DK148539B - Fremgangsmaade til fremstilling af et kaedestrikket elastomert stof ogstof fremstillet ved fremgangsmaaden - Google Patents

Description

i 148539

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremstilling på en kædestrikkemaskine, fortrinsvis med en finhed på 21-36 gauge [21-36 nåle/25,4 mm], af et kædestrikket elastomert stof med stretch i alle retninger, hvilket stof har et første elastomert garn, der er indstrikket i stoffet i strakt tilstand, og mindst ét andet ikke-elastomert garn.

En sådan fremgangsmåde kendes f.eks. til fremstilling af et trikotstof med stretch i alle retninger på en kædestrikkemaskine med en finhed på 28 gauge under anvendelse af spidsnåle, hvor det første elastomere garn kan være et 44 decitex Lycra^ -garn, og det andet ikke-elastomere garn et 44 decitex nylongarn, hvor det elastomere garn strikker på alle nålene på den bageste nålebarre med en lægning på 1-0/1-2, og det ikke-elastomere garn strikker på alle nålene på den forreste nålebarre med en lægning på 2-3/1-0. Det resulterende stof bliver et fladt elastomert trikot-stof. Selv efter en dampning, fiksering og farvning har det pågældende stof ud over sine stretchegenskaber et lidt hårdt greb og et ordinært udseende.

Det har talrige gange været forsøgt at anvise en fremgangsmåde til fremstilling af et stof med tilsvarende egenskaber, men som desuden skulle have en tæt luv, som var egnet til overskæring og til trykning. Men hidtil har ingen af forsøgene givet noget tilfredsstillende resultat. Således viser f.eks. fransk offentliggørelsesskrift nr. 2.421.976 en fremgangsmåde til fremstilling af et kædestrikket stof med løkkeluv, hvor det elastiske garn imidlertid er indstrikket i frynsebinding,således at det kun giver stoffet længdestretch, medens et fyldskud giver stoffet dimensionsstabilitet i bredderetningen. Et luvgarn indlægges i stoffets længderetning, således at der ved det elastiske garns sammentrækning af stoffet i længderetningen dannes små løkker.

Det resulterende stof har altså ingen elastisk strækbarhed i bredderetningen. Antagelig på grund af den manglende elastiske sammentrækning i stoffets bredderetning giver de små 148539 .--. . . , . ''I- ' 1 . : 2 løkker stoffet et uroligt tottet udseende. Løkkerne er endvidere orienteret i stoffets længderetning, hvorfor de er meget vanskelige at overskære, da de vil møde skærekniven endestille t, så kun ét løkkeben ad gangen berører kniven og kan overskæres, hvilket giver en ujævn-, uskøn overflade-, der er uegnet - til kommercielt brug. Desuden har stoffet som følge af den benyttede konstruktion en ringe luvtæthed - som gør det uegnet til trykning - særligt af finere mønstre.

_ Formålet med opfindelsen er at anvise en fremgangsmåde af den i indledningen nævnte art til fremstilling af et stof med stretch i alle retninger og med en tæt, høj luv, der er egnet til overskæring og til påtrykning i selv fine mønstre.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at man indstrikker i.hvert fald en del af det andet garn således i stoffet, at det er orienteret i hovedsagen i dettes tværretning og har en forlægning på mindst 1-0/4-5, med henblik . på dannelse af garnf lotteringer til senere dannelse af løkker, der er orienteret i stoffets tværretning, og at man derefter aftager stoffet fra strikkemaskinen og giver det mulighed for at foretage en i hovedsagen fri afslapning, hvorved sammentrækningen af det elastomere garn får stoffet til at trække sig sammen i dets tværretning og tvinger det andet garns flotteringer ud i fritstående løkker på stoffets tekniske bagside, hvilken strækning af det elastomere garn, og hvilken indstrik-ning af det andet garn er valgt således, at" den resulterende, luvløkkehøjde bliver mere end 0,5 mm over stoffet.

Herved opnås, at man på en særlig enkel mådé kan fremstille et.kædestrikket stof med stretch i alle retninger og med ensartet høj og tæt løkkeluv, hvis højde og tæthed let kan styres af stranuiingen idet elastomere garn, og hvor løkkerne dannes . . spontant'ved stoffets aftagning fra strikkemaskinen og med løkkerne orienteret i tværretningen, hvorved disse_bliver til at opskære med et rent snit, således at der opnås et færdigt stof med et særpræget udseende og greb - som ellers kun kendes fra dyre, vævede stoffer.

3 148539

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er især egnet til fremstilling af kædestrikkede stoffer under anvendelse af en konventionel kædestrikkemaskine med spidsnåle, rørnåle eller tungenåle.

Strækningen af det elastomere garn og indstrikningen af det andet garn kan ifølge opfindelsen vælges således, at den resulterende luvløkkehøjde bliver mere end 1,0 mm over stoffet, hvorved dette bliver særlig velegnet til overskæring.

Kædestrikkede stoffer med topskåret luv og indeholdende en' elastomer fiberkomponent er hidtil sædvanligvis blevet fremstillet ved børsteoperationer med henblik på rejsning af løkkerne efterfulgt af topskæring (overskæring) af de rejste løkker. Dette har hidtil resulteret i, at kun en del af filamenterne i garnerne, hvoraf luven er dannet, er blevet skåret over, og følgelig har det således dannede stof grundlæggende indeholdt kontinuerte luvgarner, i hvilke kun en del af filamenterne var overskåret. Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen opnås et stof, hvor i hovedsagen alle filamenterne og især mere end 90%, fortrinsvis mere end 97% bliver overskåret på en sådan måde, at det resulterer i diskontinuerte noppelængder af luvgarn. I hovedsagen er de diskontinuerte længder af luvgarn nedbundet med kun én maske.

Der kan under anvendelse af passende nålebarrer strikkes andre komponenter ind i stoffet med lange flotteringer.

Skønt fremgangsmåden ifølge opfindelsen især er egnet til fremstilling af et umønstret kædestrikket stof, kan mere komplicerede stoffer fremstilles ved hjælp af de sædvanlige kædestrikke-mønstringsapparater med delvis trådning eller kædemønstring for alle barrerne på strikkemaskinen. Endvidere kan der fremstilles stoffer med lav vægt og lave luvtæthe-der og med et ensartet udseende, ved ensartet delvis trådning af barren, der benyttes til lægning af luvgarnet. F.eks. ville en rapport med én fuld nål og én tom nål på luvbarren halvere luvtætheden.

- 4 148539

Typisk bliver imidlertid et elastomert garn (den første komponent) strikket med fuld trådning på barren 1 (den bageste . barre), med et ikke-elastomert dækkende garn (den tredje komponent) med fuld trådning på barre 2 (den midterste barre) og et ikke-elastomert luvgarn (den anden komponent) med fuld trådning på barre 3 (den forreste barre), hvilket vil lægge garnet med lange flotteringer på overfladen af den tekniske bagside af stoffet. Den tredje komponent sikrer, at det elastiske garn forbliver skjult og beskyttet mod fysisk beskadigelse og overstrækning. -

For et typisk 28, 32 eller 36 gauge-stof vil det elastomere garn blive strikket ind med en lægning på 1-0/1-2 og garnet på barre 2 med en lægning på 1-2/1-0, 2-3/1-0 eller.3-4/1-0 og garnet.på barre 3 med en lægning mellem 1-0/4-5 og 1-0/9-10, f.eks. med en lægning på 1-0/5-6, 1-0/6-7 eller 1-0/7-8. På . denne måde bliver den anden garnkomponent strikket ind i stoffet med en lang flettering. Imidlertid kan forskellige forlægninger! flotteringer) og barredelinger benyttes med henblik .. på .at modificere konstruktionen, af stoffet, så der frembringes enten en dekorativ eller en funktionel effekt, f.eks. kan der benyttes en lægning over to nåle på barre 2 for at give en ekstra stofstyrke. Yderligere læggeteknik kan benyttes til de forskellige barrer.

..Alternativt kunne det elastomere garn lige så godt strikkes på andre end den bageste barre i strikkemaskinen med tre eller flere barrer, f.eks. på den mellemste barre- i en strikkemaskine med tre barrer, i hvilket tilfælde det elastomere garn kunne.strikkes med en lægning på 1-0/1-2, den anden komponent; (f.eks..nylon) med en lægning på 1-0/7-8 på den forreste barre og den tredje komponent (f.eks. nylon) med en lægning, på 3-4/1-0 på den bageste barre. Hvis der benyttes passende varmfikseringsbetingelser vil det fremstillede stof have et mere stift slutgreb end det tidligere beskrevne stof. Om ønsket kan stoffets stivhed forøges yderligere ved, at man benytter den samme lægning på en maskine med fire barrer, men 5 148539 med en fjerde komponent (f.eks. nylon), der har en lægning på 1-0/1-2 på den fjerde barre. Stoffets stivhed vil især være ønskelig, hvis stoffet skal benyttes til polstring, fordi tilstedeværelsen af overskydende reststrækbarhed ville være en gene ved en sådan slutanvendelse.

Løkkehøjden og stoffets tæthed kan forbedres yderligere ved, at man ifølge opfindelsen, efter at have aftaget stoffet fra strikkemaskinen, behandler det med damp eller væske, på en måde, som forøger sammentrækningen af det elastomere garn i stoffet.

Stoffet kan farves og efterbehandles ved almindelige fremgangsmåder, som benyttes ved elastiske stoffer.

Om ønsket kan de fritstående luvløkker af den anden komponent i det strikkede stof ifølge opfindelsen overskæres på kendt måde for at frembringe 'en opskåren luv. Overskæringen kan udføres på ethvert egnet trin i processen, f.eks. umiddelbart efter strikningen eller efter en dampning eller en mekanisk afspænding eller efter varmfikseringen eller efter farvning.

Opfindelsen angår også et kædestrikket stof med stretch i alle retninger, og som har et første elastomert garn og et . andet ikke-elastomert garn, og som er fremstillet ved en af ovennævnte fremgangsmåder, hvilket stof er ejendommeligt ved, at i det mindste en del af det andet garn, som er blevet indstrikket i stoffet, i hovedsagen orienteret i dettes tværretning og med en forlægning på mindst 1-0/4-5, i stoffets afslappede tilstand danner fritstående løkker, som rager ud fra stoffets tekniske bagside og i hovedsagen er orienteret i stoffets tværretning, idet løkkerne er dannet ved det elastomere garns sammentrækning af stoffet i dettes tværretning, efter at det er blevet aftaget fra strikkemaskinen, hvilke løkker rager ud fra stoffet til en luvløkkehøjde på mere end 0,5 mm over stoffet, hvorved der opnås et kædestrikket stof med ensartet høj løkkeluv med løkkerne orienteret i stoffets tværretning, og som derfor er velegnet til overskæring.

6 148539

Ved at løkkerne ifølge opfindelsen rager ud fra stoffet til en luvløkkehøjde på mere end 1,0 mm over stoffet opnås en forbedret egnethed til overskæring.

Når luvløkkerne i stoffet er blevet overskåret, opnås et særligt tiltalende udseende og greb hos stoffet, som desuden egner sig til påtrykning, selv i finere mønstre, hvilket alt i alt giver det et udseende, som ellers hidtil kun har været kendt fra dyre, vævede stoffer.

Forskellige fiberkomponenter kan benyttes til fremstilling af stoffet.

Selvom den første elastomere komponent kan være et naturmateriale, foretrækkes et syntetisk elastomert filamentgarn.

Det benyttede filamentgarn er fortrinsvis nøgent. Alternativt kan det imidlertid være omspundet. Et passende filament-garnnummer kan vælges i området 10-200 decitex, men det foretrækkes, at det elastomere garn har et garnnummer i området 22-56 decitex.

Den anden og den eventuelle tredje komponent i stoffet kan enten være filamentgarner eller stabelfibergarner og kan bestå af enten naturlige eller syntetiske fibre. Den anden komponent, dvs. luvgarnet, vil typisk have et garnnummer i området 22-100 decitex, når stoffet er bestemt til beklædningsbrug, og kunne have et garnnummer på 300 decitex eller mere, når stoffet er bestemt til polstringsbrug. Når der benyttes en tredje kbmponent i stoffet, så vil denne have et garnnummer, som er afpasset efter garnnummeret for den elastomere komponent med henblik på at tilpasse stoffets udseende og anvendelighed til det foreslåede brug.

Strikkede stoffer fremstillet ifølge opfindelsen kan benyttes til et stort antal produkter, især til fremstilling af badetøj, fritidsbeklædning, sportbeklædning, lingeri, industriel- og boligmontering og til automobilindtræk.

7 148539

Opfindelsen beskrives i det følgende nærmere ved hjælp af nogle eksempler og ved hjælp af tegningen, hvor fig. 1 viser en graf til beregning af den endelige procentvise breddesammentrækning Q af et stof fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen ud fra kendskab til stoffets procentvise breddesammentrækning P ved aftagning fra strikkemaskinen, fig. 2 en graf, der viser resulterende luvhøjde, i mm, som funktion af lægningen (antal nålemellemrum) ved to forskellige breddesammentrækninger, fig. 3 en principskitse af luvløkkehøjde, og fig. 4 samme som i fig. 2 henholdsvis beregnet og målt for samme breddesammentrækning.

En rettesnor for valget af luvbarrens lægning for en nærmere angivet gauge med henblik på at give en løkke, der er egnet til overskæring, så den giver det ønskede stofudseende, kan opnås ved numerisk beregning af luvhøjden H i mm efter følgende retningslinier, og ved brug af den i fig. 1 viste graf: H f luvhøjden = 9 * "lot)25'4 ^ ' hvor Q - den værdi, der svarer til P på grafen vist i fig. 1, idet p _ strikkede stave/cm x 100%_ stave/cm ved indføring i overskæringsmaskinen ' g _ antal nålemellemrum, hvorover det løkkedannende garn forlægges L “ maskin-gauge (nåle/25,4 itn) (= løkkegamets flottering med 25,4 nm san enhed).

8 148539 H kan vælges, så luvhøjden er egnet til det ønskede udseende og slutbrug. Naturligvis kan tykkelsen og tekstureringen af grundgarnerne, garnkrympningen og -sammentrækningen før overskæringen, arten af strikkenåle og de nøjagtige strikkeindstillinger for de andre barrer ud over luvbarren, påvirke forholdet mellem den beregnede højde (H) (fig. 4) og den aktuelle højde af luvløkkerne over stofgrund (fig. 3), og derfor kan den beregnede værdi af luvløkkehøjden (H) (fig. 4) ikke opfyldes nøjagtigt.

Med henblik på at forenkle beregningerne kan der opstilles kurver, hvor luvhøjden H sættes i relation til antallet af nålemellemrum, hvorover det løkkedannende garn forlægges, for forskellige værdier af P. Dette er vist i fig. 2 for en 28 gauge (28 nåle/25,4 mm) trikotkædestrikkemaskine, som benytter værdier for P på 35% og 70%.

Opfindelsen vil i det følgende blive beskrevet nærmere ved hjælp af nogle eksempler:

Eksempel 1

Dette eksempel viser virkningen af antallet af strikkede maskerækker/cm . og af den midterste barres lægning på stofegenskaberne.

En 28 gauge spidsnålskædestrikkemaskine af fabrikatet Mayer Model No. K4.WPS-T-J med tre barrer blev forsynet med 2320 tråde pr. barre, nemlig på den bageste barre med et 44 decitex elastomert filamentgarn (benævnt T136 Lycra), på den midterste barre med et 22 decitex halvmat cirkulært nylon 66 garn med 7 filamenter og på den forreste barre med et 44 decitex halvmat cirkulært nylon 66 garn med 13 filamenter.

(Lycra er et registreret varemærke for E I Du Pont de Nernour and Company).

Strikkemaskinen blev indstillet til forskellige indstillinger efter hinanden med henblik på at fremstille et antal forskellige stoffer. Disse indstillinger er specificeret i tabel 1.

9 148539

Tabel 1

Stk. Antal nr. Baqeste barre Midterst-A ha-rre Forreste barre maske- f ^ ind- Ind7 Ind- rakker ked®

ligning strik- I^ssning strik- Lægning strik- (-/cm) raC S

___ning___2*Ξί___2HH____ 1 1-2/1-0 40 1-0/2-3 160 1-0/7-8 383 25 140 2 1-2/1-0 39,3 1-0/2-3 156 1-0/7-8 377 27,6 45 3 1-2/1-0 39,3 1-0/2-3 154 1-0/7-8 371 39 45 4 1-2/1-0 39,3 2-3/1-0 154,5 1-0/7-8 373,5 30 45 5 1-2/1-0 41,4 2-3/1-0 158 1-0/7-8 381 27,6 45 6 1-2/1-0 40 2-3/1-0 159 1-0/7-8 384 25 140

Note (1) Indstrikningerne er angivet i cm/rack. Indstrik- ningen af det elastomere filamentgarn på den bageste barre er angivet i afslappet tilstand.

Note (2) Det opgivne antal maskerækker pr. cm. er bestemt ved nedtrækket med de sædvanlige maskinindstillin-ger.

Note (3) 1 rack svarer til 480 maskerækker.

Efter aftagning af stoffet fra strikkemaskinen trak det elastomere garn sig således sammen, at det fik komponenten, som var blevet strikket på den forreste barre, til at trække sig sammen og omdannes til en tæt løkkeluv, som har en højde over maskerne på tilnærmelsesvis 2 mm.

Alle stofstykkerne blev kædet sammen og gav således i alt 460 racks i stoflængden. Denne sammenhængende stoflængde blev så ført gennem en spændramme i damp ved 100°C med en breddeindstilling på 95 cm og 35% overfødning efterfulgt af en yderligere passage gennem spændrammen ved 195°C og 60 se- 148539 ίο kunders behandling med en breddeindstilling på 1 m og 10% overfødning. Det resulterende afslappede varmefikserede stof blev så udsat for to passager gennem en overskæringsmaskine med henblik på at afskære toppene af løkkeluven og frembringe en praktisk taget fuldstændig overskåret luv.

Stofstykkerne blev så farvet sammen ved 105°C i en blød-strømsdysefarvemaskine med et flotteforhold på 15:1 under anvendelse af farvestoffer og kemiske hjælpemidler, der normalt benyttes til elastomere stoffer. Det nu mellemblå stof blev tørret i 1 m's bredde ved 140°C.

Stoffernes strækninger og elasticitetsmoduler blev målt ved følgende fremgangsmåde under anvendelse af et Instron-træk-styrkeapparat med konstant forlængelsestilvækst. Tre prøver på 150 mm x 50 mm med den lange dimension parallelt med maskestavene blev udskåret af hvert stofstykke og konditioneret i 16 timer og testet ved 65% relativ luftfugtighed og 21°C. Apparatet var indstillet således, at afstanden mellem klemlinierne i klemmerne var 10 cm, og klemmehastigheden og papirhastigheden var indstillet til 50 cm/min. med apparatet indstillet til at cykle mellem 0 forlængelse og en maksimalbelastning på 3,6 kp. En hysteresegraf omfattende to cykler blev fremstillet. På den anden belastningskurve måltes udvidelsen ved 3,6 kp (kædemodulen) og belastningerne ved 20%, 40%, 60%, 80% og 100% udvidelse. På prøvestykker udskåret vinkelret på de ovenfor nævnte blev udvidelsen ved 3,6 kp også bestemt (skudmodulen).

Detaljer vedrørende de færdigbehandlede stoffer, som alle havde et tiltalende krøllet- eller kruset udseende med en tæt vel overskåret luv, er opført i tabel 2.

Tabel 2 11 148539

Maske- Ela- Modul % Belastning i g ved

Stk.stave xsto- Vægt % strikning nr. maske- mer ( , 2,™®-|—^Ί- rækker (%) > ret- ret_ 20 40 60 80 i00 ______ning ning______ 1 25 X 42 11,4 338 198 133 120 220 290 380 500 2 25 x 44 11,6 355 191 137 120 220 310 410 570 3 25 x 44 11,7 354 190 120 120 210 310 440 590 4 25 x 38 11,4 349 214 157 120 200 290 390 500 5 25 x 41 11,3 342 223 135 130 210 290 380 480 6 24 x 41 11,6 329 223 147 83 180 250 340 460

Eksempel 2

Den samme strikkemaskine som den, der blev benyttet i eksempel 1, blev forsynet med de samme garner på den bageste og den midterste barre som i eksempel 1. Den forreste barre blev forsynet med 2320 tråde af et 44 decitex blankt trilobal nylon 66 garn med 20 filamenter. Lægningerne var for den bageste barre 1-0/1-2, for den midterste barre 2-3/1-0 og for den forreste barre 1-0/7-8 med maskinen indstillet til at strikke 25 maskerækker/cm. Indstrikningerne pr. rack var for den bageste barre 40 cm (i afslappet tilstand), for den midterste barre 150 cm og for den forreste barre 392 cm.

Det resulterende stof blev behandlet som det i eksempel 1 for at give et tiltalende kruset luvudseende med høj glans og en vægt på 275 g/m . Luven var tæt. Modulerne som defineret i eksempel 1 var i kæderetningen 175% og i skudretningen 110%. Belastningerne ved 20, 40, 60, 80, 100% strækning var henholdsvis 73, 213, 347, 483 og 633 g. Stoffet indeholdt 12% elastomer.

U8539 12 --- Eksempel 3

Dette eksempel viser brugen af en lægning over to nåle på . .. den midterste barre. Strikkemaskinen fra eksempel 1 blev .-forsynet med de samme garner på de samme barrer som i eksempel 1. Dette - stof blev strikket svarende til specifikationerne i tabel 3. . .

Tabel 3

Stk. Bages te barre Midterste barre Forreste barre nr. — ' llndstrikj ^ llndstric- . rndstrik ~ ~ Lægning, ning Ladning ning Lægning ning , (cm) (cm)___(cm) (-/art) r v 1 1-0/1-2 40 .3-1/0-2 244 L-0/7-8 384 25 230 2 1-0/1-2 - 40 4-2/0-2 272 1-0/7-8 394 25 230

Note: Indstriknlngerne er angivet i cm/rack. Indstrikningen for det elastomere filamentgarn på den bageste barre er angivet i den afslappede tilstand.

De to stoflængder blev hægtet sammen og så farvet og efterbehandlet og testet som i eksempel 1, bortset fra at der be--- nyttedes et flotteforhold på 17:1 ved farvningen, og at stofferne blev tumblet i en damptumblermaskine efter den første - overskæring og før den anden overskæring. Igen blev stofferne i hovedsagen fuldstændig overskåret. I den efterbehandlede tilstand havde begge stoffer en overskåret luv med et tiltalende krus et. udseende, hvor stk. nr. 2. havde et mindre glansfuldt og fyldigt greb end stk. nr. 1. Stoffet var effektivt • fuldstændigt overskåret. , - '

Detaljer vedrørende de færd-igbehandlede stoffer er vist i tabel 4.

Tabel 4 13 148539

Maske- Ela— Modul % Belastning i g ved

Stk.stave x sto— Vægt % strækning nr. maske- mer »-/ 2. Skud- ~ rækker (ft) (g/m } jJJ ret_ 20 40 60 80 100 _(~/cm)___jaina- n.^i._____ 1 22 x 37 9,9 299 79 45 230 580 1480 2 23 x 36 8,9 344 109 120 180 380 720 1370 2630

Eksempel 4

Strikkemaskinen fra eksempel 1 blev indstillet som beskrevet i dette eksempel, men med et 22 decitex halvmat cirkulært nylyn 66 garn med 7 filamenter på den forreste barre såvel som på den midterste barre. Stofferne blev strikket med de specifikationer, der er opgivet i tabel 5.

Tabel 5

Antal Antal dterste barre Forreste barre maske- strik-nr. i”* I Indstrik- Indstrik- Indstrik rækker kede tegning ning Lægning ning Lægning ning (-/cm) racks ___(cm)___(cm)___(an)___ 1 1-0/1-2 40 2-3/1-0 156 1-0/7-8 370 28 230 2 1-0/1-2 40 1-2/1-0 114 1-0/7-8 370 28 115 3 1-0/1-2 40 2-3/1-0 156 1-0/6-7 370 28 115

Note: Indstrikningerne er angivet i cm/rack. Indstrikningen for det elastomere filamentgarn på den bageste barre er angivet i den afslappede tilstand.

14 148539

Efter dampafslapning og derefter varmfiksering (ved 195°C) blev stk. nr. 3 overskåret én gang, medens styk. nr. 1 og 2 blev overskåret, turnhlet i damp og så overskåret igen. Stofferne blev farvet som i eksempel 1, men med et flotteforhold på 36:1. Farvetemperaturen var 105°C. De resulterende stoffer gav alle en i hovedsagen ikke kruset luv. Efter prøveudtagning blev stofferne igen behandlet i dysefarvemaskinen ved 110°C i 15 minutter med et flotteforhold på 15:1 og gav blå velourstoffer med et dejligt kruset udseende. Stk. nr. 3 havde et greb, der var en anelse mere børsteagtigt end stk. nr.

1 og 2. Egenskaberne for de krusede stoffer er opstillet i tabel 6.

Tabel 6

Maske- Ela- Modul % Belastning i g ved

Stk.stave x sto- Vægt % strækning nr. maske- mer . , 2. . i qwid--—“- rækker (%) (g/m ret_ 20 40 60 80 100 ____jSStJBiSL_____ 1 28 x 42 16 263 232 136 120 190 250 330 430 2 29 X 48 18 279 158 240 120 220 340 490 700 3 30 x 49 17,5 304 275 151 100 190 270 330 410

Eksempel 5

Dette viser brugen af polyesterfilamentgarner.

Strikkemaskinen fra eksempel 1 blev forsynet med 2320 tråde pr. barre med 44 decitex elastan (T136 Lycra) på den bageste barre, 22 decitex cirkulær ekstra mat polyestergarn med 10 filamenter (I.C.I. T6001) på den midterste barre og med 44 decitex cirkulært mat polyestergarn med 30 filamenter (I.C.I. ΤΪ5001) på den forreste barre. Strikkemaskinen blev indstillet til de indstillinger, der er vist i tabel 7.

15 148539

Tabel 7 antal antal nr. Bageste barre Midterste barre Forreste barre maske- strik-Indstrii- Indstrik Endstril· rækker kede Lægning ning Lægning ning Lægning ning (-/can) racks ___(crc)___(cm)___(cm)___ 1 1-0/1-2 40 2-3/1-0 169 L-0/7-8 378 25 300 2 1-0/1-2 40 2-3/1-0 162 L-0/6-7 329 25 170

Note: Indstrikningerne er angivet i cm/rack. Indstrikningen for det elastomere filamentgarn på den bageste barre er angivet i den afslappede tilstand.

De resulterende stoffer blev dampafslappet, derefter varm-fikseret ved 165°C i 1 m's bredde, før de blev overskåret.

I hovedsagen alle løkkerne blev overskåret. De overskårne stoffer blev dysefarvet i en maskine med blød strømning ved 105°C i 60 minutter under anvendelse af farvestoffer og hjælpemidler, som er egnede til denne polyester og ved et pH på 5,5 med et flotteforhold på 15:1. Efter reduktionsklaring ved pH 10 blev stofferne så varmefikseret ved 195°C.

De resulterende mellemblå stoffer havde et behageligt kruset udseende og et blødt klæbende greb. Stofegenskaberne er vist i tabel 8.

Tabel 8

Maske- Ela- Modul % Belastning i g ved

Stk.stave x sto— Vægt % strækning

nr. maske- mer ta/m2\ SkucP

rækker (%) {g/m } ret- 20 40 60 80 100 (-/cm)___ijHa.______ 1 25 x 42 12,7 299 235 164 180 290 370 470 560 2 26 x 45 11,7 318 252 161 130 210 320 400 480

Eksempel 6 148539 16

Dette eksempel viser virkningen af at ændre længden af garn-flotteringen på den barre, hvorpå luvløkkerne strikkes.

Strikkemaskinen og garnerne i eksempel 5 blev benyttet med de samme trådninger. Den bageste barre, der var trådet med elastan, blev indstillet til at strikke en 1-0/1-2 lægning med en indstrikning i afslappet tilstand på 40 cm/racK. Den midterste barre, som var trådet med 22 decitex polyester, blev indstillet til at strikke med en 2-3/1-0 lægning med en indstrikning på 163 cm/rack. Den forreste barrelægning blev successivt ændret, og der blev strikket 12 racks stof ved hver lægning. De benyttede indstillinger i forreste barre var:

Forreste barre-lægning Indstrikning (cm) 1-0/4-5 244 1-0/5-6 290 1-0/6-7 328 1-0/7-8 378 1-0/8-9 419 1-0/9-10 458

Det strikkede maskerækkeniveau ved de nedtræk, der var bestemt af maskinindstillingerne, var 25/cm.

Stoffet blev dampafslappet og så varmfikseret i 1 m's bredde som i eksempel 5. Højden af luvløkkerne over stofgrunden (fig. 3) blev målt, og denne er indtegnet grafisk i forhold til de nålemellemrum, der blev spændt over for hver forreste nålebarrelægning, der blev strikket (fig. 4). Højden af luvløkkerne kan ses at svare nøje til de værdier at H, som blev beregnet ud fra formlen, der tidligere er opstillet og angivet i fig. 4.

17 148539

Stoffet blev så overskåret under anvendelse af overskærings-indstillinger, som passede til de enkelte luvløkkehøjder.

For de længere luvgarnslægninger blev zoner indeholdende en lille overskåret luvhøjde bevidst fremstillet ved siden af zoner indeholdende stor luvhøjde. Stoffet blev så farvet ved et flotteforhold på 30:1 og tørret i overensstemmelse med fremgangsmåden i eksempel 5.

Stofferne havde alle et glat ukruset udseende og var alle blevet overskåret tilfredsstillende. De længste luvløkker, f.eks. 1-0/9-10 lægningen, resulterede i såvel et luvstof med en lang rig (fyldig) bomuldsagtig luv som et mindre luksuriøst luvstof med mindre luvhøjde afhængigt af den overskæringshøjde, der benyttedes. Den korteste luvløkke, 1-0/4-5 lægningen, gav et tyndt, meget kortluvet, men brugbart luvstof.

Eksempel 7

Dette eksempel illustrerer virkningen af roverskæringen af stofferne både før og efter farvning og af brugen af bomfarvning.

En 28 gauge Mayer-maskine med tre barrer med spidsnåle, model nr. K4-WPS-T-J blev fuldstændigt trådet i den bageste barre med 2320 tråde af 44 decitex elastan (T136 Lycrar) og indstillet til at strikke med en lægning på 1-0/1-2 med en indstræk-ning i afslappet tilstand på 40 cm/rack. Den midterste barre blev fuldstændig trådet med et 22 decitex monofilamentnyIon 66 garn og blev indstillet til at strikke med en lægning på 2-3/1-0 med en indstrikning på 156 cm/rack. Den forreste barre blev fuldstændig trådet med et 24 decitex rundt halvmat nylon 66 garn med 13 filamenter. Den forreste barre.laeg-ning var 1-0/7-8 og havde en indstrikning på 376 cm/rack.

Stoffet blev strikket med 25 maskerækker/cm ved det nedtræk, der var bestemt af maskinindstillingerne.

Der blev strikket 470 racks stof. Stoffet blev dampafslappet

Claims (2)

148539 og varmfikseret ved en bredde på 107 cm. Tilnærmelsesvis halvdelen af stoffet blev overskåret, og derefter blev hele stoflængden rullet på en bom og farvet i en mellemblå farve ved 105°C i 60 minutter. Stoffet blev så aftaget fra bommen og tørret på en spændramme ved 140°C. Den overskårne del af luven blev lagt ensartet ned i samme retning for at give et stof med en enkel overskåren luv. Denne del af stoffet blev så anbragt i en damptumblingsmaskine for at frembringe et blødere greb med en tiltalende ensartet luv. Den ikke overskårne farvede del af stoffet blev så overskåret for at give et stof med en enkel overskåren luv.

1. Fremgangsmåde til fremstilling på en kædestrikkemaskine, fortrinsvis med en finhed på 21-36 gauge [21-36 nåle/25,4 mm], af et kædestrikket elastomert stof med stretch i alle retninger, hvilket stof har et første elastomert garn, der er indstrikket i stoffet i strakt tilstand, og mindst ét andet ikke- v elastomert garn, kendetegnet ved, at man indstrik ker i hvert fald en del af det andet garn således i stoffet, at det er orienteret i hovedsagen i dettes tværretning og har en forlægning på mindst 1-0/4-5, med henblik på dannelse af garnflotteringer til senere dannelse af løkker, der er orienteret i stoffets tværretning, og at man derefter aftager stoffet fra strikkemaskinen og giver det mulighed for at foretage en i hovedsagen fri afslapning, hvorved sammentrækningen af det elastomere garn får stoffet til at trække sig sammen i dets tværretning, og tvinger det andet garns flotteringer ud i fritstående løkker på stoffets tekniske bagside, hvilken strækning af det elastomere garn og hvilken indstrikning af det andet garn er valgt således, at den resulterende luv-løkkehøjde bliver mere end 0,5 mm over stoffet (fig. 3). 1 Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at strækningen af det elastomere garn og indstrikningen af