DK146437B - Apparat til optisk konturaffoeling af langs en bane fremfoerte genstande - Google Patents

Description

(19) DANMARK (S) f„2) FREMLÆGGELSESSKRIFT od 146437 Β

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Patentansøgning nr.: 2413/76 (51) Int.CI.3: B07C 5/10 . .. . . ή,. 4β,β G 01 N 21/00 (22) Indleveringsdag: 02 ]un 1976 (41) Aim. tilgængelig: 04 dec 1976 (44) Fremlagt: 10 okt 1983 (86) International ansøgning nr.: - (30) Prioritet: 03 jun 1975 NO 751950 (71) Ansøger: TORE ‘PUNKE; 3180 Nykirke, NO.

(72) Opfinder: Samme.

(74) Fuldmægtig: Ingeniørfirmaet Budde, Schou & Co (54) Apparat til optisk konturafføllng af langs en bane fremførte genstande

Opfindelsen angår et apparat til optisk konturafføling af langs en fremføringsbane fremførte genstande, og af den i kravets indledning angivne art. Et sådant apparat kendes fra beskrivelsen til US-patentskrift nr. 3.255.357, og er i den deri omtalte udformning indrettet til ved en tværgående afsøgning q at afføle eller "læse" en kurve, der er optegnet på en gennem s* apparatet fremført gennemsigtig kurvebærer, således at kurven udgør den genstand, hvis kontur skal afføles ad optisk vej.

® Fra beskrivelsen til dansk patentansøgning 6213/72 ken- r— des et apparat til ved hjælp af optiske midler automatisk at mønstergenkende tomme flasker ved detektering af flaskernes ^ skyggebilleder, f.eks. med henblik på at afgøre, om der skal be tales pant for dem. Dette kendte apparat anvender et antal hen- 2 146437 sigtsmæssigt placerede fotodetektorer til detektering af flaskernes karakteristiske data, f.eks. højden af flaskerne. Ved indførsel af en ny type flasker på markedet monteres der eventuelt yderligere fotodetektorer, for at kunne detektere også disse flasker tilfredsstillende. Dersom en flasketype forsvinder fra markedet, må man eventuelt programmere apparatet til ikke at give pant for sådanne flasker, eller man må demontere de pågældende fotodetektorer. Ved installation af et sådant apparat vil det oftest være nødvendigt med en nøje prøvekørsel af apparatet for at sikre, at fotodetektorenheden er rigtigt justeret. I lande, hvor der kun er få pantværdige flasketyper, repræsenterer dette ikke noget særligt problem, men alligevel vil det kræves, at leverandørernes servicefolk udfører arbejdet, hvilket kræver en ganske omfattende serviceorganisation, specielt dersom flere apparater skal justeres i løbet af kort tid. Endvidere er denne procedure tidskrævende og følgelig kostbar, specielt i de lande eller distrikter, hvor nye flasketyper til stadighed kommer ind på eller forsvinder fra markedet, eller hvor der er særligt mange forskellige flasketyper.

Det er opfindelsens formål at udnytte den tværgående afsøgning, der anvendes i det indledningsvis nævnte apparat, ved mønstergenkendelse af flasker på det anvendelsesområde, som det nævnte, fra beskrivelsen til dansk patentansøgning nr. 6213/72 kendte apparat er indrettet til, så man dels undgår den forholdsvis besværlige omstilling af apparatet ved ændring af flasketyper, dels opnår et aflæsningssignal, som er velegnet til behandling i konventionelt databehandlingsudstyr med henblik på at genkende de enkelte flasker og klassificere og/eller sortere dem på den ønskede måde.

I det ovennævnte, fra US-patentskrift nr. 3.255.357 kendte apparat er det mellemrum, hvorigennem genstandene -her kurvens på hinanden følgende dele - skal fremføres, meget smalt, idet det kun behøver at svare til kurvebærerens tykkelse plus en passende frigang. På detektorsiden af fremføringsbanen er der i dette kendte apparat anbragt en række lysmodtagere i form af enderne på et antal lysledere, hvis modsatte ender er optisk forbundet med en lysdetektor, der afgiver elektriske signaler, som analyseres af dertil indrettet udstyr med henblik på at erkende genstandenes -dvs. de enkelte kurvedeles - form. På lyskildesiden af 3 146437 fremføringsbanen er der desuden anbragt et tilsvarende antal lysledere, hvis bort fra fremføringsbanen vendende ender efter tur modtager lys fra en lyskilde gennem dertil indrettede afbøjningsorganer, så. lysstrålen fra lyskilden bringes til at feje hen over lysmodtagerne i en retning på tværs af fremføringsretningen. Da afstanden mellem de lysudsendende og lys-modtagende lysledere er meget lille - svarende til det ovennævnte mellemrum - vil den kraftige spredning, som lyset underkastes ved afgangen fra den enkelte lys-udsendende lysledere, ikke medføre nogen væsentlig forringelse af apparatets opløsningsevne eller evne til præcis erkendelse af kurvens form, men dersom man ville gøre det muligt at fremføre genstande af en væsentlig tykkelse - som f.eks. flasker - gennem apparatet, skulle afstanden mellem de lys-udsendende og de lys-modtagende lysledere gøres så stor, at lysspredningen ville umuliggøre en blot nogenlunde nøjagtig afføling af genstandenes kontur.

En første foranstaltning i retning af opnåelse af det angivne formål består derfor i at udelade de på lyskildesiden anbragte lysledere, så apparatets indretning bliver som angivet i den første sætning af kravets kendetegnende del.

Denne første foranstaltning er imidlertid ikke tilstrækkelig, idet det ikke er uden betydning, hvorledes lysstrålen er udformet. Dersom man f.eks. tænker sig at anvende en mere eller mindre punktformet lyskilde og ved hjælp af en linse fokusere et billede af den på lysmodtagerne, ville man nok opnå en skarp definition ved selve lysmodtagerne, dvs. disse ville afgive et kortvarigt og veldefineret impulssignal ved lysstrålens passage. Imidlertid har det fra linsen udgående lysbundt på alle steder uden for billedplanet en ikke ubetydelig tykkelse, og dette ville medføre, at en genstand, der med en endelig hastighed fremføres gennem dette lysbundt, kun gradvis ville afskære lysbundtet, så billedet af lyskilden på lysmodtagerne successivt ville blive mindre lysstærkt for til sidst at forsvinde helt, og omvendt når genstanden føres ud af lysbundtet. En anden ulempe ved anvendelsen af et sådant fokuseret lysbundt ville være, at ved afføling af gennemsigtige, lysbrydende genstande - som f.eks. flasker af klart glas - ville forskellige dele af lysbundtet blive un- 4 146437 derkastet lysbrydning i forskellige retninger, hvad der ville medføre en påvirkning af lysmodtagerne med diffuse stråler, som kunne forstyrre eller helt ødelægge de kontursignaler, som man ønsker at frembringe.

En anden foranstaltning ifølge opfindelsen består derfor i, at apparatet yderligere indrettes som angivet i den sidste sætning af kravets kendetegnende del. En smal lysstråle vil praktisk taget momentant blive afbrudt af den fremførte genstand, eller - dersom denne er gennemsigtig og lysbrydende, f.eks. i form af en flaske af klart glas - ligeså momentant blive afbøjet, så at den ikke længere rammer den pågældende lysmodtager, og ved at fremføre flaskerne i en passende orientering, f.eks. med deres længdeakser på tværs af både fremføringsretningen og afsøgningsretningen, vil risikoen foxy at den således afbøjede lysstråle rammer en anden lysmodtager, være forsvindende lille, takket være flaskernes mere eller mindre cylindriske form. Når strålen rammer en gennemsigtig flaske omtrent på midten, vil den på grund af# at den hu forløber gennem glasvægge, der ligger nogenlunde vinkelret på dens retning, rigtig nok kunne ramme én eller flere lysmodtagere, men da det databehandlingsudstyr, der er indrettet til at analysere kontursignalerne fra lysdetektoren, på forholdsvis enkel måde kan udformes til at undertrykke signaler, der fremkommer i en vis afstand fra" skyggekonturen, er dette ikke noget alvorligt problem, og den ønskede høje opløsningsevne ved selve skyggekonturen bliver ikke på nogen måde forringet heraf.

Det vil således kunne indses, at den i den første sætning af kravets kendetegnende del angivne foranstaltning gør det muligt at forøge afstanden mellem de lys-udsendende og de lys-modtagende organer, uden at dette i sig selv medfører en sådan spredning af affølingslyset, at den nødvendige opløsning ikke kan opnås, og at den i den sidste sætning af kravets kendetegnende del angivne foranstaltning positivt gør det muligt at opnå den fornødne opløsning.

Det vil tillige kunne indses, at den til tider besværlige omstilling, som ved det fra beskrivelsen til dansk patentansøgning nr. 6213/72 kendte apparat er nødvendigt ved overgang fra én flasketype til en anden, er undgået ved apparatet 146437 5 ifølge opfindelsen. I dette sker afsøgningen som en "linievis" afsøgning i lighed med, hvad der er tilfældet med det apparat, der kendes fra US-patentskrift nr. 3.255.357, og kontursignalerne kan bringes til at fremkomme som data i serieform, dvs. som efter hinanden følgende impulser eller modulationer. Disse data kan let analyseres ved hjælp af dertil indrettede sammenligningsorganer, som sammenligner kontursignalerne med de kontursignaler, som er oplagret i databehandlingsudstyret for de forskellige flasketyper.

Yderligere er der opnået den fordel, at apparatets datalager kan indrettes til at rumme data for alle tænkeliqe flasketyper, så en omstilling kun kræves, når der fremkommer en ny type. Denne omstilling kan i givet fald foretages ved en simpel programmeringsproces.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen på hvilken fig. 1 viser en .lysdetektorenhed ifølge opfindelsen, fig. 2 skematisk de for funktionen af lysdetektorenhéden i fig. 1 nødvendige midler, fig. 3 en modifikation af udformningen ifølge fig. 2 set fra siden, fig. 4 yderligere en ændret udformning af den i fig. 2 viste udførelsesform set fra siden, fig. 5 skematisk detekteringsprincippet ifølge opfindelsen, fig. 6a og 6b det elektroniske system ifølge opfindelsen samlet i et blokdiagram, fig. 7 princippet for detektering af en væskebeholders specielle form, fig. 8 yderligere et eksempel på den i fig. 7 viste detekteringsmåde , fig. 9 afsøgningsvinkelens øvre og nedre grænse ved detektering af væskebeholdere, fig. 10 og 11 detektering af væskebeholdere med usymmetrisk form eller hvor væskebeholderen tilfældigvis har fået en usymmetrisk form, fig. 12 et blokdiagram for detekteringsanlægget, fig. 13 og 14 henholdsvis afsøgning og registrering af indsnævringer på en flaske, og de impulstog, der detekteres i forbindelse hermed, 146437 6 fig. 15 midler til returnering af ikke pantbærende flasker, og fig. 16 en udførelsesform for en forplade til apparatet ifølge opfindelsen.

Opfindelsen er i det følgende beskrevet i forbindelse med detektering, programmering og registrering af flasker.

I fig. 1 er der vist en detektorenhed bestående af en søjle 1,

Q

hvori der kan være indstøbt f.eks. 256 (256 = 2 ) optiske fibre 2, hvis ender 3 er beliggende i en søjle som vist i fig. 1. Fibrene kan være indstøbt ved hjælp af epoxy i søjlen, og fibrenes ender 3 er planslebne for at opnå tilfredsstillende lysabsorption. Ved fibrenes anden ende 4 samles samtlige fibre i et blindt, og lyset, der passerer gennem fibrene,samles ved hjælp af et lysfokuseringsorgan 5 således, at det af detektorenheden 1 opfangede lys kan registreres af en fotodetektor 6. Den.eneste aktive komponent i hele den i fig. 1 viste enhed bliver således blot den ene fotodetektor 6, hvilket også forenkler de elektriske ledningsforbindelser samt fejlsøgning i forbindelse meden eventuelt defekt fotodetektor. Det vil naturligvis være muligt at anbringe to eller flere søjler 1 samt et tilsvarende antal fotodetektorer 6, dersom dette af specielle grunde anses for ønskeligt. Endvidere vil det være muligt for hver detektorenhed 1 ligeledes at have f.eks. to fotodetektorer, idet fiberoptikken fra detektorenheden 1 samles i f.eks. to bundter, der forbindes med hver sin fotodetektor 6.

Fig. 2, 3 og 4 viser skematisk, hvorledes en flaske bevæges forbi en afsøgningsstation. Afsøgningsstationen består af en lyskilde 18 i form af en laser-sender eller en glødelampe, som ved hjælp af linser giver·en smal lysstråle med lille divergens, f.eks. 1 mm i diameter, et roterende spejl 8, der får lysstrålen 10 til at bevæge sig langs en stort set lodret, ret linie således, at lysstrålen træffer de lysfølsomme punkter i søjlen 1, hvor afstanden mellem de enkelte punkter eller fiberenderne 3 fortrinsvis er ensartet.

For hvert punkt, som lysstrålen træffer, frembringes en impuls. Disse impulssignaler omformes fra lysimpulssignaler til elektriske impulssignaler ved hjælp af fotodetektoren 6, således at udgangssignalet bliver et impulstog. På denne måde vil en lysstråleafsøgning bevirke afgivelse af lige så mange impulser som antallet af lysaffølere i søjlen 1, hvis en flaske ikke dækker for lysstrålen.

Gentagelseshastigheden for lysstrålens afsøgning sammen med transportøren 7's hastighed bestemmer den vandrette opløsning i mønstergenkendelsesbilledet, X-retningen.

7 146437

Afstanden mellem de lysfølsomme punkter i søjlen 1 bestemmer den lodrette opløsning, Y-retningen.

For at få en entydig opløsning i X-retningen ved varierende transportørhastighed, må spejlrotationen synkroniseres med båndhastigheden. Dette kan gøres på forskellige måder, som det er antydet i fig. 2-4. Spejlet 8 er lejret i lejer 9 og er ved en kobling 11 forbundet med en elektromotor 14 over en aksel 12. Båndet 7, transportøren, drives af motoren 14 over en udveksling 13. Som vist i fig. 2 og 3 kan samme motor anvendes til drift af spejlet og båndet. For at opnå god opløsning bør spejlets omdrejningshastighed være væsentligt større end omdrejningshastigheden for båndet 7's drivaksel. I fig. 3 er spejlet 8 forbundet med motoren 14 ved hjælp af en stiv aksel og koblinger 11. I fig. 4 er forbindelsen mellem spejlet 8 og elektromotoren 14 opretholdt ved elektrisk forbindelse, idet der anvendes en resolverenhed 16, 17 eller dennes tekniske ækvivalent. Flasker 15 er vist som eksempel på væskebeholdere, der skal afføles.

Spejlet 8 kan have flere spejlflader således, at den enhed, hvori disse flader indgår,i tværsnit kan danne en mangekant, f.eks. en firkant. Således vil spejlet 8, hvor der er tale om en firkant, frembringe fire lysafsøgninger pr. omdrejning af spejlenheden.

Når flasken kommer ind i detekteringsområdet, vil den forhindre lysstrålen i at træffe samtlige lysfølere. Ved at registrere de forskellige skyggepunkter efterhånden som flasken passerer detekteringsområdet, vil man på denne måde enkelt kunne danne sig et entydigt billede af genstandens kontur. Som vist skematisk i fig. 5 opnås der på søgersøjlen 1 en lysafsøgning 19 af en vis længde, medens stykket hvil blive skygge på søjlen 1 på grund af flasken 20.

For at forenkle genstandens konturdata bearbejdes disse til opnåelse af en hensigtsmæssig form.

Fortrinsvis kan de beregnede data for væskebeholderen have følgende opbygning; Højde, bredde, areal af indskreven flade, dybde af indsnævringer, karakteristiske hældningsvinkler, antallet af små fremspring eller hak. Alle data må angives med forskellige tolerancer. Maskinen kan således på forhånd programmeres med disse ønskede data om de forskellige flasker. Antallet af data og flasker, der kan indprogrammeres, er i alt væsentlig begrænset af anlæggets hukommelseskapacitet og regnehastighed. Som hjælpemiddel kan der anvendes en elektronisk mikroprocessor med tilhørende elektronik og hukommelse.

For hver ny flaske, der detekteres, vil de ovennævnte data blive beregnet. Disse sammenlignes med de fra før kendte data, og ved overensstemmelse anses flasken for at være klassificeret og vil blive registreret som pantværdig.

8 146437

Som ovenfor antydet er anlægget baseret på allerede kendte data. Disse kan indprogrammeres ved hjælp af færdige data, som f.eks.

. foreligger på bånd. Anlægget har også en indbygget mulighed for selvprogrammering, selvoplæring. Til dette formål kan mikroprocessorens programmer indeholde en egen programrutine, der tillader dette. Denne funktion kan f.eks. aktiveres ved hjælp af en nøgleafbryder. Maskinen programmeres da ved, at man gennem apparatet ifølge opfindelsen fører et repræsentativt udvalg af den flasketype, der skal mønstergenkendes som pantværdig.

Konturaflæsningen for den nye flaske foregår som tidligere beskrevet, idet de affølte data nu bliver lagret i hukommelsen som nye i stedet for at blive til genstand for sammenligning med data for tidligere kendte flasker. Der forudsættes imidlertid, at der registreres et tilstrækkeligt stort antal eksemplarer af den nye flaske,' for på denne måde at få kendskab til flaskens aktuelle tolerancer.

Pantværdien kan indprogrammeres ved en manuelt betjenelig pantprogrammeringstavle, f.eks. af typen med fingerhjulomskiftere, matrikspanel eller tastatur. Derefter sættes maskinen i detekterings-og analysetilstand. Maskinen er nu programmeret til at genkende flasken, som den skal godtage, og hvilken pantværdi denne har.

Når kunden skal have pant for sine flasker, føres disse ved hjælp af transportøren gennem maskinen forbi den optiske afsøgerenhed, detekteres og mønstergenkendes. De pantværdige flasker tillægges individuelle pantværdier, som summeres. Ved tryk på en pantkvitteringsknap vil der afgives en kvittering påført antallet af godkendte flasker og det sammenlagte tilgodehavendes beløb.

Der knytter sig flere problemer til registreringen af flasker, idet både højden og bredden af flaskerne varierer stærkt. Dette er skematisk vist i fig. 9. I denne udførelsesform er der antydet en lysafsøgningsvinkel på ca. 50°. Imidlertid er opfindelsen ikke begrænset til en sådan afsøgningsvinkel, idet denne vil være afhængig af afstanden fra det roterende spejl til søjlen 1. I forbindelse med mønstergenkendelse vil det være af interesse at beregne f.eks. den eller de minimumshældningsvinkler, der eksisterer for halsens kontur. Dette kan ske på den i fig. 7 og 8 antydede måde, hvor A betegner lysafsøgningsretningen og B betegner transportretningen. Vinklen kan f.eks. være givet ved differensen mellem en første (A) og en sidste (B) højdeværdi inden for et vist antal afsøgninger, dvs. vinkelangivelsen i fig. 7 har vinkelværdien = 3 og i fig. 8 vinkelværdien = 2. Eksemplet i fig. 7 og 8 viser antallet af afsøgninger = 6.

9 146437

Endvidere må der tages hensyn til fremspring og hak på flasken, indsnævringer og defekter. Et stort antal flasker udstyres med papiretiketter og metalkapper. Disse kan have tendens til at gå løs fra flasken eller delvis rives af. Dersom dette er tilfældet, må maskinen alligevel kunne identificere flasken, og dette kan gøres som antydet i fig. 10 og 11. Der anvendes her måling af de mindst udragende punkter af flasken, således at man ud fra de målinger, der foretages, kan danne sig et indtryk af flaskens reelle udseende, fig. 11. Med andre ord foretages her en symmetriberegning af flaskens antagne profil.

For yderligere at identificere flasken kan man måle dens vægt ved hjælp af et vægtinterval-vejeorgan. Endvidere vil det være muligt at måle farven af flasken, der f.eks. kan være farveløs, brun, grøn eller en anden farve. Med hensyn til tolerancer må der imidlertid tages hensyn til farvevariationer.

Som hensigtsmæssig dataopbygning kan der f.eks. anvendes 16 ord å 8 bits, hvor flaskens højde beskrives med 2x8 bits, bredden med 2x8 bits, flaskens areal med 2x8 bits, dybden af to indsnævringer med 2x8 bits, hvor henholdsvis mindstedimensioner bestemmes ved 8 bits og de største dimensioner bestemmes ved 8 bits, således at tolerancen kan angives på hensigtsmæssig måde, vinkler beskrives med 6x4 bits, hvor de mindste værdier angives med 3x4 bits og de største værdier med 3x4 bits, antallet af frempring og hak med 8 bits og flaskens vægt med 2x4 bits med 4 bits på henholdsvis minimums- og maksimumsvægt. Desuden kan diverse oplysninger som f.eks. farve angives med 8 bits.

Som lyskilde kan der anvendes f.eks. en halogenlampe, hvis fordel bl.a. er lang levetid, let tilgængelighed, bredt farvespektrum og ringe krav til krafttilførsel. Imidlertid kræver en sådan lampe til dels kostbart linseudstyr for at opnå en stærkt koncentreret lysstråle. Alternativt kan der anvendes en kontinuerlig laser, hvis fordel er lille stråledivergens, men hvor levetiden er begrænset, kravet til krafttilførslen er specielt, udstyret er kostbart og ikke let tilgængeligt, samtidig med at den kun udsender monokromatisk lys.

Ifølge opfindelsen vil det være muligt at anvende den nederste del af det infrarøde spektrum fra glødelamper, hvilket fjerner problemer, der er knyttet til gennemlysning af almindeligt glas.' Dette kan ske ved at synligt lys anvendes under alle mekaniske justeringer, hvorefter der indsættes et filter.

10 146437

Detekteringsanlægget skal nu nærmere beskrives under henvisning til fig. 12. Umiddelbart før lysstrålen 10 træffer den første fiberende 3 i søjlen 1, tilbagestilles tælleren 30 til stillingen 256 over tilbagestillingsindgangen 40. For hvert fiberpunkt 3, der træffes af lysstrålen, frembringes et lysblink til fototransistoren 6, hvis udgangssignal er en elektrisk impuls, der forstærkes ved hjælp af en Sdmdtfctriggerkreds 29. Hver impuls reducerer indeholdet i tælleren 30 med 1, dvs. at der foretages en nedtælling. Dette fortsætter indtil lysstrålen 10 bliver standset af en flaske. Opholdsdetektoren 31 vil nu registrere, at impulserne udebliver, og frembringer et afbrydelsessignal til centralstyreenheden 34, CPU, der øjeblikkelig aflæser indholdet i tælleren 30 ved hjælp af indgangsportkredsen 32 og dataoverføringsvejen 33. En tilsvarende procedure vil gentages for hver afsøgning, indtil flasken har passeret detekteringsområdet.

Hukommelsen i enheden 34 vil nu indeholde et komplet sæt højdemålinger langs flaskens kontur. Dette vil atter være hovedgrundlaget for beregninger af flaskens vigtigste karakteristika: 1. Maksimal højde = største indlæste værdi.

2. Maksimal bredde = antallet af afsøgninger, der træffer flasken.

3. Arealet er tilnærmelsesvis proportionalt med summen af alle indlæste værdier.

4. Vinkler måles som beskrevet under henvisning til fig. 7 og 8.

5. Dybden af indsnævringer registreres, således som det beskrives nedenfor under henvisning til fig. 13 og 14.

Dybden af indsnævringer registreres ved at tælle antallet af afsøgninger, der detekteres i indsnævringen, hvor dette i eksemplet, der er vist i fig. 13, består af 3 afsøgninger mærket med bogstaverne b, c og d. Fig. 14 angiver de målte impulstog i forbindelse med afsøgningerne a-f.

6. Fremspring registreres, når et vist antal påfølgende højdemålinger har tilnærmelsesvis samme værdi for så pludselig at ændres.

7. Hak registreres som angivet i punkt 5, men hvor højden og dybden vil være under en vis værdi.

8. Vægt registreres som antydet tidligere i beskrivelsen, idet der anvendes en trykføler med f.eks. digitaludgang, hvilken trykføler er anbragt under transportøren på i og for sig kendt måde. Vægtværdien indlæses direkte til enheden 34 fra vægtdetektoren 51 over indgangsportkredsen 39 og dataoverføringsvejen 33, fig. 6.

η 146437 9. Ved registrering af farve benyttes i og for sig kendt teknik, hvor den ene fototransistor 6 suppleres med farvedetektorer.

Efter fastlæggelse af flaskens karakteristika sammenlignes disse med forhååd kendte data i anlæggets hukommelse.

Dersom der foreligger overensstemmelse, anses flasken for klassificeret og tillægges pantværdi i forhold til en klasse. Denne pantværdi lægges til tidligere akkumulerede værdier.

Dersom der ikke findes overensstemmelse med tidligere kendte data, bliver flasken ved hjælp af stødeorganet 26 i fig. 15 fjernet fra transportøren 7 og ført til en returbane 27 og ud til en modtagerstation 28.

I fig. 16 er der vist et eksempel på en forplade for apparatet ifølge opfindelsen. Flaskerne føres ind i en åbning 25, og når samtlige flasker ér indført, trykker operatøren på en kvitteringsknap 23, hvorefter der fra trykkeværket 21 udlæses en kvittering med f.eks. angivelse af antallet af registrerede flasker og den samlede pantværdi for flaskerne. Dersom f.eks. en ikke-registrerbar flaske returneres, kan f.eks. et indikatorfelt 24 ved lyssignal angive, at flasken ikke er godtaget, samtidig med at flasken bliver returneret til modtagerstationen 28. Feltet 22 kan tjene til brugsanvisning eller andre indformationsmidler.

Elektronikenheden ifølge opfindelsen er vist på blokdiagramform i fig. 6a og 6b. Der findes to overføringsveje i elektronikenheden, dataoverføringsvejen 33 og adresseoverføringsvejen 91. I det efterfølgende er disse to overføringsveje angivet som henholdsvis dataskinne og adresseskinne.

Blokken 56 betegner detektorenheden, der er vist i fig. 1, samt forstærkeren 29. Tælleren 30's udgange er koblet over indgangsportkredsen 32 og dataskinnen 33 til centralstyreenheden 34. Tælleren 30 indeholder en overløbsindikator, der ved udslag fører et overløbssignal til CPU 34 over linien 97 og indgangsportkredsen 41.

Tælleren 30 tilbagestilles ved hjælp af et tilbagestillingssignal fra udgangsportkredsen 66 over linien 40. Som forklaret i forbindelse med fig. 12 står opholdsdetektoren 31 i direkte forbindelse med'CPU 34. Foruden at være koblet direkte til CPU 34 over linien 93 kan opholdsdetektoren også være koblet over indgangsportkredsen 41 og dataskinnen 33.

Dataskinnen 33 er forbundet med både CPU 34 og hukommelsen 93, som vist i fig. 6b. Til indlæsning af data om nye flasker, disses pantværdi m.v., data om eventuelle fejlfunktioner, data cm detekterede 12 146437 flasker samt betjening af diverse kontrolfunktioner i apparatet ifølge opfindelsen er der anvendt en række indgangsportkredse 35, 36, 37, 38, 39, 32 og 41, der selektivt kan aktiveres ved hjælp af aktiverings-signaler på de respektive adresselinier 96A, 96B, 96C, 96D, 96E, 96F og 96G/og hvilke indgangsporte alle er koblet til dataskinnen 33.

Til indgangsporten 35 kan der være koblet en detektor 42 til detektering af en flaske i modtager- eller returstationen 28, en trykknap 43 til funktionen "tryk sidste pantsum", og en trykknap 44 til igangsætning af en prøveoperation.

Indgangsportkredsene 36, 37 og 38 er i det viste eksempel forbundet med udgangene fra fingerhjulomskifterne 45 og 46, 47 og 48, 49 og 50. Omskifterne 45-50 anvendes ved programmering af pantværdien for de enkelte flasketyper. Det vil imidlertid være muligt som tidligere nævnt at anvende en anden pantprogrammeringstavle.

I det viste eksempel er indgangsportkredsen 39 forbundet med udgangen fra en vægtdetektor 51, der fortrinsvis er af trintypen med digitaludlæsning. Endvidere er indgangsporten 39 koblet til udgangene fra en trykknap 52 til udløsning af funktionen "ny flasketype", en trykknap 53 til genstart af apparatet, dersom dette af en eller anden grund ikke fungerer, en trykknap 54 til opnåelse af en kvittering fra trykkeværket 69. Trykknappen 54 og trykkeværket 69 svarer til henholdsvis trykknappen 23 og trykkeværket 21 i fig. 16. Endvidere er en afbryder for pantværdiprioritering koblet til indgangsportkredsen 39.

De funktioner der er knyttet til indgangsportkredsen 32 er beskrevet i det ovenstående.

Indgangsportkredsen 41 er i det viste eksempel forbundet med henholdsvis en bunddetektor 57 for lysstrålen 10, en fejldetektor 58 til detektering af f.eks. fejlfunktion i detektorenheden, trykkeværket m.v., en papirendedetektor 60 til detektering af manglende papir i trykkeværket 69, en motor-stop/overlast-detektor 61, en netspændingssvigt 62 og en detektor 63 til detektering af indkobling af netspænding. Detektoren 62 står fortrinsvis direkte i forbindelse med CPU 34 over afbrydelsessignallinien 93, og detektoren 63 står i direkte forbindelse med CPU over O-stillingslinien 94.

Til styring af disse udlæsningsfunktioner, indikatorer m.v. er der til dataskinnen 33 indrettet et antal udgangsportkredse 64, 65, 66 og 67, der selektivt kan aktiveres ved hjælp af aktiveringssignaler på adresselinierne henholdsvis 96H, 961, 96J og 96K.

Udgangsportkredsene 64 og 65 er koblet til trykkeværket 69, hvor data om talværdier føres over linierne 70, data om ciffer nr.

13 146437 føres over linierne 71, signal for papirfremføring føres over linien 72, og signal for aktivering af papirsaks i trykkeværket 69 føres over linien 73.

Udgangsportkredsen 66 fører tilbagestillingssignal til tælleren 30 over linien 40. Opholdsdetektoren 68, der er koblet til en af udgangene på udgangsportkredsen 66 bevirker at lampen 74 for "program OK" lyser under normal funktionstilstand. Udgangsportkredsen 66 vil også styre pantregisteret 75, der er et tælleværk, der angiver total registreret pantværdi, flaskeregisteret 76, der er et tælleværk, der angiver totalt antal registrerede flasker, en alarmklokke 77, der aktiveres ved fejlfunktion, en flaskereturmekanisme 78 som beskrevet i forbindelse med fig. 15, en transportørmotor 79 svarende til motoren 14 i fig. 2-4, og lyskilden 80 til svingning af lysstrålen imod detektorenheden, hvor lyskilden 80 svarer til lyskilden 18 i fig. 2.

Udgangene fra udgangsportkredsen 67 er ført til henholdsvis en rød lampe 81 og en grøn lampe 82 til lys i kvitteringsknappen 54, idet den grønne lampe vil lyse, så længe der føres flasker ind i apparatet, og den røde lampe vil erstatte den grønne lampe, dersom man trykker på kvitteringsknappen for at få udskrift af de ønskede data om de registrerede flasker, til en lampe 83 for indikering af, at detektorsøjlen skal rengøres eller tørres fri for støv, idet støv på en af fiberenderne kan bevirke fejlfunktion, til en lampe 84 til indikering af, at transportøren 7 skal vaskes, idet væske fra indførte flasker efter en tids forløb vil bevirke, at båndet bliver klæbrigt, til lamper 85, 86 og 87 for henholdsvis overlast, papir i trykkeværket sluppet op og lampefejl og til en lampe 88 til indikering af ikke godkendt flaske, hvilken lampe 88 kan stå i forbindelse med indikatoren 24 i fig. 16.

Indgangsportkredsene 35, 36, 37, 38, 39, 32 og 41 og udgangsportkredsene 64, 65 og 67 kan som tidligere nævnt aktiveres selektivt over adresselinierne 96A-K, hvor aktiveringssignalerne tilføres over adresseskinnen 91 til dekoderen 89 for indgangs/udgangsadresser, hvilken dekoder med hensyn til indgangs/udgangsadresser styres fra CPU 34 over indgangslinien 95 og udgangslinien 98. Ønsker om tilgang til datahukommelse kan aktiveres over linien 92 til CPU 34.