DK159832B - Tagflade-begraensningssten, isaer gratsten - Google Patents

Description

DK 159832 B

X

Opfindelsen angår en tagf l ad e-beg råen s ni ngssten . Især angår opfindelsen en sådan tagflade-begrænsningssten, der til begrænsning af et skråtags tagflade er tilvejebragt nabostillet til en taggrat (gratsten).

5 I enkeltheder angår opfindelsen en tagflade-begrænsningssten, der kan udlægges i forbandt med kendte tagdækningsplader, især betontagsten, og ved hvilken en skråkant forbinder et øvre randafsnit med et derpå vinkelret stående sidekantafsnit.

10

En tagflade-begrænsningssten af denne art kendes fra OE offentliggørelsesskrift 35 07 190. Den kendte tagteglsten skal begrænse en hældende tagflade nabostillet til en taggrat eller skotrende. I en "grat" henholdsvis "gratområde" krydser to 15 hældende forskelligt rettede tagflader hinanden. "Gratliniens" retning afhænger af taghældningen og forløber for det meste skråt i forhold til de begrænsningslinier, der kan opnås med kendte udlagte tagdækningsplader, der for det meste har en rektangulær grundflade. For tilpasning afskæres de til grat-20 eller skotrendelinien tilstødende tagdækningsplader skråt på bygningsstedet. Denne arbejdsmåde er besværlig og prisintensiv, da tagdækningspladerne først må bringes op på tagspærrene, hvor de tilsvarende snitlinier afmærkes, før tagdækningspladematerialet, der forløber udover grat- eller skotrendeli-25 nien, kan fjernes. For at undgå dette ekstra arbejde fremstilles kendte tagflade-begrænsningssten allerede med en skråkant, der skal forløbe under en vinkel på 135 til 150® i forhold til en sidekants tilstødende afsnit og/eller en øvre eller nedre rand. Enkelte geometriske overvejelser viser, at denne betin-30 gelse kun kan overholdes, når skråkanten indeslutter en vinkel på 45® med sidekantafsnittets forlængelse. For med en enkelt udførelsesform for en sådan sten at muliggøre tilpasning til forskellige, hvert sted af taghældningen afhængige retninger for grat- eller skot rendel ini en, ændres taglægternes 35 afstand afhængig af taghældningen. I enkeltheder skal taglægternes afstand beregnes af tagteglstenenes dækbredde i forhold til taghældningens cosinus. For forholdene ved en bygning er 2

DK 159832 B

en sådan forholdsregel almindeligvis for omkostningskrævende og besværlig.

På grundlag af dette er det den foreliggende opfindelses for-5 mål at anvise en tagflade-begrænsningssten af den ovenfor beskrevne art, der kan udlægges i forbandt med almindelige tag-dækningsplader, især betontagsten, på sædvanlige taglægter, og som desuden muliggør en vidtgående tilpasning til en tagfladebegrænsningslinies retning, der afhænger af taghældningen og 10 tilsvarende.

Ved den foreliggende opfindelse tilsigtes endvidere, at man med nogle få udførelsesformer for en tagflade-begrænsningssten muliggør en tilpasning til de ved et skråtags typiske taghæld- 15 ninger forekommende retninger for en begrænsningslinie.

Ifølge opfindelsen tilsigtes endvidere at anvise en sådan tagflade-begrænsningssten, der med enkle forholdsregler kan tilpasses til de i praksis forekommende retninger for en 20 begrænsnings1 inie.

Gående ud fra en tagflade-begrænsningssten med de ovenfor angivne karakteristika tilgodeses ovennævnte ved, at tagfladebegrænsningsstenen er ejendommelig ved, at der på tagflade-be-25 grænsningsstenens underside er udsparet mindst en parallelt med og i afstand fra skråkanten forløbende rille, der danner et indiceret brudsted.

Fortrinsvis er der på tagflade-begrænsningsstenens underside i 30 et fladeområde, der er begrænset af en diagonal, der forbinder en fuldstænd i g sidekants endepunkt med det fjerne endepunkt af den fuldstændige nedre rand, og af skråkanten udsparet et antal sådanne riller, der danner et indiceret brudsted. F.eks. kan den inderste rille følge denne diagonal og mellem den in-35 derste rille og skråkanten findes mindst tre yderligere riller. Disse riller tjener som indicerede brudsteder, langs hvilke tagstensmaterielet ved hjælp af enkle forholdsregler

DK 159832 B

3 kan brækkes. Afhængig af tagflade-begrænsningsstenens lagtykkelse anvises der for disse riller fortrinsvis en dybde på 3 til 8 mm.

5 Ved hjælp af de allerede ved tagstensfremsti 11 i ngen frembragte riller får den håndværker, der arbejder med belægningen af et skråtag, givet den mulighed at fjerne en ved siden af skråkanten ikke nødvendig del af tagsten ved hjælp af enkle værktøjer og forholdsregler, f.eks. ved hjælp af en tang, for at ti Ι-ΙΟ passe tagstenen på det krævede mål med hensyn til begrænsningslinien, f.eks. en grat- eller en skotrende linie. Sidstnævnte er ganske enkelt mulig, fordi de ifølge opfindelsen tilvejebragte riller danner indicerede brudsteder. Anvendelsen af skæreredskaber kræves ikke til tilpasning af tagsten i 15 disse tilfælde.

I en anden forbindelse var det allerede foreslået at anbringe på kryds forløbende riller på tagteglstensunderside for at lette tagteglstenenes tilpasning. Mængden af de indbyrdes 20 krydsende riller har på afgørende måde svækket en sådan tagteglstens brudsikkerhed. Uønsket knækning af tagteglsten ved et ikke ønsket sted kunne dermed ikke udelukkes, f.eks. under transport og heller ikke under tilpasningen.

25 Ifølge et videre aspekt for den foreliggende opfindelse har tagflade-begrænsningsstenene stødende op til hver rille fortrinsvis en større tykkelse end tagdækningspladernes typiske lagtykkelse. Fortrinsvis kan tagflade-begrænsningstenen i det ovenfor nærmere definerede totale fladeområde mellem diagona-30 lerne og skråkanten udformes kraftigere eller tykkere. Takket være det tilsvarende større mål for tagstentykkelsen i rilleområdet udelukkes risikoen for at tagstenen går i stykker eller knækker på uønsket måde under tilpasningen.

35 Nedenfor forklares opfindelses genstand nærmere på grundlag af foretrukne udføreisesformer under henvisning til tegningen, der i 4

DK 159832 B

fig. 1 set fra oven viser en tagflade-begrænsningssten ifølge opfindelsen for grattilslutning mod højre, fig. 2 set fra oven en tagflade-begrænsningssten ifølge opfin- 5 delsen for grattilslutning mod venstre, fig. 3 set fra siden det nedre rand afsnit for en tagflade-be grænsningssten ifølge fig, 1 eller fig. 2, 10 fig. 4 et snit gennem tagflade-begrænsningsstenen vist i fig.

1 vist langs snitlinien IV-IV, og fig. 5 skematisk et udsnit af en tagdækning for et skråtag med kendte hele og halve betontagsten tilligemed til en 15 taggrat tilstødende tagflade-begrænsningssten ifølge opfindelsen.

Skråtag har typisk en taghældning på 20 til 60° i forhold til vandret. Ved to tagflader, der hælder med den samme vinkel, og 20 som støder vinkelret op mod hinanden, forekommer der ved graten en gratsnitvinkel β i fig. 5, der ved 20e,s taghældning er ca. 43° ved 30o,s taghældning er ca. 41° 25 ved 40°'s taghældning er ca. 37° ved 50°'s taghældning er ca. 32e, og ved 60o,s taghældning er ca. 25°.

Til gratsnitvinklen skal der tilpasses en tagf 1ade-begræns-30 ningssten 3 med en til højre henholdsvis venstre til graten tilstødende skråkant 2. En tagdækning består typisk af hele og halve tagdækningsplader, især betontagsten, der i et ensfor-blivende mønster er anbragt på taglægter, der alle er fastgjort i samme afstand på tagunderkonstruktionen. Parallelt i 35 en række ved siden af hinanden anbragte tagdækningsplader overdækker hinanden med en vandfals 8 og en dækfals 9 i området for sidekanterne 4 og 5. Det øvre randafsnit 6's overside 5

DK 1598S2B

for en række tagdækningsplader dækkes af det nedre randafsnit 7's underside af den - i retning mod mønningen - næst højere række af tagdækningsplader. For at få en tilstrækkelig tætning sørger forskellige ribber på undersiden 7 i området for 5 det nedre randafsnit 7. Disse kendte tagdækningsplader, især betontagsten, har almindeligvis en rektangulær grundflade.

En fordel ved tagflade-begrænsningsstenene ifølge opfindelsen består netop i, at de kan lægges i forbandt med sådanne kendte 10 tagdækningsplader, især betontagsten, og har en tilsvarende tilpasset profilering.

Ved dækning af et tag med sådanne kendte tagdækningsplader opstår fra den udlagte række til den næste forskellige afstande 15 for den pågældende yderste tagsten til graten 1. En vis grov tilpasning kan opnås ved anvendelse af "halve" tagsten. Den resterende tilpasning skal ske ved nødvendige tilpasningsarbejder i området for skråkanten 2 af tagf lade-begrænsni ngsstenene 3 ifølge opfindelsen.

20

Fig. 1 viser set fra oven en med en skråkant 2 mod højre til en grat 1 tilstødende tagflade-begrænsningssten 3. Fig. 2 viser en tilsvarende tagflade-begrænsningssten 3, der dog med sin skråkant 2 til venstre støder mod en grat 1. I det væsent-25 lige adskiller en sådan tagflade-begrænsningssten 3 sig fra kendte tagdækningsplader, især betontagsten, ved, at der allerede ved fremstillingen i området for den øvre rand 5 blev fjernet et hjørneafsnit. Nu forbinder en skråkant 2 det resterende øvre randafsnit 6 med et sidekantafsnit 4. Endvidere 30 er der på undersiden tilvejebragt ekstra riller og i givet fald en forstærkning i rillernes område. Stenen 3's resterende begrænsning sker ved en fuldstændig sidekant 5 og et fuldstændigt nedre randafsnit 7. Bortset fra de nævnte afvigelser drejer det sig ved den viste tagf 1ade-begrænsningssten 3 om 35 typiske betontagsten med det i fig. 3 viste profil. Som vist befinder der sig på oversiden i området for den fuldstændige (venstre) sidekant 5 en vandfals 8, og på undersiden af den 6

DK 159832 B

resterende (højre) sidekantafsnit 4 en dækfals 1. Omtrent midt mellem disse false 8 og 9 befinder der sig en i forhold til den lagte tagsten opad- og udadrettet vulst 13. I den viste udførelsesform forløber det nedre randafsnit 7 for begræns-5 ningsstenen 3 parallelt med det resterende øvre randafsnit 6. Alternativt kunne det nedre randafsnit 7 også have en anden herfra afvigende form.

Skråkanten 2 indeslutter med den retlinende forlængelse 4' af 10 det pågældende sidekantafsnit 4 en spids vinkel a. Ifølge et væsentligt aspekt for den foreliggende opfindelse har denne vinkel a en værdi mellem 26 og 43°. Inden for dette område kan der være tilvejebragt forskellige udførel sesformer. Principielt kunne det anvises, at skråkanten 2's vinkel α er tilpas-15 set direkte til gratsnitvinklen, hvilket imidlertid ville kræve et forholdsvis stort antal forskellige tagflade-begrænsningssten 3, der kun adskilte sig ved størrelsen af vinklen a.

I praksis overdækkes de til en grat stødende tagdækningsplader eller tagflade-begrænsningssten almindeligvis af gratdækhæt-20 ter. I dette overdækningsområde kan der tolereres små afvi gelser for skråkanten 2's retning fra en grat l's forløb.

Inden for den foreliggende opfindelses ramme er det blevet fastslået, at en tagflade-begrænsningssten 3, hvis skråkant 2 25 med forlængelsen 4' for det resterende sidekantafsnit 4 indeslutter en vinkel α på ca. 36 til 40°, er egnet til de fleste gratlinier, der fremkommer ved de i praksis almindeligste taghældninger. Ifølge den foreliggende opfindelse foretrækkes sådanne tagflade-begrænsningssten 3, hvis skråkant 2 indeslutter 30 en vinkel på 36 til 40° med forlængelsen 4' af det resterende sidekantafsnit 4. Særligt foretrækkes sådanne tagflade-begrænsningssten, ved hvilke denne vinkel andrager ca. 38°.

Ved en anden udførelsesform kan der anvises to forskellige 35 tagflade-begrænsningssten 3, der er tilpasset til skråtages typiske hældninger. I denne henseende er der til skråtage med en hældningsvinkel på 20 til 40° anvist tagf 1ade-begrænsnings- 7

DK 159832 B

sten 3, hvis skråkant 2 indeslutter en vinkel på fra 40 til 43°, især en vinkel på ca. 41°, med forlængelsen 4' af det resterende sidekantafsnit 4. For skråtage med en hældningsvinkel på 40 til 60° foretrækkes så sådanne tagf 1ade-begræns-5 ningssten 3, hvis skråkant 2 indeslutter en vinkel på 30 til 34° og fortrinsvis især en vinkel på ca. 32" med forlængelsen 4' af det resterende sidekantafsnit 4.

Med et program på to henholdvis fire tagflade-begrænsningssten 10 3 til at ligge an henholdsvis mod højre og venstre til en be grænsningslinie, såsom en grat, en skotrende eller tilsvarende, muliggør opfindelsen en tilpasning til de fleste i praksis forekommende "skrå" tagbegrænsninger ved skråtage.

15 Skråkanten 2's retning fremkommer ved de ovenfor anførte overvejelser. Ifølge et videre aspekt for opfindelsen er der på hver tagflade-begrænsningsstens underside 10 udsparet riller, der forløber i afstand fra og i det væsentlige parallelt med skråkanten 2. Fortrinsvis har disse riller 11 et trapez-20 formet tværsnit, der åbner sig i retning ud fra tagstenen, jvf. fig. 4. Disse riller 11 svækker delvis tagstenstykkelsen og danner indicerede brudsteder.

I det viste udførelseseksempel er der hvert sted vist fire 25 sådanne riller 11. Afstanden "e" mellem de enkelte riller 11 såvel som mellem skråkanten 2 og den nabostillede rille 11 er i det viste udførelseseksempel lige store og kan i praksis andrage ca. 20 til 30 mm. Især foretrækkes en afstand på ca.

25 mm. Alternativt kunne afstandene mellem nabostillede riller 30 også være forskellige, f.eks. aftagende eller voksende gående ud fra skråkanten 2.

I det viste udførelsestilfælde for!øber den inderste rille 11 diagonalt mellem den fuldstændige sidekant 5's endepunkt og 35 den i forhold til dette fjerneste endepunkt for det fuldstændige randafsnit 7. Fjernes det mellem denne inderste rille 11 og skråkanten 2 beliggende afsnit af tagflade-begrænsnings-

DK 159832 B

8 stenen 3, så formindskes en sådan praktisk taget til halvdelen af grundfladen for en almindelig tagsten, især en betontagsten. En yderligere formindskelse kræves ikke i praksis, fordi den pågældende måludligning ved lægning på taget kan gennemfø-5 res ved hjælp af de sædvanligvis tilstedeværende, "halve" tag-dækningsplader, især betontagsten. Denne forholdsregel fremgår af fig. 5, hvor de hele almindelige tagdækningsplader er betegnet med henvisningstallet 13 og de "halve" almindelige tagdækningsplader er betegnet med henvisningstallet 14.

10

Som nævnt danner de ifølge opfindelsen på tagflade-begrænsningsstenenes underside parallelt og i afstand til skråkanten 2 tilvejebragte riller 11 ifølge opfindelsen indicerede brudsteder, der lokalt svækker tagstenstykkelsen. For trods disse 15 indicerede brudsteder at sikre en tilstrækkelig sikkerhed mod brud er ifølge et yderligere vigtigt aspekt for opfindelsen tagstenstykkelsen for hver rille 11 større end den typiske lagtykkelse for almindelige tagsten, især betontagsten. Til en eksempelvis i figuren vist udførelsesform forklares enkelthe-20 derne nedenfor under henvisning til fig. 4. De viste tagfladebegrænsningssten 3 har en længde på 420 mm, en bredde på 330 mm og en typisk lagtykkelse "a" på 11 mm. I området på begge sider af hver rille 11 andrager tagstenslagtykkelsen 13 mm, dvs. at tagflade-begrænsningsstenen er i området for hver 25 rille 11 fremstillet 2 mm tykkere. Fortrinsvis er hele fladeområdet mellem de ovenfor forklarede diagonaler og skråkanten 2 fremstillet forstærket eller tykkere. Fortrinvis andrager tykkelsestilvæksten "b" for det forstærkede område i forhold til den typiske lagtykkelse "a" ca. 2 til 4 mm, og især 30 foretrækkes ca. 2 mm.

Under hensyntagen til denne forstærkning har hver rille 11 i sin fulde længde en ensforblivende dybde "c", der andrager ca.

3 til 8 mm, idet 5 mm især foretrukkes. I det viste udførel-35 seseksempel for en tagflade-begrænsningssten 3 forbliver der i hver rille ll’s område en ensforblivende indiceret brudtykkelse "d" mellem rillens bund og tagstensoverfladen 12 på ca. 8

Claims (10)

1. Tagflade-begrænsningssten, der kan udlægges i forbandt med almindelige tagdækningsplader, især til anvendelse i tilslut-30 ning til en grat på et skråtag og som især betontagsten, og ved hvilken en skråkant forbinder et øvre randafsnit med et derpå vinkelret stående sidekantafsnit, k e n d e t e g n e t ved, at der på tagflade-begrænsningsstenens (3) underside (10) er udsparet mindst en, parallelt med og i afstand fra skrå-35 kanten (2) forløbende rille (11), der danner et indiceret brudsted. DK 159832B

2. Tagflade-begrænsningssten ifølge krav 1, kende tegnet ved, at der på tagf 1ade-begrænsningsstenens (3) underside (10) i et fladeområde, der er begrænset af en diagonal, som forbinder en fuldstændig sidekants (5) endepunkt med 5 det fjerneste endepunkt af den fuldstændige nedre rand (7), og skråkanten (2) er udsparet et antal riller (11).

3. Tagflade-begrænsningssten ifølge krav 2, kende tegnet ved, at den inderste rille (11) følger denne dia- 10 gonal, og at der mellem denne inderste rille og skråkanten (2) findes mindst tre yderligere riller (11).

4. Tagflade-begrænsningssten ifølge et af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at afstanden (e) mellem skråkanten 15 (2) og den nabostillede rille (11) og/eller afstanden mellem nabostillede riller (11) andrager ca. 20 til 30 mm.

5. Tagflade-begrænsningssten ifølge et af kravene 1 til 4, og som i det væsentlige udviser den typiske lagtykkelse for 20 kendte tagdækningsplader, især betontagsten, kendetegnet ved, at tagflade-begrænsningsstenen (3) nabostillet til hver rille (11) har en tykkelse, der er større end denne typiske lagtykkelse (a).

5 På taglægter (ikke vist) er almindelige betontagsten 13 an bragt i parallelle udlægningsrækker. Efter behov er der i enkelte udlægningsrækker også tilvejebragt "halve" betontagsten 14. Tagfladen kræver en skrå tagfladebegrænsning, der støder op til en begrænsnings1 inie 1. Ved denne begrænsnings-10 linie 1 kan det dreje sig om en grat eller om en skotrende til en nabostillet hældende tagplade eller om en grænse til et andet tagf remspring eller tilsvarende. Stødende op til denne begrænsningslinie ender hver udlægningsrække med en tagfladebegrænsningssten 3 ifølge opfindelsen, hvis skråkant 2 forlø-15 ber i det væsentlige parallelt med begrænsnings1 i ni en 1. Som skematisk antydet på grundlag af de ved punktstreg antydede riller 11 skal nogle tagflade-begrænsningssten 3 ikke tilpasses, medens andre tagflade-begrænsningssten 3 er blevet rettet til. Denne tilretning består i, at et tilstrækkeligt bredt 20 afsnit mellem skråkanten 2 og en passende rille 11 er blevet fjernet. Fordi disse riller 11 er udformet som indicerede brudsteder kan tilpasningen ganske enkelt udføres ved hjælp af hensigtsmæssige tænger af den pågældende håndværker.

25 Patentkrav.

6. Tagf 1ade-begrænsni ngssten ifølge krav 5, kende tegnet ved, at hele fladeområdet mellem diagonalerne og skråkanten (2) er udformet kraftigere eller tykkere.

7. Tagflade-begrænsningssten ifølge krav 5 eller 6, k e n -30 detegnet ved, at tykkelsestilvæksten (b) for det forstærkede område andrager ca. 2 til 4 mm i forhold til den typiske lagtykkelse (a).

8. Tagflade-begrænsningssten ifølge et af kravene 1 til 7, 35 kendetegnet ved, at hver rilles (11) dybde (c) andrager ca. 3 til 8 mm. DK 159832 B

9. Tagf lade-begrænsningssten ifølge et af kravene 1 til 8, kendetegnet ved, at skråkanten (2) med en forlængelse (4') af sidekantafsnittet (4) indeslutter en vinkel (a) på 26 til 43°. 5

10. Tagf 1ade-begrænsningssten ifølge krav 9, kendetegnet ved, at skråkanten (2) med en forlængelse (4') af sidekantafsnittet (4) i ndes 1 utter en vinkel (a) på ca. 32° eller på ca. 38® eller på ca. 41®. 10 15 20 25 30 35