DK155256B - Sporfoelgesystem med en optisk aftaster til et audio- eller videopladegengiveapparat - Google Patents

Description

DK 155256 B

Den foreliggende opfindelse angår et radialt virkende sporfølge-system med en optisk aftaster til et audio- eller videopladegengiveap-parat ifølge krav 1's indledning.

Det er fra DE-PS 23 20 477 kendt at frembringe det for den ra-5 diale efterstyring nødvendige radial-fejlsignal over to i tangential retning i forhold til sporet anbragte ekstra lyspletter (hjælpelyspletter).

De ligger i samme afstand fra hoved lyspi etten, deres midtpunkter ligger på en linie, og de er i radial retning således forskudt modsat i forhold til sporets centrum, at der ved en radial afvigelse af sporet 10 under lyspletterne opstår modsatte virkninger i de to hjælpelyspletter.

De reflekterede lysintensiteter af de to hjælpelyspletter bliver udlæst adskilt fra hinanden og adskilt fra den reflekterede lysintensitet af hoved lyspletten over tilsvarende detekteringsmidler.

Fra DE-OS 32 27 654 er det af sammendraget og af fig. 1 og 4 15 med de tilhørende beskrivelsesdele kendt at anvende et ligeledes indstilleligt "faseraster" eller diffraktionsgitter. Der frembringes her tre på en linie liggende aftastningspletter (LB^ LB og LB2 i fig. 1).

Den midterste plet (LB) tjener her ligeledes til informationsudlæsning og fokuseringsstyring og de to andre aftastningspletter (LB^ LB2) 20 til sporstyring.

Det er endvidere fra det indledningsvis nævnte patent kendt at frembringe de ialt tre lyspletter med et faseraster (diffraktionsgitter), som med henblik på en éngangsjustering ifølge kendte apparater er anbragt indstilleligt med en lille vinkel i et på lysstrålebundtet vinkelret 25 plan omkring et drejningspunkt, som ikke stemmer overens med faserasterets midtpunkt, men ligger uden for faserasteret. En nødvendig drejning bliver foretaget mekanisk over en vægtstang ved hjælp af en uden for apparatet tilgængelig indstillingsskrue.

ER-QS 00 73 066 viser også en lignende justerbarhed. Ved en 30 efter det multiple trestråleprincip opbygget optisk aftaster er der her tale om (fig. 5 og den tilhørende beskrivelse) ved en rotation af diffraktionsgitterpladerne 4a,4b at opnå en bestemt ønsket vinkelindstilling af de to aftastningspletter 6a,6b,6c2 og 6a2, 6b,6c. Vinklerne 01 og 02 for de to trestrålesystemer skal herved justeres. Også vinklen 35 mellem den linie, på hvilken de tre lyspletter hver gang ligger, og tangenten til sporaftastningsstedet er indstillelig, også under aftast-ningen.

Alle hidtil kendte optiske aftastere ifølge trestråleprincippet har sammenfattet følgende ulemper:

DK 155256 B

2 1. De lader sig ikke anvende, hvor der på grund af konstruktionsprincippet kun foretages én radial styring ved hjælp af en svingarm, da den hermed forbundne tangentfejlvinkel i afhængighed af den netop aftastede sporradius medfører en 5 sådan forskydning af beliggenheden af hjælpelyspletterne i forhold til sporet, at en sporholdning ikke mere kan opnås.

2. Ved radiallineære systemer med grov- og finsporefterstyring eller -følgning opstår den vanskelighed, at der allerede ved meget små afvigelser i føringen af den radiale efterindstilling 10 på grund af den forskellige krumning af sporet afhængigt af aftastningsradius indtræder en ugunstig radial forskydning af de to hjælpelyspletter i forhold til sporet. Herved bliver sporholdningen mangelfuld, eller der kan indtræde sportab.

Fra "Philips technical review" 40/82, side 154 er det endvidere 15 kendt til forbedring af efterføringsegenskaberne til det radiale spor-efterfølgesystem at føre et radialt virkende kontrolsignal, der f.eks. ved en frekvens på 600 Hz bevirker en radial frem- og tilbagesvingning af lyspletterne med en amplitude på 0,05 pm. Den radiale svingningsbevægelse af aftastere fører til en overlejring af lysintensiteterne 20 på detekteringselementerne. Ved passende sumdannelse, bortfiltrering og sammenligning med det oprindelige kontrolsignal kan der sluttes til en eventuelt foreliggende asymmetri af det optiske system, og derved kan fejl i radialfejlsignalet bestemmes og undgås. En sådan anordning har imidlertid den ulempe, at kontrolsignalet er overlejret på de aftaste-25 de informationssignaler, dvs. det ligger i informationsindholdets frekvensspektrum. Det er derfor heller ikke muligt at anvende en højere frekvens til kontrolsignalet, da energiandelene i informationssignalerne til at begynde med bliver endnu større ved voksende frekvens. Det ville imidlertid absolut være ønskeligt at anvende en højere frekvens 30 end f.eks. 500 eller 600 Hz, da der først da kan opnås en tilstrækkelig afstand til frekvensspektret af de radiale fejlsignaler.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at konstruere en efter trestråleprincippet opbygget optisk aftaster, som også er godt anvendelig ved radiale svingarme og muliggør en fortrinsvis automa-35 tisk indstilling af finsporfølgningen på den aktuelle sporkrumning.

Ifølge opfindelsen opnås dette ved at udforme det indledningsvis angivne sporfølgesystem på den i krav 1ls kendetegnende del angivne måde.

Yderligere enkeltheder og udførelsesformer fremgår af de øvrige 3

DK 155256 B

patentkrav samt den efterfølgende beskrivelse af udførelseseksempler.

Ifølge opfindelsen anvendes der i forbindelse med et radialt virkende sporfølgesystem en omkring sit midtpunkt styrbar faseraster. Dermed kan det bevirkes, at uønskede vinkelafvigelser af de to hjæl-5 pelyspletter i forhold til sporretningen korrigeres. Ved anvendelse af et til det styrbare faseraster ført kontrolsignal opnås, at hovedlyspletten ikke får nogen ændring af sin position i radial retning, dvs. at kontrolsignalet ikke er overlejret på de aftastede informationssignaler. Der kan derfor nu anvendes en vilkårligt høj egnet frekvens med 10 den nævnte fordel ved en tilstrækkeligt stor frekvensafstand i forhold til det faktiske radialfejlsignal. Styringen af faserasteret sker ved hjælp af elektrodynamisk eller piezoelektrisk arbejdende drivmidler, således at de to hjælpelyspletter ved passende vinkeldrejninger omkring faserasterets midtpunkt i et plan vinkelret på lysstrålen svinger 15 med lille amplitude omkring hovedlysplettens midtpunkt. Ud fra afbildningen af denne bevægelse af hjælpelyspletterne i forhold til sporet kan en sporafvigelse samt en eventuelt foreliggende optisk asymmetri i radial retning da på kendt måde detekteres og omdannes til radiale korrekturstyresignaler. Med en ekstra anordning til styring af fase-20 rasteret er det muligt at tage hensyn til på forhånd kendte vinkelafvigelser på grund af konstruktivt betingede tolerancer af hjælpelyspletterne. Dertil bliver der før en sædvanlig D/A-omsætter, hvis udgangssignaler leverer styrestørrelsen for faserasterets drivmidler, indkoblet en ROM (læselager).

25 Sådanne vinkelafvigelser foreligger eksempelvis, når der findes en afhængighed af tangentfejlvinklen af aftastningsradien på grund af de geometriske konstruktionsforhold, og som såvel ved driftsmåden "normal aftastning" som driftsmåden "søgeforløb" beregnes ud fra tildelingen af de kendte vinkelfejl fra aftastningsradien over de på 30 pladen foreliggende informationer om den akkumulerede afspilningstid og anvendes som adresse, f.eks. bestående af hver gang 8 enkeltbit, for ROM'en. Dermed kan der undgås fejlaftastninger, hvis årsager ligger i på forhånd kendte vinkelafvigelser.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning 35 til tegningen, hvor fig. 1 viser beliggenheden af lyspletterne ved den optiske trestråleaftaster ifølge den kendte teknik, fig. 2 den skematiske strålegang ved denne kendte optiske aftaster med faseraster, 4

DK 155256 B

fig. 3 forløbet i henhold til den kendte teknik af de uønskede radiale afvigelser 2 af hjælpelyspletterne fra sporet under hensyntagen til en radial fejlvinkel 6, fig. 4 princippet for den drejelige faseraster, 5 fig. 5 princippet for drejningen af hjælpelyspletterne omkring hoved lyspi etten s midtpunkt med vinklen a', fig. 6a et perspektivisk billede af et udførelseseksempel på en kompakt elektrodynamisk drivmekanisme for en styrbar faseraster, 10 fig· 6b et perspektivisk billede med delene spredt ud fra hin anden af drivmekanismen i fig. 6a, fig. 7 et perspektivisk billede af et andet udførelseseksempel på en elektrodynamisk drivmekanisme for en styrbar faseraster, 15 fig. 8 et perspektivisk billede af et tredie udførelseseksempel med en piezoelektrisk drivmekanisme for en styrbar faseraster, fig. 9 et blokdiagram for udnyttelse af detekteringssignalerne og bestemmelse af styresignalet for faserasterens driv-20 mekanisme, fig. 10 en afbildning af detekteringssignalerne uden og med fejlvinkel a1 og fig. 11 et forenklet blokdiagram med en ROM foran D/A-omsætteren som ekstraanordning til styring af på forhånd 25 kendte vinkelafvigelser af hjælpelyspletterne, f.eks.

ved søgeforløb.

Under henvisning til de forangivne forklaringer vedrørende den kendte teknik skal kendte her vigtige detaljer gøres bedre forståelige ved hjælp af fig. 1,2 og 3.

30 Fig. 1 viser et sporudsnit af to hosliggende spor. Det netop af hovedlyspletten H aftastede spor er her det nederste af de to. I afstanden a er de to hjælpelyspletter A og B fra hoved lyspletten indtegnet forskudt i radial retning modsat i forhold til sporet. De indtegnede størrelser D1 og D2 opstår f.eks. ved drejning af faseraste-35 ret Ph ( fig. 2) omkring dets midtpunkt og er uønskede. Ved en svingarmaftastning er de dog ikke helt undgåelige. Faserasteret Ph kan hver gang kun indstilles optimalt for én sporradius. Hvorledes det giver sig udslag for fejlvinklen δ ved forskellige lyspletafstande a viser fig. 3 grafisk. Når der f.eks. foreligger en fejlvinkel på 1°, 5

DK 155256 B

og hjælpelyspletafstanden a fra hovedlysplette på 15 pm betragtes, fås ved passende forskellige justeringsarter allerede en afvigelse af hjælpelyspletterne fra deres ønskede position pi ca. 2MAX = Mm henholdsvis 0,32 μ. Erfaringen viser, at en afvigelse af 2MAX 5 0,1 pm skal betragtes som grænse for aftastningssikkerheden (se fig. 3).

I fig. 2 er vist den principielle strålegang ved anvendelse af et faseraster Ph til frembringelse af de to hjælpelyspletter A og B. Fra lyskilden Q, eksempelvis en laserdiode, forløber der et lysbundt til faserasteret Ph. Der opstår der svarende til diffraktionsforekomsterne tre 10 dellysbundter, som ved hjælp af en samlelinse S1 over et halvgennemskinneligt spejl 2 føres til et spejl 1. De derpå reflekterede strålebundter bliver af en yderligere samlelinse Sg hver fokuseret i planet for refleksionslaget og giver lyspletterne A, H og B. De reflekterede lysbundter fra disse lyspletter føres ad samme vej tilbage til det halvgennem-15 skinnelige spejl 2, som reflekterer dem til detekteringselementerne for disse lysstrålebundter Det.H, Det.A og Det.B.

Sammenfattende kan det om den kendte teknik, således som den er vist i disse tre figurer, siges, at den i fig. 3 indtegnede grænse for aftastningssikkerheden ligger ved D = 0,1 p, hvor D er den radi-20 ale afvigelse af hjælpelyspletten fra den ønskede position på sporet.

Dette betyder, at D<0,1 pm skal overholdes, da der ellers allerede indtræder en forstyrrelse af aftastningsforløbet. Dette gælder principielt såvel ved radial-lineær aftastning som ved svingarmsaftastning. Fejlvinklen 6 (fig. 3) opstår af summen af tolerancerne for et af de 25 nævnte aftastningssystemer. Ved svingarmsaftasteren kommer yderligere en forholdsvis stor konstruktionsbetinget tangentfej I vin kel, som også ved optimal indjustering af faserasteret Ph, eksempelvis ved mindste sporradius, føre til, at en fejlfri aftastning i det ydre af-tastningsområde af sporene ikke mere er sikret.

30 I fig. 4 vises den væsentlige opfindelsestanke skematisk. Det fra en lyskilde Q, eksempelvis en laserdiode, udgående lysbundt Φ føres til faserasterskiven Ph i centrum Z. Der opstår der tre lysbundter på grund af diffraktionsfænomenerne, og dette sker i et plan.

De tre lysbundter lander i denne konfiguration på den skiveformede 35 informationsbærer, der skal aftastes. De tre opstående lyspletter ligger med deres midtpunkter på en ret linie. Det er hjælpelyspletterne A og B samt hoved lyspi etten H. En drejning af faserasteret Ph en vinkel α omkring dets centrum Z bevirker en vinkelafvigelse a1 af denne rette linie i forhold til sporretningen.

6

DK 155256 B

Den rigtige beliggenhed af lyspletterne i forhold til informationssporet er vist fig. 5. En uønsket afvigelse i radial retning med størrelsen D svarende til forstørrelsen af vinkelafvigelsen a1 er tydelig. Ifølge opfindelsen er det nu muligt at detektere størrelsen D af 5 afvigelsen, og,ved en passende drejning ved hjælp af et drivmiddel, som drives af en ved detekteringen dannet styrestørrelse, at dreje faserasteret således omkring dets centrum Z vinklen a, at vinkelafvigelsen og dermed størrelsen D af afvigelsen reguleres ned til nul.

Derved forbliver hoved lyspi etten H stationær pi informationssporet.

10 Det er følgelig muligt at anvende den indledningsvis nævnte for bedring af efterføringsegenskaberne ved at føre et kontrolsignal til det radialt virkende sporfølgesystem. Det er derved muligt at anvende en væsentligt højere frekvens end 500 til 600 Hz, nemlig eksempelvis 10 kHz, da en overlejring af kontrolsignalet med de aftastede in-15 formationssignaler ikke er mulig.

Et udførelseseksempel pi et drivmiddel ifølge opfindelsen for faserasteret Ph er vist i fig. 6a og 6b. Mellem to i et hus fast anbragte lejer 10,11 er faserasters kiven Ph drejeligt lejret. Den er fastgjort i en radialt magnetiseret mellem lejerne 10,11 drejelig magnetring 12, 20 som drives eller styres af to i huset faste spoler 13,14 over en luftspalte ved induktiv virkning på dens poler. Den over spolerne 13, 14 liggende styrespænding, som består af kontrolsignalet og den af detekteringsmidlerne udledte styrestørrelse bevirker et drejningsmoment, hvorved magnetringen 12 og faserasteret Ph bevæges tilsvaren-25 de. En elasticitet 15, som er fastgjort til det ene leje, samarbejder med en røransats 16, idet denne arbejder både som tilbagestillende kraft og som dæmpning. Inden i røret, som bærer magnetringen 12 og centralt i sin ene ende indeholder faserasteret Ph, er der i nærheden af den anden ende centralt fastgjort lyskilden Q, eksempelvis 30 en halvlederlaser.

Som allerede nævnt bliver drivmidlet for faserasteret forsynet med et overlejret kontrolsignal på eksempelvis 10 kHz, således at de to hjælpelyspletter A og B svinger med en radial afvigelse på eksempelvis D = 0,05 pm omkring deres "drejningspunkt", som er cen-35 trum i hoved lyspi etten H.

Blokdiagrammet i fig. 9 viser forenklet, hvorledes detekterings-signalerne A og B udnyttes, og deraf bestemmes styresignalet S for 7

DK 155256 B

drivmekanismen for faserasteret. Til minusindgangen pi differensforstærkeren føres et referencesignal

A + B

r = -Q o u 2 5 I fig. 10 er grafisk vist, hvorledes kontrolsignalet forløber i afhængighed af tiden t over en periode T og derunder det tilsvarende tidsmæssige forløb af detekteringssignalerne A og B uden fejlvinkel a\ idet detekteringselementerne ikke er vist (fig. 10a).

På de to detekteringselementer optræder kontrolsignalet i samme 10 fase i forhold til hinanden. Det i detekteringselementet A opstående signal bliver forsinket med den halve periode af kontrolsignalet og adderet til det i detekteringselementet B opstående signal samt derefter i en differensforstærker subtraheret fra en referencespænding C.

Ved rigtig beliggenhed af hjælpelyspletterne A og B i forhold til spo-A B

15 ret og med o + o er sums'9na*et S = O (fig. 10b). En vinkel- c= g drejning bevirker nu en forskydning af hver af detekteringselementernes signaler i positiv eller negativ retning. Ved forsinkelsen af detekteringssignalet A1 er sumspændingen da ikke mere nul (fig. 10c), men 20 alt efter retningen af vinkelafvigelsen positiv eller negativ. Sumsignalet indeholder ingen komposanter af radialfejlsignalet, da summen af de radiale andele af den detekterede lysintensitet ved hjælp af detekteringselementerne ved en sporforskydning i radial retning bort fra hjælpelyspletterne jo er nul. Sumsignalet kan altså med hensyn til 25 størrelse og retning anvendes som styresignal S for faserasterstyre-anordningen, drivmekanismen for faserasteret Ph.

Hvis der samtidig skulle foreligge en asymmetri af den optiske aftaster, nemlig således at der f.eks. ved tilsmudsning optræder forskelle i de to detekteringskanaler, kan dette benyttes på samme måde 30 med kontrolsignalet som vinkeldrejning, således som beskrevet foran.

Derved fremkommer som allerede nævnt i forhold til kendte løsninger, der anvender et kontrolsignal med lav frekvens, den vigtige fordel, at kontrolsignalet ikke indvirker på hoved lyspletten, og dermed kan ikke optræde nogen overlejring med informationssignalerne, som af-35 tastes af hovedlyspletten. Denne adskillelse af kontrolsignal og informationssignal tillader desuden det fordelagtige valg af den højere frekvens af det påtrykte kontrolsignal.

I fig. 7 og 8 er i perspektiv og delvis opskåret vist to andre udførelseseksempler på drivmekanismen. Fig. 7 viser en elektrodyna- 8

DK 155256 B

misk drivmekanisme 5 for faserasteret Ph med akse nær lejring. Lyskilden Q og et afbøjningsspejl U, der alt efter den øvrige konstruktion af den optiske aftaster også kan være udført som delvis gennemskinnelig stråledeler, idet det reflekterede lys da ligesom i fig. 2 ad-5 skilles fra det udsendte lys, befinder foran og bag faserasteret Ph på en stationær holder 6 i den drevne svingmekanisme med rammen 9. Akserne 8 og 8a til begge sider er lejret drejningsbevægelige pi ikke vist måde. Fig. 8 viser en lignende opbygning og tilsvarende afbildning med en piezoelektrisk torsionsomsætter 7 som drivmiddel.

10 Endelig viser fig. 11 et forenklet blokdiagram for en ekstraan- ordning. Den tillader at tage hensyn til forudkendte vinkelafvigelser af hjælpelyspletterne, idet der før den sædvanlige D/A-omsætter, som afgiver styresignalet for faserasteret, er indkoblet en ROM. Den får over sine indgange tilført størrelser X, der er ROM-adressen, som fis 15 af beregningen af l,spring"-adressen.

Forudkendte vin kel afvigelser foreligger f.eks., når der findes en afhængighed af tangentfejlvinklen af aftastningsradien på grund af de geometriske konstruktionsforhold, og som såvel ved normal aftastning som ved driftsmåden "søgeforløb" beregnes af "springbredden", f.eks.

20 i form af spor, der skal overspringes hver gang, idet antallet af sporene, der skal overspringes under hensyntagen til de allerede aftastede spor, bestående af eksempelvis otte enkeltbit, anvendes som adresse for ROM'en. Ved de allerede aftastede eller placerede spor drejer det sig om antallet af spor, der bestemmes fra begyndelsen 25 af sporomridet på pladen til det øjeblikkelige aftastningspunkt i radial retning. Bestemmelsen af dette antal bliver ved de hidtil kendte afspilningsapparater beregnet ud fra den akkumulerede tid og foreligger dermed allerede.

Fordelen ved denne ekstraanordning består i undgåelsen af en 30 fejlaftastning. Der kunne uden styring af de forudkendte vinkelafvigelser ved ekstremt store tangentfejlvinkler ske en uønsket "låsning" af den radiale servokreds over de to hjælpelyspletter på nabosporene til hoved lyspletten. Dette lader sig hermed entydigt undgå.

35

Claims (8)

1. Radialt virkende sporfølgesystem med en optisk aftaster til et audio- eller videopladegengiveapparat, som ved hjælp af et dreje- 5 ligt faseraster frembringer tre på en linie liggende lyspletter (Α,Η,Β), der er vinkelindstillelige i forhold til tangenten til sporaftastningsste-det, hvor den midterste lysplet (H) efter refleksion i overensstemmelse med sporinformationen ved hjælp af et detekteringsmiddel og efterfølgende passende elektronisk behandling leverer nyttesignalet og i givet fald fo-10 kusstyresignalet, medens de reflekterede bundter af lyspletterne (A,B), som optræder forsat radialt modsat hinanden med ens størrelser tilnærmelsesvis i sporretning i samme afstand fra den midterste lysplet (H), tilføres separate detekteringsmidler (Det.A,Det.B), der leverer styre- eller reguleringssignaler for det radiale sporfølgesystem, kendetegnet 15 ved, a) at faserasteret (Ph) er udformet drejeligt lejret og styrbart omkring sin midterakse (2), idet beliggenheden af denne midterakse svarer til stråleaksen for den midterste lysplet (H) ved positionen af faserasteret (Ph), 20 b) at der findes drivmidler for en vinkeldrejningsbevægelse (ot) af faserasteret (Ph) omkring midteraksen (Z), som enten er udført elektrodynamisk eller piezoelektrisk, og at drivmidlerne drives af et kontrolsignal, så at faserasteret oscillerer.

2. Radialt virkende sporfølgesystem ifølge krav 1, kende-25 tegnet ved, at faserasteret (Ph) er udformet som en skive, og at denne er fastgjort i en radialt magnetiseret magnetring (12), som er lejret drejningsstyrbar mellem to i et hus stationære lejer (10,11), idet to i huset stationære spoler (13,14) over en luftspalte ved passende styring lader et drejningsmoment virke på den drejelige del.

3. Radialt virkende sporfølgesystem ifølge krav 1, kende tegnet ved, at faserasteret (Ph) er udformet som en skive, der er fastgjort i en ramme (9), som er lejret drejningsbevægelig i aksen, og hvis ene udragende lejeakse (8a) enten står i virkeforbindelse med den ene ende af et piezoelektrisk torsionsbøjningselement (7) 35 eller med en elektrodynamisk drivmekanisme (5), og hvis anden lejeakse (8) har en drejningsbevægelig montering, og at der efter faserasteret (Ph) ligeledes stationært er anbragt et afbøjningsspejl eller en halvgennemskinnelig striledeler (U) samt foran faserasteret (Ph) en laserkilde (Q). DK 155256 B

4. Radialt virkende sporfølgesystem ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at det til faseraster-anordningen førte kontrolsignal har en frekvens på mere end 600 Hz, hvorved de ydre lyspletter (A,B) svinger ca. 0,05 pm i radial ret- 5 ning.

5. Radialt virkende sporfølgesystem ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at der mellem den drejelige del (16) af faserasteranordningen og huset (10) findes et i og for sig kendt elasticitetselement (15), der er udformet således, at det arbejder både 10 som radialt tilbagestillende kraft og som dæmpning.

6. Radialt virkende sporfølgesystem ifølge krav 2, kendetegnet ved, at faserasteret (Ph) er fastgjort i den ene ende af et rør (17), der tilnærmelsesvis på midten bærer magnetringen (12), og at den anden ende af røret indeholder en laserdiode (Q) som lys- 15 kilde.

7. Radialt virkende sporfølgesystem ifølge krav 1 og 4 samt et eller flere af de øvrige krav, kendetegnet ved, at de til sporfølgereguleringen hørende lyspletter (A,B) samarbejder med et første og andet detekteringselement (Det.A og Det.B), at de af det 20 første detekteringseiement (Det.A) frembragte signaler med elektroniske midler forsinkes med den halve periode af kontrolsignalet (signal A‘) og adderes til signalet fra det andet detekteringselement (Det.B), så at der ved optimal beliggenhed af de to hjælpepletter i forhold til sporet, som skal aftastes, fås et sumsignal (S) på 5o% af det maksi- 25 malt mulige sumsignal, medens en vinkeldrejning giver en forskydning af hvert af kontrolsignalerne til det positive eller negative område, og at faserasteret (Ph) styres med det således tilvejebragte signal.

8. Radialt virkende sporfølgesystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at aftastningsfejltypiske eller proprotionale vinkel- 30 afvigelser ved bestemte aftastningsradier for et bestemt pladespiller-drivsystem er lagret i et fastværdilager (ROM), og at dette fastværdi-lager (ROM) er indkoblet foran en sædvanlig digital/analog-omsætter, hvis udgangssignal er styrestørrelsen for det styrbare faseraster (Ph), idet der såvel for det normale aftastningsforløb som for driftsmåden 35 søgeforløb ud fra den som information på pladen foreliggende akkumulerede tid på kendt måde beregnes binære signalfølger og anvendes eksempelvis af otte bit bestående blokke som adresse for fastværdi-Iageret (ROM).