DK171968B1

DK171968B1 - 5-androsten-17-on-forbindelser samt terapeutisk præparat, der indeholder en sådan forbindelse

Info

Publication number: DK171968B1
Application number: DK368486A
Authority: DK
Inventors: Arthur G Schwartz; Marvin Louis Lewbart
Original assignee: Research Corp
Priority date: 1985-08-02
Filing date: 1986-08-01
Publication date: 1997-09-01
Also published as: AU598201B2; AU6079786A; EP0210665A1; DK368486D0; IL79583A; JP2512439B2; IE862062L; ES2000613A6; GR862043B; IL79583A0; IE58540B1; PT83138A; CA1314871C; DK368486A; JPS6248693A; EP0210665B1; PT83138B; DE3666437D1

Description

DK 171968 Bl

Den foreliggende opfindelse angår hidtil ukendte 5-androsten- 17-on-forbindelser, der er anvendelige som anticancermidler, antiobesitetsmidler, antidiabetiske midler og antihypolipidæ-miske midler, samt terapeutiske præparater, der indeholder 5 sådanne forbindelser.

Dehydroepiandrosteron (DHEA) og DHEA-sulfat er vigtige binyresekretionsprodukter hos mennesker. Plasmakoncentrationen af DHEA-sulfat, der næst efter cholesterol, er det mest udbredte steroid hos mennesker, er det af de kendte steroider, der udsættes for de mest udtalte aldersbetingede fald.

Selv om DHEA-sulfat er hovedforstadieforbindelsen til placental østrogen og kan omdannes til aktive androgener i perifere væv, er der ingen tydelig biologisk rolle for hverken DHEA eller DHEA-sulfat hos det normale individ. Flere retrospektive og prospektive undersøgelser antyder, at kvinder med subnormale niveauer af disse steroider kan være forud-disponerede til at udvikle brystkræft. Se f.eks. Brownsey et al., "Plasma dehydroepiandrosterone sulfate levels in patients with benign and malignant breast disease", Eur. J.

Cancer, 8, 131-137 (1972); Bulbrook et al., "Relation between urinary androgen and corticoid excretion and subsequent breast cancer", Lancet, 2, 395-398 (1971); Rose et al., "Plasma dehydroepiandrosterone sulfate, androstenedione and cortisol, and urinary free cortisol excretion in breast cancer", Eur.

J. Cancer, 13, 43-47 (1977); Wang et al., "Studies on the sulfate esters of dehydroepiandrosterone and androsterone in the blood of women with breast cancer", Eur. J. Cancer, 10, 477-482 (1974); og Zumoff et al., "Abnormal 24-hr mean plasma concentrations of dehydroisoandrosterone and dehydro-isoandrosterone sulfate in women with primary operable breast cancer", Cancer Research, 41, 3360-3363, September 1981.

Det er også fastslået, at DHEA er en kraftig ikke-konkurre-rende inhibitor for pattedyrs-glucose-6-phosphat-dehydroge-nase (G6PDH). Se f.eks. Oertel et al. "The effects of steroids on glucose-6-phosphate dehydrogenase", J. Steroid Biochem., DK 171968 B1 2 3, 493-496 (1972) og Marks et al., "Inhibition of mammalian glucose-6-phosphate dehydrogenase by steroids", Proc. Nat'l. Acad. Sci., USA, 46, 447-452 (1960). Desuden er det rapporteret af Yen et al. i "Prevention of obesity in Av^/a mice by de-5 hydroepiandrosterone", Lipids, 12, 409-413 (1977), at langvarig indgift af DHEA til VY-Av^/a mus forhindrede udviklingen af obesitet uden undertrykkelse af appetitten.

Det er desuden kendt, at langvarig behandling af C3H-mus med 10 DHEA ved siden af, at det reducerer vægtforøgelsen uden at undertrykke appetitten, på udtalt måde inhiberer spontan udvikling af brystkræft og kan forsinke ældningshastigheden.

Det har også været iagttaget, at DHEA modvirker evnen hos tumorpromotoren, 12-0-tetradecanoylphorbol-13-acetat, til 15 3 at stimulere H-thymidin-inkorporering i museepidermis og i en dyrket rottenyreepitelcellelinie. Se Schwartz, "Inhibition of spontaneous breast cancer formation in female C3H-AV^/a mice by long-term treatment with dehydroepiandroste-ron'e" , Cancer Res., 39, 1129-1132 (1979); og Schwartz et al., 2 0 "Dehydroepiandrosterone: an anti-obesity and anti-carcinogenic agent", Nut. Cancer 3, 46-53 (1981).

Ben-David et al., "Anti-hypercholesterolemic effect of dehydroepiandrosterone in rats", Proc. Soc. Expt. Biol. Med., o *> 125, 1136-1140 (1967) har iagttaget, at DHEA-behandling har en anti-hypercholesterolæmisk virkning hos mus, mens Coleman et al. (Diabetes 31, 830, 1982) rapporterer, at indgift af DHEA giver en udtalt hypoglycæmisk virkning hos C57BL/KsJ- db/db-mus. De sidstnævnte forfattere antyder, at DHEA's te-30 rapeutiske virkning kunne være resultat af dets metabolisme til østrogener.

Det er endvidere kendt, at DHEA og 16a-bromepiandrosteron er inhibitorer for Eptstein-Barr-virusfremkaldt omdannelse 35 af humane lymfocytter, og at 16a-brom-epiandrosteron er en kraftigere inhibitor for pattedyrs-G6PDH end DHEA. Se Schwartz et al., Carcinogensis, bind 2 nr. 7, 683-686 (1981).

i DK 171968 B1 3

Medens DHEA har vist sig at være effektiv på de ovenfor beskrevne måder, er der imidlertid tegn på en østrogen virkning efter forlænget indgift. DHEA er ikke et østrogen i sig selv, 5 men er velkendt for at kunne omdannes til østrogener. Desuden er den terapeutiske dosis af DHEA temmelig høj. Det ville derfor være i høj grad ønskeligt at tilvejebringe steroider, der samtidigt med at de har de samme ovenfor beskrevne fordele som DHEA er kraftigere virkende og ikke fremkalder nogen 10 østrogen virkning.

Den foreliggende opfindelse tilvejebringer således hidtil ukendte steroider i form af 5-androsten-17-on-forbindelser.

Steroiderne ifølge opfindelsen udviser signifikante og øn- 1 5 skelige farmakologiske egenskaber og er særligt anvendelige som kræftforebyggende midler.

De ovennævnte steroider er endvidere anvendelige som anti- obesitetsmidler, antihyperglycæmiske midler, antiældningsmid- 2 o ler og antihypercholesterolæmiske midler uden noget tegn på østrogene virkninger.

Med den foreliggende opfindelse opnås også en metode til behandling af og/eller forebyggelse af kræft, obesitet, ældning, 2 5 diabetes og hyperlipidæmi.

Den foreliggende opfindelse tilvejebringer hidtil ukendte 5-androsten-17-on-forbindelser med den almene formel: 0 30 2 3 5 y 1 DK 171968 B1 4 hvor X, Y og Z har de i krav l's kendetegnende del angivne betydninger.

Foretrukne forbindelser ifølge opfindelsen er sådanne med 5 formlen:

O

h3c ^ v 15 hvor Z er hydrogen eller lavere alkyl, X er chlor eller fluor, eller hvor X og Z tilsammen er hydroxyimino.

Fra DK patentansøgning nr. 3753/84 kendes en række nært be-20 slægtede 5a-androstan-17-oner eller 5-androsten-17-oner som f.eks. forbindelserne 3(3-hydroxy-5a-androstan-17-on, 5a-an-drostan-17-on og 3/S-methyl-5-androsten-17-on. Som det fremgår af nedenstående tabel 8 og tabel 8a er disse forbindelser imidlertid væsentligt mindre effektive som cancerforebyggende 25 midler sammenlignet med forbindelserne ifølge opfindelsen.

Opfindelsen angår også et terapeutisk præparat som anført i krav 11.

30 I forbindelserne ifølge opfindelsen er lavere alkyl, som kan være ligekædet eller forgrenet, fortrinsvis sådanne, der indeholder op til 5 carbonatomer. Eksempler indbefatter methyl, ethyl, propyl, isopropyl, butyl, isobutyl, pentyl, amyl og lignende. Den mest foretrukne alkylgruppe er methyl.

35

Halogenatomerne er fortrinsvis Br, F eller Cl, navnlig F eller

Br.

De forskellige substituenter er angivet som værende i a-stil- DK 171968 B1 5 ling ved hjælp af en brudt linie (---), der forbinder substi- tuenten til steroidkernen, substituenter er angivet som værende i β-stilling ved hjælp af en fuldt optrukket linie (-), der forbinder substituenten til steroidkernen. I overensstemmelse med I.U.P.A.C.-nomenklaturen er carbonatomerne i steroiderne ifølge opfindelsen nummereret på følgende måde, og ® steroiderne har den angivne I.U.P.A.C.-stereokemi: » j> fil 13 le _»

H

Specifikke illustrerende forbindelser med strukturformlen I og anvendelige i overensstemmelse med den foreliggende op-15 findelse indbefatter: 16a-f1uor-36-methyl androst-5-en-17-on, 16a-hydroxyimino-33-methylandrost-5-en-17-on og 16a-fluor-3B,166-dimethyl-5-androsten-17-on.

20

Steroiderne ifølge opfindelsen kan fremstilles i overensstemmelse med konventionelle organiske synteser. De efterfølgende metoder er illustrerende for nogle metoder, der kan anvendes til fremstilling af de omhandlede steroider: 25

Carbon-3-alkyleringer

Reaktionsskema for carbon-3-alkyleringer er vist i reaktionsskema 1 nedenfor.

30

Syntese af dehydroepiandrosteron, hvor en methylgruppe erstatter hydroxylgruppen på carbon-3, er vist nedenfor i reaktionsskema 1. Methylkonfigurationen ved carbon-3 er β, bestemt ved røntgenanalyse. 3B-hydroxyandrost-5-en-17-on (10) jode-35 redes ved carbon-3 med catechol-phosphochloridat efterfulgt af jod. 3β-jodandrost-5-en-17-on (11) ketaliseredes, hvorefter den blev alkyleret med en blanding af methyllithium og cuprocyanid i tetrahydrofuran til opnåelse af 3B-methyl-androst-5-en-17-ethylen-ketal (13). Hydrolyse af ketalen gav 3B-methylandrost-5-en-17-on (14).

DK 171968 B1 6

Reaktionsskema 1 rtS · ©> rti '»Λ 10 "il Γ5 o 15 Γ^Ι ^JLJ-' tCK3)2Cu(CH)L12 20 12 -11 o H^O/acetone J--’ 2 5 1 '♦

PTSA

CH3 V4 30 Nærmere bestemt blev 36-jodandrost-5-en-17-on (11) (ll,83g, 29,7 mmol), 20 ml ethylenglycol og 200 mg p-toluensulfonsyre i 250 ml benzen kogt under tilbagesvaling under en Dean-Stark- fælde i 72 timer. Opløsningen vaskedes med mættet natriumbi-35 carbonat og med vand, hvorefter der tørredes over magnesiumsulfat. Inddampning og omkrystallisation fra ether gav 11,5g (87,3%) 38-jodandrost-5-en-17-on-17-ethylenketal (12): DK 171968 B1 7

Smeltepunkt 140-141°C, IR(KBr) 3010, 2940, 1470, 1425, 1375 cm"1, 1H NMR (CDC13)6 5,44 (br J=6Hz, IH, H-6) 3,91 (s, 4H, ketal) 1,07 (s, 3H, C-19-Me) 0,88 (s, 3H, C-18-Me); MS (m/e) 442 {M+, 1), 380 (35), 315 (57), 253 (67), 227 (11), 105 (24), 5 99 (100), 91 (35), 55 (27), 41 (33).

Cuprocyanid (4,465 g, 49,9 mmol) anbragtes i en tør 500 ml trehalset rundbundet kolbe forsynet med en magnetisk omrører. Systemet blev skyllet med Ν2» og der tilsattes 30 ml tørt 10 THF. Suspensionen afkøledes til -78°C og gennem en sprøjte tilsattes MeLi 1,5 M (66,5 ml, 99,8 mmol). Opløsningen fik lov til at varme op til 0°C i 5 minutter, hvilket resulterede i en klar gyldenbrun opløsning.

15 Efter genafkøling til -78°C tilsattes gennem en sprøjte 36- jod-17-ketalen (3) (7,35 g, 16,6 mmol) i 40 ml tørt tetrahy-drofuran, og opløsningen fik lov til at varme op til stuetemperatur og omrørtes i 18 timer under Opløsningen eks- traheredes med 100 ml 90% mættet NH.C1/10% koncentreret 2 0 ’ NH^OH. Det organiske lag skiltes fra, tørredes over MgSO^ og inddampedes til opnåelse af 6,69 g råt produkt. Kromatografi på flash-silica (240 g) og eluering med 1% Et20/99% hexan gav 6,41 g farveløse krystaller. Omkrystallisation fra methanol (200 ml) gav 36-methylandrost-5-en-17-on-17-ethy-25 lenketal.

Smeltepunkt 121-122°C, analyse beregnet: C 80,06, H 10,38 fundet: C 80,12, H 10,55 %.

30 IR(KBr) 3010, 2930, 1450, 1430, 1370? XH-NMR (CDC13)6 5,33 (br J=6Hz, IH, H-6) 3,90 (s, 4H, ketal) 1,03 (s, 3H, C-19-Me) 0,91 (s, 3H, C-18-Me) 0,97 (d, 3H, C-3-Me); MS (m/e) 330 (M+, 16), 316(7), 268(29), 253(22), 239(9), 99 (100), 91(22), <» <5 55(27), 41(22).

36-methylandrost-5-en-17-on-17-ethylenketalen (13) (2,20 g, DK 171968 B1 8 6,7 mmol) opløstes i 100 ml acetone. Der tilsattes 100 mg p-toluensulfonsyre og 20 ml vand, og opløsningen kogtes under tilbagesvaling i 2 timer. Opløsningen inddampedes, blev optaget i 30 ml ether, vaskedes med mættet NaHC03 og med vand 5 og tørredes derefter over MgSO^. Opløsningen filtreredes og inddampedes til opnåelse af et farveløst fast stof, som omkrystalliseredes fra methanol til opnåelse af 36-methylan-drost-5-en-17-on (14) i form af farveløse plader i en mængde på 1,17 g (61%).

10

Smeltepunkt 148-150°C; IR(KBr) 3010, 2910, 1740, 1455, 1430, 1365; H1NMR (CDC13)6 5,41 (br, J=6Hz, IH, H-6) 1,11 (s, 3H, C-19-Me) 0,99 (s, 3H, C-18-Me) 1,07 (d, 3H, C-3-Me); MS (m/e) 286 (M+, 58) 271 ( 51), 229 (31), 159 ( 36), 105 (72), 91 ( 95 ), 15 79 (89), 55 (9), 41 (100).

Analyse beregnet: C 83,85, H 10,55 fundet: C 83,66, H 10,65.

2 0

Ved at anvende den ovenfor beskrevne procedure og ved at benytte (Y^CuiCN)!^ i stedet for (CH^ ) 2<2u (CN )1^ , kan der fremstilles andre 3-alkylderivater.

Alkylerinq ved carbon-16 25 ^,NMe2 rlA 1ryy - „JCCr -.Jdir1 — 1_ 3.CuCl, vandigt THF 1 “ wAy' Y1 3 9 DK 171968 B1 hvor R betyder alkyl, X* betyder halogen og Y* betyder lavere alkyl.

Alkylering af DHEA-3-tetrahydropyranylether-17-ketodimethyl-hydrazon under anvendelse af n-butyllithium som base efterfulgt af et alkylhalogenid RX^ gav det 16a-alkylerede steroid. Hydra-5 zonspaltning med cuprochlorid i vandigt tetrahydrofuran førte til regenerering af C-17-ketonen og ledsagende spaltning af tetrahydropyranyletheren under dannelse af 16aalkyl-36-hydro-xy-androst-5-en-17-on (2).

10 Slutproduktet (3) dannedes ved at følge den procedure, der er beskrevet i det foregående afsnit med titlen carbon-3-al-kyleringer.

De følgende procedurer illustrerer hydroxylering ved carbon-15 16.

Hydroxylering ved carbon-16 (ikke fremstilling af forbindelser ifølge opfindelsen) 20 jOo*

CHjOH vandigt DMF

I l Γ-Ύθ5·* rNÅ"'0" „ ", —* 2 ~

Hvor Y er lavere alkyl.

35 Bromering af DHEA (1) med cupribromid i methanol giver 16a- brom-DHEA (2). Bromketonen (2) behandledes med 75% vandigt pyridin i en oxygenatmosfære med 1,8 ækvivalenter NaOH. Reaktionsblandingen sattes til en blanding af is og vand indeholdende en ækvivalent mængde HC1. Produktet ekstraheredes DK 171968 B1 10 med CH2CI2 og vaskedes med vand og torredes over Na2S0^. Produktet udkrystalliserede fra oplosningen, og krystallerne og moderluden underkastedes omvendt-fase-HPLC under anvendelse af acetonitril/vand som elueringsmiddel. Smeltepunktet 5 for det farveløse faste stof var 157-160°C. På tilsvarende måde kan 36-methyl-16a-hydroxyandrost-5-en-on fremstilles ved hydroxylering af 36-methyl-androst-5-en-17-on under anvendelse af denne procedure til indføring af 16a-hydroxygrup- pen.

10

Ved at følge de metoder, der er skitseret ovenfor i afsnittet med overskriften carbon-3-alkyleringer, kan (4) fremstilles ud fra (3) .

1 5

De efterfølgende procedurer er repræsentative for procedurer til halogenering ved. carbon-3 eller carbon-16.

Haloqenering ved carbon-16 20 0 0

---- Et2NCF2CHClF

· * 1 H0' 1 2e 3 hvor Ac er acetyl og Y er lavere alkyl.

Omsætning af 36,16a-dihydroxyandrost-5-en-17-on-38-acetat (1) med diethyl-(2-chlor-l,l,2-trifluorethyl)-amin giver 16ot-fluor-36-hydroxyandrost-5-en-17-on-3-acetat (3). Hydrolyse af esteren med base giver 16a-fluor-3B-hydroxyandrost- 5-en-17-on (2a).

DK 171968 B1 11 O, ° ^ ni— ρώ HO y4 2 10 ac2o/h+ -► i^r%

AcOH J I

15 y'TS^%^ 3

O

20 NCS I I

7—> —1 dioxan { j 4 25 4 hvor Ac er acetyl og Y er lavere alkyl.

16-chlorderivatet kan fremstilles ved at omdanne DHEA (1) til 3-alkylderivatet (2) i overensstemmelse med den proce-3q dure, der er skitseret i det ovennævnte afsnit med overskrif ten carbon-3-alkyleringer. Omsætningen af (2) med eddikesy-reanhydrid giver enolacetatet (3). Omsætning af (3) med N-chlor-succinimid giver 3-alkyl-16a-chlor-5-androsten-17-on.

Ved anvendelse af de procedurer, der er beskrevet i det oven-35 nævnte afsnit under titlen carbon-3-alkyleringer kan (2a), (2b) og (2d) alkyleres i steroidets 3-stilling til dannelse af slutprodukterne (3).

Halogenerinq ved carbon-3 DK 171968 B1 12 o

, ££r rrV

5 HC' i !± R*F f /\ /-

b R'Cl j I

c P.*5r I

d R'l y 3 hvor X, Y og Z har de i krav 1 anførte betydninger.

Omsætning af 38-hydroxyandrost-5-en-17-on (1) med diethyl-( 2-chlor-l,1,2-trifluorethyl)-amin giver 38-fluorandrost-5-en-17-on (1). Omsætning af (1) med thionylchlorid giver 38-jg chlorandrost-5-en-17-on (2b). Omsætning af (1) med phosphor- tribromid giver 3ø-bromandrost-5-en-l7-on (2c), der er et mellemprodukt. Omsætning af (1) med o-phenylenphosphochlo-ridit efterfulgt af jod giver 30-jodandrost-5-en-17-on (2d).

Ved anvendelse af passende procedurer, der er beskrevet i 20 tidligere afsnit, kan (3) dannes ud fra (2a), (2b), (2c) eller (2d) .

Ved dannelsen af forbindelserne ifølge opfindelsen kan carbon- 3-alkylering udføres før eller efter substitutionen i 16-stil-25 lingen.

De efterfølgende eksempler illustrerer yderligere opfindelsen: 30 Eksempel i 16-hydroxvimino-36-methylandrost-5-en-17-on 3B-methylandrost-5-en-17-on, der var fremstillet i overens-35 stemmelse med den ovenfor beskrevne procedure, opløstes i t-butanol, og der tilsattes metallisk kalium. Isoamylnitrit tilsattes dråbevis under nitrogen,og blandingen kogtes under tilbagesvaling i 15 minutter. Den mørkerøde reaktionsblanding udhæLdtesi et isbad. Det rå produkt filtreredes fra og rensedes DK 171968 B1 13 ved omvendt-fase-HPLC under anvendelse af en octadecylsilan-kolonne og acetonitril/vand som elueringsmiddel. Der isole-redes et lysegult fast stof med smeltepunkt 168-170°C.

5

Eksempel III

36-methyl-16ot-f luorandrost-5-en-17-on 10 Det ovenfor fremstillede 17-acetamido-36,16a-dimethyl-5,16- pregnadien behandledes med perchlorylfluorid (FCIO^) til dannelse af 16a-F-36-methyl-17-acetamido-5-androsten. Hydroly-tisk spaltning i vandigt THF indeholdende HC1 gav slutproduktet.

15

Eksempel IV

16ot-f luor-3B, 16B-dimethyl-5-androst-en-17-on 20 Proceduren er identisk med dannelsen af 36-methyl-16a-fluor- androst-5-en-17-on bortset fra, at udgangsmaterialet er 36,16-dimethyl-36-hydroxy-5,16-pregnadien-20-on. Slutproduktet, som rensedes ved normal-fase-HPLC under anvendelse af ethyl-acetat/hexan som elueringsmiddel og blev omkrystalliseret 25 fra methanol, dannede farveløse krystaller med smeltepunkt 129-130°C.

Eksempel V

3 0 l6a-brom-3.g-Tnethvl-5-androst-en-17-on (forbindelse kendt fra DK ans. nr. 3753/84).

3/3-methyl-5-androst-en-17-on kogtes under tilbagesvaling med cupribromid i methanol natten over. Reaktionsblandingen ud-35 hældtes i vand, og krystallerne opsamledes ved filtrering.

14 DK 171968 B1

Eksempel VI

16B-fluor-36-methyl-5-androst-en-17-on 5 16a-bromderivatet, der dannedes ovenfor, kogtes under til bagesvaling i isopropanol og toluen indeholdende AgF til dannelse af slutproduktet.

Inhiberinq af G6PDH

10

De nedenfor angivne forbindelser sorteringsanalyseredes ud fra deres inhiberende virkning på aktiviteten af renset ok-sebinyre-G6PDH, hvilken virkning forudsiger en kræftforebyggende virkning. Analysen til afprøvning af inhibering af ren-15 set oksebinyre-G6PDH er i overensstemmelse med den procedure, der er beskrevet af G. W. Oertell og I. Rebelein i Biochem. Biophys. Acta, 184, 459-460 (1969). Resultaterne er vist i tabel I nedenfor.

20 25 30 35 ,c DK 171968 B1 15

G6PDH-inhiberingsprøve Tabel I

5 Koncen-

Forbindelse nr. tration % inhibering DHEA 1 10 /<.m 51, 52 1/ΛΙΓ. 20, 23 10 o I) 20 lO^um 46, 52 l5 55, 56 1. 10 Am 53, 57 DHEA ' 20 l-M* 17, 17 rp- 22 10 65, 71 25 - 1/Um 53' 63

H3C

10/6( m 53 30 i'*» 19

'^SSs^X^N>pN-OH

J - 10^ro 75 35 ^ 25 3 DK 171968 B1 16

Baqqrundsoplysning om virkningerne af DMBA og TPA

Der kan fremkaldes hudtumorer hos mus enten ved ugentlig på-5 føring af et carcinogen, såsom 7,12-dimethylbenzylanthracen (DMBA) eller alternativt ved en enkelt under tærskelværdien liggende dosis af carcinogenet efterfulgt af to ugentlige påføringer af tumorfremmeren tetradecanoylphorbol-13-acetat (TPA). For at udøve sin carcinogene virkning må DMBA metabo-10 liseres af en NADPH-afhængig oxidase med blandet funktion til kemisk reaktionsdygtige mellemprodukter, som binder sig covalent til DNA og fremkalder mutationer, hvilket fører til ondartet omdannelse. Dehydroepiandrosteron (DHEA) og 3B-me-thylandrost-5-en-l7-on inhiberer 7,12-dimethylbenz(a)anthra-15 een-(DMBA)-igangsat og 12-0-tetradecanoylphorbol-l3-acetat- (TPA)-fremmet hudpapillomadannelse hos mus, Carcinogenesis, 5, 464-466, og DHEA inhiberer bindingsgraden af fokalt påført ^H-DMBA til A/J-musehud-DNA (tabel 4). Det kraftige androgen, testosteron, er uden inhiberende virkning. Denne virkning 20 hos DHEA er højst sandsynligt et resultat af inhiberingen af G6PDH og sænkning af det intracellulære forråd af NADPH, som er en cofaktor for den blandingsfunktionelle oxidaseak-tivering af DMBA. Fokal påføring af DHEA eller 36-methylan-drost-5-en-17-on inhiberer også DMBA-fremkaldte papillomer 25 og karcinomer i den komplette carcinogenesemodel (L.L. Pashko, G. C. Hard, R. J. Rovito, J. R. Williams, E.L. Sobel og A.

G. Schwartz ( 1985 ), Inhibition of 7,12-dimethylbenz(a)anthracene induced skin papillomas and carcinomas by dehydroepiandroste-rone and 3B-methylandrost-5-en-17-one in mice, Cancer Res., 30 45, 164-166).

Tumorfremmende midler, såsom TPA, stimulerer hyperplasi og DNA-syntese, når de påføres huden, og det antages, at denne stimulering er et vigtigt trin ved forstærkningen af tumo-35 rigenese. Denne stimulering af epidermal-DNA-syntesehastig- hed ved hjælp af TPA kan demonstreres ved en forøget grad 3 af H-thymidininkorporering i museepidermis 20 timer efter TPA-påføring. Også her ophæver fokal DHEA-behandling denne DK 171968 B1 17 stimulering (tabel 5).

Inhiberingen af TPA-stimulering af epidermal ^H-thymidinin- 5 korporering ved hjælp af DHEA kan også være et resultat af G6PDH-inhibering. Pentosephosphat-vejen giver både ribose- phosphat til ribonukleotidsyntese og NADPH, som behøves både til reduktion af folinsyre til tetrahydrofolinsyre (som kræves til ribonukleotidsyntese og thymidylatsyntese) og til ribo- -5 10 nukleotidreduktase-aktiviteten. Over et område fra 10 M til -4 10 M sænker DHEA væksthastigheden for mange forskellige dyrkede cellelinier. En HeLa-cellestamme, TCRC-2, er særligt følsom over for DHEA-fremkaldt vækstinhibering. Denne vækst-inhibering kan overvindes næsten fuldstændigt ved, at der 15 til dyrkningsmediet sættes en blanding af deoxynukleosiderne af adenin, guanin, cytosin og thymin, hvilket er i overensstemmelse med den hypotese, at DHEA inhiberer cellevækst ved G6PDH-inhibering (C.R. Dworkin, S.D. Gorman, L.L. Pashko, V.J. Cristofallo og A. G. Schwartz (1986), Inhibition of growth 20 of HeLa and WI-38 cells by dehydroepiandrosterone and its reversal by ribo- and deoxyribounucleosides, Life Sci., 38, 1451-1457).

Fødebegrænsning og kræftforebyggelse 25

Det har været kendt i 45 år, at nedsættelse af fødeindtagelsen hos laboratoriemus inhiberer udviklingen af et bredt spektrum af spontant og kemisk fremkaldte tumorer (A. Tannenbaum (1940), The Inhibition and Growth of Tumors. Introduction.

30 I. Effects of Underfeeding, Am. J. Cancer, 38, 335-350), men denne virkningsmekanisme er ikke klarlagt. Det ser ud til, at fødebegrænsning hos mus i to uger inhiberer både bindingen 3 af H-DMBA til hud-DNA, såvel som TPA-stimuleringen af epidermal ^H-thymidin-inkorporering (tabel 2 og 3) i et omfang, 35 der er sammenligneligt med det, der iagttages ved en påføring af 400 yg DHEA. Begge disse virkninger af fødebegrænsning er højst sandsynligt et resultat af en undertrykkelse af G6PDH-aktiviteten (tabel 5). Således kan inhibering af G6PDH-akti- DK 171968 Bl 18 vitet være en vigtig komponent i de kræftforebyggende virkninger hos såvel fødebegrænsning som DHEA-behandling.

5 Administration af DHEA i en daglig dosis på ca. 400 mg/kg ved langvarige forsøg har vist sig at inhibere udviklingen af tumorer i bryst, lunge og tyktarm. Når denne dosis DHEA indgives gentagne gange over en periode på få uger, fremkalder den også en antivægtvirkning. En enkelt administration af 10 DHEA i en dosis på 400 mg/kg til mus inhiberer imidlertid ikke ^H-DMBA-binding til hud-DNA og inhiberer ikke TPA-stimu-lering af epidermal ^H-thymidin-inkorporering i et omfang, der er sammenligneligt med det der fremkaldes enten ved fødebegrænsning eller ved fokal påføring af 400 pg DHEA. (Tabel 15 7 sammenlignet med tabel 2, 3 og 4). Imidlertid giver behand ling af mus i 4 uger med 400 mg/kg DHEA inhibering af ^H-DMBA-binding til hud-DNA, men denne DHEA-behandlingskur fremkalder også en antivægtvirkning, der skyldes både en nedsættelse af fødeindtagelsen og sænkning af fødeudnyttelseseffektivi-20 teten. Således kan DHEA's kræftforebyggende virkning indirek te være et resultat af dets antivægtvirkning snarere en direkte virkning af DHEA på målceller.

Når imidlertid forbindelse (20) indgives oralt til mus, inhi- 3 25 berer denne H-DMBA-binding til hud-DNA og TPA-stimulering af ^Hthymidin-inkorporering i et omfang, der er sammenligneligt med det, der tilvejebringes ved fødebegrænsning i doser, der ligger langt under 400 mg/kg, hvorimod DHEA er inaktiv. (Tabel 6, 7, 8 og 9). I disse doser fremkalder de hidtil ukendte 30 forbindelser ingen antivægtvirkning. Således er de omhandle de forbindelsers kræftforebyggende virkninger kraftigere end den kræftforebyggende virkning hos DHEA, og desuden er de omhandlede hidtil ukendte steroiders kræftforebyggende virkning blevet adskilt fra antiobesitetsvirkningen.

35 DK 171968 Bl 19

Tabel 2

Virkning af steroidbehandling eller foderbe- 3

grænsning i 2 uger på ( H)-DMBA-binding til 5 hud-DNA

Behandling Specifik aktivitet (cpm/yg DNA)

Fodring ad libitum 116 - 5,2 10 +

Fodring ad libitum plus DHEA 66-13

Fodring ad libitum plus testosteron 164 - 8,4 Fødebegrænsing (to uger) 57 - 14 15 3

Binding af [ H]-DMBA til musehud-DNA bestemtes som beskrevet 1 L.L. Pashko og A. G. Schwartz (1983), Effect of food restriction, dehydroepiandrosterone, or obesity on the binding of ^H-7,12-dimethylbenz(a)anthracene to mouse skin DNA, J.

Λ Gerontol., 38, 8-12. Værdierne er middelværdier - standardaf- 20 vigelse fra 3 individuelle bestemmelser med forenede væv fra 2 mus anvendt til hver bestemmelse. DHEA eller testosteron (400 yg i 0,2 ml acetone) påførtes huden 1 time før [ H3-DMBA.

Middelvægten for musene med foderbegrænsning var 18,5 - 1,0 g, n=6, middelvægten for de mus, der var fodret ad libitum, var 25 27,4 - 1,0 g, n=6, middelvægten for de mus, der var fodret ad libitum og behandlet med DHEA, var 28,2 - 0,9 g, n=6, og middelvægten for musene fodret ad libitum og behandlet med testosteron var 28,3 - 0,9 g, n=6, efter to ugers fodring.

Det gennemsnitlige forbrugte foder var i g/mus/dag henholdsvis 3 0 2,2; 3,8; 3,8 og 4,0 for grupperne med foderbegrænsning, med fodring ad libitum, med fodring ad libitum plus DHEA og med fodring ad libitum plus testosteron.

e_ * Signifikant mindre end mus fodret ad libitum, p 0,01; 3 5 ** Signifikant større end mus fodret ad libitum, p 0,01.

DK 171968 B1 20

Tabel 3

Inhibering af TPA-stimulerinq af 3 H-thymidin-inkoporennq i epidermis ved hjalp af DHEA 5

Behandling Specifik aktivitet (cpm/yg DNA)

Intet steroid 66 - 1,8

Intet steroid plus TPA 174 - 35 10 , + TPA plus DHEA (100 yg) 52-5,8 TPA plus DHEA (400 yg) 22 - 6,5 TPA plus testosteron (100 yg) 128 - 13 TPA plus testosteron (400 yg) 142 - 5,9 15 -

Inkorporering af ^H-thymidin i A/J-museepidermal-DNA bestemtes som beskrevet af L. L. Pashko, A. G. Schwartz, M. Abou-Ghar-bia og D. Swern (1981), Inhibition of DNA synthesis in mouse epidermis and breast epithelium by dehydroepiandrosterone 2 0 and related steroids, Carcinogenesis, 2, 717-721. Værdierne er middelværdier - standardafvigelse for 3 seperat behandlede mus i hver gruppe 20 timer efter TPA-påføring. DHEA eller testosteron tilsattes fokalt i 0,2 ml acetone 1 time før TPA- tilsætning.

25

Tabel 4

Virkning af to ugers fødebegrænsning på 3 TPA-stimulerinq af epidermal H-thymidin-inkorporerinq 3 0 - -

Behandling Specifik aktivitet (cpm/yg DNA)

Fodring ad libitum 54 - 0,8 35 Fodring ad libitum plus TPA 193 - 25

Foderbegrænsning (to uger ) plus TPA 34 - 6,8 21 DK 171968 B1

Inkorporering af ^H-thymidin i A/J-museepidermal DNA bestemtes som beskrevet i tabel 3. Værdierne er middelværdier -standardafvigels for 3 separat behandlede mus i hver gruppe. Middel vægten for musene med fødebegrænsning var 18,3 - 0,6 g, ° n=3, middelvægten for mus fodret ad libitum var 26,7 - 1,4, n=6, i begge tilfælde efter to ugers fodring. Det gennemsnitlige forbrugte foder var 2,4 g/mus/dag for de mus, der fik foderbegrænsning, og 4,9 g/mus/dag for de mus,der fodredes ad libitum.

10

Tabel 5

Virkning af to ugers foderbegrænsning på epidermal G6PDH-aktivitet 15 Behandling Specifik aktivitet (nmol NADPH/mg protein min)

Fodring ad libitum 43,4 ί 6,0 + Fødebegrænsning (to uger) 18,1 - 5,1 20

Epidermal G6PDH-aktivitet bestemtes som beskrevet i V. A.

Ziboh, Μ. A. Dreize og S. L. Hsia (1970), Inhibition of lipid synthesis and glucose-6-phosphate dehydrogenase in rat skin 25 by dehydroepiandrosterone, J. Lipid Res., 11, 346-351 og G.E. Glock, og P. McClean (1953), Further studies on the properties of glucose-6-phosphate dehydrogenase and 6-phosphoglu-conate dehydrogenase of rat liver, Biochem. J., 55, 400-408.

Værdierne er middelværdier - standardafvigelse for tre ad-30 skilte bestemmelser med forenet epidermalvæv fra 4 mus anvendt til hver bestemmelse. Middelvægten for de fødebegrænsede mus var 18,4 - 0,8 g, n=12. Det gennemsnitligt forbrugte foder var 2,4 g/mus/dag for musene med fødebegrænsning, og 3,9 g/mus/ dag for de ad libitum fodrede mus.

35 DK 171968 B1 22

Tabel 6

Virkning af oralt indgivet DHEA på TPA- 3 stimulering af H-thymidin-inkorporering i muse- epidermis 5

Behandling Specifik aktivitet (cpm/yg DNA)

Intet steroid 58,1 - 6,7 (n=3)

Intet steroid plus TPA 155 - 13,8 (n=3) 10 i TPA plus DHEA (400 mg/kg p.o.) 59,5 - 5,4 (n=2) TPA plus DHEA (200 mg/kg p.o.) 118 - 4,5 (n=3) ICR-hanmus fik oralt intuberet steroid suspenderet i sesam-1 o olie (0,5 ml/mus) i den angivne dosis. Mus, som ikke modtog steroid, fik indgivet sesamolie alene. En time senere modtog musene fokalt påført TPA og 20 timer senere blev graden af 3 H-thymidin-inkorporering i epidermis bestemt som beskrevet i tabel 3.

20

Tabel 7

Virkning af oralt indgivet DHEA eller ugers fødebegrænsning på [^H]-DMBA-binding til hud-DNA

25 -

Behandling Specifik aktivitet (cpm/ug DNA)

Intet steroid 65,7 - 9,6 (n=3) DHEA (400 mg/kg, p.o.) 73,1 - 16,5 (n=3) 30 +

Intet steroid, fødebegrænsning 32,3 - 3,5 (n=3) A/J-hanmus fik oralt intuberet steroid suspenderet i sesamolie (0,5 ml/mus) i den angivne dosis. Mus, som ikke modtog 35 steroid, fik indgivet sesamolie alene. De fødebegrænsede mus modtog ca. 60% af det foder, som de ad libitum fodrede mus, i to uger. En time efter oral intubering påførtes [3H]-DMBA topisk på huden, og den mængde, der bandt sig til DNA, bestemtes 12 timer senere som beskrevet i tabel 3.

DK 171968 B1 23

Tabel 8

Virkning af oralt indgivet forb.nr. 20 pé TPA-stimulerinq af ^H-thymidin-inkorporering i museepidermis 5 Behandling Specifik aktivitet (cpm/yg DNA) TPA plus forb.nr. 20 (150 wq/kq, p.o.) 11 - 2,2 (n=3) TPA plus forb.nr. 20 (100 mq/kq, p.o.) 13,6 - 2,4 (n=3) 10 TPA plus forb.nr. 20 (50 mg Ag» ρ·ο.) 16,3 - 1,6 (n=3) ICR-hanmus fik oralt intuberet steroidet suspenderet i sesamolie (0,5 ml/mus) i den angivne dosis. Mus, som ikke modtog steroid, fik indgivet sesamolie alene. En time senere modtog

i D

musene fokal påføring af TPA, og 20 timer senere blev graden af ^H-thymidin-inkorporering i epidermis bestemt som beskrevet i tabel 3.

20 På tilsvarende måde undersøgtes nogle repræsentative sammenligningsforbindelser kendt fra DK patentansøgning nr. 3753/84. Resultaterne er opstillet i tabel 8a.

25 30 35 DK 171968 Bl 24

Tabel 8a 5 BEHANDLING__SPECIFIK AKTIVITET_

Forbindelser beskrevet i dansk patentansøgning nr. 3753/84__(cpm/^g DNA)_ TPA plus 3/S-OH-5a-androstan-17- on (200 mg/kg)__100 t 6,0 (n=2)_ TPA plus 3/3-OH-5cx-androstan-17- 10 on (100 mg/kg)__97 ± 15 (n=2)_ TPA plus-5a-androstan-l7-on (200 mg/kg)__64 t 10 (n=2)_ TPA plus-5a-androstan-17-on (100 mg/kg)__113 ± 21 (n=2)_ , c TPA plus 3β-methyl-5-androsten- 17-on (400 mg/kg)__39 + 1,1 (n=2)_ TPA plus 3£-methyl-5-androsten- 17-on (200 mg/kg)__44 + 2,5 (n=2)_ TPA plus 3jS-methyl-5-androsten- 17-on (100 mg/kg) 100 ± 19 (n=2) sas^ssBBa^ssK^ss=s=s^^a=:=s=:ssss^^=3sss=s=s5ss^ss=^sessssss^BSsss^^^^=sssss^s=sss 20

Det fremgår tydeligt af disse resultater, at den repræsentative forbindelse ifølge den foreliggende opfindelse (forbindelse nr. 20) er mere effektiv end de afprøvede kendte forbindelser. Således er den specifikke aktivitet for forbindelse nr. 20 i en dosis på 100 mg/kg 13,6 ± 2,4, mens de 25 specifikke aktiviteter hos de repræsentative forbindelser fra dansk patentansøgning nr. 3753/84 er 97 + 15, 113 ± 21 og 100 ± 19 for henholdsvis 3/3-hydroxy-5a-androstan-l7-on, 5a-andro- stan-17-on og 3/3-methyl-5-androsten-17-on. Således er den specifikke aktivitet ved anvendelse af den repræsentative 30 forbindelse ifølge opfindelsen i en dosis på 100 mg/kg mindst 7 gange mere effektiv til at forhindre inkorporering af ^H-thymidin (og DNA-syntese) i museepidermis.

35 DK 171968 B1 25

Tabel 9

Virkning af oralt indgivet DHEA eller forb.nr. 20 på [3H ]-DMBA-bindinq til hud-DNA

5 _

Behandling Specifik aktivitet (cpm/yg DNA)

Intet steroid 142 - 5,9 (n=3) DHEA (400 mg/kg, p.o.) 92-17,6 (n—3 ) 10 Forbindelse nr. 20 (200 mg/kg, p.o.) 43,7 - 1,5 (n=3)

Forbindelse nr. 20 (100 mg/kg, p.o.) 48,4- 2,6 (n=3) A/J-hanmus fik oralt intuberet steroidet suspenderet i se-15 samolie (0,5 ml/mus) i den angivne dosis. Mus, der ikke mod tog steroid, fik indgivet sesamolie alene. En time efter o-ral intubering påførtes fokalt [3H]-DMBA på huden, og mængder^ der bandt sig til DNA, bestemtes 12 timer senere som beskrevet i tabel 3.

20

Antiautoimmunaktivitet NZB-mus (New Zealand Black) udvikler med alderen en tiltagende autoimmun, Coomb-positiv hæmolytisk anæmi. Det har tid-2 5 ligere været vist, at langvarig behandling af NZB-mus med DHEA signifikant inhiberer udviklingshastigheden for den autoimmune anæmi. Der er en rimelig sandsynlighed for, at steroiderne ifølge opfindelsen også vil bibeholde DHEA1s antiauto- immune aktivitet.

30

Forbindelsen 36-methyl-5-androsten-17-on (betegnet som DE-7) syntetiseredes for at overvinde DHEA's østrogene og eventuelle androgene virkninger. DHEA insprøjtet subkutant i en dosis på 60 mg/kg i 3 dage til seksuelt umodne rotter fremkalder livmoderforstørrelse som følge af DHEA's metabolisme til østrogener (T. T. Knudsen og V. B. Makesh, 1975. Initiation of DK 171968 B1 26 precocious sexual maturation in the immature rat treated with dehydroepiandrosterone, Endocrinology 97, 458). I modsætning hertil giver indsprøjtning af DE-7 en reduktion i livmodervægten .

5

Forsøgsresultater

Der anvendtes CD-hunrotter, 26-27 dage gamle. Rotterne fik subkutan indsprøjtning i 3 dage af enten DHEA eller DE-7 i 1 propylenglycol. Kontrolrotter modtog propylenglycol alene.

Rotterne aflivedes på den 4. dag, og livmoderen fjernedes og vejedes.

Gruppe Middellivmodervægt - standardaf- 1 5 viqelse (mq/100 g legemsvægt) Kontrol 195 - 24 (n = 6) DHEA (60 mg/kg) 222 - 77 (n = 6) DE-7 (60 mg/kg) 126 - 87 (n = 6) DE-7 (120 mg/kg) 111 - 27 (n = 6) 20 Når DE-7 indsprøjtes subkutant i en dosis på 60 mg/kg eller derover, ses det således at virke som et antiøstrogen.

Antiandrogen virkning af DE-7 25

Ved siden af den antiøstrogene virkning af DE-7 har dette steroid også antiandrogene egenskaber. Behandling af A/J-han-mus med DE-7 i 4 uger reducerede signifikant vægten af sædblærer og prostata.

30

Forsøgsresultater A/J-hanmus (5 uger gamle) blev opnået fra Jackson Laboratory og de blev holdt i polycarbonatbure (5 mus/bur) i dyrekvar-35 terer, der holdtes på 24 - 1°C med 12 timers lys og 12 timers mørke hvert døgn. En uge efter ankomsten blev musene sat på en foderdiæt indeholdende enten 0,18% eller 0,09% DE-7 eller DK 171968 B1 27 uden steroid. Musene vejedes hver uge. Efter 4 uger blev musene aflivet, og sædblærer plus prostata blev uddissekeret og vejet.

5 Gruppe Middelvæqt af sædblære plus prostata - standardafvigelse (mq/100 g legemsvægt )

Kontrol 5,5-0,9 (n=6) 10 DE-7 (0,09%) 4,0 ί 0,7 (n = 6) DE-7 (0,18%) 3,4 - 0,11 (n = 6) Både den antiøstrogene og den antiandrogene virkning af DE-7 ville højst sandsynlig gøre det uacceptabelt som lægemiddel 15 til mennesker.

Anvendelse af 16-substituerede derivater af DE-7 for at overvinde de antiøstrogene og antiandrogene virkninger 20 På grund af den strukturelle lighed mellem DE-7 og DHEA syntes det sandsynligt, at DE-7 på konkurrerende måde ville inhi-bere omdannelsen af DHEA til 5-androsten-3,17-dione ved hjælp af enzymet 3-6-hydroxysteroid-dehydrogenase. 5-androsten-3,17-dion er en forstadieforbindelse til både testosteron og østron. 25 Således kan DE-7 på konkurrerende måde inhibere omdannelsen af endogent DHEA til testosteron og østron, og dette kan være grunden til, at dette steroid har såvel antiøstrogen som an-tiandrogen virkning.

30 I skriftet med titlen "Inhibitors of Human Placental and C2^ 38-hydroxy-steroid Dehydrogenases" af A. S. Goldman og K. Sheth i Biochimica Biophysica Acta 315, 253 (1973) afprøvedes en række steroider for deres evne til at inbibere 36-hydroxysteroid-dehydrogenase. Det bemærkedes, at enten en 35 16ot-hydroxy- eller 16-oxim-substitution i Δ^-androstenrækken eller en 68-hydroxy-substitution i å4-androstenrækken i kraftigt omfang reducerede steroidets evne til at inhibere den DK 171968 B1 28 enzymatiske omdannelse af DHEA til østrogener. For således at overvinde den antiøstrogene og antiandrogene aktivitet hos DE-7 foreslås følgende steroider.

5 Aktivitet af 3B-methyl-16-oxim-5-androsten-17-on ^γ"·0Ε 10 _ 15 3(3-methyl-16-oxim-5-androsten-17-on (DE-7-16-oxim) a. Virkning i østrogen - antiøstrogenprøve 20 CD-hunrotter, 26-27 dage gamle, fik i 3 dage subkutant ind sprøjtet enten DE-7 eller DE-7-16ot-methyl i en dosis på 60 mg/kg i propylenglycol. Kontroldyr modtog propylenglycol a-lene. På den 4. blev rotterne aflivet og livmoderen blev ud-dissekeret og vejet.

25

Gruppe Middellivmodervagt - standardaf - vigelse (mg/100 g legemsvagt)

Kontrol 1,97 - 0,20 (n = 7) DE-7 1,15 - 0,16 (n = 7) 30 DE-7-16-oxim 1,99 - 0,24 (n = 7) DE-7-16-oxim fremviser ingen tydelig østrogen eller antiøstrogen virkning. DE-7 udviser en kraftigt signifikant anti-østrogen virkning.

35 b. Antiobesitetsvirkning A/J-hanmus (5 uger gamle) blev opnået fra the Jackson Labo- DK 171968 B1 29 ratory, og de holdtes i polycarbonatbure (5 mus/bur) i dyre-kvarterer, der holdtes ved 24 - 1°C med 12 timers lys og 12 timers mørke hvert døgn. En uge efter ankomsten blev musene sat på en foderdiæt indeholdende DHEA og DE-7-16-oxim i en 5 dosis på 0,54%. Denne forbindelse gav ingen påviselig anti- obesitetsvirkning i en dosis, der er ca. dobbelt så stor som den, der behøvedes med DHEA til at give en antiobesitetsvirk-ning.

10 Forbindelserne, dvs. terapeutiske midler ifølge opfindelsen, kan indgives alene eller i kombination med farmaceutisk acceptable bærestoffer, idet andelen af sådanne bestemmes af opløseligheden og den kemiske natur af forbindelsen, den valgte indgivelsesvej og farmaceutisk standardpraksis. F.eks.

15 kan de indgives oralt i form af tabletter, piller eller kapsler, der indeholder sådanne excipienser som stivelse, laktose, bestemte typer af ler osv. De kan indgives oralt i form af opløsninger, der kan indeholde farvestoffer og smagsstoffer eller de kan indsprøjtes parenteralt, dvs. intramuskulært, 20 intravenøst eller subkutant. Til parenteral indgift kan de anvendes i form af en steril opløsning, der indeholder andre opløste materialer, f.eks. tilstrækkeligt med salt eller glukose til at gøre opløsningen isotonisk.

25 Lægen vil bestemme den dosis af de omhandlede terapeutiske midler, der vil være den mest hensigtsmæssige, og den vil variere med indgiftsformen og den særligt udvalgte forbindelse, og endvidere vil den variere med den specielle patient, der er under behandling. Lægen vil generelt ønske at igangsætte 30 behandlingen med små doser, som ligger væsentligt under den optimale dosis af forbindelsen og hæve dosen med små trin, indtil den under omstændighederne optimale effekt er opnået.

Det vil generelt vise sig, at når materialet indgives oralt, vil der kræves større mængder af det aktive middel til at 35 fremkalde den samme virkning som mindre mængder indgivet pa renteralt. Forbindelserne er anvendelige på samme måde som

Claims

5 Når forbindelserne ifølge opfindelsen indgives oralt, er de terapeutiske doser i almindelighed i området fra ca. 4 til ca. 450 mg/kg/dag i afhængighed af den specielle pattedyrsvært og den særligt ønskede virkning, f.eks. som kræftforebyggende middel, som antiobesitetsmiddel, som antidiabetes-10 middel osv., og når de indgives parenteralt, indgives de generelt i doser på f.eks. fra 0,5 til ca. 15 mg/kg/dag også i afhængighed af, hvilken vært der er tale om, og hvilken virkning der ønskes.
15 Naturligvis er andre modifikationer og variationer af den foreliggende opfindelse mulige i lyset af den ovenfor givne lære. Det vil derfor forstås, at der kan foretages forandringer i de særlige udførelsesform for opfindelsen, hvilke forandringer er inden for de fuldstændige rammer for opfindelsen som 20 defineret i kravene. 25 1. 5-androsten-17-on, kendetegnet ved formlen ni4 aXj Y hvor Y er lavere alkyl, X er chlor eller fluor og Z er hydrogen, halogen, lavere alkyl eller hydroxy, eller hvor X og Z 35 tilsammen er hydroxyimino. DK 171968 B1
2. Forbindelse ifølge krav 1, hvor Y er methyl.
3. Forbindelse ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved formlen 5 0 γΥυ hvor X er chlor eller fluor, Z er hydrogen eller lavere alkyl, eller hvor X og Z tilsammen er hydroxyimino.
4. Forbindelse ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, kendetegnet ved, at alkylgrupperne er lavere al-kylgrupper med 1 til 5 carbonatomer.
5. Forbindelse ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, 20 kendetegnet ved, at alkyl er methyl.
6. Forbindelse ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, kendetegnet ved, at halogen er chlor eller fluor. 25
7. Forbindelse ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, kendetegnet ved, at halogen er fluor.
8. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved 30 formlen O DK 171968 B1
9. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved formlen 0 _ rrY
10. Forbindelse ifølge krav l eller 2, kendetegnet ved formlen c h3c V 20 li. Terapeutisk præparat, kendetegnet ved, at det indeholder en forbindelse ifølge et hvilket som helst af kravene 1-10 og en farmaceutisk bærer derfor. 25 30 35