DK149807B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af 1,2-bis-(nicotinamido)-propan - Google Patents

Description

149807

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af 1,2-bis (nicotinamido) propan eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at man omsætter nicotinsyre eller et reaktivt derivat deraf 5 med 1,2-diaminopropan.

Der sker stadig mange dødsfald på grund af karsygdomme såsan arteriosclerosis, thrombosis og lignende, og udvindingen af et lægemiddel med forbedret virkning mod disse gygdarme er derfor ønskelig.

På den anden side har den kendsgerning, at cere- 10 brale blodkar hos en patient med hjerneblødning viser spasmer flere dage eller flere uger efter blødningen, tiltrukket sig opmærksomhed i flere år inden for hjerne- og neurokirurgien. Sådanne kramper i cerebrale blodkar forårsager ofte alvorlig hjerneskade.

15 Den eksakte årsag til cerebrale vasospasmer er endnu ikke klarlagt. Det antages imidlertid, at de udløses gennem virkningen af en vis bestanddel i arterieblod eller en denatureringsforbindelse deraf dannet ved blodets blanding med cerebrospinalvæske 20 efter hjerneskade forårsaget af trafikulykker, subarachnoidal blødning eller lignende. Der er i hvert fald endnu ikke fundet noget effektivt middel til forebyggelse, behandling eller spasmolyse af symptomet og udvikling af et effektivt middel er derfor stadig 25 ønskelig.

Med det formål at finde et sådant effektivt middel til forhindring af cerebrale vasospasmer, syntetiserede og undersøgte opfinderne forskellige forbindelser og konstaterede til slut, at blandt mange analoge 30 nicotinamidderivater viste 1,2-bis(nicotinamido)propan særligt gode farmakologiske virkninger. Efter yderligere undersøgelser af forbindelsen blev opfindelsen endeligt udviklet.

1,2-Bis(nicotinamido)propan kan f.eks. frem-35 stilles ved at kondensere nicotinsyre eller dennes reaktive derivat ved carboxylgruppen med 1,2-diaminopropan under sådanne betingelser som sædvanligvis benyttes ved en typisk syreamidddannelsesreaktion.

De reaktive derivater af nicotinsyre omfatter syre- 2 1A9807 halogenider såsom syrechlorid; syreanhydrid; blandede syreanhydrider såsom anhydriderne med kulsyre, svovlsyre eller phosphorsyre; og estere såsom lavere alkyl-estere.

5 I den følgende beskrivelse vil nicotinsyre og dens reaktive derivater kort blive betegnet nicotin-syreforbindelse.

Omsætningen udføres sædvanligvis i et indifferent opløsningsmiddel såsom pyridin, tetrahydrofuran, 10 dioxan . Når det reaktive derivat er en lavere alkyl-ester udføres reaktionen imidlertid fortrinsvis uden opløsningsmiddel.

Når der benyttes syrechlorid som det reaktive derivat, udføres reaktionen på den anden side for-15 trinsvis i nærværelse af en basisk reaktionsaccelerator såsom triethylamin.

Selv om reaktionstemperaturen ikke er kritisk, ligger den sædvanligvis i området fra -10 til 150°C, fortrinsvis i området fra -5 til 10°C. Hvis det reak-20 tive derivat er en lavere alkylester, udføres reaktionen undtagelsesvis fortrinsvis ved en forholdsvis høj temperatur såsom 100 til 130°C.

For opnåelse af produktet i godt udbytte benyttes et overskud af nicotinsyreforbindelsen. Fortrinsvis 25 er den molære mængde af denne reaktant 2,3 til 5 gange mængden af diaminen, der er den anden reaktant.

Den således syntetiserede 1,2-bis(nicotinamido)-propan kan forhindre eller spasmolysere vasospasmer fremkaldt af forskellige årsager. Selv en lille dosis 30 af forbindelsen kan endvidere forhindre dødsfald på grund af cerebral apopleksi, der er fremkaldt eksperimentelt ved indgift af arachidonsyre,og kan sænke lipo-peroxidniveauet i blod.

På den anden side har forbindelsen en ønskelig 35 fysiologisk virkning på prostaglandindannelsessystemet in vivo, idet den forøger dannelsesforholdet mellem prostaglandin I^ og thromboxan (Ij/Aj) .

Forbindelsen har lav toxicitet, idet dens akutte 3 149807 toxicitet er over 1000 mg/kg ved standardprøven for akut toxicitet under anvendelse af mus.

Den omhandlede forbindelse oparbejdes med sædvanlig farmaceutisk teknik til en ønsket form såsom 5 en tablet, granuler, pulver,kapsler til oral administrering eller injektionsopløsning til parenteral administrering.

Eksempler på farmaceutiske bærere, der foretrækkes til formulering af et præparat til oral admini-10 strering,er lactose, stivelse, dextrin, saccharose, krystallinsk cellulose, kaolin, calciumcarbonat, talkum, magnesiumstearat og lignende. Til fremstilling af et præparat, der skal injiceres, foretrækkes destilleret vand og en vandig opløsning af natriumchlorid, 15 kaliumchlorid eller andet egnet salt.

Den anvendte dosis af et farmaceutisk præparat indeholdende den omhandlede forbindelse andrager sædvanligvis fra 0,1 til 2000 mg/dag, fortrinsvis fra 5 til 500 mg/dag.

20 De farmakologiske virkninger af den omhandlede forbindelse fremgår af resultaterne af følgende eksperimenter. Ved eksperimenterne undersøgtes også for sammenligning forbindelser med nedenstående formler I, II og III.

25 Forbindelse I

aCOrøCHoCH-NHCO^^^N.

II

'w 30

Forbindelse II

y\ ch

I 1 IB

J)-CONHCHCH^NHCO-J)

Disse to forbindelser, hvis struktur ligger meget nær strukturen af foreliggende forbindelse, er omtalt i Chemical Abstract henholdsvis bind 59_ 7476f 4 149807 og bind 67 7591k.

Der er imidlertid ikke for nogen af forbindelserne rapporteret medicinsk anvendelighed,og ifølge nedenstående eksperimenter har de héller ikke nogen nyttig 5 og signifikant farmakologisk virkning.

Ligeledes viser nedenstående forbindelse III

r/ \ CONHCHCH 0 NHCO / ^ N

10 l%2 der blev syntetiseret af opfinderne,og hvis kemiske struktur ligger meget nær strukturen af den her omhandlede forbindelse,en yderst ringe farmakologisk virkning.

15 Eksperiment 1

Hanrotter af Spraque Dawley-stammen, der vejede 200-250 g ,fik oralt indgivet hver af de nedenfor opførte forbindelser, og 30 minutter efter administreringen injiceredes arachidonsyre under anæstesi sammen 20 med blodinfusion i venstre carotis-arterie i en dosis på 20 mg/kg. En time efter injektionen taltes de døde rotter. Resultaterne er vist i nedenstående tabel.

Dosis Antal rotter

Prøveforbindelse_(mg/kg)__døde/uhdersøgte 25 Kontrol - 6/6

Forbindelse ifølge opfindelsen 200 0/5

Forbindelse ifølge opfindelsen 100 0/5 30 Forbindelse I 200 3/5

Forbindelse II 200 1/5

Forbindelse II 100 4/5

Forbindelse III 200 3/5 35 5 149807

Eksperiment 2

En opløsning af prøveforbindéLsen (10 yl) blev sat til 1 ml af en blanding indeholdende 0,9 mg mikro- g somer fra svineaorta og 9 x 10 blodplader fra rotte, 5 og man lod blandingen henstå i 3 minutter ved 23°C.

14

Derpå sattes 10 yl [1-C ]-arachidonsyre (80 nM, 4,8 Ci/mol)i vandig 0,1 M natriumbicarbonatopløsning til blandingen til initiering af reaktionen ved 23°C i 3 minutter, hvorpå reaktionen blev afbrudt ved tilsæt-10 ning af 50 yl vandig 0,5 M citronsyreopløsning, og blandingen blev ekstraheret med 8 ml ethylacetat. Det organiske lag blev vundet og koncentreret til tørhed under formindsket tryk. Remanensen blev opløst i 100 yl ethylacetat og underkastet tyndtlagschromatografi 15 under anvendelse af en silicagelglasplade og isooctan/ ethylacetat/eddikesyre/vand (5:11:2:10, øvre fase) som udviklingsopløsningsmiddel.

Efter udviklingen blev pladen scannet for radioaktivitet, og områder der svarede til radioaktive bånd 20 for thromboxan B2 (TXB2) og 6-keto-prostaglandin (6-keto-PGF.^) blev skrabet til udvinding af silicage-len og talt med en væske-scintillationstæller. Omdannelserne af den anvendte arachidonsyre til TXB2 eller 6-keto-PGFia blev beregnet, og mængderne af TXB2 og af 25 6-keto-PGFla blev bestemt.

Under de ovenfor beskrevne betingelser viste det sig, at alt TXA2 og PGI2 var omdannet til henholdsvis TXB2 og 6-keto-PGF^a. Det kan således antages, at mængderne af TXB2 og 6-keto-PGFla svarer til mængderne 30 af TXA2 og PGI2 dannet i reaktionssystemet.

Forholdet mellem PGI2 og TXA2 for hver af prøveforbindelserne er vist i nedenstående tabel. Den endelige koncentration af prøveforbindelsen blev ved alle forsøg indstillet på 5 x 10 ^ M.

35 6 149807

Prøveforbindelse

Kontrol 0,27

Forbindelse ifølge opfindelsen 1,40

Forbindelse I 0,87 5 Forbindelse II 0,54

Forbindelse III 0,88

Eksperiment 3

En siameserkat, der vejede 2 til 2,5 kg,blev anæstetiseret, og dens hoved blev immobiliseret med et 10 stereotaxi-apparat ved fastgøring af katten på ryggen.

Halsen blev skåret op, og kattens luftrør, spiserør og kranium blev fjernet til blotlæggelse af de cerebrale basilar-arterier. 1 ml arterieblod, der i forvejen var taget fra den samme kat og som havde henstået 1 uge 15 ved 37°C,blev hældt på basilar· arterierne. 10 Minutter efter overhældningen blev blodet fjernet ved sugning, og 1 ml af en vandig opløsning (pH 7,5 til 8,0) indeholdende 0,5 mg af prøveforbindelsen blev hældt på samme del. Man fjernede atter,10 minutter efter ud-20 hældningen af opløsningen af prøveforbindelsen, opløsningen ved sugning, og man målte den procentvise spas-molyse af arterierne, der havde befundet sig i krampetilstand.

Prøveresultaterne viste, at den her omhandlede 25 forbindelse gav 82% spasmolyse, medens forbindelsen I kun gav 30% spasmolyse.

Eksperiment 4

Hanmus af ddY-stammen blev delt i grupper hver på 10 mus, og man lod musene faste i 16 timer. Derpå 30 blev der indgivet vandig alloxan intravenøst gennem halevenen i en dosis på 75 mg/kg med hensyn til alloxan.

Den her omhandlede forbindelse eller forbindelse II blev indgivet to gange oralt, idet hver dosis var 200 mg/kg, 24 og 30 timer efter indgiften af alloxan, 35 og 48 timer efter indgiften blev der samlet blod og lipoperoxidniveuaet i blodplasmaen blev målt ved Lipo- 149807 7 peroxid-Test Wako til opnåelse af TBA-værdien.

Den gennemsnitlige TBA-værdi for hver af prøvegrupperne blev sammenlignet med gennemsnitsværdien for kontrolgrupperne, der ikke havde fået nogen prøvefor-5 bindelse. Forbindelse II viste et fald på 20%, medens forbindelsen ifølge foreliggende opfindelse viste et fald på ca. 40%.

Eksempel 1 25 g nicotinylchloridhydrochlorid blev sat 10 til en blanding af 4,7 g 1,2-diaminopropan, 200 ml pyridin og 50 ml triethylamin under afkøling med is og omrøring,og efter omrøring i 1 time blev der tilsat 400 ml vand til blandingen efterfulgt af koncentration deraf under formindsket tryk. Til remanensen blev 15 der sat vand og derpå kaliumcarbonat for at bevirke udsaltning af remanensen under ekstraktion med tetra-hydrofuran. Det udvundne tetrahydrofuranlag blev tørret over kaliumcarbonat og derpå koncentreret. Den olieagt ige remanens blev sendt gennem en søjle fyldt med 20 silicagel for rensning. Ved omkrystallisation af ethyl-acetat opnåedes 1,2-bis(nicotinamido)propan med et smeltepunkt fra 156-157°C.

Analyse:

Beregnet for ci5HigN4°2: C 63,4; H 5,7; N 19,7 (%) 25 Fundet C 63,2; H 5,9; N 19,5 (%)

Eksempel 2 12,5 g ethylchlorformiat blev dråbevis sat til en blanding af 15,4 g nicotinsyre, 12,6 g triethylamin pg 500 ml tetrahydrofuran under afkøling med is og 30 omrøring, og efter omrøring af blandingen i yderligere 30 minutter blev der tilsat 3,7 g 1,2-diaminopropan på en gang efterfulgt af omrøring ved stuetemperatur i 1 time. Der blev sat 300 ml vand til blandingen og, medens der blev udsaltet med kaliumcarbonat, ekstrahe-35 ret med tetrahydrofuran.

Ekstrakten blev behandlet som angivet i eksempel 8 149807 1, hvorved opnåedes 10 g produkt, der efter blanding med produktet ifølge eksempel 1 ikke viste noget fald i smeltepunkt. Produktet havde samme elementaranalyseværdier som de i eksempel 1 angivne.

5 Eksempel 3

En blanding af 2 g 1,2-diaminopropan og 12 g methylnicotinat blev opvarmet til en temperatur mellem 100 og 120°C i 3 til 5 timer under afdestillation af dannet methanol fra reaktionssystemet. Efter afkø-10 ling af blandingen ved henstand blev produktet renset ved chromatografi med silicagel og krystallisation af ethylacetat, hvorved opnåedes 3 g produkt.

Produktet viste ikke nogen smeltepunktsænkning, når det blev blandet med produktet ifølge eksempel 1; 15 dets elementaranalyseværdier var de samme som angivet i eksempel 1.