DK143340B - Fremgangsmaade til fremstilling af 2-(4-furoylpiperazin-1-yl)-4-amino-6,7-dimethoxyquinazoliner - Google Patents

Description

09) DANMARK (^β

W (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT di) 143340B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 3958/77 (51) IntCI.3 C 07 D 405/12 (22) Indleveringsdag 6. s ep, 1977 (24) Løbedag 6. s ep. 1977 (41) Aim. tilgængelig 21 . mar. 1978 (44) Fremlagt 10. aug · 1 981 (86) International ansøgning nr. - (86) International indleveringsdag - (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 20. s ep. 1 976, 7 247017, US

(71) Ansøger PFIZER INC., New York, US.

(72) Opfinder Philip Dietrich Hammen, US.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Bout ard.

(54) Fremgangsmåde til fremstilling af 2-(4-furoylpiperazin-1-yl)-4-a= mino-6,7-dimethoxyquinazoliner.

Opfindelsen angår en særlig fremgangsmåde til fremstilling af 2-(4-furoylpiperazin-l-yl)-4-amino-6,7-dimethoxyquinazoliner med den i kravets indledning angivne almene formel, hvilke forbindelser er kendt fra US patentakrift nr 3 511 836 og er værdifulde på grund af deres evne til at sænke blodtryk hos hypertensive pattedyr.

1 I US patentskrift nr. 3 511 836 er angivet flere fremgangsmåder [ til fremstilling af 2-(4-substitueret-piperazin-l-yl)-4-amino- ) 6,7-dimethoxyquinazoliner, f.eks. omsætning af 2-chlor-4-amino- J 6,7-dimethoxyquinazolin med den passende 1-substituerede-piperazin, omsætning af en 2-(4-substitueret-piperazin-l-yl)-4-chlor-6,7-, dimethoxyquinazolin med ammoniak eller alkylering, alkanoylering, i 2 143340 aroylering eller alkoxylering af 2-(l-piperazinyl)-4-amino-6,7-dimethoxyquinazolin. I US patent skrift nr, 3 669 968 er angivet fremstillingen af 2-(4-substitueret-piperazin-l-yl)-4-amino-6,7»8-trimethoxyquinazoliner ved omsætning af 2-chlor-4-amino-6,7,8-trimethoxyquinazolin med den passende 1-substitue-rede piperazin.

I US patentskrift nr, 3 935 213 er angivet fremgangsmåder til fremstilling af 2-(4-substitueret-piperazin-l-yl)-4-amino-6,7-dimethoxyquinazoliner og de tilsvarende 6,7,8-trimethoxyquinazo-liner ved enten (l) omsætning af det passende 4,5-dimethoxy-substituerede eller 3,4,5-trimethoxy-substituerede 2-aminobenzo-nitril med visse 1,4-disubstituerede piperaziner, eller (2) omsætning af den passende 4,5-dimethoxy- eller 3,4,5-trimethoxy-substituerede 2-aminobenzamidin med de samme 1,4-disubstituerede piperaziner.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i kravets kendetegnende del anførte.

En særlig foretrukken fremgangsmåde er den, hvorved M er Li, og som udføres ved en temperatur mellem -60 og -20°C.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er særlig nyttig til fremstilling af den særlig værdifulde forbindelse 2-[4-(2-fUroyl)piperazin-l-yl]- 4-amino-6,7-dimethoxyquinazolin, der er kendt under navnet prazosin. Prazosin er blevet påvist at have terapeutisk anvendelighed hos men-nekser, se Cohen, Journal of Clinical Pharmacology, 10, 408 (1970).

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er enkel at gennemføre ud fra let tilgængelige udgangsmaterialer. Det er overraskende for en fagmand, at den giver tilfredsstillende udbytter, eftersom tilstedeværelsen af 4-aminogruppen i udgangsforbindelsen med formlen (II) ville lede fagmanden til den konklusion, at denne forbindelse ikke ville være egnet til reaktion med en organometallisk forbindelse. Det er nemlig velkendt, at organometalliske forbindelser har affinitet til primære aminogrupper, jfr. M.S. Kharasch og 0. Reinmuth: "Grignard Reactions of Nonmetallic Substances",

New York 1954, side 1255-1256. Det ses også af det efterfølgende 3 143340 eksempel, at hvis den organometalliske forbindelse anvendes i overskud, dvs. der ikke anvendes væsentligt ækvimolære mængder af reaktanterne, fås et meget ringe udbytte.

Et passende reaktionsinert organisk opløsningsmiddel er et, som vil tjene til i det væsentlige at opløse eller dispergere reaktanterne og ikke vil indvirke skadeligt på reaktanterne eller produkterne af reaktionen. Eksempler på sådanne opløsningsmidler er ethere, såsom diethylether, diisopropylether, di-n-butylether, methylisobu-tylether, tetrahydrofuran, tetrahydropyran, dioxan, ethylenglycol-dimethylether, diethylenglycol-dimethylether og anisol og carbonhy-drider, såsom hexan, heptan, cyclohexan, 1-decen, benzen og xylen, og tertiære aminer, såsom triethylamin, såvel som blandinger deraf.

Reaktionen i trin (1) gennemføres ved temperaturer i området fra omkring -80 til omkring 65°C. Når der anvendes furyllithium-forbindelser, er en særlig foretrukken temperatur i området fra omkring -60 til omkring -20°C.

Den tid, som kræves til væsentlig fuldførelse af reaktionen, varierer med bl.a. temperaturen og den nøjagtige art af den organometalliske furylforbindelse. Imidlertid er reaktionen almindeligvis i det væsentlige fuldført i løbet af fra nogle få minutter til nogle timer. Som det vil indses af en fagmand, kræves længere reaktionstider ved lavere temperaturer, medens reaktionen ved højere temperaturer fuldføres på kortere tid.

Som det vil indses af en fagmand, gennemføres dette trin af fremgangsmåden ifølge opfindelsen under i det væsentlige vandfri betingelser.

Reaktionen i trin (l) danner et mellemprodukt, som let hydrolyserer til dannelse af det ønskede produkt med formlen (I). Den samlede reaktion belyses ved det følgende reaktionsskema: 4 U3340 ch3°y^\/ Νγ O- + NH0 4.

0Η3°Τ^ΝΤ,,Ν^Γ^Νν_H2° ch3o-^^Yn mh2 CH30%YY W\ZyK~H"0^ + M0H + ch3o^/^Yn 0 kr2 (I)

Hydrolysen tjener også til at nedbryde al resterende organometal-lisk furylreaktant.

Hydrolysen kan gennemføres med vand alene til dannelse af en alkalisk blanding, eller hydrolysen kan gennemføres ved tilsætning af fortyndede vandige syrer, såsom saltsyre, svovlsyre, phosphor-syre og eddikesyre, eller vandige opløsninger af sure salte, såsom ammoniumchlorid, ammoniumbromid, ammoniumdihydrogenphosphat, diammoniumhydrogenphosphat, natriumdihydrogenphosphat og triethyl-amin-hydrochlorid. Hydrolysen kan gennemføres inden for et bredt temperaturområde, f.eks. kan anvendes temperaturer i området fra omkring -20 til omkring 100°C. Men af nemhedsgrunde udføres hydrolysen fortrinsvis ved en temperatur omkring stuetemperatur. Når hydrolysen udføres ved stuetemperatur, er det ofte ønskeligt at afkøle reaktionsblandingen under tilsætningen af vandet, den vandige syre eller den vandige saltopløsning, da hydrolysen er exotherm i nogle tilfælde.

Den tid, som kræves til hydrolyse af reaktionsblandingen, vil selvfølgelig variere omvendt med temperaturen, men ved omkring 5 143340 stuetemperatur er hydrolysen sædvanligvis fuldført på fra nogle få minutter til omkring 2 timer.

Efter at hydrolysen er i det væsentlige fuldført, oparbejdes reaktionsblandingen med standardmetoder, som vil være nærliggende for en fagmand. Hvis der f.eks. er anvendt sur hydrolyse, extra-heres det vandige lag med et med vand ublandbart opløsningsmiddel, som kan være det, der er anvendt til reaktionen, eller et andet opløsningsmiddel, såsom chloroform, ethylenchlorid, ethylacetat, methylisobutylketon og lignende. En sådan extraktion fjerner neutralt materiale, da det ønskede produkt er opløseligt i fortyndede vandige syrer. Den vandige fase gøres derpå alkalisk ved tilsætning af f.eks. natriumhydroxid, kaliumhydroxid eller natriumcarbonat og extraheres igen, extrakterne inddampes til et lille volumen og udfældes ved tilsætning af et uopløselig-gørende opløsningsmiddel, såsom hexan, heptan eller petroleums-ether. Det udfældede produkt opsamles ved filtrering og kan renses yderligere ved standardmetoder, såsom omkrystallisation eller silicagel-søjlechromatografi. Når hydrolysetrinnet er udført med vand alene, er den resulterende blanding alkalisk, og det vandige lag kan extraheres med et af de ovennævnte opløsningsmidler, og de produktholdige extrakter oparbejdes som beskrevet for den sure hydrolyse.

De organometalliske furylforbindelser, som anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, fremstilles almindeligvis ud fra de tilsvarende halogenforbindelser, hvor halogenet er chlor, brom eller iod. 3-Brom-furan er kommercielt tilgængeligt. 2-Chlorfuran og 2-bromfuran kan opnås ud fra de tilsvarende 5-halogenfuran-2-carboxylsyrer ved den metode, som er beskrevet af Shepard et al., J. Am. Chem.

Soc., j52, 2083 (1930). 2-Iodfuran fremstilles ved den procedure, som er beskrevet af Gilman et al., J. Am. Chem. Soc. 733 (1932).

2-Furylnatrium-reagenset kan fremstilles ud fra furan dg benzyl-natrium ved den metode, som er beskrevet af Morton et al., J.

Am. Chem. Soc. 58, 93 (1946); 3-furyInatrium-o g 2-furyInatrium kan dannes ved omsætning af den passende halogenfuran, f.eks. 3-brom-furan med natriummetal i et inert opløsningsmiddel. De tilsvarende furyllithium-reagenser kan også fremstilles ud fra halogenfuranerne, såsom 3-bromfuran eller 2-bromfuran og n-butyllithium. Imidlertid 6 143340 opnås det foretrukne 2-furyllithium-reagens lettest ud fra furan og n-butyllithium.

Forbindelserne med formlen (II) kan fremstilles ved Metode A ved omsætning af 1-cyanpiperazin og 2-chlor (eller 2-brom)-4-amino- 6,7-dimethoxyquinazolin (IV). Fremstillingen af de sidstnævnte udgangsmaterialer er angivet i US patentskrift nr. 3 511 836.

Metode A: CH3°^Y‘,^A ^ + (II) mz (iv) (a = cl eller Br)

En alternativ Metode, Metode B, er som følger.

Metode B:

VMI

I Tt w +zcn —.(id chjO'^^y» NH2 (V) (z = cl eller Br)

Cyanhalogeniderne er velkendte forbindelser, og det foretrukne cyanbromid er kommercielt tilgængeligt. 2-(l-Piperazinyl)-4-amino-β,7-dimethoxyquinazolin (V) fremstilles ved metoden ifølge US patentskrift nr. 3 511 836.

Uår Metode A anvendes, kombineres 1-cyanpiperazin, som kan opnås fra kommercielle kilder, med forbindelsen (IV) i ækvimolære mængder i nærvær af et reaktionsinert organisk opløsningsmiddel.

Når Metode B anvendes, omsættes forbindelsen med formlen (V) og en ækvimolær mængde cyanhalogenid i nærvær af et egnet reaktionsinert organisk opløsningsmiddel. Reaktionen gennemføres fortrinsvis ved temperaturer på fra omkring -20 til omkring 50°C.

7 143340

Det følgende eksempel tjener til nærmere at belyse fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

EKSEMPEL

2-Γ4-(2-Furovl)piperazin-l-yl1-4-amino-6,7-dlmethoxyquinazolin I en 100 ml kolbe, forsynet med termometer og tørrerør, fyldtes 10 ml tørt tetrahydrofuran og 0,5 ml (6,2 mmol) furan. Opløsningen blev afkølet til -20°C, og der tilsattes 2,8 ml (6,2 mmol) n-butyllithium i hexan. Til den resulterende lyst ravfarvede blanding sattes 400 mg (1,24 mmol) 2-(4-cyanpiperazin-l-yl)-4-amino- 6,7-dimethoxyquinazolin opløst i 30 ml tørt tetrahydrofuran.

Efter at tilsætningen var fuldført, fik reaktionsblandingen lov at opvarmes til stuetemperatur under omrøring natten over. Reaktionen blev kvalt i 88 ml 2N saltsyre, og reaktionsblandingen blev vasket med 100 ml chloroform, indstillet til pH 10 med vandig natriumhydroxidopløsning og extraheret to gange med 100 ml portioner chloroform. Den vandige fase blev koncentreret i vacuum til omkring 2 ml og filtreret til opnåelse af 15 mg (3 % udbytte) af den ovennævnte forbindelse, smp. 263-264°C. Det infrarøde spektrum og opførslen ved tyndtlagschromatografi var identisk med resultaterne for en autentisk prøve.

Når den ovenstående procedure blev gentaget, men linder anvendelse af ækvimolære mængder af alle reaktanter (dvs. 6,2 mmol 2-[4-cyanpiperazin-l-yl]-4-amino-6,7-dimethoxyquinazolin), blev den ovennævnte forbindelse opnået i 31% udbytte,