DK172769B1 - Kniv og værktøj i maskine til skæring langs torntappe i en slagtekrop eller slagtekropdel - Google Patents

Description

i DK 172769 B1

Den foreliggende opfindelse angår en kniv til skæring langs (orntappe i en slagtekrop eller slagtekropdel omfattende et knivblad med en fastspændingsdel til montering af kniven i en maskine og en fri skæredel til udførelse af et snit langs torntappene, hvorved den fri skæredel er udformet med en æg langs en kant af bladet og har en tilspidsende fri ende.

5 På svineslagterier foretages der sædvanligvis en adskillelse mellem svineslagtekroppens rygrad og musklerne, der ligger op til rygraden. Det sker umiddelbart efter at indvoldene er taget ud af kroppen.

En af de hidtil anvendte metoder består i at foretage en forskæring gennem sværen og spæklaget i kroppens symmetriplan, hvorved der eventuelt skæres helt ind til torntappenes 10 toppe. De korte tomtappe friskæres derefter på begge sider i kroppens lændeområde. Et par stumpe horn presses ind mellem de lange tomtappe og de tilstødende muskler og føres ned langs rygraden til kroppens nakkeområde under adskillelse af ben og muskler. Adskillelsesprocessen kaldes blankfinning. Slagtekroppen midtflækkes derefter ved hjælp af en sav. Ved en efterfølgende arbejdsoperation afskæres den flækkende rygrad med de 15 frilagte torntappe. Denne såkaldte spidsrygafsavning består i, at en operatør ved hjælp af en rundsav, der føres i rygradens længderetning, udfører et skråt snit gennem ribbenenes inderste del. På denne måde kan opnås midterstykker eller kamstykker, som er befriet for tomtappe og rygrad, men stadig indeholder ribbenene og har intakte hinder. En maskine til automatisk forskæring, friskæring og blankfinning er beskrevet i DK-B1 167.044 (SFK, 20 Slagteriernes Fællesindkøbsforening a.m.b.a.) EP-A2 0 392 874 (The Meat Industry Research Institute of New Zealand) beskriver et værktøj til skæring langs torntappe og ribben i et rygstykke fra en slagtekrop med det formål at adskille filet og ben. Det omfatter en skæreindretning af plovagtig udseende. Den har to parallelle knive, der er indrettet til at blive ført på hver sin side af tomtappene, og 25 vinger, som rager ud fra hver sin kniv, til at skære langs rygstykkets ribben. Der mistes meget kød ved processen, som er uacceptabel for europæiske produktionforhold.

Der kan desuden henvises til NZ-A 204.450 fra samme virksomhed. Det beskriver et udstyr til adskillelse af muskler fra en slagtekrops rygrad og ribben ved hjælp af fleksible 2 DK 172769 B1 skæreskiver. Udstyret omfatter skråtstillede knive, der skærer ned langs begge sider af torntappene med spidsen bagest i bevægelsesretningen.

Foreliggende ansøger har udført forsøg med en særlig skæremetode, der består i at erstatte den traditionelle blankfinningsproces med en friskæring af torntappene. I stedet for 5 blankfinningshom blev anvendt to rundknive, der førtes på hver sin side af slagtekroppens tomtappe. Ved denne såkaldte friskæring blev kam- og nakkemuskler adskilte fra de lange torntappe ved en skæreproces, der efterlader hinderne på lorntappene. Det kan være en fordel ved produkter til markeder, der forlanger kødudskæringer med aipudsede hinder.

Med de hidtil anvendte rundknive har det imidlertid været vanskeligt at opnå en 10 tilfredsstillende udførelse af snittet. Der er risiko for, at knivene afsporer fra rækken af tomtappe eller ikke skærer tilstrækkeligt tæt til torntappene, så der efterlades for meget kød på disse.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en friskæring af tomtappe, ved hvilken knivene er væsentlig mindre tilbøjelig til at afspore og alligevel kan skære tæt IS til torntappene, så der kun mistes små mængder kød.

Dette tilvejebringes ved hjælp af kniven ifølge opfindelsen, der er kendetegnet ved, at kniven omfatter en anden æg langs en anden kant på den anden side af bladet, idet bladets frie ende er afrundet.

Opfindelsen er baseret på den iagttagelse, at det er vigtigt at friskæringen tager 20 udgangspunkt ved torntappenes bundområde, hvor tappene står på den mest rette linie og derfor er mindst tilbøjelige til at afspore knivene eller tvinge dem ud i baner, der efterlader meget kød på tappene. Dette opnås ved at føre den omhandlede kniv langs torntappene med den første æg i knivens fremføringsretning og den tilspidsende fri ende forrest, medens kniven glider langs tomtappenes bundområde med den anden æg.

25 Bladets fri ende (eller spidsen) er afrundet, så det undgås at den griber fat i benoverfladen.

3 DK 172769 B1

Den anden æg kan overskære sener, hinder og kød, der findes i umiddelbar nærhed af torntappenes bundområde, når kniven føres langs torntappene med nævnte æg i kontakt med rygraden eller torntappenes bundområde.

Den anden æg er fortrinsvis retlinet eller har en krumningsradius, der er større end 50 mm.

5 Når kniven føres med æggen hovedsagelig parallel med rygradens benoverflade, virker den som en art dybdeanslag, der sørger for at kniven ikke kører ned i mellemrummene mellem rygradens led, men kan føres i en hovedsagelig ensartet bevægelse langs torntappene. Hvis den nævnte æg har en stor krumningsradius, kan kniven skære en smule ned i mellemrummene, uden at den nødvendige fremføringskraft ændres væsentligt.

10 Den frie endes krumningsradius er fortrinsvis større end 10 mm. På den fri ende er fortrinsvis udformet en æg, der medvirker til friskæringen af torntappene.

Den første æg, æggen på den fri ende og den anden æg går fortrinsvis over i hinanden. Alle de nævnte kanter kan herved medvirke til friskæringen.

Som nævnt er det vigtigt, at skæringen tager udgangspunkt i tomtappenes bundområde, og 15 det kan i særlig grad opnås ved hjælp af en kniv, der er kendetegnet ved, at vinklen mellem linierne, der kan tegnes i eller som tangent til midterdelen af den første og den anden æg ετ større end 30® og mindre end 60°. Da den anden æg styrer kniven mest naturligt, når den ligger an mod rygradens benoverflade over en længere strækning (er hovedsagelig parallel med benoverfladen), kommer friskæringen ved denne udførelsesform af sig selv til at starte 20 ved torntappenes bundområde. Risikoen for afsporing eller fejlskæring bliver herved minimal.

Ved en udførelsesform af kniven ifølge opfindelsen er bladet hovedsagelig plant på den ene side i den halvdel, der ligger nærmest den første æg. Under skæringen kan æggen lettere 25 skære tæt ind til tomtappene, hvilket mindsker tabet af kød, og samtidig opnås en styring eller sporing af kniven ved hjælp af de bagved liggende tomtappe, der allerede er blevet friskåret. Bladet kan være plant på hele den ene side, der vender mod tomtappene, men bladet danner fortrinsvis et andet plan på halvdelen, der ligger fjernest fra den første æg.

4 DK 172769 B1 således at planerne indbyrdes kommer til at danne en vinkel, der er større end 170" og mindre end 180°. Friktionen mellem torntappe og kniv nedsættes, når afstanden mellem blad og ben således øges på bladets bagkant uden at det går ud over bladets styring.

5 På en del af tornlappene, der skal friskæres, findes små brusk- eller benfremspring. Enten skal kniven kunne gennemskære dem, hvilket giver stort slid og en uensartet fremføringskraft, eller også må kniven føres i en vis afstand fra tomtappene, hvilket forøger tabet af kød. Det har imidlertid vist sig, at de mest generende fremspring har en forholdsvis konstant afstand fra tomtappenes bundområde på mellem 65 og 85 mm (svineslagtekroppe).

10 Begge de nævnte ulemper kan derfor undgås ved en særlig udførelsesform af kniven ifølge opfindelsen, der er kendetegnet ved, at bladet i en afstand på mellem 50 og 100 mm fra den anden æg har en fortrinsvis retlinet fordybning, der strækker sig i det mindste i en del af bladets bredde. Herved kan skæres tæt ind til tomtappene i områderne, der ligger uden for fremspringene, og samtidig undgås skæring i hårde bendele, som kan være hæmmende for 15 knivens fremføring. Det foretrækkes, at fordybningen har en bredde på mellem 5 og 50 mm og en dybde på mellem 0,5 og 3 mm.

Det har endvidere vist sig, at de ønskede egenskaber af kniven med hensyn til sporingsevne og minimalt kødtab bedst opfyldes af et særdeles stift knivblad og ikke af de særdeles fleksible rundskæreblade som er kendt inden for området. Kniven ifølge opfindelsen har 20 derfor fortrinsvis et blad med en skæredel, der har en største tykkelse på 6 mm eller mere.

Kniven ifølge opfindelsen styrer fortrinsvis på flere tomtappe, men bør på den anden side også kunne følge større krumninger i rækken af tomtappe. Bladets skæredel er derfor fortrinsvis aflang og med en største bredde på 50 mm eller mere og en længde på 100 mm eller mere, målt fra den fri ende.

25 Det skal nævnes, at kniven ifølge opfindelsen er egnet til friskæring af lange torntappe og korte tomtappe (fladben). På sidstnævnte sidder kraftige sener, som ved de kendte processer er vanskelige at overskære i samme arbejdsgang som friskæring af de lange torntappe.

Kniven ifølge opfindelsen er derfor fordelagtig ved, at den er udformet til at kunne friskære lange torntappe i umiddelbar fortsættelse af friskæring afkorte torntappe.

5 DK 172769 B1

Kniven ifølge opfindelsen kan anvendes til først at friskære den ene side af torntappene og derefter den anden side. Fortrinsvis anvendes imidlertid to knive til samtidig skæring på hver sin side af torntappene, således at knivene sammen sporer efter rækken af torntappe.

Knivene har fortrinsvis en plan flade på den bredside, der ligger nærmest torntappene, S således at snittet kan lægges tæt til torntappenes benoverfalde, og der samtidig flis en god styring. Knivene kan således være spejlsymmetrisk udformede og hver f. eks. have en plan flade på den ene bredside.

De to knive er fortrinsvis sammensat til et værktøj, der er egnet til at blive ført langs rygraden af en slagtekrop under friskæring af torntappene på begge sider. Opfindelsen angår 10 derfor også et værktøj i maskine til skæring langs torntappe i en slagtekrop eller slagtekropdel, omfattende to knive med et knivblad med en fastspændingsdel til montering på en konsol eller knivholder, der af maskinen bevæges langs tomtappene, og en fri skæredel til udførelse af et snit langs torntappene, hvorved den fri skæredel er udformet med en æg langs en kant af bladet og har en tilspidsende fri ende. Værktøjet er kendetegnet 15 ved, at knivene omfatter en anden æg langs en anden kant på den anden side af bladet, idet bladets fri ende er afrundet, og at knivene er monteret hovedsagelig parallelt, over for hinanden på konsollen.

Fortrinsvis er knivene fast monterede på konsolen, så de tre dele udgør en fast enhed uden fjedring mellem delene.

20 Til opnåelse af et højt kødudbytte og en god sporing anvendes fortrinsvis et værktøj, der er kendetegnet ved, at knivene er hovedsagelig spejlsymmetrisk udformede og er anbragt på konsollen med en indbyrdes afstand på mellem 5 og 14 mm, fortrinsvis mellem 6 og 10 mm. Knivenes sider, der vender mod hinanden er fortrinsvis plane og parallelle, i det mindste på den halvpart, som ligger nærmest det første skær.

25 En udførelsesform af værktøjet ifølge opfindelsen består i, at det er således monteret og styret i maskinen at linien, der kan tegnes i eller som tangent til midterdelen af knivenes anden æg, hovedsagelig er parallel med rygraden i slagtekroppen eller slagtekropdelen. Den 6 DK 172769 B1 kraft der skal anvendes for at føre knivene langs tomtappene bliver herved lille og alligevel skæres der ind til benet. Maskinen kan i dette tilfælde indrettes til at standse, hvis fremføringskraften overstiger en fastsat tærskelværdi, f. eks. hvis kniven skulle ramme en skævtsiddende torntap. På den måde undgås afsporinger og de heraf følgende skader på 5 kammen.

Værktøjet ifølge opfindelsen er fortrinsvis således monteret og styret i maskinen, at knivene føres fra slagtekroppens haleområde til nakkeområdet under skæring på begge sider af rygradens torntappe i hovedsagelig hele rygradens længde. Det betyder, at der kun skal anvendes ét værktøj og én arbejdsproces til friskæringen, hvor den kendte 10 blankfmningsproces kræver tre forskellige værktøjer og -arbejdstrin: friskæring af korte torntappe (fladben), friskæring aflange torntappe og blankfinning.

Værktøjet ifølge opfindelsen kan være således montret og styret i maskinen, at knivene føres hovedsagelig vinkelret ind mod slagtekroppens rygrad til stop når knivenes anden æg rammer rygraden, og at knivene holdes presset ind mod rygraden medens værktøjet under 15 skæring bevæges langs slagtekroppens rygrad.

En udførelsesform af værktøjet ifølge opfindelsen er kendetegnet ved, at det er således monteret og styret i maskinen, at de to, i indbyrdes afstand fra hinanden anbragte knive føres på hver sin side af en række tomtappe med knivenes frie ender forrest i bevægelsesretningen og så linien, der kan tegnes i eller som tangent til midterdelen af 20 knivenes anden æg, hovedsagelig er parallel med rygraden i slagtekroppen eller slagtekropdelen.

1 det følgende skal nævnes nogle fordele ved friskæring som arbejdsproces, set i relation til traditionel, manuel blankfinning: - større udbytter på kamme, der skal have torntaphindeme afpudset, 25 - rationaliseringsgevinst på slagtegang og i udbeningen, - den kraftige sene i overgangen mellem korte og lange torntappe bliver på torntappene og skal derfor ikke afpudses ved udbening, i 7 DK 172769 B1 - der er ingen rester af bruskkapsler fra den sjette brysttorntap og bagud, - automatisk friskæring er ensartet og helt i bund hele vejen ned, så udbyttetab, der opstår ved spidsrygafsavning af mangelfuldt blankfinnede kamme undgås, - automatisk friskæring kan stoppe i overgangen mellem kam og nakke, hvilket 5 giver et velegenet produkt til det europæiske marked, - automatisk friskæring fjerner nogle af de vanskelige job, så jobrotation og oplæring af nye medarbejdere bliver nemmere, - automatisk friskæring ετ tættere ved korte torntappe end manuel friskæring, hvilket giver større udbytter af lændekød, og 10 - de færdige produkter ser flotte ud.

Opfindelsen beskrives nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvori - fig. 1 viser en udførelsesform af en kniv ifølge opfindelsen, set fra den ene side, - fig. 2 kniven set fra den anden side, 15 - fig. 3 et tværsnit gennem kniven efter linien A-A i fig. 1 og - fig. 4 knivens føring under friskæring af tomtappe.

Kniven i fig. 1 og 2 omfatter en 10 mm tyk fastspændingsdel 1 med monteringshuller til gennemgående bolte. Den omfatter desuden en skæredel 2, der går i ét med fastspændingsdelen. Skæredelen har en første æg 3, en afrundet spids 4 og en anden æg 5, der fortsætter 20 i en tredie æg 6. Den afrundede spids 4 er udformet med en æg, der går i ét med æggene 3 og 5. På midten har skæredelen 2 samme tykkelse som fastspændingsdelen 1. Som det ses af fig. 3 danner knivens ene side et plan 7 på den halvdel, der ligger nærmest æggen 3, medens resten af siden danner et andet plan 8. De to planer danner en indbyrdes vinkel på 175°. Æggen 3 er affaset på den side, der ligger modsat den plane flade, medens æggene 25 4, 5 og 6 er affaset på den plane side. I knivens ene side er udfræsel et 1,5 mm dybt og 27 mm bredt, afrundt spor 9, så man undgår at skære i bendele, der rager ud fra torntappenes sider. Kniven består af hårdt, rustfrit stål.

DK 172769 Bl 8 I den her omtalte udførelsesform, der er egnet til samtidig friskæring af torntappene på begge sider, er tilvejebragt en anden kniv, der er identisk med kniven i fig. 1, men er spejlsymmetrisk med denne. De to knive danner et knivsæt.

Knivene er ved hjælp af bolte fastspændt på cn konsol i en for- og friskæringsmaskine.

5 Konsollen omfatter et 8-9 mm tykt stykke pladejem med tilsvarende huller som knivene.

Knivene er anbragt på hver sin side af pladejemstykket og er fastspændt, så knivenes planer 7 danner to parallelle planer, hvis indbyrdes afstand er 8-9 mm. Maskinen er af den type, der er beskrevet i DK-B1 167.044 med en lodret bevægelig vogn, der er forsynet med værktøjer, idet fiksturet for en svineslagtekrop dog er af den type, der omhandles i DK-A2 10 471/93 (Danfotech/Slagteriemes Forskningsinstitut). Af de fire værktøjer, der er vist i DK-B1 167.044, bruges kun det, der foretageren forskæring gennem slagtekroppens svær og spæklag. En af de ledige arbejdscylindre anvendes til den omhandlede friskæring, idet konsollen med de to knive er monteret på den frie ende af cylinderens stempelstang.

Forskærings- og friskæringsprocessen omfatter følgende arbejdsoperationer: 15 Efter udtagning af indvolde føres svineslagtekroppen ind i en målestation, i hvilken trynes højde over gulvet måles automatisk. Derefter føres kroppen ind i et fikstur af den i DK-A2 471/93 omhandlede type, i hvilket en krog går ind i en udskæring i underkæben og slagtekroppens bækkendel gribes af to kroge. Desuden føres nogle modhold og støtteflader ind i kroppens hulhed til anlæg mod rygradens inderside, hvorefter kroppen strækkes ved 20 at kæbekrogen automatisk trækkes nedad. Kroppen er nu fikseret og bragt i position foran forskærings- og friskæreværktøjet.

Vognen med de to værktøjer bevæges nedad, og når forskæringsværktøjet er i højde med svinekroppens hale, aktiveres værktøjets cylinder, så rundkniven går ind i kroppen og påbegynder skæring gennem svær og spæklag. Skæredybden bestemmes af to ruller, der 25 løber på kroppens yderside og er placeret på hver sin side af rundkniven. Når friskæreværktøjet efterfølgende kommer i højde med haleområdet, aktiveres friskæreværktøjets cylinder, så de to knive skærer ind i kroppen på hver sin side af de korte torntappe i haleområdet.

9 DK 172769 B1

Vognen fortsætter sin bevægelse nedad og herunder forskæres med rundkniven og friskæres med de to faste knive. Friskæringen "starter" ved torntappenes bundområde, idet knivene føres langs rygraden i den skrå stilling, der fremgår af fig. 4 med spidsen forrest i bevægelsesretningen. Æggene 5 styrer knivene langs rygradens benoverflade, medens 5 knivenes flade side sørger for at spore knivene i forhold til først de korte torntappe og derefter de lange torntappe.

Når vogenen har ført rundkniven ned til slagtekroppens nakkeområde, trækkes rundkniven tilbage ved hjælp af cylinderen. Straks derefter når friskæreknivene også nakkeområdet og trækkes ligeledes tilbage ved hjælp af deres cylinder. Forskæringen og friskæringen er nu 10 tilendebragt, og slagtekroppen kan frigøres og føres videre til andre behandlinger, herunder midtf] ækning og spidsrygafsavning.

På grund af knivenes særlige udformning skæres der tæt til torntappene og i et veldefineret spor. Processen kan derfor fuldautomatiseres.

Claims (16)

1. 3. Kniv til skæring langs torntappe i en slagtekrop eller slagtekropdel omfattende et knivblad med en fastspændingsdel (1) til montering af kniven i en maskine og en fri skæredel (2) til udførelse af et snit langs torntappene, hvorved den fri skæredel er udformet 5 med en æg (3) langs en kant af bladet og har en tilspidsende fri ende (4), kendetegnet ved, at kniven omfatter en anden æg (5) langs en anden kant på den anden side afbladet, idet bladets fri ende (4) er afrundet.
2. 2. Kniv ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den anden æg (5) er retlinet eller har en krumningsradius, der er større end 50 mm.
3. 3. Kniv ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bladets fri ende (4) har en krumningsradius, der er større end 10 mm.
4. 4. Kniv ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kanten p& den fri ende (4) er udformet med en *g·
5. 5. Kniv ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den første æg (3), æggen på den fri ende (4) og 15 den anden æg (5) går over i hinanden.
6. 6. Kniv ifølge krav 1, kendetegnet ved, at vinklen mellem linierne, der kan tegnes i eller som tangent til midterdelen af den første æg (3) og den anden æg (5) er større end 30° og mindre end 60°.
7. 7. Kniv ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bladet er hovedsagelig plant (7) på den ene side 20 i den halvdel, der ligger nærmest den første æg (3), og at bladet fortrinsvis er hovedsagelig plant (8) på halvdelen, der ligger fjernest fra den første æg (3), hvorved planerne (7,8) indbyrdes danner en vinkel, der er større end 170° og mindre end 180°. DK 172769 B1
8. 8. Kniv ifølge krav I, kendetegnet ved, at bladet i en afstand på mellem 50 og 100 mm fra den anden æg (5) har en fortrinsvis retlinet fordybning (9), der strækker sig i det mindste i en del af bladets bredde.
9. 9. Kniv ifølge krav 8, kendetegnet ved, at fordybningen (9) har en bredde på mellem 5 og 5 50 mm og en dybde på mellem 0,5 og 3 mm.
10. 10. Kniv ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bladets skæredel (2) har en største tykkelse på 6 mm eller mere.
11. 11. Kniv ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bladets skæredel (2) er aflang og har en største bredde på 50 mm eller mere og en længde på 100 mm eller mere, målt fra den fri ende (4). 10 12. Værktøj i maskine til skæring langs torntappe i en slagtekrop eller slagtekropdel, omfattende to knive med et knivblad med en fastspændingsdel (1) til montering på en konsol eller knivholder, der af maskinen bevæges langs tomtappene, og en fri skæredel (2) til udførelse af et snit langs tomtappene, hvorved den fri skæredel (2) er udformet med en æg (3) langs en kant afbladet og har en tilspidsende fri ende (4), kendetegnet ved, at knivene 15 omfatter en anden æg (5) langs en anden kant på den anden side afbladet, idet bladets fri ende (4) er afrundet, og at knivene er monteret hovedsagelig parallelt, over for hinanden på konsollen.
12. 13. Værktøj ifølge krav 12, kendetegnet ved, at knivene er hovedsagelig spejlsymmetrisk udformede og er anbragt på konsollen med en indbyrdes afstand på mellem 5 og 14 mm, 20 fortrinsvis mellem 6 og 10 mm.
13. 14. Værktøj ifølge krav 12, kendetegnet ved, at det er således monteret og styret i maskinen at linien, der kan tegnes i eller som tangent til midterdelen af knivenes anden æg (5), hovedsagelig er parallel med rygraden i slagtekroppen eller slagtekropdelen. DK 172769 Bl
14. 15. Værktøj ifølge krav 12, kendetegnet ved, at det er således monteret og styret i maskine, at knivene føres fra slagtekroppens haleområde til nakkeområdet under skæring på begge sider af rygradens lorntappe i hovedsagelig hele rygradens længde.
15. 16. Værktøj ifølge krav 12, kendetegnet ved, at det er således monteret og styret i 5 maskinen, at knivene føres hovedsagelig vinkelret ind mod slagtekroppens rygrad til stop når knivenes anden æg (5) rammer rygraden, og at knivene holdes presset ind mod rygraden medens værktøjet under skæring bevæges langs rygraden.
16. 17. Værktøj ifølge krav 12, kendetegnet ved, at det er således monteret og styret i maskinen, at de to, i indbyrdes afstand fra hinanden anbragte knive føres på hver sin side 10 af en række tomtappe med knivenes frie ender (4) forrest i bevægelsesretningen, og så linien, der kan tegnes i eller som tangent til midterdelen af knivenes anden æg (5), hovedsagelig er parallel med rygraden i slagtekroppen eller slagtekropdelen. t i i j i