DK167579B1 - Tagplade eller tagsten forskydelig i laengderetningen - Google Patents

Description

Ulv IO/D/9 D I

Opfindelsen vedrører en i længderetningen forskydelig, plan tagplade eller tagsten af den i krav l's indledning angivne art.

Fra europæisk patentskrift nr. 0 198 479 kendes en plan tagplade eller tagsten af den ovenfor angivne art. Denne tagplade eller tag-5 sten er forskydelig i længderetningen, for at der ved lægning af et tag står et vist spillerum til rådighed. På denne måde opnår man en fleksibilitet, som gør det muligt at bevare de eksisterende taglægter ved lægning af et nyt tag på en eksisterende tagkonstruktion.

Tagpladen eller tagstenen har en enkelt top- eller sidefals. Den har 10 ikke noget siderandsbånd.

Ved hjørneudsnittene findes der anlægsflader, som ved lægningen dækkes i et firestenshjørne. Den kendte tagplade eller tagsten er ikke helt sikret mod indtrængning af regnvand og sne. Lægges tagpladerne eller tagstenene forskudt, medfører specielt firestenshjør-15 net problemer. Anlægs fladerne gør det umuligt at føre sidefalsribben eller den ydre topfalsribbe og den indre bundfalsribbe igennem til den ydre rand af tagpladen eller tagstenen i hjørneudsnittet, hvilket i henseende til sikring mod indtrængning af regnvand ville være ønskeligt.

20 Fra tysk patentskrift nr. 26 05 896 kendes ligeledes en i længderetningen forskydelig tagplade eller tagsten, der ligesom den fra det europæiske patentskrift nr. 0 198 479 kendte tagplade eller tagsten ved lægningen fremviser vandrette top- og sideadskillelsesfuger.

Denne falstagsten har imidlertid ikke noget hjørneudsnit i det øver-25 ste dækfalshjørne, hvilket nødvendigvis har til følge, at hjørnefals-delene af de indbyrdes dækkende sten forskydes helt over hinanden.

Herved bliver en låsning i firestenshjørnet ikke mulig, hvorved den stadigt tilstræbte sikring mod vandindtrængning specielt i firestenshj ørnet ikke garanteres. Den kendte falstagsten har endvidere kun en 30 enkelt top- og sidefals. Den indre bundfalsribbe kan igen ikke føres igennem til den ydre tagstensrand, medens den indre topfalsribbe ender i området ved den indre dækfalsflanke, så at der til tætning i et firestenshjørne kun findes den ydre topfalsribbe.

2

Ved lægningen opstår der i firestenshj ørnet som følge af en manglende fortanding mellem de indbyrdes dækkende tagsten steder, gennem hvilke der kan trænge regn og fygesne ind.

Fra tysk patentskrift nr. 26 05 897 kendes ligeledes en i længde-5 retningen forskydelig, men anderledes falstagsten, der ved lægning ikke muliggør dannelsen af en gennemgående, vandret topadskillelsesfuge. I dækfalsområdet findes der en lodret adskillelsesfuge. I topfalsen er hverken den indre eller den ydre topfalsribbe ført igennem til den ydre tagstensrand. Det samme gælder for begge bund-10 falsribber. Disse forhold og de kun antydede hjørneudsnit giver ingen sikring mod indtrængning af regn.

Fra tysk patentskrift nr. 17 09 165 kendes ligeledes en falstagsten, der er forskellig fra den indledningsvis angivne tagplade eller tagsten, og som har en dobbelt top- eller sidefals. Ved lægning 15 dannes der en vandret top- og sideadskillelsesfuge. Såvel i topdæk-hjørnet som i bundsidefalshjørnet findes der tre hjørneudsnit til at lade tagstenene i et firestenshjørne gribe ind i hinanden i tilstrækkelig grad. Til yderligere at forøge tætningen findes der i bundsidefalshj ørnet endnu en anlægsflade, der er placeret i det øverste 20 hjørneudsnit. Det midterste hjørneudsnit flankeres delvis af et fremspring, der på den anden side begrænser den indre sidefalsrende.

Den kendte falstagsten er tæt over for regn og fygesne. Men den er kompliceret opbygget, hvilket fordyrer fremstillingen og lægningen. Hertil bidrager foruden dobbelt top- og sidefals yderligere de tre 25 hjørneudsnit i top- og bunds idef alshjørnerne. Den væsentligste ulempe ved denne kendte falstagsten er imidlertid en helt anden. Den kan ikke forskydes i længderetningen og kan heller ikke modificeres med henblik på en forskydning i længderetningen.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en plan tagplade eller 30 tagsten af den indledningsvis angivne art, hvilken tagsten kombineret med så simpel udformning af falsen som muligt på den ene side sikrer en tilstrækkelig tætning mod indtrængning af regn og fygesne og på den anden side muliggør en forskydning i længderetningen. Dette formål peger i tre løsningsretninger, der er indbyrdes modstridende.

3

Dette formål opnås i overensstemmelse med opfindelsen ved de i krav l's kendetegnende del angivne foranstaltninger.

Den plane tagplade eller tagsten ifølge opfindelsen er af simpel konstruktion, har kun en enkelt topfals og er alligevel som følge af 5 afstemte foranstaltninger i det øverste dækfalshjørneudsnit og de nederste bundsidefalshjørneudsnit sikret mod indtrængning af regn og fygesne. Dette gælder, selvom den plane tagplade eller tagsten ifølge opfindelsen til trods for sin simple konstruktion også er forskydelig i længderetningen.

10 En simpel og dog sikker tætning i firestenshjømet opnås i overensstemmelse med opfindelsen ved, at der gives afkald på anlægsflader til afdækning, og at der til sideværts begrænsning af det øverste bundsidefalshjørneudsnit benyttes et ribbestykke. I det øverste bundsidefalshjørneudsnit dannes der herved ved lægningen en lodret 15 adskillelsesfuge, der såvel i adskilt som i sammenskubbet tilstand af de plane tagplader eller tagsten sørger for den nødvendige sikring mod indtrængning af regn eller fygesne. Ribbestykket muliggør som begrænsningsdel for både det øverste bundsidefalshjørneudsnit og den indre sidefalsrende et forholdsvis stort forskydningsområde. Af samme 20 grund er topfalsrenden bred, så at den på den ene side svarer til det ønskede forskydningsområde og på den anden side optager den i den ydre topfalsrende indgribende indre bundfalsribbe.

Hjørneudsnittet er i det øverste dækfalshjørne udformet på samme måde i længderetningen og tilvejebringer på dette sted den ønskede lodret-25 te adskillelsesfuge til en naboplade eller nabosten.

Den til sikring mod regn vigtige vandrette adskillelsesfuge er ved lægningen af tagpladen eller tagstenen ifølge opfindelsen rundtgåen-de.

For at forbedre tætningen yderligere er en udførelsesform for op-30 findelsen ejendommelig ved, at et anlægsniveau på tagpladens eller tagstenens bagside fortsætter i dækfalsens område fra det øverste dækfalshjørne til tagpladens eller tagstenens kant på den udvendige bundside og på dette sted kontinuerligt går over i den udvendige 4 bundfalsribbe. Herved opnås der trods simpel og brugssikker udformning den ønskede forskydelighed i længderetningen og sikring mod indtrængning af vand og sne. Det samme gælder for den nederste ende af anlægsfladen, som her har et indhak eller en udsparing.

5 Anlægsfladen har fortrinsvis i topdækfalshj ømets område et plateau, som fortsætter eller forlænger anlægsfladen. Herved opnås der et gennemgående niveau på tagpladens eller tagstenens underside.

Andre fordelagtige udførelsesformer for opfindelsen fremgår af underkravene .

10 I det følgende vil en udførelsesform for opfindelsen blive beskrevet under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser en plan tagplade eller tagsten ifølge opfindelsen, set oppefra, fig· 2 den i fig. 1 viste tagplade eller tagsten, set nedefra, 15 fig. 3 skematisk fire indbyrdes dækkende plader eller sten I, II, III og IV, fig. 4 et firestenshjørne med indbyrdes dækkende plader eller sten II og III, set oppefra, fig. 5 et firestenshjørne med pladerne eller stenene I og III, set 20 oppefra, fig. 6 pladerne eller stenene I og III i snit efter linjen A-A i fig. 5, set delvis fra siden og delvis i snit, fig. 7 pladerne eller stenene I, II, III og IV vist delvis set forfra og delvis i snit efter linjen B-B i fig. 4, 25 fig. 8 et snit efter linjen C-C i fig. 5 gennem pladerne eller stenene I og III og de dækkende sten eller plader II og IV set fra siden.

I fig. 1 og 2 er vist en plan tagplade eller tagsten ifølge opfindelsen. Den har en øverste falsdel 2, en dækfalsdel 3, en bundfalsdel 4, en sidefalsdel 5 og et midterste felt 6.

30 Den øverste falsdel 2 dannes af en enkelt topfals, som er sammensat af en udvendig topfalsribbe 213, en af hensyn til forskydeligheden i længderetningen forholdsvis bred topfalsrende 214 og en indre topfalsribbe 217.

5

Den udvendige topfalsribbe 213 begynder i et øverste sidefalshjørne 28 og strækker sig med et trapezformet profiltværsnit ubrudt til det øverste dækf alshj ørne 29. Det samme gælder for top falsrenden 214, der svarende til topfalsribberne i dækfalsdelen 3's område følger dennes 5 hvælving. Den indre topfalsribbe 217 strækker sig fra en midterste sidefalsribbe 515, der vil blive beskrevet mere detaljeret nedenfor, med et trapez lignende pro fil tværsnit til den højre rand af dækfalsdelen 3, hvor den ender i en skrå flade 2173 på den udvendige dæk-falsflanke 3111. Ved det midterste felt har den en gennembrydning i 10 form af et overløb 2171, som afvander topfalsrenden 214. Overløbet strækker sig på skrå i forhold til den plane tagplades eller tagstens længderetning for at vanskeliggøre indtrængning af vand eller sne.

Den indre topfalsribbe 217 har mellem den nævnte midterste sidefalsribbe 515 og en indre sidefalsribbe 517 en forsænkning 2172.

15 Den højre begrænsning i det øverste dækf alshj ørne 29 af den udvendige topfalsribbe 213 og topfalsrenden 214 udgøres af et øvers te dækfals-hjørneudsnit 295. Dette udsnit er udformet retvinklet og strækker sig fra den plane tagplades eller tagstens rygningsende til den indre topfalsribbe 217.

20 Sidefalsdelen 5 er sammensat af en udvendig sidefalsribbe 513, en udvendig sidefalsrende 514, en midterste sidefalsribbe 515, en indre sidefalsrende 516 og en indre sidefalsribbe 517.

Den udvendige eller ydre sidefalsribbe 513 begynder i topsidefals-hjørnet 28 i samme højde som den udvendige topfalsribbe 213 og stræk- 25 ker sig med en tværsnitsprofil svarende til den udvendige topfalsribbe 213 fra tops idef alshj ørnet 28 ubrudt til bunds idef alshj ørnet 48. På dette sted ender sidefalsribben i et krogformet knæk 5134 af sidefalsribben 513. Dette knæk danner den øverste afslutning af et øverste udsnit 487 i bundsidefalshjørnet 48.

30 Den ydre sidefalsrende 514 strækker sig i forlængelse af topfalsrenden 214 og afvander denne i retning mod tagrenden. Sidefalsrenden er i den ende, der vender mod tagrenden, i området ved knækket 5134 udformet som en vandføring 5141. Denne udmunder i den indre sidefalsrende 516.

6

Den midterste sidefalsribbe 515 begynder i forsænkningen 2172 i den indre topfalsribbe 217 og strækker sig med den nævnte trapezformede profil ubrudt til vandføringen 5141. En del af den udvendige sidefalsribbe 513, nemlig ribbestykket 5135, der i sin samlede længde 5 følger det øverste bundsidefalshjørneudsnit 487, er placeret i forlængelse af sidefalsribben 515. Denne del begrænser dette bundside-falshjørneudsnit på den ene side og tjener på den anden side som begrænsning for den indre sidefalsrende 516, der vil blive beskrevet nedenfor. Ribbestykket ender forneden i det nederste bundsidefals-10 hjørneudsnit 486. I dette udsnit udmunder også den indre sidefalsrende 516, der i rygningsenden begynder ved forsænkningen 2172.

Den indre sidefalsribbe 517 har sin begyndelse ved den indre topfalsribbe 217 og har ved begyndelsen den samme højde som den indre topfalsribbe 217 og strækker sig eventuelt fra en ikke vist vandføring 15 ubrudt til det nederste bundsidefalshj ørneudsnit 486. På dette sted indsnævres sidefalsribben 517 i en forlængelse 5171, der følger det nederste bunds idefalshjørneudsnit 486 i dettes samlede længde.

Forlængelsen 5171 er skåret skråt af ved sin mod bundsidefalshj ørneudsnittet 486 rettede flanke 4861 for tilvejebringelse af en over-20 dækning, som vil blive beskrevet nedenfor, i et firestenshjøme.

Bundsidefalshjørnet 48 er således inddelt i en enkelt udformet, dobbelt inddeling, der dannes af de to efter hinanden følgende bundsidefalshj ørneudsnit 486 (det øverste udsnit) og 487 (det nederste udsnit). Ribbestykket 5135 er placeret mellem bundsidefalshj ørneud-25 snittet 487 og den indre sidefalsrende 516 og sørger ved lægning for en tilstrækkelig tætning i firestenshj ørnet samt for den ønskede vandbortledning.

I fig. 1 og 2 er vist, hvorledes den plane tagplade eller tagsten ifølge opfindelsen har et rektangulært grundrids. Af denne grund er 30 også hjørneudsnittene i bundsidefalshj ørnet 48 og i topdækfalshj ørnet 29 rektangulære. Det samme gælder for det midterste felt 6, der.mod rygningen begrænses af topribben 217, til venstre af den indre sidefalsribbe 517, mod tagrenden af pladens eller tagstenens rand mod tagrenden og til højre af den konvekst opefter hvælvede dækf alsdel 3.

7

Denne har en mod pladens eller stenens midterste felt 6 skrånende, indre dækfalsflanke 3131, en dækfalsmidterdel 3132 samt en ydre dækfalsflanke 3111, der ender ved den plane tagplades eller tagstens højre rand.

5 Det midterste felt 6 er hvælvet konkavt nedefter for at lede regnvand til pladens eller stenens midte og for at holde den vandrette adskillelsesfuge 961 fri for regnvand.

For af de nævnte grunde at kunne gøre det midterste felt så dybt konkavt som muligt er sidefalsribben 513, s idef alsrenden 514 og den 10 midterste sidefalsribbe 515 placeret højere end det midterste felt 6's midte. For ikke at påvirke forskydningsevnen i længderetningen lægges sidefalsdelen 5 først mod bundfalsribben 423 med helt sammenskubbede tagsten eller tagplader.

I fig. 2 er vist undersiden af den plane tagplade eller tagsten 1.

15 Den øverste falsdel 2 har to ophængnings- eller fastgørelsesfremspring 221, ved hjælp af hvilke den plane tagplade eller tagsten kan anbringes på taglægter. I området ved det øverste dækfalshjørne 29 er vist det tilsvarende hjørneudsnit 295. Dette omgives af dele af dækfalsdelen 3. Denne har en anlægsflade 322, en ydre eller udvendig 20 dækfalsribbe 323, en dækfalsrende 324 samt en indre dækfalsribbe 325.

Anlægsfladen 322 strækker sig fra det øverste dækfalshjørneudsnit 295 helt til den plane tagplades eller tagstens mod tagrenden vendende ende. På dette sted har anlægsfladen i området ved bundfalsdelen 4 25 en udsparing eller et indsnit 3221; som i sin længde svarer til bund-falsrenden 424. I den mod tagrenden vendende ende er anlægsfladen 322 via en retvinklet forlængelse 3222 forbundet med en udvendig bund-falsribbe 423, der vil blive mere detaljeret beskrevet nedenfor.

Ved den plane tagplades eller tagstens mod rygningen vendende ende 30 fortsætter anlægsfladen i en ret vinkel via et plateau 3223 rundt om det øvers te dækf alshj ørneudsnit 295. Forbindelsen til den plane tagplades eller tagstens mod rygningen vendende rand danner et plateau 3224, idet der i fig. 2 er vist et ribbestykke 3251, der på 8 venstre side af denne anlægsflade danner en sideværts begrænsning af det øverste dækfalshj ørneudsnit 295, og som nedefter rager ud over anlægsfladen 3224.

Ribbestykket 3251 ender foroven i en sådan afstand fra tagpladens 5 eller tagstenens mod rygningen vendende rand, at den ydre eller udvendige topfalsribbe 213 ved inddækning kan føres igennem i samme højde i den udvendige sidefalsribbe 513. Anlægsfladen 322 og plateauerne 3223 og 3224 ligger fortrinsvis i samme plan.

Plateauet 3223 danner i monteret eller inddækket tilstand en tætning 10 i et firestenshjørne sammen med den indre topfalsribbes forsænkning 2172. Forsænkningen ligger højdemæssigt lidt dybere end topfalsribben 217 og den indre sidefalsribbe 517 for at afgrænse anlægget for den dækkende tagsten eller tagplade i sidefalsribben 517's område, idet der på dette sted til bortledning af regnvand skal tilvejebringes en 15 så tæt lukning som muligt.

Anlægsfladen 322 strækker sig frem til en indre bundfalsribbe 425, der vil blive beskrevet nedenfor. Dækfalsrenden 324 strækker sig ligeledes fra plateauet 3223 i retning af den plane tagplades eller tagstens mod tagrenden vendende ende, men den begrænses før den når 20 bundfalsen af den indre dækf alsribbe 325, som den møder, idet den i højde med det øvers te bunds idef alshj ømeudsnit 487 via et skråt knæk udmunder i den udvendige dækfalsribbe 323. Denne skrå afskæring placeres ved monteringen i vandføringen 5141.

Bundfalsdelen 4 omfatter en ydre bundfalsribbe 423, en bundfalsrende 25 424 samt en indre bundfalsribbe 425.

Den ydre bundfalsribbe 423 begynder i anlægsfladen 322's forlængelse 3222 og strækker sig med en trapezformet tværsnitsprofil ubrudt indtil det nederste bundsidefalshj ørneudsnit 486, hvor den ender i en skrå flade. Den følger således den konvekst opefter hvælvede dækfals-30 del 3 samt den konkavt nedefter hvælvede midterste del 6. Det samme gælder for bundfalsrenden 424, der når fra udsparingen 3221 i anlægsfladen 322 med samme svungne form til det nederste bunds idef alshj ørneudsnit 486. Forbindelsen til dette udsnit tilvejebringes af en 9 skrå flanke 4861 af udsnittet 486. Renden er udformet forholdsvis bred for at muliggøre forskydelighed i længderetningen.

Den indre bundfalsribbe 425 begynder ved den ydre dækfalsribbe 323 og strækker sig med en trapezformet tværsnitsprofil frem til en yderste 5 rand af det øverste bundsidefalshjørneudsnit 487. Umiddelbart græn-sende op til den udvendige dækfalsribbe 323 findes en udsparing 4251, i hvilken ribbestykket 5135 indgriber ved lægning eller montering.

Udsparingen 4251 forbedrer tætningen i firestenshjørnet i området ved det yderst vigtige ribbestykke 5135. Jo dybere udsparingen 4251 er, 10 desto højere kan ribbestykket 5135 udformes.

Den indre bundfalsribbe 425 kan i området ved bundsidefalshjørneudsnittet 486 have en udsparing 4252.

Til venstre og højre for den konkavt nedefter sænkede midterste områdedel 6 er tilvejebragt understøtningsribber 621 og 622. Disse 15 tjener ved fremstilling af den plane tagplade eller tagsten til anbringelse af det endnu bløde fornunateriale på en tørringsramme eller tørringsunderstøtning. I den færdige tagplade eller tagsten skal de forøge trinsikkerheden.

Da det midterste felt i den viste udførelsesform er sænket, har det 20 en anlægsflade 628, som er placeret i alt væsentligt i samme højde som støtteribberne 621 og 622.

Sidefalsdelen 5 har på pladens eller stenens underside en udvendig siderandsribbe 521, der strækker sig fra den plane tagplades eller tagstens mod rygningen vendende ende til det øverste bundsidefals-25 hjørneudsnit 487.

Som allerede nævnt er sidefalsdelen 5 forhøjet i forhold til det konkave midterste felt 6 i denne udførelsesform. For stadigt at tilvejebringe en sikker tør anbringelse og forøge trinstyrken, er siderandsribben 521 tilvejebragt.

10

Til bedre forståelse af placeringen af de mod hinanden liggende plane tagplader eller tagsten i et firestenshjørne i en inddækning tjener fig. 3. De fire sten eller plader, der møder hinanden i firestens-hjørnet, er angivet med cifrene I, II, III og IV. Denne angivelse 5 benyttes også i de efterfølgende figurer 4-8.

Da længdeforskydeligheden specielt tjener til udligning mellem forskellige tagunderstøtninger, er kun de to rækker af sten eller plader III + IV og I + II indbyrdes forskydelige. En forskydelighed i længderetningen af stenene i samme række indbyrdes, altså I i forhold til 10 II eller III i forhold til IV er ikke ønskelig med henblik på sikring mod indtrængning af regnvand gennem tagdækningen.

I fig. 4 er vist fires tenshjørnet med den delvise overdækning af stenen II ved hjælp af stenen III. Det ses tydeligt, hvorledes bundsidef alshj ørneudsni ttene 486 og 487 indgriber med topdækfalshjør-15 neudsnittet 295 og dækfalsdelen 312. Ribbestykket 5135 placeres i det lagte tag på den åbne ende af topfalsrenden 214. Den skrå flanke 4861 af stenen eller pladen Ill's bundf alsdel 4 dækker den skrå flade 2173 af den indre topfalsribbe 217 i den udvendige dækfalsflanke 3111's område.

20 Den skrå flanke 4861 af hjørneudsnittet 486 dækker i sin hele længde den udvendige dækfalsflanke 3111, hvorved der opnås en speciel tæt overdækning i fires tenshjørnet.

Hjørneudsnit tene 295, 486 og 487 har i alt væsentligt også samme længde, hvilket er nødvendigt af hensyn til forskydeligheden i læng-25 deretningen. Som følge af det indbyrdes indgreb mellem hjørneudsnit-tene elimineres steder eller områder i firestenshjørnet, gennem hvilke der ville kunne indtrænge regn eller fygesne. Mellem det øverste bunds idef alshj ørneudsnit 487 og topdækfalshj ørneudsnittet 295 er en lodret adskillelsesfuge 962 tydeligt synlig.

30 Fig. 5 viser stenene I og III, set oppefra og i monteret tilstand. Af stenen III er afbildet begge hjørneudsnit 486 og 487, ligesom begge bundfalsribberne 423 og 425 er vist med punkterede linjer. Af stenen I er vist den udvendige sidefalsribbe 513, den udvendige sidefals- 11 rende 514, den midterste sidefalsribbe 515, den indre sidefalsrende 516 og den indre sidefalsribbe 517. Stenen III dækker stenen I, idet det indbyrdes indgreb i hjørneudsnittene 486's og 487's område er tydeligt synligt. Stenen III er vist i tilnærmelsesvis indskubbet 5 tilstand. Stenen Ill's med punkteret linje viste bundfalsribbe 423 er placeret under den indre topfalsribbe 217 af stenen I i det tilstræbte forskydningsområde. Tilsvarende er den indre bundfalsribbe 425 fjernet fra stenen I's topfalsribbe 213 inden for længdeforskydningsområdet a. Stenen III og dermed den samlede række af sten kan for-10 skydes stykket a opefter. Et lille udligningsområde b er nødvendigt for at optage eventuelle krympningsmålforskelle eller lignende. Afstanden a angiver forskydningslængden.

I fig. 6 er vist en del af et snit efter linjen C-C i fig. 5. Det allerede omtalte forskydningsmål a samt udligningsstykket b er an-15 givet i fig. 6.

I fig. 7 er vist placeringen af stenene I og II samt forsiderne af de dækkende sten III og IV. Man skal bemærke stenen Ill's dækfalsdel 3's indgreb i stenen I's sidefalsdel. Det ses tydeligt, hvorledes anlægsfladen 322 dækker den indre sidefalsribbe 517 og herved frembringer 20 en vandret sideadskillelsesfuge 961, som i den plane tagplade eller tagsten ifølge opfindelsen forløber rundtgående i inddækningen. Også forsiderne af de dækkende sten III og IV er vist i fig. 7.

Den vandrette adskillelsesfuge 961 er af hensyn til tydeligheden vist så stor. I virkeligheden ligger anlægsfladen 322 an mod den udvendige 25 sidefalsribbe 517.

Den viste overlapning mellem forlængelsen 3222 af anlægsfladen 322 i forlængelsen 5171 af den indre sidefalsribbe er desuden vigtig. Overdækningen af tagstenen II's dækfalsdel 3 ved hjælp af stenen Ill's skrå flanke 4861 er ligeledes vigtig.

30 I fig. 8 er vist et snit gennem stenene I og III samt stenene II og IV set fra siden. Igen ses den vandrette sideadskillelsesfuge 961. Denne fuge opstår, når stenen III dækkes af stenen IV eller stenen I af stenen II.

Claims (11)

12 Stenen I's monteringsfremspring 221 griber bag en taglægte 821. PATENTKRAV

1. Plan tagplade eller tagsten (1), der er forskydelig i længderetningen, med en sidefals og en enkelt topfals (5,2) samt et hjør- 5 neudsnit (295) i det øverste dækfalshjørne (29) og et øverste og et nederste hjørneudsnit (487, 486) i bundsidefalshjørnet (48), idet det øverste hjørneudsnit (487) omfatter et ribbestykke (5135), og det nederste hjørneudsnit (486) ender ved pladens eller stenens mod tagrenden vendende rand og er forsynet med en vandret top- og sidead-10 skillelsesfuge (961), kendetegnet ved, at ribbestykket (5135) udgører en del af en dobbeltsidefals (5), som på den ene side begrænser bunds idefals-hjørneudsnittet (487) og på den anden side begrænser en indre side-falsrende (516), og at der såvel ved topdækfalshjørneudsnittet (295) 15 som ved det øverste bundsidefalshjørneudsnit (487) findes en lodret adskillelsesfuge.

2. Tagplade eller tagsten ifølge krav 1, kendetegnet ved, at begge topfalsribbeme (213, 217) er ført til den udvendige kant af topdækfalshjørnet (29).

3. Tagplade eller tagsten ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at de to bundfalsribber (423, 425) er ført til den udvendige rand af de to bunds idef alshj ørneudsnit (486, 487). 1 Tagplade eller tagsten ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, 25 kendetegnet ved, at den indre bundf alsribbe (425) i bund-sidefalshjørneudnittets (486) område har en udsparing (4252), og/el-ler at der i den indre bundfalsribbe (425) i dækfalshjørnets (49) område er tilvejebragt en udsparing (4251), og/eller at udsparingen (4251) er i det mindste så dyb som det på dette sted ved monteringen 30 indgribende ribbestykke (5135). 13

5. Tagplade eller tagsten ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, kendetegnet ved, at anlægsfladen (322) på tagpladens eller tagstenens bagside i dækfalsens område fortsætter fra topdækfalshjørnet (295) til den udvendige mod tagrenden vendende kant af tagpladen 5 eller tagstenen og på dette sted kontinuerligt går over i den udvendige bundfalsribbe (423).

6. Tagplade eller tagsten ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, kendetegnet ved, at midterfeltsdelen (6) er hvælvet konkavt nedefter, at sidefalsdelen (5) er forhøjet i forhold til midter- 10 feltsdelen, og at den konkave midterfeltsdel er flankeret af understøtningsribber (621 og 622) på pladens eller stenens bagside.

7. Tagplade eller tagsten ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, kendetegnet ved, at anlægsfladen (322) på sin mod tagrenden vendende ende har en udsparing (3221), og/eller at anlægs- 15 fladen (322) i topdækfalshjørnets (295) område fortsætter i anlægsfladens plateau (3223), og at plateauet (3223) i topdækfalshjørnets (295) område fortrinsvis fortsætter i et plateau (3224).

8. Tagplade eller tagsten ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, kendetegnet ved, at plateauet (3224) som flanke til top- 20 dækfalshjørnet (29) har et ribbestykke (3251).

9. Tagplade eller tagsten ifølge et hvilket som helst af kravene 1-8, kendetegnet ved, at den indre sidefalsribbe (517) i bundsidef alshj ørneudsnittets (486) område fortsætter i form af en forlængelse (5171), til tagpladens eller tagstenens mod tagrenden vendende 25 ende, og at forlængelsen (5171) i hjørneudsnittets (486) område fortrinsvis er smallere end den indre sidefalsribbe (517).

10. Tagplade eller tagsten ifølge et hvilket som helst af kravene 1- 9, kendetegnet ved, at bundsidefalshjørneudsnittet (486) har 30 en skrå flanke (4861), som ved montering griber over den udvendige dækfalsflanke (3111) og en skrå flade af den øvre dækfalsribbe (2173). 14

11. Tagplade eller tagsten ifølge et hvilket som helst af kravene Ι- ΙΟ, kendetegnet ved, at den indre topfalsribbe (217) fra overgangen til den indre sidef alsribbe (517) har en forsænkning 5 (2172).