DK146333B - Apparat til forarbejdning af tryksager - Google Patents

Description

(19) DANMARK (1» fXJRBj/

(12) FREMLÆGGELSESSKRIFT (11) 146333 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Patentansøgning nr.: 0791/76 (51) Int.CI.3: B 41 F 13/68 (22) Indleveringsdag: 25 feb 1976 // B 65 H 39/065 (41) Aim. tilgængelig: 27 aug 1976 (44) Fremlagt: 12 up 1983 (86) International ansøgning nr.: - (30) Prioritet: 26 fab 1975 CH 2430/75 (71) Ansøger: *FERAG AG; 8340 Hinwil, CH.

(72) Opfinder: Walter *Reist; CH, Egon *Haensch; CH, Reinhard 'Goeasllnghoff; CH.

(74) Fuldmægtig: Ingeniørfirmaet Budde, Schou & Co (54) Apparat til forarbejdning af tryksager

Opfindelsen angår et apparat til forarbejdning af tryksager, hvor eksemplarene på et tilførselssted indføres i hver sin lomme i et roterende cellehjul, forarbejdes under opholdet i lommerne og udtages fra lommerne på et udtagningssted som er forskudt i cellehjulets akseretning i forhold til tilførselsstedet, idet Q der i hver lomme er anbragt fremføringsorganer, som er virksomme O i rummets længderetning, hvilke fremføringsorganer hver drives

O

O af et følgerelement, som drejer med cellehjulet og samvirker med

O

•f en fælles, stationært anbragt styrekurve.

Det er kendt at forarbejde tryksager eksemplarvis i et celle-hjuls inddelinger f.eks. at indstikke bilag i foldede tryksager eller at sammenbringe delproduktér -til et fuldstændigt produkt.

146333 2

Hver forarbejdning krasver ved disse kendte fremgangsmåder en bestemt forarbejdningstid, der afhænger af selve forarbejdningens art og de til forarbejdning bestemte tryksager. De maskiner, som fremstiller sådanne tryksager, har på det seneste fået en meget stor produktionskapacitet. F.eks. er en produktionshastighed på noget over 50000 eksemplarer pr. time uden videre opnåelig med en moderne rotationspresse. De kendte, med opretstående cellehjul forsynede apparater, er ikke egnede til at indgå i en produktionslinie sammen med en sådan moderne rotationspresse, idet cellehjulene, for at kunne forarbejde den samlede produktionsmængde løbende, må være så store, at de næppe vil kunne fremstilles og under alle omstændigheder ikke kunne fremstilles på rationel måde.

Det har derfor hidtil været almindeligt at stable de fra produktionsmaskinerne udstrømmende tryksager og anbringe de herved fremkomne stabler i mellemlagre for senere at føre tryksagerne frem til ét eller flere apparater med henblik på videreforarbejdning, f.eks. i form af indlægning af bilag, afskæring, falsning eller etikettering.

Fra BE-PS nr, 820.865 kendes ganske vist et apparat af den omhandlede art, hvor i hver af cellehjulets lommer virksomme fremføringsorganer dannes af en transportspalte mellem en radialt forløbende og aksialt uforskydelig, kun periodisk drevet valse og en tilhørende, mod valsen indstillelig og fra denne bortsvingelig trykrulle (se fig. 10 i patentskriftet). Det er her en ulempe, at størrelsen af den fremkaldte fremføring af tryksagerne ikke er nøjagtig fastlagt, idet kun tryksagen bevæger sig. Fremføringen afhænger af, hvor megen glidning eller slip, der er mellem valsen og den fremskubbede tryksag. Dette slip kan ændre sig fra tryksag til tryksag og vil under alle omstændigheder variere ved forskellige tykkelser af tryksagerne.

En anden ulempe ved dette kendte apparat er, at graden eller størrelsen af fremføringen ved hvert valse-trykrullepar under alle omstændigheder er begrænset til den i længderetningen af den pågældende cellelomme målte dimension af tryksagens format. Graden af fremføring kan ganske vist formindskes ved formindskelse af buelængden af en friktionssektor, men den kan ikke forøges ud over det nævnte formatmål.

3 146333

Opfindelsen har til formål at overvinde de nævnte ulemper ved det kendte apparat og at tilvejebringe et apparat af den i krav l's indledning angivne art, hvis optagekapacitet i forbindelse med forarbejdningstiden ikke påvirker dimensioneringen således, at den er bestemmende for cellehjulets diameter hhv. for antallet af inddelinger i cellehjulet.

Dette formål opnås ifølge opfindelsen ved et apparat, der er ejendommeligt ved, at fremføringsorganerne til bevægelse af tryksagerne i hver lomme i akseretningen har medbringere, som er bevægelige i et arbejdslag og et returslag langs lommen, og at styrekurven er en i sig selv lukket føringsbane, med hvilken følgerelementerne er i uafbrudt indgreb.

Fremføringsorganerne dannes af de i lommerne i længderetningen forskydelige medbringere, der bevæges sammen med tryksagerne. Disse medbringere danner som følge af deres arbejds-og returslag en art "spandekæde", dvs. at den første medbringer i hver lomme efter arbejdsslaget overgiver tryksagen til den næstfølgende, i samme lomme anbragte medbringer.

Hele den aksiale fremføringsbevægelse af tryksagerne er således under kontrol og er opdelt i nøjagtigt afmålte skridt. Længden af hvert af disse skridt er uafhængig af tryksagens format og afhænger kun af formen på den i sig selv lukkede fremføringsbane.

Under sit ophold i en af cellehjulets inddelinger beskriver hver tryksag således ligesom ved det fra det nævnte belgiske patent kendte apparat en skrue- eller spiralformet bane, der løber så mange gange rundt om cellehjulsaksen, som hviletiden i inddelingen, dvs. forarbejdningstiden, kræver. Heraf følger, at cellehjulets diameter kan gøres betydelig mindre end ved de førstnævnte apparater, til gengæld må dets aksiale udstrækning være noget større, men dette kan også nemt udføres. Medbringerne sørger desuden for, at hver tryksag i løbet af sin spiralformede bane målt fra indlægningen ved tilførselsstedet hele tiden indtager nøjagtig den for den pågældende forarbejdning rigtige stilling.

Underkravene omhandler hensigtsmæssige udførelsesformer til opnåelse af en sikker, styret bevægelse af tryksagerne gennem apparatet.

4 146333

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser i en skematisk endeafbildning et i overensstemmelse med opfindelsen udformet apparat med et cellehjul med vandret akse, fig. 2 samme set fra siden, delvis i snit og med bortskårne dele, fig. 3 en forstørret afbildning af det i fig. 2 med den stregpunkterede linie 3 antydede udsnit, fig. 4 et tværsnit gennem fig. 3, hvorhos snitplanernes aksiale stilling fra den ene inddeling til den næste fortløbende er betegnet med I-VI, og i fig. 4 er de tilsvarende afsnit betegnet ved de samme cifre, fig. 5 et detaljeret snit vinkelret på cellehjulets akse af et overkøreligt anslag, som hindrer de i aksial retning fremførte tryksager i at løbe tilbage sammen med medbringeren, fig. 6 samme set forfra i aksial retning, fig. 7 til 9 set ovenfra, vinkelret på cellehjulets akse et med medbringeren frem og tilbage bevægeligt, kulissestyret anslag, der støder under arbejdsslaget eventuelt for langt fremskudte tryksager.. tilbage ved medbringerens returslag over det i fig. 5 og 6 viste overkørelige anslag, og fig. 10 et snit efter linien 10-10 i fig. 9.

Det i fig. 1 og 2 i forenklet, samlet fremstilling viste apparat 11 har en rektangulær grundplade 12. På grundpladen 12 er der ved begge langsiderne i regelmæssige afstande monteret lejebukke 13 og 14, hvori der er lejret drivaksler 15 hhv. 16. På drivakslerne 15 og 16 er der anbragt i samme niveau liggende, drejelige bærevalser 17 hhv. 18, der ved begge ender er forsynet med sporkranse 19 og 20. På bærevalserne 17 og 18's løbeflader løber overtræksringe 21, som holder et cellehjul 22's aksialt mod hinanden stødende afsnit sammen. På grundpladen 12 er der monteret en motor 23, som via en kæde 24, et hjælpedrev 25 og en kæde 26 driver 1 det mindste den i fig. 1 til venstre viste bærevalse 18. Samtlige de på akselen 16 siddende bærevalser 18 kan imidlertid være drevne.

Den drevne bærevalse 18's løbeflade kan være fortandet og være i indgreb med en tilsvarende fortanding på den respektive støttende overtræksring 21, f.eks. i fom af en drivstangsfortanding. I fig. 1 og 2 er denne fortanding for tydeligheds skyld kun vist halvt. Cellehjulet 22, hvis opbygning skal forklares nærmere under henvisning til fig. 3 og 4, drives frem i pilen 27's retning, hvorhos drivkraften 146333 5 angriber ved cellehjulet 22's omkreds.

Den øvre del af cellehjulet 22's omkreds er i det i fig. 2 ved Z betegnede afsnit (tilførselsstedet} dækket af enden af en i pilen 28's retning løbende transportør 29. Transportøren 29 er forsynet med jævnt fordelt anbragte, styrede gribeorganer 30, der hver fastholder efter hinanden følgende kanter på en i den på transportøren 29's øvre afsnit i en skælagtig formation 31 fremført tryksag 34. Transportøren 29 er ført omkring en omstyringsvalse 32, der er omgivet af en styreskærm 33. Ved omstyringen omkring omstyringsvalsen 32 føres tryksagerne ud af den skælagtige formation 31 og deres foranløbende kanter glider langs styreskærmen 33's inderside for til sidst, som det er vist i fig. 2, at hænge ned fra det bort fra omstyringsvalsen 32 løbende transportørafsnit. 1 denne tilstand trænger tryksagerne 34 ind i cellehjulet 22's lommer 35, hvorpå gribeorganerne 30 åbnes ved hjælp af ikke viste udløseorganer, så at tyngdekraften får tryksagerne 34 til at falde ned i hver sin lomme i cellehjulet. Transportøren 29's hastighed og antallet af de på denne fastgjorte gribeorganer må naturligvis være afstemt efter cellehjulet 22's omdrejningshastighed, så at lommernes relative bevægelse i forhold til gribeorganerne sker synkront og i samme fase. Tilførselsstedet Z kan endvidere omfatte et fra den viste transportør 29 forskelligt tilførselsaggregat, f.eks. en såkaldt pålægger, der er indrettet til i takt med de forbiløbende lommer at indføre en tryksag i hver af disse. Efter indføringen i den pågældende lomme har tryksagen den i fig. 2 ved den stregpunkterede linie 34' antydede stilling.

Det i fig. 1 afbildede cellehjul 22 har fireogtyve lommer.

For at modtage en tryksagsmængde på f.eks. 35000 eksempiarer/time må cellehjulet 22 foretage i det væsentlige 25 omdrejninger/min og ved en tryksagsmængde på 80000 eksemplarer/time må det foretage i det væsentlige 56 omdrejninger/min. Sådanne omdrejningstal kan ved hjul med en diameter på omkring 1,6 m, som her, uden videre beherskes. Men tryksagernes opholdstid vil kun udgøre 2,4 hhv. 1,07 sek., hvis de blot roterer ubevægeligt rundt med cellehjulet, og en sådan opholdstid er ikke tilstrækkelig til at indlægge, forarbejde og udtage tryksagerne.

Fig. 3 og 4 viser cellehjulet 22's konstruktive opbygning. Cellehjulet 22's lommer 35 er ved siderne afgrænset af skillevægge 36, f.eks. af ombukket stålplade, hvorhos skillevæggenes ene side afgrænser én lomme og skillevæggens anden side afgrænser den ved 6 146333 siden af liggende lomme. Som det er.vist i fig. 2, forløber skillevæggene 36 i det væsentlige i cellehjulet 22’s samlede længde. Ved deres mod cellehjulets omdrejningsakse vendende smalside er skillevæggene 36 fastgjort, f.eks. ved bolte eller nitter, til ydersiden af det ene ben på en i det væsentlige C-formet profilskinne 37.

Profilskinnerne 37 forløber i det væsentlige over cellehjulet 22's samlede længde og er på ydersiden af deres anden flig med. regelmæssige afstande fastgjort, f.eks. som vist i fig. 4 ved hjælp af undersænkede skruer, på omkredsen af støttehjul 38 og 39 hhv. på støtteringe 40. Støttehjulene 38 og 39's nav 42 hhv. 43 er ved hjælp af kuglelejer 44 og 45 drejeligt lejret på en bæreaksel 46, som således kun er støttet af støttehjulene 38 og 39 samt cellehjulet 22. Bæreakselen 46 er ved hjælp af en ved sin ene ende fast-kilet udligger 47 sikret mod drejning, hvorhos udliggeren 47's frie ende er sammenstiftet med et med flere borehuller 49 forsynet hulsegment 48, hvorved bæreakselen 46 er indstillelig og fastlåselig i sin relative drejningsstilling. Bæreakselen 46's funktion skal i det følgende forklares nærmere.

Profilskinnerne 37 tjener ikke kun til forankring af skillevæggene 36, men også til føring af med ialt seks ruller forsynede vogne 51, der har en fra profilskinnerne 37 udragende, tilføjet støtteflange 52. På vognene 51 og støtteflangerne 52 er der, f.eks. ved hjælp af bolte, fastgjort de udvendige sider af flige 53 og 54 fra et i tværsnit L-formet profilstykke 55, der, som vist i fig. 2, har en længde, der er mindre end længden af profilskinnerne 37 og i det væsentlige svarer til skillevæggene 36's længde. Profil-stykkerne 55 kan således forskydes på langs ad profilskinnerne 37.

For at tilvejebringe en sikker føring er der på ydersiderne af fligene 53 fra profilskinnerne 55 med regelmæssige afstande fastgjort styrebøjler 56, der er forsynet med i profilskinnerne indgribende og til rullerne 50 svarende ruller 57 (fig. 3).

Indersiden af fligen 53 fra profilstykket 55 flugter med den ene side af den på den samme profilskinne 37 fastgjorte skillevæg 36, og ved den frie ende af fligen 54 fra profilstykket 55 er der fastgjort en med et mindre knæk forsynet ledeplade 58, der med den mod profilstykket 55 vendende side flugter med den anden side af den ved siden af liggende skillevæg 36 (fig. 4).

Profilstykket danner således i samvirke med den til dette fastgjorte ledeplade 38 de pågældende lommer 35's bund,, som er for- 7 146333 skydelig i cellehjulet 22's aksialretning.

Til denne aksiale fremdrivning er der i hver vogn 51 anbragt en radialt indadforløbende, massiv udligger 59 ved hvis indre ende, der er drejeligt lejret en rulle 60 om en i forhold til cellehjulet 22's drejningsakse radialt forløbende drivaksel. Rullen 60 ligger med et lille spillerum an mod flangerne af en i fig. 2 og 3 ved 61 betegnet føringsbane og fungerer derved som et følgeelement. Denne føringsbane 61's flanger er dannet af to parallelt med hinanden på en cylinderformet valse 63's yderste kappeflade fastsvejsede rundprofiler 64 og 65. Rumligt set danner disse rundprofiler 64 og 65 i det væsentlige en elipse, der ligger an mod den cylinderformede kappeflade 62, så at føringsbanen 61 beskriver en i sig selv lukkende kurve, der fra valsen 63's ene ende efter en enkelt omslyngning af valsen atter føres tilbage til den samme ende. Som vist i fig. 3 er valsen 63 afstøttet af skiver 66 og 67 ved begge sine ender, hvorhos disse skiver ved deres midte er drejningsfast forbundet med bæreakselen 46 ved hjælp af kiler 68 og 69.

Valsen 63 og dermed føringsbanen 61 er således fast anbragt, selv om deres relative drejningsstilling i begrænset udstrækning er indstillelig og fastlåselig ved hjælp af indstillingen og forankringen af udliggeren 47 på hulsegmentet 48. Da hver af rullerne 60 hele tiden er i indgreb med føringsbanen 61, vil disse ruller, og dermed de til disse knyttede vogne 51 med de derpå fastgjorte dele, nemlig profilstykket 55 og ledepladen 58 eller med andre ord bunden af lommerne 35, for hver omdrejning af cellehjulet føres frem og tilbage i et arbejds- og returslag med den i fig. 2 ved h betegnede længde. Den hastighed, hvormed arbejdsslaget og returslaget foregår samt dvæle-tiden ved afslutningen af disse slag (dødpunktet), afhænger af formen af den af føringsbanen 61 beskrevne rumkurve. Det er derfor muligt at fordele arbejdsslaget og/eller returslaget over et større eller mindre vinkelområde for en omdrejning af cellehjulet, og desuden forlænge eller forkorte dvæletiden ved afslutningen af disse slag inden for visse grænser. Dette er dog parametre, der blandt andet afhænger af den forarbejdning, som tryksagerne skal gennemgå under deres ophold i lommerne. I fig. 2 er føringsbanen -61 for tydeligheds skyld kun vist i sin halve udstrækning, og arbejdsslaget udføres ved at gennemløbe den synlige del oppe fra og ned. Dette behøver dog, som det skal forklares i det følgende, og som det vil fremgå af de i fig. 2 viste konturlinier 34' i sammenligning med konturlinierne 34'' og 34111 osv., ikke nødvendigvis at være tilfældet. I den viste udførelsesform er det hensigtsmæssigt, hvis 8 146333 arbejdsslaget, og dermed den aksiale forskydning af tryksagerne, i det væsentlige sker under gennemløbet af den del af lommerne 35, der befinder sig under cellehjulet 22's akse, eller omtrent i den sektor, der i fig. 1 er betegnet ved A.

En aksialforskydning af tryksagerne i lommerne alene ved hjælp af profilstykket 55 og den derpå fastgjorte ledeplade 58 er ikke tilstrækkelig nøjagtig, idet tryksagerne i løbet af cellehjulets drejning også ligger gnidningstæt an mod siderne af de aksialt bevægelige skillevægge 36. Der er derfor for hver lomme 35 tilvejebragt aksialt sammenkoblede, med profilstykket 55 og ledepladen 58 bevægelige fremførings- eller gribeorganer. I den beskrevne udførelsesform er der tilvejebragt tre medbringere i form af gribesæt 71, 72 og 73 (fig. 2), der er udformet på i og for sig kendt måde, og som drives ved hjælp af en fælles drivmekanisme 70 (fig. 3). I dét følgende vil derfor kun den for alle gribesættene fælles drivmekanisme 70 og gribesættet 71 blive beskrevet under henvisning til fig. 3 og 4.

På vognen- 51 er der neden under støtteflangen 52 fastgjort to lejeudliggere 74 og 75, i hvilke der i nærheden af støtteflangen 52 er svingeligt lejret en svingaksel 76. På svingakselen 76 er der drejeligt fastgjort en krumtaparm 77, på hvis frie ende der ved 78 er tilkoblet en længdeindstillelig koblingsstang 79, medens der ved 80 er fastgjort den ene ende af en trækfjeder 81, hvis anden ende er forankret på en fra lejeudliggeren 75 udragende tap 82. Koblingsstangen 79's nedre ende er ved 83 ledforbundet med den frie ende af en vugge 84, der er svingelig om en mellem lejeudliggernes 74 og 75's nedre ender forløbende svingtap 85. Ved vuggen 84's frie ende er der desuden anordnet en drejelig rulle 86, som samvirker med en knast 87, der er fastgjort på valsen 63's kappeflade 62 omkring det i fig. 3 til venstre viste dødpunkt for føringsbanen 61. Trækfjederen 81 sikrer således, at rullen 86 er forspændt i retning mod valsen 63, og knasten 87 vil således tvinge rullen 86 i retning bort fra trækfjederens træk, hvilket vil få svingakselen 76 til at svinge mod uret (fig. 4)

Den i fig. 3 til venstre ud over lejeudliggeren 75 forløbende, ikke synlige svingaksel 76 er ført ind i det indre af et frakobleligt friløb 88, og er dér udrejeligt koblet til en koaksial akselforlængelse 89. Friløbet 88 er af den art, der tillader en drejning af svingakselen 76 og dermed akselforlængeisen 89 i retning mod uret (fig. 4), men hindrer en drejning i retning med uret. Hvis friløbet 88 kobles fra, tillader det en drejning af de nævnte dele 76 og 89 i begge drejningsretninger. Friløbet 88 kan være en præsisionsfjeder- 9 146333 kobling af typen "Curtis-Wright", der markedsføres af firmaet "the Marquette Metal Products Co." i C1eve1and/Ohio, USA/ og hvor en skruefjeder med sin ene ende er forankret på den til sammenkobling bestemte del og med sin anden ende omslynger den til sammenkobling bestemte del. I den viste udførelsesform er den ene ende på denne fjeder 90, der kun er synlig i den i fig. 4 viste lomme 35 IV, fastgjort til en ved hjælp af en kile 91 drejningsfast på lejeudliggeren 75 fastgjort koblingsdel 92. Fjederen 90 omslynger i øvrigt gnidningstæt både akselen 76 og akselforlængelsen 89 hhv. en ikke vist kilemuffe, der sammenkobler disse dele.

Ved passende valg af viklingsretning for fjederen 90 kan delene 76 og 89 således dreje sig i den ene retning, idet fjederen 90 derved søger at gøre sine vindingers indvendige diameter større, hvorved delene 76 og 89 kan dreje i fjederen 90's indre. I delene 76 og 89's anden drejningsretning søger fjederen 90 at indsnævre vindingerne, hvorved fjederen 90 vil sidde stramt fast på delene 76 og 89 og blokere disse dele, idet fjederen 90's ene ende som nævnt er udrejeligt fastgjort på koblingsdelen 92. Fjederen 90's anden ende er derimod fastgjort i det indre af en styringsbøsning 93, der er frit drejeligt lejret på fjederen 90's udvendige omkreds. På styrebøsningen 93 er der fastgjort en aktiveringsarm 94. Hvis denne arm 94 svinger mod uret (fig. 4), vil fjederen 90"s indvendige diameter øges, hvorefter delene 76 og 89 frit kan dreje i begge drejningsretninger.

Når rullen 86 løber op på knasten 87 svinges svingakselen 76 og dermed akselforlængelsen, og de forbliver i deres nye stilling på grund af det blokerede friløb 88, så længe dette ikke er blevet frakoblet ved en drejning af styrebøsningen 93. Trækfjederen 81 kan efter gennemløbet af knasten 87 heller ikke trække delene 76 og 89 tilbage, så længe friløbet 88 er virksomt. Med denne konstruktive udformning er det opnået, at knasten 87 kan gøres meget kort og kun tjene til at svinge delene 76 og 89 i den ene retning, nemlig den hvori gribeorganerne fra medbrlngersættene 71 til '73 lukkes, som det skal forklares nærmere i det følgende, medens gribeorganernes drejning i den anden retning, dvs. den hvori gribeorganerne åbnes, under indflydelse af trækfjederen 81 først frigives ved drejning af styrebøsningen 93. Gribeorganerne lukkes og åbnes således ved hjælp af to fra hinanden skilte elementer, der på tilsvarende måde kan være adskilt og i princippet anbragt uafhængig af føringsbanen 61.

10 U6333

Den i fig. 3 til højre liggende ende af akselforlængelsen 89 er ved hjælp af en opretningsfejltilladende kobling drejefast, f.eks. som vist ved hjælp af en stift 95, koblet til den med en tværslids 96 forsynede ende af en griberaksel 97. Griberakselen 97 er drejeligt lejret i to lejer 98 og 99, der er fastgjorte på undersiden af fligene 54 fra profilstykkerne 55. I afsnittene mellem lejerne 98 og 99 er der ved hjælp af stifter eller skruer 102 og 103 fastklemt to klemringe 100 og 101 på akselen, hvori den ene ende af en griberakselen 97 med tilstrækkeligt spillerum omsluttende skruefjeder 104 hhv. 105 er fastgjort. Den anden ende af disse skruefjedre 104 og 105 er stukket ind i navdelen på en drejeligt på griberakselen 97 lejret gribebakke 106 hhv. 107, der atter er sikret mod en aksialforskydning som følge af indflydelsen fra de respektive skruefjedre 104 hhv. 105 på griberakselen 97 ved hjælp af en fjederring 108 hhv. 109. På hver af klemringene 100 og 101 er der fastgjort et som medbringerfinger tjenende anslag 110 hhv. 111, der forløber i retning af den tilhørende gribekæbe og samvirker med et på den'pågældende gribekæbes navdel udformet anlægsorgan 112 hhv. 113.

Ved at betragte den i fig. 4 viste lomme 35 V indses det, at en ved hjælp af drivmekanismen 70 frembragt drejning af griberakselen 97 imod uret vil få bakkerne 106 hhv. 107's frie ender til at nærme sig indersiden af fligen 53 fra profilstykket 55, hvorved fligen 53 fungerer som fast kontrakæbe for den bevægelige gribebakke 106 hhv. 107. ‘ Ved den anden ende er gribe-bakkérne 106 hhv. 107 fjedrende forbundet med gribeakselen 97, hvorved gribeorganerne tillige på sikker måde kan fastklemme ulige tykke tryksager, uden at det er nødvendigt at. indstille gribebakkerne efter tryksagernes" tykkelse.

Den ende af griberakselen, der rager ud fra lejet 99, er ligeledes forsynet med en slids 114 (fig. 3). Ind i denne slids 114 er der ført en stift 115, som står vinkelret på den i fig. 3 til venstre viste ende af en yderligere griberaksel 116. Griberakselen 116 er en del af gribesættet 72 (fig. 2), der i øvrigt er udformet på en til det i det foregående beskrevne gribesæt 71 svarende måde. Ved griberakselen 116's anden ende er der på tilsvarende måde tilkoblet endnu en griberaksel 117, der er en del af gribesættet 73 (fig. 2), som ligeledes svarer til gribesættet 71.

n 146333

Af det foregående fremgår det, at tryksagerne i lommerne 35 fastholdes af gribebakkerne fra et af gribesættene 71 til 73 og skydes stykket h frem under et arbejdsslag, medens loitimerne gennemløber den i fig. 1 ved A betegnede drejningssektor. Ved afslutningen·af dette arbejdsslag, dvs. omtrent der hvor drejningssektoren B efterfølger drejningssektoren A (fig. 1), løber styrebøsningen 93's aktiveringsarm 94 op på en i fig. 3 ved stregpunkterede linier antydet og på valsen 63 hhv. på skiven 67 fastgjorte kulisse 118, hvorved styrebøsningen 93 drejes og frigiver alle griberakslerne 97, 116 og 117 til drejning under indflydelse af trækfjederen 81, så at alle gribebakkerne fra gribesættene 71 og 73 kan åbnes. Kulissen 118 er antydet ved stregpunkterede linier i fig. 3, fordi den i virkeligheden er anbragt ved føringsbanen 61's til højre liggende dødpunkt, som ikke er vist i fig. 3. Efter at gribebakkerne er åbnet, indleder samtlige gribesæt 71 og 73 sammen med de tilsvarende profilstykker 55 og alle langs den pågældende lomme 35 aksialt forskydelige dele deres returslag, f.eks. i den efter drejningssektoren B følgende drejningssektor C i fig. 1, hvorpå den i fig. 3 viste udgangsstilling atter nås. Under returslaget forbliver de gennem en gennemgående åbning 119 (fig. 4, lommen 35 V) i ledepladen og i fligen 54 fra profilstykket 55 gennemstukne gribebakker 106 i deres åbne stillinger, hvori de i praksis stikker ud gennem den af profilstykket 55 og ledepladen 58 dannede rende. Først ved afslutningen af returslaget lukkes gribeorganerne atter, f.eks. under gennemløbet af den i fig. 1 viste drejningssektor D, der følger efter drejningssektoren C. Herved griber gribebakkerne 106 og 107 fra gribesættet 71 fat om den kort forinden af transportøren 29 nedkastede tryksag i den pågældende lomme 35, ligesom gribebakkerne fra gribesættet 72 griber fat om de tryksager, der under cellehjulet 22's forrige omdrejning var fastholdt af gribebakkerne 106 og 107 (konturlinien 34'" i fig. 2), og gribebakkerne fra gribesættet 73 griber fat om de tryksager, der under cellehjulet 22's forrige omdrejning var fastholdt af gribesættet 72.

Ved afslutningen af hvert arbejdsslag frigiver gribebakkerne på sættet 73 tryksagerne i den ved den stregpunkterede konturlinie 120 i fig. 2 viste stilling. I dette aksiale endeområde i lommen 35 er der i hver af skillevæggene 36 udformet en udsparing 121, gennem hvilke en kant fra den nu forarbejdede tryksag 146333 12 er frit tilgængelig. Gennem denne udsparing 121 forløber der f.eks. en i lighed med transportøren 21 med gribeorganer forsynet, ikke vist udgangstransportør, der trækker de forarbejdede eksemplarer radialt ud af lommerne 35. I den viste udførelsesform udgør udsparingen 121 apparatet 11*s bortførelsessted. Det er imidlertid muligt at tilvejebringe andre udgangstransportører, f.eks. kan disse støde aksialt til den i fig. 2 til højre viste ende af lommen 35. I så fald måtte der for hver lomme være tilvejebragt et ekstra, til gribesættet 73 stødende gribesæt og denne ende af lommen 35 måtte være åben. Tryksagerne beskriver således en spiralformet bane gennem apparatet 11.

Da forarbejdningen foregår under tryksagernes gennemløb af apparatet 11, må tryksagerne til enhver tid, under deres ophold i lommerne 35 indtage en nøje defineret stilling. Med henblik herpå er der allerede ved indgangen til hver lomme 35 (fig. 2 og 3) tilvejebragt en styreplade 122. Styrepladen 122 er fastgjort til en længdeindstillelig udligger 123, der ved hjælp af møtrikker 125 er fastgjort til en cirkelringsfor-met dækskive 124, som tildækker lommerne 35's venstre ende. Styrepladen 122 er dog kun i stand til at indstille sådanne tryksager, der er blevet ført for langt hen mod den pågældende lomme 35's tilførselssted Z. De tryksager, der ved indlægningen i lommen ikke berører styrepladen 122, anbringes således i en ubestemt stilling. For at imødegå denne ulempe er der tilvejebragt styrede anslag, der i det følgende vil blive forklaret nærmere under henvisning til fig. 3. og fig. 7 til 10. Af fig. 3 fremgår det, at der i det væsentlige i niveau med lejet 99 i fligen 53 fra profilstykket 55 er tilvejebragt en gennemgående åbning 126.

Denne åbning 126 genfindes i fig. 7 og 10. Mellem to fra fligen 53 gennem åbningen 126 og fra ledepladen 58 bortbukkede flige 127 og 128 er der fastspændt en tap 129 ved hjælp af fjederringe 130'. På denne tap er der svingeligt lejret en set fra oven i det væsentlige kileformet anslagsfinger 130. I en i anslagsfingeren 130 koaksialt med tappen 129 udformet forsænkning 131 er der anbragt en skruefjeder 132, hvis ene ende er stukket ind i fligen 127, og hvis anden ende er stukket ind i bunden af forsænkningen 131. Fjederen 132 søger at holde anslagsfingeren 130 i den i fig. 8 viste 13 146333 stilling. Anslagfingeren 130 kan således fra denne stilling svinges i begge drejningsretninger imod fjederen 132's træk. De to ved 133 og 134 betegnede sider samt det mellem disse liggende, afrundede hjørne 135 samvirker med et på indersiden af den aksialt uforskydelige C-formede profilskinne 37 fastgjorte kulisse 136. Kulissen 136's løbeflade 137 er således udformet, at anslagsfingeren 130 i løbet af returslaget (pilen R i fig. 7 til 9) for de i lommen 35 forskydelige dele, herunder også fligen 53, svinger fra en uden for lommen 35 liggende stilling (fig. 7) til en gennem lommen stikkende stilling (fig. 9 og 10). I denne stilling støder anslagsfingeren 130's side 138' for langt fremskudte tryksager tilbage, indtil de f.eks. ligger an mod styrepladen 122 ved tilførselsstedet Z. I hver lomme er der tilvejebragt tre gribesæt for apparatet 11 og derfor tillige som vist i fig. 2 tilvejebragt tre anslagsfingre for hver inddeling. Under arbejdsslaget svinges disse anslagsfingre naturligvis atter tilbage til den i fig. 7 viste stilling.

I tegningens fig. 2 er det vist, at det for hver inddeling kun er den til venstre viste anslagsfinger 130, der kan samvirke med styrepladen 122. De øvrige anslagsfingre 130 samvirker med over-kørelige anslag, der vil blive beskrevet nærmere under henvisning til fig. 5 og 6.

I fig. 6 ses i snit dele fra to ved siden af hinanden liggende profilskinner 37, det mellemliggende profilstykke 55 med dets to flige 53 og 54 samt den derpå fastgjorte ledeplade 58. På en på préfilskinnen 37's bagside fastgjort blok 138 er der ved hjælp af en gevindtap 139 svingeligt lejret en udligger 140. Udliggeren 140 stikker gennem en i ledepladen 68 udformet slids 141 og bærer ved sin frie ende en anslagsfane 142. En trækfjeder 143 er ved den ene ende ført ind i et øje 144 på udliggeren 140 og ved den anden ende fastgjort til en på profilskinnen 37 fastgjort tap 145. Trækfjederen 143 søger at holde udliggeren 140 og dermed anslagsfanen 142 i den udsvingede, dvs. i den i inddelingen 35 spærrende stilling. Afstanden mellem anslagsfanen 142 og styrepladen 122 foran i den pågældende inddeling svarer til slaglængden h eller et multiplum af denne. Med denne udførelsesform er det af udliggeren 140 og anslagsfanen 142 dannede anslag overkøreligt, så at de i arbejds- 14 146333 slaget (pilen 146 i fig. 5) fremførte tryksager er i stand til at svinge udliggeren 140 mod trækfjederen 143's træk og således danne et frit gennemløb gennem lommen. Dette er antydet ved de stregpunkterede linier i fig. 5. Så snart tryksagerne har passeret udliggeren 140 og anslagsfanen 142, svinger dette anslag tilbage i lommen. I løbet af returslaget er det derefter anslagsfingeren 130, der støder tryksagerne ;; tilbage på anslagsfanen 140's anslagsflade. I fig. 6 er det vist, at udliggeren 140 med anslagsfanen 142 er anbragt i en sådan højde, at gribebakkerne 106 uhindret kan føres ind under anslagsfanen 142.

Disse foranstaltninger er tilstrækkelige til at sikre, at hver tryksag 34 under gennemløbet af apparatet 11 til enhver tid indtager en fast indstillet stilling i den pågældende lomme 35. Dette er den nødvendige forudsætning for en god forarbejdning. De til forarbejdningen nødvendige aggregater kan f.eks. være anbragt aksialt uforskydelige på skillevæggene 36. Hver lomme 35 kan således betragtes som en selvstændig forarbejdningsbane, hvori tryksagen fremføres trinvis for ved afslutningen af hvert trin at undergå en forarbejdningsoperation. Det i det foregående beskrevne apparat 11 kan benyttes ved en lang række forskellige forarbejdninger, der ikke vil blive beskrevet nærmere. -Den art forarbejdningsaggregater, der anvendes i ret-liniede forarbejdningsbaner, er også anvendelige ved apparatet 11 ifølge opfindelsen.

Claims (23)

1. Apparat til forarbejdning af tryksager, hvor eksemplarene på et tilførselssted (Z) indføres i hver sin lomme (35) i et roterende cellehjul (22), forarbejdes under opholdet i lommerne (35) og udtages fra lommerne på et udtagningssted (E) som er forskudt i cellehjulets akseretning i forhold til tilførselsstedet (Z), idet der i hver lomme (35) er anbragt fremføringsorganer, som er virksomme i rummets længderetning, hvilke fremføringsorganer hver drives af et følgerelement (60), som drejer med cellehjulet (22) og samvirker med en fælles, stationært anbragt styrekurve (61), kendetegnet ved, at fremføringsorganerne til bevægelse af tryksagerne i hver lomme (35) i akseretningen har medbringere (71,72,73), som er bevægelige i et arbejdsslag og et returslag langs lommen (35) , og at styrekurven er en i sig selv lukket føringsbane (61), med hvilken følgerelementerne (60) er i uafbrudt indgreb.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at føringsbanen (61) er anbragt på en cylinderflade (62), som er koaksial med cellehjulets (22) omdrejningsakse.

3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at cylinderfladen er en ydre kappeflade (62) for en valse (63), som er anbragt i det indre af cellehjulet (22).

4. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at føringsbanen (61) omslynger cylinderfladen én gang.

5. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den af føringsbanen (60) fremkaldte slaglængde af følgeelementerne (60) udgør 1/n af afstanden mellem tilførselsstedet (Z) og udtagningsstedet (E), idet n er et helt tal.

6. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at valsen (63) er anbragt i området ved den ene af cellehjulets (22) endeflader.

7. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at valsen (63) er fastgjort på en bæreaksel (46), hvis ender er lejret ved hjælp af nav (42, 43), der er fastgjort koaksialt i det indre af cellehjulet (22). 16 146333

8. Apparat ifølge krav 7,kendetegnet ved, at valsen (63) er indstillelig og fikserbar i sin drejningsstilling til indstilling af begyndelsen af arbejds- og returslagene for hver medbringer (71, 72, 73), med hensyn til den momentane stilling af den pågældende lomme (35) i dennes omløbsbane.

9. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, åt der for hver medbringer (71, 72, 73) i hver lomme er anbragt et eneste følgeelement (60), som på diametralt modstående steder samvirker med flanger (64, 65) på føringsbanen (61).

10. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at medbringerne udgøres af et antal gribesæt (71, 72, 73), idet der findes organer (77-87; 88, 94, 118) til lukning af gribesættene (71, 72, 73) før arbejdsslagets begyndelse og til åbning af gribesættene før returslaget begyndes.

11. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i lommerne (35) er anbragt et anslag (142), som kan passeres i retning (146) af arbejdsslaget for at forhindre, at tryksagerne foretager bagudgående bevægelse i lommerne (35) under returslaget.

12. Apparat ifølge krav 10, kendetegnet ved, at hvert gribesæt (71, 72, 73) har bakker (106, 107), som er bevægelige mod en fast bakke (53).

13. Apparat ifølge krav 12, kendetegnet ved, at den faste bakke (53) er fælles for alle gribesæt (71, 72, 73. i en lomme.

14. Apparat ifølge krav 13, kendetegnet ved, at den fælles bakke udgøres af et ben (53) af en U-formet kanal (55, 58), hvilken kanal endvidere danner bund (54) i lommen (35) og er lejret forskydeligt langs lommen (35).

15. Apparat ifølge krav 14, kendetegnet ved, at der på ydersiden af den U-formede kanal (55, 58) og med indbyrdes afstand langs denne er monteret drejelige ruller (50), som er i indgreb med en føringsskinne (37)., som forløber parallelt med cellehjulets akse (22). 17 148333

15 146333 Patentkrav.

16. Apparat ifølge krav 14, kendetegnet ved, at der på den side af den U-formede kanal (55, 58), som vender bort fra kanalens åbne side, er drejeligt lejret en med kanalen aksialt bevægelig gribeaksel (97, 116, 117), med hvilken de bevægelige bakker (106, 107) er sammenkoblet, idet hver af bakkerne under sin lukkebevægelse griber ind i en åbning 119, der er dannet i det andet ben (58) af den ϋ-formede kanal (55, 58).

17. Apparat ifølge krav 16, kendetegnet ved, at de bevægelige bakker (106, 107) er drejeligt lejrede på gribeakselen (97, 116, 117) og ved hjælp af en fjeder (104, 105. er forspændt i retning af lukkebevægelsen mod et anslag (110, 111)/ som er anbragt udrejeligt på griberakselen (97, 116, 117).

18. Apparat ifølge krav 16, kendetegnet ved, at griberakselen er inddelt i enkelte afsnit (97, 116, 117), som er koaksialt og udrejeligt forbundet indbyrdes.

19. Apparat ifølge krav 9 og 14, kendetegnet ved, at der til den U-formede kanal (55, 58) er fastgjort en bom (59), som på sin frie ende bærer det med føringsbanen (61) samvirkende følgeelement (60) for den pågældende lomme (35).

20. Apparat ifølge krav 16, kendetegnet ved, at gribeakselen (97, 116, 117) i det mindste i én omdrejningsretning er drejelig ved hjælp af drejeled (77, 79, 84, 86), der er forspændt ved hjælp af en fjeder (81).

21. Apparat ifølge krav 20, kendetegnet ved, at drivleddene (77, 79, 84, 86) har et følgeelement (86), som samvirker med en stationær kulisse (87).

22. Apparat ifølge krav 3 og 21, kendetegnet ved, at kulissen (87) er fastgjort til valsens (63) overflade (62) .

23. Apparat ifølge krav 20, kendetegnet ved, at drivleddene (77, 79, 84, 86) over et udløseligt friløb (88) er koblet til gribeakselen (97, 116, 117), hvilket friløb (88) i spærret tilstand sikrer gribeakselen (97, 116, 117. mod drejning mod de bevægelige bakkers (106, 107) lukkeretning .