DK159593B - Valsevaerk - Google Patents

Description

i

DK 159593 B

Opfindelsen angår et valseværk af den i krav l's indledning angivne art.

I de sidste år er der en voksende efterspørgsel efter en forøget præcision af tykkelsen af den valsede pla-5 de og en forbedret planhed (form) af samme.

For at klare dette krav er der i beskrivelsen til USA-patent nr. 3 818 743 beskrevet et valseværk med mellem-valser anbragt imellem henholdsvis en øverste arbejds-valse og en øverste støttevalse og imellem en nederste 10 arbejdsvalse og en nederste støttevalse, hvilke mellem valser er aksialt forskydelige i modsatte retninger, og en arbejdsvalsebukker.

I dette valseværk forandres kontaktlængden imellem samvirkende valser ved den aksiale forskydning af mellem-15 valserne for at opnå styring af arbejdsvalsens udbøj- ning. Dette valseværk kan derfor i bemærkelsesværdig grad forbedre kvaliteten af formkontrollen for det valsede produkt, takket være kombinationen af den aksiale forskydning af mellemvalserne og funktionen af arbejds-20 valsebukkeren. Tilmed frembyder dette valseværk mange yderligere fordele, f.eks. forbedringer i effektivitet af valseudstyret som helhed, valseværkets operations-hastighed og et forbedret udbytte af produktet samt besparelse af arbejde og energi.

25 I et valseværk med aksialt forskydelige valser af den beskrevne art er valserne anbragt på asymmetrisk måde i forhold til valseværkets centrale akse, således at en asymmetrisk aksial belastningsfordeling opnås imellem de aksialt forskydelige valser og de samvirkende 30 valser, som berører sidstnævnte. I særdeleshed bliver den største belastning frembragt ved hver aksial endedel af de aksialt forskydelige valser.

2

DK 159593 B

Dette problem er alvorligt, især når den aksialt forskydelige valse har endedele med aftrappet form, fordi en særlig stor spændingskoncentration i et sådant tilfælde opstår i de dele af valseoverfladen, som er nær 5 de aftrappede ender, eftersom valsen brat frigøres fra valsebelastningen ved de aftrappede aksiale ender.

Således lider de aksiale endedele af den aksialt forskydelige valse af to ulemper i forbindelse med belastningen sammenlignet med valsen i det konventionelle 10 valseværk, hvilket medfører en kortere levetid for val sen og/eller frembringelsen af afskalning.

For det tilfælde, at den aksialt forskydelige valse tilmed har aftrappede ender, dannes lineære overfladerevner eller folder i overfladen af den tilstødende 15 valse. En sådan overfladerevne eller fold afkorter ik ke blot valsens levetid, men overføres også til det valsede produkt og nedsætter i alvorlig grad dettes kvalitet, hvis den er dannet inden for spændvidden eller bredden af det valsede produkt.

20 Valserne i valseværker er sædvanligvis fremstillet af smedet stål eller støbestål. Det er derfor meget vigtigt at overvinde de ovennævnte problemer ved drastisk at forøge valsestyrken. Anvendelsen af meget hårde materialer still&r naturligvis uøkonomisk store krav til 25 prisen for valsen.

Under disse omstændigheder er det et vigtigt teknisk formål at tilvejebringe et valseværk, som sikrer en høj kvalitet af de valsede produkter ved at undgå revner eller folder, medens der tilvejebringes tilstrække-30 lig hårdhed og anti-afskalningsegenskaber ved valsen, ved anvendelse af konventionelle mindre dyre valsematerialer .

DK 159593 B

3

Valseværket af den angivne art har ifølge sagens natur en bedre formstyrbarhed. Det er således også et vigtigt teknisk formål at optimere formen og størrelsen af den aksiale endedel af den aksialt forskydelige val-5 se for derved yderligere at forbedre eller i det mind ste opretholde den bedre formstyrbarhed.

Der er ifølge opfindelsen fremstillet forslag ud fra en antagelse om at forsyne den aksiale endedel af den aksialt forskydelige valse med et buet profil, for at 10 repræsentere krumningsradius på det bueformede profil med en udimensioneret værdi i forhold til valsediameteren. I denne forbindelse henvises til japansk patentpublikation nr. 16784/1978. Dette forslag tilvejebringer imidlertid en løsning på et problem, som vedrører 15 bestemmelsen af udgangspunktet for den aksiale endedel af valsen, d.v.s. forbindelsen imellem den cylindriske valsehoveddel og den buede aksiale endedel.

Hvis den til valserne tilførte belastning har en sådan tilstand, at en aksial endedel af den forskydelige val-20 se berører den i længderetningen midterste del af den tilstødende valse, frembringes en udglattende deformation i begge valsers kontaktregioner, således at den aksiale kontaktlængde forøges sammenlignet med kontaktlængden, når der ikke tilføres nogen belastning til 25 valserne. Det er sandt, at spændingskoncentrationen og revnedannelsen i det valsede produkt kan undgås i nogen udstrækning ved at optage et bueformet profil med en krumningsradius R ved de aksiale endedele af den forskydelige valse. Hvis delen af den voksende læng-30 de som følge af belastningspåføringen imidlertid har en uegnet form og størrelse, bliver kontaktregionen mellem to valser brat afsluttet således, at de med anvendelsen af en forskydelig valse med aftrappede aksiale endedele omfattende problemer opstår, selv om den 4

DK 159593 B

forskydelige valse har aksiale endedele med buede profiler .

Valseværket af den beskrevne type tilvejebringer god valsning for varierende valsebelastning og valsebredde.

5 I virkeligheden kan valsningen udføres tilfredsstillen de selv ved et stort reduktions forhold på omkring 50¾.

Ved valsningen med et så højt reduktionsforhold bliver graden af udglattende deformation mellem valserne ikke ubetydelig stor, og de ovennævnte problemer kan ikke 10 undgås alene ved at give de aksiale endedele af den forskydelige valse bueformet profil.

I DE-A-2 919 105 er der i fig. 6 til 8 vist en konstruktion af den indledningsvis angivne art, hvori delen med nedsat radius i form af en parabolsk eller buet 15 profildel er udformet i enden af den cylindriske del af aksialt forskydelige valser, som er installeret som en mellemvalse i et sekgvalseværk. Imidlertid er dimensionsbegrænsningen på størrelsen af den reducerede radius i den parabolske profildel slet ikke angivet i 20 dette trykskrift. Arbejdsvalsediameteren er mindre end 15¾ af den cylindriske valses længde, og den er således ikke tilstrækkelig stiv som en arbejdsvalse. Forøvrigt er den parabolske profildel af den aksialt forskydelige valse kun angivet som en teknik til at forhindre 25 valsen i at blive ridset som følge af, at endedelen af mellemvalsen ændres brat fra en cylindrisk del til en konisk del ved at regulere profilet af den aksialt forskydelige valse, så den svarer til arbejdsvalsens afbøjningsgrad.

30 Fra USA-patent nr. 3 733 878 kendes en støtte- eller arbejdsvalse til et firevalseværk, hvilken valse har endefrigange på begge ender, som reducerer afskalning og forøger graden af valsekonturstyring ved bøjning.

5

DK 159593 B

Endefrigangene på valsen omfatter to symmetrisk anbragte glat krummende eksponentialfunktioner, som strækker sig fra valsecylinderens midterlinie til de to valseender eller fra to steder imellem valsens ender og valse-5 cylinderens midterlinie til enderne af valsen. Alle valserne i dette valseværk er fastgjort i aksialretnin-gen, således at de ovenfor omhandlede problemer ikke opstår.

Det er et formål med opfindelsen at tilvejebringe et 10 valseværk med aksialt forskydelige valser, som er for met og dimensioneret til at undgå uønsket spændingskoncentration, samt frembringelse af afskalning og folder ved valsernes ender, selv om længden af kontaktregionen imellem to indbyrdes berørende valser forøges under 15 påføringen af valsebelastningen for at forbedre hold barheden af valsen for derved at overvinde de tidligere kendte problemer, samtidig med, at formstyrbarheden af valseværket forbedres.

Ved formningen af endedelene af de aksialt forskydeli-20 ge valser bør frembringelsen af overfladerevner eller folder i den berørende valse elimineres, selv når konventionelt billigere materiale såsom smedet stål, støbt stål eller lignende er anvendt som materialet for valsen. Valsen har aksiale endedele, som er formet og di-25 mensioneret, så valsen kan anvendes til en stor varia tion af størrelser og brug af valseværk, f.eks. valseværk til aluminium, jern, hårde metaller o.s.v..

Formålet med opfindelsen opnås ved, at det indledningsvis angivne valseværk er ejendommeligt ved det i krav 30 l's kendetegnende del angivne.

I valseværket ifølge opfindelsen er enden af den forskydelige valse passende anbragt i forhold til bredden 6

DK 159593 B

af det valsede materiale til opnåelse af god formningskontrol. Der er imidlertid uheldigvis et problem, idet grænsen mellem kontaktregionen og den ikke-berørende region for den forskydelige valse i forhold til den 5 tilstødende valse forskydes som følge af en Hertz-ud- fladning af valserne, når valsebelastningen faktisk tilføres. Selv om den ovennævnte grænse forskydes, overvindes dette problem rimeligt ifølge opfindelsen til at sikre en god formkontrol, medens man undgår spændings-10 koncentration og frembringelse af afskalning og revner i valsen, fordi hver forskydelig valse i valseværket ifølge opfindelsen har en aksial endedel, som er formet på en sådan måde, at en diameter gradvis reduceres imod den aksialt yderste ende, og at reduktionen i ra-15 dius i hver aksial endedel inden for den aksiale re gion på 100 mm er mindst 0,3 mm målt fra udgangspunktet for den aksiale endedel.

Opfindelsen skal i det* følgende nærmere beskrives med henvisning til tegningen, hvorpå: 20 fig. 1 er et snitbillede af et valseværk med aksial forskydelige valser, hvis aksiale endedele er særlig udformet og dimensioneret ifølge opfindelsen, fig. 2 er et sidebillede af valseværket i fig. 1, fig. 3 er et billede i større målestok af en aksial 25 endedel af den aksial forskydelige valse, fig. 4A, 4B og 4C viser stillingsforholdene for valserne i valseværket, fig. 5 er et diagram, som viser størrelsen af Herz-udflad-ning af valser og valseliniebelastning, 7

DK 159593 B

fig. 6 er en angivelse af deformation af en valse med ringe diameter, fig. 7 er et diagram, som viser forholdet imellem plade-bredden og den valsede plade og diameteren af arbejdsval-sen, 5 fig. 8 og 9 viser andre former for den aksiale endedel af den aksialt forskydelige valse, fig. 10 viser belastningsfordelingen på valsen,-Og fig. 11 og 12 viser forskellige valseværker, i hvilke de aksialt forskydelige valser har aksiale endedele, som er 10 særlig dimensioneret og formet ifølge opfindelsen.

Fig. 1 og 2 viser et seks valse højt valseværk ifølge opfindelsen med aksialt forskydelige valser, hvis aksiale endedele er formede og dimensionerede ifølge opfindelsen. Nærmere betegnet er fig. 1 et tværsnitsbillede 15 af valseværket, mens fig. 2 viser valseværket set fra siden.

En øverste og nederste arbejdsvalse 2,3 til at valse materialet 1, og som skal rulle i direkte berøring med materialet, er understøttet af metalklodser 5,6, 20 som er holdt i valsehuset 4 ved begge ender. Metalklodserne 5,6 bæres igen ved indersiden af venstre og højre fremspring 7,8 på valsehuset 4 til fri lodret indstilling. Fremspringene 7,8 omfatter hydraulikcylindre 9,10 til at tilvejebringe bøjning af den øverste og ne-25 derste arbejdsvalse henholdsvis 2 og 5.

8

DK 159593 B

Øverste og nederste mallemvalser 11,12, som henholdsvis er anbragt i par og berører arbejdsvalserne 2,3, er anbragt således, at deres akser i det væsentlige ligger i samme plan som den øverste og nederste arbejdsvalse 2,3, og er understøttet ved begge deres ender af metal-5 klodser 13»14. Hver mellemvålse har en aksial endedel med en bueformet profil og med en diameter, som gradvis aftager imod den aksiale yderste ende. Nærmere betegnet er mellemvalserne anbragt således, at deres buede aksiale endedele er anbragt til modstående sider af 10 valseværket. Den buede aksiale endedel af én mellemval se er med andre ord anbragt ved venstre side af enden for det valsede materiale, mens den buede aksiale endedel af den anden mellemvalse er anbragt ved højre side af den samme.

15 Øverste og nederste støttevalser 15,16 er anbragt parvis i berøring med henholdsvis den øverste side af den øverste mellemvalse 11 og den nederste side af den nederste mellemvalse 12, således at akserne for disse støttevalser er beliggende i samme plan som som akserne 20 for mellemvalserne og arbejdsvalserne. Disse støttevalser 15»16 er understøttet ved begge ender af metalklodser 17,18, som er anbragt i valsehuset 4. Et hydraulikstempel 19 til åt tilvejebringe valsningsreduktionen er forbundet til den nederste side af metalklodsen 18 og 25 er indeholdt i en cylinder 20. Metalklodserne 13,14 til mellemvalserne er optaget i fordybninger 21,22 i metalklodserne 17,18 til støttevalserne for derved at opnå, at mellemvalserne 11,12 kan forskydes i den opad-og nedadgående retning samt i aksialretningen.

9

DK 159593 B

Mellemvalserne 11,12 er koblet gennem aksler 23,24, som er forbundet ved deres ene ende:, med midler (ikke vist) til aksial forskydning af mellemvalserne i modstående aksial retninger. Arbejdsvalserne 2,3 er drivkoblet med drivorganer (ikke vist) gennem respektive uhiversalkob-5 linger 25,26 og drivaksler 27,28.

I valseværket af den beskrevne konstruktion er den aksiale endedel af hver mellemvalse indstillelig i overensstemmelse med bredden af pladen, som valses, på en sådan måde, at f.eks. udgangspunktet for den aksiale endedel af den 2o aftagende diameter er anbragt ved en position svarende til den i bredderetningen beliggende ende af den valsede plade eller dens omegn, Som følge deraf undgås den uønskede afbøjning af arbejdsvalsen som følges af belastningen, som tilføres med støttevalsen i berøring dermed for at for-15 hindre en for stor valsning af den valsede plade ved beg ge aksiale ender af valseværket. Tilmed føres den valsebukkende effekt godt med hydraulikcylinderen til bukning, eftersom hver arbejdsvalse er frigjort ved dens ene aksiale ende fra berøring med støttevalsen.

20 Herefter beskrives formen og dimensionen af den aksiale endedel af den aksialt forskydelige valse.

Fig. 3 er et billede i større målestok af den aksiale endedel af mellemvalsen, i hvilken figur x^, R og y0 henholdsvis repræsenterer den aksiale længde, krumningsra- 10

DK 159593 B

dius og radiusreduktionen af den aksiale endedel af mellemvalsen. Desuden er diameteren af den cylindriske hoveddel og det punkt, ved hvilket den aksiale endedel begynder, betegnet med henholdsvis D og S. Retningen 5 af valseaksen er angivet med x-aksen, mens den op- og nedadgående retning i denne figur er repræsenteret med y-aksen, idet krydsningspunktet imellem den lodrette linie gennem udgangspunktet S og det vandrette plan, som indeholder mellemvalsens overflade, udgør koordi-10 naternes begyndelse.

Fig. 4A til 4C viser positionsforholdet for valser. Nærmere betegnet viser fig. 4A den tilstand, hvor der ikke påføres nogen belastning, fig. 4B viser den tilstand, i hvilken valseendelen er i berøring med den samvirkende 15 valse over hele den aksiale længde som følge af en derpå påført valsningsbelastning og fig. 4C viser den tilstand, i hvilken valsnipgsbelastningen påføres, men den aksiale endedel danner kun kontakt med den samvirkende valse ved en del af den aksiale længde deraf.

20 For at opnå formålet med opfindelsen er det nødvendigt at tilfredsstille følgende tre krav: (1) At sikre, at den aksiale endedel af den aksialt forskydelige valse ikke danner kontakt over hele sin aksiale længde med den samvirkende valse, selv når valsningsbelast-ningen er til stede som vist i fig. 4C, dvs. den har en 25 minimalt krævet radiusreduktion eller frigang y^.

(2) At der tilvejebringes den aksiale endedel en form og dimension, som eliminerer problemerne vedrørende valsestyrke og riller i valsen, selv om grænsen imellem de berørende og ikke-berørende aksiale regioner af den 30 aksiale endedel af den forskydelige valse forskydes som følge af påføringen af valsebelastning.

11

DK 159593 B

(3) At der tilvejebringes den aksiale endedel en form og dimension, som sikrer en højere formstyrbarhed i valseværket, som det skal beskrives senere mere detaljeret.

5 For at bestemme frigangsværdien y^ som anført under ovenstående punkt (l) er det nødvendigt at opnå graden af deformation af valser som følge af kontakt under tilstedeværelsen af belastningen. .

Der er to slags deformation, hvoraf den ene sædvanligvis 10 betegnes som Hertz-udfladning.

Fig. 5 viser det teoretisk opnåede forhold imellem størrelsen ^ for Hertz-udfladning frembragt imellem to valser 29,30 og liniebelastningen p (belastning pr. aksial· enhedslængde af en valse) påført på valsen. Dette for-15 hold er teoretisk bestemt ved følgende ligning.

s - £*.(§ + in ^ 5 - m p) og. a = -v ? XJj hvor, E: Young' s modul V : Poisson's forhold Således kan Hertz-udfladningen udtrykkes ved følgende ligning, hvis summen (d-^ + 6.2) af de to valsers 29,30 diametre falder inden for det praktiske område.

12 DK 159593 B

Sk 3 x ltT11 p .hvor. δ: mm p: Kg/mm

Valsebelastningslinien, som optages i det faktiske valseværk, falder sædvanligvis inden for følgende områder: (a) p = 200 til 500 kg/mm: lille-dimensioneret valseværk, valseværk for aluminium, overfladevalseværk for jern, 5 (b) p = 800 til 1000 kg/mm: stort dimensioneret valse værk, valseværk for hårdt materiale, Således er størrelsen af Hertz-udfladning beregnet til at være 0,06 til 0,15 mm og 0,24 til 0,3 mm for valseværk, som hører til kategorierne (a) og (b). For derfor at sik-10 re, at kontakten imellem den aksiale endedel af den forskydelige valse og den samvirkende valse kun finder sted over en del af den aksiale endedel af den forskydelige valse ved tilvejebringelse af frigangsstørrelsen y i ti blot en af disse valser, bør frigangsstørrelsen ye være © 15 mindst 0,3 mm.

En anden faktor, som indvirker på valsefrigangens størrelse yø, er en tilvækst i længden af kontaktregionen imellem valserne, som skyldes deres udbøjning.

Hvis nemlig den samvirkende arbejdsvalse 2 med henvisning 20 bil fig. 6 har en mindre diameter og en lavere stivhed, op-

13 DK 159593 B

står der i en sådan arbejdsvalse en større udbøjning, således at det er nødvendigt at tilvejebringe en tilstrækkelig stor grad af frigang. I det tilfælde, hvor delen, hvormed kontakten imellem to valser sluttes, frembrin-5 ges ved aksial forskydning af den forskydelige valse, som det er tilfældet med valseværket ifølge opfindelsen, er.der en praktisk grænse for forøgelse af frigangsstør-relsen, når den samvirkende valse har en lille diameter, som det er tilfældet med arbejdsvalsen.

10 Fig. 7 viser et forhold imellem den valsede pladebredde og den mindste diameter af arbejdsvalse, som opnås ved en teoretisk beregning under en antagelse af, at diametrene af støttevalsen og mellemvalsen er henholdsvis 1400 mm og 650 mm, og at valsecylinderlængden af mellemvalsen er 15 1420 mm. Det er nødvendigt, at arbejdsvalsediameteren D' skal bestemmes i forhold til den valsede pladebredde B for at tilfredsstille det forhold, som udtrykkes ved D’ "> 0,2B. Denne betingelse imødekommes generelt ved praktiske valsestørrelser. Dette forhold udtrykker græn-20 sen for at undgå den såkaldte kombinerede forlængelse af det valsede materiale. Dette forhold bestemmer med andre ord tærskelværdien for at undgå en brat udbøjning af den samvirkende valse ved en del af denne, hvor understøtningen med den forskydelige valse er gået tabt som følge af den-25 nes aksiale forskydning.

Hvis man tager slangebugtningen' af.. dét valsede materiale under valsning i betragtning, benyttes der i de i praksis forekommende valseværker valser med en valsecylinderlængde, som er 100 til 150 mm større end den valsede pladebredde.

30 For en tilfredsstillende valsning af en plade med en maksimal bredde på 800 mm kræves f.eks. en minimal diameter af arbejdsvalsen på 160 mm og der vælges en valsecylinderlængde på 900 til 950 mm. Således er forholdet mellem arbejdsvalsens diameter og valsens cylinderlængde 17 til 35 18%. Eftersom opfindelsen anvendes ved valseværk, som har 14

DK 159593 B

arbejdsvalser med en stor bøjningsstivhed og hvor forholdet mellem diameteren og valsecylinderlængden for ar-bejdsvalsen overstiger mindst 15%, kan hver arbejdsvalse •understøttes af blot en valse, som i det i fig. 1 viste 5 valseværk er mellemvalsen, som er anbragt ved hver af de øverste og nederste sider af parret af arbejdsvalser.

Forudsat, at diameteren af den samvirkende valse vælges større end den ovennævnte minium størrelse eller tærskelværdi er det derfor ikke nødvendigt at tage udvidelsen 10 af kontaktregionen i betragtning som bidrag til den bratte udbøjning af den samvirkende valse.

Det er således nødvendigt, at størrelsen af frigangen ved den aksial yderste ende eller kant af den aksialt forskydelige valse er mindst 0,3 mm i radius.

15 Der skal herefter anføres en forklaring på punkt (2) i førnævnte krav. Det er muligt at bevare en ikke-berørende del i den aksiåle endedel ‘af den forskydelige valse, hvis den aksiale endedel har en frigangsstørrelse på mere end 0,3 mm som anført i det foregående. For at undgå spændings-20 koncentrationen ved grænsen mellem de berørende og ikke-berørende regioner i den forskydelige valses aksiale endedel samt riller i den samvirkende valse ved i stedet for en sådan grænse, foretrækkes det, at valsediameteren af den aksiale endedel aftager imod den aksiale yderende 25 eller kant så gradvist som muligt. Når den aksiale endedel er bueformet, foretrækkes det, at en sådan buet aksial endedel har en krumningsradius på over 200 mm. Eftersom en spændingskoncentration har tilbøjelighed til at opstå ved udgangspunktet for den aksiale endedel, dvs. græn-30 sen mellem den cylindriske hoveddel og den aksiale endedel af den forskydelige valse, fortrækkes det, at den aksiale endedel har en buet profil med en krumningsradius på mindst 200 mm, fortrinsvis mellem 300 og 4000 mm for gradvis at nedsætte valsediameteren ved en sådan endedel.

15

DK 159593 B

Selv om det foretrækkes at reducere diameteren af den aksiale endedel af den forskydelige valse så gradvis som muligt for at undgå spændingskoncentration og ridser, vil en for lille størrelse af nedsættelsen af valse-5 diameteren med henvisning til punkt (3) i før nævnte krav, forårsage en stor ændring af kontaktlængde imellem den aksialt forskydelige valse og den tilstødende valse som følge af virkningen af valsebelastningeri, som igen forhindrer den nøjagtige placering af den aksiale 10 endedel af den forskydelige valse i forhold til det valsede matriale, hvilket medfører en utilstrækkelig form-styrbarhed.

I overensstemmelse med de ifølge opfindelsen udførte studier, er det blevet gjort klart, at den aksiale forskyd-15 ning af grænsen mellem kontaktregionen og den ikke-berø-rende region fortrinsvis er mindre end 10 mm ved store valseværker med et linietryk p på 800 til 1000 kg/mm.

I det følgende anføres betingelsen for at opretholde den aksiale forskydning inden for området under den ovennævnte 20 grænseværdi.

Idet de officielle forskydninger, når valsens liniebelastning p er henholdsvis 800 kg/mm og 1000 kg/mm, angives henholdsvis med X2 og X^, og under antagelse af, at den aksiale endedel af den forskydelige valse har en buet pro-25 fil med krumningsradius R til forenkling af beregning, er forholdene udtrykt med følgende ligninger. Som allerede anført er størrelsen af Hertz-udfladningen § respektivt 0,24 mm og 0,3 mm» når valsens liniebelastning p er 800 kg/mm og 1000 kg/mm.

X 2 0,3 = ~2ϊΓ X 2 (X. - 10)2 .

2R 2R

DK 159593 B

16

Af ovennævnte ligninger udledes, at den aksiale forskydning X·^ er 94,7 mm. Som standard er det således nødvendigt at opnå en frigang yQ i den aksiale endedel på mindst 0,3 nim i radius inden for regionen på 100 mm målt fra ud-5 gangspunktet for den aksiale endedel mod den aksiale yderende eller kant af den forskydelige valse. Under tilstedeværelsen af valsebelastningen eksisterer grænsen imellem de berørende og ikke-berørende regioner imellem udgangspunktet S og for den aksiale endedel og den aksiale 10 yderende eller kant af den forskydelige valse. Liniebelastningen på valsen nedsættes, når en sådan grænse forskydes imod valsens aksiale yderende. Det er derfor muligt at udføre den aksial yderste del af den aksiale endedel ved en krumningsradius R, som er mindre end krum-15 ningsradius for udgangspunktet af den aksiale endedel eller forme en sådan aksial yderpart ved en ret linie med en stor gradient. Ved at gøre dette er det muligt at opnå den mindre længde imellem udgangspunktet S på den aksiale endedel og det punkt, ved hvilket nedsættelsen 20 i radius på 0,3 mm opnås.

For at gøre den aksiale længde af den aksiale endedel af den forskydelige valse mindst mulig samtidig med, at man undgår mangler, såsom manglende styrke ved udgangspunktet S for den aksiale endedel, foreslås det som en foretruk-25 ken udførelsesform, at den buede aksiale endedel af den forskydelige valse har en krumningsradius på imellem 300 og 4000 mm. Selv om en lignende beregning udelades, eftersom ændringen af valsebelastningen for samme valseværk reduceres, er det ønskeligt, at længden imellem 30 udgangspunktet S for den aksiale endedel af den forskydelige valse og punktet, ved hvilket radiusnedsættelsen på 0,3 mm eller mere opnås, vælges til at være mindre end 100 mm.

Fig. 8 og 9 viser forskellige former for den forskydeli-35 ge valses aksiale endedel. Nærmere betegnet har den del af den aksiale endedel, som på fig. 8 er beliggende imel-

17 DK 159593 B

lem udgangspunktet og det punkt, ved hvilket frigangsstørrelsen på 0,5 mm er opnået, en krumningsradius R på 5000 mm og den del af den aksiale endedel, som er beliggende ud over det ovennævnte punkt er .dannet med 5 en krumningsradius R på 500 mm, hvilke dele med R = 500 mm og R = 5000 mm er jævnt forbundet.

På den anden side viser fig. 9 den form for den aksiale endedel, i hvilken den aksial yderste del af den aksiale endedel udgøres af en ret linie. Formen af valsen og 10 den i fig. 8 og 9 viste del frembyder den fordel, at den aksiale længde imellem udgangspunktet for den aksiale endedel og den aksiale yderkant af den forskydelige valse nedsættes for at afkorte den tid, som er nødvendig til at slibe den aksiale endedel af den forskydelige valse, hvil-15 ket sædvanligvis er besværligt og tidskrævende. Tilmed er det muligt at at opnå den store frigangsstørrelse i radius med en mindre aksial længde af den aksiale endedel, dvs. en størrelse af Hertz-udfladning på 1 mm eller tilsvarende frembragt i det værste tilfælde såsom ved et 20 valsningsuheld.

I det foregående er forklaringen kun fokuseret specielt på den aksiale endedel af den forskydelige mellemvalse.

Det er imidlertid klart, at den aksiale endedel af arbejds-valsen, som samvirker med den forskydelige mellemvalse, 25 danner en kontakt med den cylindriske hoveddel af sidstnævnte som følge af den aksiale indstilling af den forskydelige valse, som vist i fig. 10. I punktet for en sådan kontakt er belastningsfordelingen af valsekontakten imellem valserne så lille, som vist i fig. 10, så der 30 ikke opstår noget væsentligt problem med hensyn til styrken. For imidlertid at undgå revner i den forskydelige valse som følge af arbejdsvalsens aksiale endedel, foreslås det, at arbejdsvalsen har en aksial endedel, hvis diameter gradvis aftager imod den aksialt yderste ende, 18

DK 159593 B

f.eks. med en "buet profil som vist i fig. 10. For øvrigt repræsenterer mærket P i fig. 10 valsningsbelastningen.

Selv om opfindelsen er blevet beskrevet som et seksvalse-højt valseværk med to mellemvalser anbragt i modstående 5 aksiale retninger og anbragt imellem den øverste arbejds-valse og den øverste støttevalse og imellem den nederste arbejdsvalse og nederste støttevalse, kan opfindelsen også anvendes ved et firevalsehøjt valseværk og en nederste støttevalse, og opfindelsen kan desuden anvendes 10 i forbindelse med det firevalsehøje valseværk i fig. 11, i hvilket støttevalser er aksial forskydelige, ligesom en fleretrinsvalse som vist i fig. 12 har to mellemliggende valser, som er aksialt forskydelige i modsatte retninger og anbragt imellem den øverste arbejdsvalse og den øverste 15 støttevalse og af de forskellige andre typer valseværker.

Opfindelsen kan..også anvendes ved et valseværk med valser, som har en krone over hele deres aksiale længde. I et sådant tilfælde betragtes punktet, ved hvilket krumningen af kronen eller tilspidsningen ændres, som værende 20 udgangspunktet for valsens aksiale endedel.

Claims (7)

1. Valseværk omfattende en øverste og en nederste ar-bejdsvalse (2, 3) og mindst én aksialt forskydelig valse (11, 12), som er anbragt ved den ene side af arbejds-valserne (2, 3) på en sådan måde, at dens akse i det 5 væsentlige falder sammen med et plan gennem arbejdsval- sernes (2, 3) akser, hvilken forskydelige valse er indrettet til at forskydes i aksial retning i overensstemmelse med bredden af den valsede plade og har en aksial endedel med buet profil, hvis diameter gradvis aftager 10 i retning mod den aksialt yderste ende, kendeteg net ved, at nedsættelsen Y i radius af den aksiale endedel inden for området XI på 100 mm malt fra udgangspunktet S af den aksiale endedel imod den aksiale ende er mindst 0,3 mm, og at diameteren af arbejdsvalserne 15 er mindst 15¾ af valsecylinderens længde.

2. Valseværk ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den gradvise nedsættelse i radius af den aksiale endedel begynder ved nævnte udgangspunkt S med en krumningsradius R på 200 mm eller mere.

3. Valseværk ifølge krav 2, kendetegnet ved, at krumningsradius R ligger imellem 300 mm og 4000 mm.

4. Valseværk ifølge krav 1 til 3, kendetegnet ved, at et par mellemvalser (11, 12), som er anbragt ved de øverste og nederste sider af parret af arbejds-25 valser (2, 3) i kontakt med sidstnævnte, er forskydeli ge i aksialretningerne i overensstemmelse med bredden af den valsede plade (1) og hver endedelen med den nedsatte diameter ved den ene ende, at støttevalser (15, 16. er anbragt ved den øverste og nederste side af mel- DK 159593 B lemvalserne (11, 12) i kontakt med sidstnævnte, og at bukningsorganer (9, 10) er i stand til at udføre en bukkevirkning på arbejdsvalserne (2, 3).

5. Valseværk ifølge ethvert af kravene 1 til 3, k e n - 5 detegnet ved, at et par støttevalser (15, 16), som er anbragt ved den øverste og nederste side af arbe jdsvalserne (2, 3) er forskydelige i aksialretningen i overensstemmelse med bredden af den valsede plade (1), idet hver af støttevalserne har en aksial endedel 10 med gradvist aftagende diameter, og at organer (9, 10) er indrettet til at udføre en valsebukning på arbejds-valserne (2, 3).

6. Valseværk ifølge krav 1 til 5, kendetegnet ved, at endedelen af de forskydelige valser (11, 12) 15 har et antal buede profiler, som hver har en krumnings- radius, som er større end 200 mm.

7. Valseværk ifølge et af kravene 1 til 5, kendetegnet ved, at profilet af endedelen af den forskydelige valse (11, 12) er en kombination af en buet 20 profildel, som begynder ved startlinien S med en krum ningsradius på mere end 200 mm og af en konisk profil-del.