DK167633B1 - Indretning til rumtemperaturregulering ved hjaelp af termostater og fremgangsmaade til deres drift - Google Patents

Description

i DK 167633 B1

Opfindelsen angår en indretning til rumtemperaturregule-ring ved hjælp af termostater, især termostatventiler i et varmtvands-varmeanlæg, som angivet i den indledende del af krav 1, og en fremgangsmåde til drift af en indretning 5 ifølge krav 6.

En indretning ifølge den indledende del af krav 1 er kendt fra DE-OS 33 10 402. Dér indstiller modtageren efter at have modtaget en instruks gennem sin adresse en ind-10 stillingsindretning. Når yderligere instrukser udebliver, fx fordi hoved-styreindretningen er defekt, forbliver indstillingsindretningen i hvert fald i den indtagne position, såfremt indstillingsindretningen er selvholdende. Dette er imidlertid i reglen kun tilfældet ved mekaniske ind-15 stillingsindretninger. Kodningen sker ved hjælp af to i frekvens diskrete spændinger, som overlejres af en jævnspænding, der tjener modtagerens effektforsyning.

Ved en kendt indretning af lignende art (DE-OS 30 45 753) 20 overføres et impulstog over forsyningsledninger, som dannes af en ringledning og stel. Hver impuls er tildelt en zone; dens stilling i impulstoget er adressekoden, som dekoderes ved hjælp af en tæller i hver zone. Enkeltimpulserne overføres zonerigtigt til varmemodstandene og be-25 stemmer deres varmeeffekt.

For effekttilførslen til en zone er der derfor altid kun en brøkdel af den samlede tid af en impulsserie til rådighed. Dette betyder, at varmemodstandene og styreelementer-30 ne skal være dimensioneret for forholdsvis store strømme, for at der i den korte tid også kan præsteres den nødvendige varmeeffekt til termostaterne. I hvert fald er antallet af de zoner, der styres af hoved-mikroprocessoren, meget begrænset, fordi ved større zoneantal er den for hver 35 zone til rådighed værende tid for kort til at tilføre en tilstrækkelig varmeeffekt.

Ulv IQ/ OOO D I

2

For bedre at kunne tage hensyn til vægtemperaturen er det kendt (DE-PS 33 10 367) at regulere varmeeffekten i en ikke-stationær opvarmningsfase i afhængighed af en konstant lufttemperatur-referenceværdi og i den tilsluttende 5 kvasistationære reguleringsfase i afhængighed af en konstant vægtemperatur-referenceværdi, hvorved den aktuelle værdi af lufttemperaturen og vægtemperaturen stiger kontinuerligt.

10 Formålet med opfindelsen er at angive en indretning af den i indledningen nævnte art, ved hvilken termostaterne kan tilføres en tilstrækkelig varmeeffekt uafhængigt af antallet af zonerne.

15 Denne opgave løses ifølge opfindelsen som angivet i den kendetegnende del af krav 1.

Ved denne indretning overtager hver under-styreanordning den denne på grundlag af adressen tildelte styreinstruks 20 og lagrer den. Aktiveringen af det tilhørende styreelement sker derfor uafhængigt af, hvilke udgangsdata hoved-mikroprocessoren i mellemtiden udlæser til andre styreanordninger. Samtidig kan hver varmemodstand, som tilkobles over det tilhørende styreelement, over styreledningerne tilfø- 25 res varmeeffekt. Uafhængigt af antallet af zonerne kan maksimaleffekten tilføres hver varmemodstand fordelt over 100% af en forudbestemt takttid. Tilsvarende ringe er var-mestrømmen og belastningen af varmemodstanden.

30 De digitale udgangsdata, altså adresse plus styreinstruks, kan enkelt indpræges på forsyningslednings-spændingen.

Disse enkelte bits kan følge meget hurtigt efter hinanden. Derfor kan mange styreanordninger tilsluttes de fælles forsyningsledninger såvel datamæssigt som effektmæssigt.

35 DK 167633 B1 3

Spændingsmellemrummene kan let frembringes, fx ved hjælp af et kontaktorgan, og let registreres. Da de befinder sig i området af nulstederne, påvirker de næppe den tilførte elektriske effekt.

5

Alt i alt fås derfor en indretning med stor fleksibilitet, som er særlig godt egnet i praksis.

Da udgangsdataene, som foruden adressen og instruksen også 10 kan indeholde flere andre informationer, fortløbende beregnes og udlæses af hoved-mikroprocessoren, kan hver termostats aktuelle referenceværdi til enhver tid ændres såvel springagtigt som kontinuerligt. Hoved-mikroprocessoren tager først og fremmest hensyn til det for hver zone lag-15 rede referenceværdi-program. Da dette program overlejrer termostatens egen-referenceværdi, kan brugeren ved indstilling af denne egen-referenceværdi ændre dette programs grundlinie efter eget ønske. Den yderligere omkostning for hver zone er forholdsvis ringe, da styreanordningen og det 20 tilhørende styreelement kan være simpelt opbygget.

Under-mikroprocessorerne kan let omsætte simple instruksdata til de tilsvarende omkoblingstider eller lignende.

25 Ved den videre udformning ifølge krav 2 behøver styreanordningen kun at styre det foranderlige udkoblingstidspunkt. Som styreanordning egner en simpel kontakttransistor sig.

30 To-leder-systemet ifølge krav 3 kræver en yderst ringe lednings- og installationsomkostning.

Ved udførelsesf ormen ifølge krav 4 kan også pumper, blæsere og andre arbejdsanordninger ind- og udkobles rettidigt 35 af hoved-mikroprocessoren, hvorved styringen sker med en lignende datastruktur som ved termostaterne.

Ulv 10/0,3.5 B I

4

Med den videre udformning ifølge krav 5 kan en kortslutning eller en afbrydelse i området af varmemodstanden konstateres rettidigt.

5 En fremgangsmåde til drift af indretningen er kendetegnet i krav 6. Den glidende ændring af den elektriske effekt kan ske kontinuerligt eller i små trin. Derved oplever forbrugeren ingen ubehagelige temperaturspring. Desuden får man en god gennemstrømsfordeling.

10 I opvarmningsfasen anbefales forholdsreglen ifølge krav 7. Rampehældningen vælges med hensyn til træghedsegenskaberne af det rum, der skal opvarmes, og den tilhørende radiator.

Når den aktuelle referenceværdi forhøjes glidende samti-15 digt hos flere termostatventiler, er der ingen fare for, at disse ventiler straks åbner fuldstændigt, og at den behovsrigtige fordeling af det varme vand derved forstyr res. Dette er især vigtigt ved et fjernvarmeanlæg, ved hvilket afregningen sker efter kubikmeter.

20

Ved den videre udformning ifølge krav 8 forvarmer en midlertidig referenceværdi-forhøjelse rummet og stiller tilstrækkelig varmeenergi til rådighed, til at kuldeudstrålingen fra de endnu kolde vægge, som er afkølet i løbet af 25 natten, ikke gør sig ubehageligt bemærket. Den gradvise sænkning af den aktuelle referenceværdi sker næsten umærkeligt for brugeren.

En særlig komfortregulering fås ifølge krav 9. Når bruge-30 ren af rummet nemlig ikke mere udretter noget arbejde i aftentimerne, men kun sidder rolig og afslappet, føles denne temperaturforhøjelse som særlig behagelig.

Krav 10 beskriver en vigtig reguleringsmulighed til kor-35 rektion af proportionalbåndfejlen. Jo lavere udetemperatu-ren og jo større derfor gennemstrømningsmængden er, jo 5 DK 167633 B1 større er også en proportionalventils reguleringsafvigelse. Denne fejl kan på denne måde for første gang korrigeres automatisk.

5 Opfindelsen forklares nærmere nedenstående ved hjælp af på tegningen viste, foretrukne udførelseseksempler, der viser i fig. 1 et skematisk blokdiagram af en indretning ifølge 10 opfindelsen, fig. 2 en ventils termostatopsats og den tilhørende styreanordning, 15 fig. 3 i et diagram den intermitterende tilførsel af den elektriske effekt, fig. 4 i et tidsdiagram ændringen af den aktuelle refe renceværdi i forhold til dag-referenceværdien TS 20 ved hurtig opvarmning, fig. 5 i et tidsdiagram ændringen af den aktuelle refe renceværdi i forhold til dag-referenceværdien TS ved en komfort opvarmning om aftenen, 25 fig. 6 som funktion af udetemperaturen TQ ændringen af den aktuelle referenceværdi i forhold til dagreferenceværdien TS til korrektion af proportionalfejlen, 30 fig. 7 i et dag-diagram en kurve for et referenceværdi-programforløb, ved hvilket afvigelsen af den aktuelle referenceværdi fra termostatens egenreferenceværdi ES er vist, 35

UK 10/0^0 D I

6 fig. 8 i et tidsdiagram den elektriske spænding U1 med indprægede spændingsmellemrum og fig. 9 en varieret udførelsesform af indretningen i 5 fig. 1.

Fig. 1 viser en i en central Z anbragt hoved-mikroprocessor 1, som er forsynet med et referenceværdi-programlager 2. Ved hjælp af indstillingsknapperne 3 kan der for zoner-10 ne I, II og III af et varmtvands-varmeanlæg indlagres programforløb, især tidspunkter, størrelser og hældningsvinkler for ændringerne. Endvidere er en udetemper atur føler 4 tilsluttet hoved-mikroprocessoren 1. Indgangene 5 er anbragt for tilførslen af yderligere værdier, fx indetempe-15 raturer, vindhastighed, solens stilling og lignende. Hoved-mikroprocessoren 1 har flere udgange 6, over hvilke der kan styres forskellige anlægsdele, fx cirkulationspumper, et prioritetskredsløb for varmt vand, en hurtigopvarmning af kedlen, natbelysningen og lignende.

20

For den regulering, der her er interessant, er udgangen 7 vigtig. Over den gives udgangsdata D til en kodningsanordning 8. Udgangsdataene omfatter i det mindste en adresse for de enkelte zoner I, II og III og en instruks, som ken-25 detegner størrelsen af en elektrisk effekt. I reglen omfatter udgangsdataene imidlertid også yderligere informationer, fx synkroniseringssignaler, temperatur informationer og lignende. Det drejer sig om digitale udgangsdata, som indpræges i kodningsanordningen 8. Ved en vekselspæn-30 dings U kilde er en dobbelt-ensretter 12 tilsluttet, således at der i to-leder-systemet 11 med to kabler 9 og 10 flyder en ensrettet vekselstrøm svarende til fig. 8. Kodningsanordningen 8 har et kontaktorgan, som enten (a) slet ikke påvirker nulstederne af spændings-halvbølgerne eller 35 (b) forsyner dem med et bredt spændingsmellemrum eller (c) med et smalt spændingsmellemrum. Det brede spændingsmel- 7 DK 167633 B1 lemrum kan fx svare til værdien 1, og det smalle spændingsmellemrum kan svare til værdien 0.

Varmtvands-varmeanlægget har flere termostatventiler 13, 5 som er anbragt i flere zoner I, II og III af et hus, der skal opvarmes. I reglen er der flere end det viste zoneantal, fx otte zoner. I udførelseseksemplet svarer hver zone til et rum og indeholder derfor kun en termostatventil.

Der kan imidlertid også sammenfattes flere rum, ved hvilke 10 den aktuelle referenceværdi skal påvirkes ensartet, i en zone med flere termostatventiler. Termostatventilen 13 har et hus 14 og en termostatopsats 15. Det i denne opsats' indre værende arbejdselement er over et kapillarrør 16 forbundet med en temperatur føler 17, som befinder sig i et 15 hus 18. Når føleren 17 har en væske-damp-fyldning, virker det temperaturafhængige damptryk i opsatsens arbejdselement, og ventilen indtager en ligevægtsstilling, fordi en referenceværdi-fjeder virker i modsat retning af arbejds-elementet. Opsatsen har et drej egreb 19, ved hvis hjælp 20 termostatventilens egen-referenceværdi ES kan ændres, altså fx referenceværdi-fjederen kan indstilles. Når føleren 17 har en væskefyldning, kan arbejdselementets stilling i opsatsen ændres ved hjælp af drejegrebet 19.

25 Ved føleren 17 ligger en elektrisk varmemodstand 20 an, som over to-leder-systemet 11 med to kabler 9 og 10 kan forsynes med en af halvbølgespændingen i fig. 8 afhængig strøm, når et styreelement i form af et kontaktorgan 21, fx en kontakttransistor, styres til den ledende til-30 stand. Styringen sker ved hjælp af en styreanordning i form af en under-mikroprocessor 22, som en dekodningsanordning 23, som udgør en del af denne mikroprocessor 22, er tilsluttet. Dekodningsanordningen 23 aftaster halvbøl-gespændingens nulsteder, danner heraf bittene og lagrer 35 de værdier, som er forbundet med adressen af den tilhørende zone. På grund af en for dette afsnit modtaget informa- 8 UK Tb/bdd b l tion bringes kontaktorganet 21 til ledende tilstand. Udkoblingstidspunktet styres tidsafhængigt på grund af de lagrede instruksdata, som det er vist i fig. 3. De enkelte blokke svarer til adskillige halvbølger. Indkoblingstids-5 punktet er fastlagt af takttiden på femten sekunder. Man ser, at indkoblingsvarigheden aftager i blok-rækkefølgen d, e, f og g, således at følerens 17 opvarmning på denne måde kan ændres af varmemodstanden 20.

10 Huset 18 optager de nævnte dele 17, 20, 21, 22 og 23.

Termostatventilens egen-referenceværdi ES, som indstilles, når varmemodstanden ikke er virksom, har en højere værdi, end den ønskes af en bruger i de normale dagtimer. I dials grammet i fig. 7 er vist, at egen-referenceværdien fx udgør. 23°C, mens dag-referenceværdien kun skal udgøre 21°C. Denne sænkning på 2°C opnås ved hjælp af varmemodstanden 20. Dag-referenceværdien TS sættes derfor sammen af to komponenter, egen-referenceværdien ES og den til varmemod-20 standen 20 tilførte elektriske effekt. Ændrer man den elektriske effekt, ændres sænkningen i forhold til egenreferenceværdien. Ændrer man egen-referenceværdien, forskydes det samlede referenceværdi-program.

25 Fordi det allerede er nødvendigt at tilføre en varmeeffekt til opnåelse af dag-referenceværdien, kan den aktuelle referenceværdi ikke kun sænkes i forhold til dag-referenceværdien, men også forhøjes. Når en varmeeffekt svarende til blokken e i fig. 3 er nødvendig fx til opnåelse af 30 dag-referenceværdien, kan man ved formindskelse af varme-effekten svarende til blokkene f og g hæve den aktuelle referenceværdi.

En reguleringskarakteristik, der arbejder med en sådan 35 forhøjelse, ses i fig. 4. Med udgangspunkt i dag-referen ceværdien TS er der vist, at den aktuelle referenceværdi 9 DK 167633 B1 hæves springagtigt med 1,5ο., ,0 , ^ ^ ^ ' C og senere efterhånden igen føres tilbage til dag-referenceværdien over en rampefunktion. Referenceværdi-forhøjelsen sker en halv time før tidspunktet for den ventede ibrugtagning (time 0) og for-5 bliver uændret en yderligere time efter ibrugtagningen. Da føres referenceværdien lineært tilbage i løbet af en yderligere time. En ankommende bruger finder rummet behageligt varmt. Kuldepotentialet af de i løbet af natten afkølede vægge reduceres så hurtigt som muligt. Den gradvise tilba-10 geføring af temperaturen sker praktisk taget ubemærket af brugeren.

I fig. 5 er en komfortregulering vist i et tidsdiagram. Om aftenen hæves den aktuelle referenceværdi gradvis i løbet 15 af tre timer, altså her mellem kl. 19 og 22, med 1,5°C over dag-referenceværdien TS. Derefter forbliver denne forhøjede referenceværdi uændret, fx til kl. 24. Ved stigningen tages der hensyn til, at et roligt siddende menneske føler en noget højere temperatur mere behageligt end 20 et menneske, der bevæger sig og arbejder. Denne temperaturforhøjelse ophæves, når brugeren trækker sig tilbage for at gå til ro.

I fig. 6 er som funktion af udetemperaturen TQ vist, at 25 temperaturen kan varieres med 1°C. Under en udetemperatur på -9°C fås korrektionen 0. Over +9°C fås korrektionen 1°C. Mellem disse to udetemperaturer stiger korrektionstemperaturen jævnt. På denne måde kompenseres termostatventilernes p-båndfejl.

30 I fig. 7 er vist en kurve P med programforløbet fra kl. 0 til 24. Dag-referenceværdien ligger 2°C under termostatens egen-referenceværdi. Herved er der taget hensyn til en grundsænkning på 1,5°C og en p-båndfejl-korrektion på 35 0,5°C. Om natten sker der mellem kl. 24 og 4 en natsænk ning på 9°C i forhold til egen-referenceværdien, altså fx

Ulv 10/000 D I

10 til 15oc^ Dette 0pnås ved stærk opvarmning af føleren 17.

Kl. 4 sker en stigning til dag-referenceværdien og kl. 6.30 en yderligere stigning på 1,5°C, fordi kl. 7 ventes de første brugere af rummet. Kurvens P afsnit h svarer 5 derfor til fig. 4. Fra kl. 9 til 19 er den normale dagreferenceværdi TS indstillet. Derefter sker der en gradvis stigning på l;5°c for at forhøje komfortfølelsen. Kurvens P del g svarer derfor til fig. 5. Der fås derfor en kold fase Al, en opvarmningsfase A2, en varm fase A3 og en af-10 kølingsfase A4. Opvarmningsfasens A2 varighed afhænger af, hvor meget det pågældende rum i forvejen er blevet afkølet, og hvilke varmeakkumulerende egenskaber henholdsvis rummet og varmeanlægget har.

15 I fig. 7 er en kurvegren PI vist stregpunkteret, ved hvilken referenceværdien stiger jævnt langs en rampefunktion i opvarmningsfasen A2.

Alle rampefunktioner er ganske vist tegnet som lige lini-20 er. De kan imidlertid også være sammensat af små trappetrin.

Hele systemet drives formålstjenligt med netfrekvens og en formindsket spænding på fx 24V. I et udførelseseksempel 25 arbejder hoved-mikroprocessoren l således, at den hvert tredie sekund transmitterer nye udgangsdata til de enkelte under-mikroprocessorer 22. Disse data lagres og slettes ved optræden af nye data; der benyttes imidlertid kun de data, som blev transmitteret som de sidste før udløb af 3 O 15-sekunder-cyklus'en.

Hoved-mikroprocessoren kan også registrere netspændingen og i afhængighed af eventuelle netspændings-svingninger ændre længden af strømblokkene (fig. 3). Fx måles spændin-35 gens U middelværdi og tilføres hoved-mikroprocessoren 1 over en indgang 5.

11 DK 167633 B1 I fig. 1 er desuden skematisk vist, hvordan et overvågningsapparat 24 måler spændingsfaldet over en med varme-modstanden 20 i serie liggende modstand 25 under strømforsyningen og ved afvigelse af måleværdien fra et forudbe-5 stemt område afgiver et fejlsignal til aktivering af en lyssignalgiver 26. Brugeren af rummet kan derfor konstatere fejlen, hvis varmemodstanden skulle være kortsluttet, eller der foreligger en strømafbrydelse.

10 Fig. 9 viser, at ikke kun styreanordningerne 22 for radiatorernes 27 termostatventiler 15 er tilsluttet to-leder-systemet 11, men også tillægs-styreanordninger 28 - 34 for yderligere arbejdsenheder, som har en ind-ud-funktion. Eksempelvis har disse tillægs-styreanordninger den følgen-15 de opgave: Tillægs-styreanordningen 28 indkobler en frostsikring. Tillægs-styreanordningen 29 indkobler brændstof-og/eller lufttilførslen for en varmekedel 35. Tillægs-styreanordningen 30 indkobler en cirkulationspumpe 36 til opvarmning af en brugsvandvarmer 37. Tillægs-styreanord-20 ningen 31 bevirker over et styreapparat 38 en sådan aktivering af blandevent i len 39, at kedel temperatur en hurtigt tiltager. Tillægs-styreanordningen 32 indkobler en cirkulationspumpe 40 i fremløbet. Tillægs-styreanordningen 33 kan tjene til indkoblingen af belysningen. Tillægs-styre-25 anordningen 34 tjener til indkobling af en sikring. Også tillægs-styreanordningerne styres af en adresse i udgangsdataene D og omkobles af en ligeledes i udgangsdataene indeholdt instruks. I et konkret varmeanlæg er det kun nødvendigt at anbringe de hertil krævede tillægs-styrean-30 ordninger. Hoved-mikroprocessoren 1 i centralen Z har ganske vist den mulighed at styre alle tillægs-styreanordninger foruden styreanordningerne 22 for termostatventilerne 13; disse muligheder behøver imidlertid ikke udnyttes fuldstændigt.

35 12 DK 167633 B1

Man skal udadtil ikke kunne se, at termostaten er indstillet på en højere egen-referenceværdi end dag-referenceværdien. Man behøver kun at indstille skalaen på termostaten svarende til den af opvarmningen fremkaldte 2°C-sænkning.

Claims (10)

13 DK 167633 B1

1. Indretning til rumtemperaturregulering ved hjælp af 5 termostater (13), især termostatventiler i et varmt- vands-varmeanlæg, hvis følere (17) hver er forbundet med en varmemodstand (20), og som har en indstillelig egen-referenceværdi, med tilførslen af elektrisk effekt til varmemodstandene (20) styrende styreelementer 10 (21), hvorved der i en central (Z) er anbragt en med et referenceværdi-programlager (2) forsynet hoved-sty-reindretning (1), som i afhængighed af referenceværdiprogrammet (P) og i givet fald yderligere indgangsværdier afgiver styreinstrukserne, som kendetegner den 15 elektriske effekt, der skal tilføres termostaterne (13), hvorved zoner (I, II, III) med forskellig indstillelig referenceværdi-temperatur er forsynet med en termostat (13) eller flere termostater, der skal påvirkes ensartet, og hver zone (I, II, III) er tilslut-20 tet en under-styreanordning (22) til styreelement-ak- tivering, hvorved de for alle varmemodstande (20) fælles forsyningsledninger (9, 10), der tilfører den elektriske effekt, også forbinder hoved-styreindret-ningen (1) med under-styreanordningerne (22) til over-25 førsel af styreinstrukserne, og hvorved hoved-styre- indretningens (1) udgang (7) er forsynet med en kodningsanordning (8), som indpræger en serie digitale udgangsdata (D), som omfatter adressen af en zone og en styreinstruks, på forsyningsledningsspændingen, og 30 under-styreanordningerne (22) har hver en dekodnings anordning (23) og lagrer en til sin egen adresse svarende styreinstruks og i afhængighed heraf aktiverer mindst et styreelement (21), kendetegnet ved, at hoved-styreindretningen (1) er dannet af en 35 hoved-mikroprocessor og under-styreanordningen (22) af en under-mikroprocessor, at forsyningsledningerne (9, 14 DK 167633 B1 10. over en dobbelt-ensretter (12) er forbundet med en vekselspændingskilde (U), at kodningsanordningen (8) bit for bit indpræger hoved-mikroprocessorens (l) udgangsdata (D) på den ensrettede vekselspænding i områ-5 det af dens nulsteder som spændingsmellemrum (b, c) med to forskellige bredder, og at dekodningsanordningen (23) registrerer spændingsmellemrummene og deres bredde og heraf afleder den pågældende bit.

2. Indretning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at styreelementet (21) er et kontaktorgan, som af styreanordningen (22) intermitterende med forudbestemt koblingsfrekvens, men variabel indkoblingsvarig-hed kan kobles til den ledende tilstand.

3. Indretning ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet v e d, at forsyningsledningerne (9, 10) danner et to-leder-system.

4. Indretning ifølge krav 3, kendetegnet ved, at tillægs-styreanordninger (28 - 34) for ar-bejdsenheder, som har en ind-ud-funktion, over to-le-der-systemet (11) er forbundet med hoved-mikroprocessoren (1) og ligeledes kan aktiveres af dennes ud- 25 gangsdata indeholdende en adresse og en instruks .

5. Indretning ifølge et af kravene 1-4, kendetegnet ved en med varmemodstanden (20) i serie liggende målemodstand (25) og v e d et overvågningsappa- 30 rat (24) , som måler spændingsfaldet over målemodstan den og afgiver et fejlsignal, når spændingsfaldet falder under en nedre grænseværdi eller stiger over en øvre grænseværdi.

6. Fremgangsmåde til drift af indretningen ifølge et af kravene 1-5, kendetegnet ved, at den 15 DK 167633 B1 elektriske effekt ved en ændring af den aktuelle referenceværdi fra en første til en anden værdi ændres glidende langs en rampefunktion.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at i rummets opvarmningsfase hæves den aktuelle referenceværdi glidende.

8. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 6 eller 7, k e n - 10 detegnet ved, at den aktuelle referenceværdi hæves et stykke tid før et tidspunkt, i hvilket benyttelsen af rummet kan ventes, og et stykke tid efter dette tidspunkt efterhånden igen føres tilbage til dag-referenceværdien. 15

9. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 6-8, kendetegnet ved, at den aktuelle referenceværdi i aftentimerne hæves glidende til en konstant blivende forhøjet referenceværdi. 20

10. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 6-9, kendetegnet ved, at til korrektion af termostatens proportionalbåndfej1 ændres referenceværdien i afhængighed af udetemperaturen. 25