DK155359B - Fremgangsmaade og maskine til fremstilling af en finerbane - Google Patents

Description

1 DK 1 55359 B

FREMGANGSMÅDE og maskine til fremstilling af en finerbane

Opfindelsen vedrører såvel en fremgangsmåde af den i indledningen til krav 1 angivne art som en maskine af den i 5 indledningen til krav 5 angivne art til udøvelse af denne fremgangsmåde.

Ved en fra tidsskriftet "Holz- und Kunststoffverar-beitung", hæfte 11(1980), side 904, kendt fremgangsmåde af 10 denne art, fjernes fejlbehæftede områder fra den afskrællede råfinerbane ved parallelt med fiberretningen liggende snit, det vil sige, at der for hver fejl bortskæres en strimmel af samme bredde som fejlen og med en længde, der svarer til banebredden af råfineren. De opstående fladede-15 le af samme længde men forskellig bredde sammenføjes så på tværs af fiberretningen til et endeløst finerbånd og tør res. Der opstår en finerbane med en bredde, der svarer til råfinerens banebredde. Udskæringen af de over hele råfi-nerbanebredden forløbende, fejlbehæftede strimler fører 20 til et uhensigtsmæssigt højt udskud, idet hver strimmel stadigvæk kan opvise absolut praktisk udnyttelige fladedele uden fejl. Da de fladeandele, der er tilbage efter bort skæringen af fejlene, er forholdsvis store, og da små fejl, farvepletter eller overfladeafvigelser af rationelle 25 grunde må toleres, er kvaliteten af den endelige finerbane utilfredsstillende.

Til grund for opfindelsen ligger opgaven at angive en fremgangsmåde af den i indledningen nævnte art, ved hjælp 30 af hvilken udskudskvoten kan reduceres og kvaliteten af den færdige finerbane forbedres, og som kan automatiseres vidtgående.

Den stillede opgave løses ifølge opfindelsen ved hjælp af

2 DK 155359 B

de i den kendetegnende del af krav 1 anførte kendetegn.

Først opdeles hele råfinerfladen ved snit parallelt med fiberretningen i relativt smalle strimler med samme bredde 5 (længden kan variere ved skrælningens begyndelse eller på grund af spalter eller huller) uden hensyn til fejlområder. Senere undersøges hver af de opståede strimler for sig og befries for konstaterede fejl ved hjælp af mindst et snit på tværs af fiberretningen, med det forbehold, at 10 der trods snittet stadig er praktisk anvendelige, fejlfrie strimmelafsnit tilbage. På denne måde fjernes selv relativt små områder med fejlbehæftede steder, idet hvert strimmelafsnit, navnlig ved omfangsrige fejlområder, kun indeholder en del af et fejlbehæftet område. Ved denne 15 målrettede fjernelse af de fejlbehæftede områder er udskudskvoten af ituskåret, i og for sig brugbar finerflade meget ringe. Jo smallere den valgte bredde af strimlerne er, jo længere falder udskudskvoten, og desto højere bliver kvaliteten af slutproduktet, fordi det her ikke er 20 nødvendigt at indgå kompromiser med hensyn til tolererbare fejl. Senere sammensættes strimlerne og strimmelafsnittene til en i bredde og længde praktisk talt ubegrænset finerbane, nemlig først i fiberetningen til et bånd, som så opdeles i ens længdeafsnit, der sammenføjes på tværs af fi-25 berretningen. Det forøgede ressourceforbrug til sammensætning af forholdsvis små fladedele kompenseres rigeligt af den reducerede udskudskvote, den højere kvalitet og den muliggjorte højere automatiseringsgrad ved fremgangsmåden.

I praksis er det nemlig først adskillelsen af fineren i 30 lige brede, men relativt smalle strimler, der åbner muligheden for en førsteklasses, automatiseret bearbejdelse til konstatering af fejl og kvalitet, og som også væsentligt letter den automatiske længde- og breddesammenføjning og muliggør de målrettede og nøjagtige materialebevægelser

3 DK 155359 B

uden menneskelig hjælp.

Fra CH-PS 173.818 er det ganske vist kendt ved fremstilling af kryds finerplader, nærmere betegnet stav-5 krydsfinermøbelplader med stavdæklag, at opdele råfi-nerbanerne i fladedele af samme bredde (set på tværs af fiberretningen) og forskellig længde ved snit parallelt med fiberretningen, og så sammenføje fladedelene i fiberretningen til et endeløst bånd og opskære dette bånd i af-10 snit af samme længde. Dog elimineres fejlbehæftede områder allerede før opdelingen, det vil sige før skrælningen og til dels ved skrælningen ved hjælp af parvise snit på tværs af fiberretningen med en afstand imellem svarende til fejlbredden, hvad der på grund af det i disse strimler 15 eller stammeskiver endnu resterende finermateriale fører til en høj udskudskvote. De af det endeløse bånd derefter fremstillede længdeafsnit sammenføjes ikke på tværs af fiberretningen, men stables ovenpå hinanden med parallel fiberretning og limes sammen til en blok med langsløbende 20 fibre. Ved snit parallelt med fiberretningen og vinkelret på lagene skæres af denne blok lamelplader, som stables ovenpå hinanden med krydsende fiberretninger og limes sammen. Denne fra starten af mod slutproduktet, nemlig krydsfinerplader, rettede fremgangsmåde er ikke egnet til frem-25 stilling af finerbaner.

En yderligere hensigtsmæssig fremgangsmådevariant fremgår af krav 2. Gennem denne udlægning med samme afstand lettes den efterfølgende, målrettede undersøgelse af strimlerne 30 for fejl og kvalitetsforskelle.

Gunstig er endvidere fremgangsmåden ifølge krav 3, idet strimlerne derved gruppevis kan samles i adskilte grupper, hvorfra man derefter kan udtage strimler og strimmelaf-

4 DK 155359 B

snit, for eksempel efter farve, til dannelse af et endeløst bånd, der således gradvist kan skifte farvenuance, hvilket kommer kvaliteten af den færdige finerbane til gode.

5

Vigtig er også kendetegnet ved fremgangsmåden ifølge krav 4, idet fremgangsmåden på den måde afstemmes individuelt til hver af de forarbejdede trætyper. Ved en trætype med få fejl opnås en lille udskudskvote og en høj kvalitet med 10 et grovere raster, det vil sige, hvor de praktisk udnyttelige, fejlfrie strimmelafsnit har stor bredde og stor minimumslængde, mens der for træarter med mange fejl vælges et så fintmasket raster som muligt.

15 Fremgangsmåden lader sig på hensigtsmæssig måde udøve i en maskine ifølge krav 5, i hvilken der automatisk kan fremstilles en finerbane af til flader sammenføjede råfiner-fladedele, hvilken maskine er af den art, som har et tværopdelingsanlæg til fraskæring af fejIbehæftede steder og 20 med et i arbejdsretningen efter tværopdelingsanlægget anbragt tværsammenføjningsanlæg til sammenføjning af fladedelene på tværs af fiberretningen, idet maskinen ifølge opfindelsen er særegen ved, at der i forhold til arbejdsretningen før tværopdelingsanlægget er anbragt et opskæ-25 ringsapparat til råfiner, at der mellem opskæringsappara-tet til råfiner og tværopdelingsanlægget er anbragt en enhed til etablering af ens afstande mellem de i rå-fineropskæringsapparatet fremstillede strimler samt efter denne en inspektionsenhed til konstatering af hver strim-30 mels kategori og til styring af tværopdelingsanlægget, at tværopdelingsanlægget består af et stort antal af i et snævert raster anbragte tværopdelingsenheder, idet inspektionsenheden også i det mindste tjener til at styre et udskillelsesapparat for udskillelse af fra tværopdelingsan-

5 DK 155359 B

lægget kommende, ikke-brugbare strimler og strimmelafsnit, og at der efter udskillelsesapparatet er anbragt en længdesammenføjningsenhed til sammenføjning af strimlerne og brugbare strimmelafsnit ende mod ende til dannelse af et 5 endeløst bånd, hvilken længdesammenføjningsenhed har en indbygget mekanisme til længdedeling af det endeløse bånd, efter hvilken tværsammenføjningsanlægget følger.

Fordelagtig er tillige en udførelsesform af maskinen iføl-10 ge krav 6, idet tværsammenføjningsanlæggets mekanisme kan opdele finerbanen, der kan foreligge i praktisk taget u-begrænset dimension til en pladestørrelse, der i praksis kan arbejdes videre med.

15 Gunstig er desuden en udførelsesform ifølge krav 7, idet det dermed forhindres, at frasorterede finerfladedele kan påvirke videreførelsen af fremgangsmåden.

Endelig er også en udførelsesform af maskinen ifølge krav 20 8 hensigtsmæssig, idet den yderligere inspektionsenhed er indrettet til at kunne undersøge de for fejl befriede strimler påny og inddele disse i kvalitetskategorier, før videreforarbejdningen sker.

25 Nedenstående illustreres fremgangsmåden ifølge opfindelsen ved hjælp af tegningen, hvor fig. la-lc viser skematisk skrællefinérbaner, som med antydning af den videre forarbejdning i teg-30 ningen som en slags raster er opdelt således, som den ifølge opfindelsen skal bearbejdes, fig. 2 viser en ifølge opfindelsen produceret del af en finérbane,

6 DK 155359 B

fig. 3 viser en del af en finérbane, i hvilken en udformningsvariant kan registreres, 5 fig. 4 viser en del af en finérbane, i hvilken en anden udformningsvariant kan ses, fig. 5 viser skematisk en til udøvelse af fremgangsmåden egnet maskine i projektion fra oven, og 10 fig. 6a, 6b viser en fremgangsmådedetalje i to projektioner .

I fig. la til lc ses en af en træcylinder ved rund-15 skrælning fremstillet skrællefinérbane 5, som i tegningen er opdelt i tre afsnit, skønt finérbanen fremkommer som løbende bånd. Med 1 og 2 er de i begyndelsen kun tænkte sidekanter på finérbanen 5 antydet. Med overtegningslinierne 3 er i hovedsagen i fiberretningen forløbende op-20 skæringslinier eller adskillelseslinier vist, efter hvilke der af finérbanen 5 opskæres strimler med ens bredde. De på tværs af fiberretningen forløbende og i ens afstand liggende linier 4 antyder en opdeling, inden for hvilken en finéropskæring på tværs af fiberretningen er mulig.

25 Tilsammen inddeler linierne 3 og 4 finérbanen 5 i et raster af rektangler.

Skrælleprocessen frembringer, begyndende i den venstre ende af fig. la, først enkelte, uformelige finérstykker, som 30 ved hver skrælleomdrejning bliver større, og lidt efter lidt går over i en mere og mere fuldkommen, blivende finérbane. Mod skrælleprocessens slutning, i den højre ende af fig. lc, nærmer finérbanen 5 sig træcyUnderafsnittets kerneområde, hvor alvorlige finérfejl 6, f.eks. brede rev-

7 DK 155359 B

ner og store knasthuller, optræder i tiltagende mængde.

Ifølge opfindelsen bliver finérbanen 5 nu sammen med de forekommende enkeltstykker omdannet til lige brede strim-5 ler med en til afstanden mellem linierne 3 svarende bredde ved hjælp af omtrent parallelt med fiberretningen førte snit. Der opstår herved tre kategorier af strimler, nemlig strimler Sa med i fiberretningen hel længde, strimler Sb, som ikke har fuld længde, hvori dog bestemte længdeafskæ-10 ringer endnu kan være praktisk anvendelige, og strimler Sc, som i deres hele længde ikke indeholder praktisk anvendelige længdeafskæringer. I det viste rastenet udvælges nu en bestemt længdeenhed, f.eks. repræsenteret af afstanden mellem fem linier 4, som en sådan længde, som har en 15 praktisk anvendelig mindste strimmellængde Sb.

Af alle strimler Sb udskæres så strimmelafskæringer Sd, hvis fælles kendetegn er retvinklede flader med ens bredde og mindst af længden Sd. Strimlerne Sc kan ligesom de ikke 20 anvendelige rester af strimlerne Sb opdeles i tværraster og udskilles. Opdelingen i tværraster kan alternativt dog også udelades, og frasorteringen altså ske med den foreliggende størrelse.

25 Tilbage bliver således kun hele strimler Sa og strimmelafskæringer Sb, som alle er praktisk anvendelige enheder, idet ifølge fig. la til lc endnu ingen adskillelse med hensyn til kvalitet, farve eller fasestruktur er foretaget. I praksis optræder der dog her forskelle, som gør 30 det nødvendigt at foretage en sortering således, at der dannes flere grupper med forskellig kvalitet af strimlerne Sa og strimmelafskæringerne Sb.

I fig. la til lc er strimlernes forskelle, undtaget kvali- 8

DK 155359B

tetsforskellene, antydet ved forskellig skravering. Helt frie områder er anvendeligt finér. Skråt/skraverede områder er strimmeldele Sc, som overhovedet ikke indeholder anvendeligt finér, tværskraverede fladeområder er dele af 5 strimlerne Sb, som enten ikke har nogen hele, parallelle snitkanter, eller som har for ringe længde, d.v.s. en længde, der er mindre end strimmelafskæringslængden Sb.

Den ovenfor beskrevne fremgangsmåde til forarbejdning af 10 finérbanen 5 illustreres nu i detaljer ved hjælp af den i fig. 5 antydede maskine, som viser flere apparater eller enheder ifølge opfindelsen.

I maskinen bliver den fortrinvis tørrede og fortrinvis fra 15 en cylinderskrælleproces opnåede råfinér 5 tilført et opskæringsapparat 26, som opdeler råfinéren omtrent parallelt med finérretningen i strimler Sa, Sb, og Sc. Dette kan ved jævnt rytmisk ringe finérfremføringshastighed ske med et positionsfast, i takt arbejdende eller ved højere 20 fremføringshastighed med et under deloperationen medbevæget opskæringsapparat. Men det er også muligt at arbejde med en skridtvis, nøjagtigt styret finérfremføring og et positionsfast arbejdende opskæringsapparat. 1 2 3 4 5 6

Hensigtsmæssigt bliver opskæringsprocessen straks koblet 2 sammen med en enkeltopdeling af strimmelelementerne ved 3 fremskaffelse af ens store afstande mellem disse således, 4 at strimlerne ligger på den tilsluttende transportbane ved 5 hjælp af en med 7 betegnet enhed.

6

Den efterfølgende inspektionsenhed 8 registrerer hvilke strimler, der tilhører kategorien Sa og derfor kan føres videre ubearbejdet, hvilke strimler, der tilhører kategorien Sb, i hvilke områder, der skal foretages beskæring,

9 DK 155359 B

og hvilke, der ikke har tilstrækkeligt lange, parallelle kanter, således at de betegnes som kategori Sc = affald. Inspektionsenheden 8 foretager sin kontrol på i sig selv kendt måde, lagrer denne og udløser i et efterfølgende 5 tværopdelingsanlæg 9 de dertil hørende styresignaler. Tværopdelingsanlægget 9 kan opdele strimlerne Sb og Sc i det nævnte snævre raster ved hjælp af ind- og udkoblelige save, tallerkenknive eller lignende skærende midler eller eventuelt ved hjælp af energirige stråler. Det kan tænkes, 10 at samtlige ikke anvendelige dele sønderdeles i så små stykker, som rasteopdelingen muliggør. I så fald er det hensigtsmæssigt at borttage den samlede mængde affald u-middelbart i tværopdelingsanlægget, fordi videretransporten af så små stykker ikke er problemfri. Det er imidler-15 tid også muligt i tværopdelingsanlægget kun at udføre de til opdelingen mellem anvendelige og ikke anvendelige fi-nérdele nødvendige opdelingssnit, i tilfælde med strimmeldele Sc altså overhovedet ingen. Så bliver alle dele først ført ud af tværopdelingsanlægget 9 og ind i et udskillel-20 sesapparat 10, hvis afvisning kan styres af inspektionsenheden 8.

Efter udskillelsen af affaldet forekommer nu alene anvendelige finérdele med ensartet bredde i kategorien Sa og 25 Sd. Nu vil i flertallet af praktiske tilfælde en kvalitativ opdeling ske, hvilket er udeladt i fig. 5, fordi denne så ville blive unødvendigt kompliceret. Den kvalitative opdeling kan gennemføres og styres manuelt eller med en række kendte, automatiske inspektionsenheder. I en teknisk 30 højtudviklet løsning kan de med den igen skematisk illustrerede udskillelse af kategorierne Sa og Sd blive overført til udskillelsesapparatet 11 for Sd og 12 for Sa. I den praktiske virksomhed foregår der nu i de fleste tilfælde mellemlagring af strimlerne Sa og strimmelafskærin-

10 DK 155359 B

gerne Sd opdelt efter kvalitet. I fig. 5 er oplagringen også udeladt. Yderligere ville der her ske en umiddelbar videre bearbejdning til en finérbane 16 ifølge opfindelsen, hvis fiberlængde er betydeligt større end fiberlæng-5 den på råfinéren 5. Herunder bliver de kvalitativt samlede strimmelafskæringer Sd og strimler Sa respektive tilført et længdesammensætningsapparat 13, hvori de på i sig selv kendt måde først sammensættes til et i teorien endeløst finérbånd med ens bredde, og derefter afkortes i efter 10 slutproduktet tilpassede, nye længder.

Endvidere er der ifølge opfindelsen mulighed for enten at sammensætte kategorien Sa og Sd hver for sig blandet med hinanden på tilfældig måde eller i system, og videreforar-15 bejde dem eller oplagre dem igen.

Også ved videreforarbejdningen er der, såfremt strimlernes ny længde adskilt fremstilles i kategorierne Sa og Sd, mulighed for at sammensætte finérbanen 16 såvel alene af de 20 oprindelige kategorier Sa eller også af de oprindelige kategorier Sd tilhørende elementer eller omvendt, ligesom elementerne kan blandes vilkårligt eller efter et system.

Dette sidstnævnte princip er illustreret i fig. 5. Appara-25 terne 14 i maskinen indeholder her hver et lager af strimler med ny længde, som hver for sig er fremstillet af kategorien Sa og Sd, og som de - her i regelmæssig rækkefølge - afgiver til den nedenunder liggende transportbane. Denne fører strimlerne med ny - i givet fald efter tilsva-30 rende kantbearbejdning, som allerede kan være foretaget i længdesammenføjningsapparatet 13 - til tværsammenføjnings-anlægget 15, hvor elementerne på kendt måde sammenføjes til finérbanen 16 og så enten afgives herfra endeløst og videreforarbejdes endeløst, eller også - som vist - bliver u DK 155359 Β opdelt ved hjælp af et opdelingsapparat 17 til finértavler i en af slutproduktet afhængig bredde og samlet i en fi-nérstabel 18.

5 De enkelte maskinkomponenter kan styres automtisk af et styreaggregat 19, som via tilslutningsledninger er forbundet med de enkelte komponenter.

Maskinen kan uden videre også være således opbygget, at de 10 områder af råfinéren, som kan ses på fig. Ib, i det omtrent totalt anvendelige fladeområde, opdeles i enkelte, brede dele, som i givet fald allerede kan svare til produktets endelige bredde.

15 Fig. 2 viser eksempelvis den i færdig bredde opskårne del af en finérbane med en bestemt længde og bredde, som områdemæssigt er opdelt i kategori henholdsvis Sa og Sd producerede strimler med ny længde, idet disse nye længder er væsentligt større end den oprindelige råfinérlængde Sa.

20

Fig. 3 viser en anden fremgangsmådevariant, hvor de i slutbredden opskårne dele af en finérbane i fiberretningen svarer til den oprindelige finérlængde Sa. Forøget bliver finérbanen ved i dette tilfælde af længder Sa sammensatte 25 dele af kategorien Sb.

Fig. 4 viser sluttelig, ligeledes som en variant ifølge opfindelsen, en på færdig bredde opskåret del af en finérbane, hvori der indgår en stor delbredde (her halvbredde) 30 sammen med strimler Sa og af dele Sd længdesammensatte strimler.

Fig. 6 viser, hvorledes enderne på to mod hinanden stødende strimler henholdsvis strimmelafsnit Sa, Sd er udfor-

12 DK 155359 B

met, således at en i fiberretningen effektiv form for sammenpasning er opnået. På endekanten 20 af strimlen Sa fører eksempelvis runde udsparinger 21 ind, hvis indre bredde W1 er større end bredden W2 i kantområdet. I enden på 5 det tilsluttende strimmelafsnit Sd er der udformet fremspring 22, som passer ind i udsparingerne 21, og som rager ud over endekanten 23. Ifølge fig. 6 bliver enderne på de to strimler respektive strimmelafskæringer, som skal forbindes, skubbet ind over hinanden, indtil fremspringene 22 10 og udsparingerne 21 ligger over for hinanden, således at en sammenpresning kan ske i pilens 24 retning således, at fremspringene føres ind i udsparingerne og deri holdes tilbage mod en udtrækning i fiberretningen. I stødområdet kan der også anvendes et klæbestof, således at denne for-15 bindelse bliver mere bæredygtig. Det er også tænkeligt at anvende en sammenhæftning, en sammenankring eller påføring af en klæbestrimmel. Fremspringene 22 og udsparingerne 21 kan eksempelvis fremstilles ved udskæring, respektivt ved udstansning af en stabel af sådanne strimler.

Claims (8)

13 DK 155359 B

1. Fremgangsmåde til fremstilling af en finerbane (16) af til flader sammenføjede fladedele (Sa, Sd) af en råfiner 5 (5), idet de fejlbehæftede steder skæres fra før sammen føjningen, kendetegnet ved følgende skridt: a) hele den med fejl behæftede, tørrede råfiner (5) opdeles parallelt med fiberretningen i strimler (Sa, Sb, Sc) 10 med ens bredde, b) fejlbehæftede stykker bortskæres på tværs af fiberretningen fra strimlerne (Sa, Sb, Sc) til opnåelse af praktisk udnyttelige, fejlfrie strimmelafsnit (Sd) med 15 mindst en forud fastsat praktisk anvendelig minimumslængde, og c) fejlfrie strimler (Sa) og fejlfri strimmelafsnit (Sd) med den nævnte minimumslængde sammenføjes i fiberretningen 20 til et endeløst bånd, der opdeles på tværs af fiberretningen i dele med en til finerbanens (16) bredde svarende længde, hvilke dele sammenføjes på tværs af fiberretningen til dannelse af finerbanen (16).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der efter opdelingen etableres samme afstand mellem strimlerne (Sa, Sb, Sc) i arbejdsretningen, det vil sige på tværs af fiberretningen. 1

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de fejlfri strimler (Sa) og strimmelafsnit (Sd)’ad optisk vej undersøges med hensyn til deres kvalitet og/el-ler farve og samles i adskilte grupper efter kvalitet og/eller farve, og at strimlerne (Sa) og strimmelafsnitte-

14 DK 155359 B ne (Sd) fra en gruppe sammenføjes til det endeløse bånd (19).

4. Fremgangsmåde ifølge kravene 1-3, kendetegnet 5 ved, at strimmelbredden og den nævnte minimumslængde for strimmelafsnittene (Sd), indstilles i afhængighed af træarten og/eller karakteren af de artstypiske fejl.

5. Maskine til automatisk fremstilling af en finerbane 10 (16) af til flader sammenføjede råfinerfladedele (Sa, Sd) med et tværopdelingsanlæg (9) til fraskæring af fejlbehæf-tede steder og med et i arbejdsretningen efter tværopdelingsanlægget (9) anbragt tværsammenføjningsanlæg (15) til sammenføjning af fladedelene på tværs af fiberretningen, 15 kendetegnet ved, at der i forhold til arbejdsretningen før tværopdelingsanlægget (9) er anbragt et opskæringsapparat til råfiner (26), at der mellem op-skæringsapparatet til råfiner (26) og tværopdelingsanlægget (9) er anbragt en enhed (7) til etablering af ens af-20 stande mellem de i råfinersopskæringsapparatet fremstillede strimler (Sa, Sb, Sc) samt efter denne en inspektionsenhed (8) til konstatering af hver strimmels kategori (Sa, Sb, Sc) og til styring af tværopdelingsanlægget (9), at tværopdelingsanlægget (9) består af et stort antal af i 25 et snævert raster anbragte tværopdelingsenheder, idet inspektionsenheden (8) også i det mindste tjener til at styre et udskillesesapparat (10) for udskillelse af fra tværopdelingsanlægget (9) kommende, ikke-brugbare strimler (Sc) og strimmel afsnit, og at der efter 30 udskillelsesapparatet (10) er anbragt en længdesammenføjningsenhed (13) til sammenføjning af strimlerne (Sa) og brugbare strimmelafsnit (Sd) ende mod ende til dannelse af et endeløst bånd, hvilken længdesammenføjningsenhed (13) har en indbygget mekanisme til længdedeling af det endelø

15 DK 155359 B se bånd, efter hvilken tværsammenføjningsanlægget (15) følger.

6. Maskine ifølge krav 5, kendetegnet ved, at 5 tværsammenføjningsanlægget (15) indeholder en mekanisme (17), som er udformet til at kunne opdele den færdige finerbane (16) i bredden.

7. Maskine ifølge kravene 5 og 6, kendetegnet 10 ved, at der i tværopdelingsanlægget (9) er en findelings- enhed, der er indrettet til at kunne findele de ikke brugbare strimmelafsnit og strimler (Sc) til affald, der føres bort.

8. Maskine ifølge kravene 5-7, kendetegnet ved, at der ved inspektionsenheden (8) er anbragt en yderligere inspektionsenhed til fastlæggelse af kvalitative og/eller farvemæssige forskelle mellem strimlerne (Sa) henholdsvis strimmelafsnittene (Sd), ved hjælp af hvilken 20 yderligere inspektionsenhed der kan overføres tilsvarende styresignaler til yderligere længdesammenføjningsenheder til fremstilling af dele samt samleenheder, i hvilke strimler og strimmelafsnit med samme kvalitet og/eller farvenuance kan opsamles adskilt. 25