DK154754B - Staenkskaerm - Google Patents

Description

DK 154754 B

Opfindelsen angår et laminat, især et stærkt sammenbundet og af mange lag bestående organ, der skal opfange stænk, og som på afbalanceret måde udviser sådanne driftsegenskaber, der muliggør anvendelsen deraf over 5 et bredt interval af klimatiske betingelser.

Som beskrevet i USA patent nr. 3899192, er laminerede stænkskærme med henblik på montering i umiddelbar nærhed af hjul på bevægende køretøjer kendt. I dette patent er der beskrevet et græslignende lag, der vender ind mod det 10 roterende hjul, og et sådant har vist sig at være særligt effektivt til at absorbere stænk hidrørende fra en våd vejoverflade og til at muliggøre, at sådanne stænk ved dræning føres tilbage til vejoverfladen.

Der foreligger et driftsproblem i forbindelse med sådanne 15 stænkskærme, når de er fremstillet af på integrerende måde sammensmeltede lag af lavmassefyldigt polyethylen og høj-massefyldigt polyethylen. Mere specifikt udtrykt vil revner, der er dannet i det græslignende lag af lavmassefyldigt polyethylen, som har en udtalt tendens til at blive 20 skørt ved temperaturer af størrelsesordenen minus 29 °C, forplante sig igennem til det som underlag tjenende lag af højmassefyldigt polyethylen. Dette resulterer i brud af laminatet gennem hele dettes tykkelse, selvom man ville forvente, at den relativt gode duktilitet ved lav tem-25 peratur af det højmassefyldige polyethylen ville være tilstrækkelig til at forhindre, at revnen trænger gennem det anførte, højmassefyldige polyethylenlag.

Den laminerede stænkskærm ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne.

30 Opfindelsen er rettet på en forbedring af egenskaberne

DK 154754 B

2 ved lav temperatur af stærkt sammenbundne, som stænkskærme* tjenende laminater uden at ofre evnen af sådanne laminater til at fungere tilfredsstillende ved omgivelsernes temperatur op til ca. 6o °C. Laminaterne 5 ifølge opfindelsen har i det mindste et ydre, græslign ende, tredimensionalt lag af lavmassefyldigt polyethylen med en massefylde på mellem 0,910 og 0,925 g/cm^ eller polypropylen, der i sig selv har ringe duktilitet ved lav temperatur, og et modstående, som underlag tjenende lo lag af højmassefyldigt polyethylen med henblik på strukturel understøtning, hvorved hvert af disse lag er smeltebundet til et termoplastisk klæbende lag på deres indre overflader. Sådanne klæbende lag i henhold til opfindelsen indkapsler et som et centralt kemelag tjenende, revne-15 forplantningsinhiberende lag på en måde, der vil blive yderligere beskrevet. Om ønsket kan der være inkorporeret andre lag af andre materialer. Det tredimensionale, græslignende lag fremstilles fortrinsvis i henhold til den tekniske lære, der fremgår af US patentskrift nr.

2.0 3507010 og 3590109.

Anvendelsen af et sådant laminat som stænkskærm sker i form af en regnklap til reduktion af stænk, der udsprøjtes fra hjulet af et bevægende køretøj, og den er beskrevet i US patentskrift nr. 4899192.

25 Stænkskærmen ifølge opfindelsen er i et typisk tilfælde monteret som konventionelle mudderklapper med det græslignende lag vendt i retning af et hjul på køretøjet.

Med en anordning af denne art er regnklappen stift forbundet langs sin øvre kant med en del af køretøjets kar-3o osseri bagved køretøjets hjul, og klappen kan frit bøje sig omkring disse fastgørelsespunkter, selv om det af højmassefyldigt polyethylen forarbejdede understøtningslag, der vender bort fra hjulet, gør det sammensatte materiale forholdsvis stift. Under køretøjets bevægelse 35 bliver det som stænkreducerende regnklap tjenende sam-

DK 154754 B

3 mensatte materiale udsat for kontinuerlige bøjningspåvirkninger, hovedsageligt på grund af vindtryk fra køretøjets fremadgående bevægelse. Under normal drift resulterer dette vindtryk i bøjning af den sammensatte regn-5 klap, således at det græslignende lag er under spænding, hvorimod underlagslaget står under kompression.

Egenskaberne af både højmassefyldigt og lavmassefyldigt polyethylen eller polypropylen er sådanne, at den sam mensatte regnklap har acceptable mekaniske styrkeegnelo skaber i forbindelse med de fleste af de temperaturer, man møder under kørsel. I vintermånederne kan de temperaturer, som disse organer er udsat for, imidlertid falde et godt stykke under t 18 °C. Mens det højmassefyldige substratlag per se har gode duktilitetsogenskaber ved lav temperatur, 15 således at en som en enhed fremtrædende genstand af dette materiale ville forblive duktilt ved temperaturer ned til mindst under -r 34 °C, udviser et laminat af dette substrat, smeltebundet med et tredimensionalt, lavmassefyldigt lag af polyethylen eller polypropylen, svigtende 2o funktioner i betydeligt omfang under ca. -r 18 °C.

Strukturen af det kendte tredimensionale laminat af græslignende, lavmassefyldigt polyethylen, der er direkte bundet til et underlag af højmassefyldigt polyethylen, bidrager til det problem, der omfatter svigtende funk-25 tion, og som det er tilsigtet, at opfindelsen skal løse.

Det kan mere specifikt anføres, som beskrevet i US patentskrift nr. 3899192, at det tredimensionale lag indeholder en basis, hvorfra klynger af bladlignende fremspring udstrækker sig. Denne konfiguration præsenterer en koncen-3o tration af lokale arealer med høj spænding som et resultat af geometrien deraf, hvilke tjener som revneinitie-ringspunkter, når det skørnede, lavmassefyldige polyethylen- eller polypropylenlag udsættes for bøjning ved lave temperaturer. Som resultat af den grundige for-

DK 154754 B

4 bindelse mellem de to smeltebundne lag vil revner, der resulterer i brud af det tredimensionale lag, trænge igennem den diffuse grænse mellem lagene og initiere defekter i det som underlag tjenende, højmassefyldige 5 polyethylenlag. Mens underlaget per se forbliver duk-1 tilt ved disse lave temperaturer, kan den initierede defekt forplante sig gennem tykkelsen af et sådant underlag og derved bevirke, at hele laminatet revner. Svigtende funktion af denne kendte, sammensatte regnklap under hor-lo mal drift kan forekomme på ethvert punkt langs længden af regnklappen. Da de fleste anvendelser af regnklapper vil udsætte organet for lave temperaturer i det mindste en del af året, er problemet omfattende svigtende funktion i denne forbindelse af betydning.

15 Det er opfindelsens formål at overvinde sådanne brudproblemer ved lav temperatur uden anvendelse af bestråling ved i stedet at inkorporere et specielt udvalgt, mellemliggende lag, der virker inhiberende på revneforplantningen, mellem de ydre højmassefyldige og lavmassefyldige 2o komponenter, mens man stadig bibeholder stærke smeltebundne sammenføjninger mellem lagene. I denne henseende må kernelaget være tilstrækkeligt blødt og smidigt (og alligevel have tilstrækkelig strukturel integritet til at blive holdt sammen sådan, at det kan håndteres i for-25 bindelse med en banedannende proces) til, at det i funktionel position mellem de to ydre lag er i stand til at absorbere og sprede energien hidrørende fra en revne i den form, i hvilken den under drift ved lav temperatur overføres til et sådant kernelag fra det skørnede, lav-3o massefyldige lag eller laget af polypropylen, hvorved det forhindres, at revnen forplanter sig igennem til det højmassefyldige lag, hvilket ville have resulteret i et brud gennem hele laminatet. Set ud fra et andet synspunkt kan det anføres, at forplantning af revner til det høj-35 massefyldige polyethylen fra det lavmassefyldige po-

DK 154754 B

5 lyethylen eller polypropylen i et laminat, hvor alle lagene er smeltebundne, ikke kan opnås, når der foreligger et kernelag, der er dannet af et termoplastisk materiale, der er udvalgt af styrkehensyn, fordi et sådant stærkt ter-5 moplastisk materiale ville tjene som en bærer, der ville overføre og ikke absorbere den revneforplantende energi fra det skørnede materiale til det højmassefyldige materiale.

Den komponent ifølge opfindelsen, der opfylder de i det lo foregående angivne kriterier hvad angår kernelag, er et ikke-vævet, syntetisk formstofklæde, der fortrinsvis omfatter et polyamid. Sådanne polyamider omfatter nylon 6 (polycaproamid); nylon 6,6 (polyhexamethylen-adipamid); nylon 6,10; nylon 10; nylon 11 (poly-ll-undecanoamid) og 15 nylon 12 (Spoly-12-dodecanoamid) og lignende. De foretrukne polyamider er nylon 6 og nylon 6,6, hvorved den sidst anførte er den mest foretrukne. Et passende baneformet materiale af nylon 6,6 er kommercielt rekvirer-bart fra Monsanto Company under det registrerede vare-2o mærke Cerex^-7 med en nominel gennemsnitlig basisvægt på 50,8 g/m^, målt ved ASTM-1910-64. Sådanne ikke vævede stofmaterialer fremstilles under anvendelse af metoder, der er kendt for sagkyndige, og som generelt involverer dannelse af polyamid-filamenter i et stort antal spinde-25 dyser efterfulgt af udfældning på en bevægende overflade og binding ved et større antal overkrydsningspunkter under* anvendelse af mekaniske, termiske eller kemiske midler.

Binding kan f.eks. opnås ved at sprøjte med hydrogenchlo-rid for at få filamenterne til at blive klæbrige og klæbe 3o sammen, hvorefter overskuddet af hydrogenchlorid vaskes bort.

Da polyamidmaterialet af kernelaget ikke vil smeltebinde til polyethylenet af de græslignende lag og underlagene, er det nødvendigt at anvende et klæbende lag, der er

DK 154754 B

6 fastgjort til en vilkårlig side af kemelaget, og hvilket er forligeligt med og kan fusionsbindes til polyethylenet. Passende klæbestoffer, der er forligelige med polyethylen og som antages at være forligelige med polypropylen, om-5 fatter termoplastiske klæbemidler, såsom copolymere af ethylen og vinylacetat i proportioner på fra: ca. 6 til ca. 3o vægt-% vinylacetat og fra ca. 94 til ca. 7o vægt-% ethylen; copolymere af ethylen og methyl- eller ethyl-acrylat eller methylethylacrylat i proportioner på ca. 20 lo til ca. 30 vægt-% af acrylatet og ca. 80 til ca. 70 vægt ig ethylen; copolymere af ethylen og Lsobutylacrylat i proportioner på ca. 20 til ca. 30 vægt-% isobutylacrylat esg ca. 80 til ca. 70 vægt-% ethylen. Blandinger af sådanne klæbemidler kan også anvendes. Foretrukne klæbemidler er 15 copolymere af ethylen og vinylacetat,indeholdende 8 til 14 vægt-% vinylacetat kemisk kombineret med 92 til 86 vægt-% ethylen. Den mest foretrukne blanding omfatter 91 VcBgt-% ethylen/9 vægt-% vinylacetat, kommercielt rek-virerbar fra U.S. Industrial Chemicals Co. under vare-2o mærket Ultrathene® UE635.

Ved fastgørelse af det klæbende lag til det ikke-vævede kernestof er det vigtigt, at klæbelaget bliver påført på en sådan kontrolleret måde, at det kun gennemtrænger og befugter en tynd overfladefilm (sædvanligvis fra ca.

25 0,020 til ca. 0,030 mm) på hver side af stoffet, hvor ved den resterende tykkelse af stoflaget efterlades uim-prægneret og i en sådan tilstand, at den kan udøve sin energispredende funktion omfattende inhibering af revneforplantning i laminatet. Sagt på en anden måde er det 3o ifølge opfindelsen ikke tilsigtet at tilvejebringe et klæbende lag, der er forstærket med fibrene af det ikke-vævede materiale, hvilket ville blive resultatet, hvis stoffet var fuldt imprægneret med klæbemidlet, men det er i stedet ifølge opfindelsen tilsigtet at overtrække

DK 154754 B

7 hver side af et sådant stof med klæbemidlet, således at dette sidste kun omslutter fibrene i et overfladelag af stoffet, hvilket ved hærdning resulterer i, at klæbemidlet er mekanisk bundet til sådanne overflade-5 fibre, således at denne kombination tilvejebringer et mellem laminat, der på hver side er tilgængeligt for fusionsbinding til det ydre, af polyethylen eller polypropylen bestående, græslignende lag og det højmassefyldige, af polyethylen bestående underlagslag. I denne henseende lo er massen af stoffet en faktor, i forbindelse med hvilken den minimale basisvægt, der tilvejebringer acceptable resultater ved kommercielle overtrækspåføringer, er ca.

25,4 g/m2.

For at fremstille de som stænkskærme tjenende laminater 15 ifølge opfindelsen kan man anvende mange forskellige fremstillingsteknikker. F.eks. kan de individuelle ydre lag og kernelag fremstilles eller forud tildannes under anvendelse af konventionel teknik, f.eks. det græslignende lag ved kontinuerlig sprøjtestøbning som beskrevet i US patentskrift 2o nr. 3507010 og 3590109; det højmassefyldige underlagslag af polyethylen ved lagextrudering; og det ikke-vævede stof ved smeltespinding. Den klæbende blanding påføres omhyggeligt på hver side af kernelaget under anvendelse af enhver passende proces, såsom extruderingsovertrækning, således 25 at der frembringes en film af copolymert klæbemiddel på stoffet. Derpå kan lagene bringes i kontakt med hinanden ved et passende arrangement og udsættes for forhøjet temperatur og tryk ved hjælp af pressevalser eller lignende udstyr. På denne måde bringes de individuelle lag til at 3o adhærere solidt på grund af tilstedeværelsen af det co- polymere, klæbende lag på en side af polyamidstoffet mellem dette og det højmassefyldige polyethylenmateriale og desuden på den anden side af stoffet mellem dette og det lavmassefyldige polyethylen- eller polypropylenlag.

35 Den foretrukne fremgangsmåde til fremstilling af aggregatet

DK 154754 B

8 er at tildanne kernelaget, derpå at overtrække hver side af kemelaget med det klæbende lag, derpå at fusionslaminere det således overtrukne kernelag til det græslicr-nende lag i form af et integrerende trin i forbindelse med 5 processen omfattende dannelsen af det græslignende lag i henhold til USA patent nr. 3507010, hvorved der dannes en præcursor for det græslignende lag, fusionsbundet på sin plane, bagved liggende overflade med et klæbende lag, og derpå slutteligt at fusionsbinde det andet klæbende lag lo af en såden præcursor på et højmassefyldigt lag af poly-ethylen, der er extruderet ved forhøjet temperatur i henhold til den proces, der er beskrevet i ep-a-0024203.

Egenskaberne af de laminerede stænkskærme ifølge opfindel-15 sen kan bestemmes ved hjælp af en prøve, der omfatter bøjning indtil brud, og som måler laminatets evne til at modstå bøjning ved lav temperatur, en slagresistensprøve ved lav temperatur og en skrællestyrkeprøve, der måler bindingsstyrken mellem det funktionelle, græslignende lag og det 2o klæbende lag, hvortil det er sammenføjet, hvilket er vigtigt i den forstand, at lagene skal vedblive at være en ε ammenhængende enhed s s truktur.

Yed den prøve, der omfatter bøjning til brud, konditionerer man en sektion med dimensionerne 61 cm x 76 cm af lamineret 25 produkt repræsenterende størrelsen af en konventionel regnstænkskærm på en truck i 24 timer ved minus 29 °C. Det konditionerede produkt fastspændes solidt langs en 6l cm lang side mellem et par kæber af et apparat, der omfatter et begrænsende spor, hvori de 76 cm sider af produktet er 3o indpasset, hvilket muliggør, at produktet kan bevæges vand-1 ret, men ikke lodret. Kæberne bliver derpå drejet angulært nedad fra vandret plan ved hjælp af en konventionel drivmekanisme gennem et maximum på 180° med en hastighed på ca. l4°/sekund. Dette bevirker, at den øvre flade af det 35 produkt, der skal undersøges, kommer under spænding, og

DK 154754 B

9 at den lavere flade kommer under kompression. Når der 'forekommer revnedannelse gennem den fulde tykkelse åf det bøjende produkt, deaktiverer en koblingsmekanisme drivmekanismen, og den gennemløbne rotationsvinkel i forhold 5 til vandret plan aflæses fra en der op til stødende skala til tilvejebringelse af den maximale vinkel, gennem hvilken prøvestykket var i stand til at blive bøjet, før der forekom brud ved en temperatur af størrelsesordenen ca. minus 29 °C. Produkter ifølge opfindelsen burde opnå mindst 90°, lo og de opnår i typiske tilfælde 180° ved denne prøve uden brud gennem hele den laminerede struktur, selv om det lejlighedsvis i forbindelse med denne prøve er muligt at høre revnedannelse i græsset, idet dog en sådan revnedannelse ikke forplanter sig gennem det højmassefyldige underlag af 15 polyethylen. Blindprøver i forbindelse med denne prøve omfattende det græslignende, lavmassefyldige polyethylenlag, der direkte er fusionsbundet med et højmassefyldigt polye-thylen-underlag i henhold til den tekniske lære fra EPA-A-0024203, uden noget mellemliggende lag, revner ved 2o en vinkel på 30 til 35°.

Prøven for slagresistens ved lav temperatur måler den energi i foot pounds (l foot pound = 0,138 kg-m), som kræves for at få prøvestykker til at revne under specificerede betingelser hvad angår slagforhold under anvendelse af en ram-..25 klods, der har fixeret vægt, og som falder fra en variabel højde. Den anvendte teknik kaldes sædvanligvis Bruceton Staircase metoden og omfatter en kombination af dele af ASTM D 1709, del 36, D 2444, del 26 og D 3029, del 35.

Metoden etablerer den højde, der vil få 50% af de under-3o søgte prøvestykker til at udvise svigtende funktion under anvendelse af en konstant ramklodsvægt. I henhold til metoden bliver ramklodsen genindstillet efter hvert slag til den næste højere eller lavere indstilling, i afhængighed af, hvorledes det foregående prøvestykke reagerede. Af-35 standene mellem to på hinanden følgende indstillinger er 15,24 cm, totalt gående fra 15,24 cm til 229 cm. Dette vil

DK 154754B

10 i det ideelle tilfælde resultere i, at halvdelen af prøvestykkerne består, og at den anden halvdel ikke består. Den gennemsnitlige højde, ved hvilken dette forekommer, når den udtrykkes som produktet af vægten af ramklodsen, be-5 tegnes 50% værdien for bestå/ikke bestå. Slagresistensen er den energi i foot pounds (l foot pound = 0,138 kg.m), som kræves til frembringelse af en ikke beståelses-% på 50, og den bestemmes for enhver given prøve som produktet af den gennemsnitlige faldhøjde og vægten af ramklodsen. lo At prøvestykket ikke har bestået prøven eller har udvist svigtende funktion viser sig ved tilstedeværelsen af enhver rerne eller spalte, der er dannet-ved slaget hidrørende fra den faldende ramklods, og som kan iagttages af det ubevæbnede øje. Man tager i det mindste 20 prøvestyk-15 ker (12,7 cm x 12,7 cm) fra en sektion af lamineret produkt, der har dimensionerne 61 cm x 76 cm, Man konditionerer prøvestykkerne ved minus 29 °C i mindst 16 timer før prøvningen. Prøven involverer, at man forud indstiller ramklodsen til den højde, man bedømmer som svarende til 50% 2o bestå/ikke bestå, idet man placerer prøvestykket over prøveholderen og frigør ramklodsen for at lade den udføre et frit fald og derved udøve slagpåvirkningen. Hvis slaget ikke medfører nogen katastrofalt svigtende funktion, iagttager man prøvestykket nøjagtigt for at finde en even-25 tuel revne eller spalte. Hvis prøvestykket består prøven, genindstiller man ramklodsen på den næste højere position, hvorimod ramklodsen genindstilles på den næste, lavere position, hvis prøvestykket ikke består prøven.

Hvis ramklodsen foreligger i sin maximale eller minimale 5o højde, indstiller man vægten deraf efter behov for at genetablere et i praksis anvendeligt arbejdsområde. Hvis man ikke kan foretage en justering af vægten, bliver prøvestykket registreret som bestået eller ikke bestået, afhængigt af den opnåede værdi. Produkter ifølge opfindelsen 35 bør opnå en værdi af mindst 50 foot pounds (68 joule), og de opnår i typiske tilfælde slagværdier på over 90 foot pounds (122 joule) ved denne prøve, hvorimod kontroller uden det

DK 154754 B

11 mellemliggende lag, fremstillet som angivet i det foregående under beskrivelsen af prøven omfattende bøjning-til-brud, har værdier af ca. 10 foot pounds (14 joule).

Prøven for skrællestyrke er i det væsentlige i overens-5 stemmelse med ASTM-D 903-49, del 22. Denne prøve etablerer den belastning per enhedsbredde af binding, som kræves til progressivt at separere de to hovedsagelige komponenter af det laminerede orodukt ved mellemfladen af det klæbende lag, d.v.s. separationen af den græslignende korn-lo ponent fra underlaget, ved at skrælle en sådan komponent bort i en vinkel på ca. 180° under anvendelse af et In-stron-prøveapparat med konstant hastighed med en separationshastighed af 1 cm per minut på strimler, der er 2,5 cm brede og 25,4 cm lange. Resultaterne udtrykkes i Newton 15 per cm bredde. Prøvningen gennemføres ved 22 °Cuden forudgående konditionering. Man tager ti prøver for hver sektion af lamineret produkt, der er 61 cm x 76 cm, og værdien for sektionen er gennemsnittet af de opnåede, maximale værdier. Den ikke fastgjorte ende af det græslignende lag, 2o der skal gribes af kæberne under prøvningen, opnås under den proces, der omfatter laminering af det græslignende lag til det klæbende lag (hvilket skal beskrives nøjere i det følgende) ved før bindingen at indføre en formstof-film med højt smeltepunkt mellem de overflader, der skal 25 bindes. En sådan sektion, inklusive et tilgrænsende bundet areal, vil udgøre det prøvestykke, der skal under søges. Produkter indenfor opfindelsens omfang skulle have stærke sammenføjninger mellem lag, svarende til en skrællestyrke på mindst ca. 26,3 Newton/cm. Værdier på ca.

3o 29,8 Newton/cm bredde opnås i typiske tilfælde.

Det er tilstræbt, at de følgende specifikke eksempler mere fuldstændigt skal illustere" naturen af opfindelsen uden at virke begrænsende på denne. Angivne procentdele er på vægtbasis.

DK 154754 B

12 EKSEMPEL 1 (e)

Et spindebundet nylon 6,6 kemelag af Cereklæde med p en nominel gennemsnitlig basisvægt på 50,8 g/m blev ex-truderingsovertrukket på begge sider i. to passager med ethylen-vinylacetat-copolymer (Utratrathene® UE635 fra 5 U.S. Industrial Chemicals Co.) omfattende 91 procent et- hylen og 9 procent vinylacetat. Den copolymere udgik fra en pladedyse og ind i en indsnævring, der dannedes af modstående, laminerende valser bestående af tryk- og kølevalser, ind i hvilken man også tilførte klædet af lo nylon 6,6. Trykvalsen var omhyllet med Teflon ©polymer, dækket med neopren, og var ikke reguleret til nogen specifik temperatur, men kølevalsen blev holdt på ca.

4 °C. CerexQ^ stoffet, der var overtrukket på denne måde på en side, blev opsamlet på en opspolingsrulle, 15 hvorpå det blev ført igennem igen under de samme procesbetingelser i en sekundær passage for at overtrække den modstående side. Ved at kontrollere (i) temperaturen af den copolymere på ca. 171 til 199 °C.og (ii) extruderingen og hastigheden af Cerex^ stoffet på ca. 40,6 cm/sek. for 2o en 162,6 cm bred strimmel opnåede man en penetrationsdybde efter passage gennem valsens indsnævring på ca.

0,025 mm af den copolymere på hver side i Cerex®stoffet, der oprindeligt havde en tykkelse på 0,10 mm. Den totale tykkelse af laminatet på opspolingsrullen var 25 ca. 0,3 mm bestående af 0,10 mm klæbemiddel på hver side af en ikke imprægneret 0,10 mm kerne.

Et græslignende lag af lavmassefyldigt polyethylen (EM447 fra Cities Service Company med en massefylde på 0,915 og et smelteindex i henhold til ASTM-D1238-65T på 3o 22) blev tildannet i henhold til den proces, der er beskrevet i US patentskrift nr.'3507010, fig. 1, 2 og 3. Det overtrukne kernelag, der blev dannet som ovenfor angivet, blev fusionslamineret direkte på den bageste substrat-

DK 154754 B

13 overflade af det græslignende lag, efterhånden som dette blev dannet, og havde stadig en forhøjet temperatur.

Dette blev gjort ved trykbelastning af en bindevalse ved en position svarende til ca. kl. 12 mod formevalse 14, 5 som vist på fig. 1 af US patentskrift nr. 3507010, og ved at føre det overtrukne kemelag ind i den under tryk stående indsnævring mellem disse valser. Udstrålingsopvarmningsorganer med en overfladetemperatur på ca.

538 °C blev rettet mod substratet af det græslignende lo lag i en position svarende til ca. kl. 2 (fig. 1 i US patentskrift nr. 3507010) for at smelte den ydre overflade af et sådant substrat med henblik på bedre fusion til det overtrukne kernelag. Det overtrukne kemelag kan ligeledes opvarmes ved hjælp af strålevarme, netop 15 opstrøms bindevalsen for at fremme fusionsbinding en.

Præcursoren bestående af det græslignende lag, der på sin plane substratoverflade var fusionsbundet til et klæbemiddellag, der omslutter kernelaget, blev „derpå 2o fastgjort til et højmassefyldigt substratlag af-polye-thylen (CS315 fra Cities Service Company med et smelte-index på 0,25 i henhold til ASTM-D1238 og en massefylde på 0,956) indeholdende 1% kønrøg og 0,1% (vægtbasis) af en antioxidant, såsom Irgano^ 1010, rekvirerbar fra 25 Ciba-Geigy Corporation, til dannelse af det sluttelige laminatprodukt ved fusionsbinding i henhold til den i EP-A-0024203, fig. 1, beskrevne proces. Det højmassefyldige polyethylen havde nominelt en temperatur på ca. 198,9 °C umiddelbart hinsides extruderdysen. De 3o andre valser i den fig. 1, hvortil der blev henvist, havde nominelt temperaturer som følger, 46,1 °c - valse 8, 96, 0c — valse 9 og 32,2 °C - valse 15. Man anvendte omgivelsernes luft til at afkøle produktet efter valsen 15.

DK 154754 B

14

Det færdige laminerede produkt, der "blev undersøgt i henhold til de tidligere beskrevne metoder, udviste i et typisk tilfælde en vinkel svarende til bøjning-til-brud på 180°, en slagstyrke på 55»3 joule og en skrælle lestyrke på 29,8 Newton/cm. Vicat-blødgøringspunktet i henhold til UE 635 er ca. 75 °C. Det antages som følge deraf, at skrællestyrkeværdien ved 22 °C på 29,8 Newton/cm ville blive bibeholdt ved temperaturer, der ligger et godt stykke under et sådant blødgøringspundt, og at lo 59 °C skrællestyrke derfor stort set ville være lig 22 °C skrællestyrke.

EKSEMPEL 2

Dette sammenligningseksempel viser vigtigheden af at imprægnere kun et overfladelag af stof kernelaget for 15 definitivt at påvirke egenskaberne ved lave temperaturer af det sluttelige laminatprodukt på fordelagtig måde.

Fremgangsmåden i eks. 1 blev gentaget, med undtagelse af, at temperaturen af det af ethylen-vinylacetat bestående klæbende lag under extruderovertrækningen af 2o nylon 6,6 kernelaget ved udgangen af dysen blev forøget til ca. 246 °C, hvilket resulterede i, at overtrækket befugtede stofkernelaget igennem hele dettes tykkelse.

Dette fremkom tilsyneladende som resultat af den fon-øgede transparens af det overtrukne produkt (hvorved 25 kemelaget per se var uden farvende pigment) versus den partielt imprægnerede tilstand svarende til eks. 1, hvor transparensen var reduceret, fordi fibrene virkede som lysspredende midler. Hertil kommer, at det var umuligt at skrælle det klæbende lag fra det fuldt im-3o prægnerede kernelag. Det laminerede produkt, der inde holder kernelaget fuldt mættet med det som klæbemiddel tjenende ethylen-vinylacetat, blev undersøgt i henhold til proceduren omfattende bøjning-til-brud,

DK 154754B

15 anvendt i eks. 1, med undtagelse af, at apparatet blev standset ved en bøjning på 90°. Under en sådan undersøgelse forekom der svigtende funktion ved bøjning under 90° i 30% af de undersøgte prøver,.hvorimod der 5 uden fuld gennemvædning af kernestoffet ikke forekom nogen svigtende funktion ved en 90° bøjning.

Disse resultater viser betydningen af at holde fibermobiliteten af en ikke indkapslet portion af tykkelsen af stofkernelaget for at inhibere udbredelsen af lo revner dannet ved lav temperatur gennem tykkelsen af det laminerede produkt ifølge opfindelsen.

Udover temperaturkontrol kan tykkelsen af termoplastisk, klæbende lag på kernelaget i tilfælde af, -at det påføres ved extruderingsovertrækning, som tidligere be-15 skrevet i denne beskrivelse, også påvirkes ved at kontrollere den udgående mængde af overtræksmateriale fra extruderdysen i forhold til den lineære hastighed af stofbanen. Den tilstand, der svarer til den over fladiske påføring med et lille omfang af penetration, 2o kan bestemmes ved at inspicere det overtrukne produkt.

Hvis overtrækket let kan adskilles fra stoffet, er der ikke etableret nogen binding, og et sådant produkt kasseres. Det betragtes som ideelt, hvis det klæbende lag kan afskrælles fra stoffet, således at nogle af :fibrene 25 under denne proces separeres og adhærerer til klæbemidlet. Desuden bør den kraft, der kræves til at af-skralle det klæbende lag under denne sidst angivne tilstand, være ca. 7 Newton/cm, når den måles i henhold til den metode, der er anvendt i eks. 1. Det betragtes Jo ikke som værende acceptabelt, hvis produktet nærmer sig det transparente, og at det ikke er muligt at skrælle det klæbende lag fra stoflaget.

EKSEMPEL 5

DK 154754 B

16

Dette komparative eksempel viser betydningen af typen af det kernelag, der anvendes i det laminerede produkt ifølge opfindelsen.

Fremgangsmåden i henhold til eks. 1 blev gentaget, med undtagelse af, at kernelaget var et spindebundet polyestermateriale, der er rekvirerbart fra DuPont Co. under varemærket Reemay^. Man anvendte vægte på 33,9 til 45,8 g/m . Man opnåede følgende resultater hvad angår egenskaberne af det laminerede produkt: TABEL 1

Egenskaber ved lav temperatur (-29 °C) Reemay-væqt Gennemsnitlig bøjning Slag (g/m2) til brud (°) (Joule) 33,9 63 36,6 45,8 69 38,o

Claims (5)

1. Lamineret stænkskærm omfattende et underlag af et polymert materiale og et græslignende, tredimensionalt lag af et polymert materiale, kendetegnet ved, a.t et revneresistent kernelag omfattende et syntetisk, ikke væ- 5 vet stof, der på hver side er overtrukket med et klæbelag, er fusionsbundet til underlaget og det græslignende, tredimensionale lag.

2. Stænkskærm ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kernelaget omfatter et ikke vævet polyamid-stof, at 10 det underliggende lag omfatter højmassefyldigt polyethy-len, og at det græslignende, tredimensionale lag omfatter lavmassefyldigt polyethylen eller polypropylen.

3. Stænkskærm ifølge krav 2, kendetegnet ved, at kernelaget omfatter nylon 6,6.

4. Stænkskærm ifølge krav 2, kendetegnet ved, at hvert klæbende lag omfatter en copolymer af ethylen og vinylacetat.

5. Stænkskærm ifølge krav 4, kendetegnet ved, . 2 at kernelaget har en nominel vægt pa ca. 50 g/m , og at 20 tykkelsen af hvert klæbende lag er ca. 381^um.