DK147599B

DK147599B - Fremgangsmaade ved varmpresning af cellulosemateriale med isocyanat som bindemiddel

Info

Publication number: DK147599B
Application number: DK107376AA
Authority: DK
Inventors: Alan Metcalf Wooler
Original assignee: Ici Ltd
Priority date: 1975-03-12
Filing date: 1976-03-12
Publication date: 1984-10-15
Also published as: DK147599C; FR2303661B1; IE42654B1; FI760651A; SE418271B; DK107376A; FI64621B; CH619975A5; NL7602614A; AU1195776A; LU74550A1; DE2610552B2; IT1058409B; CA1087825A; NO147525C; NO147525B; FR2303661A1; ZA761527B; DE2610552A1; GB1523601A

Description

147599

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde ved fremstilling af plader eller formlegemer ved varmpresning af en masse af ligno-cellulosemateriale blandet med et organisk polyisocyanat som bindemiddel .

Plader eller formlegemer fremstilles almindeligvis ved varm presning af en masse af træspåner, træfibre eller andre lignocellulosematerialer blandet med bindemidler, især opløsninger af urinstof-formaldehyd eller fenol-formaldehydhar-pikser. Pressetemperaturer er i reglen ca. 150 til 220°C, da der ellers ikke sker tilstrækkelig klæbning indenfor en acceptabel tid, selv ved de høje tryk (20-70 kg/cm ) der normalt anvendes.

2 147599

Fra britisk patentskrift nr. 1.148.016 er det kendt at anvende emulsioner fremstillet ved blanding af et flydende isocyanat eller en isocyanatopløsning med urinstof-, melamin- og fenol-formaldehyd harpikslim. Harpikserne indeholder frie hydroxylgrupper, der er reaktionsdygtige med isocyanat, og er derfor ikke overfladeaktive midler. Sådanne bindemidler har den ulempe at være mindre vandresistente end et isocyanat anvendt som eneste bindemiddel.

Fra US-patent nr. 3.781.238 er det kendt at anvende stabile poly-uretanemulsioner, der ikke indeholder frie isocyanatgrupper, som overtræksmidler, men ikke som bindemidler til lignocellulosemateri-aler.

Fra britisk patent nr. 1.290.301 kendes stærkt blandbare blokerede isocyanatpolymere indeholdende i hovedsagen ingen frie NCO-grupper, men indeholdende karboksylgrupper i form af kvaternære ammoniumsalte eller alkalimetalsalte og OH-grupper, der giver den polymere vandopløsende egenskaber. Disse forbindelser kan anvendes som overtræksmidler og klæbemidler, men den vandige opløsning skal opvarmes for at skabe en tværbundet harpiks.

Det er kendt at anvende isocyanater i væskeform eller isocyanatop-løsninger som bindemidler til spånplader i stedet for urinstof-for= maldehyd eller fenol-formaldehydharpikser og emulsioner af isocyana= ter med disse harpikser.

Hvis der anvendes flydende isocyanat som eneste bindemiddel, resulterer den relativt høje viskositet af isocyanatet i mindre effektiv fordeling over det store rumfang træspåner, når der anvendes en sprøjtning- eller spredningsteknik. Brugen af opløsningsmidler forbedrer fordelingen men indfører miljøfarer på grund af brændbarheden af egnede opløsningsmidler og atmosfæreforurening forårsaget af fordampning af opløsningsmidlerne under den varme presning, hvorved arbejdere udsættes for giftfare.

Emulsioner af isocyanater med de sædvanlige harpikslim som b.indemid-ler mister til en vis grad, afhængig af den anvendte mængde harpikslim, de fordele med hensyn til det færdige produkts modstandsevne mod virkningerne af vand, som vindes ved anvendelse af isocyanater alene.

3 147599

Den foreliggende opfindelse “bevarer alene fordelene ved at anvende -isocyanatbindemidler alene og letter alligevel fordelingen af bindemidlet uden at medføre de farer, der ledsager et system på basis af opløsningsmidier.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at det organiske polyisocyanat påføres på lignocellulosemateriale:t i form af en olie-i-vand emulsion indeholdende 5-15 vægtdele, beregnet på 100 vægtdele af det organiske isocyanat, af et overfladeaktivt middel med formlen R0(CHoCHo0) CONHX, 2 2 n hvor R er en alkylgruppe med 1-4 carbonatomer, n er gennemsnitlig fra 5 til 120, og X er resten af et di- eller polyisocyanat og indeholder mindst én fri isocyanatgruppe, og hvori emulsionen indeholder fra 1 til 75 vægtdele organisk isocyanat pr. 100 vægtdele ialt af organisk isocyanat og vand.

lignocellulosemateriale, der kan anvendes til fremgangsmåden, indbefatter træspåner, træfibre, spåner, træuld, kork og bark, savsmuld og lignende spildprodukter fra den træbearbejdende industri og/eller fibre fra andre naturlige produkter, som er lignocelluloseprodukter, f.eks. bagasse, strå, hørrester og tørrede rør, siv og græsarter. Desuden kan der med lignocellulosematerialeme blandes uorganiske flageformede eller fibrøse materialer, f.eks. glasfiber, mika eller asbest.

Organiske polyisocyanater indbefatter diisocyanater, især aromatiske diisocyanater og isocyanater med højere funktionalitet.

Eksempler på organiske polyisocyanater, der kan anvendes til fremgangsmåden ifølge opfindelsen, er alifatiske isocyanater, såsom hexa= metylendiisocyanat, aromatiske isocyanater, såsom m- og p-fenylendi= isocyanat, tolylen-2,4- og -2,6-diisocyanat, difenylmetan-4,4'-diiso= cyanat, klorfenylen-2,4-diisocyanat, naftylen-1,5-diisoeyanat, dife= nylen-4,4'-diisocyanat, 4,4'-diisocyanat-3,3'-dimetyldifenyl, 3-me= tyldifenylmetan-4,4’-diisocyanat og difenylæterdiisocyanat, cykloali= fatiske diisocyanater, såsom cyklohexan-2,4- og -2,3-diisoeyanat, l-metylcyklohexyl-2,4- og -2,6-diisocyanat og blandinger deraf og o 4 147599

Bis-(isocyanatocyklohexyl)metan og triisocyanater, såsom 2,4,6-tri= isocyanatotoluol og 2,4,4'-triisocyanatodifenylæter.

Blandinger af isocyanater kan anvendes, f.eks. en Blanding af toly= lendiisocyanatisomere, såsom de industrielt tilgængelige Blandinger af 2,4- og 2,6-isomere, og også Blandingen af di- og højere polyiso= cyanater fremstillet ved fosgenering af kondensater af anilin og form= aldehyd. Bisse Blandinger er velkendte og indBefatter de rå fosgene-ringsprodukter indeholdende Blandinger af polyfenylpolyisocyanater med metylenBro, herunder diisocyanat, triisocyanat og højere polyiso= cyanater sammen med eventuelle fosgeneringsBiprodukter.

Foretrukne polyisoeyanater til anvendelse ifølge opfindelsen er de, hvori isocyanatet er et aromatisk diisocyanat eller polyisocyanat med højere funktionalitet, især rå Blandinger af polyfenylpolyisocy= anater med metylenBro indeholdende diisocyanater, triisocyanat og polyisoeyanater med højere funktionalitet. Polyfenylpolyisocyanater med metylenBro er velkendt og har den almene formel: -f—OHg — - |--CH2-- |

Y r V

ICO ICO n_i ICO

hvor n er 1 eller mere, og hvor det drejer sig om de rå Blandinger repræsenterer et gennemsnit på mere end 1. Be fremstilles ved fosgenering af tilsvarende Blandinger af polyaminer fremkommet ved kondensation af anilin og formaldehyd. Af Bekvemmelighedsgrunde omtales rå Blandinger af polyfenylpolyisocyanater med metylenBro indeholdende diisocyanat, triisocyanat og polyisoeyanater med højere funktionalitet i det følgende som MBI.

Særligt foretrukne organiske isocyanater, der kan anvendes ifølge opfindelsen, indBefatter forpolymere med endestillet isocyanat fremstillet ved reaktion af et overskud af et diisocyanat eller polyiso= cyanat med højere funktionalitet med en polyester med endestillet hydroxyl eller polyæter med endestillet hydroxyl og produkter fremkommet ved reaktion af et overskud af diisocyanat eller polyisocyanat med højere funktionalitet med en monomer polyol eller Blanding 5 147599 af monomere polyoler, såsom ætylenglykol, trimetylolpropan eller bu-tandiol. 4f særlig værdi på grund af deres langsommere reaktion med vand, en ønskværdig egenskab der er diskuteret i det følgende, er imidlertid forpolymere med endestillet isocyanat fremstillet ved at anvende hydrofobe polyoler, såsom ricinusolie.

En klasse forpolymere med endestillet isocyanat, der kan anvendes, er forpolymere af MDI med endestillet isocyanat.

Af særlig værdi er reaktionsprodukterne af diisocyanater og polyiso= cyanater med højere funktionalitet med de overfladeaktive midler med R0(CHoCH„0) CONHX. λ λ n

Eksempler på R indbefatter ætyl, propyl og butyl, fortrinsvis metyl.

Der må findes tilstrækkelig mange oxyætylengrupper (C^CE^O) i den overfladeaktive uretan til, at der er gennemsnitlig 5 - 120 sådanne grupper pr. molekyle.

Gruppen X er den rest, der ville blive tilbage, efter at én isocyanat= gruppe er blevet fjernet. Gruppen X kan være resten af ethvert di= isocyanat eller højere polyisocyanat, og hvis diisocyanatet f.eks. er et tolylendiisocyanat, vil resten X være

ECO

Gruppen X indeholder fortrinsvis en isocyanatgruppe.

Isocyanater, hvoraf gruppen X kan afledes, indbefatter di- og poly= isocyanaterne, der er nævnt ovenfor.

Disse overfladeaktive uretaner kan fremstilles ved reaktion af en alkohol af formlen Ε0(0Η20Ξ20) H med et isocyanat, der har mindst to isocyanatgrupper, idet der anvendes mindst én molærmængde isocyanat for hver molærmængde alkohol. Fortrinsvis anvendes et overskud af isocyanatet.

6 147599

Reaktionen kan udføres ved at sætte alkoholen til isocyanatet under omrøring indtil klarhed og lade reaktionen forløbe ved stuetemperatur. Reaktionen kan fremskyndes ved opvarmning til temperaturer op til 100°0.

Ror at få emulsionerne, der anvendes ifølge opfindelsen, kan det overfladeaktive middel af ovennævnte type fremstilles in situ i iso= cyanatet. Hvis det således ønskes at fremstille en emulsion af et isocyanat af formlen X(UCO)2> kan en ringe mængde af polyætenoxyalko-holen RCKCHgCHgO^H sættes til et stort overskud af isocyanatet X.(EO0)2 og emulgeringsmidlet dannes in situ i isocyanatet.

I de tilfælde, hvor polyisocyanatet er en forpolymer, kan dannelsen af den forpolymere og et in situ overfladeaktivt middel udføres samtidigt eller som to adskilte trin, og den forpolymere og det overfladeaktive middel kan så blandes med vand til dannelse af den emulgerede forpolymer. Emulgering lettes ved fra begyndelsen at blande den forpolymere og det overfladeaktive middel med ca. 1/4 af sin vægtmængde vand og derpå fortynde med mere vand efter behov.

Hår polyisocyanatet, der findes i emulsionen, skal være af klassen af foretrukne forpolymere, der er nævnt i det foregående, nemlig en forpolymer af MDI, kan emulsionen af den forpolymere således fremstilles ved enhver af følgende tre metoder: (1) Reaktion af MDI med den nødvendige mængde polyol til dannelse af den forpolymere efterfulgt af reaktion med en ringe mængde af poly= ætenoxyalkoholen CH^O()nH efterfulgt af emulgering ved omrøring med vand.

(2) Reaktion af MDI med den nødvendige ringe mængde af polyætenoxy= alkoholen CH^O(CH^CHgO)nH efterfulgt af reaktion med den mængde poly= . ol, som er nødvendig: til at give den forpolymere, efterfulgt af emulgering.

(5) Reaktion af MDI med de nødvendige mængder polyol og polyætenoxy= alkohol samtidig efterfulgt af emulgering i vand.

I de ovennævnte tre fremgangsmåder udføres fremstillingen af det 7 147599 overfladeaktive middel in situ i polyisocyanatet, idet det overfladeaktive middel har den almene formel R0(CH2CH20)nX, hvor X er resten af isoeyanatet, og R er en alkylgruppe med fra 1 til 4 kulstofatomer.

Foretrukne overfladeaktive midler er de, der er afledt af polyæten= oxyforbindelsen R0(CH2CH20)nH, hvor R er metyl, og n er et gennemsnit fra 10 til 25. Typiske eksempler på polyætenoxyforbindelserne er metoxypolyætylenglykoler med molekylvægt fra 300 til 1000.

Det overfladeaktive middel kan naturligvis fremstilles separat og en ringe mængde opløses i den forpolymerdannende blanding eller i den forud dannede forpolymer.

Dannelse af de forpolymere kan udføres på enhver af de kendte måder, d.v.s. ved opvarmning af komponenterne sammen eller ved at lade dem reagere ved omgivelsernes temperatur, eventuelt i nærværelse af katalysatorer.

Emulsionerne af de forpolymere fremstillet ved de ovenfor beskrevne fremgangsmåder er olie-i-vand-emulsioner.

Emulsionerne kan fremstilles på sædvanlige måder, fortrinsvis ved at blande emulgeringsmidlet med det organiske polyisoeyanat og blande denne blanding med vand. I nogle tilfælde kan det ikke-ioniske overfladeaktive middel alternativt fremstilles in situ i polyisocyanatet, og dette produkt, eventuelt fortyndet med yderligere polyisoeyanat, blandes med vand, og det hele omrøres til dannelse af den ønskede emulsion. Eor at udføre fremgangsmåden ifølge opfindelsen blandes lignocellulosematerialet med bindemidlet hensigtsmæssigt ved at sprøjte det fint med den vandige emulsion, således at der opnås god dækning. Det har vist sig, at vandige emulsioner af de organiske po-lyisocyanater har tilstrækkelig lav viskositet til at kunne sprøjtes i styrker op til 65$, medens opløsningerne af urinstof-formaldehyd og fenol-formaldehydharpiks, der normalt anvendes til fremstilling af spånplade og lignende materialer, normalt ikke er sprøjtelige i styrker over 40$. Opfindelsen giver således et middel til at arbejde med mindre vand, end det hidtil har været muligt, således at det kun er nødvendigt at uddrive mindre vand under det varme presningstrin eller den påfølgende konditionering. Alternativt behøver lignocellu- 8 147599 losematerialet ildce at tørres i det hidtil normale omfang før blanding med bindemidlet. Anvendelse af varmt vand og/eller organisk po-lyisocyanat kan lette emulgering og sprøjtning.

Det har endvidere vist sig, at det varme pressetrin ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen effektivt kan udføres ved temperaturer under 100°0 (f.eks. ved 90-95°C) i stedet for de sædvanlige 150-220°C, der anvendes med urinstof-formaldehyd og fenol-formaldehydharpikser. -Anvendelsen af disse lavere temperaturer sparer energi, nedsætter ubehagelighederne for omgivelserne og eliminerer røg. Det er også fordelagtigt, fordi det undgår den sprængende indvirkning af damptryk, der udvikles inde i plader eller støbte genstande fremstillet ved højere temperaturer, hvilket især er vigtigt ved fremstilling af laminater, der har uigennemtrængelige overfladebelægninger, forbedret konsolidering kan derfor opnås under pressetrinet, fordi det ikke længere er nødvendigt at efterlade tilstrækkelig permeabilitet til, at damp kan undvige.

De mere sædvanlige højere temperaturer kan naturligvis stadigt anvendes og kan faktisk være ønskelige under visse omstændigheder, da de giver kortere hærdetider og er tilbøjelige til at fremme forbedret frigørelse af spånpladen fra pressepladerne. Denne sidstnævnte betragtning kan være af betydning, hvor der skal fremstilles plader uden overfladebelægning.

I en foretrukken udførelsesform angiver opfindelsen derfor en fremgangsmåde til fremstilling af plader eller støbte genstande, der består i at sprøjte lignocellulosemateriale med en vandig emulsion af et organisk polyisocyanat, fortrinsvis en forpolymer med endestillet isocyanat, af en rå blanding af polyfenylpolyisocyanater med metylen= bro, hvilken vandige emulsion indeholder en stabiliserende mængde af et ikke-ionisk overfladeaktivt middel, der er fri for hydroxy-, amino-og karboxylsyregrupper, og som har 75-50 vægtdele vand sammen med 25-50 vægtdele af det organiske polyisocyanat, eventuelt tørre ved 20-4Q°C for at fjerne en del af vandet og varmpresse det sprøjtede for= træede råmateriale ved en temperatur under 200°C og især under 100°C, specielt 90-95°C, for at bevirke kohæsion.

På denne måde fås stærkt sammenbundne plader eller støbte legemer på økonomisk måde.

9 147599 I praksis vil der uundgåeligt være forsihkelsesperioder mellem stadier i fremstilling af emulsion, sprøjtning af lignocellulosematerialet og varmpresning af det sprøjtede materiale, og der opstår også forsinkelser ved korrigering af forarbejdningsfejl og ved foretagelse af driftsindstillinger. Hensigtsmæssigt er reaktionen mellem isocyana-tet og emulsionens vand tilstrækkeligt langsom til, at der kan tolereres en forhaling på f.eks. 2 timer mellem fremstilling af emulsionen og varmpresningen. Reaktionshastigheden kan gøres langsommere, således at der fås en emulsion med en acceptabel bearbejdelighedstid, ved at anvende mindre overfladeaktivt middel eller ved at anvende et mindre effektivt middel, men begge disse veje har en skadelig indflydelse på stabiliteten af bindemidlet og fordelingen af isocyanatet over lignocellulosematerialet og forårsager desuden sprøjtevanskeligheder. Det er derfor fordelagtigt at nedsætte reaktionshastigheden ved at anvende en forpolymer med endestillet isocyanat afledt af en hydrofob polyol, som allerede nævnt, og/eller ved i emulsionen at inkludere et indifferent hydrofobt fortyndingsmiddel, der også giver fordele ved at forbedre den vandskyende karakter af den fremkomne spånplade og ved at understøtte frigørelsen af spånpladen fra pressepladerne. Egnede fortyndingsmidler er fede kulbrinter, aromatiske og alifatiske samt estere, der eventuelt indeholder en halogensubstitu-ent. Som eksempler nævnes mineralolie og "slack wax" (uren paraffinvoks), didodecylftalat, tris-P-klorpropylfosfat og især klorerede pa-raffinvoksarter. Disse fortyndingsmidler, der ikke reagerer med iso= cyanatgrupper, kan tilsættes under fremstillingen af den forpolymere eller lige før emulgeringen.

Eksempel 1 320 g træspåner blev tørret til et fugtighedsindhold på 6$. De blev anbragt i en blander med åben skål, og medens de blev omvæltet blev bindemiddelvæske sprøjtet i ved hjælp af en simpel hånddrevet sprøjte, idet den tilførte mængde blev reguleret ved reference til vægttabet. Omrøring af de sprøjtede spåner blev fortsat i 1 minut, hvorefter de blev strøet jævnt over arealet på 18 x 18 cm i en støbekasse. Massen blev så sammentrykt manuelt så meget som muligt efter anbringelse af en overplade af lignende størrelse, således at der blev frembragt en løst sammentrykket måtte af spåner ca. 4,5-5 cm tyk. Måtten blev overført til metalplader behandlet med frigørelsesmiddel og anbragt i en hydraulisk presse, hvor den blev komprimeret under anvendelse af 147599 ίο et tryk på 50 kg/cm^ mellem plader ved 90-95°C i 5 minutter. En spillerumsplade på 1,4 cm "blev anvendt til at begrænse rumvægten til ca. 0,7. Efter udtagning blev pladerne konditioneret for at få vandindholdet på ca. 10$, og fysisk afprøvning blev udført på den repræsentative 15 x 15 cm centrale del af de fremkomne pladestykker.

Der blev foretaget en sammenligning mellem emulgerbar DMI og emulger-bar DMI-forpolymer af MDI 100

Oxypropyleret glycerin MW 1000 30

Me t oxyp o lyætyl englyko 1 (metoxy PEG·) MW 650 10

Hver blev emulgeret ved blanding med halvdelen af sin vægtmængde vand efterfulgt af sin egen vægtmængde vand til fremstilling af emulsioner med et indhold på 40$ fast stof.

40 g af disse emulsioner blev anvendt til sprøjtning på 320 g portioner træspåner, som ovenfor beskrevet.

Pladerne udviste begge god hærdning efter fjernelse fra pressen, og ved denne temperatur frembragtes der ingen synlig damp eller røg, og der blev ikke iagttaget nogen opkvældning ved pladernes fjernelse fra pressen.

Et lignende par prøver blev udført ved anvendelse af halve mængder af emulsionerne, således at der fremkom kun 2 1/2% faste stoffer som bindemiddel, beregnet på vægten af spånerne.

Pysiske egenskaber ved prøver beskrevet i BS 1811 del 2 var som følger:

EMDI = emulgerbar MDI

EMDIPP - emulgerbar MDI-forpolymer

Il· 147599

Dj ft ΙΟ LO O CM 00 C"— to 00

HO * CO ·> LO λ •'C" ~ LO O O

SC\| 1Λ ·* CO *· -Φ H ~ 0"Ί H ·> CO t— D- H CO H O CO CM O C- CM tO C- LTv m

H

g H O CO LO DO CM U) U) Ol

I—j ** v* rt φ" ^ ·* C— ** ·* O O

ft tO Φ O 00 - O- CM ~ LO Φ ·> CO CO

C- Η Η H O LO CM O O- CM tO ΟΊ Φ

LO

Ph -Φ Φ

ft [>- CT\ LO - CO ~ CM H O

HCO .< CO Λ 00 CO - CO P- » C- Φ o

g C— tO *>CM *« O to ·. CM Ά ·> CM tO

CO H 00 LO O H LO O Η Η Η H tO

ft

H

§ CO

ft H co LO -Φ i—1 ·> Φ O

O - CO ·> CD ~ « CO to C-— CD O

LO ·φ •'φ « Cl CO ·> Η *Φ •'O CD

CMCOHCncMOCh IOOHHHH CM

\

iH

C\J

^ ^ ^ ^ ^ 0) Φ m m HØ HQ)

ø H ØH

3 W) M W) S P 3 S cm

i>3 83 !» 83 I

-PH -PH a

d) 0) CM

<H ft Ø Ή Ή Ώ I

Cd Cti H cd cd H g rt 3 ø α) S o

0 0¾) 0) 0) W) H

ø ø cd ø ø cd Μ -P js;

HH-P Η Η -P rt Cd ft CM

0 0 ft ø 0 ft Hg I

Μ Μ o M ttO o Η p H 3 ta ta -p ta ta -p rt o p Μ Ρ Ρ Μ p p M 83 ft H _ p o o 83 o o 83 ft ø o f3

•H Jft 'py ^pq ^Pq >/ ^CQ M

S

P P P

ø ftø 0 ι> h a a

ta cd ·Η H

fH to -P -P

FM a H

\ 0 CM Φ b0 l> cm w p HH 0 η p p 83

-P O Cd Cd P

83 p i> P -P

pH 0

part Ή pH

g H 0 0 Ή 0 ίϊΟ ΡΟ i> cd h rt 0 0 0 H 0 ttfl -p 0 p rt tto rt

itO H W) 3 pH

83 0 H {>5 Η P

> 3 -P H rt P

S 3 W) H ‘rå 88

3 >3 p ø ØH

Ph E-l ft__ÉP_ PQ_W_j_ 12ε 147599

Stabiliteten af emulsionen var således, at den kunne anvendes i op til 1/2 time ved 20-22°C, og det var muligt at få en fuldt tilfredsstillende plade, selv om de frisk sprøjtede spåner blev boldt ved 20-22°C i 1 time, før de blev komprimeret til et bræt.

Ted at inkludere en katalysator i emulsionen er det muligt at fremskynde hærdningen og derved muliggøre enten en kortere tid ved 90-95°C eller at arbejde ved en lavere temperatur. Ved f.eks. at inkludere 1$ dimetylhexadeoylamin, beregnet på vægten af EMDIPP i emulsionen, blev stabiliteten reduceret, således at den måtte sprøjtes i løbet af 2 minutter, og de sprøjtede spåner måtte presses indenfor 5 minutter, men brættet blev hærdet på 3 minutter ved 95°C eller på 5 minutter ved TO°C.

Porbedring i vandresistensen kan forventes ved at inkludere supplerende vandskyende midler på lignende måde som i de systemer, der allerede anvendes sammen med de sædvanlige urinstof-formaldehyd og fe= nol-formaldehyd-bundne spånplader.

Eksempel 2

Eire emulgerbare MDI-forpolymere (l) til (4) fremstillet ved at sammenblande MDI (100 dele), metoxy PEG- MW 650 (10 dele) og følgende polyoler: oxypropyleret glycerin, OH-værdi 160 (30 dele) i (1) oxypropyleret glycerin, OH-værdi 540 (9 dele) i (2) en polyester, OH-værdi 540, afledt af adipinsyre= diætylenglykol og glycerin (9 dele) i (3) og ricinusolie, OH-værdi 160 (30 dele) i (4) blev emulgeret med vand i vægtforholdet 1:1.

ICO-indholdet af hver emulsion blev bestemt efter 2 timer ved 22°C under anvendelse af standardmetoden med at tilsætte overskud af di-n-butylamin til en 40$ vandig emulsion efterfulgt af tilbagetitrering med saltsyre. Tabet af aktivitet af hver emulsion var som følger: emulsion afledt af (1) - 55$ emulsion afledt af (2) - 30$ emulsion afledt af (3) - 24$ emulsion afledt af (4) - 17$.

13 147599

Disse resultater viser, at jo mere hydrofob polyolen anvendt til fremstilling af den forpolymere er, des større er bearbejdningstiden af emulsionen.

Tabet af aktivitet af emulsionerne afledt af 7 dele af en emulgerbar forpolymer og 12 dele vand og de tilsvarende emulsioner indeholdende en kloreret paraffinvoks som fortyndingsmiddel "Cereclor S45" (registreret varemærke) var som følger:

Eorpolymer af ricinusolie - 27,3$

Eorpolymer af ricinusolie + 4 dele "Cereclor S45" - 18,9$

Eorpolymer af hydrogeneret ricinusolie - 22,9$

Eorpolymer af hydrogeneret ricinusolie + 4 dele "Cereclor S45" - 13,7$

Eorpolymer af oxypropyleret glycerin (OH-værdi 540) - 30,4$.

Eorpolymer af oxypropyleret glycerin (OH-værdi 540) + 4 dele "Cereclor S45" - 17,2$

Eorpolymer af oxypropyleret glycerin (OH-værdi 540) + 7 dele "Cereclor S45" - 13,5$

Disse resultater viser, at ved at tilsætte en paraffinvoks til en vandig emulsion af en forpolymer forlænges emulsionens bearbejdningstid.

Eksempel 5

Der blev fremstillet en forpolymer ved at sammenblande 100 dele MDI

30 dele ricinusolie (første udpresning) OH 160. og 10 dele metoxy PEG MW 650 opvarme til 80°C natten over og derpå afkøle. To emulsioner (a) og (b) blev fremstillet ved at sammenblande: (a) 4 dele af ovenstående forpolymer af ricinusolie og 10 dele vand, og (b) 6 dele af en blanding af ovenstående forpolymer af ricinusolie (4 dele) og "Cereclor S45" (2 dele)' og 10 dele vand.

14 147599

To spånpladeprøver blev så fremstillet ved at tage 102 dele træspåner indeholdende 2f> fugtighed og sprøjte separat under omvæltning med de ovennævnte emulsioner, der var tilstrækkeligt flydende til at give god forstøvning. Hvert parti behandlede spåner blev strøet i en ramme lagt på en plade til dannelse af en kage, som efter fjernelse af formen blev dækket med en aluminiumplade, idet begge metalplader var blevet behandlet med et frigørelsesmiddel på voksbasis. Kagerne blev komprimeret i en hydraulisk presse med plader ved 175°C under anven-delse af et tryk på 135 kg/cm . En afstandsplade var monteret for at begrænse sammentrykningen til 19 mm» og mængden af behandlede spåner var valgt således, at den gav en endelig rumvægt af spånpladen på ca. 680 kg/m . Pressetiden var 4 5/4 minut, og når trykket blev fjernet, var klæbningerne af pladen, hvori der var anvendt "Cereclor S45" i bindemidlet, bedre end klæbningerne af emnet (a), der udviste nogen tendens til vedhængning især til stålpladen.

De fremstillede plader fik lov at afkøle og konditionere og blev derefter afprøvet. Resultaterne var følgende: a b

Rumvægt kg/m'i 704 713

Kvældning i vand 2 timer fo 23,0 18,0

Kvældning i vand 24 timer fo 26,0 21,6

German V20 prøve KN/m^ 703 822

German Y100 prøve KH/m^ 157 190

Eksempel 4

Et parti af samme type træspåner med 2f> fugtighed blev sprøjtet med en emulsion fremstillet af 6 dele af en blanding af forpolymer af ricinusolie som anvendt i eksempel 3 (4 dele) og "Cereclor S45" (2 dele) og 6 dele vand, og derefter blev 5 dele 20fo urenset paraffinvoksemulsion sprøjtet på, og de behandlede spåner blev så udstrøet og forarbejdet som før. Eet afkølede konditionerede bræt blev afprøvet,og resultaterne var følgende: 2

Rumvægt kg/m 690