOH-CH2OH

Phenyiethan-l,2-diol

<^o)-co-ch2oh <£> -CKCH-CKO

2 5

Benzoylmethanol MandelsyreaIdehvd „ J „1

<^O)-C0-CH0 /oVcHOH-COCH

Phenylglyoxal Mandelsyre 30 /qVco-cooh

Phenylglyoxylsyre 35

Enhver af disse forbindelser er strukturelt prædestineret til talrige sidereaktioner, især til oxidative spaltninger (til benzaldehyd, benzoesyre, formaldehyd, myre-

DK 160485B

2 syre og/eller CO2) . Muligheden for i ét trin at komme selektivt til phenylglyoxylsyre ved oxidation af phenyl-ethan- 1.2- diol er således yderst ringe. Dette bekræftes af de fra litteraturen kendte resultater: medens mandelsyre - omend 5 kun i dårligt udbytte - kan oxideres til phenylglyoxylsyre, jfr. Organic Synthesis, Coll. Vol. I, 2. oplag, 1956, side 241-245, fører oxidationen af phenylethan-l,2-diol med kali-umpermanganat næsten fuldstændigt til benzoesyre, jfr. J.

Am. Chem. Soc., 35, 54-68 (1913). En i det væsentlige oxi-10 dativ spaltning indtræder også ved oxidation af phenylethan- 1.2- diol med chromsyre, kaliumhexacyanoferrat (III), sølv-oxid, brom (jfr. ovenstående citat) eller ved oxidationen med nikkelperoxid, jfr. Chem. Pharm. Bull, (Tokyo), 12, 403-407 (1964), med kaliumperiodat, jfr. Talanta, 23., 237- 15 239 (1976), eller med blytetraacetat, jfr. Rodd's Chemistry of Carbon Compounds, Vol. Ill, Part E, 2. oplag, side 74 (1974). Med salpetersyre bliver oxidationen stående på ben-zoylmethanol-trinnet under milde betingelser, men under skærpede, teknisk set lidet attraktive betingelser konsta-20 teres der kvalitativt benzoylmyresyre ved siden af benzoesyre, jfr. Liebigrs Annalen der Chemie, 216. 313 (1883) og Ber. Dtsch. Chem. Ges., 10., 1488 (1877). Ved elektrokemisk oxidation af phenylethan-1,2-diol kunne der selv under de gunstigste betingelser (platinerede platinanoder) kun fås 25 phenylglyoxylsyre i underordnede mængder (ved siden af mandelsyre, benzoesyre, myresyre og C02), jfr. Ann. Acad. Sci.

Fenn. (A) 39., nr. 11 (1934), side 63.

Der kendes således ingen fremgangsmåder, der tillader en selektiv oxidation af phenyl ethyl en-1,2 -glycol til phenyl-30 glyoxylsyre under teknisk interessante betingelser.

Det har nu ifølge opfindelsen vist sig, at der fås arylglyoxylsyrer med den allerede angivne almene formel i særdeles højt udbytte og med udmærket renhed, når man gennemfører oxidationen med elementært oxygen (02) i ren ufor-35 tyndet form eller i form af en gasblanding, der ved siden af andre gasser indeholder elementært oxygen (02), i vandigt-

DK 160485 B

3 alkalisk medium i nærværelse af platinmetal-katalysatorer og samtidig nærværelse af bly og/eller bismuth og/eller oxider eller salte deraf som aktivatorer ved temperaturer op til reaktionsblandingens kogepunkt.

5 Arylethan-l,2-diolerne (I) kan foreligge på R-, S- eller på (±)-formen. Også blandinger af forskellige aryl-ethan-1,2-dioler kan anvendes til oxidationen.

Det må på baggrund af den kendte tekniks stade betegnes som udtalt overraskende, at den ellers gængse oxida-10 tive spaltning under den her omhandlede fremgangsmådes betingelser i vid udstrækning udebliver, og at det på teknisk enkel måde lykkes at omdanne arylethan-1,2-dioler, f.eks. phenylethan-l,2-diol (phenylethylen-1,2-glycol) til aryl-glyoxylsyrer, f.eks. phenylglyoxylsyre, i særdeles højt 15 udbytte og med høj renhed, altså på højselektiv måde.

Herudover udviser fremgangsmåden ifølge opfindelsen en række yderligere fordele: som oxidationsmiddel anvendes der således oxygen, der står til almindelig rådighed, er billigt og ikke fører til miljøbelastende oxidationsmiddel-20 følgeprodukter. Som følge af den høje selektivitet dannes der færre biprodukter, som skal fraskilles og uskadeliggøres.

Dette betyder samtidig, at man undgår spild af værdifulde råstoffer. Det er også forbundet med tekniske fordele, at reaktionsbetingelserne tillader en god varmebortførsel, at 25 pH-værdien i reaktionsmediet også muliggør gennemførelsen af reaktionen i stålapparaturer, og at oxidationen kan styres godt gennem oxygenoptagelsen.

Anvendes der phenylethylen-1,2-glycol som udgangsforbindelse, kan reaktionsforløbet gengives summarisk ved det 30 følgende formelskema: 0 <g>-CH-CK2 + i,5 o2 <g>-£-ccc:-: + 2 h2o CH CH + aktivator] 35

DK 160485 B

4

De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen som udgangsstoffer anvendte arylethan-1,2-dioler er alment defineret ved formlen (I). I denne formel betyder Ar fortrinsvis phenyl. Gruppen Ar kan endvidere betyde substitueret aryl, 5 idet følgende substituenter fortrinsvis kommer på tale: alkyl, fortrinsvis med 1-6 C-atomer; cycloalkyl, fortrinsvis med 3-6 C-atomer; aryl, fortrinsvis phenyl; aralkyl, fortrinsvis benzyl; alkoxy, fortrinsvis med 1-6 C-atomer; cyclo-alkoxy, fortrinsvis med 3-6 C-atomer; aryloxy, fortrinsvis 10 phenoxy; hydroxy; carboxy og/eller halogen, især fluor, chlor og/eller brom, samt methylendioxygruppen. Når arylgrup-pen er en phenylgruppe, befinder substituenterne sig fortrinsvis i 3-, 4- og/eller 5-stilling.

De som udgangsforbindelser nødvendige arylethan-1,2-15 dioler med formlen (I) er i og for sig kendte eller kan fremstilles ved kendte metoder. Således kan phenylethylen- 1.2- glycol f.eks. fremstilles ved hydroxylering af styren med hydrogenperoxid, jfr. Helv. Chim. Acta, 50# 319-321 (1967), eller ved hydrolyse af styrenoxid. Med hensyn til 20 yderligere metoder kan der henvises til Rodd's Chemistry of Carbon Compounds, Vol. Ill, Part E, 2. oplag, side 72 ff.

(1974).

Ved "vandigt-alkalisk medium" skal der forstås, at reaktionsblandingen reagerer alkalisk, dvs. udviser en pH-25 værdi større end 7. Med fordel tilsættes der alkali således, at der pr. mol arylethan-1,2-diol, der skal oxideres, tilsættes 0,3-5, fortrinsvis 0,5-3 ækvivalenter alkali. Det foretrækkes især at anvende ca. 0,9 til ca. 2 ækvivalenter alkali pr. mol arylethan-1,2-diol, der skal oxideres.

30 Det anvendte alkali kan sættes til opløsningen eller suspensionen af arylethan-1,2-diolen i vand, eller arylethan- 1.2- diolen kan opløses eller suspenderes i alkaliopløsningen.

Som alkali anvendes der fortrinsvis hydroxider eller carbonater af natrium eller kalium.

35 Koncentrationen af de organiske forbindelser i den vandigt-alkaliske reaktionsopløsning vælges i almindelighed

DK 160485 B

5 således, at såvel arylethan-1,2-diolen som den dannede aryl-glyoxylsyre foreligger opløst under reaktionsbetingelserne. Eventuelt sættes arylethan-1,2-diolen til oxidationsblandingen portionsvist, eventuelt sammen med en del af det anvendte 5 alkali. Slutkoncentrationer af organiske forbindelser i reaktionsblandingen på 5-30 vægtprocent har vist sig at være hensigtsmæssige.

Under den omhandlede fremgangsmådes betingelser kan der iagttages en oxidationsvirkning ved alle temperaturer, 10 ved hvilke der foreligger en flydende fase. Tilsvarende rækker den mulige reaktionstemperatur fra størkningspunktet til reaktionsblandingens kogepunkt. Fortrinsvis arbejdes der i temperaturområdet fra 10 til 100“C.

Ved "platinmetaller", som anvendes som katalysatorer 15 ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, skal der forstås de kemisk nært beslægtede, i naturen for det meste sammen forekommende metaller platin, palladium, rhodium, iridium, ruthenium og osmium. Det foretrækkes at anvende platinmetallerne platin og palladium, især platin.

20 De som katalysatorer anvendte platinmetaller kan sættes til reaktionskomponenterne i meget forskellig form, f.eks. i elementær, dvs. metallisk form, f.eks. som såkaldt "sort", i kombination med andre platinmetaller, eller i form af forbindelser, f.eks. som oxider, eller i form af 25 andre forbindelser.

Platinmetallerne kan være anbragt på en bærer. Egnede som bærere er f.eks. aktivt kul, grafit, kiselgur, kiselgel, spineller, aluminiumoxid, asbest, calciumcarbonat, magnesium-carbonat, bariumsulfat eller organiske bærermaterialer. Det 30 har især vist sig hensigtsmæssigt at anvende aktivt kul, f.eks. ud fra træ fremstillede billige, pulverformige aktive kul, der ofte anvendes til affarvningsformål.

Platinmetal-indholdet i disse bærerkatalysatorer kan variere inden for vide grænser. Det har vist sig særlig 35 hensigtsmæssigt at anvende bærerkatalysatorer med et platin- metal-indhold under 10 vægtprocent, især sådanne med indhold

DK 160485B

6 fra 0,1 til 5 vægtprocent platinmetal.

De mængder, i hvilke platinmetal-katalysatorerne anvendes, kan variere inden for vide grænser. Mængderne afhænger af den ønskede oxidationshastighed, katalysator-5 formen, aktivatorarten og -mængden og kan i særlige tilfælde fastlægges ved for-forsøg.

I almindelighed ligger den pr. mol arylethan-1,2-diol nødvendige platinmetalmængde under 1000 mg, og i de fleste tilfælde vil der med 20-400 mg platinmængde pr. mol 10 arylethan-l,2-diol opnås tilstrækkeligt høje reaktionshastigheder.

Da der ved anvendelsen af de her omhandlede aktivatorer næsten fuldstændigt kan undgås en tjæredannelse, kan katalysatorerne anvendes gentagne gange. Ved denne genanven-15 delse kan forbruget af platinmetal-katalysator pr. mol aryl-ethan-l,2-diol nedsættes til 5 mg eller derunder, inden en genoparbejdning af platinmetal-katalysatoren bliver påkrævet.

Som aktivatorer har først og fremmest bly og/eller bismuth vist sig velegnede. De mængder, i hvilke de ved 20 fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendte aktivatorer anvendes, kan variere inden for vide grænser. Aktivatorvirkningen gør sig allerede tydeligt bemærket ved tilsætninger på 1 x 10"5 mol metal eller metaloxid eller -salt pr. mol arylethan-l,2-diol. Der kan også anvendes 0,1 mol eller 25 mere aktivator pr. mol arylethan-l,2-diol, men disse store tilsætninger frembyder dog i almindelighed ingen fordel. I almindelighed har tilsætninger på 5 x 10”5 til 1 x 10-1 mol, fortrinsvis fra 1 x 10“4 til 1 x 10"2 mol metal pr. mol arylethan-l,2-diol, der skal oxideres, vist sig hen-30 sigtsmæssige.

De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen som aktivatorer anvendte metaller kan anvendes som sådanne, dvs. i elementær form, og/eller i form af deres oxider eller salte, f.eks. oxider eller salte af hydrogenholdige syrer, f.eks.

35 chlorider, bromider, iodider, sulfider, selenider, tellu- rider, eller som salte af uorganiske oxygenholdige syrer,

DK 160485 B

7 f.eks. nitrater, nitriter, phosphiter, phosphater, carbona-ter, perchlorater, antimonater, arsenater, seleniter, sulfater, selenater, borater, eller som salte af oxygenholdige syrer, der stammer fra overgangsmetaller, f.eks. vanadater, 5 niobater, tantalater, chromater, molybdater, wolframater eller permanganater, eller som salte af organiske, alipha-tiske eller aromatiske syrer, f.eks. formiater, acetater, propionater, benzoater, salicylater, lactater, mandelater, glyoxylater, arylglyoxylater, citrater eller som phenolater.

10 Aktivatorerne kan i hvert enkelt tilfælde være opløselige i reaktionsblandingen, delvis opløselige eller uopløselige.

Også kombinationer af disse aktivatorer med hverandre og/eller med andre, ikke som aktivatorer nævnte grundstoffer eller forbindelser kan anvendes. De her omhandlede aktiva-15 torer kan foreligge på forskellige og tillige på blandede valenstrin. Der kan også indtræde ændringer i valensen under reaktionen. Såfremt aktivatorerne ikke allerede tilsættes som oxider og/eller hydroxider, er det muligt, at de i det alkaliske medium helt eller delvist omdannes hertil. Efter 20 reaktionen kan platinmetal-katalysatoren med den tungtopløse-lige aktivator skilles fra ved filtrering og genanvendes til yderligere oxidationer. Tab af platinmetal-katalysatoren og/eller aktivator må eventuelt erstattes.

Aktivatoren kan tilsættes som fast stof, fortrinsvis 25 i findelt form, eller i opløst form til reaktionskomponenterne. Man kan også tilsætte aktivatoren allerede ved fremstillingen af platinmetalkatalysatoren, eller man kan imprægnere platinmetal-katalysatoren med aktivatoren. Aktivatoren kan også tjene som bærermateriale for platinmetallet.

30 Særlig egnet har kombinationen af platin med bly og/eller bismuth vist sig at være.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen gennemføres sædvanligvis således, at man bringer elementært oxygen i ren, ufortyndet form eller i form af en gasblanding, der ud over 35 andre gasser indeholder elementært oxygen, f.eks. luft, i god kontakt med opløsningen af arylethan-l,2-diolen, som

DK 160485 B

8 indeholder det alkaliske middel, platinmetalkatalysatoren og den her omhandlede aktivator. Almindeligvis arbejder man ved atmosfæretryk (1 bar), men der kan dog også oxideres ved højere eller lavere tryk, f.eks. i området fra 0,5 til 5 10 bar. Reaktionsforløbet kan følges ved hjælp af den optagne oxygenmængde, og reaktionen afbrydes, når den for den ønskede arylglyoxylsyre teoretisk nødvendige oxygenmængde er optaget.

For det meste ophører oxygenoptagelsen på dette stadium af sig selv, eller den bliver langsommere. Reaktionens fremad-10 skriden kan også følges på anden måde, f.eks. ved bestemmelse af den dannede arylglyoxylsyre.

Til oparbejdningen skilles platinmetal-katalysator samt uopløst aktivator fra reaktionsblandingen, f.eks. ved filtrering. Fra den alkaliske reaktionsopløsning frigøres 15 arylglyoxylsyren ved syrning til en pH-værdi under 6 og fraskilles efter kendte metoder, f.eks. dekantering, fra-filtrering og/eller ekstraktion, og renses om nødvendigt yderligere, f.eks. ved omkrystallisation, destillation eller ekstraktion.

20 Den rækkefølge, i hvilken platinmetal-katalysatoren, aktivatoren, alkali og arylethan-l,2-diol bringes sammen, er vilkårlig. Således kan platinmetal-katalysator og aktivator sættes til den vandig-alkaliske arylethan-l,2-diol-opløsning. Man kan også gå ud fra platinmetal-katalysator 25 og aktivator og tilsætte vandig-alkalisk arylethan-l,2-diol-opløsning. Endelig er det også muligt at gå ud fra platinmetal-katalysator, en del af det vandige alkali og aktivatoren og derpå tilsætte arylethan-1,2-diolen sammen med den resterende mængde alkali. Endvidere er det muligt at sætte 30 aktivatoren til blandingen af reaktionskomponenterne.

De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillelige arylglyoxylsyrer er vigtige organiske mellemprodukter og har stor betydning, f.eks. til fremstilling af plantebeskyttelsesmidler, samt til fremstilling af lyshærdende 35 lakker og lægemidler.

Man kan således ud fra phenylglyoxylsyre fremstille

DK 160485 E

9 den herbicidt virksomme forbindelse 3-methyl-4-amino-6-phe-nyl-l,2,4-triazin-5(4H)-on, jfr. DE-OS 2.224.161.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen belyses nærmere i de følgende udførelseseksempler.

5

Fremstillincrseksempler Eksempel 1 10 ft y -cc'-cooh I en med omrører, termometer og gastilledning udstyret 15 reaktionsbeholder anbringes der 2 g platinholdige aktive kul (platinindhold: 1 vægtprocent), 1,5 ml 0,1 molær

Pb(N03)2-opløsning (svarende til en blymængde på 1,5 x 10”^ mol) og en opløsning af 13,8 g (0,1 mol) (±)-phenylethylen- 1,2-glycol i 100 ml 1,3 N natriumhydroxidopløsning.

20 Efter fortrængning af luften fra reaktionsbeholderen med oxygen startes omrøreren, og ved 70“C ledes der til blandingen under kraftig omrøring rent oxygen under normaltryk. Efter 45 minutter er der optaget 0,15 mol O2, og oxygenoptagelsen går næsten i stå.

25 Efter frafiltrering af katalysatoren bestemmes i filtratet indholdet af phenylglyoxylsyre ved differential-puls-polarografi. Som grundelektrolyt anvendes 1 N LiOH. Bestemmelsen foretages i forhold til en phenylglyoxylsyre-opløsning med kendt indhold, som ved en gentagen måling 30 tilsættes som intern standard. Bestemmelsen yiser et phenyl-glyoxylsyre-udbytte på 93% af det teoretiske.

Phenylglyoxylsyren kan også frigøres ved syrning med saltsyre og, eventuelt efter frafiltrering af den i ringe mængde meddannede benzoesyre (0,6 g, hvilket svarer til ca.

35 5% af det teoretiske), ekstraheres fra opløsningen, f.eks.

med ether, og fås i fri form efter fordampning af etheren.

10

DK 160485 B

Den ved filtrering fraskilte katalysator kan genanvendes.

Eksempel 2

Der arbejdes som i eksempel 1, men med den forskel, 5 at der som aktivator til reaktionsblandingen ikke sættes bly, men derimod 3 x 10"4 mol bismuth i form af dets finpul-veriserede nitrat (Bi(N03)3 · 5 H20). Efter en oxidationstid på 60 minutter er den støkiometrisk nødvendige oxygenmængde optaget, og den polarografiske bestemmelse giver et phenyl-10 glyoxylsyre-udbytte på 90% af det teoretiske. Katalysatoren kan genanvendes efter frafiltrering.

Eksempel 3-15

Der arbejdes som i eksempel 1, men med den forskel, 15 at der arbejdes ved 75°C og med forskellige aktivatorer og aktivatormængder: 20 25 30 35 DK 160485 8 il

I φ I

<p 44 ro æ

•H

IH I # 4J

ro >i φ

Η QJ p 0J CP P O

P ih >1 Q) or^covDOroooær^r^ocno +j>,c/3-y r-iroTr'Osai^i^coooc'iooo''

>1 C H Λ QJ >,-P t3 42 X QJ

D α O XS__ ov> O ^ qj ro

•H -P

<D

GJ -P 44 _ ^ ^ T2 G) ro 42 JQ 42 42 ,q fcrroj -h Lnr^ocooooisoooooo QJ C -P r^ooc^c^oooooooooo

® fy P *“I Ή ι-H rH r-l rH rH rH

<-1 s, ro p QJ__ C"· ro

-P

<x 0 i 1 ·Ρ ooooooinoinoinmo

Η (N C P <iO'miiiD'i^(M«lilSNlO

O ro? C QJ (N r-t

rH ·Η Ή ·Η 4J

Qj fr- £ λ ro ro u E-*_____

I>-i iH

P 42 O

O -p u

P QJ iP

ro Η Η ιΛί/Ί-^'^ΓΟΓΟΙ-ίΟ'^ΓΟΓΟΓΟ·'^

> >1 tr I I I I I I I I I f I I

•h Cl POOOOOOOOOOOO

O Ή *“H Ή rH ι-H t—i rH rH rH rH l—I i—I

^0·^*· -Ρχχχχχχχχχχχχ ro c &ή får-iLnLnLntv<Dc\(\r-tr<i*rLn

Pil >

Oh C -H cn

P O P+l QJ -P

ro Έ a'-'r-i 44 > ro •r4 ---- — ·ι "i- ' ......— ...... ———— 1 — 1

P C cn O

»X QJ —. CM . ,

< V ro æ QJ

CO *n 42 S ui C D<

f1 · H S N

P 42 ro dj P

< IX = = = = = — >'-0

ro H O

O 3 "«· U

2 a O ro ^ I ro æ

•H 42 42 O

P3 = s Dj O, w

E

G) CO rH ·

44 QJ P O

MCjC ro'vTLnvDr^æcnor-irMro'a'Ln

rH i—I r—1 rH i—I rH

12

DK 160485 B

a) 100% af det teoretiske = 1,5 mol 02 pr. mol (±)-phenyl-ethylen-1,2-glycol.

b) Reaktionen går praktisk taget i stå efter optagelse af denne 02-mængde.

5 c) Sammenligningseksempel.

Som sammenligningseksemplet (eksempel 3) viser, forløber oxidationen uden aktivatortilsætning betydeligt langsommere. Oxygenoptagelsen kommer for tidligt til stilstand, 10 og phenylglyoxylsyre-udbyttet andrager kun 10% af det teoretiske.

Eksempel 16

Der arbejdes som i eksempel 1. Der anvendes en opløs-15 ning af 13,8 g (0,1 mol) (±)-phenylethylen-1,2-glycol i 100 ml 2N natriumhydroxidopløsning. Til opløsningen sættes der 1,5 g aktivt kul (medicinalkul) med 5%'s palladiumindhold samt 2 x 10"4 mol Bi(N03)3 · 5 H20. Derpå oxideres der ved 70°c og 1 bar 02-tryk. Efter 140 minutter er der optaget 0,15 20 mol 02, og phenylglyoxylsyreudbyttet andrager 45% af det teoretiske.

Uden tilsætning af bismuth er udbyttet under i øvrigt ens betingelser efter optagelse af 0,15 mol 02 kun 10% af det teoretiske.

25

Eksempel 17

Der arbejdes som beskrevet i eksempel 16, men med den forskel, at der i stedet for bismuth sættes 1,5 x 10“3 mol bly(II)-nitrat til opløsningen. Reaktionstiden er i 30 dette tilfælde 110 minutter, og phenylglyoxylsyre-udbyttet er 40% af det teoretiske.

Uden tilsætning af bly er udbyttet under i øvrigt ens betingelser kun 10% af det teoretiske.

35

Claims

1. Fremgangsmåde til fremstilling af arylglyoxylsyrer med den almene formel Ar-CO-COOH ved oxidation af arylethan- 1,2-dioler med den almene formel 5 Ar-CH-CH? I I OH OH i hvilke formler Ar betyder en eventuelt substitueret aryl- 10 gruppe, kendetegnet ved, at man gennemfører oxidationen med elementært oxygen (02) i ren, ufortyndet form eller i form af en gasblanding, der ved siden af andre gasser indeholder elementært oxygen (02), i vandigt-alkalisk medium i nærværelse af platinmetal-katalysatorer og samtidig nær- 15 værelse af bly og/eller bismuth og/eller oxider eller salte deraf som aktivatorer ved temperaturer op til reaktionsblandingens kogepunkt.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der anvendes bly og/eller bismuth i mængder 20 fra 5 x 10-5 til 1 x 10_1 mol pr. mol arylethan-l,2-diol, fortrinsvis i mængder fra 1 x 10"4 til 1 x 10”2 mol pr. mol arylethan-1,2-diol.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der som platinmetal-katalysator anvendes pla- 25 tin.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der anvendes bly og/eller bismuth i kombination med platinkatalysatorer.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendete g- 30 net ved, at der som bærer for platinmetallet anvendes aktivt kul.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at platinmetal-indholdet i bærerkatalysatorerne ligger under 10 vægtprocent.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendeteg net ved, at der som alkali anvendes natrium- eller kaliumhydroxid i mængder fra 0,3 til 5 ækvivalenter, fortrinsvis fra 0,5 til 3 ækvivalenter, især fra 0,9 til 2 ækvivalenter, DK 160485B pr. mol arylethan-l,2-diol.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der arbejdes ved temperaturer fra 10 til 100'C.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendeteg- 5 net ved, at der arbejdes med elementært oxygen eller en gasblanding, der indeholder elementært oxygen, ved et tryk fra 0,5 til 10 bar.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der som arylethan-l,2-diol anvendes phenyl- 10 ethylen-1,2-glycol.