DK143881B - Fremgangsmaade til fremstilling af pilleteret granuleret inkrusteret saedmateriale - Google Patents

Description

(19) DANMARK (®

© (12) FREMUEGGELSESSKRIFT (1„ 11+3881 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 4430/78 (51) lnt.CI.3 A 01 C 1/06 (22) Indleveringsdag 5· okt. 1978 (24) Løbedag 5· okt. 1978 (41) Aim. tilgængelig 1 · jul. 1979 (44) Fremlagt 2β. okt. 1981 (86) International ansøgning nr. ~ (86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. "

(30) Prioritet 30. dec. 1977, 2758949, DE

(71) Ansøger SAAT- UND ERNTETECHNIK GMBH, D-3440 Eschwege-lndustrlehof, DE.

(72) Opfinder Hane Grimm, DE.

(74) Fuldmægtig Internationalt Patent-Bureau.

(54) Fremgangsmåde til fremstilling af pilleteret, granuleret, inkrusteret sædmateriale.

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremstilling af pilleteret, granuleret, inkrusteret sædmateriale under anvendelse af uorganiske og/eller organiske faste og flydende stoffer.

Det er ved sådanne fremgangsmåder kendt at behandle sædmate-rialet med en belægningsmasse uden forud for behandlingen at opdele sædmaterialet i forskellige fraktioner. Ved denne arbejdsmetode frem-Π kommer et behandlet sædmateriale, for hvilket de forskellige parame- ^ tre, såsom kornstørrelse, kornform, vægtfylde og overfladebeskaffen- 30 hed, ikke tages i betragtning. Denne arbejdsmetode har den ulempe, ^ at små eller særligt lette frø med henblik på opnåelse af et bestemt

J

i— pillekaliber eller bestemt granulatkornstørrelse må forsynes med et ^ tykkere belægningsmasselag end store frøkorn. Et tykkere belægnings- 2 143881 masselag er imidlertid en hindring for en høj spiringshastighed. Dette er tilfældet, når sammensætningen af belægningsmassen ikke svarende til lagtykkelsen af belægningsmassen har den nødvendige vandkapacitet og det nødvendige porevolumen. Ifølge teknikkens stade er det ved pilletering af en blanding af store og små, henholdsvis runde og flade frø ikke muligt at foretage en tilpasning af porevolumenet til sædmaterialets fraktioner.

Det er ifølge teknikkens stade heller ikke muligt at foretage en tilpasning til de spirings-fysiologiske egenskaber for de i sædmaterialet foreliggende sædkornfraktioner med forskellig kornstørrelse, kornform, vægtfylde og/eller overfladebeskaffenhed ved kvalitativ og kvantitativ afpasning af belægningsmassen.

Ifølge den kendte arbejdsmetode bliver sammensætningen af belægningsmassen kun tilpasset efter frøarten og netop ikke efter de enkelte fraktioner i en frøart.

Fra tysk patentskrift nr. 919.328 kendes en belægning for frøkorn, der består af findelt sub-bentonit. Denne masse skal ved behandlingen trykke sig sammen om frøkornet og fæstnes ved sin egen vedhæftningsevne. Ved denne behandling skulle der fremkomme små kugler, der omfatter flere frøkorn. Det er formålet for nævnte fremgangsmåde at fremstille belagte frøkorn, der i det væsentlige er af ensartet størrelse, form og art, med henblik på let håndtering af frøene.

Fra tysk patentskrift nr. 921.291 kendes en fremgangsmåde til inkrustering af sædmateriale. Der skal tilvejebringes et dæklag, der indeholder et vandopløseligt bindemiddel og et porøst stof med stor adsorptionsevne.

Til bestøvning af frøet skal der anvendes en vandig opløsning af vandopløseligt plastisk materiale, såsom en methylcellulose-opløsning. Som findelt fast materiale skal for eksempel anvendes feldspat.

Tysk patentskrift nr. 960.241 angår belægning af frøkorn.

Der skal anvendes et bindemiddel, der er kvældbart i vand, og som også sammen med indifferente fyldstoffer påføres i ét eller flere lag.

Ved disse kendte fremgangsmåder anvendes sædmaterialet uden en opdeling i fraktioner med forskellige egenskaber.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen til pilletering, granulering, inkrustering af sædmateriale under anvendelse af uorganiske og/eller organiske faste og flydende stoffer løser den opgave at til 143881 3 passe belægningsmassen til de specifikke egenskaber for sædmateria-lets fraktioner, således at der opnås optimale spiringsbetingelser og optimal teknisk effekt ved belægningsmassens anvendelse, og fremgangsmåden er ejendommelig ved, at sædmaterialet fra en charge, der skal forarbejdes, opdeles i to eller flere fraktioner med forskellig parameter, og at hver fraktion for sig befugtes og behandles med en tør, eller med en flydende, forskelligartet belægningsmasse, og at de behandlede fraktioner derefter blandes i det oprindelige eller i et ændret forhold og tørres.

Fordelagtige parametre ifølge opfindelsen er kornstørrelsen, kornformen, vægtfylden eller overfladebeskaffenheden. Disse parametre er i almindelighed de mest udprægede og afgørende for spiringsforløbet. Også andre parametre er imidlertid egnede for opdelingen af sædmaterialet i fraktioner.

I praksis vælges som grundlag for adskillelsen den parameter, med hensyn til hvilken det foreliggende sædmateriale viser den største eller mest udprægede forskelligartethed. Opdelingen foregår ved anvendelse af de inden for opdelingsteknikken sædvanligt benyttede apparater.

Hvor kornstørrelsen eller kornformen eller vægtfylden anvendes som parameter, dvs. hvor der er særligt udpræget forskelligartethed i henseende til en af disse parametre, er det for opnåelse af optimale spiringsbetingelser af særlig betydning at indvirke på vandoptagningsevnen bestemt ved belægningsmassens porøsitet eller vandkapacitet eller indhold af hydrofobe stoffer eller indhold af hydrofile og/eller hygroskopiske stoffer. Foretrukne udførelsesformer for den foreliggende fremgangsmåde, hvor kornstørrelsen eller kornformen eller vægtfylden anvendes som parameter, er således sådanne, hvor ifølge opfindelsen den fraktion med den lille kornstørrelse eller den flade kornform eller den lille vægtfylde behandles med en belægningsmasse med grovkornede og/eller langfibrede stoffer til opnåelse af en højere porøsitet, og fraktionerne med større korn-størrelser eller rundere kornformer eller højere vægtfylder behandles med en belægningsmasse med graduerede, mere finkornede og/eller mere kortfibrede stoffer til opnåelse af lavere porøsiteter, eller hvor ifølge opfindelsen fraktionen med lille kornstørrelse eller flad kornform eller lille vægtfylde behandles med en belægningsmasse med lille vandkapacitet, og fraktionerne med større kornstørrelser eller rundere kornformer eller højere vægtfylder behandles med en belægningsmasse med gradueret, større vandkapacitet, eller 4 143881 hvor ifølge opfindelsen fraktionen med lille kornstørrelse eller flad kornform eller lille vægtfylde behandles med en belægningsmasse, der indeholder en større tilsætning af hydrofobe stoffer, og fraktionerne med større kornstørrelser eller rundere kornformer eller større vægtfylder behandles med en belægningsmasse, der indeholder en gradueret,mindre tilsætning af hydrofobe stoffer, eller hvor ifølge opfindelsen fraktionen med lille kornstørrelse eller flad kornform eller lille vægtfylde behandles med en belægningsmasse, der indeholder en mindre tilsætning af hydrofile og/el-ler hygroskopiske stoffer, og fraktionerne med større kornstørrelser eller rundere kornformer eller større vægtfylder behandles med en belægningsmasse, der indeholder en større tilsætning af hydrofile og/eller hygroskopiske stoffer.

Hvor kornstørrelsen eller kornformen anvendes som parameter, er det endvidere af betydning at variere foreliggende indhold af virksomme stoffer og/eller plantebeskyttelsesmidler for at opnå ensartet virkning af disse stoffer i hele sædmaterialet. Hvor kornstørrelsen eller kornformer anvendes som parameter, er det således ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt, at fraktionen med lille kornstørrelse eller flad kornform behandles med en belægningsmasse med lille indhold af virksomme stoffer og/eller plantebeskyttelsesmidler, og at fraktionerne med større kornstørrelser eller rundere kornformer behandles med belægningsmasser med graduerede, højere indhold af virksomme stoffer og/eller plantebeskyttelsesmidler.

Hvor der er udpræget forskelligartethed i henseende til kornstørrelsen eller kornformen, er også virkningen af et anvendt farvningsmiddel forskelligartet. Hvor kornstørrelsen eller kornformen anvendes som parameter, er det derfor ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt, at fraktionen med lille kornstørrelse eller flad kornform og fraktionerne med større kornstørrelser eller rundere kornformer behandles med belægningsmasser med forskellig farve og/eller med forskellige farvelegemer og/eller med stoffer med forskellig farvedybda Hvor overfladebeskaffenheden er udpræget forskelligartet, er det for opnåelse af et ensartet fungerende sædmateriale navnlig af betydning at tage hensyn til den forskelligartede adhæsion, der foreligger. Hvor overfladebeskaffenheden anvendes som parameter, foretrækkes det derfor ifølge opfindelsen, at fraktionen med mere glat overflade behandles med en belægningsmasse med finkornede stoffer med høj adhæsionskraft, og at fraktionerne med mere grove eller med - 5 143881 furede overflader behandles med en belægningsmasse med graduerede, grovkornede stoffer med mindre adhæsionskraft.

Det er ved den foreliggende fremgangsmåde ikke nødvendigt at benytte andre belægningsmasser end dem, der benyttes ifølge den kendte teknik. Væsentligt er imidlertid, at disse belægningsmasser er forskellige for de enkelte fraktioner, således som det også fremgår af udførelseseksemplerne.

"Kornstørrelsen" af sædmaterialet bestemmes ved diameteren i mm.

"Kornformen" af sædmaterialet bestemmes ved afvigelsen fra kugleform gennem fastlæggelse af en anden diameter. Sådanne kornformer er flade eller tilspidsede eller kornformer, der på anden måde afviger fra kugleformen.

3

Ved "vægtfylde" forstås vægten af frøvolumenet i g/cm .

Ved "overfladebeskaffenhed" forstås den forskelligartede form af frøoverfladen, der kan være glat, furet, ribbet, behåret.

Der kendes også andre forskelle ved frøkornets overflade, der er omfattet af fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

"Spiringsbetingelserne" for det ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen behandlede sædmateriale er i det væsentlige afhængige af vandtilbudet, tykkelsen af det omgivende kimsubstrat, lufttilførslen, og tøiperaturenunder spiringsforløbet.

Ved "spiringsfysiologiske egenskaber" forstås navnlig sædmaterialets reaktioner på spiringsbetingelserne, der kommer til udtryk i en højere eller lavere spiringshastighed eller spiringsevne.

Ved "langfibrede stoffer" forstås sådanne med en gennemsnitslængde på 0,5 til 1,0 mm, og ved "kortfibrede stoffer" forstås sådanne med en gennemsnitslængde på under 0,5 mm, idet hovedmængden på over 70 vægtprocent har disse mål.

Ved "porøsitet" forstås forholdet for luftførende mellemrum mellem og inden i belægningsmassens faststofpartikler.

Ved "lavere vandkapacitet" for belægningsmassen forstås en vandoptagningsevne på ca. 300 g vand pr. kg af den på sædmaterialet påførte belægningsmasse.

Ved stoffer med "højere adhæsionskraft" forstås sådanne stoffer, der på grund af deres stofegenskaber hæfter til glatte overflader. Sådanne stoffer er finkornet bentonit, kaolin, vermiculit.

6 143881

Ved stoffer med "lavere adhæsionskraft" forstås de samme stoffer med grovere struktur over 0,1 mm.

Som hygroskopiske stoffer ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen egner sig fortrinsvis MgCH^, CaC^, glycerol.

Som hydrofile stoffer ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen egner sig fortrinsvis bentonit, vermiculit, methylcellulose, phos-phatstivelse.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan fortrinsvis anvendes til sædmateriale med sukker-, foder-, roe-, grønsags- og blomsterfrøsorter, men kan ved valg af egnede parametre anvendes til enhver frøart.

Indstillingen af den "graduerede vandkapacitet" foregår ved valg af stoffer i forskellige mængder, der ind- og til-lejrer forskellige mængder af vand. Foretrukne stoffer er kvældbar bentonit, og vermiculit. Foretrukne ikke kvældbare stoffer er stenmel.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen beskrives nærmere gennem følgende udførelseseksempler, som også omfatter eksempler, der sammenligner belagt sædmateriale ifølge den kendte teknik med sædmateriale belagt ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen og dermed demonstrerer det tekniske fremskridt.

Eksempel 1 100,- kg sukkerroesædmateriale med kornstørrelse rundhulssigte 3,0 til 4,5 mm opdeles ved sigtning i 2 fraktioner med forskellig kornstørrelse:

Fraktion I: 44,- kg med en kornstørrelse på 3,0 til 3,75 mm Fraktion II: 56,- kg " " " " 3,75 til 4,25 mm

Fraktion I befugtes i kendt drageringsapparatur, og tilstøves derefter med en belægningsmasse af høj porøsitet, og disse behandlinger gentages, indtil der er opnået en bestemt pillestørrelse.

Belægningsmassen med højere porøsitet er sammensat som følger: 90 volumendele træmel, langfibret 8 " kvartsstenmel, grovkornet 2 " methylcellulose.

7 143881

Fraktion II behandles på samme måde.

Belægningsmassen af lavere porøsitet er sammensat som følger: 75 volumendele tørvemel, kortfibret 10 " bentonit, finkornet 8 " kaolin, finkornet 4 " vermiculit, finkornet 3 " methylcellulose.

Efter afslutning af disse behandlinger bliver det pilletere-de sædmateriale fra Fraktion I og Fraktion II blandet i det oprindelige forhold og tørret.

Eksempel 2 100,- kg foderroesædmateriale med sædkorn af forskellig vægtfylde opdeles ved tyngdekraftsigtning i 2 fraktioner med lavere og højere vægtfylde:

Fraktion I: 38,- kg med lavere vægtfylde.

Fraktion II: 62,- kg med højere vægtfylde.

Fraktion I befugtes i kendt drageringsapparatur og tilstøves derefter med en belægningsmasse af lavere vandkapacitet, og denne behandling gentages, indtil der er opnået en bestemt pillestørrelse.

Belægningsmassen af lavere vandkapacitet har følgende sammensætning: 60 volumendele træmel, langfibret 36 " tørvemel, langfibret 4 " methylcellulose.

Fraktion II behandles på samme måde.

Belægningsmassen af højere vandkapacitet har følgende sammensætning: 45 volumendele træmel, kortfibret 20 " tørvemel, " 9 " bentonit, " 6 " vermiculit, " 10 " kvartsmel, " 4 " phosphatstivelse 6 " methylcellulose 8 143881

Efter at disse behandlinger er afsluttet, bliver det pelleterede sædmateriale fra Fraktion I og Fraktion II blandet i det oprindelige forhold og tørret.

Eksempel 3 100,- kg sukkerroesædmateriale med en kornstørrelse rundhulssigte 2,75-4,25rrm opdeles ved sigtning i 2 fraktioner med forskellig kornstørrelse:

Fraktion I: 47,- kg med en kornstørrelse 2,75 til 3,5 mm Fraktion II: 53,- kg " " " 3,5 til 4,25 mm.

Fraktion I befugtes i kendt drageringsapparatur og tiistøves derefter med en belægningsmasse, der indeholder en mindre tilsætning af hydrofile og hygroskopiske stoffer, og denne behandling gentages, indtil der er opnået en bestemt pillestørrelse.

Belægningsmassen med en mindre tilsætning af hydrofile og hygroskopiske stoffer har følgende sammensætning: 75 volumendele træmel, langfibret 15 " kalkstensmel, finkornet 5 " bentonit, " 1 " calciumchlorid 1 " glycerol 3 " methylcellulose.

Fraktion II behandles på samme måde.

Belægningsmassen med en større tilsætning af hydrofile og hygroskopiske stoffer har følgende sammensætning: 35 volumendele træmel, langfibret 30 " kalkstensmel, finkornet 8 " bentonit, " 8 " kaolin, 7 " vermiculit, " 4 " glycerol 3 " calciumchlorid 5 " methylcellulose

Efter afslutning af disse behandlinger bliver det pilletere-de sædmateriale fra Fraktion I og Traktion II blandet i det oprindelige forhold og tørret.

9 143881

Eksempel 4 100,- kg sukkerroesædmateriale med en kornstørrelse rundhulssigte 2,75 til 4,25 mm bliver ved sigtning opdelt i 2 fraktioner med forskellig kornstørrelse.

Fraktion I: 52,- kg med en kornstørrelse 2,75 til 3,75 mm Fraktion II: 48,- kg " " " 3,75 til 4,25 mm.

Fraktion I befugtes i kendt drageringsapparatur og tilstøves derefter med en belægningsmasse, og disse behandlinger gentages vekselvis, indtil der er forbrugt en belægningsmassemængde på 150,- kg.

Belægningsmassen kan med hensyn til sammensætning svare til eksemplerne 1-3, men har et mindre indhold af jordbundsinsekticidet Bendiocarb på 0,35%.

Fraktion II behandles på samme måde, indtil der er forbrugt 50,- kg belægningsmasse. Belægningsmassen svarende til eksemplerne 1-3 har imidlertid et højere indhold af jordbundsinsekticidet Bendiocarb på 0,6%.

Efter at disse behandlinger er afsluttet, bliver det pille-terede sædmateriale fra Fraktion I og Fraktion II blandet i det oprindelige forhold og tørret.

Eksempel 5

Sammenligning af spiringshastigheden og springsevnen for pilleteret sukkerroe-sædmateriale ifølge eksempel 3 med pilleteret sædmateriale ifølge den kendte teknik.

Forsøgene foregik på en løslerjord med en fugtighed på ca.

40% af vandkapaciteten og en fugtighed på ca. 75% af vandkapaciteten. Jordbundstemperaturen var 15-20°C, sæddybden var 2 cm.

143881 10

Spiring % _ Pilleteret sædmateriale . Pilleteret sædmateriale " ifølge eksempel 3 ifølge kendt teknik

Vandkapacitet Vandkapacitet Vandkapacitet Vandkapacitet ca. 40% ca. 75% ca. 40% ca. 75%

5 0 8 0 O

6 4 24 O 1 8 27 42 7 18 10 52 71 34 44 12 61 74 48 57 14 73 74 62 66 16 76 75 68 69 18 76 75 72 69

Resultaterne - navnlig fra den 6. til den 10. dag - viser den højere spiringshastighed for det pilleterede sædmateriale vundet ved den foreliggende fremgangsmåde. Allerede efter 12 dage har man nået næsten den endegyldige spiringsevne. Sædmaterialet ifølge den kendte teknik viser derimod en ringere spiringshastighed og når først den endegyldige værdi efter 16 dage. Den endegyldige spiringsevne ligger for sædmaterialet ifølge den kendte teknik lavere og når ikke værdien for sædmaterialet vundet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Eksempel 6 100 kg Fennikelfrø med dels rundagtig og dels langstrakt korn form blev i en Trieur-sorteringscylinder opdelt i 2 fraktioner.

Fraktion I 40 kg med rundagtig kornform.

Fraktion II 60 kg med langstrakt kornform.

Fraktion I blev befugtet i kendt drageringsapparatur og blev derefter tilstøvet med en belægningsmasse af lavere vandkapacitet, og denne behandling blev gentaget, indtil der var opnået en bestemt pillestørrelse.

Belægningsmassen af lavere vandkapacitet havde følgende s ammensætning: 60 volumendele træmel, langfibret 36 " tørvemel, " 4 11 methylcellulose.

Fraktion II blev behandlet på lignende måde.

11 143881

Belægningsmassen af højere vandkapacitet havde følgende sammensætning: 45 volumendele træmel, kortfibret 20 " tørvemel, " 9 " bentonit, " 6 " vermiculit, " 10 " kvartsmel, " 4 " phosphatstivelse 6 " methylcellulose.

Efter afslutning af disse behandlinger blev det pilleformede sædmateriale fra Fraktion I og II sammenblandet i det oprindelige forhold og tørret.

Eksempel 7 100 kg Karottefrø med dels stærkt tornede sideribber på overfla den og dels glat overflade blev efter tilstøvning med jernpulver opdelt i 2 fraktioner på et magnetsorteringsapparat.

Fraktion I 29 kg med endnu stærkt tornede sideribber på overfladen. Fraktion II 71 kg med glat overflade.

Fraktion I blev befugtet i kendt drageringsapparatur og derefter tilstøvet med en belægningsmasse af lavere vandkapacitet, og denne behandling blev gentaget, indtil der var opnået en bestemt pillestørrelse.

Belægningsmassen med lavere vandkapacitet havde følgende sammensætning: 60 volumendele træmel, langfibret, 36 " tørvemel, " 4 " methylcellulose.

Fraktion II blev behandlet på lignende måde.

Belægningsmassen med højere vandkapacitet havde følgende sammensætning: 45 volumendele træmel, kortfibret 20 " tørvemel, 9 " bentonit, " 6 " vermiculit, " 10 " kvartsmel, " 4 " phosphatstivelse 6 " methylcellulose 12 143881

Efter afslutning af disse behandlinger blev det pilleformede sædmateriale fra Fraktion I og II sammenblandet i det oprindelige forhold og tørret.

Eksempel 8 I: (Teknikkens stade) 50 kg Roefrø blev uden opdeling i fraktioner pilleteret med følgende belægningsmasse, indtil der fremkom piller med en diameter på 4,0-4,75 mm: 50 1 træmel 50 1 tørvemel 6 1 bentonit 4 1 Ca-stearat 1 1 methylcellulose II: (Fremgangsmåde ifølge opfindelsen) 50 kg Roefrø, af samme oprindelse som under I, blev opdelt i 2 fraktioner:

Fraktion A havde en frøstørrelse på fra 3,0 til 3,75 mm i diameter.

Fraktion B havde en frøstørrelse på fra 3,75 til 4,25 mm i diameter.

Fraktionerne blev under anvendelse af forskellige belægningsmasser pilleteret, indtil der fremkom piller med en diameter på 4,0-4,5 mm. Herunder måtte Fraktion A belægges med et tykt lag, før pillediameteren var 4,0-4,5 mm, mens det til Fraktion B var tilstrækkeligt med et tyndt lag.

Fraktion A blev pilleteret med en belægningsmasse af følgende sammensætning: 70 1 træmel 30 1 tørvemel 3 1 bentonit 7 1 Ca-stearat 0,5 1 methylcellulose

Fraktion B blev pilleteret med en belægningsmasse af følgende sammensætning: 30 1 træmel 70 1 tørvemel 8 1 bentonit 1,5 1 methylcellulose 143381 13

Da de naturlige frø allerede var meget store, fik denne fraktion kun en tynd belægning. Det er derfor her muligt at have et meget stort indhold af hydrofile stoffer.

Efter de separate pilleteringer af Fraktion A og Fraktion B blev det pilleformede sædmateriale fra disse fraktioner atter fore net. Det pilleformede sædmateriale fra Fremgangsmåde I (teknikkens stade) og II (pilletering af adskilte fraktioner) blev underkastet sammenligning med hensyn til spiringshastighed og spiringsevne i jord med forskellig fugtighed. Resultaterne af disse sammenligningsforsøg, der altid blev gennemført med 10 x 100 pilleformede frø, er vist i nedenstående Tabel.

Tabel

Spiring, i %, af pilleformet sædmateriale, fremstillet ved Fremgangsmåde I (teknikkens stade) og ved Fremgangsmåde II (optimal pilletering af forskellige fraktioner) i tør, fugtig og meget fugtig jord.

_Fremgangsmåde I_ Fremgangsmåde II

Dage efter Jord Jord Jord me- Jord Jord Jord me- udsåning tør fugtig get fugtig tør fugtig get fugtig 5 4 13 16 11 23 29 8 18 41 37 38 52 46 11 34 55 52 57 68 67 14 53 62 61 65 76 72 17 62 69 64 70 77 73 20 63 73 65 71 81 74

Tallene vedrørende spiringsforløbet viser, at der ved en separat pilletering af de forskellige fraktioner og ved udvælgelse afen optimal belægningsmasse for hver fraktion opnås en højere spiringshastighed og en højere slutværdi. Endvidere opnås ved den separate pilletering af fraktionerne en bedre tilpasning til ekstreme grader af jordfugtighed. Ved tør jord opnås ved Fremgangsmåde II betydeligt højere spiringsværdier end ved Fremgangsmåde I. På meget fugtig jord viser Fremgangsmåde II også en højere spiringshastighed og et højere spiringstal ved forsøgets afslutning end Fremgangsmåde I.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen byder for det i fraktioner behandlede og derefter sammenblandede og tørrede sædmateriale på betydelige biologiske fordele. Disse ligger i en større tilpasningsbredde til forskellige spiringsbetingelser.

Claims (8)

14 143881 Det med en ensartet belægningsmasse ifølge den kendte teknik behandlede sædmateriale er derimod kun egnet for bestemte, snævre spiringsbetingelser. Når de betingelser, for hvilke behandlingen med en belægningsmasse af bestemt sammensætning foregik, ikke indtræder, optræder der forringet spiringshastighed og spiringsevne for sædmaterialet. Disse ulemper undgås ved sædmaterialet fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Dette indebærer den betydelige fordel, at det i fraktioner opdelte og med belægningsmasser af forskellige sammensætninger og egenskaber behandlede sædmateriale efter sammenblandingen og tørringen er tilpasset forskellige indtrædende biologiske betingelser. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen indebærer imidlertid også teknologiske fordele. Opdelingen af sædmaterialet i fraktioner efter forskellige parametre indebærer et yderligere fremgangsmådetrin. Der opnås alligevel et hurtigere arbejdsforløb ved behandlingen af de enkelte fraktioner på grund af en større gennemføringskapacitet. Dette skyldes den større homogenitet inden for hver fraktion. Også økonomien ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er bedre, fordi der ved anvendelse af belægningsmasser af forskellige, efter fraktionerne tilpassede sammensætninger opstår mindre affald.

1. Fremgangsmåde til fremstilling af pilleteret, granuleret, inkrusteret sædmateriale under anvendelse af uorganiske og/eller organiske faste og flydende stoffer, kendetegnet ved, at sædmaterialet fra en charge, der skal forarbejdes, opdeles i to eller flere fraktioner med forskellig parameter, og at hver fraktion for sig befugtes og behandles med en tør, eller med en flydende, forskelligartet belægningsmasse, og at de behandlede fraktioner derefter blandes i det oprindelige eller i et ændret forhold og tørres.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at parametrene består af kornstørrelsen, kornformen, vægtfylden eller overfladebeskaffenheden.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, og hvor kornstørrelsen eller kornformen eller vægtfylden anvendes som parameter, kendetegnet ved, at fraktionen med den lille kornstørrelse eller den flade kornform eller den lille vægtfylde behandles med en belægningsmasse med grovkornede og/eller langfibrede stoffer til opnåelse af en højere porøsitet, og at fraktionerne med større kornstørrelser 15 143881 eller rundere kornformer eller højere vægtfylder behandles med en belægningsmasse med graduerede, mere finkornede og/eller mere kort-fibrede stoffer til opnåelse af lavere porøsiteter.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 2, og hvor kornstørrelsen eller kornformen eller vægtfylden anvendes som parameter, kendetegnet ved, at fraktionen med lille kornstørrelse eller flad kornform eller lille vægtfylde behandles med en belægningsmasse med lille vandkapacitet, og at fraktionerne med større kornstørrelser eller rundere kornformer eller højere vægtfylder behandles med en belægningsmasse med gradueret, større vandkapacitet.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 2, og hvor overfladebeskaffenheden anvendes som parameter, kendetegnet ved, at fraktionen med mere glat overflade behandles med en belægningsmasse med finkornede stoffer med høj adhæsionskraft, og at fraktionerne med mere grove eller med furede overflader behandles med en belægningsmasse med graduerede, grovkornede stoffer med mindre adhæsionskraft.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 2, og hvor kornstørrelsen eller kornformen eller vægtfylden anvendes som parameter, kendetegnet ved, at fraktionen med lille kornstørrelse eller flad kornform eller lille vægtfylde behandles med en belægningsmasse, der indeholder en større tilsætning af hydrofobe stoffer, og at fraktionerne med større kornstørrelser eller rundere kornformer eller større vægtfylder behandles med en belægningsmasse, der indeholder en gradueret, mindre tilsætning af hydrofobe stoffer.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 2, og hvor kornstørrelsen eller kornformen eller vægtfylden anvendes som parameter, kendetegnet ved, at fraktionen med lille kornstørrelse eller flad kornform eller lille vægtfylde behandles med en belægningsmasse, der indeholder en mindre tilsætning af hydrofile og/eller hygroskopiske stoffer, og at fraktionerne med større kornstørrelser eller rundere kornformer eller større vægtfylder behandles med en belægningsmasse, der indeholder en større tilsætning af hydrofile og/eller hygroskopiske stoffer.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 2, og hvor kornstørrelsen eller kornformen anvendes som parameter, kendetegnet ved, at fraktionen med lille kornstørrelse eller flad kornform behandles med en belægningsmasse med lille indhold af virksomme stoffer og/ eller plantebeskyttelsesmidler, og at fraktionerne med større kornstørrelser eller rundere kornformer behandles med belægningsmasser med graduerede, højere indhold af virksomme stoffer og/eller plante-