DK157115B - Stol - Google Patents

Description

DK 157115 B

Den foreliggende opfindelse angâr en stol med sæde og rygstod. Stolen er generelt af Mskal"-typen med et ryg-st0d, som hælder fra en eftergivelig tilbageholdt, opret stilling, og fakuXtativt et sæde, som forskydes tilbage og 5 fremad.

Næsten aXXe foXk, som er beskæftiget i kontorstil-Xinger, tiXbringer mere en haXvdeXen af deres vâgne timer siddende. Ergonomister og Xæger har fundet, at dârXige sid-destiXXinger bidrager væsentXigt til rygprobXemer, og at en XO arbejder, som tiXbringer mange timer Xænet fremad over et skrivebord, er udsat for en betragtelig beiastning af musk-Xerne og andre væv i ryggen. At undgâ denne beXastning kræver hyppig afsXapning af rygmuskXerne, hviXket bedst udf0res ved at Xæne sig tiXbage fra tid tiX anden tiX en afsXappet 15 eXXer tiXbageXænet stiXXing. I en afsXappet stiXXing er muskeianspændeisen formindsket tiX et minimum. NyXige observât ioner af ergonomister har faktisk vist, at en siddende person sædvaniigvis ændrer position hver 8-fO minutter.

Den fastslâede geometri for de fieste institutions-20 og kontorsiddepiadser er ringe tilpasset til at tiivejebringe en god underst0tning af den anatomiske ryg af en siddende person i mere end en enkeit position (om overhovedet). Sæd-vanligvis er sâdanne siddepiadser beregnet til at tilveje-bringe understdtning af den anatomiske ryg, nâr personen 25 sidder opret. Nâr personen læner sig tilbage til en afslappet position, glider han normalt fremad pâ sædet og trykker ryggen imod sæderyggen, men hans midterryg (i omrâdet for den nedre toratiske vertebræ og lumbare vertebræ) er stort set uunderst0ttet i den afslappede stilling, og medfdrer 30 sâledes en anspændelse af ryggen, som er forskellig fra anspændelsen ved at sidde opret, men ikke desto mindre en anspændelse. En betydningsfuld formindskelse af denne anspændelse kræver, at den anatomiske midterryg understottes i den afslappede stilling. Kun ved en sâdan understotning kan 35 anspændelsen ved at sidde opret effektivt aflastes ved, at man læner sig tilbage fra tid til anden.

DK 157115 B

2

Der kendes kontorstole, ved hvilke sædet er monteret pâ sædeunderstotninger med henblik pà bevægelse bagud og fremad, og rygstodet er monteret pâ underst0tninger, sâledes at det kan vippes bagud fra en elastisk tilbageholdt, for-5 holdsvis opret stilling. Stole, som omfatter disse forbedrin-ger, der er beskrevet og vist i USA-patentskrifterne nr. 3.982.785 og nr. 4.084.850, ændrer automatisk geometri, sâledes at de tilpasser sig en hvilken som helst af en række siddestillinger mellem at sidde opret og tilbagelænet eller 10 at strække sig langt bagud, og de tilvejebringer sâledes en komfortabel underst0ttelse over en lang række siddestillinger. Mogle af stoleme, der er specielt beskrevet og vist i OSA patentskrift nr. 4.084.850, markedsf0res under beteg-nelsen "Vertebra" og er blevet meget populære. Det telesko-15 perende princip ved monteringen af sædet, som er omhandlet i dette patentskrift, har vist sig at være en effektiv, forholdsvis billig mâde at montere sædet pâ et simpelt, r0rformet rammeelement.

En meget populær art kontorstol, som er blevet han-20 delsfort i en række forskellige former, udnytter et sæde i ét stykke og en ryg af st0bt fiberglas, krydsfinér, métal eller plast med stor slagsfyrke monteret pâ ben, en pedestal eller en stdtte. Denne art sæde er billig, forholdsvis be-standig (i en god kvalitetsudf0relse) og temmelig komfortabel 25 i den siddestilling, til hvilken der er beregnet. Den er imidlertid distinkt ukomfortabel i andre siddestillinger.

Den hârde overflade og den fastlagte geometri tillader ikke, at man sidder i en stol af denne art understdttet komfor-tabelt i f.eks. en tilbagelænet position. Fordi man ikke 30 kan sidde i én position i lange tidsrum uden at blive træt, og fordi aflastning af rygspændinger kræver en god under-stotning af ryggen i den afslappede, tilbagelænede stilling som nævnt foran, frembringer næsten aile institutionssæder, de sæder, der sædvanligvis anvendes i auditorier, konferen-35 cerum og foredragsrum i skoler for at nævne nogle fâ eksem-

DK 157115 B

3 pler, træthed og formindsket opmærksomhed, jo længere folk sidder i et sâdant sæde.

Formâlet for opfindelsen er at tilvejebringe en stol til offentligt brug, som er forholdsvis billig at fremstille, 5 har lang levetid, kan hâve ben, pedestal eller st0tte af forskellig form samt kan anvendes med en af sæde og rygstdd bestâende grundenhed samt, hvilket er vigtigst, er meget komfortabel i mange forskellige siddestillinger mellem en forholdsvis opret og en vilkârligt tilbagelænet, afspændt 10 stilling.

Dette formai opnâs ved hjælp af det i den kendeteg-nende del af krav 1 angivne.

Ved hjælp af stolen ifdlge opfindelsen holdes den ovre rygstddsdel normalt i en forholdsvis opret eller lodret 15 stilling og tilvejebringer en bekvem understdtning for mel-lemryggen pâ en person, som sidder opret i stolen. I den oprette eller lodrette stilling understotter sædet givetvis en persons làr og sædeparti, og den nedre rygstodsdel under-stotter den nedre del af ryggen. Nâr man uden at synke ned 20 læner sig bagud til en noget bagudlænet, afspændt stilling, forskydes stolens 0vre rygstddsdel automatisk til en bagud skrâtstillet stilling for at tilvejebringe en bekvem under-stbtning for mellemryggen. Nâr man synker sammen, glider den i stolen siddende person naturligt og ubevidst fremad 25 pâ sædet, og personens ryg skyder da stolens 0vre rygstodsdel til en bagud skrâtstillet stilling. Til forskel fra sædvan-lige kontorstole med faste rygstod, som kun tilvejebringer en understdtning langs et smalt bând af den ovre kant af stolens rygstbd for den anatomiske ryg hos en person, som 30 indtager en noget sammensunken eller tilbagelænet stilling, tilvejebringer en stol, som er baseret pâ den foreliggende opfindelse, en bekvem understdtning for hovedparten af den anatomiske mellemryg over et forholdsvis stort omràde af siddestillinger fra en opret stilling over en i forholdsvis 35 hoj grad bagudlænet stilling og til en tilbagestrakt stilling.

DK 157115 B

4

Yderligere udf0relsesformer for og træk hos stolen if0lge opfindelsen er angivet i de uselvstændige krav.

Opfindelsen skal i det f0lgende beskrives nærmere ud fra udf0relsesformer, idet der henvises til tegningen, pâ 5 hvilken fig. 1-4 viser set forfra, fra siden, ovenfra og nedenfra en udf0relsesform for opfindelsen, fig. 5 set fra siden rygst0det pâ den i fig. 1 viste stol med -en del fjjernet for at vise formen pâ en egnet led-10 forbindelse Itil îtionteriL>ng af de® 0vre rygst0dsdel pâ den neüre rygstssdsdel r fig. € det samme scon fig. 5 med den <ovre :arygst0dsdel bdjet bagud, fig. 7 et delbillede set bagfra af sîbolryggen aned em 15 del fjemet i tværsmit for at vise den i fig. 5 og € viste 1edforb indelse, fig. 8 et delsnit langs linien ®-B i fig. 7 set i retning af pilene, fig. 9 set fra siden et tværsnit netop indenfor den 20 nærmeste side af stoleryggen og visende en anden form for ledforbindelse i den oprette position, fig. 10 det samine som i fig. 9 bortset fra, at den 0vre rygst0dsdel er b0jet tilbage, fig. 11 et delsnit bagfra den i fig. 9 og 10 viste 25 ledforbindelse, fig. 12 et delsnit foroven langs linien 12-12 i fig. il, fig. 13 et delsnit fra siden af en anden ledforbin-delse i den oprette position, 30 fig. 14 den i fig. 13 viste ledforbindelse men med den 0vre rygst0dsdel hældende bagud, fig. 15 er et tværsnit bagfra af den i fig. 13 og 14 viste ledforbindelse taget langs linien 15-15 i fig. 13, fig. 16 et brudsnit langs linien 16-15 i fig. 5, 35 fig. 17 et tværsnit langs siden af en stol med en anden ledforbindelse, som er vist i opret positon,

DK 157115 B

5 fig. 18 svarende til fig. 17 men viser den 0vre ryg-st0dsdel i den bagudlænede position, fig. 19 et brudsnit langs linien 19-19 i fig. 17, fig. 20 et brudsnit langs linien 20-20 i fig. 19, 5 fig. 21 et tværsnit langs midten af sædet pâ en stol svarende til den i fig. 1-4 viste bortset fra, at den har et andet, i længderetningen bevægeligt sæde (vist i den forreste grænsestilling), fig. 22 et tværsnit gennem det i figt. 21 viste sæde 10 med det bevægelige andet sæde i den bageste grænsestilling, fig. 23 et delsnit gennem det i fig. 21 og 22 viste sæde taget langs linien 23-23 i fig. 22, fig. 24 et delsnit langs linien 24-24 i fig. 22, fig. 25 et delsnit gennem midterpartiet af det i 15 fig. 21 viste sæde (i den forreste stilling) med dele fjemet for at vise monterings- og foringsmekanismen, fig. 26 et tværsnit taget netop under hoveddelen af det bevægelige andet sæde i fig. 21 og 22 og visende det bevægelige sæde i den bageste grænsestilling, 20 fig. 27 et tværsnit langs det midterste, langsgâende plan i en stol svarende til den i fig. 1-4 viste men med et bevægeligt andet sæde, som er udformet og monteret lidt forskelligt fra de i fig. 21-26 viste og med sædet i dets forreste grænsestilling, 25 fig. 28 et tværsnit svarende til fig. 27 men med sædet i dets bageste grænsestilling, fig. 29 et delsnit af det i fig. 27 og 28 viste sæde taget langs linien 29-29 i fig. 28, fig. 30 et delsnit langs linien 30-30 i fig. 28, 30 fig. 31 set ovenfra og tildels i snit en stol med den i fig. 27 og 28 viste sædeudformning og med dele fjernet for at vise monterings- og f0ringsmekanismen for det andet sæde, fig. 32 et delsnit af monterings- og f0ringsmekanismen 35 for sædet i fig. 27-31 og svarende til fig. 31 bortset fra, at det andet sæde er vist i dets bageste grænsestilling,

DK 157115 B

6 \ fig. 33 et tværsnit set fra siden netop indenfor den nærmeste side af stolens rygst0d og visende en anden ledfor-bindelse med den ovre rygstodsdel i den oprette stilling, fig. 34 svarende til fig. 33 bortset fra, at den 5 0vre rygst0dsdel er lænet tilbage, fig. 35 et brudsnit taget fra den bageste del af den venstre side af det i fig. 33 og 34 viste stolerygst0d, fig. 36 et brudsnit langs linien 36-36 i fig. 35, og fig. 37 set fra siden den i fig. 33-36 viste ledfor-10 bindelse med dele fjernet.

Den i fig. 1-4 viste stol omfatter et soin en enhed opbygget sæde- og en nedre rygst0dsdel 10 og en særskilt 0vre rygstodsdel 12, som begge er udformet med konturer i tværretningen og længderetningen med henblik pâ en komfor-15 tabel underst0tning af bagdelen og ryggen af en voksen per-son, som sidder i stolen. (Udtrykket ^voksen*1 skal pâ ingen mâde udelukke s tôle, som er lavet i en mâlestok svarende til ungdoms- eller b0rnest0rrelser). Hver af komponenterne 10 og 12 er formet fortrinsvis ved spr0jtest0bning af en 20 stiv plast med stor slagstyrke sâsom f.eks. polypropylen.

Den 0vre rygstodsdel 12 er monteret pâ et nedre rygparti 14 af sædet og den nedre rygstodsdel 10 med to passende, efter-givelige ledforbindelser, placeret ved hver sin side af stolen, og hver indesluttet i en bælglignende, bojelig, 25 strækkelig manchet 16. Adskillige foretrukne udforelsesformer for ledforbindelser er vist pâ tegningen og skal beskrives i det efterstâende. Undersiden af sædet (se fig. 4) har en række afstivningsribber 18 og fire smâ knaster 20, som op-tager skruer, med hvilke en hvilken som helst af en række 30 former for ben eller passende bojler til brug med en pedestal eller stotte er fastgjort til stolen. De i fig. 1-4 viste ben 21 er kun et eksempel, og udgor ikke nogen del af den foreliggende opfindelse. De bestâr af stâlror, der er bojet til den viste udformning, som tillader stabling.

35 Den tværgâende vandrette akse for ledforbindelsen af den ovre rygstodsdel 12 i forhold til det nedre rygstodsparti

DK 157115 B

7 14 er placeret i hovedsagen ved midten af bælgene 16, en placering, soin befinder sig ved niveauet for tilnærmelsesvis midten af den anatomiske midterryg af en voksen person, som sidder i stolen. Den nedre kant af den dvre rygstddsdel 12 5 er krummet konvekst i tværretningen (set forfra eller bag-fra) , for sâledes at frembyde en hojde i midterpartiet af den dvre rygst0dsdel, som i hovedsagen strækker sig sammen med den st0rste del af midterryggen af en voksen person, f.eks. ca. fra bæltestedet til skulderbladene. Den 0vre ryg-10 stodsdel 12 frembyder sâledes god understdtning for ryggen af en person, som sidder i stolen. Den 0vre kant af det nedre rygst0dsparti er krummet, sâ den passer til den nedre kant af den 0vre rygst0dsdel, idet der kun efterlades et forholdsvis lille mellemrum af i hovedsagen ensartet bredde 15 mellem de tilgrænsende kanter af den 0vre rygst0dsdel 12 og det nedre rygst0dsparti 14. De relative placeringer af den nedre kant af midterpartiet af den 0vre rygst0dsdel og aksen for ledforbindelsen af den ovre rygst0dsdel hjælper til at afbalancere kræfterne pâ den 0vre rygstddsdel pâ begge sider 20 af aksen for ledforbindelsen og sikrer, at den nedre kant, nâr den ovre rygstodsdel hælder bagud (se fig. 2), bevæger sig fremad for at hjælpe til at understotte den nedre ryg af en person, der sidder sammensunken eller tilbagelænet i stolen.

25 Væggene af sædet og den nedre rygstddsdel 10 og den

Ovre rygstddsdel 12 er af i hovedsagen ensartet tykkelse men kan være fremstillet med foroget tykkelse, hvor dette af styrkemæssige grunde er nddvendigt. Afstivningsribber eller flanger kan tilfdjes efter behov. Delene 10 og 12 er 30 afgrænset af en omkredsflange, der i en vis udstrækning er et æstetisk træk, men som ligeledes bidrager til styrke og stivhed.

Fire forskellige former for ledforbindelser er vist pâ tegningen og skal beskrives i det fdlgende. I hvert til-35 fælde er ledforbindelserne imidlertid udformet sâledes, at de passer ind i komplementære hylstre 22 og 24 ved hver

DK 157115 B

8 side af hhv. det nedre rygstodsparti og den 0vre rygst0dsdel. Hylstrene àbner sig imod hinanden og har i hovedsagen sammen storrelse og façon, idet de omfatter en forvæg 26, som er dannet i kanterne af en række ribber (for at spare plast og 5 vedligeholde en ensartet plastvægtykkelse med henblik pâ bedre og hurtigere st0bning og en kontur med bedre udseende, idet der tilvejebringes en kontureret forside og en effektiv plan bagflade), en bagvæg 28, som skrâner i retning bort fra âbningen imod forvæggen, sidevægge 30 og 32 og en topvæg 10 34, eller i tilfælde af at hylstrene befinder sig i det nedre rygstodsparti en bundvæg.

Hver af de fire ledforbindelser, der er vist pâ teg-ningen (fig. 5-20 og 33-37) omfatter 0vre og nedre i hovedsagen rorformede led, som er i hovedsagen ens i det omfang, 15 at de hver omfatter en forvæg, sidevægge og en bagvæg {eller flanger, som udgor en delvis bagvæg), som indgriber med tilsvarende for-, side- og bagvægge i hylstrene. Uanset lighedeme er der forskelle i enkelthederne pâ de forskellige led i de forskellige ledforbindelser, og de er betegnet ved 20 forskellige henvisningsnumre. Den foranstâende almindelige beskrivelse angâr dem aile og vil ikke blive gentaget. Led-dene ligner ogsâ hinanden for sâ vidt, at de er fremstillet ved udskæring af râemner af forholdsvis svært stâl og bojning af disse til en i hovedsagen rorformet eller kasselignende 25 form. Hvert led fastholdes pâ plads i hylsteret med klæbemid-del, med lâseknaster eller med passende fastgorelsesmidler.

Den elastiske ledforbindelse 36, der er vist i fig.

5-8 pâ tegningen, er meget lignende en, der er omhandlet i USA-patentskrift nr. 4.157.203. Den omfatter et 0vre led 38 30 og et nedre led 40, som er ens bortset fra, at de 0vre kanter af sidevæggene af det nedre led er bojet indad for at kunne optages i et overlappende forhold inden i de nedre kanter af sidevæggene af det 0vre led (se fig. 7) . En aksel 42 forbinder de to led til ledforbindelse og bærer en fjeder-35 reaktionsplade 44 med blade, som strækker sig op inden i det 0vre led og ned inden i det nedre led. Trykfjedre 46 i

DK 157115B

9 form af legemer af en forholdsvis stiv elastomer sâsom neo-pren eller polyurethan er i indgreb under en modérât for-belastningskraft mellem hvert blad af reaktionspladen 44 og forvæggen af det tilsvarende led 38 eller 40. Fjedrene 46 5 reagerer imod reaktionspladen og holder elastisk den Ovre rygst0dsdel 12 i en opret position i forhold til det nedre rygst0dsparti ved at trykke imod forvæggen af leddene. Hver af fjedrene 46 er fastgjort til reaktionspladen med frem-spring 47, som er indpresset i tilpassede huiler i reak-10 tionspladen. Den oprette grænseposition etableres ved kontakt mellem flangerne ved bagsiden af hvert led og enderne af fremspringene 47, som rager ud fra bagsiden af reaktionspladen og afboder og neddæmper kontakten ved den oprette stop-position.

15 Nâr en person, som sidder i stolen, læner sig tilbage med tilstrækkelig kraft til at overvinde forbelastningskraf-ten i fjedrene 46 i ledforbindelsen, giver fjedrene efter og tillader den pvre rygstodsdel 12 at læne bagud i forhold til den nedre ryg 10. Denne bageste begrænsning etableres 20 ved anlæg mellem fjederreaktionspladen 44 og de frie ender af flige 50, som er delvis udskàret og derpâ bojet tilbage fra leddenes forvægge. Nâr den bagudrettede kraft pâ den 0vre rygst0dsdel fjernes, forer fjedrene 44 den ovre rygstodsdel tilbage til den oprette position.

25 Som nævnt foran er mellemrummene mellem âbningerne i hylstrene i den ovre og nedre rygstodsdel, hvor dele af ledforbindelsen er blotlagt, udfyldt med rorformede, bælglig-nende, bojelige og strækkelige dæksler 16, som i tværsnit er udformet til at passe til tværsnitsprofilen af omkredsen 30 af hylstrene (se fig. 8). Som det bedst ses ved bruddelbil-ledet i storre mâlestok i fig. 7, er de rorformede dæksler 16 korrugerede. De er fremstillet af et elastisk, bojeligt polymermateriale sâsom vinylnitril eller neopren.

Den i fig. 9-12 viste ledforbindelse omfatter ovre 35 og nedre led 50 og 52 forbundet med nitter 54 (under anven-delse af en mellemskive for at hindre nitterne i at blokere

DK 157115 B

10 de to dele, sâ de ikke kan ledbevæges) og omfatter sammenpas-sede, indadforlobende flanger 56 og 58, sont er bojet ind fra forvæggene, hvor leddene modes. Elastomere fjedre 60, som er understottet med spændeskiver ved hver ende, er i 5 indgreb mellem fladerne af flangerne 56 og 58 fjernt fra hinanden og for topfjederen 60's vedkommende hovedet 62 af én boit og for bundfj ederens vedkommende en motrik 64. Bolten er fort gennem huiler i flangerne og holder sâledes fjedrene pâ plads. Fjedrene er under en modérât forbelastning, som 10 tvinger flangerne 56 og 58 imod hinanden, og holder derfor eftergiveligt den ovre rygstodsdel 12 i en opret position med henblik ^pâ JsomftSGTtabel understotning. Nâr en bagudrettet kraffcT <âer pâlægges den ovre rygstodsdel, overvinder fjedre-nes forbelastnimgskraft, sammeaatryifctees fjedrene og tillader 15 den ovre rygstodsdel at laaae Îbagnd ij[se fig- 1})· Mar <&en bagudrettede kraft pâ den ovre rygstodsdel f germes, tvinger fjedrene igen flangerne tilbage mod hinanden. Grænsen for fremadrettet bevægelse af den ovre rygstodsdel i forhold til det nedre rygstodsparti (dvs. den oprette position af 20 den ovre rygstodsdel)) etabieres ved amiæg mellem de filgiaen— s ende flader af flangerne 56 og 58. Begrænsningen for bagud-hældning af den ovre rygstodsdel etabieres ved kontakt mellem top og bundskiverne af f j ederenheden med forvæggene af de to led (se fig. 10) .

25 Udforelsesformerne i fig. 5-8 og i fig. 9-12 deler et fælles princip, nemlig den automatiske afbalancering mellem de to fjederelementer af trykkræfterne. Sâledes anta-ger reaktionspladen 44 i den i fig. 5-8 viste udforelses-form automatisk en hældning i forhold til aksen for hvert 30 af leddene, som er lig med ca. halvdelen af ledforbindelsens vinkel, for at afbalancere fjederkræfterne. Dette forhold gælder ogsâ udforelsesformerne i fig. 9-12 og fig. 33-37.

Den i fig. 13-16 viste ledforbindelse omfatter ovre og nedre led 70 og 72, som er forbundet med en aksel 74, 35 der er fort gennem huiler i overlappende dele af leddenes sidevægge. Den ovre rygstodsdel holdes normalt i en opret

DK 157115 B

11 position af en modérât forbelastet fjeder 76 af musefælde-typen, som er viklet omkring en plastb0sning 78, der er monteret pâ akselen 74, og har ben 80 og 82, som strækker sig udad og ligger imod forvæggene af leddene 70 og 72. Den 5 oprette position af den 0vre rygstddsdel etableres ved anlæg mellem en flig 84, som er b0jet ind fra den 0vre kant af sidevæggen af det nedre led 72, med en elastomer, i hoved-sagen U-formet pude, som er fastgjort til det 0vre led ved smâ fremspring 88, der er indpresset i tilpassede huiler i 10 væggene af det 0vre led (se fig. 16) . Som navnet antyder, afboder og absorberer puden 86 energien af bratte bevægelser af den 0vre ryg til begge begrænsningspostionerne. Det bage-ste begrænsningsstop omfatter en flig 90, som er b0jet ind fra den 0vre kant af den ene sidevæg af det nedre led 72, 15 og forpartiet af puden 86 (se de punkterede streger i fig.

14) . Virkemâden for denne udforelsesform kræver ingen be-skrivelse.

Den fjerde form for en ledforbindelse, som er vist pâ tegningen (fig. 17-20), har 0vre og nedre led 100 og 20 102, som er forbundet til ledforbindelse med en aksel 104, og som normalt holdes i en opret position (fig. 17) af en trækfjeder 106, som er installeret under modérât spænding mellem flige 108 og 110, der er b0jet ind fra forvæggene i leddene 100 og 102. Arrangementet af stoppene (flige pâ den 25 0vre kant af den ene sidevæg af det nedre led 102) er det samme som ovenfor beskrevet i forbindelse med den i fig.

13-16 viste udf0relsesform, og yderligere beskrivelse synes ikke nbdbvendig. En bagudrettet kraft pâ den 0vre rygst0dsdel 12, som er tilstrækkelig til at overvinde forbelastningskraf-30 ten i fjederen 106, tvinger den 0vre rygst0dsdel til at b0je sig bagud omkring akselen 104 og for0ger sâledes spændingen i fjederen 106. Den i fjederen oplagrede energi f0rer den 0vre rygstbdsdel 12 tilbage til den oprette position, nâr personen vender tilbage til en opret position.

35 Fig. 21-26 viser sædet i en stol af den foran be- skrevne form, nemlig en stol med som enhed opbygget sæde-

DK 157115 B

12 og nedre rygst0dsdel og en 0vre rygstodsdel monteret pâ den nedre ryg til hældning bagud, modificeret ved tilf0jelse af et andet sæde 120 soin passer ind i sædedelen 122 i der som enhed opbyggede sæde- og nedre rygstedsdel 10, og som er 5 monteret og fort pâ sædepartiet 122 til bevægelse mellem en bageste grænseposition (fig. 22) og en forreste eller forlæn-get position (fig. 21). I den i fig. 21-26 viste udforelses-form er en snæver, langstrkat forsænket rende eller kanal 124 formet i sædedelen 122. Det bevægelige sæde 120 har en 10 lodret, i længderetningen forlobende ribbe 126, hvis nedre kant er fort gennem en slids 128 i den forreste del af den nedre væg af kanalen 124. De opadvendende skuldre af en vulst 130 af V-formet tværsnit pâ den nedre kant af ribben 126 holder det bevægelige sæde 120 nede pâ sædedelen 122.

15 Kilefaconen af den nedadvendende del af vulsten 130 tillader imidlertid ribben at blive tvunget gennem slidsen 128, idet vulsten og væggene i slidsen herunder deformeres indbyrdes.

En trækfjeder 132, der ved den ene ende er fastgjort til ribben 126 og ved den anden ende til en holdekrog 134, som 20 er indsat i den bageste ende af kanalen 124, trækker normalt det bevægelige sæde 120 til en bageste position (fig. 22 og 26), men tillader, at det bevægelige sæde 120 automatisk glider fremad, nâr en person, som sidder i stolen, skyder sin bagdel fremad for at indtage en tilbagelænet position 25 (fig. 21 og 25). Bevægelse fremad eller udstrækning af det andet sæde 120 stoppes ved anlæg mellem forkanten af ribben 126 og forkanten af slidsen 128 (fig. 21), mens bagudrettet bevægelse stoppes ved anlæg mellem bagkanten af ribben 126 og bagkanten af slidsen 128. Ribben og slidsen udforer tre 30 funktioner, nemlig begrænsning af udstrækningen af fremad-og bagudrettet bevægelse af det bevægelige sæde 120, f0ring af sædet langs en længdeakse og at holde det andet sæde nede pâ sædedelen af den som enhed opbyggede sæde- og nedre rygstodsdel.

35 Fig. 27-32 viser en anden form for bevægeligt sæde.

Det bevægelige sæde 140 omfatter en konterureret plastbund

DK 157115 B

13 142, et tyndt lag polstring 144 og betræk 146, som er b0jet under kanterne af omkredsen af plastbunden 142 og er fast-gjort med klammer eller limet pâ plads. (Den 0vre rygstddsdel af stolen kan ligeledes være polstret og betrukket). Et par 5 i sideretningen adskilte f0ringer er forbundet i bunden 142 af det bevægelige sæde, idet hver f0ring udg0res af en i hovedsagen L-formet flange 148, som rager frem fra bunden af bunddelen 142 (se fig. 29). En række langsgâende ribber 150 rager ligeledes frem fra bunden af bunddelen 142 og 10 hviler pâ den 0vre overflade af sædedelen 152 af den sammen-hængende sæde- og nedre rygst0dsdel 10. En slids 154 strækker sig fremad fra og âbner sig mod den f0ring, der er dannet af ribberne 148, og er afgrænset af en omkredsflade 152.

En tilbageholdelsesplade 158, som er fastgjort med 15 specielle mbtrikker 160 og skruer 162 pâ den 0vre overflade af sædedelen 152, holder det bevægelige sæde 140 nede pâ sædedelen 152 og styrer dets langsgâende bevægelse ved hjælp af flanger 164, som strækker sig ud fra begge sider af til-bageholdelsespladen over de langsgâende, indadforlbbende 20 dele af flangerne 148 langs undersiden af det bevægelige sæde 140. En trækfjeder 166, som er forbundet mellem den forreste ende af slidsen 154 og tilbageholdelsespladen 158, trækker sædet til dets bageste position (fig. 26, 28 og 32) . Nâr en person, som sidder i stolen, læner sig tilbage 25 til en tilbagelænet eller afslappet position, glider det bevægelige sæde automatisk fremad pâ sædedelen 152 (fig. 27 og 31). Begrænsningerne af det bevægelige sædes fremad- og bagudgâende bevægelser er etableret ved anlæg mellem enderne af styringsflangerne 148 og enderne af tilbageholdelsespladen 30 158.

En dækplade 168, som er nittet til sædet efter installation af fjederen 166 og tilbageholdelsespladen 168, dækker hele midten af det bevægelige sæde 140. Efter anbringelse af dækpladen tilfojes polstring og betræk, og det bevægelige 35 sæde installeres pâ sædedelen 152 ved at sætte det pâ plads og anbringe holdepladen sâdan, at den ligger ud for hullerne

DK 157115B

14 til skruerne, og installation af skruerne. Et bemærkelsesvær-digt træk hos de stole, som er eksemplificeret ved den f0r-nævnte samlingsprocedure, er den store lethed af samlingen, en faktor som bidrager til den forholdsvis lille omkostning 5 ved stole if0lge den foreliggende opfindelse.

Ved de to former for stole med bevægelige sæder (fig.

21-32) har sædedelen af den som enhed opbyggede sæde- og nedre rygst0dsdel og det bevægelige sæde komplementære over-flader i glidende anlæg, som er krumme i længderetningen.

10 Nâr det bevægelige sæde bevæges fremad foroges f0lgelig dets hældning, og den for0gede hældning foroger stolens komfort i tilbagelænede eller afslappede siddestillinger.

Fig. 33.-36 viser en anden form for ledforbindelse til montering af den 0vre rygst0dsdel 12 pâ det nedre ryg-15 stodsparti 14 i den af sæde- og nedre rygstodsdel bestâende enhed 10. Denne udf0relsesform er meget lig den ledforbindelse, der er omhandlet i det tidligere omtalte USA-patent-skrift nr. 4.157.203 og den ledforbindelse, der er vist i fig. 5-8 og beskrevet foran men omfatter ogsâ et antal 0nsk-20 værdige raffinementer. Ledforbindelsen omfatter et nedre led 170, som er optaget i hylstre 22 i det nedre rygst0dspar-# ti 14 af den af sæde- og nedre rygstodsdel bestâende enhed 10, og et 0vre led 172, som er optaget i hylsteret 24 pâ siden af den 0vre rygst0dsdel 12. De to led 170 og 172 er 25 identiske, hvilket repræsenterer en omkostningsfordel ved at reducere antallet af forskellige dele, som kræves til ledforbindelsen. Fordi de er identiske, skal kun det nedre led 170 beskrives detaljeret.

Leddet 170 omfatter et U-formet forparti 174 med et 30 par sidevægdele 174b og 174c. En i hovedsagen halvcirkulær fligdel 176a, 176b strækker sig fra den 0vre ende af den tilsvarende sidevæg 174c og 174b. Hver flig har et udstandset hul 178 og er derpâ presset til at efterlade en lille ring-formet flange. Fligen 176b er forsat i retning indad fra 35 den st0rre del af væggen 174b og tillader sâledes fligene pâ den 0vre og nedre led at passe sammen pâ den mâde, der

DK 157115 B

15 tydeligt er vist i fig. 35, med hullerne liggende ud for hinanden og fligende overlappende (se fig. 37). En sving-ningsstift 180 er fert gennem de fire ud for hinanden liggende huiler og forbinder de to led til ledb0jning omkring 5 stiftens akse.

Den forreste vægdel 174a af leddet har en udpresset totrinsflange 181, som rager indad og frembyder tilbagehol-dende lejer for en mindre indre fjeder 182 og en st0rre ydre fjeder 184. Smâ indadforl0bende fremspring, som ikke 10 er synlige pâ tegningen, er præget nær den bageste kant af hver af sidevæggene 174b og 174c i den forreste del 174.

Leddet 170 har ligeledes en rygdel 186, som omfatter en rygvæg 186a og et par sideflanger 186b og 186c, som stræk-ker sig fra den nedre ende delvis op til den samlede længde 15 af leddet og passer inden i de nedre bageste dele af sidevæggene 174b og 174c af den forreste del af leddet. Hver side-flange af rygdelen 186 har et antal forsænkninger 188 ind-præget i dens ydre flade, i hvilke de fornævnte smâ fremspring pâ sidevæggene i frontdelen passer. De samh0rende 20 fremspring og forsænkninger holder for- og rygdelene 174 og 176 af leddet sammen, men de to dele kan naturligvis samles med nitter eller andre fastg0relsesmidler eller svejses sammen.

Bagvæggen 186a har to smâ flige 190 og 192, som er 25 udskâret langs top- og sidekanterne og derpâ skubbet ud for at frembyde opadvendende kanter eller skuldre, som optages i recesser, der har nedadvendende skuldre udformet i hylste-ret 22 i den nedre rygdel 14.

Leddet 170 installeres i hylsteret 22 ved blot at 30 tvinge det ned. Væggen af hylsteret deformeres elastisk for at tillade fligene 190 og 192 at trænge ind i hylsteret og til sidst smutte i lâsestilling i de tilsvarende noter i hylsteret (se fig. 33) . Installationen af leddet i hylsteret lettes ved tilvejebringelsen af et lille udadforl0bende 35 fremspring 194, som er præget i hver sidevæg 174b og 174c af fordelen. Fremspringene 194 holder leddet fast pâ plads

DK 157115 B

16 i sideretningen, mens de efterlader en sidefrigang mellem de ydre flader af sidevæggene i leddet og de indre flader af sidevæggene i hylsteret, og frigangen afholder leddet fra at binde, mens det skubbes pâ plads.

5 Ledforbindelsen omfatter ydelrigere et fjederreak- tionselement 196, som omfatter en bagvæg 196a og et par sideflanger 196b og 196c. Hver af sideflangerne har et hul, som optager svingningsstiften, idet fjederreaktionselementet er svingeligt monteret pâ svingningsstiften. Bagvæggen 196a 10 har en 0vre og en nedre totrinsflange 198 identiske med flangerne i leddets forvæg, som tilvejebringer lejer for og tilbageholder bagenderne af fjedrene 192 og 194.

Ledforbindelsen er samlet med de to sæt fjedre sammen-trykket, sâledes at de ud0ver en kraft mellem fjederreak-15 tionselementet og hvert led. Det er un0dvendigt at sige, at st0rrelsen og ântallet af fjedre, som anvendes i ledforbindelsen, afhænger af den onskede fjederkraft til tilbagehol-delse af den 0vre rygst0dsdel i en opret positon, men fire forholdsvis smà fjedre er tilbojelige til at hâve en længere 20 levetid end to forholdsvis store fjedre, som frembringer den samme kraft. Den oprette positon af den 0vre rygstddsdel etableres ved 0vre og nedre stop 200, fortrinsvis hârde plast- eller gummiplader, som er passende monteret pâ bagvæggen af reaktionselementet 196. Pladerne afb0der og neddæmper 25 kraftig tilbagevenden af den 0vre rygstddsdel til den oprette position, nâr nogen, som sidder i sædet, pludselig frig0r den 0vre rygstodsdel, nâr den befinder sig i dens tilbagehæl-dende position.

Nâr en person, som sidder i stolen, strækker ryggen 30 eller læner sig tilbage, giver fjedrene 182 og 184 efter og tillader den 0vre rygst0dsdel 12 at svinge om akserne for svingningsstifterne i de to ledforbindelser. Fjederkraften afbalanceres mellem det 0vre og nedre sæt af fjedre pâ grund af den relative svingningsbevægelse af hvert led i forhold 35 til fjederunderlagselementet (fig. 34), og begge sæt fjedre bidrager naturligvis i det væsentlige lige meget til den

DK 157115 B

17 samlede kraft, soin modsætter sig til bagudhældning af den 0vre rygstodsdel. Begrænsningen for bageudhældning af den 0vre rygstodsdel er etableret ved stop, som udgores af de 0vre og nedre skrât forbundne forkanter af sideflangerne 5 196b og 196c af fjederreaktionselementet med forvæggene 174a af de to led, som kommer til anlæg, nâr den 0vre ryg-stddsdel lænes helt tilbage.

Som ved de andre udforelsesformer, der er vist pâ tegningen, er mellemrummet mellem de to led i ledforbindelsen 10 skjult og beskyttes af en strækkelig, bælglignende manchet 202. Alternativt kan hylstrene hâve overlappende, telesko-perende forlængelser.

Claims (32)

1. Stol med sæde og rygst0d, kendetegnet ved, at sædet og det nedre parti af rygstodet dannes af en i ét stykke udformet, stiv sæde- og nedre rygstédsdel (10), 5 som indbefatter et nedre rygst0dsparti (14), der strækker sig opad fra et sædeparti og i tværretningen har samme ud-strækning som sædepartiet, at et 0vre rygst0d er udformet som en i ét stykke udformet, stiv 0vre rygst0dsdel (12) , som er adskilt fra sæde- og rygstddsdelen (10), at den nedre 10 kant af den 0vre rygst0dsdel (12) er konvekst krummet i tværretningen, og den 0vre ende af det nedre rygst0dsparti (14) er konkavt krummet i retning opad og med den nedre kant af den 0vre rygst0dsdel danner et mâneseglsformet mel-lemrum, at den ovre rygst0dsdel (12) er monteret pâ det 15 nedre rygst0dsparti (14) ved hjælp af et par elastiske led-forbindelser (36-49,50-64,70-90,100-110,170-200) med henblik pâ bevægelighed mellem en elastisk pâvirket, forholdsvis opret stilling og en bagudvippet stilling omkring en tvær-gâende vandret aksel, som er beliggende lodret omtrent midt 20 mellem den bageste ende af sædet og den 0vre kant af den ovre rygstodsdel, at en sâdan ledforbindelse er beliggende ved hver side af stolen, og hver ledforbindelse har et nedre led (40,52,72,102,174), som er fastgjort til hvert af det nedre rygstodspartis (14) 0vre hjerner, at et 0vre led (38,-25 50,70,100,174) er forbundet med hvert af den 0vre rygstdds- dels nedre hj0rner, at organer (42,54,74,104,180) forbinder leddene bevægeligt omkring akselen, at f j ederorganer elastisk pâvirker leddene omkring akselen i retning mod den forholdsvis oprette stilling af den 0vre rygst0dsdel, og at stopor-30 ganer (36-49,56-58-62-64,84-90,200,196c) er indrettet til at etablere den oprette stilling og den helt bagudvippede stilling af den 0vre rygst0dsdel.

2. Stol if0lge krav 1, kendetegnet ved, at bâde sædet og den nedre rygst0dsdel, som er udformet i 35 ét stykke (10) , og den 0vre rygst0dsdel (12) har legemer i DK 157115 B ét stykke af et i hovedsagen stift, slagmodstandsdygtigt polymermateriale.

3. Stol if0lge krav 1, kendetegnet ved, at den nedre kant af den 0vre rygst0dsdel (12) har et midter-5 parti, som strækker sig under den aksel, omkring hvilken den 0vre rygst0dsdel er bevægelig, sâ at den 0vre rygst0dsdel (12) i lodret retning har sammme udstrækning som og under-st0tter hoveddelen af den anatomiske mellemryg af en person, som sidder i stolen.

4. Stol if0lge krav 1, kendetegnet ved, at sædet og den nedre rygst0dsdel (10) samt den 0vre ryg-st0dsdel (12) i længde- og tværretningen har en sâdan kontur, som i hovedsagen svarer til de anatomiske former af de dele af en i stolen siddende person, som understottes af stolen.

5. Stol if0lge krav 1, kendetegnet ved, at den nedre rygst0dsdel og den 0vre rygstodsdel har komple- mentære hylstre (22, 24) ved hver side, som er âbne mod hinanden og indrettet til at optage leddene i de pâgaeldende ledforbindelser.

6. Stol if0lge krav 1, kendetegnet ved, at hvert led i ledforbindelsen har en forvæg, at ledforbin-delsen har en fjederreaktionsplade (44,196), som er svingelig omkring lejeakselen i forhold til leddene, og at fjederor-ganerne bestâr af trykfjedre (46,184), som er sammemtryk- 25 kelige mellem leddenes forvægge og fjederreaktionspladen.

7. Stol if0lge krav 6, kendetegnet ved, at trykfjedrene (46) har legemer af elastomert materiale.

8. Stol ifolge krav 7, kendetegnet ved, at legemerne (46) af elastomert materiale er monteret pâ 30 reaktionspladen ved optagelse af integrerede, udragende fremspring (47) pâ fjedrene i huiler i reaktionspladen '(44) .

9. Stol if0lge krav 6, at stoporganerne i den oprette stilling indbefatter enderne af fremspringene (47) pâ fjedrene (46), som indgriber med dele af leddenes (38-40) bag- 35 vægge, og i den bageste stilling elementer (49) , som strækker sig bagud fra leddenes forvægge og indgriber med fjederreak- DK 157115 B tionspladen (44) i den helt bagudvippede stilling af den 0vre rygstodsdel.

10. Stol ifolge krav 1, kendetegnet ved, at leddene (50-52) har forvægge med komplementære bagudra- 5 gende flanger (56-58), og at fjederorganerne bestâr af tryk-fjedre (60), sont er i indgreb mellem de fra hinanden vendende overflader pâ flangerne og fjederholdere (62-64), som er forbundet med hinanden og trykker fjedrene mod flangerne, sa at fjedrene trykker flangerne mod hinanden og leddene 10 mod den oprette stilling.

11. Stol ifolge krav 10, kendetegnet ved, at stoporganerne bestâr af de mod hinanden vendende overflader af flangerne (56-58), som indgriber med hinanden i den oprette stilling, og dele af fjederholderne (62-64), 15 som indgriber med bagsiderne af leddenes forvægge i den bagudvippede stilling.

12. Stol ifolge krav 1, kendetegnet ved, at leddene (70-72) har forvægge, og at f jederorganerne bestâr af en torsionsfjeder med ben (80-82), som indgriber med 20 leddenes forvægge, og som er monteret pâ en aksel (74), som forbinder leddene.

13. Stol ifolge krav 12, kendetegnet ved, at leddene har sidevægge (70-72), som delvis overlapper hinanden, og at stoporganerne bestâr af lapper (84-90) pâ 25 det ene leds sidevæg, af hvilke én (84) indgriber med det andet leds forvæg for at bestemme den oprette stilling, mens den anden (90) indgriber med en bagvæg pâ det andet led for at bestemme den helt bagudvippede stilling.

14. Stol ifolge krav 1, kendetegnet ved, 30 at leddene (100-102) har forvægge, og at fjederorganerne bestâr af en trækf jeder (106), som er forbundet med de pâ-gældende forvægge under spænding.

15. Stol ifolge krav 14, kendetegnet ved, at leddene (100-102) har sidevægge, som delvis overlapper ' 35 hinanden, og at stoporganerne bestâr af lapper (84-90) pâ det ene leds sidevæg, af hvilke den ene indgriber med det DK 157115B andet leds forvæg for at bestemme den oprette stilling, mens den anden indgriber med en bagvæg hos det andet led for at bestemme den helt bagudhældende stilling.

16. Stol ifdlge krav 1, kendetegnet ved, 5 at den nedre rygstddsdel (14) og den 0vre rygstodsdel (12) har komplementære hylstre (22-24), som er âbne imod hinanden, og at de nedre og 0vre led (40,52,72,102,174 og 38,50,70,-100,174) er i hovedsagen rdrformede og optaget i hvert sit hylster.

17. Stol if0lge krav 16, kendetegnet ved, at hylstrenes (22-24) âbninger er adskilte, og at et b0je-ligt, strækkeligt r0r (16) forbinder âbningerne med hinanden for at skjule og beskytte de ellers blottede dele af ledfor-bindelserne.

18. Stol ifdlge krav 1, kendetegnet ved, at den 0vre og nedre rygstddsdel (12 hhv. 14) har komplementære hylstre (22-24) ved hver side, hvilke hylstre er âbne mod hinanden, og at hver elastisk ledforbindelse (36-49,170-200) pâ hver side har et rdrformet 0vre led (38,172) optaget 20 i den 0vre rygst0dsdels hylster (24), et r0rformet nedre led optaget i det tilsvarende hylster (22) i den nedre ryg-stddsdel, en aksel (42,80), som bevægeligt forener de 0vre og nedre led (38-40,172-174), en fjederreaktionsplade (44,-196), som er optaget pâ akselen for at svinge derpâ og har 25 0vre og nedre ben, som strækker sig ind i de pâgældende ovre og nedre led, mindst én trykfjeder (46,184), som er i indgreb mellem det 0vre leds forvæg og reaktionspladens ovre ben, mindst én trykfjeder (46,184), som er i imdgreb mellem det nedre leds forvæg og reaktionspladens nedre ben, 30 samt stoporganer til at bestemme den oprette stilling og den helt bagudvippede stilling af den 0vre rygst0dsdel.

19. Stol if0lge krav 18, kendetegnet ved, at fjedrene (184) bestâr af skruefjedre af métal.

20. Stol if0lge krav 18, kendetegnet ved, 35 at fjederreaktionspladen (196) er U-formet i endeprofil og DK 157115 B har sideflanger (196b-196c), som strækker sig mod forvæggene i de ovre og nedre led.

21. Stol ifolge krav 20, kendetegnet ved, at stoporganerne i den bagudvippede stilling omfatter vin- 5 kelstillede forreste kantpartier pâ reaktionspladens side-flanger (196b-196c) indrettet til indgreb med forvæggene i de 0vre og nedre led.

22. Stol if0lge krav 18, kendetegnet ved, at stoporganerne i den oprette stilling af den 0vre rygstods- 10 del bestâr af indbyrdes indgribende overflader pâ fjederre-aktionspladen (196) og leddenes (170-172) bagvægge.

23. Stol if0lge krav 22, kendetegnet ved, at et eftergiveligt organ (200) er placeret mellem de bageste stoporgansoverflader pâ reaktionspladen og leddene for at 15 tilvejebringe en blid beroring, nâr fjedrene f0rer den 0vre rygst0dsdel tilbage til den oprette stilling.

24. Stol if0lge krav 18, kendetegnet ved, at hvert hylster (22, 24) pâ en indvendig overflade har en reces, som danner en làseskulder, og at en tilsvarende væg 20. hvert led har en fremstâende flig (190-192) med en kant, som indgriber med lâseskulderen og fastholder leddet i hyl-steret.

25. Stol if0lge krav 18, kendetegnet ved, at de ovre og nedre led (170-172) er identiske og hvert har 25 en sidevægsdel med en forsat del (176b) som passer i den modsatte sidevægsdel (176a) i det andet led i nærheden af akselen (180).

26. Stol ifolge krav 1, kendetegnet ved et andet sæde (120,140) underst0ttet pâ sædet i den af sæde 30 og nedre rygst0dsdel dannede enhed med henblik pâ bevægelse fremad og bagud og organer (126-128,148,158) som begrænser bevægelsen fremad og bagud af det andet sæde.

27. Stol ifolge krav 26, kendetegnet ved, at det andet sæde (120,140) omfatter et legeme (120,140) i 35 èt stykke af stift polymermateriale med stor slagstyrke. DK 157115 B

28. Stol if0lge krav 26, kendetegnet ved en fjeder (132, 166), som holder det andet sæde i dets bage-ste stilling.

29. Stol ifdlge krav 26, kendetegnet ved, 5 at det f0rste sæde har samvirkende, langsgâende f0ringer (128,148), ved hjælp af hvilke det andet sæde tvinges til at bevæge sig langs en langsgâende akse.

30. Stol if0lge krav 29, kendetegnet ved, at f0ringerne bestâr af i tværretningen adskilte parallelle 10 flanger (148) pâ undersiden af det andet sæde og et frem-spring (158) pâ oversiden af det f0rste sæde, idet fremsprin-get er underskâret langs dets sidekanter, og flangerne (148) har indb0jede ribber, som optages i underskæringerne med henblik pâ fastholdelse af det andet sæde pâ det f0rste 15 sæde og styring af sædet i længderetningen.

31. Stol ifdlge krav 29, kendetegnet ved, at foringerne har en opad âben, langstrakt, langsgâende kanal (124) pâ det forste sæde, hvilken kanal har en langsgâende slids (128), og at en langstrakt, langsgâende ribbe 20 (126) strækker sig nedad fra undersiden af det andet sæde gennem slidsen i kanalen, idet ribben langs sin nedre kant har en vulst (130) , som er bredere end slidsen og holder det andet sæde nede pâ det f0rste sæde.

32. Stol if0lge krav 31, kendetegnet ved, 25 at slidsen (128) er længere end ribben (126), og at bevægel- sen fremad og bagud begrænses af indgreb af enderne af aribben med enderne af slidsen.