DK147989B - Temperaturbegraenser - Google Patents

Description

i 147989

Opfindelsen angår en temperaturbegrænser omfattende et bimetalelement og en deraf drevet afbryder, der er anbragt ved en sokkel, hvorhos bimetalelementet er indrettet i en sammen med sokkelen forud monteret og af denne udragende og i forhold til denne varmemæssigt afskærmet del af temperaturbegrænseren.

Fra tysk patentskrift nr. 1.615.258 kendes en elektro-kogeplade, hvor temperaturbegrænseren understøttes af afdækningen og trykkes mod undersiden af kogepladelegemet. Bimetal-udvidelseselementet ligger i en udsparing af huset. I samme udsparing ligger også en snapafbryder, der via en stang og et trykstykke styres af bimetallet. Den til undersiden af opvarmningslegemet sluttede temperaturbegrænser muliggør en kobling til temperaturen af kogepladen. Afkoblingstemperaturen kan imidlertid ikke være særlig høj, eftersom afbryderen og bimetallet ligger i samme udsparing af huset, og bimetallet følgelig ville blive udsat for høje termiske påvirkninger ved høje afkoblingstemperaturer af afbryderen. Af disse årsager kobler temperaturbegrænseren allerede ved forholdsvis lave temperaturer og afkobler allerede ved en brøkdel af effekten, eksempelvis 40%. De resterende 60% af effekten kan ikke bringe kogepladen op på en så høj temperatur, at en indbygning i et fladt kogekar i et køkkenelement er mulig. Den kendte temperaturbegrænser har desuden støttepunkter til andre tilledninger end de af overophedningsafbryderen afbrudte tilledninger. Det drejer sig om faner, der er indsat i isoleringslegemet, og ved hvis fra huset af overophedningsafbryderen udragende ender på den ene side kogepladens tilledninger er tilsluttet og på den anden side de derfra bortgående ledninger er tilsluttet.

2 147989

Fra tysk offenliggørelsesskrift nr. 2.422.625 kendes desuden en temperaturbegrænser, hvis afbryderdel, som bærer snapafbryderen, ligger i den ikke-opvarmede del af midterzonen af kogepladen, og hvis stavformede temperaturføler er ført bort i ringe afstand over det ringformede varmeområde. Denne temperaturføler muliggør en særdeles god afføling af temperaturen under opvarmning. Begrænseren nødvendiggør imidlertid særlige tilledninger. Elektro-kogepladen har i almindelighed en tilslutningsdel med tilslutninger til en ydre ledningstilslutning. Sidstnævnte rager ud fra kogepladen og er anbragt i et tilslutningsblik, som er nittet fast under afdækningsblikket for kogepladen. Fra denne tilslutningsdel går ledningerne gennem en isolerende gennemføring i det af afdækningsblikket afdækkede indre rum af kogepladen. Til den i midterzonen anbragte temperaturbegrænser må der desuden være en særlig ledningsføring fra tilslutningsdelen henholdsvis fra den indre trådføring af kogepladen til midterzonen og tilbage igen. På grund af de høje temperaturer disse steder må der anvendes højtemperaturbestandige og meget dårligt ledende materialer, der ud over, at de har en forholdsvis stor styrke, også kun kan flyttes med besvær.

Det er desuden blevet foreslået på tilslutningsblikket af afbryderdelen at anbringe en hydraulisk arbejdende temperaturbegrænser, hvis følerdåse rager ind i en åbning i midten af kogefladen og afkøler kogegrydebunden. På dette sted ligger afbryderdelen uden utilladelig temperaturbelastning, og tilslutningen er forholdsvis let at foretage. En umiddelbar kobling til opvarmningen af kogepladen er der imidlertid ikke tale om.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en temperaturbegrænser af den indledningsvis nævnte art, og 3 147989 som er enkel i fremstilling og montering, og som gør det muligt at vælge så høje afkoblingstemperaturer, at der til trods for tilstrækkelig sikring af den pågældende kogeplade også afgives optimal effekt i arbejdsområdet med høj temperatur og høj effektafgivelse.

Dette formål er ifølge opfindelsen opnået ved, at sokkelen er monteret ved en afdækning uden for et af afdækningen afsluttet indre rum af en elektrisk kogeplade, og som et sidetilslutningsstykke rager radiært ud fra kogepladen til kogepladens rand eller ud over denne, og ved sin radiært udragende side bærer de elektriske tilslutningsklemmer af den elektriske kogeplade, og at der til de af de ikke af afbryderen koblede tilledninger af den elektriske kogeplade er indrettet tilslutninger, der i form af lederskinner forløber i udsparinger i sokkelen og ved ydersiden er svejset til tilslutningsklemmerne og ved indersiden af sokkelen er svejset til tæt ved afdækningen forløbende tilslutningsledninger af varmemodstanden af den elektriske kogeplade, og at den bimetallet indeholdende del af temperaturbegrænseren gennem en åbning i afdækningen er indført umiddelbart under undersiden af den opvarmede ringformede del af kogepladen. Temperaturbegrænseren danner derved en kombination af en temperaturbegrænser og et tilslutningsstykke, således at et separat tilslutningsstykke til kogepladen kan spares. Temperaturbegrænseren kan desuden monteres udefra, idet den temperaturfølsomme del (afbryderen) anbringes uden for det varme inderrum af kogepladen, medens temperaturføleren anbringes inde i det varme inderrum. Den samlede enhed kan til trods herfor monteres som én enhed.

Opfindelsen skal nærmere forklares i det følgende under henvisning til tegningen, hvor 4 147989 fig. 1 viser en elektriske kogeplade set i snit, idet den respektive temperaturbegrænser er set fra siden, fig. 2 en detalje ved den i fig. 1 viste kogeplade set i pilen II's retning, fig. 3 temperaturbegrænseren set i snit efter linien III-III i fig. 2, fig. 4 temperaturbegrænseren set i snit efter linien IV-IV i fig. 3, fig. 5 temperaturbegrænseren set i snit efter linien V-V i fig. 3, og fig. 6 det respektive bimetal-udvidelseselement set oppefra.

I fig. 1 og 2 er vist en elektrisk kogeplade 1 omfattende et af støbemateriale bestående kogepladelegeme 12 med en Øvre plan kogeflade 13 og en fordybet ikke-opvarmet midtezone 15, til hvis underside der er støbt en gevindstuds 14. Området af kogefladen, dvs. den ringformede del 19, der omgiver den ikke-opvarmede midterzone 15, opvarmes via en spiralformet varmemodstand 16, der er indlagt i spiralformede noter 20 af kogepladelegemet 12 ved dettes underside i en indlejringsmasse 17. Det ringformede varmeområde er i nedadgående retning dækket af en af præget blik bestående afdækning, der fastholdes af en i gevindstudsen 14 indskruet bolt 21.

Mellem afdækningen 18 og undersiden af kogepladen er der tilsvarende et varmt indre rum 22.

5 147989

Strømtilførslen til varmemodstanden 16 sker via L-formede stifter 23, der rager ud fra indlejringen og er svejst til tilslutningstråde 24. Tilslutningstrådene 24, hvis antal afhænger af antallet af uafhængigt af hinanden tilkoblelige varmemodstande i kogepladen (der er altid en tilslutningstråd mere end antallet af varmemodstande), føres ud gennem åbningerne til en isolationsgennemføring, der er indsat i en åbning af afdækningen 18. De tre viste tilslutningstråde (kogeplade med to varmemodstande) rager ud over isolationsgennemføringen 25 og er dér svejst til enderne 26 af tilledninger, der er udformet som flade tilslutningsskinner.

I afstand fra afdækningen 18 under denne er der anbragt en sokkel 27 af en temperaturbegrænser 28. Sokkelen 27 har en aflang firkantet form, hvis udstrækning i længderetningen forløber radiært i forhold til kogepladen. Sokkelen rager ud over randen af kogepladen og bærer på sin udadvendte side nogle elektriske tilslutningsklemmer 29 for kogepladen, i hvilke klemmer forsyningsledere 30 fra nettet eller fra en afbryder- eller reguleringsanordning vil kunne indføres.

Sokkelen 27 består af en keramisk isolationsdel 31 og af en blikplade 32, der er vendt mod afdækningen 18, og på hvilken isolationsdelen 31 er fastgjort. Blikpladen 32 har, som det fremgår af fig. 2, to til siden anbragte ankerflige 33, gennem hvilke der er ført nitter 34, som fastgør temperaturbegrænseren 28 til afdækningen 18. Som det fremgår af fig. 4 holder nitterne 34 blikpladen 32 og dermed sokkelen 27 i en afstand af nogle mm fra afdækningen 18, hvorved sokkelen 27 får tilført mindst mulig varme fra afdækningen 18.

6 147989

Temperaturbegrænseren 28 har et fra sokkeldelen opadragende afsnit, der i radiær retning har væsentlig mindre dimensioner end sokkelen 27. Afsnittet er ført gennem en åbning 36 i afdækningen 18 og ligger med oversiden 37 forholdsvis tæt under undersiden 38 af indlejringsmassen 17 i den ringformede del 19. Selvom der tilstræbes den tættest mulige varmekobling ved undersiden 38,er der ingen kontakt til indlejringen 17, til trods for at dette er muligt.

Enkelthederne af temperaturbegrænseren 28 fremgår af fig.

3-5. Det opadragende afsnit 35 består, således som det fremgår af fig. 4, af en omvendt U-formet blikramme, hvis frie ben er ført gennem blikpladen 32 og dér er nittet - se fig. 3. Til afstivning af siderandene 39 er begge benene kantet af indadtil, således at de får et U-formet tværsnit.

Mellem de rammer, der danner det udragende afsnit 35, og blikdelen 32 er indlagt en vægformet tilslutningsdel 40, der består af blik, og hvis åbning vender opad, i hvilken åbning det udadragende afsnit 35 er anbragt. Denne tilslutningsdel 40 passer tæt til den rørformede indadgående åbning 36 i afdækningen 18, således at åbningen 36 er lukket forholdsvis tæt.

I det ringformede afsnit 35 er i hovedsagen parallelt med oversiden 37 indlagt et bimetal-udvidelseselement 41, hvis ender 42 støtter, sig til oversiden af det rammeformede afsnit 35. Det har en let nedadvendt hvælvning og i midten en nedadrettet rendeformet vulst 43, der er dannet ved prægning. I dette område er der i bimetallet indrettet en gevindåbning med en justeringsskrue. Denne skrue er via en åbning 45 i siden 37 tilgængelig for justering og griber ind i en åbning i et hoved 46 af en keramisk trykstav 47, således at den afstives på denne og centrerer denne. Bimetallet er mellem siderandene 39 sikret mod sideværts 7 147989 forskydning og bliver via en fjeder 48, der støtter sig til hovedet 46 og omgiver trykstaven 47, trykket mod siden 37.

Fig. 6 viser, at bimetallet 41 udgøres af en forholdsvis bred strimmel, fra hvis ender eller smalle sider 42 i længderetningen V-formede udsnit 49 udgår, hvilke udsnits dybder andrager ca. 1/3 af bimetallets længde.

Bimetallet 41, der understøttes i begge ender 42, og som med sit midterområde virker på trykstaven 47, bevirker ved en tilstrækkelig stor bøjning, at der frembringes en stor drivkraft. Gennem opdelingen af enderne 42 i to forholdsvis smalle strimler sikres på den ene side en kipfri anbringelse og på den anden side en ophævelse af virkningen af en eventuel hvælvning i tværgående retning. Bimetallet bøjes også i tværretningen. Det er således muligt at anvende brede metalstrimler, uden at der indtræder skadelige indvirkninger som følge af bøjninger i tværgående retning. Drivkraften kan derved forøges. Vulsten 43 afstiver bimetallet i midten i tværretningen og sørger desuden for, at justeringsskruen får et tilstrækkeligt langt gevind. Justeringsskruen centrerer trykstaven 47, således at denne ved sin øvre ende ikke nødvendiggør en særlig holder.

Isoleringsdelen 31 er via skruer 50 fastgjort til blikpladen 32. Den ligger an mod denne med langsgående stykker 51, der forløber langs siderne. I den mellemliggende i afstand fra blikpladen 32 liggende del hiar isolationsdelen 31 en udsparing 32 - se fig. 3-5 - i hvilken en snapafbryder 53 er anbragt horisontalt. Snapafbryderen 53 er lagt fast mod isolationsdelen ved hjælp af en skrue 55 og er af almindelig udformning og har en afstivningsdel 54, til hvilken den ene ende af en snapfjeder 57 er fastgjort, medens en fjedertunge 56 af 8 147989 snapfjederen afstives under bøjningsforspændingen mod et af afstivningsdelen 54 dannet leje. Den ende af snapfjederen 57, der vender bort fra kogepladen, bærer en kontakt 58, der under normale omstændigheder ligger an mod sin modkontakt 59. Strømtilførslen til snapfjederen 57 sker via en blikdel 60 af godt ledende materiale, som danner en af tilledningerne og ved sin over den indre mod midtpunktet af kogepladen vendende side af sokkelen rager frem og med en lodret afbøjning af en tilslutningsfane danner den tilledning, hvortil en af tilslutningstrådene 24 er svejst.

Modkontakten 59 ligger eventuelt an mod en flad tilslutningsskinne 62, der er lagt fast mod isolationsdelen 31 ved hjælp af en skrue 63, og som ved den mod ydersiden 64 af isolationsdelen vendende ende også har en lodret afbøjning, hvilken lodrette afbøjning er anbragt i en udsparing 65 i isolationsdelen og sammen med en klemfjeder danner en af tilslutningsklemmerne 29 til en tilførselsledning 30. Klemfjederen 66 har en sløjfeformet udformning med en runding, der vendt mod ydersiden 64, og en slids 67, gennem hvilken en udragende lap af tilslutningsskinnen 62 er ført, og gennem hvilken tilslutningsledningerne 30 vil kunne indføres udefra, hvorved et af de frie ben 68 af klemfjederen 66 trykkes tilbage, hvilken klemfjeder lægger ledningen fast og med et godt kontakttryk trykker an mod tilslutningsskinnen 62.

Gennem en i hullet 69 af tilslutningsskinnen indgribende lap er klemfjederen lagt fast på tilslutningsskinnen.

Trykstaven 47 indvirker på betjeningstrykpunktet 70 af snapafbryderen 57 og er ført lodret gennem forholdsvis tæt sluttende huller i tilslutningsdelen 40 og blikpladen 32. Trykstaven, som er keramisk materiale, trykkes ved hjælp af fjederen 48 med en veldefineret spænding via justeringsskruen 44 mod bimetallet 41. Den har i den viste 9 147989 kolde tilstand en afstand fra trykpunktet 70 af snapafbryderen.

Af fig. 4 og 5 fremgår det, at der på den ene side af snapafbryderen 53 forløber en tilledning 71 i form af en lodret flad tilslutningsskinne i en slids 72 af isolationsdelen 71 gennem sokkelen, og som ved sin yderside 64 er forsynet med en stik-tilslutningsklemme 29. Den indre ende 26 er svejst med en af tilslutningstrådene 24.

På den anden side af snapafbryderen 53 forløber der ligeledes en tilledning 73 i længderetningen gennem sokkelen. Den er sammensat af en tilslutningsskinne 72, der ligeledes står på højkant i en slids 75 og bærer en tilslutningsklemme 29, en bimetalafbryder 76 og en tilslutningsskinne 77, der står på højkant på den anden side i området af sokkelens indre ende, hvilken indre ende 26 er svejst til en tilslutningstråd 24. Bimetalafbryderen er af en særlig enkel opbygning. Det er vist, at bimetallet 78 selv tjener som ledningselement. Det kan dog også være indrettet separat. I begge tilfælde retter det sig imidlertid ud, når afbryderen 76 åbner uden snapvirkning, dvs. giver "krybekontakt", eftersom afbryderen, der ligger i en udsparing 79, kun tjener som sikkerhedsafbryder, i tilfælde af at afbryderen 53 skulle svigte.

Elektro-kogepladen med temperaturbegrænseren virker på følgende måde:

Normalt er afbryderne 53 og 76 sluttet. Ved en opvarmning af kogepladen følger temperaturen af bimetalstrimmelen 41 kogepladens temperatur, hvilket er en følge af den parallelle anbringelse af bimetalstrimmelen 41 i ringe afstand fra undersiden 38 af den ringformede opvarmningsdel 19. Afsnittet 35 har på grund af sin rammeagtige opbygning 147989 ίο af blik en forholdsvis ringe varmekapacitet, således at man ikke behøver at frygte nogen tidsforsinkelse under opvarmningen. Endvidere sørger den til siden åbne ramme for en umiddelbar konvektionsvarmeveksling med det varme indre rum 22. Den forholdsvis tætte afslutning og den lille varmledftingsplade imellem afsnittet 35 og sokkelen 27 sørger ikke blot for, at bimetalstrimmelen 41 følger opvarmningstemperaturen, men forhindrer også at sokkelen 27 opvarmes stærkere eller hurtigere. Ind til det smalle udragende afsnit 35 er sokkelen fra alle sider omblæst af luft, således at dens temperatur er meget lavere end temperaturen i det indre rum 22. Ved opnåelse af den via justeringsskruen 44 indstillede afkoblingstemperatur trykker trykstaven 47 på betjeningspunktet 70 af snapafbryderen, og kontakterne 58 og 59 åbner sig. Den af afbryderen 53 koblede tilledning er fortrinsvis den fælles tilledning, således at begge varmemodstande 16 afkobles.

Også ved en følgende afkøling følger bimetalstrimmelen 41 meget hurtigt temperaturfaldet. På grund af den ringe elasticitet af bimetallet og på grund af den umiddelbare overføring af trykket på snapafbryderen, der har en koblingsvej på kun 1/100 af en mm (koblingshysteresen af temperaturbegrænseren er meget lille), indkobler temperaturbegrænseren allerede få grader under den indstillede begrænsningstemperatur påny, således at denne begrænsningstemperatur kan holdes. Dette er ikke nogen selvfølge ved temperaturbegrænsere. En mindre godt tilkoblet temperaturbegrænser har en forholdsvis stor tidsafhængighed, således at den først kan genindkobles længe efter udkoblingen. I det foreliggende tilfælde var det ikke muligt at udkoble opvarmningen, eftersom arbejdet ved kogepladen da ikke længere ville være muligt.

Ved de viste udførelsesformer kan det fastslås, at den til fuldlast indkoblede kogeplade via temperaturbegrænseren i 11 147989 stationær tilstand ville få nedbragt sin effekt på et kvarter, idet den ville frigive effekten for et kvarter, hvilket imidlertid er et så langt tidsinterval, at der ikke kan indtræde væsentlige svingninger i den forholdsvis høje begrænsningstemperatur. Derved er det på den ene side sikret, at kogepladen tilfredsstiller alle normale fordringer, især den høje effektafgivelse ved høj kogetemperatur, og på den anden side er så nøjagtigt begrænset, at en indbygning i et meget fladt kogekar (den . nødvendige minimumshøjde er kun 3 cm) er mulig, selvom dette sker i nærheden af brændbare dele. Afbryderen 76 har kun én sikkerhedsfunktion, i tilfælde af at afbryderen 53 af en eller anden grund ikke virker. Den afføler sokkeltemperaturen og kobler normalt ikke ud.

Den beskrevne temperaturbegrænser har talrige fremstillingsfordele. Det drejer sig nemlig om en del, der kan justeres og indgå i kogepladens fremstilling, og som kan monteres i ét stykke. Den har desuden flere funktioner, samtidigt med at den danner det nødvendige tilslutningsstykke. Det er således ikke nødvendigt at føre særlige tilledninger til temperaturbegrænseren, hvilket forenkler montagen væsentligt. Som følge af den lave temperatur af sokkeldelen (på grund af det ringe varmeforbrug og den ydre anbringelse) er det muligt at udforme tilslutningen som stik-klemtilslutninger, der ellers ikke ville kunne arbejde upåklageligt ved høje temperaturer. Desuden ligger afbryderne 53 og 76 i området af lav temperatur og arbejder dér meget tilforladeligt.

Også tilslutningen til kogepladens tilledninger er forbedret. I området af det indre rum 22 hersker der normalt så høje temperaturer, at ikke kun tilslutningsstifterne 23, men også tilslutningstrådene 24 må bestå af et højtemperaturbestandigt materiale, såsom chrom-nikkel. Ved de kendte anordninger føres disse 12 147989 tilslutningstråde ud til tilslutningsklemmerne. På grund af de mange bøjninger må de også bestå af et forholdsvis tyndt materiale. Dette materiale skal dog også være et modstandsmateriale, som ved de høje strømstyrker opvarmes, således at tilslutningstråden alene på grund af sin egenopvarmning antager en temperatur på mindst ca. 260°C.

Den opvarmer også tilslutningssokkelen og trækker følgelig temperaturen af kogepladen opad. Følgen er, at stiktilslutningsklemmerne udsættes for store risici som følge af høje temperaturer.

Ved udførelsesformen ifølge opfindelsen behøver tilslutningstrådene 24 kun at være forholdsvis korte, således at de kan fremstilles af et tykkere materiale. De ender imidlertid umiddelbart dér, hvor de har forladt den varme zone og bliver dér svejst til tilledningerne i form af tilslutningsskinner. Disse tilledninger ligger imidlertid i et område af forholdsvis lav temperatur, nemlig i sokkelen og kan derfor bestå af materialer, såsom jern eller nikkel, som har en næsten 10 gange så høj ledningsevne som de beskrevne højtemperaturbestandige materialer. Egenopvarmningen som følge af strømledningen er uvæsentlig. Følgelig forbliver klemtilslutningerne også i et område med forholdsvis lav temperatur og kan med henblik på forenkling anvendes som stiktilslutning. Det skal erkendes, at anbringelsen af temperaturbegrænseren på den næsten færdigt monterede kogeplade er meget enkel. Den formonterede temperaturbegrænser bliver med sit udragende afsnit 35 ført gennem åbningen 36 og fastgjort ved hjælp af nitter 34. Derpå bliver de fra isoleringsudføringen 25 udragende tilslutningstråde 24 med en svejsetang svejst til tilledningsenderne 26. Dette vil kunne ske på enkel måde, idet disse ender ligger frit. Det er dog også muligt at lægge disse ender beskyttet mod berøring i sideværts åbne kamre af sokkelen. De er da beskyttet mod berøring, idet de 13 147989 dog stadig er tilgængelige ved hjælp af passende svejsetænger. Det er imidlertid vigtigt, at tilledningerne 60, 62, 71, 73 forløber isoleret, såvel mod berøring nedefra som med hensyn til kogepladen.

Afkoblingstemperaturen kan være således indstillet, at temperaturen af en gryde på kogepladen kan holdes på 280-350*C. Dette er væsentligt højere end ved de hidtidige temperaturbegrænsere. Næsten den samme temperatur af kogepladen vil kunne holdes, hvis gryden blev fjernet.

Disse egenskaber af temperaturbegrænseren i forbindelse med temperaturbegrænserens enkle opbygning og den omstændighed, at temperaturbegrænseren også virker som tilslutningsstykke gør, at temperaturbegrænseren bliver let at indsætte i en kogeplade. Kogepladen har desuden et temperaturafhængigt reguleringsorgan, såsom en mellemliggende hydraulikføler. Kogepladen er på bedst mulig måde sikret mod overophedning ved hjælp af hydraulikføleren. Ved denne kan temperaturen kun løbe ukontrolleret højt op ved en usandsynlig utæthed i hydrauliksystemet. En anden fejl, der desværre ikke fuldstændigt kan udelukkes, er forbytninger af følerdåser ved montage eller reparation af et komfur. Da afbryderen normalt forbliver ved jord, og følerdåsen ved udbygning af kogepladen tages ud, er en sådan forveksling mulig. X dette tilfælde har automatikføleren ikke længere nogen begrænsende virkning, hvorfor der vil kunne opstå skader.

Ved anvendelse af temperaturbegrænseren ifølge opfindelsen som tilslutningsled opnås der en yderligere sikkerhed mod denne fejl. Afbryderen 76 er ikke i alle tilfælde nødvendig.

Claims (10)

147989

1. Temperaturbegrænser omfattende et bimetalelement og en deraf drevet afbryder, der er anbragt ved en sokkel, • hvorhos bimetalelementet er indrettet i en sammen med sokkelen forud monteret og af denne udragende og i forhold til denne varmemæssigt afskærmet del af temperaturbegrænseren, kendete g n e t ved, at sokkelen er monteret ved en afdækning (18) uden for et af afdækningen afsluttet indre rum (22) af en elektrisk kogeplade (11), og som et sidetilslutningsstykke rager radiært ud fra kogepladen (11) til kogepladens rand eller ud over denne og ved sin radiært udragende side bærer de elektriske tilslutningsklemmer (29) af den elektriske kogeplade (11), og at der til de af de ikke af afbryderen (53) koblede tilledninger (60, 62, 71, 73) af den elektriske kogeplade er indrettet tilslutninger, der i form af lederskinner (71) forløber i udsparinger (72) i sokkelen (27) og ved ydersiden er svejst til tilslutningsklemmerne (29) og ved indersiden af sokkelen er svejst til tæt igennem afdækningen forløbende tilslutningsledninger (24) af varmemodstanden (16) af den elektriske kogeplade, og at den bimetallet indeholdende del af temperaturbegrænseren gennem en åbning i afdækningen (18) er indført umiddelbart under undersiden af den opvarmede ringformede del (19) af kogepladen.

2. Temperaturbegrænser ifølge krav 1,kendetegnet ved, at det udragende afsnit (35) er åbent ud mod det indre rum (22) af elektrokogepladen (11).

3. Temperaturbegrænser ifølge krav 1 eller 2, kendete g- 147989 net ved, at tilledningerne (60, 62, 71, 73) består af et materiale med høj elektrisk ledningsevne.

4. Temperaturbegrænser ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at tilslutningsklemmen (29) er udformet som en stiktilslutning.

5. Temperaturbegrænser ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at bimetalelementet (41) indvirker på afbryderen (53) via en trykstav (47), der rager ind i området af sokkelen (27) .

6. Temperaturbegrænser ifølge krav 5, kendetegnet ved, at bimetalelementet (41) udgøres af en bimetalstrimmel, der i begge ender understøttes af det udragende afsnit (35), hvis midterområde indvirker på trykstaven (47).

7. Temperaturbegrænser ifølge krav 6, kendetegnet ved, at bimetalstrimmelen (41) er opslidset i enderne (42).

8. Temperaturbegrænser ifølge krav 6 eller 7, kende tegnet ved, at bimetalstrimmelen i sit midterområde har en vulst (43) og en justeringsskrue (44) til indvirkning på trykstaven (47).

9. Temperaturbegrænser ifølge krav 8, kendetegnet ved, at trykstaven (47) er centreret ved hjælp af justeringsskruen (44).

10. Temperaturbegrænser ifølge krav 5-9, kendetegnet ved, at trykstaven (47) er fjedrende forspændt i retning af bimetalstrimmelen (41).