DK176713B1 - Fremgangsmåde og anordning til forarbejdning af fisk - Google Patents

Description

1 DK 176713 B1

FREMGANGSMÅDE OG ANORDNING TIL FORARBEJDNING AF FISK

Opfindelsen omhandler en anordning til forarbejdning af fisk, der omfatter et endeløst roterende bånd med trug til de fisk, der skal bearbejdes, midler til gribning 5 af kraveknoglefinnerne, i transportretning bagved anordnede midler til skæring og spredning samt midler til forpositionering af fiskene, hvor midlerne i fiskenes transportretning er anordnet før midlerne til skæring og spredning. Desuden omhandler opfindelsen en fremgangsmåde til forarbejdning af fisk.

10 Der kendes forskellige anordninger og fremgangsmåder til forarbejdning af fisk.

Ved forarbejdningen af fisk skal der gennemføres forskellige arbejdsskridt, hvor forberedelsen af fiskene til den egentlig kødudvinding ved ikke hovedkappede fisk består i at kappe hovedet af resp. ved allerede hovedkappede fisk i at befri disse for kraveknogler eller lignende, der kan forstyrre den efterfølgende forar-15 bejdning.

Ofte landes fisken uden hoved. Sådanne allerede hovedkappede fisk, der af hensyn til et maksimalkrav, f.eks. til såkaldte salt- eller tørfisk, har fået hovedet kappet af, skal have en snitflade med så lille en overflade som mulig, så der ikke 20 kan trænge bakterier og urenheder ind. Hovedsnittet foretages altså, således at kraveknogler, øverste kraveknogler og meget ofte også store dele af hjerneskallen forbliver på kroppen. En ulempe herved er imidlertid, at kraveknoglerne ved videreforarbejdningen af en sådan krop til filet på en såkaldt saddelmaskine resulterer i fejl. De hidtil kendte kraveknogleskærere kan kun fjerne dele af kra-25 veknogleme. Af udbyttegrunde kan de øverste kraveknogler ikke nås. Den øver ste kraveknogle forbliver således på fileten og skal eftertrimmes manuelt. Desuden har en bearbejdning af hjerneskallen indtil nu ikke været mulig i saddelmaskinen. Hjerneskallen, der forbliver på kroppen, skaber ved videreforarbejdningen ligeledes problemer. Afhængig af hjerneskallens størrelse skal 30 der foretages en manuel eftertrimning. Den kan endog føre til maskinstop samt udbytte- og kvalitetstab på grund af afrivning i skrabekniven.

2 DK 176713 B1

Af disse grunde fjernes hovedet ofte efterfølgende fra kroppen for at fjerne kraveknogler, øverste kraveknogler og hjerneskal. Det betyder dog en ekstra arbejdsgang samt et udbyttetab. Desuden vanskeliggøres den i forvejen problematiske ilægning i de efterfølgende maskiner på grund af det manglende hoved.

5 Med anordninger til gennemførelse af sådanne processer kan der kun forarbej des allerede hoved kappede fisk med acceptable omkostninger. Til forarbejdningen af ikke hovedkappede fisk kræves der konstruktivt betydelige ændringer, der er vanskelige at håndtere og således resulterer i en omkostningsstigning.

10 Ved kendte anordninger og fremgangsmåder til forarbejdning af ikke hoved kappede fisk støder man på ulemperne, at udbyttet på den ene side er lavt, da der kun kan foretages resp. realiseres et lige snit til adskillelse af hovedet fra kroppen, og at der på den anden side kun kan forarbejdes fisk i et smalt størrelsesområde.

15

Som kendte anordninger til forarbejdning af ikke hovedkappede fisk kendes der fra DE 38 91 159 en hovedkapningsstation med to roterende knive. Det er i den forbindelse en ulempe, at der som udgangspunkt under alle omstændigheder kun må foreligge fisk med hoveder. Desuden kan der ved denne anordning kon-20 stateres et tydeligt udbyttetab med hensyn til den opnåede mængde kød.

Fra GB 768 384 kendes desuden en anordning til hovedkapning af fisk. Her har anordningen et par koniske eller konkave knivskiver, der er anordnet på parallelle eller hældende spindler. Fisken, der skal hovedkappes, og som ligger på ryg-25 gen, bevæges på en kurvebane rundt om de roterende knivskiver. Ved positions ændring af fisken kan der opstå problemer ved den præcise tilførsel til knivene, hvilket på sin side kan føre til kvalitetsmangler. Desuden er denne løsning konstruktivt meget kostbar. Ulempen ved denne anordning er desuden, at det kun er ikke hovedkappede fisk, der kan forarbejdes. Desuden er håndteringen samt ud-30 byttet utilfredsstillende, da fiskene skal positioneres manuelt, og kvaliteten og udbyttet således afhænger af den respektive betjeningsperson.

3 DK 176713 B1

Det samme gælder for den i FR 2 485 885 fremstillede anordning, der råder over roterende midler, midler til gribning af kraveknoglefinnerne samt midler til skæring. Desuden råder den kendte anordning over et element til længdeforskydning af fiskene i haleretning. Dette foran skæremidlerne anordnede element til positi-5 onering af fiskene består i det væsentlige af en roterende skive med herpå anordnede og fjedrende anbragte næseanslag. Denne anordning har også den ulempe, at udbyttet er utilfredsstillende, da rundkniven foretager et lige snit. Desuden kan den til forarbejdning af små fisk projekterede anordning kun omstilles til bearbejdning af store fisk med store omkostninger, hvilket fører til ma-10 skinstilstand og dermed til udfald.

Til grund for den foreliggende opfindelse ligger derfor opgaven at foreslå en fremgangsmåde, hvormed ikke hovedkappede og hovedkappede fisk af forskellige størrelser kan forarbejdes med et gunstigt udbytte og så vidt muligt uden 15 efterbearbejdning. Desuden er det opfindelsens opgave at udvikle en anordning til gennemførelse af fremgangsmåden.

Opgaven løses sammen med de kendetegnende dele i indledningen til krav 1 ifølge opfindelsen ved, at midlerne til forpositionering i det væsentlige udgøres af 20 næseanslag og skydeliste, og midlerne til gribning af kraveknoglefinnerne er an- ordnet hældende i forhold til transportretningen, således at fiskene via transporten i det roterende bånd yderligere kan bevæges i deres svømmeretning og via overlapning af bevægelserne tvunget kan bringes i en til den efterfølgende bearbejdning nødvendig position. Via udførelsen ifølge opfindelsen bliver det på 25 enkel vis muligt at forarbejde fisk af forskellige størrelser både med og uden ho ved med minimal omstillingsarbejde og at tilføre fiskene sikkert og pålideligt, nemlig uafhængig af betjeningspersonen, til den egentlige forarbejdning. Den tvungne føring af fiskene til forarbejdningspositionen sikrer en reproducerbar kvalitet i forarbejdningen ved gunstigt udbytte, da fiskene altid under hensyn-30 tagen til deres størrelse føres til den for dem optimale position.

4 DK 176713 B1

Desuden løses opgaven, der ligger til grund for opfindelsen, ved en fremgangsmåde med følgende procestrin: - I lægning af fisken i et trug (2) på et roterende bånd (16) med hovedet 5 mod næseanslaget, - forpositionering af fisken ved forskydning af næseanslaget i haleretning ved hjælp af skydelister, 10 - gribning af kraveknoglefinnen (12) af finnegribeskinner (10), - transport af fisken langs finnegribeskinneme (10) til et afleveringsområde på et forskrabeaggregat (5), 15 - skæring af fisken ved hjælp af skrabeknivene (5) langs kraveknoglen til hovedbenet resp. til hjerneskallen under permanent tryktilførsel på fisken i haleretning, - spredning af gællelågene inklusive kraveknoglerne, 20 - brækning af hovedbenet i nærheden af hjerneskallen, hvor den på hoveddelen anordnede midterplade forbliver ubeskadiget, løsnelse af hoveddelen, der kun er forbundet med kroppen af skind, og 25 efterfølgende adskillelse af hoveddelen fra kroppen.

Med fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan der forarbejdes fisk af forskellige størrelser med samme kvalitet og gunstigt udbytte. En efterbearbejdning, nemlig især eftertrimning ved fjernelse af knoglerester fra kravknoglerne, hjerneskals- 30 og midterplade, reduceres eller undgås helt.

5 DK 176713 B1 llægningen af fisken sker fra et forrådstrug, der i det væsentlige opbevarer fiskene, der skal forarbejdes, i samme højde. Fisken lægges på siden med hovedet mod et næseanslag, hvorved den ligger med ryggen mod trugets bagvæg. De af en endeløs kæde drevne trug transporterer fisken gennem bearbejdnings-5 værktøjerne. Næseanslaget er bevægeligt i fiskens længderetning og udøver en kraft på fisken, der kan bevæge den i haleretning. Via trugets transportbevægelsen på den ene side, der sker på tværs af fiskens længdeakse, og den af næseanslaget forårsagede bevægelse af fisken langs dens længdeakse på den anden side, sker der inden indløb i de skærende bearbejdningsværktøjer en såkaldt for-10 justering. I den forbindelse rejses kraveknoglefinnerne op af børster, der be væger sig relativt fra fiskens hale til dens hoved. De herefter udragende krave-knoglefinner gribes ved hjælp af en liste, der står skråt i rummet, og via fiskens bevægelse bevæger sig relativt hen mod kraveknoglefinnens fremadkørende griber.

15

Midlet til gribning af kraveknoglefinnen rammer ved store fisk i det væsentlige fisken i området omkring haleenden. Dette har den fordel, at midlet til gribning af kraveknoglefinnen ikke ubetinget behøver at være indstillet til den størst mulige fisketykkelse og kan alligevel dække det størst mulige størrelsesspektrum. Midlet 20 føres herefter som følge af transportbevægelsen relativt hen imod hovedet og griber kraveknoglefinnen. En lille fisk løber næsten uden mekanisk påvirkning i transportretning. Finnerne gribes og samles først op lige inden slutningen af området mellem midlet til gribning af kraveknoglefinnerne og elementet til længdeforskydningen nås.

25

Via samvirket mellem elementet til længdeforskydning af fisken og de af fisken bevægede børster og midlet til gribning af kraveknoglefinnen opstår et lille, præcist defineret område, hvor finnen gribes. Resultatet er en effektiv maskine, der udmærker sig ved en kort og dermed omkostningsgunstig byggelængde. For 30 enden af listen har fisken fået den rigtige placering og flettes ind i det umiddelbart herefter følgende værktøj. En lille fisk løber ubelastet, indtil dens krave- 6 DK 176713 B1 knoglefinne gribes af et kanallignende udformet styr. Det er her en fordel, at en stor fisk er mere belastbar og skubbes resp. trækkes. Jo mindre fisken er, desto mindre forskydning er nødvendig. Fiskens bevægelse sker i det væsentlige mod dens svømmeretning.

5

Listen er placeret for enden parallelt med trugets bevægelse for at sikre en glidende overgang til de skærende bearbejdningsværktøjer, her den såkaldte skra-bekniv.

10 I en videreudvikling ifølge opfindelsen opereres der med, at trugene til modtagel se af fisk er udført mindst todelt.

Derudover kan man ifølge opfindelsen operere med, at midlerne til modtagelse af fisk har elementer til længdeforskydning af fiskene. I den forbindelse anvendes 15 der for eksempel arme forbundet med elastiske fjedre, der styrer elementerne til længdeforskydning, således at elementerne kan forskydes ved større fisk.

En videreudvikling ifølge opfindelsen opererer med, at elementerne til skæring består af rundknive eller stationære klinger.

20

Efter at kraveknoglefinnerne er grebet og overgivet til skrabeknivsparret kører dette helt fladt oppefra og nedefra ind bag kraveknoglefinnerne og foretager hver et snit langs kraveknoglen og den øverste kraveknogle frem til midterbenene. Forskæringen foretages med stationær klinge. Snittet gennemføres af fisketrans-25 porten og trykket fra hovedet. Kraveknoglen gennemskæres ikke, der skrabes langs denne. Den øverste og nederste skrabekniv er hver især lejret om et dreje-punkt på hovedsiden. Ved hjælp af et anslag og et fjedertræk indstilles en bageste åbning svarende til den lille fisks bentykkelse. Et tykkere ben kan trykke kniven op mod resp. åbne fjedertrækket. For at tilpasse knivene til de forskellige 30 fisketykkelser er begge skrabeknivenes forbindelsespunkter ikke stationære, men lejret drejeligt om et punkt mellem forbindelsespunkterne. Ved hjælp af en 7 DK 176713 B1 såkaldt ventestilling er skrabeknivenes indstilling foretaget til små fisk, en stor fisk drejer og trykker skrabekniven op svarende til sin tykkelse. Da et bredere størrelsesområde bearbejdes, og fisketykkelserne spredes, styres indløbsåbningen af en overgang fra forjusteringen. Via et tryk fra næseanslaget i retning hale 5 skubbes fisken ind i skrabeknivene, hvorefter snittet gennemføres i samvirke med transportbevægelsen. Herved anvendes fortrinsvis en glat underflade, f.eks. i truget, resp. arbejdes der med vandoverrisling.

I en anden videreudvikling ifølge opfindelsen opereres der med, at elementerne 10 til skæring i det væsentlige er anordnet på tværs af fiskens længdeakse.

Derudover kan man ifølge opfindelsen operere med, at elementerne til skæring er anordnet i et hældningsvinkelområde fra 10 til 90° i forhold til fiskens længdeakse.

15

En videreudvikling ifølge opfindelsen opererer med, at midlerne til spredning er korresponderende med midlerne til skæring. En overgang fra forskæringen samt tryk fra hovedet i retning krop via næseanslaget spreder gællelågene og kraveknoglerne, således at de står i samme vinkel som de efterfølgende rundknive for 20 at gennemføre et snit i hjerneskallen. To rundknive med en afstand på 2-3 mm gennemskærer midterbenene. Føringen sker via snittet fra forskæringen. Som følge af afstanden mellem knivene beskadiges midterpladen ikke og forbliver på hovedet. En centrering indstiller rundknivene, således at midterbenene ligger midt i spalten. Således beskadiges den på hovedet fastvoksede midterplade for-25 delagtigt ikke. En plov trækker hoved og krop lidt fra hinanden, således at midter- pladen ikke længere rager ind i kroppen. En efterfølgende skærekniv gennemskærer de sidste endnu forblivende skindforbindelser, der består afhængig af knivafstanden på de afstandsholdte rundknive. Hoved og krop er nu fuldstændig adskilte og føres separat ud af maskinen.

Opfindelsen forklares nærmere, idet der refereres til tegningerne. Der vises: 30 8 DK 176713 B1

Figur 1 den skematiske afbildning af fiskeforarbejdningen i samme rækkefølge som bearbejdningsprocesserne, 5 figur 2 anordningen set fra siden, figur 3 et snit gennem anordningen i henhold til fig. 2 i området omkring skrabeknivene (snitfinie A - A), 10 figur 4 et snit gennem anordningen i henhold til fig. 2 i området omkring brækkniven {snitlinie B - B), figur 5 et snit gennem anordningen i henhold til fig. 2 i området omkring skærekniven (snitlinie C - C), 15 figur 6 anordningen i henhold til figur 2 set oppefra, figur 7 en skematisk afbildning af fisketilførselsområdet, 20 figur 8 en skematisk afbildning af efterkapningsudførelsen.

Den i anordningen til forarbejdning af fisk 1 anvendte bearbejdningsrækkefølge er vist på figur 1 oppefra og ned. Når kraveknoglefinnen 12 på den fisk 11; der skal bearbejdes, er nået til området omkring midlet til gribning af kraveknogle-25 finnen 10, som det for eksempel ses på figur 6, transporteres fisken 11 ved sin fortsatte fremadbevægelse ind i området omkring midlerne til skæring 5, der er udformet som klinger resp. såkaldte skrabeknive. Disse stationære klinger 5 er udformet kileformet, således at knivene ved en fortsat bevægelse af fisken 11 -styret af kraveknoglerne - skærer ind til hjerneskallen resp. hovedbenet. I det 30 videre forløb i bearbejdningen går den stationære klinge 5 over i et middel til spredning 8, som kommunikerer med klingen 5 på en sådan måde, at den kan 9 DK 176713 B1 betragtes som stump forlængelse. Midlet til spredning 8 har ingen skærefunktion, til gengæld ændrer den sin hældningsvinkel i forhold til fiskens længdeakse i den fortsatte fremadbevægelse på en sådan måde, at gællelågene i henhold til fremstillingen 2 på figur 1 bøjes op. Dette fortsætter, indtil der nås en hældnings-5 vinkel, der i det væsentlige svarer til den, de efterfølgende midler til skæring 6 har, der er udformet som rundknive resp. som såkaldte brækknive 6. Disse brækknive 6 gennemskærer fiskens 11 hovedben uden at ødelægge den såkaldte midterplade. Efter brækknivene 6 følger i bevægelsesretning midlerne til aftraekning 9, der ligesom midlerne til spredning udvider sig kileformet i bevægel-10 sesretning. Som følge af denne kileformede udvidelse af midlerne til aftrækning 9 udvides hovedet 14, der nu kun hænger fast i det knoglefri væv, langs sin længdeakse for at trække hovedets 14 knogleholdige områder ud af skærezonen på midlet til skæring 7, der ligeledes er udført som rundkniv resp. som såkaldt skærekniv 7. Skærekniven 7 løsner alle forbindelser mellem hovedet 14 og fiskens 15 11 resterende krop. Både fiskens 11 hoved 14 og krop forlader anordningen ad skilt fra hinanden via fiskeudløbs- resp. -overgivelsesområdet 15.

Den på figur 2 viste anordning til forarbejdning af fisk 1 har et endeløs roterende trugbånd 16, hvor fiskene 11, der skal bearbejdes, i det væsentlige ligger på 20 tværs af transportretningen, og som transporterer dem til bearbejdnings værktøjerne. Af den usorterede fiskemængde i forrådstruget 17 tages en fisk f.eks. med hånden og skubbes på siden med ryggen mod trugets 2 begrænsning og med hovedet fremad mod et element til længdeforskydning 3, som det ses på fig. 5 og 6, det såkaldte næseanslag 3. Fisketruget 2 er todelt til senere mod-25 tagelse af resp. hoved og krop efter hovedkapningen. Forråds-17 og fisketruget 2 ligger i det væsentlige i samme niveau, således at det ikke er nødvendigt at hæve fisken. Et første værktøj, midlet til gribning af kraveknoglefinnen 10, der er udformet som en kileformet modløbende spalte mellem to styr, griber kraveknoglefinnen 12, og som følge af transporten skubbes fisken på disse styr mod 30 det eftergivende næseanslag 3. For enden af elementet til længdeforskydning af fisken har kraveknoglen 12 nået en position, hvor den trykkes mod styrene på 10 DK 176713 B1 midlet til gribning af kraveknoglefinnen 10. Overgangen til forskæreaggregatet fra de tidligere beskrevne styrtil skrabekniven sker glidende, hvor skrabeknivene grænser op mod styrene. Den anliggende kraveknogle overgives på den måde fra styrene til skrabeknivene. En forcentrering indstiller værktøjet til den respek-5 tive fiskestørrelse. Herefter kører et ved hjælp af et differentiale 18 synkroniseret skrabeknivpar 5 helt fladt, både oppefra og nedefra, ind bag kraveknoglefinnen 12 og skærer, ført af den allerede anliggende kraveknogle, den øverste kraveknogle og hjerneskal dybt ned i kraniet 14 ind til midterbenene og i længderetning ind til hjerneskallen. Det nødvendige skæretryk produceres af næse-10 anslaget 3. Dernæst ledes fisken videre til brækknivene 6. Ved hjælp af det til tagende tryk fra næseanslaget 3 i retning krop bøjes kraveknogle og gællelåg 13 op ved hjælp af midlerne til spredning 8, indtil de i det væsentlige står i samme vinkel som brækknivene 6. Dette knivpar 6 er placeret ca. 2-3 mm fra hinanden og skærer gennem hovedbenene uden at beskadige den såkaldte midterplade, 15 dåen fra hovedet skåret midterplade på kroppen kan resultere i skader på filet maskinen. Efter det første bræksnit trækkes hoved 14 og krop lidt fra hinanden ved hjælp af et middel til aftrækning 9, således at midterpladen ikke længere rager ind i kroppen, hvorefter en sidste skærekniv 7 skærer de endnu resterende (skind-) forbindelser til hovedet over. Herefter føres hoved 14 og krop separat via 20 fiskeudløbs- resp. -overgivelsesområde 15 ud af maskinen. I en alternativ udformning har midlet til spredning 8 yderligere klinger til skæring.

På figur 3 vises et snit gennem anordningen til forarbejdning af fisk 1 i området omkring skrabeknivene 5. Midlerne til modtagelse af fisken, der her ses som to-25 delt trug 2, indeholder på den side, hvor fiskens hoved kommer til at ligge, et element til længdeforskydning 3, der er koblet til et fjederforbundet overbelast-ningsanslag 4. Samvirket mellem længdeforskydning af fisken 11 ved dennes videretransport i retning af midlerne til skæring, der er udformet som skrabekniv 5, samt de skrabeknive 5, der strækker sig i fiskens transportretning i retning 30 mod hovedet, resulterer i et skrabesnit bag kraveknoglen resp. langs denne. Det endeløst roterende trugbånd 16 er anordnet under truget 2. Afstanden mellem u DK 176713 B1 skrabeknivene 5 indstilles i afhængighed af tykkelsen på den respektive fisk, der skal bearbejdes, ved hjælp af differentiale 18. len alternativ udformning er skrabeknivene udført forskydelige, således at de kan følge fiskens kontur resp. dens kraveknogle.

5

Et snit gennem anordningen til forarbejdning af fisk 1 vises på figur 4. Fisken 11 ligger i truget 2, der viser elementet til længdeforskydning 3, der på dette bear-bejdningsstrin er deaktiveret, i sin udgangsstilling. I en alternativ udformning skubber elementet til længdeforskydning 3 fiskens hoved mod brækknivene 6.

10 Midlerne til skæring, der er udført som rund- resp. brækknive 6, skærer gennem hovedbenene, hvor rundknivene er hældet, således at de griber ind bag de i samme vinkel spredte gællelåg 13 på fisken 11 uden at beskadige disse. Fiskens 11 hoved 14 hænger kun løst, betinget af spalten mellem rundknivene 6, i de resterende skindforbindelser på kroppen, der skæres helt igennem med den 15 på figur 5 viste skærekniv 7. Herefter transporteres de fra hinanden skilte dele i de respektive trughalvdele til udløbsområdet resp. til indløbsområdet i en efterfølgende anordnet maskine.

Den på figur 6 viste anordning til forarbejdning af fisk har et endeløst roterende 20 trugbånd 16, hvorpå fiskene, der skal bearbejdes, i det væsentlige ligger på tværs af transportretningen, og som transporterer dem til bearbejdningsværktøjerne. Fisken ligger på siden med ryggen mod trugets 2 begrænsning og med hovedet forrest mod elementet til længdeforskydning 3, det såkaldte næse-anslag 3. Fisketruget 2 er todelt til senere modtagelse af resp. hoved og krop 25 efter hovedkapningen. Et første værktøj, midlet til gribning af kraveknoglefinnen 10, der er udformet som kileformet modløbende spalte mellem to styr, griber kraveknoglefinnen 12 på fisken, der skal forarbejdes, som følge af transporten skubbes fisken på disse styr mod det eftergivende næseanslag 3. For enden af dette som skydeliste udformede næseanslag 3 har fiskens kraveknogle nået en 30 position, hvor den trykkes mod styrene på midlet til gribning af kraveknoglefinnen 10. I området omkring dette middel til gribning af kraveknoglefinnen er der an- 12 DK 176713 B1 ordnet bevægelige børster 19, der har til opgave at rejse kraveknoglefinner op, der eventuelt ligger ind mod fiskekroppen, således at midlet 10 defineret kan gribe ind bag finnen og således ind i kraveknoglens indflydelsesområde.

5 Overgangen til forskærer-aggregatet fra de tidligere beskrevne styr til skrabe- kniven 5 sker glidende, hvor skrabeknivene grænser op mod styrene; den anliggende kraveknogle overgives på den måde fra styrene til skrabeknivene. En forcentrering indstiller værktøjet til den respektive fiskestørrelse. Herefter kører et ved hjælp af et differentiale (fig. 3) synkroniseret skrabeknivpar 5 helt fladt, både 10 oppefra og nedefra, ind bag kraveknoglefinnen 12 og skærer, ført af den allerede anliggende kraveknogle, den øverste kraveknogle og hjerneskal dybt ned i kraniet 14 ind til midterbenene og i længderetning ind til hjerneskallen. Det nødvendige skæretryk produceres af næseanslaget 3. Dernæst ledes fisken videre til brækknivene 6. Ved hjælp af det tiltagende tryk fra næseanslaget 3 i retning af 15 kroppen bøjes kraveknogle og gællelåg 13 op ved hjælp af midlerne til spredning 8, indtil de i det væsentlige står i samme vinkel som brækknivene 6. Dette kniv-par 6 er placeret ca. 2-3 mm fra hinanden og skærer gennem hovedbenene uden at beskadige den såkaldte midter- resp. knoglepiade, der støtter hjerneskallen og ligger i fiskens symmetriniveau, da en fra hovedet skåret midterplade 20 på kroppen kan resultere i skader på filetmaskinen. Efter første bræksnit trækkes hoved 14 og krop lidt fra hinanden ved hjælp af et middel til aftrækning 9, således at midterpladen ikke længere rager ind i kroppen, hvorefter en sidste skærekniv 7 skærer de endnu resterende skindforbindelser til hovedet over.

25 På figur 7 vises skematisk, hvordan fiskene 11, der både har forskellige størrel ser og ender med at ligge på forskellige steder af det endeløst roterende trugbånd 16, via samspillet med elementet til længdeforskydning 3 af fisken 11 defineret kommer til indflydelsesområdet af midlet til optagning af kraveknoglefinnen, således at det nævnte middel kan gribe ind bag enhver fisks kraveknogle.

30 13 DK 176713 B1 I en anden videreudvikling ifølge opfindelsen opereres der med, at i det væsentlige ethvert middel til skæring og spredning har et korresponderende modsatliggende middel til skæring og spredning. I en alternativ udformning er der realiseret en efterkapningsanordning, der fjerner både kraveknoglen og den 5 øverste kraveknogle og hjerneskallen på en allerede hoved kappet fisk i ét styk ke. Næseanslaget tilpasses det manglende hoved. Efter forjustering og forskæring er fjederkraften indstillet, således at kroppen løber ind i skære-aggregatet. Knivene er anordnet, således at de står ind i hinanden, hvor det ne-derste knivhoved er bestykket med en anden rundkniv, så der opstår et modskær 10 til den øverste kniv. Overkniven sænkes ned i spalten mellem de to underknive.

Yderligere kan man operere med at øge overknivens hastighed, især for at opnå et slip mellem over- og underkniv for at opnå en egnet skærevirkning, I en yderligere alternativ udformning ifølge fig. 8 er der realiseret en efterkap-15 ningsanordning, der fjerner kraveknoglen, den øverste kraveknogle og hjerne skallen på en allerede hovedkappet fisk i ét stykke. Næseanslaget er modificeret, således at den kompenserer for det faldende hoved. Efter forjustering og forskæring overgives kroppen til en føring (10, 5, 8, 9) som det ses på fig. 2, og føres ved hjælp af truget 2 til skærekniven (7).

20 I den på fig. 8 viste udførelse har skærekniven 7 et såkaldt modskær, der består af endnu et knivhoved med skærekniv 20. Begge skæreknive 7, 20 danner en indløbskile, der sørger for en sikker adskillelse af kraveknoglen. I endnu en alternativ udformning ifølge fig. 8 er de stiplet viste brækknive 6 demonteret. Der-25 udover kan skærekniven være udført som bevægeligt modskær.

Claims (16)

1. Anordning til forarbejdning af fisk, der omfatter et endeløst roterende bånd (16) med trug (2) til de fisk, der skal bearbejdes, midler (10) til gribning af 5 kraveknoglefinnerne (12), i transportretning bagved anordnede midler (5, 6, 7; 8) til skæring og spredning samt midler (3) til forpositionering af fiskene, hvor midlerne (3) i fiskenes transportretning er anordnet før midlerne (5, 6, 7; 8) til skæring og spredning, kendetegnet ved, at midlerne (3) til forpositionering i det væsentlige udgøres af næseanslag og 10 skydeliste, og midlerne (10) til gribning af kraveknoglefinnerne (12) er an ordnet hældende i forhold til transportretningen, således at fiskene via transporten i det roterende bånd (16) yderligere kan bevæges i deres svømmeretning og via overlapning af bevægelserne tvunget kan bringes i en til den efterfølgende forarbejdning nødvendige position.

2. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at næseanslagene står i arbejdsforbindelse med skydel isterne.

3. Anordning ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at skydel isterne 20 kan bevæge næseanslagene i haleretning ved hjælp af medbringere.

4. Anordning ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at næseanslagene er anordnet forskydelige i trug (2).

5. Anordning ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at skydelisterne er anordnet fjedrende og svingbart på anordningen.

6. Anordning ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at skydelisterne strækker sig over hele anordningens arbejdsområde. 30

7. Anordning ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at skydelisterne i arbejdsområdet for midlerne (5, 6, 7; 8) til skæring og spredning er udformet separat fra skydelisterne i arbejdsområdet for midlerne (10) til gribning af kraveknoglefinnerne (12) og midlet (3) til for- 5 positionering af fiskene.

8. Anordning ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at skydelisterne er anordnet under det roterende bånd (16).

9. Anordning ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at trugene (2) er udformet mindst todelt.

10. Anordning ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at midlerne (5, 6, 7) til skæring består af stationære klinger. 15

11. Anordning ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at midlerne (5, 6, 7) til skæring består af rundknive.

12. Anordning ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at 20 midlerne (5, 6, 7) til skæring i det væsentlige er anordnet på tværs af fi skens længdeakse.

13. Anordning ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at midlerne (5, 6, 7) til skæring er anordnet i et hældningsområde på 10 til 90 25 grader i relation til fiskens længdeakse.

14. Anordning ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at midlerne (8) til spredning er udført korresponderende med midlerne (5, 6, 7. til skæring. 30

16 DK 176713 B1

14 DK 176713 B1

15. Anordning ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at hvert middel (5, 6, 7; 8) til skæring og spredning har et korresponderende modsatliggende middel til skæring eller spredning.

15 DK 176713 B1

16. Fremgangsmåde til forarbejdning af fisk ved hjælp af den i krav 1-16 om handlede anordning, kendetegnet ved følgende procestrin: - Ilægning af fisken i et trug (2) på et roterende bånd (16) med hovedet mod et næseanslag, 10 - forpositionering af fisken ved forskydning af næseanslaget i haleretning ved hjælp af skydelister, - gribning af kraveknoglefinnerne (12) af finnegribeskinner (10), 15 - transport af fisken langs finnegribeskinnerne (10) til et overgivelsesområde på et forskrabeaggregat (5), - skæring af fisken ved hjælp af skrabekniven (5) langs kraveknoglen indtil 20 hoved benet resp. til hjerneskallen under permanent tryktilførsel på fi sken i haleretning, - spredning af gællelågene inklusive kraveknoglerne, 25. brækning af hovedbenet i nærheden af hjerneskallen, hvor den på ho veddelen anordnede midterplade forbliver ubeskadiget, - løsnelse af hoveddelen, der kun er forbundet med kroppen af skind, og efterfølgende adskillelse af hoveddelen fra kroppen. 30