DK154586B - Oftalmisk linse med omraader til iagttagelse af genstande paa henholdsvis kort og lang afstand - Google Patents

Description

i

DK 154586 B

o

Opfindelsen angår oftalmiske linser med områder til iagttagelse af genstande på henholdsvis kort og lang afstand og med et mellem disse områder placeret overgangsområde med progressivt varieirende forskydning.

5 Presbyopi betegner en tilstand af et menneskes øjne, i hvilken øjenlinsen i øjeæblet ikke mere er i stand til at indstille sig til den sædvanlige skarphedsindstilling, der er nødvendigt ved iagttagelse af genstande på kort afstand, på grund af tabet af dens oprindelige elastici-10 tet. Denne person vil derfor være i stand til igen nemt at se en genstand, der befinder sig kort afstand, når vedkommende bærer en konveks linse, som udligner manglen på akkomodation.

Det er sædvanligt at iagttagelse af genstande på 15 kort afstand foretages gennem de nedre områder af de i en brilleramme monterede linser. Et enkelt par briller kan derfor frembringe de nødvendige synsstyrkekompensationer både ved iagttagelse af genstand på kort afstand og ved iagttagelse af genstande på lang afstand, når de nedre 20 områder af de sædvanlige i brillerammen monterede linser til iagttagelse af genstande på lang afstand erstattes af de ovenfor beskrevne konvekse linser.

En bifokal linse er den enkleste form af en sådan multifokal oftalmisk linse. Den konvekse linsedel til 25 iagttagelse af genstande på kort afstand i den multifo-kale oftalmiske linse kaldes segmentet, og der findes et stort antal arter af form, beliggenhed, materiale osv. af segmentet.

Linser af denne art har imidlertid den fælles u-30 lempe at ved overgang fra iagttagelse på lang afstand til iagttagelse på kort afstand indtræffer der en brat ændring af forstørrelsen, hvorved frembringes en følelse af fysisk forvirring. I bestræbelserne for at afhjælpe den bratte ændring i forstørrelsen af billedet er en of-35 talmisk linse med såkaldt progressiv styrke blevet foreslået. Ifølge den oftalmiske linse med progressiv styrke er udformningen af overfladen således beskaffen, at bryd-

O

2

DK 154586 B

ningsstyrken ændres progressivt for herved at fjerne følelsen af fysisk forvirring, og feltet til iagttagelse på middelafstand kan også tilvejebringes i grænseområdet mellem iagttagelse på lang afstand og iagttagelse på kort 5 afstand.

Den oftalmiske linse med progressiv styrke er også æstetisk betragtet fordelagtig sammenlignet med den bifokale linse, idet den grænselinie, der adskiller linsedelen til iagttagelse på kort afstand, ikke fremtræder iøjne-10 faldende i det ydre udseende sammenlignet med den bifokale linse og opfattes derfor ikke som specielt fremstillet til presbyopi.

Den oftalmiske linse med progressiv styrke udmærker sig ved tilstedeværelsen af en række kugle- eller nav-15 lepunkter ("umbilical points"), der danner en såkaldt navlemeridiankurve ("umbilical meridian curve"), der i hovedsagen strækker sig fra en øvre midterdel til en nedre midterdel af linseoverfladen. Denne navlemeridiankurve er af en sådan beskaffenhed, at astigmatismen langs der-20 med næsten er nul, og brydningsstyrken varierer progressivt i overensstemmelse med en forud fastlagt regel. Udtrykket kugle- eller navlepunkt anvendes her til at betegne det punkt, i hvilket to hovedkrumningsradier er lige store.

25 En linseoverflade med en sådan navlemeridiankurve kan forholdsvis let teoretisk beregnes, således som det beskrives senere.

For kendte oftalmiske linser med progressiv styrke tages, som senere beskrevet, overhovedet ikke hensyn 30 til drejningen af hovedet af en bærer ved iagttagelse til siden. Det er i almindelighed sædvanligt, at ikke kun øjeæblet med også bærerens hoved drejes hen mod et synligt mål, der er beliggende til siden, når bæreren iagttager et sådant synligt mål. Med andre ord drejningen af 35 hovedet kompenserer for drejningen af øjeæblet. Ved oftalmiske linser med progressiv styrke har indretning og place- 3

DK 154586 B

O

ring af det synlige mål, som er forudsat af en konstruktør ved beregningen af en linse, været unaturlig på grund af den kendsgerning, at der overhovedet ikke tages hensyn til hovedets drejning.

5 I en kendt DE patentansøgning P 3 016 935.8 er om talt en multifokal brillelinse med områdevis progressiv varierende brydningsstyrke med en overgangsflade, som er udformet med områder til betragtning af genstande på henholdsvis lang afstand og kort afstand samt et derimellem liggende progres-10 · sionsområde, og som af den fra fjern- og nærområdet tilvejebragte hovedsynslinie er opdelt i et nasalt og et temporalt område. I denne patentansøgning omtales det problem, at en brillelinse i almindelighed udenfor den optiske akse udviser en prismevirkning, hvilken virkning tiltager ud mod kanten 15 af linsen. Hvis et øjenpar betragtninger en genstand gennem linseområder med forskellig prismatisk virkning, som det eksempelvis er tilfældet med linser med varierende styrke af kendt art, er der ikke overensstemmelse mellem synslinerne for de to øjne, således, at der optræder en horisontal og 20 en vertikal retningsforskel. Ved de i ovennævhte patentansøgning nævnte linser skal der derfor tilvejebringes fortegning efter udpegning på begge sider af hovesynslinien, således at de horisontale og vertikale retningsforskelle nedbringes til acceptable størrelser. I tilslutning til de her om-25 talte brillelinser er der heller ikke taget hensyn til hoveddrejningen ved betragtning af til siden placerede genstande. Endvidere skal der ved denne linse være tilvejebragt omtrent samme størrelse af astigmatisme for punkter med samme horisontale afstand fra hovesynslinien og placerede på samme højde.

30 Fordelingen af astigmatisme skal således for den samlede linse være symmetrisk omkring hovedsynslinien.

Det er derfor formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en oftalmisk linse, i hvilken den unaturlige beskaffenhed af det synlige mål i kendte linser erstattes 35 af en beskaffenhed af det synlige mål, som er mere naturlig, og i hvilken der tages hensyn til drejningen af bærerens hoved ved iagttagelse til siden med begge øjne gennem brillerne,

O

DK 154586 B

4 hvorved tillades bekvemt syn til siden gennem brillerne, hvilket syn ligger temmelig tæt ved det blotte øjes syn.

Det angivne formål opnås med oftalmiske linser af den indledningsvis omhandlede art, som er ejendommelig 5 ved de i krav 1 og krav 21 s kendetegnende del angivne udformninger.

Ved opfindelsen sker den horisontale fordeling af astigmatismen i linsens område for iagttagelse på korte afstande og i overgangsområdet i forhold til hovedsynslinien 10 i en afstand af indtil 15 mm på hver side af denne asymmetrisk, således at brydningsstyrken på den mod næsen vendende side er større end på den mod tindingen vendende side.

I en yderligere udførelsesform af de indledningsvis nævnte oftalmiske linser er de ydre sideområder af linserne, 15 som er begrænsende indadtil af med en tænkt vertikal meridiankurve parallelle linier, som er placerede i en afstand af i det mindste 17,5 mm fra den vertikale meridiankurve, udformede optisk symmetrisk omkring denne meridiankurve.

En foretrukken udføreisesform af opfindelsen forkla-20 res i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 er et skematisk billede, der viser en almen metode til at beregne en linseoverflade med progressivt varierende brydningsstyrke, 25 fig. 2 er et skematisk billede, der viser positio nen af et synligt mål i den kendte teknik, fig. 3 er et skematisk billede, der viser sammenhængen mellem retningen til et synligt mål og drejningen af hovedet samt øjeæblet af brillebæreren til forklaring 30 af opfindelsens princip, fig. 4 er et skematisk billede, der ved hjælp af et eksempel viser positionen af et synligt mål for en bærer, der bærer den oftalmiske linse ifølge opfindelsen, 35 fig. 5 er et skematisk billede, der også viser ved hjælp af et eksempel positionen af et synligt mål for en bærer, der bærer den oftalmiske linse ifølge opfindelsen, 5

DK 154586 B

O

fig. 6 er et skematisk billede, der ved hjælp af et eksempel viser brillesynet med to øjne af det i fig. 5 viste synlige mål, og fig. 7 er et skematisk lodret billede, der viser 5 én udførelsesform af den oftalmiske linse med progressiv styrke ifølge opfindelsen.

For bedre at kunne forstå den foreliggende opfindelse beskrives en almen metode til at beregne en linseoverflade med progressivt varierende brydningsstyrke un-10 der henvisning til fig. 1 før den foreliggende opfindelse beskrives i enkeltheder.

Et plan Q, der i det følgende kaldes et lodret hovediner idianplan, fastlægges først i rummet som vist i fig.

1.

15 Derefter tegnes på dette lodrette hovedmeridianplan Q en skruelinie M-M', der i det følgende kaldes en meridiankurve, hvilken skruelinie strækker sig fra en øvre del hen mod en nedre del af planet Q, og hvis krumningsradius kontinuert aftager fra den øvre del til den nedre del ifølge 20 en forud fastlagt regel. Som vist i fig. 1 fastlægges derefter et plan Vi, der omfatter punkterne Gi og Oi, og som orthogonalt skærer det lodrette hovedmeridianplan, hvor Ri er krumningsradius for meridiankurven M-M' i et udvalgt punkt Gi, og Oi er krumningscentrum. Dette plan Vi benæv-25 nes i det følgende et orthogonalt plan.

På dette orthogonalplan Vi trækkes derefter en kurve Hi-Hi’, som passerer gennem punktet Gi, og hvis krumningsradius i punktet Gi er lig med den ovenfor beskrevne krumningsradius Ri, og hvis krumningscentrum fal-30 der sammen med det ovenfor beskrevne punkt Oi. Denne kurve Hi-Hi' benævnes i det følgende en orthogonal kurve.

En sådan orthogonal kurve Hi-Hi' kan trækkes gennem alle punkterne på meridiankurven M-M', og derfor danner gruppen af sådanne orthogonalkurver Hi-Hi' en krum flade. Når 35 derfor en sådan krum flade anvendes til tilvejebringelse af en linseoverflade, tilvejebringer ethvert af punkterne 6

DK 154586 B

O

på meridiankurven M-M' et navlepunkt, i hvilket de to hovedkrumningsradier er lige store. Som følge heraf tilvejebringer meridiankurven M-M' en navlemeridiankurve langs hvilken astigmatismen er næsten nul.

5 I beskrivelsen ovenfor er kun én orthogonalkurve

Hi-Hi' blevet defineret for punktet Gi.

Det er imidlertid åbenbart, at enhver af kurverne, der har samme krumningsradius Ri i dette punkt Gi, kan anvendes som orthogonal kurve Hi-Hi'. Der er mange eksemp-10 ler på forsøg på at forbedre den oftalmiske linse med progressiv styrke under anvendelse af frihedsgraden for ortho-gonalkurven Hi-Hi', og den foreliggende opfindelse er heller ikke en undtagelse. Disse eksempler på kendt teknik omfatter japansk patentskrift nr. 3595/74, fremlagt japansk 15 patentansøgning nr. 46348/75 og japansk patentskrift nr. 9626/72. Ifølge opfindelsen i japansk patentskrift nr.

3595/74 aftager krumningsradius for orthogonalkurven Hi-Hi' fra midten hen mod lateralsiderne i den øvre del af linsen, og vokser fra midten hen imod lateralsiderne i den 20 nedre del af linsen, således at den samlede astigmatisme for linsen som følge heraf fordeles eller spredes over et bredt område. Ifølge opfindelsen i fremlagt japansk patentansøgning nr. 46348/75 er hovedretningerne for astigmatisme i linsens sidedele, dvs. retningerne for billedfor-25 vrængning, beliggende i sidedelenes lodrette og vandrette retninger, for herved at afhjælpe eller ophæve virkningen af astigmatismen. Der er imidlertid meget få eksempler på opfindelser, der angår brille-sidesyn, som udgør en meget stor del af synsiagttagelsesmåden i det dag-30 lige liv, og blandt ovenfor nævnte eksempler på kendt teknik omhandler japansk patentskrift nr. 9626/72 kun utilstrækkeligt emnet brille-sidesyn. Det vigtige træk ved det sidstnævnte patentskrift hviler på den kendsgerning, at de astigmatiske fejl på en linseoverflade er 35 gjort symmetriske i vandret retning på modsat beliggende sider af et meridian plan omfattende en hældende navlemeridiankurve .

7

DK 154586 B

O

Linsen til det højre øje og linsen til det venstre øje har i hovedsagen form af spejlbilleder af hinanden, dvs. de er i hovedsagen indbyrdes symmetriske i forhold til næsen. I det eksempel på kendt teknik, der er beskre-5 vet i det sidstnævnte patentskrift betragtes drejningsvinklen af det højre øjes øjeæble derfor som værende omtrent den samme som drejningsvinklen for det venstre øjes øjeæble, når bærerens øjne er drejet i en sideretning fra tilstanden, når øjnene er rettet lige fremad. I dette til-10 fælde repræsenteres skæringen af højre og venstre fikseringslinier, dvs. positionen af det synlige mål, af et punkt på en i fig. 2 vist kurve C. Denne kurve C er en del af en bue, i hvilken den linie, der forbinder drejningscentrene 0T og CL· for venstre hhv. højre øjes øjeæb-15 ler, udgør korden, og kordens buevinkel er lig med synsvinklen a. En sådan beskaffenhed af et synligt mål er imidlertid selvfølgelig helt unaturligt og afspejler ikke på nogen måde den sædvanlige synstilstand. Den viste beskaffenhed af det synlige mål er endvidere ikke helt tilstræk-20 keligt eller overbevisende, idet drejningen af bærerens hoved ved synsiagttagelse til siden som senere beskrevet ikke tages fuldstændigt i betragtning. I almindelighed er det sædvanligt, at ikke blot øjeæblerne, men også hovedet drejes hen mod et synligt mål, når et synligt mål, 25 der er beliggende til siden i forhold til forsiden, iagttages. Med andre ord drejes hovedet for at kompensere for øjeæblernes drejning.

Fig. 3 viser at bæreren drejer sin øjne hen imod et synligt mål, der er lateralt beliggende i en vinkel 30 β fra den retning, i hvilken bæreren ser ved iagttagelse af en direkte foran sig beliggende genstand. Når hovedets drejningsvinkel betegnes med β^ og øjeæblets drejningsvinkel i forhold til hovedet betegnes med β gælder udtryk-ket β = βΗ + βΕ alment. Hvis det synlige mål, der er be-35 liggende i retning af vinklen β, er af stor interesse for bæreren, ville udtrykket βΗ > ββ gælde, og i det modsatte

O

DK 154586 B

8 tilfælde ville udtrykket 3g<3E gælde. Det er imidlertid tilstrækkeligt, at sammenhængen mellem dem i almindelighed er givet ved β„ = Endvidere gælder at når vinklen 3 er meget stor, som f.eks. når det synlige mål er belig-5 gende bag ved bæreren, drejer eller vrider bæreren sin krop, eller bæreren ændrer retningen af benene for at dreje selve kroppen bagud. I et sådant tilfælde samvirker bærerens krop og lemmer legemeligt for at hjælpe ved øjeæblets bestræbelser for at prøve at se det synlige mål.

10 Dette gælder også, når det synlige mål er beliggende i en øvre eller nedre position foruden den laterale position.

Ved at tage ovenstående i betragtning ved den optiske udformning af oftalmiske linser kan en helt ny funktion, der endnu ikke er blevet foreslået i den kendte teknik, frem-15 bringes, således at bekvemme oftalmiske linser, som tillader iagttagelse af en genstand på en måde, der svarer til iagttagelse med det blotte øje, kan tilvejebringes.

Det er derfor opfindelsens formål at tilvejebringe en of-talmisk linse, som er baseret på et standpunkt, der er 20 helt forskellig fra standpunktet i den kendte teknik, og som undgår alle ulemperne ved den kendte teknik.

Et praktisk aspekt af opfindelsen beskrives nu i enkeltheder. Som et første eksempel vælges en i fig. 4 vist ret linie D til at repræsentere den mest naturlig beskaf-25 fenhed af det synlige mål i vandret retning. I fig. 4 betegner symbolet 0R drejningscentrum for det højre øjes øjeæble, og symbolet Po betegner positionen af det synlige mål på den rette linie D, når det højre øjes øjeæble er rettet fremad. I fig. 4 ses desuden at linien OlPo mellem 0D

IV IV

30 og Po skærer den rette linie D under en ret vinkel. Linien 0RPo har en længde a, og symbolerne P^ til P^q betegner efter hinanden følgende positioner af det synlige mål på den rette linie D, når det højre øjes øjeæble efterhånden drejes en vinkel på 10° ad gangen hen mod højre fra den 35 fremadrettede iagttagelsesposition. På grund .af den begrænsede illustrationsplads er symbolerne P^g, Pgg og Pgg

DK 154586 B

O

9 anbragt i parenteser, og retningerne af positionerne P^q,

Pqq og P^Q er kun vist med pilene. Positionen P^0 repræsenterer endvidere et punkt i uendelig i højre retning.

Et vilkårligt punkt Pi, der definerer en vinkel 5 <PoORPi = β vælges nu på den rette linie D. Afstanden 0RPi mellem 0R og Pi kan derefter udtrykkes som 0RPi = cqs ^ Som beskrevet ovenfor består sammenhængen β = + 3e, hvor repræsenterer hovedets drejningsvin- kel, og βΕ repræsenterer drejningsvinklen af det højre øjes 10 øjeæble i forhold til hovedet, når bæreren iagttager det synlige mål beliggende i den laterale position Pi, der har en vinkelafstand svarende til vinklen β fra positionen Po. Positionen på den oftalmiske linse, gennem hvilken det højre øjes fikseringslinie passerer, tages nu i betragt-15 ning. Retningen af fikseringslinien dvs. retningen af det synlige mål repræsenteres derefter af vinklen βΕ og repræsenteres ikke af vinklen β for den oftalmiske linse selv. Dette har sin årsag i, at den oftalmiske linse og bærerens hoved teoretisk set udgør et hele, og vinklen ββ 20 for drejningen af den oftalmiske linse og bærerens hoved er helt uafhængig af fikseringslinien for det højre øjes øjeæble i forhold til den oftalmiske linse. Retningen til det visuelle mål (repræsenteret af vinklen β) for linsebæreren selv er med andre ord forskellig fra retningen til det vi-25 suelle mål (repræsenteret af vinklen β_) for den oftal- •Cl miske linse selv, og forskellen derimellem er lig med drejningsvinklen β^ for bærerens hoved. Dette er det vigtigste grundprincip for den oftalmiske linse ifølge opfindelsen og afviger fundamentalt fra den kendte teknik. Ud fra det 30 ovenfor beskrevne synspunkt tages den relative ændring mellem positionen af det synlige mål for brillebæreren selv, hvilken position er vist på den rette linie D i fig. 4, og positionen af det synlige mål for den oftalmiske linse selv nu i betragtning. Drejning af bærerens hoved over vinklen 35 βΗ i forhold til det synlige mål betyder, at det synlige mål drejer en vinkel -β0 i forhold til bærerens hoved iføl- 0 10

DK 154586 B

ge bevægelses relative karakter. Antag som vist i fig. 5 at samtlige drejningscentre er beliggende på drejningscentret O for det højre øjes øjeæble, og at der gælder sam-menhængen βττ '= β„ mellem vinklerne βττ og β„. Positionen ri .Ci ri j±j 5 Pi af det synlige mål for linsebæreren selv, hvilken position er vilkårligt valgt på den rette linie D, forskydes så til en position Pi' for den oftalmiske linse selv. Den sidstnævnte position Pi' bestemmes af en drejning mod uret af positionen Pi omkring øjeæblets drejningscentrum 0 over

R

10 en vinkel β/2 som vist i fig. 5. Det ses i fig. 5, at der gælder sammenhængen 0RPi = 0RPi', og afstanden mellem det højre øjes øjeæble og den synlige mål er uændret. Når et antal punkter til P^' svarende til de tilsvarende punkter P^q til P^q på tilsvarende måde afsættes, danner 15 disse punkter P^o' Ρ9θ' en ^urve D' som v^st i fig. 5.

Når øjeæblets drejningscentrum O i fig. 5 tages som be-gyndelsespunkt, og de linier, der strækker sig til højre og opad fra dette begyndelsespunkt 0R i fig. 5, tages som x-akse hhv. y-akse, kan x og y koordinaterne for punktet 20 pi' på kurven Dr udtrykkes på følgende måde: a . β x = a · sin — cos β 2 a β y = Έεττ * cos Hr 25

Derfor kan kurven D' i fig. 5 udtrykkes på følgende måde: _ _V2x2 + a2 + a ν/δχ2 + a2 γ 2 30

Skønt beskrivelsen ovenfor for at gøre forklaringen enklere kun har omhandlet tilfældet med synsiagttagelse til højre side gennem et brilleglas for det højre øje, er det åbentbart, at denne også gælder for synsiagttagelse til 35 venstre side for det højre øje og også for synsiagttagelse til siden for det venstre øjes vedkommende.

DK 154586 B

11 o

Endvidere gælder at skønt hovedets drejningscentrum anses for at falde sammen med øjeæblets drejningscentrum i beskrivelsen ovenfor, er det unødvendigt at nævne, at positionen af førstnævnte ikke er den samme som positionen 5 af sidstnævnte.

I tilfældet med synsiagttagelse gennem et par briller må den i fig. 6 viste afstand 0_0 mellem det højre og det venstre øjes øjeæbler tages i betragtning. Det må derfor formodes, at det synlige mål for parret af oftalmiske 10 linser repræsenteres af kombinationen af kurven DR', der repræsenterer det synlige mål for det højre øje, og kurven Dl', der repræsenterer det synlige mål for det venstre øje, som vist i fig. 6.

Ved synsiagttagelse gennem et par briller kan det 15 ene øje dominere over det andet, dvs. der findes et "dominerende øje". I et sådant tilfælde kan den slutning nemt drages, at virkningen af positionen af det synlige mål svarende til det "dominerende øjes" øjeæble vil være større end virkningen af positionen af det synlige mål set 20 med brilleparret. I almindelighed vil det imidlertid være tilstrækkeligt at antage at en kurve D", der ligger mellem det synlige måls kurver D_ ' og D,.' for det venstre hhv. højre øje, som vist i fig. 6, tilvejebringer positionen af det synlige mål i tilfældet med synsiagttagelse 25 gennem et brillepar.

Det bør bemærkes, at denne kurve D" afviger stærkt fra kurven C i fig. 2, der viser det synlige måls position i oftalmiske linser ifølge den kendte teknik.

I fig. 6 er vist et synligt mål Pi", der er for-30 skudt til højre i forhold til'positionen Po (iagttagelse lige fremad) på kurven D". Når dette synlige mål Pi" bevæger sig til højre mod uendelig fra positionen Po, nærmer vinklen a" for brillesynet ved iagttagelse af det synlige mål, som er beliggende ved positionen Pi", dvs.

35 vinklen <0LPi"0R sig gradvist nul. Denne gradvise nærmen sig vinklen for brillesyn betyder, at den relative

O

DK 154586 B

12 konvergens af de to øjne gradvist nærmere sig nul. Vinklen for brillesyn når sluttelig værdien nul, når β = 90° eller βΕ = 45° i det viste eksempel. Det betyder, at den relative konvergens af de to øjne fortsætter med gradvis at 5 aftage, når linsebæreren drejer øjnene gradvist i sideretningen fra den tilstand, hvori denne linsebærer iagttager et synligt mål beliggende i endelig afstand lige foran sig, og den relative konvergens aftager sluttelig til nul, når linsebærerens øjeæbler er rettet mod iagttagelser af et 10 synligt mål, der er beliggende i den yderste sideretning i hvilken β = 90°, dvs. når de oftalmiske liner er rettet mod iagttagelse af et synligt mål, der er beliggende i den sideretning, i hvilken βΕ er omkring 45°.

I det følgende omtales de bevægelige positioner 15 af fikseringslinierne på de oftalmiske linser, dvs. de positioner på de oftalmiske linser gennem hvilke bæreren ser et synligt mål, som er beliggende i sideretningen.

Idet der henvises til fig. 7 betegner henvisningstallene 71 og 72 den venstre hhv. højre oftalmiske linse, 20 når der ses fra den side, på hvilken en første overflade, der vender mod et synligt mål, er beliggende.

En fuldt optrukken kurve M-M' er vist på hver af linserne 71 og 72. Denne kurve M-M' opnås ved at forbinde de bevægelige positioner af fikseringslinien for linse-25 bærerens tilsvarende øje både for iagttagelse på lang afstand og iagttagelse på kort afstand, når linsebæreren iagttager et synligt mål, som er beliggende direkte foran denne. Denne kurve M-M' falder derfor normalt sammen med ovenfor nævnte navlemeridiankurve.

30 En ret linie L-L' er også vist på hver af linserne 71 og 72. Denne linie L-L' strækker sig lodret gennem de bevægelige positioner af fikseringslinien for linsebærerens tilhørende øje ved iagttagelse på lang afstand og benævnes meridiankurven.

35

O

13

DK 154586 B

En linie S-S' er også vist på hver af linserne 71 og 72. Denne linie S-S1 opnås ved lodret at forbinde de bevægelige positioner af fikseringslinien for linsebærerens tilhørende øje, når fikseringslinien drejes mod højre over 5 en vinkel på 45°.

Når linsebæreren gennem de i fig. 7 viste oftal-miske linser iagttager et synligt mål, der er beliggende en endelig afstand lige foran denne, konvergerer de to øjne mere eller mindre, og fikseringslinierne bevæger sig 10 på navlemeridiankurverne M-M' i stedet for meridiankurverne L-L'. Antag at dette synlige mål gradvist bevæger sig væk mod højre i vandret retning. Fikseringslinierne bevæger sig så gradvist mod højre over en vinkel på 45° indtil de endelig passerer linierne S-S' beskrevet ovenfor. I løbet 15 af ovenstående fikseringsliniebevægelsesmåde er det højre øjes fikseringslinies bevægelige afstand på den tilhørende oftalmiske linse længere end den tilsvarende for det venstre øje. Omvendt gælder at den bevægelige afstand for det venstre øjes fikseringslinie er længere end den tilsvarende 20 for det højre øje, når det synlige mål gradvist bevæger sig bort mod venstre i vandret retning. Når derfor begge disse to tilfælde betragtes, kan det sluttes af den bevægelige afstand for hvert øjes fikseringslinie på den tilhørende oftalmiske linse er længere på tindingssiden end på næsesiden, når 25 linsebæreren, der ser med de to øjne mod et synligt mål, som er beliggende en endelig afstand foran denne, drejer øjnene til siden i vandret retning for at opnå sidesyn gennem brilleparret. Det må foretrækkes, at linsen 71 til det venstre øje og linsen 72 til det højre øje er udformet som 30 spejlbilleder af hinanden, dvs. de er indbyrdes symmetriske på modsat beliggende sider af næsen.

Det må også foretrækkes, at fikseringslinierne for de to øjne ved synsiagttagelse gennem brilleparret bevæger sig over de oftalmiske linser i sådanne positioner, 35 i hvilke brydningsfaktorerne (middelbrydningsstyrken, stør-

O

DK 154586 B

14 reisen af astigmatismen, retningerne af hovedakserne for astigmatismen osv.) for det ene af øjnene er omtrent lige så store som for det andet.

Det må derfor foretrækkes, at fordelingerne af 5 brydningsfaktorerne i de i fig. 7 viste oftalmiske linser 71 og 72 er spejlbilleder af hinanden, og at brydningsfaktorerne for hver af linserne 71 og 72 er fordelt således, at de er indbyrdes symmetriske i forhold til meridiankurven L-L' i den vandrette retning i det område, hvori nav-10 lemeridiankurven M-M' overlapper meridiankurven L-L', samt at brydningsfaktorerne for hver af linserne 71 og 72 varierer mere gradvist i vandret retning på tindingssiden end på næsesiden i det område, hvori navlemeridiankurven M-M' forskydes mere eller mindre mod næsesiden i forhold til 15 meridiankurven L-L'. Det må også foretrækkes, at brydningsfaktorerne for hver af linserne 71 og 72 er indbyrdes symmetriske i forhold til meridiankurven L-L' i de zoner, der er adskilt af en "forudbestemt afstand" på f.eks. 15 mm fra meridiankurven L-L' i den vandrette 20 retning. Denne "forudbestemte afstand" kan bestemmes for hvert særskilt punkt på kurven L-L*.

En foretrukken udførelsesform for opfindelsen beskrives nu. Under henvisning til fig. 7 betegnes venstre øjes oftalmiske linse, der er fremstillet ifølge opfin-25 delsen, alment med henvisningstallet 71 og ses fra det synlige måls side.

Et punkt 0 er det geometriske centrum for linsen 71, og et andet punkt N, der er vist på linseoverfladen, er beliggende neden under centret 0 i en position, som 30 er adskilt af en lodret afstand på 14 mm fra den vandrette linie, som går gennem centret 0 og en vandret afstand på 2,5 mm mod næsesiden fra meridiankurven L-L'.

I den viste linse 71 tjener området ovenover den vandrette linie, der går gennem punktet 0, som område for 35 iagttagelse på lang afstand, og området nedenunder den vandrette linie, der går gennem punktet N, tjener som område 15

DK 154586 B

o for iagttagelse på kort afstand. Restområdet, dvs. området under den vandrette linie, der går gennem punktet 0, og oven over den vandrette linie, der går gennem punktet N, tilvejebringer området for iagttagelse på en mellemlig-5 gende afstand. Linien L-L' repræsenterer førnævnte meridiankurve, der går gennem punktet 0, og kurven M-M' repræsenterer førnævnte navlemeridiankurve, der går gennem både punktet 0 og punktet N. Brydningsevnens fordeling på denne navlemeridiankurve M-M' er af en sådan art, at bryd-10 ningsevnen på delen M-0 har en konstant værdi D^, brydningsevnen på delen N-M1 har en konstant værdi D^, og brydningsevnen på delen 0-N vokser progressivt fra D^, til Dn· De rette linier S-S* og T-Τ' er beliggende parallelt med og symmetrisk med meridiankurven L-L', og de vandret-15 te afstande fra meridiankurven L-L' er lige store eller 23 mm i den foretrukne udførelsesform af opfindelsen. Områderne udenfor de rette linier S-S* og T-T' tilvejebringer planer, som er indbyrdes symmetriske i forhold til meridiankurven L-L' i vandret retning.

20 Formen af overfladen af linsen 71 ifølge opfindel sen er fastlagt ved en indhyllingskurve for en skare af skæringskurver, når linsen skæres i vandret retning af planer, som går gennem et antal vilkårligt valgte punkter Gi på navlemeridiankurven M-M'.

25 Som beskrevet ovenfor er krumningsradius for hver sær skilt kurve i punktet Gi (jfr. fig. 1) således fastlagt, at punktet Gi angiver kugle- eller navlepunktet. Et buestykke udgør den enkleste form for skæringskurven. Den oprindeligt anvendte skæringskurves form var også et buestykke i 30 udførelsesformen af den foreliggende opfindelse, og formen af skæringskurven blev modificeret ved at tage fordelingen af de senere beskrevne brydningsfaktorer (middelbrydningsevne, størrelsen af astigmatismen, retningerne for astigmatismens hovedakse osv.) i betragtning. I denne 35 forbindelse er krumningsradius i punktet Gi undtaget fra modificeringen for at opretholde punktet Gi's funktion som kugle- eller navlepunkt. At finde de to hovedkrumnings-

O

DK 154586 B

16 radier og deres aksiale retninger i et vilkårligt valgt punkt på en indhyllingskurve af foreløbigt bestemte skæringskurver på en måde, som er beskrevet ovenfor, er velkendt som Gauss's differential teori for flader.

5 De to hovedkrumningsradier kan omdannes til bryd ningsevne, hvis enhed er dioptri, ved hjælp af følgende ligning, som er velkendt af fagfolk på området: 10 hvor D er brydningsevnen, hvis indeks er dioptri, R er krumningsradius, hvis enhed er meter, og N er brydningsindeks for linsen, som ikke har nogen enhed. Den aritmetiske middelværdi af de to værdier af brydningsevnen der 15 er beregnet på denne måde giver middelbrydningsevnen, og forskellen mellem dem giver størrelsen af astigmatismen.

De aksiale retninger af astigmatismen falder sammen med de aksiale retninger af de ovenfor beskrevne hovedkrumningsradier. Efter beregningen af fordelingen af brydnings-20 faktorerne på den ovenfor beskrevne måde bestemmes formen af linsen 71's overflade ved at modificere brydningsfaktorerne på en sådan måde, at faktorerne varierer mindre gradvist fra navlemeridiankurven M-M' hen mod tindingssiden i vandret retning end fra navlemeridiankurven M-M' 25 hen imod næsesiden i vandret retning i det område, hvori navlemeridiankurven M-M' forskydes mere eller mindre mod næsesiden i forhold til meridiankurven L-L' som allerede beskrevet. Mens kun linsen 71 til det venstre øje er blevet omtalt i enkeltheder ovenfor, er det åbenbart, at det 30 samme også gælder for linsen 72 til det højre øje.

Begge sider af brillerne 71 og 72 kan altså udformes således, at deres overflader til iagttagelse af det synlige mål er spejlbilleder af hinanden. Dvs. deres lin-seoverfladeudformning er den samme i det område, der er 35 tilvejebragt til iagttagelse på lang afstand, og er indbyrdes symmetriske i de områder, der er tilvejebragt til

DK 154586 B

O

17 iagttagelse på mellemliggende afstand og på kort afstand. Fordelingen af brydningsfaktorerne ved overfladen af den i fig. 7 viste linse 71 til det venstre øje er af en sådan art, at værdierne af brydningsevnen på kurverne T^-T^, 5 T2“T2', T3“T3' og T4~T^® som er afbildet på tindingssi den, i vandret retning er omtrent lig med disse værdier for de tilsvarende kurver S^-S^', S2-S2'f S3-S3' og S^-S^', som er afbildet på næsesiden. Dette gælder også 72 til det højre øje. Ved betragtning af fig. 7 er det åbent-10 bart, at i det område, i hvilket navlemeridiankurven M-M' forskydes mere eller mindre hen mod næsesiden i forhold til meridiankurven L-L' i hver af linserne 71 og 72, varierer brydningsfaktorerne mindre gradvist i den del, der er tættere ved tindingssiden i forhold til navlemeridian-15 kurven M-M", end i den del, der er tættere ved næsesiden i forhold til navlemeridiankurven M-M'. Den linseoverflade, der er beregnet ifølge den foreliggende opfindelse, kan udformes på et stykke egnet linsemateriale ved hjælp af enhver egnet metode, som hidtil er blevet anvendt af fag-20 folk på dette område.

Linseoverfladen ifølge opfindelsen kan eksempelvis inddeles i matrix på 0,5 mm x 0,5 mm kvadrater, og dataene for udfræsningsdybderne i de særskilte skæringspunkter kan lagres i et lager i en numerisk styret fræ-25 semaskine, idet linsematerialet derefter udfræses med fræsemaskinen for derved at opnå en forholdsvis ru linseoverflade. Den forholdsvis ru linseoverflade kan derefter slibes med et blødt slibeklædestof efterfulgt af på hinanden følgende trin af polering med poleringsmiddel af 30 gradvist aftagende kornstørrelse indtil endelig den ønskede fuldstændigt polerede linseoverflade er opnået.

35

Claims (3)

1. Oftalmisk linse med et område til iagttagelse af genstande på kort afstand, et område til iagttagelse af genstande på lang afstand og et mellemliggende overgangsom-5 råde og med en hovedmeridiankurve (M-M'), som er udformet som en navlemeridiankurve, som såvel i området for iagttagelse på lang afstand som i området for iagttagelse på kort afstand forløber i lodret retning, idet hovedsynslinien i området for iagttagelse af genstande på lang afstand i det 10 mindste tilnærmet falder sammen med en tænkt vertikal meridiankurve (L-L*) og i området for iagttagelse af genstande på kort afstand forløber parallelt forskudt i forhold til denne, idet denne forskydning tilvejebringes lidt efter lidt i overgangsområdet, kendetegnet ved, at den hori-15 sontale fordeling af astigmatismen i området for iagttagelse af genstande på kort afstand og i overgangsområdet i forhold til hovedsynslinien i en afstand af indtil 15 mm på hver side af denne er asymmetrisk, således at ændringen af brydningsstyrken på næsesiden er større end på tindingesiden.

2. Oftalmisk linse med et område til iaggtagelse af genstande på kort afstand, et område til iagttagelse af genstande på lang afstand og et mellemliggende overgangsområde og med en hovedmeridian kurve (M-M*), som er udformet som en naylemeridiankurve og såvel i området for iagttagelse 25 på lang afstand, som i området for iagttagelse på kort afstand forløber i lodret retning idet hovedsynslinien i området for iagttagelse af genstande på lang afstand i det mindste tilnærmet falder sammen med en tænkt vertikal meridiankurve (L-L') og i området for iagttagelse af genstande kort afstand for-30 løber parallelt forskudt i forhold til denne, idet denne forskydning tilvejebringes lidt efter lidt i overgangsområdet, kendetegnet ved, at det ydre sideområde i linsen, som indadtil er begramsede af med den tænkte vertikale meridina-kurve parallelle linier, som er placerede i en afstand af ikke 35 mindre end 17,5 mm på hver sin side af den vertikale meridina-kurve, er udformede optisk symmetrisk om denne meridiankurve. DK 154586 B O

3. Oftalmisk linse ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at astigmatismen langs navle-meridiankurven (M-M1) ikke er mindre end nul, men ikke større end 0,25 dioptrier. 5 10 15 20 25 30 35