DK145696B - Fremgangsmaade til fremstilling af 2-arylamino-2-imidazolin-derivater - Google Patents

Description

145696 i

Den foreliggende opfindelse angår en særlig fremgangsmåde til fremstilling af 2-arylamino-2-imidazolinderivater.

Fra de østrigske patenter nr. 248 428, nr. 250 344 og nr.

250 345 er det kendt, at 2-arylamino-2-imidazolinderivater, 5 især forbindelsen 2-(2',é1-dichlorphenylamino)-2-imidazo- lin, har en udpræget hypotensiv virkning tillige med en sedativ virkning.

Fra belgisk patent nr. 741 947 kendes endvidere N-aroyl-derivater af de nævnte 2-arylamino-2-imidazolinderivater, 10 f.eks. 2-[N-benzoyl-(2',6'-dichlorphenyl)-amino]-2-imida-zolin, som ligeledes har denne hypotensive og samtidig sedative virkning.

Disse N-aroylderivater opnås ved aroylering af de frie ‘ 2-arylamino-2-imidazoliner med de tilsvarende syrechlori-15 der af aromatiske carboxylsyrer, hvorved syreresten udskiftes med det ved anilinnitrogenet bundne hydrogenatom.

Det har nu vist sig, at der ved aroyleringen af de nævnte 2-arylamino-imidazoliner ved hjælp af visse aktive amider af aromatiske carboxylsyrer i særdeles godt udbytte og med 20 fremragende renhed dannes aroylderivater med interessante farmakologiske egenskaber. Disse aroylderivater bærer ikke syreresten ved anilinnitrogenatomet, men ved imidazo-linnitrogenatomet. At disse forbindelser er forskellige fra de i belgisk patent nr. 741 947 beskrevne, kan bevises 25 ved forskellige fysiske undersøgelser, blandt andet ved blandingssmeltepunkt og NMR.

Opfindelsen angår herefter en fremgangsmåde til fremstilling af 2-arylamino-2-imidazolin-derivater med den almene formel: 145696 2 2 β1 N—(la)

CO

u

R

eller R2 ' C, /7 N (lb) R3''-' N-

CO

»4

R

T ? 3 .

hvori R , R og R , som kan være ens eller forskellige, betyder hydrogen, halogen, fortrinsvis chlor eller brom, en alkylgruppe med op..til 4 carbonatomer, en alkoxygruppe-med op til 4 carbonatomer eller en: nitrogruppe, idet miridst , 12 3 5 én af grupperne R , R og R er. forskellig fra hydrogen, 4 og R betyder .en phenylgruppe, som eventuelt er substitueret med en alkylgruppe med 1 eller 2 C-atomer. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at man omsætter en 2-arylamino-2-imidazolinderivat med den almene for-10 mel: R1

H

med et aktivt amid med den almene formel R4-C-X (III)

II

0 3 145896 hvori X betyder en 5-leddet heterocyclisk ring med 2 eller 3 nitrogenatomer i molekylet, af hvilke nitrogenatomer mindst det ene bærer et hydrqgenatom, hvorhos denne 5-leddede hetero-cycliske ring eventuelt kan være kondenseret med benzen, 5 eller hvori X betyder en gruppe med formlen R1 (IW)

H

hvori R^, R^, R^ og R^ er defineret som i formel I, idet omsætningen foregår ved normal eller forhøjet temperatur.

forbindelserne med formlen (la) eller (Ib) er kendt fra dansk patentansøgning nr. 941/75.

10 Som "aktive amider" forstås i første række sådanne forbindelser, som ifølge H.A. Staab og W. Rohr's afhandling "Syn-thesen mit heterocyclischen Amiden", jfr. W. Foerst, Neue-re Methoden der pråparativen organischen Chemie, Bind V, side 53, betegnes som "Azolider". I nærværende beskrivelse Λ 15 forstås herved især azoliderne af syrer med formlen R COOtl, som er analoge med eddikesyreazoliderne i nævnte afhandling i tabel I, side 55. Eksempelvis kan nævnes 1,2,3-triazoli-der, 1,2,4-triazolider såvel som de fra benzotriazol og benzimidazol afledte azolider. Særlig fordelagtig er an- Λ 20 vendeisen af imidazolider af syrerne med formlen R C00H.

derudover kan også det aktive amid af forbindelsen med formlen II, som holder syreresten bundet til anilinnitrogenet, anvendes til acylering. At acyleringen ved hjælp af azolider forløber forskelligt fra acyleringen ved hjælp af sy-25 rechlorider er meget overraskende, da ifølge den nævnte afhandling reaktionsevnen hos disse azolider og de ved hjælp af syrehalogenider og -hydrider fremstillede azolider skulle være den samme.

Omsætningen af forbindelserne med formel II med de aktive 145696 4 amider ifølge formel III kan ske ifølge velkendte metoder, fordelagtigt går man sådan frem, at man til en opløsning af det aktive amid med formel III sætter en opløsning af 2-arylamino-2-imidazolinen med formel II, som skal acyle-5 res. Omsætningen kan ske ved henstand i stuetemperatur, men man kan også.varme blandingen, fordelagtigt indtil maksimalt det anvendte opløsningsmiddels kogepunkt. Som opløsningsmidler kan eksempelvis nævnes toluen, benzen, xylen, chloroform, dimethylformamid, dioxan og tetrahy-!0 drofuran. Det aktive amid med formel III anvendes i mindst en ækvimolær mængde beregnet på forbindelsen med formel II. Med fordel anvendes et overskud på 10 - 20?ό. Reaktionstiden vælges alt efter det aktive amids reaktionsevne og reaktionstemperaturen og den udgør som regel flere timer.

15 Når man som aktivt amid med formlen III anvender det amid, 4 hvori R betyder gruppen med formel IV, og nar i denne gruppe med formel IV og i forbindelse med formlen II substituen-12 3 terne R , R og R er identiske, er det ikke nødvendigt at benytte forbindelsen med formlen II i ækvimolær mængde el-20 ler et kun ringe underskud. I.dette tilfælde vil det være tilstrækkeligt med et væsentligt underskud, fordelagtigt mindre end en halv og helt ned til en tiendedel ækvivalent af det aktive amid med formlen III, idet man i løbet af acyleringen løbende frigør forbindelsen med formel II fra 25 det aktive amid med formlen III. Denne variant af fremgangsmåden ifølge opfindelsen sker eksempelvis ved kogning af udgangsmaterialet i et aprotisk, inert opløsningsmiddel, som f.eks. toluen eller xylen.

Opløsningsmidlet fjernes efter endt reaktion, hvorpå den 30 tørre remanens kan renses ved omkrystallisering. I nogle tilfælde anbefales det først at behandle den tørre remanens med vand, i givet fald under tilsætning af lidt natrium-carbonat- eller natriumbicarbonatop'løsning. Derpå indtræder der enten krystallisation, eller den vandige fase op-35 tages med et organisk opløsningsmiddel. Inddampningsrema-nensen henholdsvis krystallisatet kan da om nødvendigt igen omkrystalliseres.

145696 5

Det er ikke nødvendigt i alle tilfælde at fremstille det aktive amid med formlen III i en særskilt arbejdsgang»

Azolider med formlen III kan også fremstilles in situ fra den tilsvarende azol og et syrechlorid med formlen R^COCl 5 og direkte-videreanvendes. Således er det f.eks. muligt 4 at omsætte syrechlorider med formlen R C0C1 i tetrahydro-furan med imidazol og efter endt reaktion at indføre en opløsning af forbindelsen med formlen II i reaktionsopløsningen. En fremstilling in situ af et imidazolid med form-10 len III kan også ske ved omsætning af syren med formlen R^COOH med NjN’-earbonyldiimidazol.

Aktive amider, hvori X betyder gruppen med formlen IV, opnås ved hjælp af fremgangsmåden ifølge det belgiske patent nr. 741 947.

15 Forbindelserne med formlen la henholdsvis Ib er ensartede, godt krystalliserende produkter. Strukturen af disse forbindelser kan ikke bestemmes entydigt, da det er et åbent spørgsmål, om dobbeltbindingen er anbragt i imidazolin-ringen (la) eller exocyclisk (Ib). Strukturen har meget in-20 teressante farmaceutiske egenskaber. Særligt må man frem hæve forbindelser med formlen la henholdsvis Ib, hvori phenylringen i 2- og 6-stillingen er substitueret med halogen. De forbindelser, hvori R^CD betyder benzoyl eller m- eller p-toluyl, har ganske vist en ligeså blodtryksæn-25 kende virkning som forbindelserne med formlen II, eksem pelvis 2-(2’,6'-dichlor-phenylamino)-2-imidazolin, men ligesom det gælder for de i belgisk patent nr. 741 947 beskrevne aroylderivater, er den sedative virknihgskompo-nent væsentlig mindre udpræget. Et særlig gunstigt for-30 hold mellem blodtryksænkende virkning og sedativ virkning kan findes hos den forbindelse, hvor R t.0 betyder benzoyl, således at bl.a. den som ubehagelig bivirkning optrædende træthed, som viser sig ved forbindelsens anvendelse som hypotensivt middel, bortfalder. Alle disse forbindelser 145696 6 resorberes udmærket oralt, især forbindelserne, hvor R^CO er benzoyl.

Den samme tendens kan også iagttages ved de andre forbindelser med formlen la henholdsvisIbomend i forskelligt 5 omfang.

Manglen på den sedative henholdsvis centraldæmpende virkning lader sig let påvise ved bestemmelse af tilstedeværelsen af carotissinusreflekser hos bedøvede kaniner efter indgivelse af de nævnte forbindelser la eller Ib i doser 10 på 100 mikrogram/kg. Denne refleks er næsten helt under trykt ved indgivelsen af den samme dosis l-benzoyl-2-(2',6'-dichlorphenylamino)'-2-imidazolin. Endvidere kan den også iagttages under samme forhold på vågne mus efter indgivelse af 5 eller 10 mg/kg af disse benzoyl- eller p-toluenforbin-15 delser med formlen la henholdsvis Ib.

4

De nævnte forbindelser med formlen la eller Ib, hvor R CO har betydningen benzoyl eller m- eller p-toluen, kan benyttes i medicinen som hypotensiva i alle til farmaceutisk brug gængse tilberedelsesformer som tabletter, drageer, 20 kapsler, suppositorier, emulsioner, opløsninger eller in jektionsopløsninger.

Endvidere kan enten de frie baser eller saltene heraf efter indgivningsformen anvendes. Som salte anvendes f.. eks. salte med uorganiske eller organiske syrer, såsom hy-25 drogenhalogenider, phosphater, oxalater, 8-chlortheophyl- linater eller salte med sure syntetiske harpikser.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen illustreres nærmere ved de følgende eksempler. De i disse eksempler angivne NMR-ab-sorptioner er angivet i S-værdier.

7 145695 EKSEMPEL 1 1,47 g benzoesyre (12 mmol) opløses i 50 ml absolut tetra-hydrofuran og der tilsættes 1,95 g N, !\T-carbonyldiimidazol under omrøring. Blandingen hensættes i 45 minutter ved 5 stuetemperatur. Under omrøring tilsættes en opløsning af 2,30 g 2-(2',6'-dichlorphenylamino)-2-imidazolin i 25 ml absolut tetrahydrofuran, og blandingen henstår derefter i 20 timer ved stuetemperatur. Den overskydende del afdes-tilleres ved normalt tryk, og remanensen blandes med ca.

10 50 ml 0,5¾ i natriumcarbonatopløsning, hvorefter krystalli sationen indtræder. Der filtreres, og krystallisatet vaskes omhyggeligt med h^O og tørres i vakuum over ^an opnår således 3,31 g rå l-benzoyl-2-(21,61-dichlorphenyl-amino)-2-imidazolin, som omkrystalliseres fra isopropanol.

15 Udbyttet af rent produkt er 2,65 g (77,2¾) med et smelte punkt på 160-162 °C.

Analyse: ^26^13^2^3^ beregnet: C 57,19 H 3,98 N 12,55 0 5,23 Cl 21,10 fundet : C 57,4 H 4,1 N 12,4 0 5,2 Cl 20,8 pKa: 4,01 (i 70¾ methylcellosolve ved stuetemperatur) UV: ;v. = 237 nm (sh: i_ - 22 100) i ethanol IR: (KBr) 3310 cm-1, 1686 cm-1, 1612 cm"1, 1579 cm"1 NMR: (100 MHz, CDCl^): 3,42 (2H, tilnærmelsesvis triplet) 4,01 (2H, tilnærmelsesvis triplet), ca. 4,10 (m, bred, NH, udskiftes med D2O) 2-[N-benzoyl-(2',6'-dichlorpheny1)-amino]-2-imidazolin i-følge belgisk patent nr. 741 947 har ligeledes et smeltepunkt på 160-161 °C, de to forbindelser har et blandings-20 smeltepunkt på 134-143 °C.

De øvrige kendetegn af forbindelsen ifølge belgisk patent, pK -værdi = 6,10 (i 70¾ methylcellosolve ved stuetemperatur) 3 145696 8 NMR: (100 MHz, CDC13): 3,66 (s,4H), 6,43 (m, bred, NH, udskiftes med D2O), er altså ligeledes tydelig forskellige.

EKSEMPEL 2 4,60 g 2-(2',6'-dichlorphenylamino)-2-imidazolin (20 mmol) og 4,23 g p-toluylimidazolid (23 mmol) koges under tilbagesvaling i 60 ml absolut toluen i 2,3 timer. Derefter ind-3 damper man, og remanensen behandles med 40 ml isopropanol, filtreres og tørres. Man opnår herved 6,27 g rå 1-p-toluyl 2-(',6'-dichlorphenylamino)-2-imidazolin (90,2¾) med smeltepunkt 156-176 °C, som omkrystalliseres fra isopropanol.

Man opnår således 5,74 g rent produkt (82,7¾) med smelte-10 punkt 172-175 °C.

Analyse: CjyH^C^N^O

beregnet: C 58,63 H 4,34 Cl 20,36 N 12,06 0 4,59 fundet : C 58,8 H 4,6 Cl 20,2 N 11,9 0 4,9 pK : 4,18 (i 70¾ methylcellosolve ved stuetemperatur) UV: Λ = 236 nm (sh, Σ. = 20 200) i ethanol IR: (KBr): 3310 cm"1, 1689 cm"1, 1650 cm"1, 1620 cm"1 NMR (100 MHz, CDCl^): 3,48 (2H, tilnærmelsesvis triplet), 4,07 (2H, tilnærmelsesvis triplet)

Ca. 4,20 (m, bred, NH, udskiftes med D^O) EKSEMPEL 3 1,63 g imidazol (24 mmol) opløses i 10 ml absolut tetrahy-drofuran. Til denne opløsning sættes dråbevis en opløsning af 1,85 g p-toluylchlorid (12 mmol) i 10 ml absolut 15 tetrahydrofuran og herefter omrøres blandingen endnu i 2 timer ved stuetemperatur. Det udfældede imidazol-hydro-chlorid frafiltreres, dækkes med 5 ml absolut tetrahydrofuran og afsuges omhyggeligt. Til det opnåede filtrat 9 145896 sættes inden for 5 minutter under omrøring en opløsning af 2,30 g 2-(2',6'-dichlorphenylamino)-2-imidazolin (10 mmol), og blandingen henstår i 20 timer ved stuetemperatur. Man inddamper, og remanensen behandles varmt med 25 ml isopro-5 panol og henstår derefter i 4 timer ved stuetemperatur.

Der filtreres, vaskes med isopropanol og tørres. Man opnår således 2,99 g ren 1-p-toluyl-2-(2',61-dichlorphenyl-amino)-2-imidazolin svarende til 85,9¾ af det teoretiske med smeltepunkt = 172-175 °C, som er identisk med det i 10 eksempel 2 beskrevne produkt.

EKSEMPEL 4 3 g o-toluylsyre (22 mmol) opløses i 70 ml absolut tetrahydrofuran, tilsættes 3,57 g N,N'-carbonyldiimidazol og omrøres 1 time ved stuetemperatur. Derefter tilsættes 15 en opløsning af 4,60 g 2-(2',6'-dichlorphenylamino)-2-imi- dazolin i 30 ml tetrahydrofuran. Blandingen henstår natten over ved stuetemperatur. Derpå inddamper man i vakuum og remanensen vaskes grundigt med 150 ml ^0, filtreres, vaskes med vand og tørres. Man opnår således 6,95 g rå l-o-20 toluyl-2-(2',6'-dichlorphenylamino)-2-imidazolin.

Smeltepunkt = 160-175 °C (87,1¾).

Der omkrystalliseres fra isopropanol , hvorved man opnår 5,61 g (80,9¾) analyserent produkt, smeltepunkt = 179-180 °C.

pKg: 3,85 (70¾ methylcellosolve, stuetemperatur) UV: jV. = 242 nm (sh, 5. = 13 150) i ethanol IR: (KBr) 3355 cm-1, 1706 cm"1, 1643 cm"1 NMR (100 MHz, CDCl^), 3,94 (2H, tilnærmelsesvis triplet), 4,05 og ca. 4,20 (tilsammen 3H, deraf IH udskiftelig med D^O, m ved 4,05, 2H).

10 145598 EKSEMPEL 5 3 g m-toluylsyre (22 mmol) opløses i-70 ml tetrahy-drofuran, tilsættes 3,37 g N,N'-carbonyldiimidazol og omrøres 1 time ved stuetemperatur. Derefter tilsættes en op-5 løsning af 4,60 g 2-(2',61-dichlorphenylamino)-2-imidazo- lin i 30 ml absolut tetrahydrofuran. Blandingen henstår natten over ved stuetemperatur. Derpå tørres ved inddamp-ning i vakuum, remanensen vaskes grundigt med 150 ml 1^0, filtreres, vaskes med vand og tørres. Man opnår således 10 6,92 g rå 1-m-toluyl-(2’,6'-dichlorphenylamino)-2-imidazo- lin, som .til rensning omkrystalliseres med benzen i cyc-lohexan (1 : 1) og isopropanol, hvorved man opnår 6,21 g analyserent. materiale (89,4¾) .

Smeltepunkt = 157-158 °C.

pK = 4,02 (70¾ methylcellosolve ved stuetemperatur) 3.

UV: Λ = 236 nm (sh, X = 18 7000) i ethanol IR: (KBr) 3430 cm-1, 1680 cm"1, 1654 cm-1 NMR: (100 MHz, CDCl^); 3,48 (2H, tilnærmelsesvis triplet), 4,07 (2H, tilnærmelsesvis triplet), ca. 4,2 (m, bred, N-H, delvis overlappende).

15 EKSEMPEL 6 0,65 g benzoesyre (12 mmol) opløses i 20 ml absolut tetrahydrofuran, og der tilsættes 0,86 g M,N1-carbonyldiimidazol (12 mmol). Man lader blandingen henstå til reaktion i 30 til 40 minutter ved stuetemperatur. Til den klare op-20 løsning sættes en opløsning af 0,93 g 2-(2'-chlor-61- methylphenylamino)-2-imidazolin i 10 ml absolut tetrahydrofuran, og der opvarmes under tilbagesvaling i 3,5 timer.

Derefter inddampes der. Remanensen behandles med 20 ml 0,5¾ natriumbicarbonat-opløsning, filtreres, vaskes med Η£θ og 25 tørres. Man opnår således 1,29 g rå l-benzoyl-2-(2'-chlor- 6'-methylphenylamino)-2.-imidazolin (92,8¾).

11 145696 UV: > = 234 nm (sh; £. = 16 600) i ethanol IR: (KBr) 3415 cm 1 (skarp) 1673 cm"^, 1643 cm-1 NMR: (100 MHz, CDCl^): 3,37 (2H, tilnærmelsesvis triplet), 3,97 (2H, tilnærmelsesvis triplet), 4,70 (m, bred, N-H, udskiftelig med D2O).

EKSEMPEL 7 1,47 g benzoesyre opløses i 50 ml absolut tetrahydrofuran.

Under omrøring tilsættes 1,95 g N,N'-carbonyldiimidazol, blandingen henstår i 40 minutter ved stuetemperatur, der 5 tilsættes en opløsning af 3,19 g 2-(2',6'-dibromphenyl- amino)-2-imidazolin i 50 ml tetrahydrofuran, og blandingen henstår i 42 timer ved stuetemperatur. Derefter frades-tilleres den overskydende del ved normaltryk, og remanensen behandles med 40 ml 1% natriumbicarbonatopløsning, 10 hvorved krystalliseringen indtræder. Krystallisatet fra- suges, vaskes godt med vand og tørres.

Man opnår således 4,02 g rå 1-benzoy1-2-(21,6'-dibromphe-nylamino)-2-imidazolin, som omkrystalliseres fra isopro-panol. Man opnår 3,31 g rent produkt (78,6%). Smeltepunkt 15 = 193-197 °C.

pK : 3,67 (i 70% methylcellosolve ved stuetemperatur) UV: = 240 nm (sh, i. = 17 400) Jl = 290 nm (sh; = 3660) i ethanol IR: (KBr) 3375 cm-1, 1697 cm"1, 1638 cm'1 NMR: (100 MHz, CDCl^): 3,49 (2H, tilnærmelsesvis triplet), 4,11 (2H, tilnærmelsesvis triplet), ca. 4,05 (m, bred, N-H, delvis skjult).

EKSEMPEL 8 200 mg 2-[N-benzoyl-N-(2',6'-dichlorpheny1)-amino ]-2-imida-zolin koges under tilbagesvaling i 32 timer med 15 mg 2-

14S69B

12 (2' ,.6'-dichlorphenylamino)-2-imidazolin i lo ml absolut toluen. Derefter tørres ved inddampning, og remanensen om-krystalliseres fra 8 ml isopropanol. Man opnår således 160 mg ren l-benzoyl-2-(2',6,-dichlorphenylamino)-2-imidazolin 5 med smeltepunkt = 160-162 °C, som er identisk med produk tet ifølge eksempel 1.

EKSEMPEL 9 500 mg 2-[N-m-toluyl-(2’,6,-dichlorphenyl)-amino]-2-imida-zolin (1,43 mmol) opvarmes i 18 timer under tilbagesvaling 10 med 33 mg 2-(21,6,-dichlorphenylamino)-2-imidazolin (0,143 mmol) i 20 ml absolut xylen. Den overskydende del udtrækkes i vakuum, remanensen opløses varmt i 3,5 ml isopropa-nol, og man lader den langsomt udkrystallisere. Man opnår således 342 mg ren l-m-toluyl-2-(21,6’-dichlorphenylamino)-15 2-imidazolin (68,4?ό). Smeltepunkt = 157-158 °C. Produktet er identisk med det i eksempel 5 beskrevne.

Den som udgangsmateriale tjenende 2-[N-m-toloyl-(2’,6'-di-chlorphenyl)-amino]-2-imidazolin fremstilles ved omsætning af 2-(21,6,-dichlorphenylamino)-2-imidazolin med m-toluylsyre-chlorid. Smeltepunkt = 159-164 °C.

20 pKg = 6,68 (i 70?o methylcellosolve ved stuetemperatur).

EKSEMPEL 10 1,52 g (22 mmol) 1,2,4-triazol opløses i 50 ml vandfri te-trahydrofuran og dertil dryppes under omrøring en opløsning af 1,54 g (11 mmol) benzoylchlorid i 20 ml vandfri 25 tetrahydrofuran ved stuetemperatur. Efter fuldført til- drypning omrøres yderligere i en time, det krystallinske 1,2,4-triazolhydrochlorid affiltreres, og filtratet, som indeholder 1-benzoyl-l,2,4-triazolid, dryppes til en opløsning af 2,30 g (10 mmol) 2-(2,6-dichlorphenylamino)-30 2-imidazolin i 40 ml vandfri tetrahydrofuran ved stuetem- 13 145696 peratur, hvorefter det hele sættes hen natten over ved stuetemperatur. Tetrahydrofuranen fjernes under vakuum og inddampningsresten omkrystalliseres fra isopropanol, hvorved der opnås 2,10 g 1-benzoy1-2-(2',6'-dichlorphe-3 nylamino)-2-imidazolin i et udbytte på 62,9%. Smelte punkt 160-162 °C.

EKSEMPEL 11 2,44 g (11 mmol) 1-benzoylbenzimidazolid og 2,30 g (10 mmol) 2-(2,6-dichlorphenylamino)-2-imidazolin koges under tilba-10 gesvaling i 50 ml vandfri benzen i 6 timer, hvorefter ben- zenen fjernes under vakuum., og den krystallinske rest om-krystalliseres fra isopropanol. Man opnår 2,01 g l-benzoyl_ 2-(2',6'-dichlorphenylamino)-2-imidazolin i et udbytte på 60/0 og med et smeltepunkt på 160-162 °C.

15 EKSEMPEL 12 2,46 g (11 mmol) 1-benzoylbenztriazolid og 1,84 g (8 mmol) 2-(2,6-dichlorphenylamino)-2-imidazolin omsættes som beskrevet i eksempel 11 og oparbejdes. Man opnår 2,15 g 1-benzoyl-2-(2',61-dichlorphenylamino)-2-imidazolin i et 20 udbytte på 78,1 ?ό og med et smeltepunkt på 160-162 °C.

Claims (2)

145696 Pate n_t_k r_a_v_:

1. Fremgangsmåde til fremstilling af 2-arylamino-2-imi-dazolin-derivater med den almene formel pT _ N / (la) h \n_ CO J4 R ^ R"'· H eller tC N "· / (Ib) RiX_J \n_ CO *4 12 3 hvori R , ft og R , som kan være ens eller forskellige, 5 betyder hydrogen, halogen, fortrinsvis chlor eller brom, eller en alkylgruppe med maksimalt 4 C-atomer, en alkoxy- gruppe med maksimalt 4 C-atomer eller en nitrogruppe, for- 12 3 udsat, at altid mindst én pf grupperne R , R og R er for- Λ skellig fra hydrogen, og R betyder en phenylgruppe, even-10 tuelt substitueret med en alkylgruppe med et eller to C-ato- mer, kendetegnet ved, at man omsætter et 2-aryl-amino-2-imidazolinderivat med den almene formel - H