DK2933521T3 - Køretøjsaksel - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse angår en køretøjsaksel med et aksellegeme, en i forlængelse af aksellegemet tilvejebragt akseltap til rotationslagring af et køretøjshjul samt bremsetromlen for en køretøjsbremse, en med akseltappen fast forbundet bremsebæ-rer, på hvilken der er lejret bremsebakker, som kan spredes mod bremsetromlen, en aktiveringsaksel, som strækker sig parallelt med akseltappen, med henblik på spredning af bremsebakkeme, der i forhold til bremsebæreren er anbragt drejningsbevægeligt og i denne forbindelse er placeret drejningsbevægeligt i et med bremsebæreren fast rør, samt et kraftelement til drift af aktiveringsakslen, og som er anbragt på en bærerkonsol, der ved hjælp af i det mindste en skrueforbindelse er forbundet til bremsebæreren, hvorved bestanddele er et første og et andet hulraster, ved hjælp af hvilket bærerkonsollen i mere end én position kan forbindes til bremsebæreren. Køretøjsbremser med denne konstruktion, og som er bestykket med tromlebremser, er kendte, for eksempel fra den tidligere skematiske afbildning i FR 2 335 359 A.

Med henblik på anvendelse af sådanne køretøjsaksler i brugskøretøj s anhængere og dermed i køretøjer, som sædvanligvis råder over en trykluftforsyning, bliver der almindeligvis som kraft-element for bremsen anvendt en trykluftdrevet bremsecylinder, der er konstrueret som membrancylinder. Denne er fastgjort på en bærerkonsol, der for sit vedkommende er fast forbundet til køretøjsbremsens bremsebærer. Kraftelementet, navnlig ifølge den kendte teknik som trykluftdrevet membrancylinder, behøver et passende indbygningsrum til sin anbringelse, hvorfor der som oftest kun er plads foran, bag ved eller oven over den mod hjulet vendende ende af aksellegemet. Hvor nøjagtigt kraftelementet hensigtsmæssigt kan positioneres afgøres til sidst af den konkrete konstruktionssituation i området omkring køretøjsakslen.

En sådan køretøjsaksel er for eksempel vist i WO 01/46600 Al, som anviser en bremsebærer, der er fastgjort til et aksellegeme, og hvorpå en nedre fastgørelsesplade for en bærerkonsol til en bremsecylinder er fastskruet. Bærerkonsollen består ydermere af et på den nedre fastgørelsesplade svejst holdeskaft såvel som en på skaftets øvre ende svejst fastgørelsesplade. Den viste holdeindretning for bremsecylinderen tillader imidlertid ingen fleksibel, rumlig justering af bremsecylinderen i forhold til tromlebremsen.

Også for US 3 269 494 kendes en bremseanordning til en tromlebremse med konventionelle bremsebakker, en bremsebærer og en dertil fastgjort bøsning samt en aktiveringsaksel, der via en vægtarm er i forbindelse med en pneumatikcylinder. På aksellegemet er der placeret en cylindrisk montageplade, der omfatter ribber, som strækker sig langs omkredsen. Ved monteret bremse er disse ribber i indgreb med ribber, der er anbragt på bremsebæreren, henholdsvis i en central åbning i bremsebæreren langs periferien. Alt efter behov kan bremsen drejes mod aksellegemet, hvorved ribberne bestemmer drejningens størrelse. Således kan også bremsecylinderens rumlige position varieres i forhold til akselegemet.

For køretøjskonstruktøren kan denne konstruktionsmæssige situation være forskellig fra køretøj til køretøj. Dette gælder først og fremmest på området med konstruktion af specialkøretøjer, for eksempel ved landbrugskøretøjer.

Den til grund for opfindelsen liggende opgave er derfor at muliggøre forskellige indbygningssituationer for kraftelementet og navnlig for den trykluftdrevne bremsecylin-der, uden at komponenter svarende til den respektive konstruktionssituation individuelt skal tilpasses.

Med henblik på løsning af denne opgave foreslås en køretøjsaksel med de karakteristiske træk ifølge krav 1.

Ved opfindelsen tages det i betragtning, at den konstruktionsmæssige situation for køretøjskonstruktøren vedrørende anbringelsen af bremsecylinderen kan variere fra køretøj til køretøj. Dette gælder først og fremmest for specialkøretøjer og køretøjer, der er fremstillet efter kundens ønske. Idet kraft-elementet er anbragt på en bærerkonsol, som for sit vedkommende via en skrueforbindelse er forbundet til bremsebæreren, kan der med rent montagetekniske midler realiseres forskellige, køretøj s specifikke indbygningssituationer ved anbringelsen af bremsecylinderen i området ved køretøjsakslen.

Skrueforbindelsen sker fortrinsvis via et hulraster, ved hjælp af hvilket bærerkonsollen i mere end kun én position kan forbindes med bremsebæreren. På denne måde kan der realiseres forskellige indbygningssituationer ved placeringen af bremsecylinderen. For at muliggøre forskellige montagepositioner er det ikke nødvendigt at udforme enkelte komponenter individuelt svarende til den respektive indbygningssituation.

Ifølge en anden udførelsesform for køretøjsakslen er bremsens aktiveringsaksel anbragt, så den drejeligt kan bevæge sig i et med bremsebæreren fast rør, på hvis mod køretøjets indre vendende ende er fastgjort en flangeplade, der omfatter hulrasteret, fortrinsvis ved sammensvejsning med røret. I dette tilfælde kan flangepladen være forsynet med en åbning eller en udsparing, gennem hvilken aktiveringsakslen er ført.

Ifølge en anden udførelsesform foreslås det, at hulrasteret dannes ved hjælp af en hulrække, der er tilvejebragt langs en cirkelbue, hvis cirkelmidtpunkt er sammenfaldende med aktiveringsakslens omdrejningsakse. Ved en særligt simpel variation blandt mulige montagepositioner har hul rækken s huller samme indbyrdes afstand.

En anden udformning af hulrasteret er ejendommelig ved en første hulrække til brem-sebærersiden og en anden, på bærerkonsollen dannet, hulrække, hvorved hulafstandene i den første hulrække er de samme som hulafstandene i den anden hulrække.

Hvad angår bærerkonsollen, der optager kraft-elementet, foreslås det, at denne er sammensat af en første konsolflig, på hvilken hulrasteret er dannet, og en i forhold til den første konsolflig vinkelret anbragt anden konsolflig, til hvilken kraft-elementet er fastgjort. Med henblik på forstærkning af bærerkonsollen foreslås der i det mindste en forstærkningsribbe, der er anbragt vinkelret på begge konsolflige.

Opfindelsen er særligt fordelagtig ved en efterløbs-styreaksel, således som den for eksempel finder anvendelse ved anhængerkøretøjer med dobbelt- eller tredobbelt aksel. Sådanne efterløbs-styreaksler er principielt kendte, for eksempel fra de allerede nævnte FR 2 335 359 A eller DE 10 2010 036 417 Al. Således er en yderligere udformning af køretøjsakslen ejendommelig ved en på aksellegemet fastgjort styrelejebærer samt en hjulbærer, der omfatter akselfligen og bremsebæreren, hvorved hjulbæreren via en styrebolt, som er lejret drejeligt i forhold til styrelejebæreren og/eller hjulbæreren, er svingbar i forhold til styrelejebæreren, og hvorved styreboltakslen i forhold til køretøjshjulets omdrejningsakse er anbragt forskudt i køreretningen.

Andre fordele og detaljer fremgår af den efterfølgende beskrivelse af et udførelseseksempel, hvorved der henvises til tegningen, hvor:

Fig. 1 viser et planbillede af den i køreretning venstre del af en efterløbs-styreaksel, som er bestemt til et anhængerkøretøj, hvorved imidlertid køretøjshjulet, dettes hjulnav samt detaljer ved den foreliggende hjulbremse ikke er gengivet;

Fig. 2 genstandene ifølge fig. 1, set fra en anden synsretning og i perspektiv, delvis gennemskåret;

Fig. 3 en visning af genstandene ifølge fig. 1, hvor de enkelte dele af overskuelighedsgrunde er trukket fra hinanden;

Fig. 4 et til fig. 1 svarende planbillede, denne gang inkluderende hjulnavet samt elementerne i den som tromlebremse udformede hjulbremse, og

Fig. 5 genstandene i fig. 4, set fra en anden retning, hvorved enkelte elementer i hjulbremsen er gengivet på samme måde, som når elementerne af overskueligheds grunde er trukket fra hinanden.

Forklaringen af opfindelsen sker i det følgende ved hjælp af en trukket, det vil sige ikke-drevet efterløbs-styreaksel, således som den ofte anvendes i køretøj s anhængere. Figurerne viser den i køreretning F ved fremadkørsel venstre del af efterløbs-styreakslen. Den i køreretningen højre del af efterløbs-styreakslen er placeret symmetrisk i forhold til køretøjets midterlinje.

Et aksellegeme 1 i form af et akselrør, som strækker sig over den største del af køretøjets bredde, er på hver side af køretøjet mod køretøjschassiset understøttet af et ikke-vist akselstyr såvel som af luftbælgen i en luftaffjedring. På hver af aksellegemets 1 ender er der stift fastgjort en som selvstændig komponent udformet styrelejebærer 2. Styrelejebæreren 2 danner sammen med en dertil omkring en lodret akse 5A svingbar hjulbærer 10 et styreleje 7, som begrænser køretøjshjulets styreudslag. Centralt element i styrelejet 7 er en styrebolt 5, der samtidig strækker sig gennem en boring i hjulbæreren 10 tillige med gennem en første boring i styrelejebæreren 2 og gennem en anden boring i styrelejebæreren 2. Styrebolten 5 med sin styre -boltakse 5A definerer således den i det væsentlige lodrette svinglinje for styreakslen, omkring hvilken styreudslaget sker.

Hjulbæreren 1, der er dannet i eet stykke som smedet del, er sammensat af en akseltap 11 og en bærertap 12. På akseltappen 11 er der udformet ringformede flader til optagelse af kuglelejer, på hvilke det her ikke-viste hjulnav med køretøjshjulet roterbart sidder. Desuden er hjulbæreren 10 udstyret med en fastgørelse for en tromlebremse. Bærertappen 12 repræsenterer forbindelsen mellem akselinjen Al og dermed akseltappen 11, der definerer køretøjshjulets omdrejningsakse, og styrelejet 7. Som det kan ses på tegningen, er styreboltens 5 styreboltakse 5A, som det er sædvane ved efter-løbs-styreaksler, anbragt forskudt i forhold til køretøjshjulets omdrejningsakse Al i køreretningen F. Tillige befinder aksellinjen Al sig ved kørsel lige ud, som det er gengivet på tegningen, nøjagtigt flugtende med midterlinjen A for aksellegemet 1.

Styrearmen 13 er en bestanddel af den svingbare hjulbærer 10, og som fortrinsvis ved svejsning er fastgjort dertil. Styrearmen 13 er på sin ende udstyret med en øsken 13A, via hvilken styrearmen ved hjælp af en styrestang 15 er forbundet til styrearmen på den anden køretøjsside. Styrestangen 15 sammenkobler således de to hjulbærere 10 med det til følge, at styreudslagene for hjulbæreren 10 på den venstre og den højre køretøjsside er synkroniserede. Leddene mellem styrearmen 13 og styrestangen 15 er fortrinsvis sfæriske led (kugleled) eller led, der er udstyret med deformerbare elastomerbøsninger.

Med henblik på aktiv medstyring af køretøjsakslen, først og fremmest ved kørsel fremad, kan der i styrestangen 15 være integreret en hydraulisk aktiverbar drivcylinder 14, hvis cylinderhus 16 så er fastgjort stift til aksellegemet 1. Fortrinsvis kan drivcy linderen 14 spærres i en midterstilling, i hvilken styrestangen 15 er indstillet til kørsel lige ud.

Styrearmen 13 er udstyret med en tilslutningsflade 17 til forbindelse med en kontraflade 18. Kontrafladen 18 befinder sig på hjulbæreren 10 mellem bæretappen 12 og akseltappen 11. En forbindende svejsesøm er trukket langs begge flader 17, 18. De to flader 17, 18 er sammensat af respektive to fladeområder 17A, 17B, henholdsvis 18A, 18B, og som er anbragt på tværs af hinanden, fortrinsvis i en ret vinkel.

Styrelejebæreren 2, der er udformet som støbt del eller som smedet del, er som eet stykke bestående af et basislegeme 20 og to gaffelflige 21, 22. Med henblik på stiv forbindelse til aksellegemet 1 er der på basislegemet 20, vendende indad i køretøjet, på-formet en tap. Tappen er i det rørformede aksellegemes 1 åbne ende aksialt stukket ind og omfatter en tværsnitsform, som svarer til det indre tværsnit af det rørformede aksellegeme 1, hvorved der i periferiretningen opnås en form-følgende forbindelse mellem disse to dele. Ydermere er basislegemet 20 sammensvejst med aksellegemet 1, idet der ved overgangen til tappen er trukket en svejsesøm langs akselrørets 1 periferi.

Gaffelfligene 21, 22 er udført som forkrøppede, udgående fra basislegemet 20, og de ender hver for sig i en bøsning 23, 24 med henblik på drejelig optagelse af den respektive ende af styrebolten 5. Forkrøpningen af gaffelfligene (21, 22) har både vandret komponent i køreretningen F og lodret komponent opadtil (i tilfælde af den øvre gaffelflig 21), henholdsvis nedad (i tilfælde af den nedre gaffelflig 22). På højde mellem de to bøsninger 23, 24 er basislegemet 20 udstyret med en udsparing 25, som styrearmen 13 ved et kraftigt udsving af hjulbæreren delvist kan dykke ned i, således at der i dette område ikke sker kontakt mellem styrearmen 13 og styrearm-bæreren 2. Til dette formål er udsparingen 25 fortrinsvis indrettet således, at den er åben mod køreretningen F og i retning udad fra køretøjet. I monteret tilstand befinder hjulbærerens 10 bæretap sig mellem styrelejebærerens 2 to bøsninger 23, 24. I en boring, som bæretappen 12 er udstyret med, sidder der, fortrinsvis med prespasning, det midterste, langsgående område af styrebolten 5. Efter indsætningen af styrebolten 5 stikker dennes midterste længdeområde gennem borin gen i bæretappen 12, hvorimod de to bolt-ender stikker gennem bøsningerne 23, henholdsvis 24. Fortrinsvis sidder midten af styrebolten via en prespasning i hjulbærerens boring. Styreboltens ender er hver for sig via et leje 27, for eksempel et glideleje, understøttet inden i den respektive bøsnings 23, 24 åbning.

Mellem styrelejebærerens 2 øvre bøsning og hjulbærerens 10 bæretap 12 befinder der sig på styrebolten 5 to bølgeskiver 31, 32. Den øvre bølgeskive 31 er sikret mod rotation i forhold til bøsningen 23, og den nedre bølgeskive 32 er sikret mod rotation i forhold til bæretappen 12.

Ved hjælp af den bølgeformede kontur af de to bølgeskivers 31, 32 aksiale kontaktflader opnås tilbagestillingskraften for efterløbs-styreakslen. Denne tilbagestillingskraft er til stadighed således, at der opnås en tilbagestilling i hver tilstand, i hvilken efterløbs-styreakslen arbejder ved kørsel lige ud.

Ved hjælp af en øvre skrueforbindelse 41 og en nedre skrueforbindelse 42 er skruebolten 5 sikret i aksial retning, det vil sige opadtil og nedadtil. Skrueforbindelseme 41, 42 kan desuden tjene til aksialt at indstille glidelejet 37 samt tætne det mod udtræden af lejefedt. I fig. 4 og fig. 5 gengives ydermere enkeltheder og enkeltdele i den som tromlebremse udformede hjulbremse på styreakslen. På den svingbare hjulbærer 10 eller på dennes integrerede bestanddel er der stift fastgjort en bremsebærer, på hvilken tromlebremsens to bremsebakker, som indefra kan spredes mod bremsetromlens 51 friktionsflade, er lejret. For udadtil at sprede de to bremsebakker, således at disses bremsebelægninger indefra ligger an mod bremse-tromlen 51, er der på bremsebæreren lejret en spredeknast. Ved drejning af spredekna-sten bevæger denne de to bremsebakker bort fra hinanden, således at disse indefra presses mod friktionsfladen på bremsetromlen 51.

Spredeknasterne er sikret mod rotation anbragt på den i forhold til køretøjet ydre ende af en aktiveringsaksel 55, som strækker sig parallelt med akselfligen. Denne aktiveringsaksel er på sin anden, altså i forhold til køretøjet indre ende, udstyret med en for- bindelsestap 56 (fig. 5), på hvilken der sikret mod rotation sidder en efterstillingsarm 57, der ofte betegnes som stillestang. Sådanne efterstillingsarme 57 omfatter en efter-stillingsmekanisme, ved hjælp af hvilken der kan kompenseres for det ved sliddet på bremsebakkeme opståede, større luftmellemrum.

En betjeningsstang 61 for en trykluftdrevet bremsecylinder 60 angriber via en ledforbindelse på den frie ende af en vægtstangsarm 59 på efterstillingsarmen 57. Den ventilstyrede trykluftforsyning til den fortrinsvis som membrancylinder udformede bremsecylinder sker ved hjælp af det indbyggede trykluftsystem eller ved hjælp af trækkøretøjets trykluftsystem.

Bremsecylinderen 60, som udgør bremsens kraft-element, er anbragt stift i forhold til bremsebæreren og dermed også i forhold til hjulbæreren 10. Til dette formål er bremsecylinderen 60 ved hjælp af skruer fastgjort på en bærerkonsol 64, der for sit vedkommende er fastgjort til et rør 65. Røret 65 er for sit vedkommende fastgjort stift til bremsens bremsebærer og omgiver aktiveringsakslen 55, som er drejeligt bevægelig omkring aksen A2 inden i røret 65. I den køretøj s-indre ende af røret 65 er der fastgjort en flangeplade 68. Flangepladen 68 er udstyret med en åbning eller udsparing på aktiveringsakslens 55 akse A2, og hvorigennem aktiveringsakslen 55 og eventuelt også rørets 65 køretøjs-indre ende føres gennem.

Flangepladen 68, som er placeret vinkelret på aktiveringsakslens 55 omdrejningsakse A2, er sammensvejst med røret 65, hvorved der ved sammensvejsningen ved valget af flangepladens vinkelstilling medbestemmes positionen af den på flangepladen 68 senere fastgjorte bærerkonsol 64. På flangepladen 68 er bærerkonsollen 64 fastgjort med en skrueforbindelse, der som helhed betegnes med henvisningstallet 70. Skrueforbindelsen 70 sker parallelt med aktiveringsakslens omdrejningsakse. Bestanddele af skrueforbindelsen er et første hulraster 71 i skikkelse af en første hulrække et andet hulraster 72 i skikkelse af en anden hulrække på bærerkonsollen 64, og et tilstrækkeligt antal skruer 73. Med henblik på en skrueforbindelse, som er passende for belastningerne fra bremsecylinderen 60, er det hensigtsmæssigt at anvende mindst to skruer 73. På grund af det således udformede hulraster kan bærekonsollen 64 i mere end én position forbindes med flan-gepladen 68 og således med hjulbremsens bremsebærer.

Ifølge fig. 5 består hver af de to hulrastere af en hulrække 71, 72, hvis huller er anbragt langs en cirkelbue, hvorved cirkelmidtpunktet for denne cirkelbue er sammenfaldende med aktiveringsakslens 55 omdrejningsakse A2.

Hul rækken s huller 75 har samme indbyrdes afstand, hvorved desuden hulafstandene mellem hullerne i det første hulraster er identiske med hulafstandene mellem hullerne i det andet hulraster 72. Ved samtidig indsætning af en skrue 73 gennem et hul i det første hulraster og et dermed flugtende hul i det andet hulraster kan bærerkonsollen 64 fastgøres på flangepladen 68 i en ønsket vinkelstilling i forhold til aktiveringsakslens 55 omdrejningsakse.

Blot som eksempel viser fig. 5 for det ene hulraster 71 i alt tre huller 75 og for det andet hulraster 72 i alt fire huller 75. Ved udvælgelse af hulpasninger kan der således ske forvalg af bærerkonsollens vinkelstilling, før der i de til dækning bragte huller indsættes skruer 73. Bærerkonsollen 64 er sammensat af en første konsolflig 81, på hvilken hulrasteret 72 er udformet, samt en vinkelret på den første konsolflig 81 anbragt anden konsolflig 82, på hvilken der via en passende skrueforbindelse er fastgjort kraftelementet 60. Med henblik på forstærkning af bærerkonsollen 64 er der tilvejebragt to afstivningsribber 83.

Henvisnings tal 1 aksellegeme 2 styrelejebærer 5 styrebolt 5A styreboltakse 7 styreleje 10 hjulbærer 11 akselflig 12 bærerelement 13 styrearm 13A øje 14 drivcylinder 15 styrestang 16 cylinderhus 17 tilslutningsflade 17 A fladeområde 17B fladeområde 18 kontraflade 18A fladeområde 18B fladeområde 20 basislegeme 21 gaffelflig 22 gaffelflig 23 bøsning 24 bøsning 25 udsparing 27 leje 31 bølgeskive 32 bølgeskive 41 øvre skrueforbindelse 42 nedre skrueforbindelse 51 bremsetromle 55 aktiveringsakse 56 forbindelsestap 57 efterstillingsarm 59 vægtarm på efterstillingsarm 60 kraft-element, bremsecylinder 61 aktiverings stang 64 bærerkonsol 65 rør 68 flangeplade 70 skrueforbindelse 71 hulrække, hulraster 72 hulrække, hulraster 73 skrue 75 hul A midterlinje

Al akselinje A2 omdrejningsakse for aktiveringsaksel F køreretning.

Claims (9)

1. Køretøjsaksel med et aksellegeme (1), en i forlængelse af aksellegemet tilvejebragt akseltap (11) til rotationslejring af et køretøjshjul samt bremsetromlen (51) for en køretøjsbremse, en med akseltappen (11) fast forbundet bremsebæ-rer, på hvilken der er lejret bremsebakker, som kan spredes mod bremsetromlen (51), en aktiveringsaksel (55), som strækker sig parallelt med akseltappen (11), med henblik på spredning af bremsebakkeme, der i forhold til bremsebæ-reren er anbragt drejningsbevægeligt og i forbindelse med dette er placeret drejningsbevægeligt i et med bremsebæreren fast rør (65), samt et kraftelement (60) til drift af aktiveringsakslen (55), og som er anbragt på en bærerkonsol (64), der ved hjælp af i det mindste en skrueforbindelse (70) er forbundet til bremsebæreren, hvorved bestanddele af skrueforbindelsen (70) er et første og et andet hulraster (71, 72), ved hjælp af hvilket bærerkonsollen (64) i mere end én position kan forbindes til bremsebæreren, kendetegnet ved en flangeplade (68), som er fastgjort til den ende af røret (65), som er på køretøjets inderside, med et første hulraster (71) samt en bærerkonsol (64), der er sammensat af en første konsolflig (81), på hvilken de er dannet, og en vinkelret på den første konsolflig (81) anbragt anden konsolflig (82), hvorved kraft-elementet (60) er fastgjort til den anden konsolflig (82).

2. Køretøjsaksel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kraft-elementet (60) er en trykluftdrevet bremsecylinder.

3. Køretøjsaksel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at akseltappen (11) og bremsebæreren er fastgjort til en hjulbærer (10), og at hjulbæreren (10) via et styreleje (7) er anbragt svingbart på aksellegemets (1) ende.

4. Køretøjsaksel ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at flangepladen (68) på den køretøjs-indre ende af det med bremsebæreren faste rør (65) er fastgjort til røret (65) ved svejsning.

5. Køretøjsaksel ifølge krav 4, kendetegnet ved, at flangepladen (68) er udstyret med en åbning eller en udsparing, som aktiveringsakslen (55) er ført igennem.

6. Køretøjsaksel ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at hulrasteret dannes ved hjælp af en hulrække (71, 72), der er anbragt langs en cirkelbue, hvis cirkelmidtpunkt er sammenfaldende med omdrejningsaksen A2 for aktiveringsakslen (55).

7. Køretøjsaksel ifølge krav 6, kendetegnet ved, at hullerne (75) i hulrækken (71, 72) har samme indbyrdes afstand.

8. Køretøjsaksel ifølge krav 7, kendetegnet ved en første hulrække (71) på bremsebærersiden samt en anden, på bærerkonsollen (64) dannet hulrække (72), hvorved hulafstandene i den første hulrække (71) er de samme som hulafstandene i den anden hulrække (72).

9. Køretøjsaksel ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved i det mindste en afstivningsribbe (83), der er placeret vinkelret på de to konsolflige (81, 82).