DK160286B - Kombineret enkelt/dobbelt tandboejle til orthodontologisk kantstillingsterapi - Google Patents

Description

DK 160286 B

Opfindelsen angår tandbøjler, der anvendes af tandlæger til at frembringe en nøjagtig bevægelse og positionering af en patients tænder. Opfindelsen angår nærmere betegnet tilvejebringelsen af et bestemt tandbøj lesystem og en terapeutisk teknik, der kombinerer visse forde-5 le, som opnås ved tandbøjler af den type, der har en enkelt bindevinge og er med kantstilling, med de fordele, der opnås ved tandbøjler med kantstilling og med dobbelte bindevinger.

Selv om der eksisterer et antal forskellige orthodontologiske teknikker, anvender størstedelen af de praktiserende tandlæger i U.S.A. på 10 nuværende tidspunkt den ene af to grundlæggende orthodontologiske terapiteknikker ved deres behandling af patienter. Disse grundlæggende teknikker er "tyndtråds"-teknikken og "kantstillings"-teknikken. Tyndtrådsinstrumenter blev først konstrueret og præsenteret for professionen af en australsk tandlæge, R.P. Begg, som introducerede 15 ideen om differentieret kraftkontrol. Da nogle typer af tandbevægelser fremkalder større vævsmodstand end andre, og nogle bevægelser sker hurtigere end andre, ræsonnerede Begg, at man ved selektivt valg af de nødvendige bevægelser og ved passende relatering af de indbyrdes reaktioner ville kunne frembringe tandbevægelser på en ordnet 20 måde. Beggs tyndtrådsteknik er karakteriseret ved et antal betydningsfulde træk. Der fastgøres bøjler til alle patientens tænder foran og indbefattende de første kindtænder. Buetråde har et rundt tværsnit og bibringer tænderne bueform og nivellering. Buetråde er løst hæftet til bøjlen og har ingen ligatur. Begg-bøjler danner 25 kontakt med buetråden i et enkelt punkt for at minimere friktion og tillade tænderne at glide, rotere, tippe og vride sig frit. Tipning, vridning og rotation frembringes af hjælpemidler og ikke ved pasningen mellem buetråden og bøjlen som ved kantstillingsteknikken.

Ekstraoral forankring anvendes ikke. Gensidig forankring foretages 30 ved selektiv anvendelse af tænder bag ved udtræknings steder for at trække foran beliggende tænder tilbage til disse udtrækningssteder med intra- og intermaxillære elastikker. Der findes nu adskillige tyndtrådsinstrumenter, og de afviger fra den originale udformning, selv om de alle anvender sofistikerede begreber i teorier om tandbe-35 vægelse og forankringskontrol. Standardtyndtrådsterapi anvender ikke ekstraoral traktion, indebærer hyppigt ekstraktion af tænder og gør 2

DK 160286 B

! typisk brug af flere hjælpemidler end konventionel kantstillingtera-

Pi-

Den i U.S.A. mest almindeligt anvendte orthodontologiske terapiteknik og den teknik, som den foreliggende opfindelse angår, er kantstil-5 lingsteknikken, som blev overgivet til industrien af Dr. Edward H.

Angle. Det vil være klart, at opfindelsen også kan anvendes i forbindelse med andre orthodontologiske teknikker, som fx multifase- og j dobbelttrådskantstillingsteknikkeme. Under de indledende faser af j kantstillingsterapien anvendes buetråde, der er udformet med et 10 cirkulært tværsnit. Den runde tråds større fleksibilitet tillader et større bevægelsesinterval for skæve tænder med mindre kraftanvendelse på tænderne. Til sekundær og afsluttende terapi anvendes ved kantstillingsteknikken typisk et med flere bånd forsynet præcis ions instrument, der består af en labial buetråd med et rektangulært tværs-15 nit, der normalt har en større dimension ved siderne end ved kanterne, Buetråden anbringes og fastgøres med ligaturtråd af metal eller ligaturelastikker eller en hvilken som helst anden form for mekanisk fastholdelse i dermed nøjagtigt sammenpassende vandrette buetråds-spalter, der er udformet i bøjlerne på alle de blivende tænder, 20 herunder de første kindtænder og hyppigt også de næste kindtænder.

Buetråden ender i bukkalrør, der hver især har en rektangulær kanal, gennem hvilken enderne af den rektangulære buetråd strækker sig.

Buetråden, der kan være dannet af rustfrit stål eller en ædel metal-legering, er typisk anbragt med sin smalle del eller kant liggende an 25 mod tændernes labiale og bukkale flader. Denne ejendommelighed giver teknikken sit navn "kantstillingsteknikken". Kantstillingsteknikken muliggør kontrol i alle retninger og enhver enkelt tand kan samtidigt bevæges i tre retninger. Eksempelvis kan en fortand bevæges lingvalt, distalt og drejes omkring sin længdeakse ved én indstilling af bu-30 etråden. Den rektangulære tværsnitsudformning for bue tråden tillader, at den snos i ønsket udstrækning og da den er af en fjederlignende natur, vil snoningskræfterne gennem buetråden blive overført til tænderne, hvorved tænderne bibringes en vridningsbevægelse, når buetråden som følge af fjedervirkningen snos op og vender tilbage til 35 sin normale ikke-snoede form. Bøjlerne er præcisionsfræset til en rektangulær form, så at tandlægen kan vælge præcisionsfræsede buetråde, der passer nøjagtigt som ønsket. Tipning, vridning og drejning 3

DK 160286 B

gennemføres ved pasningen mellem buetråden og bøjlen. Ekstraoral forankring kan efter ønske anvendes eller ikke anvendes. Gensidig forankring kan frembringes ved udtrækning af tænder og selektiv anvendelse af tænder bag udtrækningsstederne til at trække tænder 5 foran udtrækningsstederne tilbage med intra- og intermaxillære elastikker og/eller buetråde med en lukkende løkke. Opfindelsen angår specielt kantstillingsteknikken og nærmere betegnet et orthodontolo-gisk instrumentsystem, der integrerer specifikke fordele, som opnås ved apparater med kantstilling og mulighed for henholdsvis enkelt- og 10 dobbeltligatur.

Bøjler med enkeltbindevinger til kantstillingsteknikken har typisk en basisdel med en aktiv præcisionsrende, der optager en rektangulær buetråd. Et par bindevinger strækker sig ud fra bøjlens basisdel på modstående sider af denne præcisionsspalte. Disse bindevinger er 15 typisk centreret i forhold til bøjlens basisdel og er derfor beregnet til at blive anbragt i et i hovedsagen centreret mesio-distalt forhold til den faciale flade på den tand, til hvilken bøjlen fastgøres.

En ligaturtråd eller en elastik bringes til at danne en løkke omkring hver af bindevingerne og føres over buetråden ved hver ende af spal-20 ten, hvorved buetråden fastgøres godt i præcisionsspalten.

Bøjler med enkeltvinger giver en maksimal effektivitet ved tipning og vridning af tænder, men er minimalt effektive ved drejningskontrol. Oprindeligt blev drejningskontrollen foretaget ved lodning eller svejsning af små øjer til den yderste mesiale eller distale ende af 25 det til tanden fastgjorte bånd. Tandlægen kunne fastbinde dette øje til buetråden, trække denne flade tættere til buetråden og bringe tanden til at dreje sig omkring den centralt anbragte bøjle. Dette er en besværlig og ineffektiv fremgangsmåde til drejningskontrol.

Senere blev faste eller bøjelige, mesialt og distalt udragende drej-30 ningsarme anbragt på den centralt placerede bøjle med en enkeltvinge.

En drejet tand kunne således have en drejningsvinge, der ragede længere facialt ud end bøjlen. Buetråden kunne berøre drejningsvin-gen, og da tråden er fastbundet i bøjlen, bringe tanden til at dreje sig omkring bøjlen. Drejningsarmen er indstillelig således, at den 35 efter ønske kan bringes til rage mere eller mindre frem i facial 4

DK 160286 B

retning. Dette tillader tandlægen at vælge den ønskede drejning ved indstilling af drejningsarmen i stedet for indstilling af buetråden.

Ulempen ved anvendelse af drejnings armen til bevægelse af tænder er indlysende under de indledende trin af behandlingen. Bue trådene vil 5 ikke berøre drejningsarmen, hvis en tand tippes og drejes meget, og vil hindre hegge virkninger i at optræde, medmindre buetråden justeres således, at den rammer drejningsarmen, når den fastbindes. Den første buetrådsindsætning kan være ineffektiv, og fastbindingen af den kræver mere ekspertise.

10 Dobbeltbøj ler blev indført for at råde bod på ineffektiviteten ved drejning under anvendelser af den enkelte bøjle. I stedet for én centralt anbragt bøj le blev der mesialt og distalt på tanden anbragt to bøjler. Når hver bøjle fastbindes til buetråden, vil tandens faciale flade rette sig selv ind efter buetråden, idet tanden drejes.

15 Et af principperne ved drejning inden for tandlægevidenskaben er overkorrektion af det oprindelige problem for at kompensere for tilbøjeligheden til tilbagedrejning eller tilbagefald. Dette er især tilfældet for drejede tænder. Dobbeltbøjler har ikke kapacitet til overdrejning. Til overdrejning med dobbeltbøjler må buetråden bøjes, 20 eller der må yderligere tilføjes et eller andet hjælpemiddel til at skubbe den mesiale eller distale del af bøjlen bort fra buetråden.

Heller ikke enkeltbøjler med kantstilling og uden drejningsarm har mulighed for overdrejningskontrol, som det mere detaljeret vil blive diskuteret i det følgende.

25 En af de mere vigtige fordele ved enkeltbøjler er den fordel, der opnås som følge af den aktive buetrådslængde, der eksisterer mellem forbindelsespunkterne mellem to til hinanden grænsende bøjler. Denne længde betegnes "indbyrdes bøjleafstand". Da forbindelsespunktet mellem til hinanden grænsende enkeltbøjler etableres i hovedsagen ved 30 den centrale del af de til hinanden grænsende tænder, forløber bue-trådslængden og således den indbyrdes bøjleafstand mellem punkter i nærheden af de centrale dele af til hinanden grænsende tænder. Den store buetrådsspændvidde, der eksisterer mellem enkeltbøjler, gør det 5

DK 160286 B

muligt at udsætte tænderne for mindre kræfter over længere tidsperioder sammenlignet med situationer, hvor den indbyrdes bøjleafstand er begrænset, og hvor buetrådsspændvidden er kort, som det er tilfældet, når der anvendes konventionelle dobbeltbøjler. Buetrådens lange 5 spændvidde kan snos meget mere, uden at man overskrider elasticitets-grænsen for buetrådsmaterialet og således forårsager en permanent flydning eller deformation af buetråden. Når buetråden mellem bøjlerne har en begrænset længde, hvilket er typisk, når der anvendes dobbeltbøjler med kantstillingsteknikken, kan der blive tale om at 10 påvirke tænderne med store kræfter med en minimal snoning eller bøjning af buetråden. Efter at en begrænset bevægelse af tænderne har fundet sted, vil de kræfter, der frembringes ved den lille indbyrdes bøjleafstand, hurtigt forsvinde, hvorfor det er nødvendigt med hyppige indstillinger for at opretholde en optimal kraftpåvirkning til en 15 effektiv tandbevægelse. Det er klart, at en hyppig indstilling af orthodontologiske instrumenter nødvendiggør hyppige patientbesøg for justering af det orthodontologiske instrument, hvilket er til ulempe for patienten. Sådanne hyppige indstillinger medfører også et betydeligt tidsforbrug i tandlægestolen, hvilket enten forøger patien-20 tens udgifter til behandlingen eller formindsker tandlægens økonomiske gevinst ved behandlingen. Det er derfor ønskeligt at tilvejebringe et system til orthodontologisk behandling, der minimerer patientbesøgene og opholdstiden i tandlægestolen til gensidig fordel for så vel patienten som tandlægen.

25 Dobbeltbøjler til kantstillingsteknikken har være anvendt i et betydeligt tidsrum. Dobbeltbøjler har typisk et par med indbyrdes afstand anbragte fremspring, der strækker sig ud fra eller er udformet på bøjlens basisdel, og hvert af disse fremspring er udformet således, at de afgrænser en del af en aktiv præcisionsbuetrådsspalte.

30 De med indbyrdes afstand anbragte aktive buetrådsspaltedele danner tilsammen en præcisionsbuetrådsspalte, der strækker sig i basisdelens hele længde. Hvert af fremspringene er forsynet med øverste og neder-ste bindevinger, hvorved der fremkommer en bøjlekonstruktion med fire bindevinger, og disse bindevinger samt buetrådsspalten ender ved 35 basisdelens modstående sidedele. Når basisdelen er centreret i forhold til den tand, der skal flyttes, vil bindevingerne være beliggende parvis på modstående sider af tanden, hvorved der bliver tale om 6

DK 160286 B

en bøjlekonstruktion med en effektiv drejningskontrol. Tandlægen kan anvende ligaturtråd eller elastiske organer mellem udvalgte bindevinger og buetråden til at frembringe de kraftmomenter, der er nødvendige til en effektiv drejningskontrol.

5 I USA patentskrift nr. 3.087.245 er beskrevet en kontaktbøjle, der strækker sig langs ydersiden af patientens mund og er fastgjort rundt om patientens nakke med en rem. Indretningen har til formål at påføre et drejningsmoment til patientens fortænder i overmunden ved anvendelse af en almindelig dobbelttandstillingsbøjle. I disse bøjler er 10 der ikke i bøjlens midte et område, der danner den ifølge kantteknikken for buetråden nødvendige præcise spalte.

I USA patentskrift nr. 3.765.091 er beskrevet en bøjle, der ikke er af kantstillingstypen. Bøjlen er beregnet til tyndtrådsteknikken, hvilken teknik som tidligere forklaret afviger væsentligt fra kant-15 stillingsteknikken. Den beskrevne bøjle har en kort buetrådsspalte, hvor der på begge side af spalten er en buetrådsfrigang. Bøjlen har desuden vertikale boringer til hjælp ved forankring af ligaturtråd. I skriftet er der ikke beskrevet buetrådsfrigangsområder, der er afgrænset af dobbelte vingeorganer.

20 USA patentskrift nr. 4.260.375 er beskrevet på en fjederklemme til orthodontologisk brug. Klemmen er fremstillet af bøjelig metaltråd.

De i skriftet beskrevne tandstillingsbøjler er enten dobbelt- eller enkeltbøjler. Bøjlerne har ikke en mellemliggende bøjlesektion med en buetrådsspalte mellem de første og de andre bindevingeorganer, lige-25 som bøjlen heller ikke har bindevingeorganer til afgrænsning af en buetrådsfrigang.

Én af de typiske ulemper ved anvendelse af dobbeltbøjler er formindskelsen af den indbyrdes bøjleafstand, der bliver tale om som følge af anbringelsen af bindevingeme på modstående sidedele af bøjlekon-30 struktionen. Som forklaret ovenfor vil formindskelsen af den indbyrdes bøjleafstand i forbindelse med den orthodontologiske kantstillingsteknik normalt have den ulempe, at det er nødvendigt med hyppige patientbesøg og en forøget tid i tandlægestolen på grund af nødvendigheden af hyppige justeringer af instrumentet, for at man kan 7

DK 160286 B

opretholde kraftniveauer inden for de intervaller, der er optimale af hensyn til effektiv tandflytning.

En anden betydelig ulempe ved dobbeltbøjler er, at de mellemrum, der typisk er tale om mellem bindevingerne på til hinanden grænsende 5 bøjler, ikke giver tilstrækkelig plads mellem tænderne til lukkende løkker og tilbagebindingsløkker.

Det er derfor ønskeligt at tilvejebringe en tandbøj lekonstruktion, der giver de fordele, som kan opnås ved hjælp af dobbeltbøjler, og alligevel giver et passende mellemrum mellem visse bindevinger på til 10 hinanden grænsende bøjler til at lette en effektiv anvendelse af lukkende løkker og tilbagebindingsløkker i forbindelse med orthodontolo-gisk kantstillingsterapi.

Ved opfindelsen er der blevet tilvejebragt et nyt enkelt/dobbelt tandbøj lesystem, der tillader, at der på tænderne udøves overdrej -15 nings s tyrekræfter.

Ved opfindelsen er der også blevet tilvejebragt et nyt tandbøj lesystem, i hvilket der anvendes dobbelte bindevinger til effektiv drejningskontrol, samtidig med at man opnår den indbyrdes bøjleafstand, der normalt kan opnås ved enkeltbøjler, for sikring af en maksimal 20 aktiv buetrådslængde mellem til hinanden grænsende bøjler.

Ved opfindelsen tilvejebringes endvidere et nyt tandbøj lesystem, ved hvilket der anvendes dobbelte bindevinger for optimal drejningskontrol og alligevel også anvendes en centralt orienteret bøjlesektion, der danner en præcisionsbearbejdet, aktiv buetrådsspalte, der fremmer 25 kontrollerede tipnings-og vridningsbevægelser af tænder, som det typisk opnås ved anvendelse af bøjler af typen med enkelte bindevinger i overensstemmelse med konventionel kantstillingsterapi.

Der er således ved opfindelsen blevet tilvejebragt et nyt tandbøj lesystem, ved hvilket der anvendes dobbelte bindevinger, og hvor der 30 alligevel opnås et tilstrækkeligt mellemrum mellem visse til hinanden grænsende bøjler til effektiv anvendelse af tilbagebindingsløkker og lukkende løkker.

8

DK 160286 B

Ved opfindelsen tilvejebringes ligeledes et nyt enkelt/dobbelt bøjle-system med mulighed for større drejningskontrol og overdrejning end ved konventionelle dobbeltbøjler.

Ved opfindelsen er der endvidere blevet tilvejebragt et nyt tand-5 bøjlesystem, der gør det muligt for en tandlæge selektivt at anvende forskellige kombinationer af drejnings- og overdrejningskontrol, vridning og tipning simpelthen ved valg af forskellige dobbeltbøjler, der hver især har en central enkeltbøj lesektion, som danner mindst én aktiv præcisionsbuetrådsspalte i overensstemmelse med denne opfindel-10 ses principper.

Yderligere er der ved opfindelsen blevet tilvejebragt en ny tandbøj lekonstruktion, der tillader overføring af effektive kraftvektorer fra bindeorganet til den kantstillede buetråd.

Der er ved opfindelsen ligeledes blevet tilvejebragt en ny enkelt/-15 dobbelt tandbøjle, der er enkel og kan sammenlignes med andre tandbøjler, hvad angår let montering og brug, ligesom den nye tandbøjle ikke har andre ulemper sammenlignet med andre lignende tandbøj lesystemer.

I overensstemmelse med den foreliggende opfindelse er der i over-20 ensstemmelse med det ovenfor anførte tilvejebragt en kombineret enkelt/dobbelt tandbøjle til orthodontologisk kantstillingsterapi, hvilken tandbøjle har a) basisorganer, der er indrettet til at blive fastgjort ubevægeligt i forhold til en tand, 25 b) første ligaturbindevingeorganer, der strækker sig ud fra den ene side af basisorganerne, og c) andre ligaturbindevingeorganer, der strækker ud fra den modstående side af basisorganerne, idet de første og andre bindevingeorganer bestemmer en bestemt bindevingelængde, og 30 som ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at have d) en mellemliggende bøjlesektion, der er dannet mellem de første og andre bindevingeorganer, og som har med indbyrdes afstand anbragte, parallelle, plane, buetrådsindgribende 9

DK 160286 B

flader i overensstemmelse med orthodontologisk kantstillingsterapi, hvilke flader danner en kantstillingsbuetråds-spalte, der er indrettet til med præcision at optage en kantstillet buetråd med en rektangulær form med en nøjagtig 5 pasning således, at der af buetråden til de med indbyrdes afstand anbragte parallelle plane flader i overensstemmelse med orthodontologisk kantstillingsterapi overføres tipnings-, vridnings- og drejningskræfter, og ved, at e) de første og andre bindevingeorganer hver især danner 10 buetrådsfrigang både okkluso-gingivalt og bukko-lingvalt ved hver ende af bue tråds spalten i den mellemliggende sektion, hvilken buetrådsfrigang strækker sig fra de respektive ender af buetrådsspalten til basisorganernes proksimale ender, og at fortrinsvis basisorganerne og de 15 proksimale distale ender omfatter ligaturender, der stræk ker sig på tværs af buetrådsspalteorganerne og i det mindste delvis ligger nedenunder bindevingeorganerne og oven optager en ligaturdel, der føres hen over en kantstillet buetråd i buetrådsspalteorganerne, og som strækker sig ned 20 under bindevingeorganerne således, at kraftvektorer, som ligaturdelen frembringer, og som er rettet mod de nævnte buetråde, er tilnærmelsesvis parallelle med de med indbyrdes afstand placerede, parallelle plane flader, som holder buetrådene.

25 I underkravene er angivet fordelagtige udførelsesformer for den kombinerede enkelte/dobbelte tandbøjle ifølge opfindelsen.

Sagt i korthed har den kombinerede enkelte/dobbelte tandbøjle ifølge opfindelsen et basislegeme, der er indrettet til at blive fastgjort ubevægeligt i forhold til en tand. Dette basislegeme kan være fast-30 gjort til bånd, der er anbragt omkring tænderne og anbragt på plads ved hjælp af et bindemiddel, eller basislegemet kan være indrettet til at blive direkte fastgjort til tanden. Ved én udførelsesform for opfindelsen danner basislegemet et par udadragende, med indbyrdes afstand anbragte fremspring, der hver især danner øverste og nederste 35 bindevinger til fastbinding, hvorved der fremkommer en tandbøjlekonstruktion, der generelt har form af et dobbeltbøjlesystem. Mellem de 10

DK 160286 B

med indbyrdes afstand anbragte fremspringende bindevinger er der udformet en mellemliggende aktiv buetrådssektion, der om ønsket kan være adskilt fra bindevingefremspringene, eller som kan være en integrerende del af et enkelt fremspring, der danner med indbyrdes 5 afstand anbragte bindevingedele og en mellemliggende aktiv buetråds-sektion. Tandbøjlens mellemliggende sektion er maskinbearbejdet for dannelse af en aktiv præcisionsbuetrådsspalte, der er udformet i overensstemmelse med kantstillingsterapiteknikken. De med indbyrdes afstand anbragte dele af tandbøjlekonstruktionen, der danner binde-10 vingefremspring, er hver især udformet således, at de danner fri- gangsrender for bue tråden, gennem hvilke render bue tråden strækker sig. Disse render samarbejder ikke aktivt med buetråden, men danner snarere en buetrådsfrigang, der tillader buetrådskontrolleret tandbevægelse frembragt af buetrådsoverførte kræfter udelukkende fra bøj-15 lens mellemsektion eller mellemdel. De inaktive bue trådsrender i bøjlekonstruktionens fremspringende bindevingedele kan udformes således, at de danner flader, som fra deres midterdele, både hvad angår bredde og dybde, divergerer udefter mod bøjlens respektive ender. Da buetrådsrendernes flader divergerer udefter i både okklu-20 sal-gingival bredde og bukkal-lingval dybde, giver buetrådsrenderne en tilstrækkelig strukturel frigang til, at bøjlekonstruktionens bindevingedele ikke interfererer med buetråden og derved tillader den aktive præcisionsspalte i bøjlekonstruktionens mellemliggende sektion at forårsage en udelukkende af buetråden frembragt tipning og vrid-25 ning af tænderne. Ved at forsyne bøjlen med en mellemsektion og ved at hindre buetrådsinterferens ved bøjlekonstruktionens dobbelte bindevingedele er der endvidere blevet tilvejebragt en maksimal indbyrdes afstand mellem til hinanden grænsende tandbøjler. Dette forhold tillader maksimal buetrådskontrollerende aktivitet, som om 30 bøjlekonstruktionen ikke var bredere end bøjlens lille mellemsektion.

Ved en anden udførelsesform for opfindelsen kan tandbøj lekonstruktionen indbefatte aktive buetrådsspalter i begge bøjlekonstruktionens dobbelt ligaturbindevingedele. I dette tilfælde er buetrådsspalten udformet således, at den kun danner buetrådsfrigang i dybden fra den 35 mellemliggende del. Følgelig er den indbyrdes bøjleafstand, der fremkommer som følge af frigangen mellem understøtningssektionerne i

DK 160286 B

u tandbøjlerne på til hinanden grænsende tænder, primært tilvejebragt for frembringelse af drejning og overdrejning.

I tilfælde, hvor man ønsker at kunne foretage dobbeltbinding, og man også ønsker lukkende løkker og tilbagebindingsløkker, kan kombinati-5 onen af den enkelte/dobbelte tandbøj lekonstruktion antage i hovedsagen T-form med et par med indbyrdes afstand anbragte ligaturbinde-vinger på konstruktionens øverste eller nederste dele og en centralt orienteret ligaturbindevinge på den modstående del. Bøjlekonstruktionen vil være således, at der dannes en aktiv præcisionsspalte 10 mellem bøjlekonstruktionens ender, og bøjlekonstruktionen vil ved sin yderste dele have frigang således, at den kantstillede buetråd optages uden at interferere dermed.

Andre og yderligere formål, fordele og træk ved den foreliggende opfindelse vil være indlysende for en fagmand, der har studeret den 15 nærværende beskrivelse. Den udførelsesform for tandbøjlen ifølge opfindelsen, der nu vil blive detaljeret beskrevet, illustrerer opfindelsens generelle principper, men det er klart, at denne detaljerede beskrivelse ikke skal opfattes som en begrænsning af opfindelsens omfang. Det er muligt, at opfindelsen kan antage mange andre 20 egnede udførelsesformer end dem, der specielt er blevet diskuteret, uden at man kommer uden for opfindelsens rammer.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere beskrevet under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 er en isometrisk afbildning af en tandbøjle, der er konstru-25 eret i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse, og som har en aktiv centralt anbragt buetrådssektion, der er beliggende mellem og er adskilt fra et par dobbelte ligaturbindevingefremspring, fig. 2 den i fig. 1 viste tandbøjle set fra oven, fig. 3 den i fig. 1 og 2 viste tandbøjle set fra enden i den ved 30 pilene 3-3 i fig. 1 viste retning, fig. 4 et snit i den i fig. 1 og 2 viste tandbøjle set efter linjen 4-4 i fig. 2, fig. 5 en isometrisk afbildning af en ændret udførelsesform for tandbøjlen ifølge opfindelsen, 35 fig. 6 den i fig. 5 viste tandbøjle set fra oven, 12

DK 160286 B

fig. 7 et snit i den i fig. 5 og 6 viste tandbøjle set fra linjen 7-7 i fig- 6, fig. 8 et udsnit af en patients tænder, på hvilken der er anbragt en orthodontologisk indretning med bøjler svarende til de i fig. 5-7 5 viste og udformet i overensstemmelse med opfindelsens principper, fig. 9 en tredje udførelsesform for tandbøjlen ifølge opfindelsen set fra oven, fig. 10 et snit efter linjen 10-10 i fig. 9, fig. 11 set fra oven en fjerde udførelsesform for tandbøjlen ifølge 10 opfindelsen, hvilken bøjle har dobbelte ligaturbindevinger, der giver passende plads mellem bøj lekonstruktionerne til, at der mellem bøj -lerne kan anvendes lukkende løkker og tilbagebindingsløkker, fig. 12 den i fig. 11 viste tandbøjle set fra enden og i den ved pilene 12-12 i fig. 11 angivne retning, 15 fig. 13 set fra oven en simplificeret tandbøjle, der gør brug af opfindelsens principper, og som illustrerer en enkelt/dobbelt-tandbøj lekonstruktion med en mellemliggende aktiv buetrådssektion, der afgrænses mellem de dobbelte bindevinger, fig. 14 et snit efter linjen 14-14 i fig. 13, 20 fig. 15 et snit i en femte udførelsesform for tandbøjlen ifølge opfindelsen, der repræsenterer en variation af den i fig. 13 og 14 viste udførelsesform, og hvor den mellemliggende aktive buetrådssek-tion dannes af et i hovedsagen rektangulært fremspring, fig. 16 en sjette udføreisesform for tandbøjlen ifølge opfindelsen, 25 der er set fra siden, og som repræsenterer en variation af tandbøj lekonstruktionen ifølge fig. 6 og 7, idet frigangsrenden for buetråden har en i hovedsagen rektangulær form, fig. 17 et snit efter linjen 17-17 i fig. 16, fig. 18 set fra enden en enkelt/dobbelt tandbøjle, der repræsenterer 30 en syvende udførelses form for tandbøjlen ifølge opfindelsen, og som har et elastisk bindeorgan til fastholdelse af en kantstillet buetråd inde i bøjlens buetrådsspalte, og hvor buetrådsspalten og buetråden er vist i en stærkt vinkeldrejet stilling, fx til lingual applikation, 35 fig- 19 set forfra en enkelt/dobbelt tandbøjle med kantstilling svarende til den i fig. 18 viste og med en buetrådsspalte, der er mindre kantstillet end den i fig. 18 viste, 13

DK 160286 B

fig. 20 den i fig. 18 viste enkelte/dobbelte kantstillede tandbøjle set fra enden, og fig. 21 en isometrisk afbildning af den i fig. 18 viste tandbøjle uden buetråd og uden elastisk ligatur.

5 I fig. 1-4 er der vist en udførelsesform for tandbøjlen ifølge opfindelsen, der under ét er betegnet med 10, og som "har en basisdel eller et bøjlelegeme 12, der er indrettet til at blive fastgjort ubevægeligt i forhold til en enkelt tand hos en patient, der undergår orthodontologisk terapi. Basisdelen 12 kan være fastgjort til et 10 metalbånd, der omslutter tanden, fx ved punktsvejsning, eller basiskonstruktionen kan i stedet være indrettet til at binde direkte til tandens emaljeflade. Tandbøjlens basisdel er fortrinsvis fremstillet af metal, fx rustfrit stål eller et ædelt metal, men basisdelen og tandbøj lekonstruktionens andre komponenter kan i stedet være dannet 15 af et hvilket som helst andet egnet materiale, der er i stand til at kunne anvendes til orthodontologisk kantstillingsterapi. Basiskonstruktionen er indrettet til at blive fastgjort til bånd eller til en patients tænder på en sådan måde, at buetråden strækker sig nær ved de labiale og bukkale flader på patientens tænder.

20 Et par fremspring 14 og 16 strækker sig ud fra den ene side af basiskonstruktionen 12 og kan være fastgjort til denne, fx ved svejsning, eller de kan i stedet være udformet som en integrerende del af basiskonstruktionen. Basisdelens fremspring er anbragt ved eller i nærheden af basisdelen 12's modstående mesiale og distale sidekanter 18 25 og 20, hvorved kræfter, som overføres gennem fremspringene på bøjlens basisdel, optages ved den pågældende tands kantdele og derved giver mulighed for effektivt at påvirke tanden med drejningskræfter. Hvert af fremspringene 14 og 16 på bøjlens basisdel har nederste og øverste ligaturbindevinger, der er betegnet med 22, 24, 26 og 28. To med 30 indbyrdes afstand anbragte bindevinger, fx vingerne 22 og 26 danner en bestemt vingelængde for bøjlen. Da basisfremspringene 14 og 16 er beliggende ved respektive sidedele af basiskonstruktionen 12, er de øverste og nederste par af ligaturbindevinger også placeret excentrisk i forhold til den tand, der behandles. Når en ligaturtråd eller 35 et elastisk bånd føres omkring øverste og nederste bindevinger og på tværs af buetråden, overføres der gennem de respektive bindevinge- 14

DK 160286 B

fremspring til basiskonstruktionen 12 og dermed til tanden en kraft, der danner et drejningsmoment, hvorved den i den alveolare· bue værende tand påvirkes af et drejningsmoment. Tandbøjlekonstruktionen 10's drejningsevne vil mere detaljeret blive beskrevet i det følgende, 5 især i relation til overføring af overdrejningskræfter til patientens tænder.

Tandbøj len har en mellemliggende buetrådsaktiv sektion 30, der er fastgjort til eller udformet som en integrerende del af basiskonstruktionen 12, og som er placeret mellem de dobbelte basisdelsfrem-10 spring 14 og 16. Den mellemliggende sektion 30 er maskiribearbejdet eller på anden måde udformet således, at den danner en aktiv præcisionsbuetrådsspalte 32 med i hovedsagen plane, med indbyrdes afstande anbragte sidevægge 34 og 36, der er fuldstændigt parallelle, og som er indrettet til mellem sig med en præcis pasning at optage en kant-15 stillet buetråd med en rektangulær tværsnits form. Selv om buetrådsspalterne i de forskellige bøjler set i tværsnit her er vist som værende i hovedsagen vinkelret på basisdelen, er det klart, at det også ligger inden for opfindelsens rammer at anvende forskelligt kantstillede buetrådsspalter for udøvelse af forskellige grader af 20 vridning for forskellige tænder. Under den første tandbevægelse har buetråden typisk et cirkulært tværsnit for at forøge fleksibiliteten og derved give plads til en grov malokklusion. Under de senere trin af kantstillingsterapien vil buetråden få et rektangulært tværsnit, og de tandbevægende kræfter vil blive overført fra buetråden til 25 bøjlen takket være den præcise pasning for den rektangulære buetråd i den rektangulære buetrådsspalte. Buetrådsspalten 32 afgrænses også af en flad bundvæg 38, der er parallel med og ligger i afstand fra den mellemliggende dels overside 40, og der er tale om en sådan afstand, at oversiden af den rektangulære buetråd kommer til at strække sig i 30 hovedsagen langs denne overside. Det bemærkes imidlertid, at den øverste del af buetråden også kan være placeret ovenover eller nedenunder oversiden 40 af understøtningssektionen.

Som beskrevet ovenfor ønsker man at tilvejebringe en tandbøj lekonstruktion med mulighed for dobbeltligatur, og uden at der bliver tale 35 om den begrænsede drejningskontrol, der er typisk i forbindelse med konventionelle dobbelttandbøjler. Ifølge den foreliggende opfindelse 15

DK 160286 B

frembringes tandflytninger under anvendelse af typisk kantstillingsterapi gennem den mellemliggende buetrådsaktive sektion af tandbøjlen 10. Da den mellemliggende sektion 32 er i hovedsagen centreret i forhold til basiskonstruktionen 12, og da præcisionsbuetrådsspalten 5 32 har den minimale længde, der typisk forekomer i enkelttandbøjler, vil den effektive indbyrdes bøjleafstand mellem til hinanden grænsen-de bøjler strække sig fra de respektive endedele af buetrådsspalten, men kun i den mellemliggende buetrådsaktive sektion. De med indbyrdes afstand anbragte dobbeltfremspring 14 og 16 vil ikke have nogen aktiv 10 buetrådsreaktionevne, og de vil derfor ikke have nogen indvirkning på vridnings- og tipningskontrollen af tænderne. Hvert af fremspringene 14 og 16 er udformet således, at de danner en buetrådsfrigang, der kan have form af en buetrådsrende som den, der er betegnet med henholdsvis 42 og 44. De respektive buetrådsrender i dobbeltfremspringe-15 ne er udformet således, at deres flader divergerer eller spredes både okklusalt og gigivalt, idet renderne strækker sig gennem basisfremspringet (mesialt og distalt). Dobbeltfremspringet 14 er, som det specielt er vist i fig. 1 og 2, udformet således, at der dannes divergerende rendeflader 46 og 48, der er vist med i hovedsagen plan 20 form. Det er klart, at den specielle udformning af fladerne 46 og 48 og formen for buetrådsrenden ikke er afgørende, hvad angår opfindelsestanken, idet det er kun nødvendigt, at renderne 42 og 44 har en form, der giver en tilstrækkelig frigang til at tillade, at buetråden bøjes og/eller snos udefter fra buetrådsspalten 32, fortrinsvis uden 25 at komme i berøring med vægfladerne i den pågældende buetrådsrende.

Det bemærkes, at buetråden under de tidlige stadier af orthodontolo-gisk terapi, især i tilfælde af grov malokklusion, skal kunne bøjes og/eller snos tilstrækkeligt til, at den kommer i berøring med en af frigangsrenden dannet yderkant. Det er klart, at den indbyrdes bøjle-30 afstand så er begrænset. Så snart de malokklusive tænder begynder at bevæge sig som følge af terapien, vil bøjlens yderkant blive bevæget ud af berøring med buetråden. Så snart dette sker, vil den maksimale indbyrdes bøjleafstand igen blive etableret. De divergerende flader 46 og 48 giver tilstrækkelig buetrådsfrigang til at muliggøre en 35 betydelig bøjning og snoning af buetråden mellem de mellemliggende sektioner af de til hinanden grænsende tandbøjler og tillader således overføring af vridning gennem bøjlekonstruktionen til tænderne i overensstemmelse med den konventionelle kantstillingsterapi. Bue- 16

DK 160286 B

trådsrenden 42 afgrænses også af en tilspidset flade 50, der har karakter af en indefter divergerende flade, der tilspidses indefter fra buetrådsrenden 32's bundflade 38. Den indefter tilspidsede flade 50 sikrer, at basisfremspringet 14 ikke vil stille sig hindrede i 5 vejen for tandbøjlens drejningsevne, og i virkeligheden samarbejder de indefter tilspidsede flader på hver af basisfremspringene for at bibringe bøjlekonstruktionen en evne til overdrejningskontrol. De overfor hinanden beliggende bindevingefremspring 16 afgrænser også en divergerende buetrådsrende 52, der har divergerende øverste og neder-10 ste flader 54 og 56 og en indefter tilspidset flade 58. Den store vinkel mellem divergerende buetrådsrender i hver af basisdelene muliggør en kraftig deformation af buetråden enten ved bøjning eller ved snoning over den temmelig lange indbyrdes bøjleafstand, der eksisterer mellem til hinanden grænsende mellemliggende sektioner for 15 bøjler på til hinanden grænsende tænder. Ligaturtråde, udvendige fjedre, elastiske dele og lignende kan derfor anvendes til frembringelse af kontrollerede drejningskræfter, så at der under den ortho-dontologiske terapi frembringes en effektiv drejningsbevægelse af tanden, som det typisk kun er muligt ved anvendelse af enkelte kant-20 stillingsbøjler. Disse stærkt divergerende render i bøjlerne bibringer endvidere bøjlekonstruktionen en overdrejningsevne, der gør det muligt at bevæge en patients tænder hurtigt, indtil de når deres endelige stillinger i den alveolare bue.

Tandbøjlen 10 giver tandlægen mulighed for at frembringe tandbevæ-25 gelser under anvendelse af en kombination af ejendommeligheder, der har vist sig at være effektive i både enkeltbøjler og dobbeltbøjler. Enkeltbøjler fungerer effektivt som følge af den lange indbyrdes effektive bøjleafstand, og fordi de har evnen til at overføre effektive tipnings- og vridningsbevægelser til tænderne. Selv om bøj lekon-30 struktionen ifølge opfindelsen har en dobbeltbøjles længde, inkorporerer den en mellemliggende buetrådsaktiv sektion med en enkelt-bøjles bredde, ligesom den har buetrådsfrigangsrender i de med indbyrdes afstand anbragte dobbelte bindevingefremspring, og bøjlekonstruktionen vil derfor få samme evner som både enkelt- og dobbelt-35 bøjler. Bøjlen kan frembringe de tipnings- og vridningsmomenter, der kan opnås ved hjælp af enkeltbøjler, og tillader drejnings- og overdrejningskontrol som den, der sædvanligvis kun kan opnås ved hjælp af 17

DK 160286 B

dobbeltbøjler. De ejendommeligheder, der sædvanligvis mangler eller er temmelige ineffektive ved enkelte tandbøjler, dvs. drejningskontrol, er effektivt tilvejebragt i den i fig. 1-4 viste bøjlekonstruktion.

5 I fig. 5, 6 og 7 er der vist en enkelt/dobbelt-tandbøj lekonstruktion, der er betegnet med 60, og som repræsenterer en alternativ udførelsesform, ved hvilken de samme generelle principper anvendes som ved den i fig. 1-4 viste tandbøjle 10. Som følge af den simple konstruktion kan tandbøjlen 60 være en foretrukken udførelsesform set ud fra 10 et fabrikationsmæssigt synspunkt og med hensyn til kommerciel brug. Tandbøjlen 60 har som vist en basiskonstruktion 62, der er indrettet til at blive fastgjort til en patients tænder på samme måde som den i fig. 1-4 viste basisdel 12. Et basisfremspring 64 strækker sig fra basisdelen 62 og kan være fastgjort til eller udformet som en inte-15 grerende del af basiskonstruktionen. Basisfremspringet 64 er udformet således, at det danner en mellemliggende sektion 66, i hvilken der er udformet en aktiv buetrådsspalte 68, som er indrettet til at optage en kantstillet buetråd således, at denne passer tæt i spalten i overensstemmelse med kantstillingsprincipperne ved tandterapi. Af 20 fig. 6 og 7 fremgår det, at buetrådsspalten 68 er afgrænset af parallelle flader 70 og 72 og en plan bundflade 74. Når buetråden er i berøring med bundfladen 74, vil buetrådens faciale flade være beliggende således, at den i hovedsagen flugter med den faciale flade 76 på den mellemliggende bue tråds aktive sektion. Det bemærkes, at 25 længden af buetrådsspalten 68 er lig med længden af en buetrådsspalte i en konventionel enkeltbøjle.

Fremspringet 64 har endedele eller endesektioner, der kan betegnes som bindevingesektioner 78 og 80. Bindevingesektionen 78 danner et par bindevinger 82 og 84, der strækker sig fra den øverste del af 30 fremspringet og afgrænser underskæringsspalter til optagelse af ligaturtråde, elastiske bånd og andre fastgørelsesindretninger, der fastholder buetråden. Bindevingesektionen 78 er også således udformet, at den danner et par divergerende flader 86 og 88, der samarbejder med en indefter skrånende flade 90 for dannelse af en bue-35 trådsrende eller -frigang, der er orienteret således, at den danner en fortsættelse af buetrådsspalten 68. Ved den modstående ende af 18

DK 160286 B

bøjlekonstruktionen er bindevingesektionen 80 udformet således, at den danner et par bindevinger 92 og 94, der minder om bindevingerne 82 og 84. Bindevingesektionen 80 danner også et par divergerende flader 96 og 98, der sammen med en indad hældende bundflade 100 5 danner en buetrådsoptagende rende eller -frigang, der også er orien- j teret således, at den danner en fortsættelse af buetrådsspalten 68. \

Den i fig. 5-7 viste tandbøj lekonstruktion 60 fungerer på samme måde ; som den i fig. 1-4 viste tandbøjle 10. Den centralt orienterede buetrådsspalte 68 af den mellemliggende buetrådsaktive del af bøjlekon- i 10 struktionen har en begrænset længde og fungerer i hovedsagen på samme måde som buetrådsspalten i en enkelt tandbøjle, hvad angår tipnings-kontrol og maksimal buetrådsaktiv indbyrdes bøjleafstand. Den af de divergerende buetrådsrender i tandbøjlens vingesektioner 78 og 80 dannede buetrådsfrigang muliggør en effektiv drejningskontrol og 15 bibringer bøjlekonstruktionen en effektiv overdrejningsevne. Bøj le-konstruktionen har derfor de fordelagtige træk ved både enkelt- og dobbelt-bøjlesystemer anvendt i overensstemmelse med orthodontologisk kantstillingsterapi. Fig. 8 viser en patients tænder med de orthodon-tologiske indretninger eller instrumenter ifølge opfindelsen fast-20 gjort dertil. Når en ligaturtråd omslutter begge de dobbelte bindevinger som ved A, udsættes tænderne ikke for en drejning. Når der anvendes én ligaturtråd, som det er tilfældet ved B og C, frembringes der en drejning som illustreret ved hjælp af retningspile.

I tilfælde, hvor tandlægen ønsker at anvende konventionel dobbeltbøj-25 le terapi, som tandlægen for øjeblikket er bekendt med, men også ønsker at anvende en understøtningsaktivitet til yderligere drej -ningskontrol og overdrejningsevne, kan bøjlen hensigtsmæssigt have den i fig. 9 og 10 viste form. Den viste bøjlekonstruktion, der er 'betegnet med 102, har en basisdel 104, ud fra hvilken et basisfrem-30 spring 106, der fortrinsvis er udformet som en integrerende del af basisdelen, strækker sig. Fremspringet 106 har et par med indbyrdes afstand anbragte bindevingesektioner 108 og 110, der henholdsvis danner øverste og nederste bindevinger 112, 114, 116 og 118. Den øverste del af fremspringet 106 er udformet således, at det afgrænser 35 en buetrådsspalte 120, der strækker sig i hele fremspringets længde, og som derfor .er aktiv med hensyn til bue tråden i dennes hele længde.

19

DK 160286 B

Buetrådsspalten 120 er delvis afgænset af øverste og nederste parallelle flader 122 og 124, der kan gå i præcisionsindgreb med plane flader på den rektangulære buetråd i hele fremspringet 106's længde. Bøjlekonstruktionen 102 danner en centralt orienteret understøtnings-5 del 126, hvis længde bestemmes af en plan bunddel 128 for buetrådsspalten. På hver side af den flade bunddel 128 er buetrådsspalten udformet således, at den skråner indefter eller tiltager i dybde og danner mesial og distal frigang fra fladen 128 mod bøjlens kanter som følge af indefter tilspidsede flader 130 og 132. Når buetråden op-10 tages i buetrådsspalten 120, kommer buetrådens inderflade i berøring med bøjlens understøtningsdel, der dannes af bundfladen 128. De indefter tilspidsede flader 130 og 132 danner frigang med buetrådens distale fladedel og tillader derfor bøjning af buetråden inde i de dele af buetrådsspalten, der strækker sig ud over bundfladen 128's 15 ender. Dette træk fremmer på effektiv måde drejningskontrollen og overdrejningsevnen for bøjlekonstruktionen, selv om bøjlen er forsynet med en aktiv buetrådsrende, der strækker sig i hele længden af bøjlen fremspringende del. Dette er et træk, der sædvanligvis ligger ud over mulighederne for konventionelle enkelt- og dobbeltbøjler.

20 Bøjlerne i fig. 1-7 giver også mulighed for understøtningsaktivitet på samme måde som den i fig. 9 og 10 viste udførelsesform.

I tilfælde, hvor der anvendes konventionelle dobbeltbøjler i overensstemmelse med den orthodontologiske kantstillingsteknik, minimerer dobbeltbindevingerne udover de ovenfor nævnte ulemper typisk den 25 indbyrdes afstand mellem bindevingerne på til hinanden grænsende bøjler således, at der er meget lidt eller slet ingen plads til lukkende løkker, tilbagebindingsløkker og lignende. I tilfælde, hvor det er ønskeligt med tilbagebindingsløkker og lukkende løkker, kan en tandbøjle, der er konstrueret i overensstemmelse med den foreliggende 30 opfindelses principper, hensigtsmæssigt have d^n i fig. 11 og 12 viste form. En bøjlestruktur 134, som generelt har "T-bøjle"-form, har en basiskonstruktion 136, som helt ligner basiskonstruktionerne 12 og 62 i de ovenfor beskrevne tandbøjler 10 og 60. Et enkelt fremspring 138 rager ud fra bøjlens basiskonstruktion 136 og er ved sin 35 øverste del udformet således, at det danner med indbyrdes afstand anbragte ligaturbindevinger 140 og 142 på enten den øverste eller den nederste side af bøjlekonstruktionen. En mellemliggende bindevinge 20

DK 160286 B

j 143 er anbragt mellem bindevingerne 140 og 142, selvom anvendelsen og tilstedeværelsen af den er frivillig. Bindevingerne 140 og 142 afgrænser generelt de respektive bindevingeendedele for bøjlekonstruktionen og ombindes for drejningskontrol. På den modsatte side af det 5 enkelte fremspring 138 er der tilvejebragt en centralt anbragt bindevinge 144, som strækker sig fra en mellemliggende understøtnings -sektion på tandbøjlen. Fremspringet afgrænser frigangsdele 146 og 148 på hver side af den centralt anbragte bindevinge 144. Frigangsdelene i bøjlekonstruktibnen muliggør, at den centralt anbragte ligaturbin-10 devinge definerer en ret-stor afstand fra den tilgrænsende bindevinge på den tilgrænsende tandbøjle af dobbeltbindevingetypen. Denne afstand er rigelig til anbringelse af tilbagebindingsløkker og lukkende løkker, som typisk anvendes ved orthodontologisk tandstillingsterapi.

i

Ved den øverste del af det enkelte fremspring 138 er der udformet en 15 aktiv buetrådsspalte 150, som er afgrænset af modstående parallelle overflader 152 og 154 og af en flad bundflade 156. På hver side af buetrådsspalten 150 er den fremspringende del af bøjlekonstruktionen udformet således, at den afgrænser skrånende overflader 158 og 160, som tilvejebringer frigang mellem bøjlekonstruktionens bindevingedele 20 og buetråden, som strækker sig gennem buetrådsspalten. Denne bue- trådsfrigang muliggør maksimal indbyrdes bøjleafstand for buetråden for at tillade en betydelig opad af bøjnings- og snoningsmuligheder •mellem de aktive buegangsspalter på til hinanden grænsende tandbøjler. Yderligere skråner frigangsdelene 146 og 148 på bøjlekonstruk-25 tionen indefter fra buetrådsspalten 150's endedele mod de respektive endedele på det enkelte fremspring 138. Buetrådsspalten 150's centrale position og den buetrådsfrigang, der tilvejebringes af de tilspidsede frigangsflader, bibringer bøj lekonstruktionen 134 i alt væsentligt den samme grad af udstrakt indbyrdes bøjleafstand som de 30 ovenfor beskrevne tandbøjler 10 og 60. Den enkelte centralt anbragte bindevinge 144 kan udover at give mulighed for lukkende løkker og tilbagebindingsløkker også anvendes sammen med bindevingerne 140 og 142 til optagelse af ligaturtråde,· elastiske' organer eller lignende for at fastgøre buetråden i den aktive buetrådsspalte 150. Der kan 35 føres en ligatur om den mellemliggende bindevinge og den enkelte .bindevinge 144, når det ikke er nødvendigt med drejningskontrol. Afstanden mellem de mellemliggende bindevinger og bindevingerne 140 og 21

DK 160286 B

142 er således, at der kan anbringes ligaturtråde mellem bindevingerne .

Fig. 13 og 14 viser en alternativ udførelsesform for den foreliggende opfindelse. En tandbøjle, som generelt betegnes med 160, omfatter en 5 basiskonstruktion 162, der er således udformet, at den afgrænser et par dobbelte ligaturbindevinger 164 og 166 ved sin ene ende og et par bindevinger 168 og 170 ved den modsatte ende. Bøjlekonstruktionens bindevingedele afgrænser hver en præcisionsbuetrådsspalte, sådan som det er vist ved 172 og 174, og hvori en kantstillet buetråd optages.

10 Mellem bøjlekonstruktionens bindevingedele definerer basisdelen 162 en understøtningsdel 176, som enten kan være en skarpt defineret rand som vist, eller som alternativt kan en hvilken som helst anden udragende form. Når buetråden er korrekt anbragt i de respektive buetrådsrender 172 og 174 i bindevingesektionerne, er buetrådens ling-15 vale overflade i kontakt med understøtningsdelen 176. Den øverste del af buetråden kan i alt væsentligt flugte med de øverste overfladedele af bindevingerne. Bøjlekonstruktionen afgrænser skrånende flader 178 og 180, der strækker sig fra understøtningsdelen 176 mod bøjlekonstruktionens modstående yderste ender. De skrånende flader 178 og 180 20 afgrænser de nederste dele af buetrådsspalterne henholdsvis 172 og 174. Som vist i fig. 14 ved hjælp af stiplede linjer er en buetråd 182 anbragt i den korrekte position i buetrådsspalterne. De skrånende flader 178 og 180 divergerer fra buetråden 182's lingvale overfladedel og tilvejebringer derved strukturel frigang under en drejningso-25 peration. Buetråden kan derfor deformeres betydeligt, hvorved der tilvejebringes mulighed for overdrejning, uden at buetråden generes af de skrånende flader. Da understøtningsdelen 176 har form som en skarp kant, strækker den indbyrdes bøjleafstand for drejningsbevægelse sig derfor fra den midterste del af hver af de tilgrænsende tand-30 bøjler.

Det bemærkes, at den i fig. 13 og 14 viste dobbeltbøjlekonstruktion afgrænser dobbeltbindevinger, der er af konventionel art, hvorved tandlægen kan anvende bøjlen på den konventionelle måde, som han måske allerede kender. Tandlægen vælger den i fig. 13 og 14 viste 35 bøjlekonstruktion med mesial og distal frigang i tilfælde, hvor tandlægen også ønsker at anvende en bøjle, der tilvejebringer mulighed

DK 160286B

22 for .yderligere drejning og overdrejning. Bue tråden kan fastgøres på samme generelle måde som konventionelle dobbeltbøjler, og tandlægen behøver derfor ikke at foretage nogen betydelige ændringer i den konventionelle dobbeltbøjleterapi, som han kender. Når det er ønske-5 ligt med yderligere drejningskontrol eller mulighed for overdrejning, fastgør tandlægen simpelthen den ønskede mesiale eller distale bindevinge til buetråden for at forårsage drejning af bøjlen og tanden i forhold hertil.

Selv om den i fig. 13 og 14 viste bøjlekonstruktion har en understøt-10 ningsdel i form af en skarp kant, der er udformet af krydsende skrånende flader 178 og 180, er det klart, at der også kan anvendes andre understøtningsformer. Fx omfatter den i fig. 15 viste udførelsesform, der er vist i et snit svarende til det i fig. 14 viste, en mellemliggende understøtnings sektion i form af et i alt væsentligt rekt-15 angulært fremspring. I fig. 15 er bøjlen i sin helhed betegnet med 184 og omfatter en basiskonstruktion 186, som er indrettet til at blive fastgjort ubevægeligt i forhold til en tand på den ovenfor i forbindelse med de i fig. 1-14 viste udførelsesformer beskrevne måde.

Den øverste del af basiskonstruktionen 186 definerer par af bindevin-20 ger 188 og 190 med en udformning, der svarer til den i fig. 13 viste, idet bindevingerne er anbragt således, at de definerer præcisionsbue-trådsspalter imellem sig. Buetråden 192 er vist med stiplede linjer i den korrekte position i præcisionsbuetrådsspalterne.

Mellem bindevingeparrene 188 og 190 definerer basisdelen 186 en 25 mellemliggende sektion 194 med en i alt væsentlig rektangulær form.

Den mellemliggende sektion 194 er et drejningspunkt i forhold til buetråden 192 inden for grænser, som er defineret af den mesiale-di-stale frigang, der tilvejebringes af dybden af buetrådsspalterne på hver side af den ret brede mellemliggende sektion. Den flade over-30 flade 194, som har større bredde end den i fig. 13 viste skarpe kant 176, begrænser den indbyrdes bøjleafstand med nogle få tusindedele af en centimeter. For at effektiv drejning skal være mulig, må en dobbeltbøjle tilvejebringe en vippearm, som har en tilstrækkelig længde fra bøjlens drejningsområde til de tilgrænsende bindevinger til, at 35 mesial eller distal ligatur frembringer en korrekt grad af buetråds-deformation. Buetråden samarbejder med bøjlens drejningsområde såle- 23

DK 160286 B

des, at der frembringes en drejningskraft på tanden, og denne kraft spredes, efterhånden som tanden drejes, og buetråden vender tilbage til sin normalt buede form. I tilfælde hvor bøjlen har en tilstrækkelig længde, kan der anvendes et fremspring med et temmelig bredt 5 drejningsområde, uden at vippearmens længde formindskes uhensigtsmæs sigt. For bøjler med en begrænset længde kan det imidlertid være nødvendigt med et temmelig smalt eller skarpkantet drejningsområde for at tilvejebringe en vippearm med tilstrækkelig længde til effektiv drejning. Det menes, at det rektangulære fremspring 194 kan være 10 meget lettere og mindre kostbart at bearbejde eller støbe og derfor kan være foretrukket fra et kommercielt synspunkt.

I fig. 1-7 har hver af bøjleformerne buetrådsfrigangsrender med divergerende form. Som nævnt ovenfor kan buetrådsfrigangsrenderne have en hvilken som helst hensigtsmæssig form inden for denne opfin-15 delses ånd og rammer. I fig. 16 og 17 er der vist en tandbøjle, som generelt benævnes med 200, og som har en basiskonstruktion 202, hvorpå der er udformet med afstand anbragte bindevingesektioner 204 og 206. Hver bindevingesektion afgrænser et par bindevinger, der er indrettet til at optage ligaturindretninger eller hjælpemidler på den 20 ovenfor beskrevne måde. Den mellemliggende aktive buetrådsdel af basisstrukturen 202 definerer en aktiv præcisionsbuetrådsspalte 210 på den ovenfor i forbindelse med fig. 1-7 beskrevne måde. Bøjleba-siskonstruktionen 202 er også udformet således, at den definerer i det væsentlige rektangulære buetrådsoptagende render 212 og 214, der 25 ligger ud for de respektive endedele af buetrådsspalten 210. Buetrådsrenderne 212 og 214 har en tilstrækkelig okklusal-gingival bredde og mesial-distal dybde i forhold til buetrådsspalten 210 til, at der tilvejebringes en væsentlig grad af buetrådsfrigang i hver ende af buetrådsspalten. Den af disse rektangulære buetrådsrender afgræn-30 sede buetrådsfrigang er den samme som den buetrådsfrigang, der tilvejebringes af de divergerende, udvidende buetrådsrender i fig. 1-7.

Når buetrådene fastgøres med ligatur til tandbøjler ved hjælp af elastiske ligaturorganer, er det nødvendigt, at ligaturorganerne påvirker buetråden via kraftmomenter således, at den holdes fast 35 inden i bøjlens buetrådsrende. I tilfælde hvor buetrådsrenden er meget kantstillet i forhold til bøjlekonstruktionen for påtrykning af 24

DK 160286 B

vridningskræfter, påtrykker de elastiske ligaturorganer ofte ikke tilstrækkelige kraftmomenter på buetråden, hvori sådanne momenter også ligger på linje med retningen af buetrådsspaltens kantstilling.

I dette tilfælde fastholdes buetråden i buetrådsrenden af det elasti-5 ske ligaturorgans utilstrækkelige kraftmomenter, og buetråden vil sommetider uforvarende blive adskilt fra buetrådsspalten. Når dette finder sted, vil den vridningskraftaktivitet, der normalt tilvejebringes af den rektangulære kantstillede buetråd, gå tabt og vil ikke blive genoptaget, medmindre buetråden igen tvinges ind i sin kant-10 stillede spalte.

Fig. 18 og 19 viser en dobbelt/enkelt tandbøjlekonstruktion ifølge den foreliggende opfindelse, hvilken bøjlekonstruktion effektivt er indrettet til at tilvejebringe retningsmæssigt orienterede kraftvektorer ved hjælp af det elastiske ligaturorgan, som effektivt holder 15 buetråden fast lejret i sin buetrådsspalte. Bøjlekonstruktionen, der i sin helhed betegnes med 220, er forsynet med en fastgørelsesbasis 222 for at tillade, at bøjlen fastgøres direkte på emaljeoverfladen af en patients tand. Bøjlen kan selvfølgelig også fastgøres til et metalbånd for fastholdelse på patientens tænder, hvis dette ønskes.

20 Bøjlen har et legeme 224, som afgrænser modstående par af bindevinger 226 og 228 med Underskårne skuldre på henholdsvis 230 og 232, som muliggør fastholdelse ved hjælp af et elastisk ligaturorgan 236 på den i fig. 18 og 19 viste måde.

Bøjlens legeme er også udformet således, at det afgrænser en mellem-25 liggende kantstillet buetrådsspalte 238 med en rektangulær tværsnits-form, som har en længde, der i det væsentlige svarer til længden på en typisk enkelttandbøjle. På hver side af buetrådsspalten 238 er der udformet buetrådsfrigangsområder 240 og 242, der strækker sig fra de respektive ender af buetrådsspalten til de prokslmale kanter af 30 bøjlen. Disse buetrådsfrigangsområder tillader bøjning af buetråden 244 fra de respektive kanter af buetrådsspalten på den ovenfor beskrevne måde. Den samlede længde af bøjlekonstruktionen 220 ér tilnærmelsesvis den samme som længden for konventionelle dobbelttand-bøjler, hvorved tandlægen får rådighed over de kombinerede ejendomme-35 ligheder for både dobbelt- og enkelttandbøjler.

25

DK 160286 B

For at tilvejebringe effektiv lejring af buetråden 244 i buetråds-spalten 238, og for at fremme effektiv påtrykning af kraftvektorer på buetråden for at holde den fast anbragt i buetrådsspalten 238, er bøjlekonstruktionen udformet således, at den definerer ligaturspalter 5 som vist ved 246 og 248 i fig. 18 og 274 og 276 i fig. 20 og 21. Som vist i fig, 18 skærer spalterne 246 og 248 frigangsområdet 240 ved den ene ende af bøjlekonstruktionen. Når et elastisk ligaturorgan er fastgjort om de modstående bindevinger, og når buetråden er optaget i ligaturspalterne, vil buetråden være tvunget til at tage den i fig.

10 18 og 19 viste form. Det elastiske ligaturorgan vil derfor påtrykke kraftvektorer i alt væsentligt som vist ved kraftpilene i fig. 18, hvorved den rektangulære buetråd 244 tvinges i en retning, som er parallel med buetrådsspalten 238.

Problemet med lejring af buetråden bliver mere alvorligt i tilfælde, 15 hvor buetrådsspalten er meget kantstillet i forhold til andre komponenter i bøjlekonstruktionen, som fx i tilfælde af visse tandindretninger til lingval orthodontologisk anvendelse. I fig. 20 og 21 er der fx vist en enkelt/dobbelt tandbøjle i overensstemmelse med kantstillingsteknikken, på hvilken bøjle den kantstillede buetrådsspalte 20 står i en skarp vinkel, dvs. 45°, for derved at tillade placering på den lingvale overflade af visse tænder. Bøjlekonstruktionen i fig. 20 og 21 betegnes i sin helhed med 250 og har et legeme 252, hvortil en fastgørelsesbasis 254 kan være fastgjort. Legemet afgrænser modstående med indbyrdes afstand anbragte par af bindevinger 256 og 258, som 25 hver er underskåret for at danne ligaturholdende skuldre 260 og 262.

Mellem bindevingeparrene definerer legemet også en mellemliggende sektion 264, som danner en kantstillet buetrådsspalte 266 til tilbageholdelse af en kantstillet buetråd 268 med et rektangulært tværsnit på den i fig. 20 viste kantstillede måde. På hver side af buetråds-30 spalten 266 afgrænser legemet buetrådsfrigangsområder 270 og 272, som effektivt tilvejebringer strukturel frigang omkring buetråden efter buetrådsspalten 266's ender. Buetrådsspalten har tilnærmelsesvis den samme længde som buetrådsspalten i en konventionel kantstillet enkel tandbøjle, hvorved der tilvejebringes tilnærmelsesvis den samme 35 indbyrdes bøjleafstand mellem til hinanden grænsende bøjlers buetrådsspalter som ved bøjler med enkeltbindevinger. Den i fig. 21 26

DK 160286 B

viste bøjlekonstruktion er vist uden et elastisk ligaturorgan for at lette forståelsen af bøjlekonstruktionen. Buetrådsspalten 266 er vist med parallelle sideflader for et kraftoverførende strukturelt forhold til den rektangulære buetråd 268 i overensstemmelse med kantstilling- i

5 s teknikken. I

Især i tilfælde af meget kantstillede buetrådsspalter som de i fig.

20 og 21 viste, er det ønskeligt, at ligaturdele, især elastiske ligaturorganer, etablerer de korrekte kraftvektorer mellem bøjlen og buetråden for at holde buetråden fast lejret i buetrådsspalten. I | 10 tilfælde af typiske tandbøjler med dobbeltbindevinger er de kraftvek- i torer, som påtrykkes af ligaturdelene på buetråden, ikke således orienterede, at de etablerer fast lejring af buetråden i buetråds-spalten. Følgelig er bøjlekonstruktionen i fig. 20 og 21 udformet således, at den definerer tværgående ligaturrender som vist ved 274 15 og 276. Et elastisk ligaturorgan som det, der er vist ved 278 i fig.

20, strækker sig under de underskåme bindevingeskuldre 260 og 262 og føres derefter gennem de tværsgående ligaturrender 274 og 276 ved hver ende af bøjlen. Ligaturdelen strækker sig derefter gennem bøjlekonstruktionens frigangsområde og over den i buetrådsspalten anbragte 20 buetråd 268. Selv med den som I fig. 20 og 21 meget kantstillede buetråd vil de elastiske ligaturorganer frembringe kraftvektorer som vist ved kraftpilene i fig. 20, som er tilnærmelsesvis parallelle med buetrådens skrå sideflader. Disse kraftvektorer samarbejder for at holde den kantstillede buetråd 268 fast lejret i buetrådsspalten 266.

25 De i fig. 18-21 viste bøjlekonstruktioner tilvejebringer således effektiv buetrådsfastholdelse og minimerer muligheden for, at buetråden kan komme fri fra buetrådsspalten.

I lyset af det ovennævnte fremgår det, at der er blevet tilvejebragt et kombineret enkelt/dobbelttandbøjlesystem, som effektivt inkorpore-30 rer de fordelagtige muligheder ved både enkelt- og dobbelttandbøjler.

Dette tandbøjlesystem tilvejebringer effektiv indbyrdes bøjleafstand med den maksimale længde, som sædvanligvis ikke kan fås ved dobbelte tandbøjler. Den orthodontologiske kantstillingsteknik anvendes effektivt således, at der tilvejebringes effektiv tipningskontrol og 35 yderligere tilvejebringes effektive drejnings- og overdrejningsmuligheder, hvilke kombinerede træk sædvanligvis ikke kan fås enten ved

Claims (26)

1. Kombineret enkelt/dobbelt tandbøjle (10; 60; 102; 134; 160; 184; 200; 220; 250) til orthodontologisk kantstillingsterapi, hvilken tandbøjle har 30 a) basisorganer (12; 60; 104; 136; 162; 186; 202; 222; 254), der er indrettet til at blive fastgjort ubevægeligt i forhold til en tand, b) første ligaturbindevingeorganer (22, 24; 82; 84; 112; 114; DK 160286 B 140; 142; 143; 164; 166; 188; 204; 226; 256), der strækker sig ud fra den ene side af basisorganeme, og c) andre bindevingeorganer (26, 28; 92, 94; 116, 118; 144; 168, 170; 190; 206; 228; 258), der strækker ud fra den 5 modstående side af basisorganerne, idet de første og andre bindevingeorganer bestemmer en bestemt bindevingelængde, kendetegnet ved, at ' d) en mellemliggende bøjlesektion (30; 66; 126; 176; 194; 264), der er dannet mellem de første og andre bindevingeor- 10 ganer, og som har med indbyrdes afstand anbragte, parallel le, plane, buetrådsindgribende flader (34, 36; 70, 72; 122, 124; 152, 154) i overensstemmelse med orthodontologisk kantstillingsterapi, hvilke flader danner en kantstillingsbue tråds spalte (32; 68; 120; 150; 172, 174; 210; 238; 266), 15 der er indrettet til med præcision at optage en kantstillet buetråd med en rektangulær form med en nøjagtig pasning således, at der af buetråden til de med indbyrdes afstand anbragte parallelle plane flader i overensstemmelse med orthodontologisk kantstillingsterapi overføres tipnings-, 20 vridnings- og drejningskræfter, at e) de første (22, 24; 82, 84; 112, 114; 140, 142, 143; 164, 166; 188; 204; 226; 256) og andre (26, 28; 92, 94; 116, 118; 144; 168, 170; 190; 206; 228; 258) bindevingeorganer hver især danner buetrådsfrigang (42, 44; 146, 148; 212, 25 214; 240, 242; 270, 272) både okkluso-gingivalt og bukko- lingvalt ved hver ende af buetrådsspalten (32; 68; 120; 150; 172, 174; 210; 238; 266) i den mellemliggende sektion (30; 66; 126; 176; 194; 264), hvilken buetrådsfrigang strækker sig fra de respektive ender af buetrådsspalten til 30 basisorganernes sider (12; 60; 104; 136; 162; 186; 202; 222; 254) proksimale ender, og at fortrinsvis f) basisorganerne (12; 60; 104; 136; 162; 186; 202; 222; 254) og de proksimale distale ender (22, 24; 82; 84; 112; 114; 140; 142; 143; 164; 166; 188; 204; 226; 256) omfatter 35 ligaturrender (274, 276), der strækker sig på tværs af buetrådsspalteorganeme (30; 66; 126; 176; 194; 264) og i det mindste delvis ligger nedenunder bindevingeorganerne (34, 36; 70, 72; 122, 124; 152, 154) og som optager en DK 160286 B ligaturdel (236), der føres hen over en kantstillet buetråd (224) i buetrådsspalteorganerne (32; 68; 120; 150; 172; 174; 210; 238; 268), og som strækker sig ned under binde-vingeorganerne (22, 24; 82, 84; 112, 114; 140, 142, 143; 5 164, 166; 188; 204; 226; 256 og 26, 28; 92, 94; 116, 118; 144; 168, 170; 190; 206; 228; 258) således, at kraftvektorer, som ligaturdelen (236) frembringer, og som er rettet mod de nævnte buetråde (224), er tilnærmelsesvis parallelle med de med indbyrdes afstand placerede, parallelle plane 10 flader (34, 36; 70, 72; 122, 124; 152; 154), som holder buetrådene.

2. Tandbøjle ifølge krav 1, kendetegnet ved, at buetrådsrendeorganerne (42, 44) danner buetrådsfrigang i okklusal-gingival bredde fra buetrådsspalten (32) i 15 retning mod hver side af basisorganerne (12).

3. Tandbøjle ifølge krav 1, kendetegnet ved, at buetrådsrendeorganerne (42, 44) danner buetrådsfrigang i bukkal-lingval dybde fra buetrådsspalten (32) mod hver side af basisorganerne (12).

4. Tandbøjle ifølge krav 1, kendetegnet ved, at buetrådsrendeorganerne (42, 44) danner buetrådsfrigang i både bukkal-lingval dybde og okklusal-gingival bredde fra buetrådsspalten (32) mod hver side af basisorganerne (12).

5. Tandbøjle ifølge krav 1, 25 kendetegnet ved, at ligaturbindevingeorganerne omfatter a) et par med indbyrdes afstand anbragte bindevinger (22, 24, 26, 28), der er udformet ved i det mindste den ene af de okklusale og gingivale dele af basisorganerne, og b) en buetrådsspalte (32), i hvilken spalte bøjlens (10) 30 mellemliggende bøjlesektion (30) er anbragt i det mindste delvis mellem de med indbyrdes afstand anbragte bindevinger. DK 160286 B

6. Tandbøjle ifølge krav 1, kendetegnet ved, at ligaturbindevingerne omfatter a) et par ligatufbindevinger (22, 24, 26, 28), der er anbragt med indbyrdes afstand på i det mindste den ene af de okklu- 5 sale og gingivale dele af basisorganerne (12), og, b) i det mindste én ligaturbindevinge (24, 28), der er anbragt | på den anden af de okklusale og gingivale dele af basisor- j ganerne (12), og at j c) bøjlens (10) mellemliggende sektion (30) i det mindste j 10 delvist er anbragt mellem det nævnte par af med indbyrdes afstand anbragte bindevinger og også er anbragt mellem det nævnte par af med indbyrdes afstand anbragte bindevinger og den nævnte mindst ene ligaturbindevinge.

7. Tandbøjle ifølge krav 1, 15 kendetegnet ved, at ligaturbindevingeorganerne omfatter | a) okklusale (22, 26) og gingivale (24, 28) par af ligaturbin-devinger, der strækker sig ud fra basisorganerne (12), idet hvert af de nævnte par af ligaturbindevinger er anbragt med indbyrdes afstand, 20 b) at bindevingerne danner buetrådsfrigangsrender mellem ok klusale (22, 26) og gingivale (24, 28) vinger af hvert af de nævnte par af bindevinger, hvilke buetrådsfrigangsrender (42, 44) optager den kantstillede buetråd således, at buetråden sidder løst og inaktivt i renden, og at 25 e) bøjlens (10) mellemliggende sektion (30) er anbragt i det mindste delvis mellem hvert af de nævnte okklusale og gingivale par af ligaturbindevinger, idet de mellemliggende bøjlesektioner (30) for til hinanden grænsende ensartede tandbøjler (10) danner grænserne for den aktive, mellem 30 bøjlerne beliggende buetrådslængde mellem bøjlerne.

8. Tandbøjle ifølge krav 7, kendetegnet ved, at buetrådsfrigangsrenderne (42, 44) hver især har en buetrådsfrigang i både.okklusal-gingival bredde og i bukkal- lingual dybde og ligger ud for buetrådsspalten (32). DK 160286 B

9. Tandbøjle ifølge krav 1, kendetegnet ved, at a) buetrådsspalten (68) strækker sig i det mindste over en del af den angivne bindevingelængde og indbefatter frigangsdele 5 (90, 100) i mesial og distal dybde ved hver ende, og at b) en central struktur (66) er afgrænset mellem frigangsdelene i buetrådsrenden (68).

10. Tandbøjle ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den har 10 a) et par med indbyrdes afstand anbragte ligaturbindevingeor- ganer, der strækker sig ud fra i det mindste den ene af de okklusale (22, 26) og gingivale (24, 28) dele af basisorganerne (12) og afgrænser en specificeret bindevingelængde, b) mindst én bindevinge (24, 28), der strækker sig fra den 15 modstående af de nævnte okklusale og gingivale dele af basisorganerne (12), og c) en mellemliggende bøjlesektion (30), der er udformet i det mindste delvis mellem det nævnte par af bindevingerorganer, og som har en mindre længde end den angivne bindevingelæng- 20 de, hvilken mellemliggende bøjlesektion (30) afgrænser med indbyrdes afstand anbragte parallelle, plane buetrådsindgribende flader (34, 36) ifølge orthodontologisk kantstillingsterapi, hvilke parallelle plane flader danner en aktiv præcisionsbuetrådsspalte (32) med en længde, der er mindre 25 end den nævnte angivne bindevingelængde, hvilken buetråds- spalte er indrettet til at optage en kantstillet buetråd med en rektangulær tværsnitsform i aktiv kraftoverførende relation, idet modstående plane flader på den kantstillede buetråd er i kraftoverførende indgreb med de parallelle 30 plane buetrådsindgribende flader (34, 36) ifølge den ortho- dontologiske kantstillingsterapi, og at d) basisorganerne (42, 44) danner okkluso-gingival og bukko-lingval buetrådsfrigang på hver side af buetrådsspalten (32) i den mellemliggende bøjlesektion (30), idet buetråds- 35 frigangen tillader en buetrådslængde mellem bøjlerne (10) strækkende sig fra den mellemliggende bøjlesektions bu- DK 160286B etrådsspalte til den tilgrænsende tilsvarende bøjles buetrådsspalte.

11. Tandbøjle ifølge krav 10, kendetegnet ved, at i det mindste én bindevinge (144) 5 strækker sig fra basisorganernes (136) mellemliggende del og sammen med disse basisorganer (136) danner den mellemliggende bøjlesektion og buetrådsspalten (150).

12. Tandbøjle ifølge krav 10, kendetegnet ved, at ligaturbindevingeorganerne danner 10 udefter divergerende, udvidende buetrådsfrigangsrendeorganer (42, 44, 146, 148), der ligger ud for buetrådsspalten (32, 150) i den mellemliggende bøjlesektion, hvilke buetrådsfrigangsrendeorganer danner buetrådsfrigangen og strækker sig til respektive sider af basisorga-neme.

13. Tandbøjle ifølge krav 12, kendetegnet ved, at de udad divergerende rendeorganer (42, 44. udvider sig i både okklusal-gingival bredde og i bukkal-1ingval dybde.

14. Tandbøjle ifølge krav 10, 20 kendetegnet ved, at ligaturbindevingeorganerne på i det mindste den ene af de okklusale og gingivale dele af basisorganerne tilsammen danner i det mindste en del af buetrådsfrigangsorganerne (42, 44, 146, 148).

15. Tandbøjle ifølge krav 10, 25 kendetegnet ved, at a) i det mindste den ene bindevinge er en enkelt bindevinge (144), der er anbragt centralt på basisorganerne (136) og strækker sig ud fra den mellemliggende bøj lesektion (134) , °g 30 b) at en mellemliggende bindevinge (134) er anbragt mellem det nævnte par af med indbyrdes afstand anbragte bindevinger (140, 142) og over for hinanden ligaturmæssigt ligger ud for den nævnte mindst én bindevinge (144). DK 160286 B

16. Tandbøjle ifølge krav 1, kendetegnet ved, at tandbøjlen har mindst ét fremspringsorgan (14, 16), der strækker sig ud fra basisorganerne (12), og som danner 5 1) en mellemliggende bøjlesektion (30) med en enkelt bøjles længde og beliggende mellem fremspringsorganets ydre ender, hvilken mellemliggende bøjlesektion har med indbyrdes afstand anbragte parallelle plane buetrådsindgribende flader (34; 36) i overensstemmelse med orthodontologisk 10 kantstillingsterapi, hvilke parallelle plane flader danner en aktiv præcisionsbuetrådsspalte (32), der har en første og en anden ende, og som er indrettet til at optage en kantstillet buetråd med en rektangulær tværsnitsform således , at over for hinanden beliggende plane flader kommer i 15 kraftoverførende forhold til de parallelle plane flader (34, 36) på den mellemliggende bøjlesektion, idet 2. fremspringsorganet danner buetrådsfrigangsorganer (42, 44), der strækker sig fra nævnte første og anden ende af buetrådsspalten og ender ved de respektive ender af frem- 20 springsorganet, idet buetrådsfrigangsorganerne strækker sig i samme retning som buetrådsspalten, 3. et par okklusale ligaturbindevinger (22, 26), der er anbragt på den ene side af buetrådsspalten og buetrådsfrigangsorganerne, og 25 4) et par gingivale ligaturbindevinger (24, 28), der er placeret på den modstående side af buetrådsspalten og buetrådsfrigangsorganerne, idet den mellemliggende bøj le-sektion er anbragt centralt i forhold til de okklusale og gingivale ligaturbindevinger.

17. Tandbøjle ifølge krav 16, kendetegnet ved, at a) den aktive præcisionsbuetrådsspalte (32) og buetrådsfrigangsorganerne (42, 44) tilsammen optager buetråden °g 35 b) at det okklusale og gingivale par af bindevinger tilsammen danner buetrådsfrigangsorganer. DK 160286 B

18. Tandbøjle Ifølge krav 16, kendetegnet ved, at fremspringsorganet (14, 16) danner et par buetrådsfrigangsrender (42, 44), der er beliggende ved modstående ender af buetrådsspalten (32), idet hver af renderne danner en fort-5 sættelse af buetrådsspalten og hver især danner buetrådsfrigang både i okklusal-gingival bredde og i bukkal-lingval dybde fra buetråds-spalten i retning mod fremspringsorganets yderkanter.

19. Tandbøj le ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den omfatter 10 a) et mellemliggende fremspring (40), der dannes af basisorga nerne (12) og er beliggende mellem basisorganernes sider, og som i overensstemmelse med kantstillingsterapi optager en buetråd i berøring dermed, og b) okklusale (22, 26) og gingivale (24, 28) par af bindevin- 15 ger, der strækker sig ud fra basisorganerne og er anbragt på modstående sider af de nævnte fremspring (40), og at c) de okklusale og gingivale bindevinger danner aktive præcisionsbue tråds spalteorganer (32) på modstående sider af det mellemliggende fremspring, idet hvert af buetrådsspalteor- 20 ganerne dannes af med indbyrdes afstand anbragte parallelle plane flader (34, 36), der er indrettet til at optage en kantstillet buetråd med en rektangulær tvæsnitsform således, at parallelle plane flader på den kantstillede buetråd er i indgreb med og ligger i kraftoverførende forhold til 25 de parallelle plane flader i buetrådsspalteorganerne i overensstemmelse med orthodontologisk kantstillingsterapi, ligesom buetrådsspalteorganerne danner bukkal-lingval buetrådsfrigang, der tillader drejning af bøjlen og tanden omkring det mellemliggende fremspring.

20. Tandbøjle ifølge krav 19, kendetegnet ved, at basisorganerne (162) afgrænser et par hældende, i hovedsagen plane flader (178, 180), der skærer hinanden ved den centrale del af det mellemliggende fremspring for basisorga-neme og danner anlægsorganer (176) til indgreb med bue tråden. DK 160286 B

21. Tandbøjle ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den har a) et par med indbyrdes afstand anbragte ligaturbindevingeor-ganer (140, 142), der strækker sig ud fra i det mindste den 5 ene af de okklusale og gingivale dele af basisorganerne og definerer en bestemt bindevingelængde for en dobbeltbøjle, b) en enkelt bindevinge (144), der strækker sig ud fra den centrale del af den modstående af de nævnte okkusale og gingivale dele af basisorganerne (136), og 10 c) et mellemliggende fremspring (143), der er udformet mellem det nævnte par af bindevingeorganer, og som har en længde, der er mindre end den nævnte bindevingelængde for en dob-beltbøjle, idet den enkelte bindevinge (144) og det mellemliggende fremspring tilsammen afgrænser en aktiv præci-15 sionsbuetrådsspalte (150), hvis længde er mindre end den bestemte bindevingelængde for en dobbeltbøjle, hvilken buetrådsspalte er dannet af to med indbyrdes afstand anbragte parallelle plane flader (152, 154) for understøtningsorganerne og er indrettet til at optage en kantstillet 20 buetråd med en rektangulær tværsnitsform således, at bu etrådens parallelle plane flader er anbragt i kraftoverførende indgreb med de parallelle plane flader i det mellemliggende fremspring og d) at basisorganerne (136) danner en okkluso-gingival og 25 bukko-lingval buetrådsfrigang (146), der strækker sig fra den nævnte aktive buetrådsspalte (150) til de respektive sider af basisorganerne.

22. Tandbøjle ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den har 30 a) dobbeltpar af med indbyrdes afstand anbragte bindevingeor ganer (164, 166, 168, 170), der strækker sig fra basisorganerne (162) og danner et par med indbyrdes afstand anbragte aktive præcisionsbuetrådsspalter (172, 174), der hver især afgrænses af med indbyrdes afstand anbragte parallelle 35 plane flader på bindevingeorganerne, hvilke spalter er indrettet til at optage en kantstillet buetråd med en rektangulær tværsnitsform således, at parallelle plane j DK 160286 B flader af buetråden er anbragt i kraftoverførende indgreb med de parallelle plane flader på bindevingeorganeme i overensstemmelse med orthodontologisk kantstillingsterapi, °g 5 b) understøtningsorganer (178, 176, 180), der er udformet mellem de nævnte par af med indbyrdes afstand anbragte bindevingeorganer og mellem de aktive præcisionsbuetråds-spalter, hvilke understøtningsorganer er i indgreb med buetråden således, at en drejning af bøjle (160) og tand 10 finder sted omkring understøtningsorganerne,

23. Tandbøjle ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den har a) et legeme (252), der er indrettet til at blive fastgjort til en patients tand, og som afgrænser en langstrakt bu- 15 etrådsspalte (238) med en rektangulær tværsnitsform, idet legemet yderligere har distale og proksimale ender, b) bindevingeorganer (226, 228), der strækker sig gingivalt og okklusalt fra legemet og danner underskåme ligaturholdende skuldre (260, 262), og 20 c) ligaturrender (274, 276), der er udformet i legemet ved dettes proksimale og distale ender, og som strækker sig på tværs af buetrådsspalteorganeme (266) og i det mindste delvis ligger nedenunder bindevingeorganeme for optagelse af en ligaturdel, der føres hen over en kantstillet buetråd 25 i buetrådsspalteorganeme, og som strækker sig ned under bindevingeorganeme således, at kraftvektorer, der ved hjælp af ligaturdelen bringes til at påvirke buetråden, nøje flugter med den kantstillede buetråds parallelle sideflade i overensstemmelse med kantteknikken.

24. Tandbøjle ifølge krav 23, kendetegnet ved, a) at legemet har form af en dobbeltbøjle, hvor bindevingeorganeme omfatter gingivale og okklusale par af med indbyrdes afstand anbragte bindevinger, og 35 b) at legemet danner en mellemliggende bøjlesektion (264), der er anbragt i det mindste delvis mellem det nævnte par af j DK 160286 B bindevinger, idet den mellemliggende bøjlesektion, der afgrænser en kantstillet buetrådsspalte med en rektangulær tværsnitsform, har en længde, der er lige så stor som længden af buetrådsspalten i enkelte kantstillede 5 bøj ler.

25. Tandbøjle ifølge krav 24, kendetegnet ved, a) at legemet yderligere afgrænser buetrådsfrigangsområder (270, 272) på modstående sider af den mellemliggende (264) 10 bøjlesektion og liggende ud for enderne af buetrådsspalten, °g b) at tværgående ligaturrendeorganer (274, 276) dannes af rendesektioner, der ligger ud for buetrådsfrigangsområderne (270, 272), hvorved ligaturdelen på hver side af legemet 15 strækker sig gennem disse ligaturrendesektioner, gennem buetrådsfrigangsområderne og over buetråden.

26. Tandbøjle ifølge krav 25, kendetegnet ved, at buetrådsfrigangsområdet (270, 272) har frigang okklusalt, gingivalt, mesialt og distalt, idet buetrådens 20 aktive længde mellem til hinanden grænsende ens bøjler strækker sig fra enderne af de deri udformede kantstillede buetrådsspalter.