DK144376B

DK144376B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af bispenicillanoyloxy-alkaner eller salte deraf

Info

Publication number: DK144376B
Application number: DK162177AA
Authority: DK
Inventors: K Hansen
Original assignee: Leo Pharm Prod Ltd
Priority date: 1976-04-15
Filing date: 1977-04-13
Publication date: 1982-03-01
Also published as: AU510825B2; DE2716172A1; ATA240677A; SE425490B; ES457829A1; SE7704311L; FI63759B; GB1579931A; AR218870A1; IT1116735B; GR63089B; NZ183756A; FI63759C; AU2428577A; IE44809L; US4181659A; DK144376C; DE2716172C2; ZA771935B; PT66434B

Description

(19) DANMARK (¾ /-"Γ

S (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT od 144376 B

Dl REKTORATET FOR PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 1621/77 (51) Int.CI.3 C 07 D 519/00 (22) Indleveringsdag 15· apr. 1977 (24) Løbedag 15· apr. 1977 (41) Aim. tilgængelig 1 6. okt. 1977 (44) Fremlagt 1. mar. 1982 (86) International ansøgning nr. -(86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 15· apr. 1976, 15746/76, GB

(71) Ansøger LEO PHARMACEUTICAL PRODUCTS LTD. A/S (LØVENS KEMISKE FABRIK PRO= DUKTIONSAKTIESELSKAB), Industriparken 55, 2750 Ballerup, DK.

(72) Opfinder Kai Hansen, DK.

(74) Fuldmægtig - (54) Analogifremgangsmåde til frem= stilling af bis-penicillanoy» loxy-alkaner eller salte deraf.

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte estere og salte deraf med farmaceutisk acceptable syrer, hvilke estere er værdifulde i den humane og veterinære praksis og har formel I

ffi

CD

ct •a* r- * Ω 2 144376 E ''a'Ych=nv| S/«\

C

-N-, / \> 1 tjI Z' "X I 3

~f U.v? iA

O

I-N-lN /

O7 CO

1 2 i hvilken R og R , der kan være ens eller forskellige, betyder hydrogen eller C^-Cg-alkyl, såsom methyl, ethyl, propyl, isopropyl, butyl, sec-butyl, tert-butyl, pentyl og hexyl, A betyder en C-kæde med fra 5-8 C-atomer, 3 R betyder hydrogen, methyl eller phenyl.

Nærmere betegnet kan gruppen A N- fx betyde piperidyl-1, R^--^-7 hexahydro-lH-azepin-l-yl, hexahydro-l(2H)-azocin-l-yl, octahydro--lH-azonin-l-yl, 4-methylpiperidyl-l, 4—ethylpiperidyl-1, 4-methyl- -hexahydro-lH-azepin-l-yl og 2,2-dimethylpiperidyl—1.

3 jj-1-- I særdeleshed kan RJ betyde hydrogen, og gruppen ? A N- kan R -^=-7 betyde 1—piperidyl, hexahydro-lH-azepin-l-yl, hexahydro-l(2H)-azocin-1-yl eller octahydro-lH-azonin-l-yl.

I det ovenstående og i det følgende angiver udtrykket "lavere" i forbindelse med en organisk gruppe et C-atom-indhold på fra 1 til 6.

Som anført ovenfor angår opfindelsen også salte af estrene af formel I med farmaceutisk acceptable ugiftige syrer, fx saltsyre og brombrintesyre, fosforsyre, svovlsyre, salpetersyre, p—toluen-sulfonsyre, methansulfonsyre, myresyre, eddikesyre, propionsyre, citronsyre, vinsyre og maleinsyre. Ligeledes er salte med andre, i sig selv terapeutisk aktive syrer, såsom penicilliner, cephalo-sporiner og fusidinsyre, også inden for opfindelsens rammer.

Pra dansk patent nr. 135*127 er det kendt, at visse 6-amidino-penicillansyrer og salte deraf er værdifulde antibiotika, som imid 144376 3 lertid kun dårligt resorberes fra mave-tarmkanalen. Samme patent beskriver visse let hydrolyserbare estre af 6-amidinopenicillan-syrer, såsom acyloxymethylestre, der resorberes udmærket.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe hidtil ukendte estre, som l) dels giver en større vægtmængde amidinopenicillansyre pr. indgivet vægtmængde ester end de hidtil kendte, oralt resorberbare amidinopenicillansyreestre, z) dels resorberes efter oral indgift, og 3) dels er kemisk mere stabile end de fri syrer og de hidtil kendte estre.

Som eksempler på de hidtil kendte forbindelser ifølge dansk patent nr. 135.127 vil der i det følgende blive refereret til mecillinam (6-[(hexahydro-lH-azepin-l-yl)-methylenamino]-peni-cillansyre) og dens pivaloyloxyraethylester, som går under navnet pivmecillinam, og som eksempel på forbindelserne fremstillet ifølge opfindelsen til bis-mecillinam, som er bis(6-[(hexahydro-lH-azepin--1-yl)-methylenamino]-penicillanoyloxy)-methan.

1) Betragter man formel I, vil man se, at forbindelsen, som er en (bis-)ester, ved spaltning bliver til to identiske amidinopeni-cillansyre-molekyler, og det er umiddelbart indlysende, at én vægtmængde bis-mecillinam efter spaltning giver en større vægtmængde mecillinam end den samme vægtmængde pivmecillinam vil give. Det er mecillinam, der er det virksomme stof, medens estrene pivmecillinam og bis-mecillinam først virker efter spaltning til den fri syre.

2) Det er overraskende, at de foreliggende forbindelser resorberes bedre end de tilsvarende fri syrer, idet tidligere resultater med ampicillin og den tilsvarende "bis—ampicillin" med formlen σΗ H e CH-co-my |ys ^2 [ ' /)-N—\ σύ 'co

ch-co-νη,ηη s I

mz I Is ch2

0 '''"“CO

som ved spaltning også giver anledning til to identiske molekyler med en basisk funktion i sidekæden i 6-stillingen, har vist, at bis-ampicillin resorberes dårligere end ampicillin, jf. tabel I og tabel IX. I modsætning hertil resorberes bis-mecillinam bedre end mecillinam, jf. tabel III og tabel IV.

4

Tabel I

144376

Serumkoncentrationer fug/ml) og urinudskillelse (i jo af den indgivne dose) af ampicillin efter oral indgift af 312 mg "bis-ampicillin" i vandig opløsning (~250 mg atirpicllliri) til 6 frivillige forsøgspersoner

Serumkoncentrationer

SxCX XJL6X56

Person Timer efter indgift 1/4 1/2 1 2 4 6 0-6 DR 1,1 2,1 1,2 0,49 0,16 0,04l 13 GK 1,0 1,1 1,2 0,53 0,23 0,032 13 LT 0,96 1,4 0,84 0,45 0,12 <0,035 10 ga 0,96 1,7 1,1 0,83 0,27 0,076 16 BN 1,0 2,1 1,8 0,87 0,15 0,04l 31 JM 1,5 1,7 0,96 0,66 0,19 0,056 24 snit6"1" 1»1 1»7 X>2 °»64 0»19 0,041 18 ^» « '.i 1 1 1 1 _ ___JL__

Tabel II

Serumkoncentrationer f^g/ml) og urinudskillelse (i °/> af den indgivne dose) af ampicillin efter oral indgift af en mængde ampicillin trihydrat i vandig opløsning svarende til 250 mg ampicillin til 6 frivillige forsøgspersoner.

c i . ,. urinud-

Serumkoncentrationer , .,, , Λ skillelse

Person Timer efter indgift 1/4 1/2 1 2 4 6 0-6 BN 0,45 1,3 2,6 1,7 0,41 0,087 30 EL 0,36 2,2 4,1 3*7 0,70 0,18 53 GA 0,29 1*5 1,3 1,0 0,26 0,080 22 GJ 0,55 1,1 1,3 0,80 0,22 0,080 21 JP 0,6l 2,6 3,4 3,6 0,70 0,30 52 KA 0,49 1,2 2,7 1,7 1,1 . 0,62 34

Gennem- 0,46 1,7 2,6 2,1 0,57 0,22 35 snit U4376 5

Tabel III

Serumkoncentrationer (ng/ml) og urinudskillelse (i °/o af den indgivne dose) af mecillinam efter oral indgift til 6 frivillige forsøgspersoner af en tablet Indeholdende 140 mg bis-mecillinam svarende til 137 mg mecillinam.

Serum koncentrationer „ , udskillelse _ Timer efter indgift

Person _ ___ 1/2 12 3 4 6 0-6 DR 2.3 2.9 1.1 0.49 0.23 0.08 32 GK 0.83 1.6 1.1 . 0.33 0.15 - 31 LA 2.2 2.1 1.2 0.49 0.26 0.08 36 FJ 2.3 2.8 O.9O 0.33 0.11 - 35 BF 2.2 2.2 1.4 Ο.56 0.24 0.07 34 SH 1.6 1.8 Ο.69 0.29 0.12 - 30 snit 1.9 2.2 1.1 0.42 0.19 33

Tabel IV

Serumkoncentrationer (ug/ml) og urinudskillelse (i °/o af den indgivne dose) af mecillinam efter oral indgift til 6 frivillige forsøgspersoner af 137 mg mecillinam i vandig opløsning

Serumkoncentrationer urinud skillelse

Person Timer efter indgift __iA 1/2 1__2__4__6 0-6 GK 0.039 0,15 0,26 0,12 0,035 0,031 6,0 BB 0,035 0,032 0,079 0,037 0,035 0,037 2,0 RS 0,099 0,4l 0,42 0,27 0,052 <0,066 8,9 LT 0,048 0,17 0,17 0,085 0,043 <0,066 3,5 GA <0,066 0,040 0,12 0,13 0,036 <0,066 2,7 JM 0,052 0,19 0,36 0,18 0,058 <0,066 10

Gennem- 0,046 0,17 0,23 0,l4 0,043 <0,066 5,5 snit 6 144376 3) Bis -mecillinam har også vist sig mere stabilt end de kendte forbindelser, hvilket fremgår af tabel V, der viser stabiliteten af pivmecillinam contra bis—mecillinam, begge som hydrochlorider, tabel VI, der viser stabiliteten af pivmecillinam contra bis-mecil-linam, begge som frie baser, og endelig tabel VII, der viser stabiliteten af den frie mecillinam contra bis-mecillinam som hydro-chlorid. Stabiliteten bestemtes ved at anbringe prøverne i lukkede ampuller, der anbragtes ved den temperatur og i det tidsrum, som er angivet i tabellerne. Styrken bestemtes med mellemrum og er i tabellerne udtrykt som procent af den styrke, prøverne havde ved forsøgets start. Tabel VIII viser, at den formindskede holdbarhed ikke skyldes indhold af forureninger i prøven. Nogle af stabilitetsbestemmelserne er foretaget ved 50°C, andre ved 80°C, sidstnævnte for at opnå et resultat inden for rimelig tid. Sammenligningerne er imidlertid altid foretaget efter forsøg ved samme temperatur.

Tabel V

Stabilitet af bis-mecillinam og pivmecillinam, begge som hydrochlorider.

Lagrings Lagrings- Styrke i

Prøve nr. tid, temperatur Udseende °/o af opdage rindelig __ prøve pivmecillinam 13 · 80°C hvid 81 HC1” 26 80°C lysebrun 74 TS 3-30 39 80°C lysebrun 63 69 80°C brun 37 88 80°C forkullet 23 I31 80°C forkullet 10 bis-mecillinam, 2HC1 11 80°C hvid 95 30 80°C lysebrun 91 KH 7305 77 80°C lysebrun 76 112 80°C brun 66 l4l 80°C brun 64 U4376 7

Tabel VI

Stabilitet af de frie baser af bis-mecillinam og pivmecillinam

Styrke i °/o af

Prøve nr. Lagrings- Lagrings- Udseende °Prindelig txd, dage temperatur prøve

pivmecil— U 50°C

Imam OH 6? B 28 50°C hvid 98 hZ 50°C hvid 97 56 50°C hvid 76 70 50°C hvid 76 bis-mecilli- nam 10 50 C hvid 99 KH 7320 b 17 5°°C hvid 99 38 50°C hvid 99 91 50°C hvid 99 183 50°C hvid 98

Tabel VII

Stabilitet af mecillinam og bis-mecillinam dihydrochlorid.

Styrke i °/o af op-

Prøve Nr. Lagrings- Lagrings- TT. , rindelig tid, dage temperatur prøve mecillinam 2 80°C 87 JT 427 k 80°C 82 7 80°C 53 bis-mecillinam, 11 80°C hvid 95 2HC1 30 80°C lysebrun I 91 KH 7305 b 77 80°C lysebrun 76 112 80°C brun 66 l4l 80°C brun 64 ------L________ 8

Tabel VIII

144376

Renbed af de anvendte prøver

Prøve nr. Renhed, iodometrisk bestemt JT kzi 100% OH 67 B 97% TS 330 100% KH 7320 b 100% KH 7305 b 98%

Tabel V - tabel VII viser med al ønskelig tydelighed, at bis-mecillinam har en større kemisk stabilitet end de hidtil kendte forbindelser.

Analogifremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i kravets kendetegnende del angivne. Ved en første udførelsesform omsættes 2 mol af et salt af en amidinopenicillansyre med den nedenstående formel II med 1 mol af en forbindelse med den nedenstående formel III i henhold til det følgende reaktionsskema til dannelse af den ønskede forbindelse af formel I: ε/κγΛ / \ Η H .Sv.

A N-CH=N. s 5/ \ / 2 V, J -Y V yX- RS><'—^ + R3-CH -* I + MX+MX* J li_I \x* ^COO-M+ II III 1 i hvilke formler R , R , R og A har de ovenstående betydninger, M+ er en kation, såsom Na+, K+, Ca++, NH,+ eller (c H.)0MH+, og X og X' er ens eller forskellige reaktionsdygtige grupper, såsom Cl, Br, I og p-toluensulfonyloxy.

Reaktionen gennemføres i et passende opløsningsmiddel, fx Ν,Ν-dimethylformamid, acetone eller hexamethylfosforsyretriamid, 9 144376

O x O

sædvanligvis ved en temperatur på fra ca. O C til ca. 60 C.

Ved en anden udførelsesform fra fremgangsmåden ifølge opfindelsen omsættes 1 mol af en l,l-bis(6-aminopenicillanoyloxy)-alkan af formel IV

!-N——IV

l ? CHR3 H H/\ H2iwi §/ o -i-. /

J' V

0 li o 3

i hvilken R har den ovennævnte betydning, med 2 mol af et reaktivt derivat af et amid eller thioamid af formel V

R^Xf^

^JS-CR = Z V

1 2 i hvilken R , R og A har de ovennævnte betydninger, og Z betyder oxygen eller svovl til dannelse af den ønskede forbindelse af formel I.

Som eksempler på reaktive derivater af en forbindelse af formel V kan følgende, ikke-begrænsende typer anføres: ^^A^ = CH - Cl Cl iminiumchlorider R1^ A N+ = CH - 0 - C^Hj. BF^ iminiumethere 10 144376 A N+ = CH - S — C^H^, BF^ iminiumthioethere R + /S " C2H5 A N — CH thioamidacetaler xs. c2h5 1 2 i hvilke R , R og A har de ovenstående betydninger.

Omsætningerne med de nævnte reaktive derivater er velkendte for fagmanden til fremstilling af amidinopenicillansyrederivater, jf. fx britisk patent nr. 1.293*590, som også i detaljer beskriver betydningen af udtrykket "et reaktivt derivat af en forbindelse af formel V".

Ved en tredje udførelsesform fremstilles forbindelserne af formel I ved omsætning af en l,l-bis(6-aminopenicillanoyloxy)--alkan af ovenstående formel XV med en forbindelse af formel VI

NH, Hx"

II 4 VI

HC-Y-R

i hvilken X" er et halogenatom, fortrinsvis chlor, Y er et oxygen- 4 eller svovlatom, og R er lavere alkyl eller benzyl, hvorved hydrogenatomerne i 6-amino-grupperne i formel IV erstattes med en 4 4 R -0-CH= eller en R -S-CH=-gruppe, Uden isolering af reaktionsproduktet sættes en amin af formel Vil

VII

12 i hvilken R , R og A har de ovenstående betydninger, til reaktionsblandingen, hvorved der fås en forbindelse af formel I.

Reaktionen gennemføres fortrinsvis i et inert, organisk opløsningsmiddel, såsom diethylether, tetrahydrofuran, ethylacetat eller benzen ved stuetemperatur eller lavere temperatur. Den første del af omsætningen forløber hurtigt, og efter tilsætning af aminen af li 144376 formel VIZ anbringes reaktionsblandingen ved stuetemperatur eller ved lavere temperatur, indtil reaktionen er løbet til ende.

Ved en fjerde udførelsesform omsættes en ester af formel VIII

^N-CH = N ? I/S\

\_N-N

cr 'coochx l3

RJ

12 3 i hvilken R , R , R , X og A har de ovennævnte betydninger, med et salt af formel II til dannelse af den ønskede forbindelse af formel I. En dannet forbindelse af formel I udvindes som sådan eller i form af et salt som defineret ovenfor.

Omsætningen gennemføres i et passende opløsningsmiddel, fx Ν,Ν-dimethylformamid, acetone eller hexamethylfosforsyretriamid, sædvanligvis ved en temperatur på fra ca. 0°C til ca. 60°C.

Udgangsmaterialerne af formlerne II, III, IV, V, VI, VII og VIII er kendte eller kan fremstilles ved metoder, analoge til dem, der benyttes ved fremstillingen af de kendte forbindelser.

Reaktionsprodukterne af formel I kan renses og isoleres på sædvanlig måde og kan fås enten i fri form eller i form af et salt.

De ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser skal anvendes i farmaceutiske præparater, som er nyttige ved behandlingen af in-fektionssygdomme i den humane og veterinære praksis.

Sådanne præparater indeholder som aktiv bestanddel i det mindste én forbindelse af formel I eller et salt deraf som defineret ovenfor sammen med faste eller flydende farmaceutiske bærere og/eller fortyndingsmidler.

I de nævnte præparater kan forholdet mellem terapeutisk aktivt materiale og bærer variere mellem l°/> og 95^» beregnet efter vægt. Præparaterne kan oparbejdes på forskellige farmaceutiske indgivelsesformer. Endvidere kan præparaterne indeholde andre farmaceutisk aktive bestanddele, som med fordel kan indgives sammen med de her omhandlede forbindelser ved behandlingen af infektionssygdomme, såsom fx andre antibakterielle stoffer.

Forbindelserne af formel I er dibasiske og kan danne salte med én såvel som med begge de basiske enheder. Forbindelserne af formel I er kun lidt opløselige i vand. Til brug i injektionspræparater 12 144376 foretrækker man at anvende et salt af en forbindelse af formel I, fx dihydrochloridet, Et farmaceutisk præparat til oral behandling kan være i form af en suspension af en af de her omhandlede forbindelser, hvilket præparat indeholder fra 10 til 100 mg/ml af en ikke-vandig bærer.

De omhandlede forbindelser indgives i sådanne doser, at den ønskede virkning opnås uden samtidige bivirkninger. Ved den humane behandling indgives de her omhandlede forbindelser bekvemt (til voksne) i dosisenheder, indeholdende mindst 50 mg og op til 2500 mg, fortrinsvis fra 250 til 1000 mg, beregnet som en forbindelse af formel I.

Ved betegnelsen "dosisenhed" forstås en enhedsdosis, dvs. en enkelt dose, som kan indgives til en patient, og som let kan håndteres og emballeres, idet den forbliver fysisk stabil, og som indeholder det aktive stof som sådant eller en blanding heraf med faste eller flydende, farmaceutiske fortyndingsmidler, bærere, opløsningsmidler og/eller hjælpestoffer.

I form af en dosisenhed kan en forbindelse indgives én eller flere gange dagligt med passende intervaller, altid afhængig af patientens tilstand og i overensstemmelse med den behandlende læges forskrifter.

Således vil den daglige dosis fortrinsvis være en mængde på fra 0,25 til 5 g af en forbindelse af formel I eller en ækvivalent mængde af et salt deraf, som defineret ovenfor, indgivet i mindre portioner to til fire gange dagligt.

Hvis præparatet skal injiceres, kan der anvendes en forseglet ampul, et hætteglas eller lignende beholder, indeholdende en paren-teralt acceptabel, vandig eller olieagtig, injicerbar opløsning eller dispersion af det aktive materiale.

De parenterale præparater er navnlig nyttige ved behandlingen af tilstande, ved hvilke en hurtig reaktion på behandlingen er ønskelig. Ved den fortsatte behandling af patienter, som lider af en infektionssygdom, kan tabletter eller kapsler være den mest velegnede indgivelsesform som følge af den forlængede virkning, der opnås, når præparatet indgives oralt, navnlig i form af tabletter med forsinket udløsning.

Ved behandling af infektionssygdomme kan sådanne tabletter med fordel indeholde andre aktive bestanddele, som nævnt ovenfor, herunder navnlig penicilliner eller cephalosporiner, som udviser synergistisk effekt i forbindelse med amidinopenicillansyrer.

!3 1U376

Opfindelsen skal i det følgende beskrives nærmere ved hjælp af nogle eksempler.

Eksempel 1

Bis(6-Γ(hexahvdro-lH-azepin-l-yl)-methylenamino1-penicillanoyloxy)-methan, dihydrochlorid

Til en suspension af 6,9^ g natrium-6-[(hexahydro-lH-azepin--1-yl) -methylenamino]-penicillanat i 70 ml N,N-dimethylformamid blev der sat 1,76 ml chlorjodmethan, og reaktionsblandingen blev omrørt i 144 timer ved stuetemperatur. Der tilsattes 250 ml ethyl-.acetat, og blandingen blev ekstraheret 4 gange med 50 ml vand og med 25 ml mættet vandig natriumchlorid. Der tilsattes 100 ml vand, og den tilsyneladende pH-værdi i den omrørte blanding blev indstillet på 2,5 ved tilsætning af 4 N saltsyre. Den vandige fase blev fraskilt, vasket med 25 ml diethylether, filtreret og frysetørret, hvorved man fik et amorft produkt, som blev krystalliseret af vand/propanol-2 og havde et smeltepunkt på 198-200°C.

IR-spektret (KBr) udviste kraftige bånd ved: 1790, 1765 og 1680 cm-1. NMR-spektret (D^O) udviste signaler ved: ef = 1,58 (s), 1,64 (s), 1,5-2,1 (m), 3,5-3,9 (rn), 4,78 (s), 5,56 (d, J = 4), 5,72 (d, J = 4), 6,03 (bs), 8,06 (bs) ppm.

Standard: 3-Trimethylsilyl-propansulfonsyrens natriumsalt blev benyttet som intern reference.

Eksempel 2

Bis(6-f(hexahydro-lH-azepin-1- χλΐ -methylenamino1-penicillanoyloxy)-methan

Det ifølge eksempel 1 fremstillede dihydrochlorid blev opløst i vand, der tilsattes ethylacetat, hvorefter der under omrøring blev tilsat en natriumbicarbonat-opløsning, indtil pH i den vandige opløsning var ca. 7. Den organiske fase blev fraskilt, tørret og inddampet i vakuum, hvorved man fik titelforbindelsen som en gul olie, der krystalliseredes af ether ved afkøling. Smeltepunkt 127-131°C (under sønderdeling).

Eksempel 3 A. 1-Thioformyl-hexamethvlenimin

En opløsning af 9,92 g hexamethylenimin i 100 ml diethylether blev afkølet i et isbad. Der tilsattes langsomt 10 ml 'ethylthiofor-miat, og blandingen blev omrørt i 18 timer ved stuetemperatur. Diethyl- 14 1Λ4376 etheren blev afdampet, og remanensen blev destilleret i vakuum. Kogepunkt 89-90°C, 0,1 mm Hg, B. Bls(6~r (hexahydro-lH—azepin-l-yl)-methylenatnino]-penicillano— yloxy)-methan, dihydrochlorid

Til en iskold opløsning af 1,43 S 1-thioformyl-hexamethylenimin i 20 ml tør methylenchlorid blev der sat 1,90 g triethyloxoniumtetra-fluorborat. Opløsningen blev omrørt i en halv time ved stuetemperatur og derefter igen afkølet i et isbad. Der tilsattes en iskold opløsning af 2,22 g bis(6-aminopenicillanoyloxy)-methan og 1,80 ml N,N-diisopropylethylamin i 20 ml tør methylenchlorid, og reaktionsblandingen blev langsomt inddampet i vacuum ved ca. 0°C. Efter ca. 3 timers forløb var al opløsningsmiddel afdampet. Remanensen blev ekstraheret med 3 x 100 ml diethylether, og diethylether-ekstrakten blev tørret og behandlet med trækul. Der tilsattes 100 ml vand, den tilsyneladende pH-værdi blev indstillet på 2,5 ved tilsætning af 4 N saltsyre, og den vandige fase blev frysetørret, hvorved man fik et amorft pulver, der krystalliseredes af methanol/propanol-2 til dannelse af et produkt, hvis NMR-spektrum var identisk med.det i eksempel 1 beskrevne.

Eksempel 4 A. 1-Chlormethylenhexamethyleniminiumchlorid 12,7 g 1-formylhexamethylenimin blev opløst i 250 ml tør diethylether. Under omrøring og afkøling blev der dråbevis tilsat 8,5 ml oxalylchlorid i 50 ml tør diethylether, og blandingen blev omrørt natten over ved stuetemperatur. Det udfældede iminiumchlorid blev frafiltreret, vasket med tør diethylether og anbragt i en ekssik-kator. Udgangsmaterialet, 1-formylhexamethylenimin, blev fremstillet udfra hexamethylenimin og chloral, jf. fx British Patent Nr.

1.293.590.

B. Bis(6-Γ(hexahydro-lH-azepin-l-yl)-methylenamino1-penicillano— yloxy)-methan, dihydrochlorid

Til en opløsning af 2,22 g bis(6—aminopenicillanoyloxy)-methan og 3,2 ml triethylamin i 10 ml tør, alkoholfri chloroform blev der sat dråbevis ved en temperatur på -20°C 2,0 g 1-chlormethylenhexa-methyleniminiumchlorid i 10 ml tør alkoholfri chloroform. Efter henstand i en halv time ved -20°C blev temperaturen hævet til 0°C i løbet af 15 minutter. Opløsningen blev inddampet i vakuum. Remanen- 15 144376 sen blev omrørt med 150 ml diethylether, og ikke-opløst triethylamin-hydrochlorid blev frafiltreret. Der tilsattes 50 ml vand, den tilsyneladende pH-værdi blev indstillet på 2,5 ved tilsætning af 4 N saltsyre, og den vandige fase blev frysetørret, hvorved man fik et amorft pulver, som krystalliserede fra methanol/propanol-2 og gav et produkt, hvis NMR-spektrum var identisk med det i eksempel 1 beskrevne.

Eksempel 5

Bis(6-f(hexahydro-lH-azepin-l-yl)-methylenaminol-penicillanoyloxy)-methan, dihydrochlorid

Til en suspension af 6,94 g natrium-6-[(hexahydro-lH-azepin--1-yl) -methylenaminoj-penicillanat i 70 ml Ν,Ν-dimethylformamid blev der sat 5»° ml dijodmethan, og reaktionsblandingen blev omrørt i 48 timer ved stuetemperatur. Produktet blev isoleret ved at følge den i eksempel 1 beskrevne fremgangsmåde, hvorved man fik et produkt, hvis NMR-spektrum var identiske med det i eksempel 1 beskrevne.

Eksempel 6

Bis(6~r(hexahvdro-lH-azepin-l-yl)-methylenaminol-penicillanoyloxy)-methan, dihydrochlorid

Til en opløsning af 4,4 g bis(6-aminopenicillanoyloxy)-methan i 100 ml tør ethylacetat blev der sat 2,5 g isopropylformimidat-hydrochlorid. Suspensionen blev omrørt i en halv time ved stuetemperatur og derefter afkølet i et isbad. Der tilsattes 2,2 ml hexameth-ylenimin, og reaktionsblandingen blev holdt ved 0°C natten over og derefter filtreret. Der tilsattes 100 ml vand til filtratet, og den tilsyneladende pH-værdi i blandingen blev indstillet på 2,5 ved tilsætning af 4 N saltsyre. Den vandige fase blev fraskilt og frysetørret, hvorved man fik et amorft pulver, som blev krystalliseret fra methanol/propanol-2 til dannelse af et produkt, som var identisk med det i eksempel 1 beskrevne.

Eksempel 7

Bis(6-f(hexahydro-lH-azepin-l-yl)-methylenaminol-penicillanovloxv)-methan, dihydrochlorid

Til en opløsning af 2,22 g bis(6-aminopenicillanoyloxy)-methan og 1,7 ml Ν,Ν-diisopropylethylamin i 35 ml tør chloroform ved 0°C blev der sat 2,5 g N-formylhexamethylenimindimethylsulfat-komplex, og reaktionsblandingen blev omrørt i 20 timer ved stuetemperatur. Opløsningen blev inddampet, remanensen optaget i 200 ml diethylether, 16 144376 og bundfaldet blev frafiltreret. Der tilsattes 100 ml vand, den tilsyneladende pH-værdi blev indstillet på 2,5 ved tilsætning af 4 N saltsyre, og den vandige fase blev fraskilt og frysetørret, hvorved man fik et amorft pulver, der krystalliserede fra methanol/propanol-2 til dannelse af et produkt, som var identisk med det i eksempel 1 beskrevne.

Eksempel 8

Bi s(6-f(hexahydro-IH-a2epin-l-yl)-methylenamino1-p eni cillanoyloxv)-methan, dihydrochlorid

Til en opløsning af 3>94 g chlormethyl-6-[(hexahydro-lH-azepin--l-yl)-methylenamino]penicillanat i 50 ml Ν,Ν-dimethylformamid blev der sat 3,5 g natrium-6-[(hexahydro-lH-azepin-l-yl)-methylenamino]--penicillanat. Reaktionsblandingen blev omrørt i 48 timer ved stuetemperatur og derefter fortyndet med 150 ml ethylacetat og ekstraheret med 4 x 25 ml vand. Der tilsattes 50 ml vand til den organiske fase, og pH-værdien i den vandige fase blev indstillet på 2,5 ved tilsætning af 4 N saltsyre. Den vandige fase blev isoleret og frysetørret, hvorved man fik den ønskede forbindelse som et amorft pulver, der krystalliserede fra methanol/propanol-2 til dannelse af et produkt, identisk med det i eksempel 1 beskrevne.

Udgangsstoffet blev fremstillet som følger:

Chlo rme thyl-6-[(hexahydro-IH-az epin-1- y!) -methylenaminoj-penicillanat, hydrochlorid.

Til en opløsning af 32,5 g 6-[(hexahydro-lH-azepin-l-yl)-methyl-enaminoj-penicillansyre og 20 ml tør triethylamin i 150 ml N,N-dime-thylformamid blev der sat 70 ml chlorjodmethan, og blandingen blev omrørt i 2 timer. Der tilsattes 450 ml vand, og det organiske lag blev fraskilt. Vandfasen blev ekstraheret med 4 x 150 ml diethylether, og de kombinerede organiske faser blev ekstraheret med 2 x 100 ml vand, 2 x 300 ml fosfatpuffer pH 5,5 og 100 ml vand. Til den organiske fase blev der sat 200 ml vand, og den tilsyneladende pH-værdi i blandingen blev indstillet på 2,5 ved hjælp af 4 N saltsyre. Vandfasen blev isoleret og frysetørret, hvorved man fik et amorft pulver, der krystalliserede fra methanol/diethylether.

IR-spektret (KBr) udviste kraftige bånd ved 1780, 1750 og l680 cm *". NMR-spektret (CD^OD) udviste signaler ved = 1,60 (s), 1,76 (s), 1,5-2,2 (m), 3,5-4,0 (m), 4,64 (s), 5,58 (d, J = 4), 5,70 (d, J = 4), 5,85 (d, J = 6,5), 5,99 (d, J = 6,5), 8,23 (bs) ppm.

TMS blev anvendt som intern standard.

!7 144376

Eksempel 9 1,1-Bis(6-Γ(hexahydro-lH-azepin-1- xll -methylenamino1-peni cillanoyl-oxy)-ethan

Til en opløsning af 1,0 ml 1-chlor-l-jod-ethan i 50 ml N,N-di-raethylformamid blev der sat 3,47 g natrium-6-[(hexahydro-lH-azepin--1-yl) -methylenaminoj-penicillanat, og blandingen blev omrørt ved 40°C i 24 timer. Der tilsattes 200 ml ethylacetat, og blandingen blev ekstraheret med 4 x 25 ml vand og 25 ml mættet vandig natrium-chlorid. Den organiske fase blev tørret og inddampet i vakuum, hvorved man fik en mørk olie, der blev renset ved kromatografi på Sephadex ®, hvilket gav den ønskede forbindelse som en gul olie. IR-spektret (CHCl^) udviste kraftige bånd ved: 1760 og 1625 cm *.

NMR-spektret (CDCl^) udviste signaler ved ^ - 1,67 (s); 1,58 (s); 1,58 (d, J=6), 1,3-2,0 (m); 3,1-3,6 (m); 4,35 (s); 5,08 (bd, J=4), 5,45 (m); 6,90 (q, J=6); 7,60 (s) ppm.

TMS blev anvendt som intern standard.

Eksempel 10 a,α-Bisf6-Γ(hexahydro-lH-azepin-l-yl)-methylenamino]-penicillanoyl-oxy)-toluen

En blanding af 6,0 g natriumjodid, 6,35 ml benzalchlorid og 50 ml Ν,Ν-dimethylformamid blev omrørt i 18 timer ved 40°C. Derefter tilsattes 3,47 g natrium-6-[(hexahydro-lH-azepin-l-yl)-methylenamino]-penicillanat, og reaktionsblandingen blev omrørt i yderligere 24 timer ved 40°C. Blandingen blev fortyndet med 200 ml ethylacetat og ekstraheret med 4 x 25 ml vand. Til den organiske fase blev der sat 100 ml vand, og pH-værdien i vandfasen blev indstillet på 2,5 ved tilsætning af 4 N saltsyre. Den vandige fase blev isoleret, og der tilsattes på ny 50 ml ethylacetat. Derefter blev den tilsyneladende pH -værdi i blandingen indstillet på 7,5 ved tilsætning af mættet vandig natriumbicarbonat, og den organiske fase blev isoleret, tørret og inddampet i vakuum, hvilket gav en remanens, der efter kromatografi på Sephadex® gav den ønskede forbindelse som en gul olie. NMR-spektret (CDCl^) udviste signaler ved 6 =1,63 (s); 1,72 (s); 1,3-2,0 (m); 3,1-3,8 (m); 4,42 (s); 5,10 (d, J=4); 5,50 (m); 7,5 (m); 7,77 (s) ppm.

TMS blev benyttet som intern standard.

18 144376

Eksempel 11 1.1- Bis( 6-Γ (hexahydro-lH-azepin-l-yl)-methylenaminol-penicillanoyl-oxy)-ethan

Til en iskold opløsning af 1,43 g 1-thioformyl-hexamethylenimin i 20 ml tør methylenchlorid blev der sat 1,90 g triethyloxonium-tetrafluorborat. Opløsningen blev omrørt i en halv time ved stuetemperatur og igen afkølet i et isbad. En iskold opløsning af 2,29 g 1.1- bis(6-amino-penicillanoyloxy)-ethan, og 1,80 ml N,N-diisopropyl-ethylamin i 20 ml tør methylenchlorid blev tilsat, og reaktionsblandingen blev inddampet i vakuum ved ca. 0°C. Efter ca. 3 timers forløb var hele mængden af opløsningsmidlet afdampet. Remanensen blev ekstraheret med 3 x 100 ml diethylether, og etherekstrakten blev tørret, behandlet med trækul og inddampet i vakuum, hvorved man fik en gul olie, hvis NMR-spektrum var identisk med det i eksempel 9 beskrevne.

Udgangsmaterialet blev fremstillet som følger: 1.1- Bis(6-aminopenicillanoyloxy)-ethan

Til en omrørt opløsning af 1,28 g fosforpentachlorid i 30 ml tør alkoholfri chloroform blev der sat 1,46 g quinolin. Blandingen blev afkølet til -10°C, og der tilsattes 1,38 g l,l-bis(6-phenyl- acetamido-penicillanoyloxy)-ethan. Efter omrøring i 15 minutter ved o -10 C blev der tilsat 6,6 ml propanol-1, og temperaturen blev holdt o ved -10 C i yderligere 15 minutter. Derefter blev blandingen hældt i 50 ml vand, og der tilsattes 110 ml petroleumsether.

Vandfasen blev fraskilt, pH indstillet på 7»5 ved tilsætning af natriumbicarbonat, og blandingen ekstraheret med 3 x 25 ml ethyl-acetat. De organiske faser blev opsamlet, tørret og inddampet i vakuum, hvorved man fik en blanding af den ønskede forbindelse og quinolin. Ekstraktion af remanensen med 3 ^ 20 ml petroleumsether fjernede quinolinen og efterlod den ønskede forbindelse som en gul olie, der krystalliserede fra chloroform/hexan.

NMR-spektret (CDCl^) udviste signaler ved cf = 1,57 (s); 1,6θ (d,J=7)j 1,67 (s); 1,85 (s); 4,38 (s); 4,60 (d,J=4); 5,52 (m); 6,93 (q,J=7) ppm.

1.1- Bis(6-phenylacetamido-penicillanovloxv)-ethan

En blanding af 6,0 g natriumjodid, 4,3 ml 1,1-dichlorethan og 30 ml Ν,Ν-dimethylformamid blev omrørt i 18 timer ved 100 C. Derefter blev reaktionsblandingen afkølet til 40 C, og der tilsattes 1U376 3,50 g natriumbenzylpenicillinat. Efter omrøring i 44 timer ved 40°C blev blandingen fortyndet med 100 ml ethylacetat og ekstraheret med 2 x 25 ml vand, 20 ml mættet vandig natriumbicarbonat og 25 ml vand. Den organiske fase blev tørret og inddampet i vakuum. Remanensen blev ekstraheret med 3 x 50 ml petroleumsether, hvorved man fik en mørk viskøs olie, som blev renset ved tør kolonnekromatografi på silica gel (eluent: cyclohexan/ethylacetat 1:1-), hvilket gav den ønskede forbindelse som et gult skum.

IR-spektret (CHCl^) udviste kraftige bånd ved: 1780, 1675 og 1495 cm"1.

NMR-spektret (CDGl^) udviste signaler ved é = 1,43 (s)> 1>5^ (d, J=6); 3,63 (s); K,3b (s); 5,55 (m); 6,17 (d, J=8,5); 6,87 (q, J=6); 7.30 (m) ppm. TMS blev anvendt som intern standard.

1,1-Bis(6-phenylacetamido-penicillanoyloxy)-ethan

Til en opløsning af 1,0 ml 1-chlor-l-jod-ethan i JO ml N,N-dimethylformamid blev der sat 3>50 g natriumbenzylpenicillinat, og blandingen blev omrørt ved 40°C i 48 timer. Derefter tilsattes 100 ml ethylacetat, og blandingen blev ekstraheret med 2 x 25 ml vand, 20 ml mættet vandig natriumbicarbonat og 2 x 25 ml vand. Den organiske fase blev tørret og inddampet i vakuum, hvorved man fik en mørk olie, som efter rensning ved tør kolonnekromatografi gav en gul olie. NMR-spektret (CDCl^) udviste signaler ved & = 1,43 (s)» 1>54 (d, J=6); 3,63 (s); 4,34 (s); 5,55 (m); 6,17 (d, J=8,5); 6,87 (q, J=6); 7.30 (m) ppm. TMS blev anvendt som intern standard.

Claims

20 144376 Analogifremgangsmåde til fremstilling af en forbindelse af formel I A K-CHsN^i f/S\^ I I o/ N Xco 'o r^· Z' 'N\ I 3 V Η Η A CH~R A N-CH=N^ s = /\ A-7 πτ 0 —*—k / 0 €0 i 2 i hvilken R og R , der kan være ens eller forskellige, betyder hydrogen eller C^-Cg-alkyl, A betyder en C-kæde med fra 5 til 8 C-atomer, 3 R betyder hydrogen, methyl eller phenyl, eller salte deraf med farmaceutisk acceptable syrer, kendetegnet ved, at a) 2 mol af et salt af en amidinopenicillansyre af formel II \-CH=M S S/&\ . iaå/ t—t X II
1-N-1 _ VVC00 M 12. i hvilken R , R og A har de ovenfor nævnte betydninger, og M er en kation, omsættes med 1 mol af en forbindelse af formel III X 3 1 R -CH III \ X' 3 i hvilken R har den ovennævnte betydning, og X og X' er ens 21 1U376 eller forskellige reaktionsdygtige grupper, til dannelse af den ønskede forbindelse af formel I, eller b) 1 mol af en 1,1-bis(6-aminopenicillanoyloxy)-alkan af formel IV v4.f\< 0^ "K f. ? I 3 cmJ H H/Sv VmJ /V o
0 I! o 3 i hvilken R har den ovennævnte betydning, omsættes med 2 mol af et reaktivt derivat af et arnid eller thioamid af formel V ^N-CH = Z V 1 2 i hvilken R , R og A har de ovenfor nævnte betydninger, og Z betyder oxygen eller svovl, til dannelse af den ønskede forbindelse af formel I, eller c) en 1,1-bis(6-aminopenicillanoyloxy)-alkan af ovennævnte formel IV omsættes med en forbindelse af formel VI m, hx" vi HC-Y-R i hvilken X" er et halogenatom, Y er et oxygen- eller svovlatom, og R^ er lavere alkyl eller benzyl, hvorved hydrogenato- 4 merne i 6-aminogrupperne i formel IV erstattes med en R -0-CH=-eller med en R ^-S-CH=-gruppe, hvorefter man uden isolering af reaktionsproduktet sætter en amin af formel VII