DK3041699T3 - Køretøj på tre hjul - Google Patents

Description

Beskrivelse Qpfindelsens omrêde

Naervaerende opfindelse vedrorer omrêdet af vipbare koretojer pa tre hjul, sê som scootere, som har to styrende forhjul, som er parallelle med hinanden og vipbare i forhold til jorden, og med rammen.

Disse koretojer gor det muligt at forene styrbarheden af en scooter med den sikkerhed, som folger med et bedre vejgreb og den stabilitet, som fremkommer ved et ikke-eksisterende spor pê et tohjulet koretoj.

Kendt teknik

Inden for kendt teknik kendes adskillige losninger pê motoriserede indretnin-ger med to tvillingeforhjul.

For eksempel beskriver den internationale ansogning WO200357549 et saet styrbare hjul med induceret haeldning, som har et par parallelle, baerende hjul-nav, som er anbragt pa hver side af en vipbar rammekant. Et system med leddelte og triangulerede staenger og en transmission forbinder de baerende hjulnav med rammekanten, sêledes at hjulene skrêner, mens de forbliver parallelle med rammen i svingene i overensstemmelse med rammekanten. En styringsmekanisme kobler de baerende hjulnav sammen med rammekanten, saledes at en induceret haeldning pê rammekanten leder de baerende hjulnav langs en styrevinkel, som afhaenger af vinklen pê den inducerede haeldning.

Den europaeiske patentansogning EP251906 beskriver en stabiliseringsindret-ning til et vipbart koretoj, som bestêr af en primaer deformerbar del, som er forbundet med jorden, og hvor et baerende element drejer omkring et element under koretojets haeldning, og et bêret element, som er forbundet med en se-kundaer del, som er bevaegelig i forhold til den primaere del, haeves under denne hseldning takket vaere et multiplekserrotationssystem, der virker med en baerearm, saledes at hele koretojets tyngdepunkt G af sig selv hasves i lobet af en sadan hasldningsbevaegelse, hvilket sikrer koretojets stabilitet.

Den internationale ansogning WO201105945 beskriver et andet eksempel pa et vipbart koretoj, som omfatter en ramme, der drejer i forhold til en rammedel, som drejer omkring af omdrejningsakse. Et moment, som udoves pa en sty-ringsenhed i en forste retning, far rammen til at dreje i forhold til rammedelen, som drejer i en anden retning, som er modsat i det mindste nêr koretojets hastighed er storre end en forste taerskelvasrdihastighed, for at lede koretojet i den anden retning. En aktuator driver rammen i retning mod en vertikal position, nar rammen er i en skrê position, og nar en hastighed af koretojet er mindre end en anden tasrskelvaerdi. Opfindelsen vedrorer ligeledes en frem-gangsmêde, ifolge hvilken et moment udoves pa rammen i retningen modsat retningsmomentet, nêr hastigheden er storre end den forste hastighedstaer-skelvaerdi. Det moment, der udoves af aktuatoren, er omvendt af haeldnings-vinklen, nar bevasgelseshastigheden er mindre end den anden hastighedstaer-skelvasrdi.

Den internationale ansogning W02007127783 beskriver et koretoj, som omfatter et koretojskarrosseri og en koretojsbaereenhed. Koretojets karrosseri har en laengdeakse og er konfigureret til at baere en forer pê sig. Basreenheden omfatter et forste og andet vipbart hjul, som hver isasr er anbragt ved en lateral placering, som er forskellig i forhold til laengdeaksen, en hasldningsmeka-nisme, som forbinder koretojets karrosseri ved at understotte det fra vipbare hjul for at gore det muligt for koretojets karrosseri at haelde i et forste haeld-ningsomrêde i forhold til den overflade, hvorpa de vipbare hjul er anbragt, og en haeldningsbegraenser, der er funktionsmaessigt forbundet med hasldnings-mekanismen for at begrasnse haeldningen af koretojets karrosseri til en vasrdi, der er mindre end det forste haeldningsomrêde, hvor begrasnseren kan deak-tiveres for at tillade en hasldning i hele det forste hasldningsomrade.

Den internationale ansogning WO200551689 vedrorer en ramme til koretoj med vippesystem, som omfatter en differentialgearhjul, som driver modsta-ende halvaksler. Hver halvaksel erforbundet med et respektive hjulaksel. Der er tilvejebragt drejelige forbindelsesplejlstasnger mellem rammen og navene; samt en styrearm, anbragt mellem rammen og brohovedet, som gordet muligt at begrasnse bevasgelsen deraf. Denne indretning udgoren ny udformning af koretoj med vippesystem, der er udstyret med en transmissionsaksel og et nedre tyngdepunkt.

Den internationale ansogning W0200502957 vedrorer et koretoj pa tre hjul, som omfatter en ramme med motor, drivtandhjulsforbindelse og mindst ét fort baghjul og to forhjul, som anvendes delvis til at styre koretojet. Dette koretoj kan ligeledes styres pa en sadan made, at rammen med motoren, drivtand-hjulsmekanismen og det forte baghjul kan hasldes pa siden for at dreje som et tohjulet motorkoretoj. Denne opfindelse vedrorer isasr en udformning af koretoj, som bidrager til at flytte tyngdepunktet, nar et sadan koretoj hasldes til siden, for at det isasr er nemmere at rejse det op igen. Denne opfindelse gordet desuden muligt at asndre og bestemme koretojets koreegenskaber ved at va-riere forskellige udformningsparametre, og samtidig forblive i det omrade, som daskkes af nasrvasrende opfindelse. Denne opfindelse vedrorer ligeledes en sasrlig udformning, som gordet muligt at monterefodstotter, hvorpa koretojets forer kan sastte sine fodder under korslen af koretojet. Denne sasrlige udformning bidrager aktivt til at asndre geometrien mellem fodstotterne og koretojets ramme under anvendelsen af koretojet og isasr, nar det hasldes pa siden for at dreje.

Den amerikanske ansogning US7530419 beskriver et andet eksempel af koretoj pa tre hjul, som udgores af en ramme med motor, drivtandhjulsforbindelse og mindst ét fort baghjul og to forhjul, som anvendes delvis til at styre koretojet. Dette koretoj kan ligeledes styres pa en sadan made, at rammen med motoren, drivtandhjulsmekanismen og det forte baghjul kan hasldes pa siden for at dreje som et tohjulet motorkoretoj. Denne opfindelse vedrorer isasr en udformning af koretoj, som bidrager til at flytte tyngdepunktet, nar et sadan koretoj hasldes til siden, for at det isasr er nemmere at rejse det op igen. Denne opfindelse gor det desuden muligt at asndre og bestemme koretojets kore-egenskaber ved at variere forskellige udformningsparametre, og samtidig for-blive i det omrade, som daskkes af nasrvasrende opfindelse.

Den amerikanske patentansogning US20110215544 beskriver en variant af et koretoj pa tre hjul, hvor det venstre hjul har en forste rotationsakse, det venstre hjul er koblet mekanisk til basen pa den venstre side af lasngdeaksen med en uafhasngig venstre ophasngningsmekanisme, som driver det venstre hjul mod vejen pa et vertikalt bevasgelsesomrade af det venstre hjul, hvor en forste dimension af den venstre mekanisme varierer som reaktion pa den vertikale be-vasgelse af det venstre hjul. Det hojre hjul har en anden rotationsakse, det hojre hjul er koblet mekanisk til basen pa den hojre side af lasngdeaksen med en uafhasngig hojre ophasngningsmekanisme, som driver det hojre hjul mod vejen pa et vertikalt bevasgelsesomrade af det hojre hjul, hvor en anden dimension af den hojre mekanisme varierer som reaktion pa den vertikale be-vasgelse af det hojre hjul.

Det amerikanske patent US7648148 beskriver et koretoj med en ramme, som har et forparti og et bagparti. Et drejeligt rammeelement er drejeligt forbundet med rammen omkring en generelt horisontal drejeaksel. Rammen kan dreje i forhold til et rammeelement, som kan drejes mellem en vertikal position og en flerhed af hasldende positioner. Styringsenheden basres af rammen for at styre koretojet. Aktuatorindretning haren forste del, som er forbundet med rammen, og en anden del, som er forbundet med det drejende element af rammen. Ak-tuatoren virker til at dreje rammen selektivt i forhold til en referencevinkel omkring omdrejningsaksen. Fremgangsmaden omfatter: bestemmelse af et sty-ringsmoment, der udoves pa styringsenheden, bestemmelse af en bevasgel-seshastighed af koretojet, bestemme hasldningsvinklen af rammen i forhold til det drejende element af chassiset, og ved at udove et fastspasndingsmoment, som hviler pa forholdet af ramme til drejende rammeelement omkring omdrej-ningsakslen i en forste retning ved at anvende aktuatoren som reaktion pa et retningsmoment, der udoves pa styringsenheden i en anden retning modsat den forste retning, nar bevasgelseshastigheden er storre end en hastigheds-tasrskelvasrdi, hvilket far koretojet til at dreje i den forste retning.

Det amerikanske patentskrift US8419027 beskriver et andet styresystem til et koretoj med en ramme, som har et styreror, en styrestang, der straskker sig i rotation gennem styreroret, en vipbar enhed, som er anbragt pa styreroret, to ophasngningsenheder, der er forbundne med og anbragt delvis under den vip-bare enhed, og to forhjul, der hver isasr er forbundet ophasngningsenhederne. Den vipbare enhed omfatter to sideror, som flankerer styreroret. Ophasng-ningsenhederne straskker sig hver isasr i de to sideror.

Det canadiske patentskrift 2 652 789 afslorer et koretoj med de karakteristiske trask fra den indledende del af krav 1, hvor dette koretoj pa tre hjul er forsynet med en faslles kurvet forbindelse med de to ophasngningsarme, som forbliver i en horisontal position i forhold til vejen, og hvis retning forbliver parallel med jorden under rotation af rammen og koretojets hjul, til anvendelse som foring til en tandhjulsforbindelse, som styres i rotation af en elektrisk motor, som mod-tager et signal, som angiver det sving, der tages af koretojet og tages i be-tragtning for at beregne rotationen af tandhjulsforbindelsen. Rotationen af tandhjulsforbindelsen, som styres af forbindelsen, medforer rotation af hasld-ningskontrolenheden, som er fastgjort til et drejepunkt ved koretojet, og en hasldning af rammen og hjulene, for at haslde under et sving, hvilket saledes forhojer koretojets stabilitet, endda ved hoj hastighed.

Imidlertid er der i dette koretoj ikke tilvejebragt en indretning til tvasrtimod at modsta koretojets hasldning i tilfaslde af utilsigtet vippen, nar koretojret stand-ses eller bevasger sig med lav hastighed.

Ulemper ved kendt teknik l_0sningerne fra kendt teknik har en forste ulempe, som vedrorer styringen af hasldningen ved standsning. I det tilfaslde vil ingen centrifugeringskraft kom-pensere den tvasrgaende komponent, og maskinens vasgt vil have tendens til at forstasrke hasldningen, sa snart den begynder at haslde.

Nar maskinen ertung, kan styringen deraf ved standsning eller under rnanov-rerved meget lav hastighed vise sig at vasre problematisk, isasrforen uerfaren bruger med kun fa muskier. Vasgten af visse maskiner overstiger 200 kg, og det bliver sa meget svasrt at forhindre, at maskinens vipper og vaslter, nar hasldningen af vanvare overstiger en betydelig vinkel. Genrejsning af motoren er derfor af og til ganske simpelt umuligt for en person uden hjaslp.

En anden ulempe vedrorervasgten af de mekanismer, deranvendes til ledfor-bindelsen af forhjulene. Denne vasgt udgor en ikke-ophasngt masse, som kan vasre til skade for de dynamiske kvalitet og for maskinens komfort.

Denne vasgt kan ligeledes ga ud over en maskines prasstationer (forbrug, acceleration, maksimal hastighed), nar motoriseringssystemet har ringe slagvo-lumen, for eksempel 50 cm2.

Losninq foreslaet med opfindelsen

Nasrvagrende opfindelse har til formal at afhjaslpe denne ulempe ved at foresla et system til ledforbindelse af tvillingehjul af en enkel og driftssikker, vipbar motor, som giver en losning pa vipning af ophagngningerne, hvilket gor det muligt at arbejde med disse stadig i en optimal driftsgeometri. Denne losning frembringer ogsa et returmoment, som modvirker forstorrelsen af vinklen i til-faslde af utilsigtet vippen ved standsning eller lav hastighed.

Til dette formal angar opfindelsen i sit bredeste omfang et vipbart koretoj, som har et vippende forhjulsophasng, omfattende et deformerbart dobbelt parallelogram, som forbinder de to forhjul til rammen, og to stoddasmpere, som er forbundet med ophasngningsfjedre, som hver isasr forbinder den ene af op-hasngningsarmene, eller den ene af plejlstasngerne af et af de deformerbare parallelogrammer med en faslles forbindelsesplade. Ifolge opfindelsen er for-bindelsespladen translatorisk bevasgelig langs en bue, som er fast forbundet med rammen, og forer forbindelsespladen langs en forudbestemt bane for at frembringe et returmoment, som modvirker en forstorrelse af koretojets hasld-ningsvinkel i tilfaslde af utilsigtet vippen, nar koretojet standses eller bevasger sig med lav hastighed.

Ved « forbindelsesplade » forstas i foreliggende opfindelse det bevasgelige stykke, som bevasger sig i en bane, som defineres af den bue, der er fast forbundet med rammen, og hvorpa de ovre ender af stoddasmperne er hasngslet. Bevasgelsen af pladen i forhold til buen defineres af de krasfter, som hver isasr udoves af de to stoddasmpere, og afhasnger af koretojets hasldning i forhold til det vertikale lasngdeplan af rammen.

Der skal ved « bue » forstas et stationasrt stykke, som er fast forbundet med rammen, og som sikrer spasndingsforingen af forbindelsespladen. Denne « bue » kan vasre en skinne, en flerhed af skinner, et profilstykke, eller enhver anden konfiguration, som gor det muligt at sikre en foring af forbindelsespladen langs en foruddefineret bane. Denne bue er symmetrisk i forhold til det vertikale lasngdeplan af koretojets ramme og har pa begge sider af dette plan to buede ben.

Bevasgelsen af forbindelsespladen/slasden beskriver en ikke-spasndt bane af en cirkel med en radius, der er storre end buens radius, hvorden resulterende spasnding faktisk pavirker ophasngene under svingningen.

Ifolge en variant har buen en krumningsradius, hvis storrelse aftager mod enhver af enderne.

If0lge en anden variant harforbindelsespladen en feringsslasde, som er kom-plementasr med en feringsbane, der er tilvejebragt pa buen. Fortrinsvis har buen en krumningsradius, hvis storrelse aftager mod enhver af enderne.

Feringsslasden har fortrinsvis to sideruller, som er komplementasre med fo-ringsbanen, og to ruller, der er anbragt radialt i forhold til buen. I en sasrlig udforelsesform er enderne af foringsbuen forbundne med rammen gennem forbindelsesarme, som definerer et vindue til passage af steddasm-perne.

Ifolge en sasrlig variant omfatter koretojet et middel til blokering af den relative bevasgelse af pladen i forhold til buen.

Blokeringsmidlet omfatter fortrinsvis en tandet kasbe, der er formet som en mane og aktiveres af et kabel.

Ifolge en anden sasrlig variant har styringssojlen en vinkelbojet form, hvor en ende er hasngslet i forhold til det dobbelte parallelogram koaksialt med den ovre ende af styringssejlen.

Ifelge en variant omfatter keretejet et blokeringsmiddel, som aktiveres af en mekanisk forbindelse, som er forbundet med et middel til aktivering af en me-kanisk del, som styres af foreren.

Ifelge en variant omfatter keretejet et yderligere middel til fastholdelse af hasld-ningen, omfattende to slasder, som glider pa den ovre del af buen pa begge sider af bade den vertikale midteraksel, som udger kanten af rammen, men ogsa den bevasgelige slasde, som er forbundet med ophasngningerne. Disse to slasder er indbyrdes forbundet med en eller fiere fjedre.

If0lge en anden variant harforbindelsespladen en foringsslasde, som er kom-plementasr med en foringsbane, der er tilvejebragt pa buen.

Foringsslasden har fortrinsvis fire eller fiere sideruller med en mindre diameter, der er monteret pa den samme aksel som hovedrullerne og komplementasre med 2 nedre foringsbaner, som er anbragt modsat den ovre hovedforings-bane, og to ruller, som er anbragt radialt i forhold til buen.

Ifolge en sasrlig udforelsesform holdes buen af en konstruktion, som bestar af to vinkelrette plader, der gennembrydes af basreror, som forlasnger rammen.

Ifolge en sasrlig variant omfatter koretojet et middel til blokering af den relative bevasgelse af pladen i forhold til buen, som aktiveres af en mekanisk forbin-delse, der styres af foreren.

Blokeringsmidlet bestar fortrinsvis af en eller fiere fortandede tilholdere, som aktiveres af en mekanisme, dergriber ind i den del af foringsslasden, derlige-ledes bestar af en eller fiere fortandede plader.

Beskrivelse af en udforelsesform, som ikke er begrasnsende for opfindelsen

Opfindelsen vil bedre kunne forstas ved lassning af den folgende beskrivelse, som henviser til vedhasftede tegninger, der illustrerer et ikke begrasnsende ud-forelseseksempel, hvor: • figur 1 viser et skematisk billede set forfra af forbindelsen mellem rammen og hjulene • figur 2 og 3 viser billeder af det tohjulede koretoj set forfra, henholdsvis i opretstaende position og i skra position • figur 4 viser et detaljeret billede af ledforbindelsessystemet af de vip-pende forhjul • figur 5 viser et detaljeret billede af midlerne til blokering og fastholdelse af hasldning • figur 6A viser et billede af buen og foringspladen • figur 6B viser et billede af den hule bue og foringspladen • figur 7 viser et billede af et system til blokering af pladen i hvileposition • figur 8 og 9 viser perspektivtegninger af rammen set forfra • figur 10 viser en udforelsesvariant af foringsskinnen.

Figur 1 til 4 viser et skematisk billede af ledforbindelsessystemet af de vip-pende forhjul.

Rammen (1,8) straskker sig i lasngderetningen i forhold til motoren og under-stotter de forskellige dele (motor, styringssojle (40), forersasde, baghjulsbas-rer, gulv, en eller fiere plejlstasnger). De to forhjul (10, 20) er styrende og vip-pende. De er monteret pa kendt made pa drejetappe (11,21), der hver isasr er forbundet med rammen (1) med deformerbare parallelogrammer (12, 22). Disse deformerbare parallelogrammer (12, 22) har hver isasr en nedre plejl-stang (eller ophasngningsarm) (13, 23) og en nedre plejlstand (eller ophasng-ningsarm) (14, 24). Disse plejlstasnger (14, 24; 13, 23) er hver isasr hasngslede i forhold til styrespindele (11,21) og til rammen (1) med kugleledsforbindelser (15, 16, 25, 26; 17, 18; 27, 28).

Forhjulsophasnget er ophasngt af to fjederophasngninger/stoddasmpere (19, 29), som hver isasr er forbundet med en kugleledsforbindelsetil den respektive ovre ophasngningsarm (14, 24). Den anden ende af stoddasmperne (19, 29) er forbundet med en faslles plade (3) med ledforbindelser.

Denne plade erfast forbundet (eller danner et enkelt stykke) med en bevasge-lig slasde (5), hvis bevasgelse er bestemt af en buet forskinne (6), anbragt i tvasrgaende plan, og symmetrisk iforhold til sagittalplanet, hvorskasringspunk-tet af det tvasrgaende plan og sagittalplanet definerer hasldningsaksen af rammen i forhold til den vertikale.

Denne buede skinne (6) er fast forbundet med rammen, til hvilken den er for-bundet med en forbindelse ved skinnen og med elementer af rammen (7, 8), som forbinder den buede skinne (6) til rammen (1).

Foringen af den bevasgelige slasde (5) i forhold til den buede skinne (6) sikres med ruller, der er anbragt under skinnen (6). Disse skinner begrasnser friheds-graderne mellem slasden (5) og skinnen (6), for at den eneste mulige bevas-gelse bestemmes af profilen af skinnen (6). Denne profil bestemmer en symmetrisk kurve i forhold til sagittalplanet.

Nar krumningsradius aftager vassentligt, oges returmomentet. Krumningsra-dius kan variere kontinuerligt eller forskelligt for at modulere retureffekten mellem mindre vippen, som ikke krasver meget returmoment, og storre vippen, hvor et hojere returmoment er pakrasvet.

Der er tilvejebragt en blokeringsmekanisme (4) til at sikre fastlasning af slasden (5) i forhold til skinnen (6), i midterposition, for at sikre en statisk stabilitet og forhindre den utilsigtede vippen, nar motoren holder stille, isasr ved parkering. Denne blokeringsmekanisme (4) kan styres pa mekanisk, elektrisk eller hy-draulisk made.

Denne blokeringsmekanisme (4) kan ogsa aktiveres med en mekanisk eller elektrisk styreenhed, for at gore det muligt for brugeren at stabilisere motoren ved midlertidig standsning, foreksempel ved lyskurve eller ved lav hastighed.

Figur 2 og 3 illustrerer asndringen af geometrien af ledforbindelsessystemet af de vippendeforhjul, nar det tohjulede koretoj gar fra en tilstand i balance (figur 2) til en skra tilstand (figur 3).

Den nedre plejlstang (13) og den ovre plejlstang (14) danner et forste defor-merbart parallelogram med monteringspladen af det hojre forhjul.

Den nedre plejlstang (23) og den ovre plejlstang (24) danner et andet defor-merbart parallelogram med monteringspladen af det venstre forhjul.

Disse to deformerbare parallelogrammer er symmetriske i forhold til det verti-kale midterplan, nar det tohjulede koretoj er i balance, som vist i figur 2. Nar det tohjulede koretoj er pa skra, deformeres disse to parallelogrammer med en kinematik, som bestemmes af bevasgelsen af slasden (5), som bevasgersig pa skinnen (6).

Figur 4 illustrererforingssystemet mere detaljeret, nar koretoj er i skra tilstand. Foringsbuen (6) har en foringsbane, som afgrasnses af en ovre, buet flade (601) og en nedre, buet flade (602), som derimellem definerer et buet mellem-rum (603), hvor pladen (3) bevasger sig. Pladen (3) har ruller (604, 605), som sikrer foringen ved at rulle pa de buede flader (601,602).

Eventuelt kan et system, som bestar af to sideslasder, der er anbragt pa sider af den centrale slasde og fjederforbundne, vasre med til at komme tilbage til den ovre opretstaende position. Dette komplette system kan endda erstatte den uregelmasssige rundede form af foringsskinnen (6).

Desuden sikrer en indretning til blokering af slasden (5) i forhold til skinnen (6), dannet af en rundet, takket kasbe, blokering af slasden samt det tohjulede ko-retojs balanceposition med mulighed for at blokere efter behag (fra + 10 til -10°.) Denne losning forhindrer eller kompletterer blokering med plejlstanden.

Dette system er enten forbundet med en kontaktdetektor, som er forbundet med det elektroniske hus og forhindrer start af motoren eller begrasnser moto- rens omdrejninger til nedsat hastighed for at forhindre oget hastighed, nar blo-keringssystemet udloses, ellerforbundet med et kabel elleranden mekanisme til aktivering af parkeringsbremsen for at forhindre enhver bevasgelse af kore-tojet.

Figur 5 viser et detaljeret billede af midlerne til blokering af hasldning.

Blokeringsmidlerne bestar af to bevasgelige dele (50, 60) og to stationasre dele (51,61).

De bevasgelige dele (50, 60) bestar af to fortandede, bueformede plader (50, 60) med en krumningsradius, som svarer til krumningsradius af buen (6). Tasn-derne vender udad.

Et afstandssystem (52) er anbragt mellem de to bevasgelige dele (50, 60) og fastgjort pa rammen (53). Dette system styres af et mekanisk forbindelse med et kabel, som erforbundet med en manuel styreenhed.

Nar afstandssystemet (52) aktiveres, skubber det de to bevasgelige dele (50, 60) udad, helt frem til at de gar i indgreb med de to stationasre og ligeledes fortandede dele, som vender udad (51,61) og er fast forbundne med forings-pladen (3). I denne position samvirker de to bevasgelige dele (50, 60) med de stationasre dele (51,61) for at forhindre den relative bevasgelse af foringspla-den (3) i forhold til buen (6) og derfor i forhold til rammen (53). De forhindrer saledes asndring af koretojets hasldning.

De bevasgelige dele (50, 60) har en begrasnset forlasngelse, som er mindre end udvidelsen af buen (6), fordi blokeringen af bevasgelsen kun eranvendelig for et begrasnset midterforlob om kring den vertikale position.

Pa denne tegning vises ligeledes en returfjeder (70), som straskker sig mellem et anlasg (71), der er fast forbundet med den forste sideslasde, som stotter sig pa det 0vre anlagg af midterslasden (61), og et modsat anlagg, som kommer i kontakt med rammen (53), narhagldningsvinklen overstigeren referencevagrdi. Dette andet anlagg er monteret pa en anden slagde (72), som ligeledes er an-bragt pa buen (6) symmetrisk i forhold til rammens midterakse.

Nar hagldingen saledes fortsagtter stigningen, vil fjederen (70) udove en yder-ligere returkraft, der vil forsoge at genrejse koretojet.

Symmetrisk, narhagldningen skifterside, er det et forste anlagg (71), som kommer i kontakt med rammen, og det andet anlagg (72), der virker pa det ovre anlagg af slagden (61) for at udove en returfjeder.

Koretojet kan naturligvis omfatte to (eller fiere) returfjedre, der er anbragt symmetrisk i forhold til lasngdeplanet.

Sideslasderne (71, 72) har hver isasr sideruller og en rulle, som hviler pa den ovre del af buen.

Hul bue

Figur 6B viser et billede af en udforelsesvariant af foringssystemet af pladen (3). Foringssystemet (600) dannes af en bueformet profil, som har en ovre foringsbane (601) og en nedre foringsbane (602), som er bueformede og ind-byrdes parallelle, samt forbundet med en plan bagflade (603) og en parallel forflade.

Pladen (3) basrer to ruller (604, 605), som kommer i anlagg med mindst én af foringsbanerne (602, 601) for at sikre foringen af pladen (3) langs en buet bane. Pladen har ligeledes to raskker ruller (606, 607), som sikrer stabiliteten i det vertikale plan. Den nedre bane (602) har en spalte (608) til gennemforing af pladen (3).

Figur 6A viser et billede af en anden udferelsesvariant af feringssystemet af pladen (3). Feringssystemet (610) dannes af en bueformet profil, som har en ovre foringsbane (611) og en nedre foringsbane (612), som er bueformede og indbyrdes parallelle, samtforbundet med en plan bagflade (613) og en parallel forflade.

Pladen (3) basrerto ruller (614, 615), som sikrerstabiliteten idet vertikale plan. Pladen har ligeledes to raskker ruller (616, 617), som kommer i anlasg med mindst én af foringsbanerne (612, 611)foratsikref0ringen af pladen (3) langs en buet bane. Den nedre bane (612) har en spalte til gennemfering af pladen (3). Denne variant ger det muligt at kontrollere slasden i de tre dimension ved at have de tre rulninger pa to akser. Disse to akser bruges som kontaktpunkter med de to kombinationer steddasmpere/ophaBngninger.

Blokerinqssvstem

Figur 7 viser et billede af et system til blokering af pladen i hvileposition.

Pladen (3) har pa sin ovre del (100) mindst ét fortandet omrade. Buen (6), som er fast forbundet med rammen, har mindst ét vindue (101) til gennemfering af en laserigel (102), hvis nedre forflade har komplementasre tasnder (103). Denne laserigel (102) aktiveres af en stang (104) og fastholdes i frigjort position, ved stilstand, af en returfjeder.

Stangen (104) aktiveres af brugeren for at blokere motorens vippen i vertikal position. Aktiveringen kan kombineres med handbremsen og ved blokering af retningen. Ratlasen sikrer fastlasningen af stangen (104).

Valqfri konstruktionslesninq af rammen

Figur 8 og 9 viser perspektivtegninger set forfra af en ramme til trehjulet kore-tej, som bestar af en mekanisk svejset enhed og ved sin forreste del har en stiv ramme, som dannes af to tvagrgaende plader (80, 81). Forpladen (80) stragkker sig mellem en ovre foringsring (82) af styringssojlen (92) og akserne (83, 84) aide nedre ophagngningsarme (85, 86).

Akserne (96, 97) aide ovre ophagngningsarme (98, 99) er ligeledes fastgjort mellem to tvagrgaende plader (80, 81).

Denne forplade (81) er fast forbundet med bagpladen (80) gennem ror (87, 88, 89), som forlagnger den mekanisk svejsede enhed.

Foringsbuen (6) dannes af et bueformet legeme, som har nedre flader til foring af pladen (3).

Det disponible volumen mellem det to plader (80, 81) rummer foringsindretnin-gen, (eventuelt) styringssojlen (92) og blokeringssystemet af foringsbuen. Det kan ligeledes indeholde andre mekaniske eller elektriske komponenter.

Alternativ forinqsskinne

Figur 10 viser i tvagrsnit en udforelsesvariant af foringsskinnen (1000), som er fast forbundet med rammen og har tre lapper: en ovre lap (1001), hvis bund (1002) har en teglstensform, hvis rotationscenter er parallelt med lagngde-asken af koretojet. En forste rulle (1003) kommer i anlagg pa bunden (1002) af denne forste lap (1001).

Styringsskinnen (1000) har to sidelapper (1010, 1020), der stragkker sig med en vinkel pa ca. 135° pa begge sider afden ovre lap (1001). I enhver af sidelapperne (1010, 1020) kommer en respektive lap (1013, 1023) i anlagg pa bunden (1012, 1022).

Slseden (5) dannes af et stykke, som basrer de tre ruller (1002,1012 og 1022), som sikrer anbringelsen heraf indvendigt i foringsstruktuen (1000) og forbin-delsen med ophagngningssystemet, derfastgores pa den nedredel af slasden (5).

Claims (17)

1. Vipbart k0ret0j med et vippende forhjulsophagng, omfattende et deformer-bart dobbelt parallelogram (12, 22), som forbinder de to forhjul (10, 20) med rammen (1,8), og to steddasmpere (19, 29), som erforbundet med ophasng-ningsfjedre, som hver isasr forbinder den ene af ophagngningsarmene, eller den ene af plejlstasngerne (13, 23, 14, 24) af et af de deformerbare parallelo-grammermed en faslles forbindelsesplade (3), kendetegnet ved, atforbindel-sespladen (3) er translatorisk bevasgelig langs en bue (6), som er fast forbun-det rammen (1,8) og ferer forbindelsespladen (3) langs en forudbestemt bane for at frembringe et returmoment, som modvirker en forsterrelse af keretejets hasldningsvinkel i tilfaslde af utilsigtet vippen, nar keretejret standses eller be-vasger sig med lav hastighed.

2. Vipbart keretej ifelge krav 1, kendetegnet ved, at buen (6) bestar af et hult stykke, som erforbundet med rammen, og haren krum feringsbane, dersam-virker med komplementasre midler, der erforbundet med forbindelsespladen.

3. Vipbart keretej ifelge krav 2, kendetegnet ved, at de komplementasre midler bestar af mindst to ruller, som roterer frit omkring vinkelrette akser.

4. Vipbart keretej ifelge krav 1, kendetegnet ved, at buen (6) bestar af et krumt stykke, som er forbundet med rammen, og hvis udvendige overflade danner en krum feringsbane, der samvirker med komplementasre midler, der erforbundet med forbindelsespladen.

5. Vipbart keretej ifelge krav 4, kendetegnet ved, at de komplementasre midler bestar af en muffe, som glider omkring det krumme stykke.

6. Vipbart keretej ifelge krav 1, kendetegnet ved, at buen (6) har en krum-ningsradius, hvis sterrelse aftager mod enhver af enderne.

7. Vipbart k0ret0j if0lge krav 1, kendetegnet ved, at forbindelsespladen (3) er fast forbundet med en feringsslasde (5), som er komplementasr med en f0-ringsbane, der er tilvejebragt pa buen (6).

8. Vipbart keretej ifelge krav 7, kendetegnet ved, at feringsslasden (5) har siderullesast, som er komplementasre med feringsbanen, og rullesast, der er anbragt radialt i forhold til buen (6).

9. Vipbart keretej ifelge krav 1, kendetegnet ved, at enderne af feringsbuen (6) erforbundne med rammen (1) gennem forbindelsesarme (7, 8), som defi-nerer et vindue til passage af steddasmperne.

10. Vipbart keretej ifelge krav 1 .kendetegnet ved, at buen (6) er dannet af et buet profilstykke, som har en evre feringsbane (611) og en nedre feringsbane (612), som begge er buede og indbyrdes parallelle, og forbundet gennem en plan bagplade (613) og gennem en parallel forplade, ved, at pladen (3) basrer to ruller (614, 615), som sikrer stabiliteten i det vertikale plan og har to raskker sideruller (616, 617), som kommer i anlasg pa mindst én af foringsbanerne (611,612) for at sikre styringen af pladen (3) langs en kurvet bane, og ved, at den nedre bane (612) har en spalte til passage af pladen (3).

11. Vipbart keretej ifelge krav 1, kendetegnet ved, at den omfatter et middel (4) til blokering af den relative bevasgelse af pladen i forhold til buen (6).

12. Vipbart keretej ifelge krav 11, kendetegnet ved, at blokeringsmidlet (4) bestar af mindst ét hakket omrade af pladen (3), og mindst én tandet plade, som er bevasgelig mellem en laseposition, hvor den gar i indgreb med det hak-kede omrade, og en hvileposition, hvor den ikke er i indgreb med pladen (3).

13. Vipbart k0ret0j if0lge det foregaende krav, kendetegnet ved, at bloke-ringsmidlet aktiveres af en mekaniskforbindelse, som erforbundet med et middel til aktivering af en mekanisk del, som styres af foreren.

14. Vipbart keretej ifelge mindst ét af de foregaende krav, kendetegnet ved, at den omfatter blokeringsmidler, som bestar af to bevasgelige dele (50, 60) og to stationasre dele (51,61) og et afstandssystem (52), der er anbragt mel-lem de to bevasgelige dele (50, 60) og fastgjort pa rammen (53), for at sikre en blokering af den relative bevasgelse af foringspladen (3) i forhold til buen (6).

15. Vipbart keretej ifelge mindst ét af de foregaende krav, kendetegnet ved, at rammen ved sin forreste del har to tvasrgaende plader (80, 81) eller rerfor-mede strukturer, der er indbyrdes parallelle og med styringssejle (92), hvor akserne af ophagngningsarmene er monterede mellem de to plader eller rer-formede strukturer.

16. Vipbart keretej ifelge det foregaende krav og krav 2, kendetegnet ved, at feringsbanen er fast forbundet med pladerne.

17. Vipbart keretej ifelge krav 1, kendetegnet ved, at buen (1000), som er fast forbundet med rammen, har tre lapper, herunder en evre lap (1001), hvis bund (1002) har en teglstensform, hvis rotationsmidtpunkt er parallelt med k0-retojets lasngdeakse, to sidelapper (1010, 1020), som straskker sig med en vinkel pa ca. 135° pa begge sider af den evre lap (1001), en forste rulle (1003), som kommer i anlasg mod bunden (1002) af den ovre lap (1001), og to andre ruller (1013, 1023), som hver isasr kommer i anlasg mod hver enkelt af bun-dene (1012,1022) af sidelapperne (1010,1020), en slasde (5), som dannes af et stykke, der basrer de tre ruller (1003, 1013, 1023), hvilket sikrer anbringel-sen deraf indvendigt i feringsbuen (1000) og forbindelsen med ophagngnings-systemet, som er fastgjort pa den nedre del af slasden (5).