DK176520B1 - Arkoffsetmaskine, törreenhed samt fremgangsmåde til törring i arkoffsetmaskine - Google Patents

Description

DK 176520 B1 i

Den foreliggende opfindelse angår en arkoffsetmaskine modificeret til påføring af en iufttørringsinulig farve/lak i mindst ét trykværk og med en ventilator, der er forbundet med dyser, som har en dysekanal, der udmunder i en langstrakt dysemunding med en orientering parallelt med cylinderfladens midtakse og anbragt overfor cylinderfladen for at blæse en luftstrøm mod et tryk på trykbæreren, medens den befinder sig derpå.

Opfindelsen angår også en tørreenhed til brug i en arkoffsetmaskine, der eventuelt er modificeret til påføring af en lufttørringsmulig farve/lak i mindst ét trykværk med en ventilator, der er forbundet med dyser, som har en dysekanal, der udmunder i en langstrakt dysemunding med en orientering parallelt med cylmderfladens midtakse og an-5 bragt overfor cylinderfladen for at blæse en luftstrøm mod et tryk på nykbæreren, medens den befinder sig derpå.

Opfindelsen angår endvidere en fremgangsmåde til tørring af en lufttørringsimilig farve/lak i en arkoffsetmaskine ved indblæsning af en luftstrøm mod et tryk på en tryk-10 bærer medens denne føres forbi en tørreenhed, hvor en ventilator endvidere anvendes til at indblæse luft gennem dyser, som har en dysekanal, der udmunder i en langstrakt dysemunding med en orientering parallelt med cylinderfladens midtakse og anbragt overfor cylinderfladen for at blæse en luftstrøm mod et tryk på trykbæreren, medens den befinder sig derpå.

15

Det vil være muligt at anvende tørreenheden i en arkoffsetmaskine, hvor et eller flere af trykværkerne er et modificeret offset trykværk, som valgfrit kan anvendes til offset trykning eller flexografisk trykning. Alternativt kan en tørreenhed anvendes i et lak-værk i en arkoffsetmaskine uanset om maskinen er modificeret eller ej. Det er ligele-20 des muligt at anvende tørreenheden efter det sidste trykværk/lakværk i en arkoffsetmaskine uanset om denne er modificeret eller ej.

Ved angivelse af en modificeret arkoffsetmaskine således som anvendt i nærværende patentansøgning menes en arkoffsetmaskine hvori der påføres farve og/eller lak som 25 kan luftiørres. Opfindelsen omhandler således tørring af alle farver og lakker, der kan anvendes i en arkoffsetmaskine og som kan lufttørres (som ikke kræver UV tørring).

2 DK 176520 B1

En arkoffsetmaskine anvendes til offsettrykning hvor trykbærerne indføres enkeltvis i form al' ark. Trykbæreren er fortrinsvis af vand-absorberende materialer som f.eks. papir og karton, men kan også være ikke-vand-absobetende materialer som f.eks. plastic, folier, metalliseret papir og karton og sågar metal. Offsettrykningen kan kombine-5 res med flcxografisk trykning eller lak/farvepåføring i et eller flere separate in-line trykværker og/eller et eller flere offsettrykværker, som kan være modificeret til in-line lakværker ved at forsynet det med en flexografisk lak/farvepåføringsenhed, fortrinsvis i form af en kammerrakelenhed omfattende et kammerrakel og en rastervalse, som bringes i indgreb med trykværkets gummidugscylinder for overføring af farveriak til 10 trykbæreren ved dennes passage mellem guramidugscylinderen og en modtrykscylinder.

I kendte arkoffsetmaskiner vil en tørring (bortset fra UV tørring) almindeligvis foretages med et tørreanlæg, der befinder sig efter et maskinens sidste trykværk og/eller lak-15 værk i den efterfølgende aflægger, som afhængig af maskintype kan have forskellig længde. Et sådant tørreanlæg kaldes en sluttørrer.

En sluttørrer til tørring af oxidative oliebaserede offsetfarver er normalt en IR tørrer med kort- mellem- og/eller langbølge ER lamper. Denne tørrer, er normalt placeret i 20 opsvinget af den konventionelle udlæggerens "svanehals”. En sluttørrer til tørring af en kombination af oxidative oliebaserede offsetfarver og dispertionslakker (vandlakker) er normalt en IR tørrer i kombination med én eller flere luftknive. Denne tørrer, er normalt placeret i både den vandrette del af den forlængede udlægger og svanehalsen.

25 De konventionelle sluttørrere er monteret i aflæggeren efter det sidste trykværk eller lakværk. En griberstang med en bredde svarende til trykcylindrenes og med en række gribere på tværs af stangen transporterer trykarket fra det sidste trykværksriakværks modtrykscylinder og til aflægger stabelen. Griberstangen er monteret på et kædedrev i begge sider af aflæggeren. Det samlede kædedrev indeholder en række griberstænger, 30 som er monteret efter hinanden med en afstand svarende til afstanden til griberstæn-geme i modtrykscylinderen. Selve griberanslaget findes på undersiden af griberstangen og den våde side af trykarket vender opad mod griberstangen. Arket holdes kun i forkanten og kan derfor blafre som et flag efter griberstangen under transporten. For at DK 176520 B1 3 undgå, at den konventionelle slnttørrer støder sammen med gribers tængerne og/eller at arket blafrer op og far mærker fra sluttørreren, må denne nødvendigvis monteres i en vis afstand over griberstængeme i selve aflæggeren. Det betyder at afstanden mellem tørreren og trykarkets våde overside mindst bliver lig med tykkelsen af griberstangen 5 plus griberen (men ofte betydelig større) og denne afstand bevirker, at det er vanske-ligt at fjerne det damptryk, som befinder sig umiddelbart ovenover det våde nyk. Man kan således sige. at de kendte sluttørrere er ufordelagtige, idet både TR strålerne og luftknivenes blæseluft skal vandre et langt stykke før stråler og luft kan bestryge det våde ark.

10

Et eksempel på en kendt tørreenheder kendes for eksempel fra GB 905,942 A. Der beskrives heri et tørreanlæg til en trykkeproces hvor opvarmet luft blæses mod et papir gennem dyser med der forløber parallelt med en cylinder. Der foretages recirkulation af luften ved anvendelse af en ventilator. Der er ingen nærmere forklaring på opbyg-15 ning af ventilator eller speciel indretning af dyser og midlerne til etablering af recirkulationen.

Ved anvendelse af kendte tørreenheder optræder der således en begrænsning i fleksibiliteten for anvendelse af en arkoffsetmaskine med flere trykværker. Dette kan f.eks.

20 være tilfældet i forbindelse med pålægning af en primer imellem et offset tryk og en ovenpå liggende UV-lak. I de kendte arkoffsetmaskiner vil pålægning af primer nødvendiggøre, at trykbærere får to gennemkørsler i arkoffsetmaskinen.

Konventionel fler-farve offset trykning i både våd- og tør-offset foretages vådt i vådt, 25 det vil sige, at én våd offsetfarve påføres trykarket ovenpå en anden. Arkene er således våde, når de forlader sidste trykværk og transporteres via aflæggeren og ud i stabelen.

For at forebygge afsmitning fra det ene trykarks våde, trykte overflade og over på det følgende arks tørre, utrykte (eller trykte - ved dobbeltside trykning) bagside anvender man normalt et lag af pulver, såkaldt sprøjtepulver, som sprøjtes ind mellem arkene 30 efter sidste trykværk. Dette har en negativ indflydelse på tryksagens kvalitet og gøre videre forarbejdning mere kompliceret. Den eneste måde at eliminere brugen af sprøj-tepuJver er at sikre at arket, er tørt, når de afleveres i stabelen. Dette kan under normale forhold kun opnås ved at trykke med UV farver, som via en kemisk tørrings proces 4 DK 176520 B1 sikrer at trykarket farver er fuldkommen tørre, når trykarket kommer ud i stabelen, eller alternativt ved at påføre trykarket en dispertionslak (vandlak) og sikre at denne laks overflade er tør, før arket når stabelen i aflæggeren.

5 Hvis man ønsker at forædle trykarket med en høj glans kan der enten anvendes en UV - eller dispertionsglanslak. Hvis den høje glans med UV lak skal bevares, kan den kun påføres ovenpå UV farver (vådt i vådt eller vådt på tørt) eller ovenpå konventionelle trykfarver, som er fuldkommen tørre. Da konventionelle oliebaserede offsetfarver er våde, når trykarket forlader sidste trykværk kan der ikke lægges UV lak ovenpå kon-10 ventionelie offsetfarver i samme gennemløb. Trykarket må først tørre, før UV lakken kan påføres i et ekstra gennemløb. Dispertionslak kan derimod påføres ovenpå våde, konventionelle trykfarver, men jo vådere farverne er, jo lavere bliver glansen. Det vil sige en høj glans med både UV- og dispertionslak kræver lakering ovenpå tørre trykfarver.

15

Hvis man ønsker at forædle et trykark baseret på konventionelle trykfarver med UV glanslak, dispertionsglanslak eller specielle effekter (metal, perlemor, lim, duft, etc.) kan dette, kun gøres ovenpå et tør overflade på trykarket. Den eneste metode til at opnå denne tørre overflade ovenpå konventionelle offsetfarver, før ovennævnte forædlings-20 processer kan foretages i samme gennemløb, er at forsegle offsetfarvemes våde overflade rned en dispertionslak, som overiladetørres, før trykarket påføres forædlings lakken. Dette kræver et ekstra lakværk (flexo trykværk) eller et offset trykværk, der er modificeret til et lakværk (flexo trykværk), før forædlingslakken kan påføres i et følgende lakværk.

25 i

Hvis man ønsker at påføre en beskyttelseslak før forædlingslakken kræves der mindst to in-line lak værker, hvor det ene kan være et modificeret trykværk, og det kræves, at der lægges så meget beskyttelseslak på arket at al trykfarve dækkes. Samtidig kræves det at beskyttelseslakken er tør, før forædlingslakken påføres. Dette kræver enten en 30 lang afstand mellem lakværket som påfører beskytte!seslakken og lakværket som påfører forædlingslakken, eller også kræver det en yderst effektiv og kompakt tørrer mellem de to lakværker.

5 DK 176520 B1

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at anvise en arkoffsetmaskine og en fremgangsmåde, der kan anvendes såvel til lufttøringsmulige farver/lakker og som gør det muiigt at sikre en effektiv og energiøkonomisk tørring af påførte farver/lakker.

Især ønskes det at trykbæreren kan forsynes med yderligere farve/lak i et umiddelbart 5 efterfølgende trykværk i en arkoffsetmaskine eller alternativt kan føres direkte til stabling uden behov for efterfølgende sluttørring eller risiko for aider sker “sammenbræn-riing’’ i stablen.

Dette opnås ifølge den foreliggende opfindelse med en arkoffsetmaskine af den ind-(0 ledningsvis nævnte type, der er særpræget ved, at der, fortrinsvis i tilknytning til en cyltnderflade er anbragt en tørreenhed, som omfatter en integreret ventilator med indsugnings- og udpustningskanal, der anvendes til indsugning af frisk luft og til udpust-ning af brugt luft, som har bestrøget trykket på trykbæreren.

15 rørreenheden ifølge opfindelsen er særpræget ved, at den fortrinsvis er anbragt i tilknytning til en cylinderflade i arkoffsetmaskinen, at den omfatter en integreret ventilator med indsugnings- og udpustningskanal, der anvendes til indsugning af frisk luft og til udpustning af brugt luft, som har bestrøget trykket på trykbæreren.

20 I det mindste en yderste del af dysekanalen grænsende op til dysemundingen kan være vinklet i forhold til en stilling radiært på cylinderfladen således at dysekanalen er rettet mod retningen for trykbærerens fremføring forbi tørreenheden.

Tørreenheden omfatter ifølge en særlig udførelsesfonn lufttilbagesugningskanaler, 25 som er arrangeret mellem efterfølgende dyser og/eller mellem dyserne og sidevægge i tørreenheden,

Lufttilbagesugningskanaleme er ifølge en særlig udførelsesfoim i deres mundingsområde forsynet med en plade, der dækker centrale dele af lufttilbagesugningskanalemes 30 munding i et niveau, der stort set svarer til niveauet for dysemundingeme.

6 DK 176520 B1

Cylinderfladen kan være tilvejebragt i form af en modtrykscylinder i et offsettrykværk og/elier et lakværk eller en overføringscylinder mellem efterfølgende trykværk eller en overførings val se efter sidste trykværk i arkoffsetmaskinen.

5 ifølge en særlig udførelsesform er arkoffsetmaskinen særpræget ved, at dyserne og lilbagesugningskanaleme er indbygget i et fælles hus, at der i nævnte hus også er monteret en motor med ventilator, der er forbundet med lilbagesugningskanaleme og med indblæsningskanaler, som er forbundet med dysekanaleme samt udpustningskanaleme således at en væsentlig andel af luften der indsuges af ventilatoren bliver recirkuleret i 10 huset og genanvendes til indblæsning, og at denne andel fortrinsvis er over 80 % af hensyn til energibesparelse.

Afstanden mellem dysemundingen og trykbærerens overflade er ifølge en yderligere udførelsesform mellem 7 og 20 mm., fortrinsvis mellem 9 og 11 mm.

15

Vinklen for en dysekanal i forhold til en radiær orientering vil fortrinsvis være mellem 2 og 45", fortrinsvis mellem 4 og 10° og især mellem 5 og T. Ved at anvende en sådan vinkling af dysekanaleme i forhold til trykket har det vist sig, at man opnår en optimal afskrælningseffekt for det damplag, der befinder sig over et vådt farvetryk.

20

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er særpræget ved, at indblæsningen sker mod trykket medens trykbæreren befinder sig på en cylinderflade i arkoffsetmaskinen, at en integreret ventilator med indsugnings- og udpustningskanal anvendes til indsugning af frisk luft og til udpuslning af brugt luft, som har bestrøget trykket på trykbæreren.

25

Indblæsning af luften kan fortages under en vinkel i forhold til en radiær orientering således at luftstrømmen rettes mod retningen for tvykbærerens fremføring forbi tørreenheden.

30 Ifølge en yderligere udførelsesform er fremgangsmåden særpræget ved, at lufttilbagesugning foretages i positioner mellem efterfølgende luftindblæsninger og/eiler mellem luftindblæsninger og sidevægge i en tøneenhed og at lufttilbagesugningen etableres i et mundingsområde, der er delvis afspærret i centrale dele af en lufttilbagesugningka- 7 DK 176520 B1 nals mundings område for dannelse af en pude af trykluft umiddelbart ovenover det tryk der skal tørres.

Det foretrækkes al tørringen sker med en højhastighedsluftstrøm, der har lufthastighe-5 der ved dysemundingen i størrelsesordenen mellem 20 og 75m/s, fortrinsvis mellem 35 og 50m/s.

Fremgangsmåde er fordelagtig ved at en væsentlig andel af luften der indsuges kan recirkuleres og genanvendes til indblæsning, og at denne andel fortrinsvis er over 80 10 % idet dyserne og tilbagesugnings kanalerne er indbygget i et fælles hus omfattende indsugnings- og udpustningskanaleme samt tilbagesugningskanaler og indblæsnings-kanaler, som er forbundet med dysekanaleme.

Ved at anvende dyser, som retter trykket mod trykbæreren mens den befinder sig på en 15 cylinderflade, fortrinsvis dannet af en cylinder i et trykværk i arkoffsetmaskinen, bliver det muligt at foretage en tørring af et vådt tryk, således at dette kan føres direkte til et efterfølgende trykværk for yderligere behandling, for eksempel i form af tryk-ning/lakering eller direkte til stabling.

20 Det har vist sig muligt at opnå tilstrækkelig tørreeffekt, når dyserne arbejder med højt tryk og med dysekanalen vinklet, således at luftstrømmen ikke rettes vinkelret ind mod det våde tryk, men rettes mod trykket under en vinkel. Hermed opnås en bestrygningseffekt, som gør det lettere af ijeme de dampe, som befinder sig umiddelbart ovenover det våde tryk. Herved vil afdunstninger kunne børstes eller blæses væk på grund af 25 den høje lufthastighed, og det har dermed vist sig muligt at kunne opnå en tørring af et tryk medens det befinder sig på en cylinder i et trykværk.

Ligesom systemets mulighed for tørring mellem to efterfølgende trykværker, vil systemet også kunne bruges om alternativ til sluttørring ved at foretage en tørring mens 30 trykket befinder sig i det sidste trykværk eller lakværk i en arkoffsetmaskinc.

Det foretrækkes, at tørreenheden har en eller flere langstrakte dysemundinger, som er orienteret parallelt med cylinderens midfakse. Herved opnås en effekt, der nærmest g DK 176520 B1 svarer til at skrælle dampen væk ved trykkets passage forbi dysemundingen. Det vil her være en fordel at have flere efterfølgende dysemundinger for at forøge effekren. Imidlertid har det også vist sig, at en høj iufthastighed har en væsentlig betydning for tørringen.

5

For at opnå store lufthastigheder har det vist sig fordelagtigt at tilvejebringe tilbage-sugningskanaler mellem efterfølgende dyser og/eller mellem dyserne og sidevæggene i tørreenheden, Disse lufttilbagesugningskanaler vil normalt have en udefter tragtformet åbning på grund af tilspidsning af deri yderste ende af dysekanalerne. Derfor foretræk-10 kes det at der i lufttilbagesugningskanaleme mundingsområder er tilvejebragt en plade, der dækker en central de! af kanalen i det område, der svarer til dysemundingen.

Derved er der i en kort afstand over trykket tilvejebragt spalteformede luftindblæs-ningsåbninger og iufttilbagesugmngsåbninger, 15 Ved at placere en sådan plade i lufttilbagesugningskanalemes mundings område har det vist sig muligt at undgå en sugeeffekt, som ellers vil optræde når den bagerste kam på et ark netop passerer en luftindblæsningsdyse. Her har der været tendens til, at den trykforskel, der optræder, vil virke som et sug på oversiden af arket, således at dette trækkes udefter. Et sådan udefter rettet træk på et ark, som befinder sig på en cylinde-20 ren, vil bevirke, at arket kan bringes i kontakt med tørrerens dyser eller sidevæggene i tørreenheden. Herved er der risiko for beskadigelse af arket og eller trykket.

Idet afstanden mellem dyser og ark almindeligvis vil være ganske ringe og typisk i en størrelsesorden på 7-20 mm, fortrinsvis 9-11 mm, vil risikoen for beskadigelse af 25 trykket være betydelig, hvis der ikke anvendes dækplader i lufttilbagesugningskana-lernes munding. Dækpladerne kan være massive eller være forsynet med perforationer.

Ved anvendelse af disse dækplader dannes der en trykpude mellem arket og pladen, hvilket er medvirkende til at holde arket nede når det passerer forbi en indhlæsnings-dyse.

30

Som nævnt er det væsentligt at arbejde med betydelige lufthastigheder. Det er muligt at arbejde med sådanne lufthastigheder uden risiko for, at arkene presses eller suges op og beskadiges når der anvendes dækplader i lufttilbagesugningskanaleme.

9 DK 176520 B1

Ved at tilbagesuge luften, i selve tørreenheden opnås endvidere en fordel ved at tilbageføre den største del af den bestrøgne luft til en ventilator for igen at blive indblæst.

Det har vist sig muligt at opnå en effektiv tørring, selvom der genbruges op til ca. 80-90 % af luften, som tilbagesuges. Endvidere opnås med ved en sådan konstruktion en 5 fordel i reduceret behov for dimensionering af kanaler til luftindsugning og luftud-pustning. Samtidig vil det være muligt at tilvejebringe tørreenheden som en selvstændig enhed, der kan placeres i et trykværk og som alene kræver el-tilførsel for drift af ventilatoren.

10 Det har vist sig vanskeligt at finde egnede ventilatorer, imidlertid har det vist sig, at det er muligt at tilvejebringe en-motor, som almindeligvis vil anvendes som servomotor, der ellers er beregnet til præcis servodrift. Disse motorer kan drives med meget høj hastighed og det er muligt at forsyne disse med et blæserhjul i hver ende af motoren, Således vil det være muligt at tilvejebringe en ventilator ved at afmontere rnoto-15 rens egen ventilator og montere et blæserhjul, som er medvirkende til at skabe høj iufthaslighed. Andre motorer kan imidlertid også anvendes når der blot fortages en fornøden afbaiancering/tilpasning.

Motoren/ventilatoTen kan drives med hastigheder på op til 6000 omdrejninger pr. mi-20 nut eller højere, hvilket samtidig gør det muligt at tilvejebringe høj strømningshastighed og et højt tryk. Således vil luftindsugningskanaler og tilbagesugningskanaler være indbygget i et fælles hus, hvori ventilatoren også er tilvejebragt, således at ventilatoren får sin indsugningsluft fra tilbagesngningskanaieme og har sin udblæsning i dysekana-leme. Motoren vil fortrinsvis være forsynet med en frekvensregulering i stedet for en 25 traditionel servostyring. Heived bliver det muligt med en teknisk enkel og billig løsning, at regulere motoren til et højt omdrejningstal, samtidig med at motoren kan arbejde med høj lufttemperatur. I det fælles hus kan der være tilvejebragt en varmekilde i form af en elvarmespiral.

30 Tørreenheden kan eventuelt kombineres med et IR-tørreelement. Ved at placere et IR-element lige foran tørreenhedens dyser, bliver det muligt at påvirke dampmolekyiemes bevægelse, Ved at forøge dampmolekyiemes bevægelse, vil det være lettere at opnå en 10 DK 176520 B1 afblæsning eller afskrælning af damplaget ovenover det våde tryk og dermed en forbedret effektivitet ved tørringen.

En tørreenhed for en ark offset maskine ifølge opfindelsen kan placeres i et mellemstil-5 let trykværk i arkoffset maskinen. Et sådant mellemstillet trykværk kan være indrettet for at påføre en primer, der i princippet består af en vandlak og at et efterfølgende trykværk vil være indrettet for påføring af en UV-lak. Almindeligvis vil en arkoffset-maskine ikke være i stand til at påføre UV-lak, når en trykbærer kim foretager ét gennemløb. Således vil både et offset tryk, soin er trykt på trykbæreren, skulle påføres en 10 primer inden der påføres UV-lak. Dette er nødvendigt for at undgå, at UV-lakken opløses af de oliefarver, som benyttes ved offset trykningen.

Det vil alternativt være muligt at anvende tørreenheden i det mellemstillede trykværk med henblik på mere rationel drift. Således vil det også være muligt at placere tørre-15 enheden i eller efter et sidste trykværk. Det er muligt at anvende tørreenheden i et sidste trykværk, som samtidig er udstyret med en enhed for flexogr afisk trykning. Herved er det muligt i et sidste trykværk eller lakværk, at påføre en beskyttelseslak samt tørre lakken, hvorefter det bliver muligt at foretage en direkte udstansning.

20 Dette er en væsentlig fordel i forhold til traditionelle offset tryk, hvor oliefarverne skal tørres i ca. 1 døgn før der kan foretages udstansning. Ved at påføre en beskyttelseslak, der efterfølgende tørres, bliver det muligt at udstanse i direkte forlængelse af sidste trykværk. Herved kan en total gennemløbstid mindskes i forhold til traditionel offset tryknlng/udstansning.

25

Enheden vil almindeligvis være placeret i tilknytning til et trykværks modtrykscylinder, således at trykbæreren befinder sig på modtrykscylinderen, når tørringen foreta ges.

30 Ved anvendelse af et system ifølge opfindelsen har det vist sig muligt at opnå en kapacitetsforøgelse i forhold Lil normal offset trykning på op til 25 % eller mere i forhold til kendte arkoffsetmaskiner med traditionelle sluttørrere. Der er således ikke alene en DK 176520 B1 π energi besparelse ved anvendelse af tørreenheden, men samtidig kan der opnås en kapacitetsforøgelse med en arkoffsetmaskine ifølge opfindelsen.

Med et system ifølge opfindelsen kan man sige, at der integreres højhastighedsmoto-5 rer. som gør det muligt at anvende ventilatorer med små diametre, som giver høje tryk og høje hastigheder i luftindstrømningsdyseme. Idet tørfeenheden kan opbygges i et fælles hus, er det muligt at opbygge denne i modulform, som kan sættes direkte ind i en arkoffsetmaskine i tilknytning til eksisterende valser/cylindre, som fortrinsvis vil være modtrykscylindere. Tørreenheden kan således sættes direkte ind for at etablere en 10 tørring på et trykværk i arkoffsetmaskinen. En montering af en sådant modulopbygget tøireenhed kan foretages således at de øvrige funktioner i arkoffsetmaskinen ikke forstyrres. Med anvendelse af modulopbygning kan montering og demontering ske meget let. Det bliver således muligt valgfrit at ændre på funktionen af trykværkerne fra offsettrykning til lakering i en arkoffsetmaskine ved at montere eller afmontere en mo-15 dulopbygget tørreenhed i et vilkårligt trykværk i arkoffsetmaskinen.

Da tørreenheden er forsynet med motorer og recirkulerer en stor del af luften internt, vil en tørreenhed let kunne monteres og flylles vilkårligt fra trykværk til trykværk, da den i princippet kun kræver en elforsyning. 1 husets omslutning eller ydervæg vil der 20 være tilvejebragt ventilationshuller for indsugning af en lille luftmængde til erstatning for den lille luftmængde, der udpustes. Da der kun udpustes en lille luftmængde, vil der kun være et begrænset behov for luftudpustningskanaler. Der vil være et ganske lille trykfald i den recirkulerende luft, hvilket betyder, at der ikke vil være et stort energitab ved luftudpustningen. Mængden af den mængde luft, der udskiftes, afhænger 25 af den dampmængde, der skal fjernes, men i praksis har det vist sig tilstrækkeligt blot at udskifte 10-20 % af luftmængden for at opnå en effektiv tørring, som er mulig med den korte Lørrestrækning, der er tilvejebragt på en cylinderflade i et trykværk/lakværk.

Da der anvendes en tørreenhed med en integreret motor vil varme fra motor opvarme 30 luften og forbedrer således energiøkonomi og effektivitet for systemet. Motoren kan ved drift opvarme rumluft til ca. 40 “C hvilket kan være et tilstrækkeligt temperaturniveau for at opnå effektiv tørringseffekt.

12 DK 176520 B1

Opfindelsen vil herefter forklares nærmere under henvisning til den medfølgende tegning, hvor fig. 1 viser en principskitse af en arkoffsetmaskine ifølge opfindelsen, 5 fig. 2 viser et partielt billede til illustration af to efterfølgende trykværker, hvoraf et er forsynet med en tørreenhed, fig. 3 viser et perspektivisk billede af en tørreenhed for arkoffsetmaskinen ifølge opfindelsen, fig. 4 viser et snitbillede gennetn en tørreenhed, og 10 fig. 5 viser et partielt billede til illustration af virkemåden for tørringen ifølge opfindelsen.

Γ det efterfølgende vil identiske eller tilsvarende elementer blive betegnet med samme henvisningsbetegnclse, og der vil derfor ikke gives specifik forklaring til samtlige de-15 taljer i alle figurer.

I fig. 1 er der vist en arkoffsetmaskine 1 til offset trykning. Arkoffsetmaskinen omfatter fem trykværker 2. I det tredje trykværk 2 er der tilvejebragt en tørreenhed 3 ifølge opfindelsen. Arkoffsetmaskinen omfatter endvidere en transportør 4, som fører ark, 20 der er ført igennem arkoffsetmaskinen 1 til en stabler (ikke vist).

1 fig. 1 er placeringen af tørreenheden 3 vist i et mellemstillet trykværk 2. Alternativt kan tørreenheden 3 være placeret efter det sidste trykværk, som er vist dels til højre for at tilvejebringe en sluttørring inden stabling af de trykte ark. Ark føres igennem ar- 25 koffsetmaskinen i en retning, som er indikeret ved en pil 5.

Fig. 2 illustrerer et partielt billede af arkoffsetmaskine 1, hvor der er vist to tiykværker 2 samt en tørreenhed 3. 1 arkoffsetmaskinen føres ark 6 igennem arkoffsetmaskinen ifølge pilen 5. Trykværket omfatter en gummidugscylinder 7 samt en platecylinder 8.

30 Gummidugscylinderen 7 kan være i kontakt med en flexografisk trykenhed 9, som er ophængt på en konsol 10 i trykværket 2. Den flexografiske trykenhed 9 omfatter en kamrnerrakel 11 samt en rastervalse 12, som er i anlæg mod gummidugen, som befinder sig på gummidugscylinderen 7. Derved overføres trykket til arket 6, når dette be- 13 DK 176520 B1 finder sig mellem gummidugscylinderen 7 og en modtrykscylinder 13. Arket fastholdes i en gribeanordning 14 på gummidugscylinderen.

Tørreenheden 3 er placeret i en position overfor modtrykscylinderen 13 for at tørre de 5 våde tryk umiddelbart efter trykket er overført fra gummidugen til arket 6.

I lig. 3 vises et perspektivisk billede af tørreenheden 3. Det fremgår heraf, at tørreenheden er forsynet med tre dyser 15, der er langstrakte, og som forløber parallelt med en midtakse for modtrykscyimderen 13. Hver er dyserne er forsynet med en yderste 10 kanal 16, der har en dysemunding 17, som i brug er beregnet til at blive placeret ca. 9- II mm over arket 6. Imellem hver af dyserne 15 er der tilvejebragt en dækplade 18, hvoraf kun én er vist i fig. 3. En tilsvarende dækplade er placeret i mellemrummet mellem de yderste dyser og sidevægge 19 i tørreenhedens 3 hus 20.

15 Tørreenhedens hus 20 omslutter en motor 21, der i hver ende er forsynet med cn ventilator 22, hvoraf kun en enkelt er delvis synlig i figuren. Ventilatorerne ex placeret i trykkamre 23, som er i forbindelse med dyserne 15. Imellem trykkamrene 23 er der et åbent kammer 24, som står i forbindelse med indløbet til ventilatorerne 22 og som tillige står i indløb med tilbagesugningskanaler 25, der er tilvejebragt i meliemrurame-20 ne mellem dækpladerne 18 og dysekanalerne 16. Luften recirkuleres således i tørreenhedens hus og kun en mindre mængde luft udpustes til det fri. 1 huset 20 er der tilvejebragt ventilationsåbninger 26, som står i forbindelse med kammeret 24. Via disse ven-tilationsåbninger 26 foretages der en luftsugning til erstatning for den luftmængde, som udpustes bort via en udpustningskanal 27. Denne luftmængde udgør ca. 10-20 % 25 af den cirkulerende luft.

I tøneenheden 3 er der tilvejebragt en elektrisk varmespiral 28 ved indløbet til ventilatorerne 22. Herved er det muligt at opvarme luften inden den indblæses via dyserne 15. Det bemærkes, at tørreenhedens hus er opdelt af skillevægge (ikke vist), som ad-30 skiller trykkamrene og sugekamrene indenfor husets sidevægge.

Fig. 4 illustrerer et snit gennem tørreenheden. Det ses her, at der er tilvejebragt dækplader 18 imellem de tre dyser 15 og sidevæggene 19. Dækpladerne er tilvejebragt i et 14 DK 176520 B1 niveau, som svarer ti] placeringen af dysernes munding 17, således at tiibagesug-ningskanalerncs munding er placere!, i samme niveau. I brug betyder det, at der imellem et ark og tørreenheden dannes en luftpude, hvilket modvirker risiko for, at ark suges/pustes mod tørreenheden og giver anledning til beskadigelse af arket, og/eller 5 trykket.

Fig. 5 er et skematisk billede af modtrykscylinderen 13, hvorpå et ark 6 er fikseret ved hjælp af gribeorganet 14. Der roteres i retning af pilen 29. Det ses her særligt tydeligt, at udmundingerne 17 for dyserne 15 og udmundingerne 25 for luft til bagesugnmgska-10 nalerne ligger i samme niveau umiddelbart ovenover arket 6. Der dannes et mellemrum 30 mellem arket 6 og dækpladen 18, hvor der vil herske et tryk, som hindrer at arkets 6 bagerste ende 31 kan svinge ud eller suges ud på grund af de trykforskelle, der eksisterer ved passage forbi en trykluftdyse, hvor luft strømmer ud ifølge pilene 32, inden luften suges ud af tilbagesugningskanaleme ifølge pilene 33.

15

Som det fremgår af fig. 5 vil dysernes 15 yderste kanaldel 16 være skråtstillet i forhold til en direkte radiær orientering. Skråtstillingen vil i den viste udførelsesform være mellem ca. 5 og 7° i forhold til en radiær orientering rettet direkte mod en midtakse for modtrykscylinderen 13.

20

Ovenfor er opfindelsen forklaret under henvisning til specifikke udførelsesfonner men modifikationer er mulige i lyset af de efterfølgende krav. Således vil en tørreenhed kunne omfatte færre eller flere end tre dyser, fortrinsvis op til ti dyser og mellemliggende dækplader kan være udformet som faste plader eller perforerede plader. Det vil 25 ligeledes være muligt at placere en tørreenhed i forbindelse med et vilkårligt trykværk 2 i en arkoffsetmaskine 1.

Endvidere kan der differentieres i luftindblæsning således at en første luftindblæsning kan være opvarmet og en anden luftindblæsning kan være afkølet for derved at afkøle 30 lakken mindske tendens til den er klæbrig.

Claims (13)

15 DK 176520 B1

1. Arkoffsetmaskine modificeret til påføring af en lufttørringsmulig farve/lak i mindst ét trykværk og med en ventilator, der er forbundet med dyser, som har en dysekanal, der udmunder i en langstrakt dysemunding med en orientering parallelt med cylinder- 5 fladens midtakse og anbragt overfor cylinderfladen for at blæse en luftstrøm mod et tryk på trylcbæreren, medens den befinder sig derpå, kendetegnet ved, at der, fortrinsvis i tilknytning til en cylinderflade er anbragt en tørreenhed, som omfatter en integreret ventilator med indsugnings- og udpustningskanal, der anvendes til indsugning af frisk luft og til udpustning af brugt luft, som har bestrøget trykket på trykbæreren. 10

2. Arkoffsetmaskine ifølge krav 1,kendetegn et ved, at i det mindste en yderste del af dysekanalen grænsende op til dysemundingen er vinklet i forhold til en stilling radiært på cylinderfladen således at dysekanalen er rettet mod retningen for trykbærerens fremføring forbi tørreenheden. 15

3. Arkoffsetmaskine ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at tørreenheden omfatter lufttilbagesugaingskanaler, som er arrangeret mellem efterfølgende dyser og/eller mellem dyserne og sidevægge i tørreenheden.

4. Arkoffsetmaskine ifølge krav 3, kendetegnet ved, at lufttilbagesugningskana- leme i deres mundingsområde er forsynet med en plade, der dækker centrale dele af lufUilbagesugningskanalcmes munding i et niveau, der stort set svarer til niveauet for dysemundingerne.

5. Arkoffsetmaskine ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegn e t ved, at cylinderfladen er tilvejebragt i form af en modtrykscylinder i et trykværk og/eller lakværk eller en overføringscylinder mellem efterfølgende trykværk eller en overføringsvalse efter sidste trykværk i arkoffsetmaskinen.

6. Arkoffsetmaskine ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegn e t ved, at dyserne og tilbagesugningskanaleme er indbygget i et fælles hus, at der i nævnte hus også er monteret en motor med ventilator, der er forbundet med tilbage- 16 DK 176520 B1 sugningskanaleme og med indblæsningskanaler, som er forbundet med dysekanaleme samt udpusmingskanaleme således at en væsentlig andel af luften der indsuges af ventilatoren bliver recirkuleret i huset og genanvendes til indblæsning, og at denne andel fortrinsvis er 80 - 90 %. 5

7. Arkoffsetmaskine ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegn e t ved, at afstanden mellem dysemundingen og trykbærerens overflade er mellem 7 og 20 mm., fortrinsvis mellem 9 og 11 mm. 10 8, Tørreenhed til brug i en arkoffsetmaskine, der eventuelt er modificeret til påføring af en lufttørringsmulig farve/lak i mindst ét trykværk med en ventilator, der er forbundet med dyser, som har en dysekanal, der udmunder i en langstrakt dysemunding med en orientering parallelt med cylinderfladens midtakse og anbragt overfor cylinderfladen for at blæse en luftstrøm mod et tryk på trykbæreren, medens den befinder sig 15 derpå, kendetegnet ved, at den fortrinsvis er anbragt i tilknytning til en cylinderflade i arkoffsetmaskinen, at den umfatter en integreret ventilator med indsugnings- og ud-pustningskanal, der anvendes til indsugning af frisk luft og til udpustning af brugt luft, som har bestrøget trykket på trykbæreren.

9. Fremgangsmåde til tørring af en lufttørringsmulig farve/lak i en arkoffsetmaskine ved indblæsning af en luftstrøm mod et tryk på en trykbærer medens denne føres forbi en tørreenhed, hvor en ventilator endvidere anvendes til at indblæse luft gennem dyser, som har en dysekanal, der udmunder i en langstrakt dysemunding med en orientering parallelt med cyiinderfladens midtakse og anbragt overfor cylinderfladen for at blæse 25 en luftstrøm mod et tryk på trykbæreren, medens den befinder sig derpå, kendetegnet ved, at indblæsningen sker mod trykket medens trykbæreren befinder sig på en cylin-derflade i arkoffsetmaskinen, at en integreret ventilator med indsugnings- og udpust-ningskanal anvendes til indsugning af frisk luft og til udpustning af brugt luft, som har bestrøget trykket på trykbæreren. 30

10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, kendetegnet ved, at indblæsning af luften fortages under en vinkel i forhold til en radiær orientering således at luftstrømmen rettes mod retningen for trykbærerens fremføring forbi tørreenheden. 17 DK 176520 B1

11. Fremgangsmåde ifølge krav 9 eller 10, kendetegnet ved, at lufttilbagesugning foretages i positioner mellem efterfølgende luftindblæsninger og/eller mellem luftindblæsninger og sidevægge i en tørreenhed og at lufttilbagesugningen etableres i et mundingsområde, der er delvis afspærret i centrale dele af en lufttilbagesugningka- 5 nais mundingsområde for dannelse af en pude af trykluft umiddelbart ovenover det tryk der skal tørres.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 9, 10 eller ll,kendetegnet ved, at tørringen sker med en højhastighedsluftstrøm, der har lufthastigheder ved dysemundingen i størrel- 10 sesordenen mellem 20 og 75m/s, fortrinsvis mellem 35 og 50m/s.

13. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 9 - 12, kendetegnet ved, at en væsentlig andel af luften der indsuges recirkuleres og genanvendes til ind-blæsning, og at denne andel fortrinsvis er over 80 % idet dyserne og tilbagesug- 15 ningskanalerne er indbygget i et fælles hus omfattende indsugnings- og udpust-ningskanaleme samt tilbagesugningskanaler og indblæsningskanaler, som er forblindet med dysekanaleme.