DK166092B

DK166092B - Fremgangsmaade til fremstilling af deformerbare fladt tekstilprodukt ved vaevning eller strikning

Info

Publication number: DK166092B
Application number: DK278686A
Authority: DK
Inventors: Jorgen Due; Bjarne Graves; Bak Henning
Original assignee: Hoechst Ag
Priority date: 1985-06-14
Filing date: 1986-06-13
Publication date: 1993-03-08
Also published as: EP0206098A2; JP2645649B2; EP0206097A3; DK278686A; ATE76122T1; EP0206097B1; JPS6228437A; US4861535A; ATE78525T1; DK278786A; BR8602777A; DK278786D0; BR8602776A; EP0206098B1; DE3685264D1; US5510184A; DE3521479C1; JPS6228423A; DE3686098D1; EP0206097A2

Description

i o

DK 166092B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af fortrinsvis tredimensionalt deformerbare flade tekstilprodukter ved vævning eller strikning.

5 En fortrinsvis tredimensional deformering af et fladt tekstilprodukt kan f.eks. ske ved dybtrækning, men også ved andre i og for sig kendte metoder. Sådanne flade tekstilprodukter er f.eks. nødvendige som yderlag eller beklædning til indvendig udstyring af motorkøretøjer samt 10 helt alment til beklædning af plast-formdele. Det flade tekstilprodukt kan derved f.eks. lægges over et indvendigt metalpanel af en dør eller presses på overfladen og anbringes således, at det hæfter ved klæbning. Sådanne flade tekstilprodukter kan desuden anvendes som overtræk 15 til indretningsgenstande eller overalt, hvor en ujævn, f.eks. reliefagtig overflade skal overtrækkes eller dækkes.

Ved udførelsen af særlig små krumningsradier sker der stærke deformeringer af det flade tekstilmateriale afhængigt af materialetykkelsen af det benyttede flade 20 tekstilprodukt. En tredimensional deformering kan ved trikotagevarer ske ud fra den for det meste tilstedeværende høje konstruktionsstrækning. Konstruktionsstrækningen af et fladt tekstilprodukt giver imidlertid en tilsvarende formindskelse af arealvægten på de strakte, 25 udsatte steder af formlegemet, hvilket især ved luvvarer kan blive forstyrrende synligt. I modsætning til trikotagevarer er konstruktionsstrækningen af vævede produkter for det meste kun ringe og udgør kun nogle få procent, således at denne deformationsmåde ikke står til rådighed 30 i dette tilfælde.

Deformerbarheden af flade produkter forbedres tydeligt, når der til fremstilling af disse anvendes elastiske garner, f.eks. som beskrevet i DE-offentlig-gørelsesskrift nr. 3.405.209. En ulempe ved sådanne stræk-35 kevæv ligger i den ringe temperaturstabilitet af de fleste kendte elastomertråde, der under de høje forarbejd- 2

DK 166092B

ningstemperaturer ved dybtrækning allerede kan udvise nedbrydningsreaktioner. En yderligere ulempe er den blivende elasticitet af strækkevævene, der kan føre til en løsning af vævet fra bærematerialet, især på konkavt 5 formede steder med lille krumningsradius.

Ikke-vævede tekstiler udviser for det meste en høj konstruktionsstrækning og en god deformerbarhed, der ved anvendelse af ustrakte stabelfibre eller -filamenter kan forbedres yderligere, således som det f.eks. beskrives i 10 DE-offentliggørelsesskrift nr. 3.029.752 for fremstilling af tekniske filtre eller i DE-fremlæggelsesskrift nr. 1.560.797 for fremstilling af læderimitationer. Ikke-vævede tekstiler udviser i almindelighed et ensartet, ringe struktureret ydre. Tekstilstrukturer kan i praksis kun antydes ved 15 tilsvarende farvning eller prægning.

Det er også allerede kendt til fremstilling af vævede tekstilprodukter at anvende ustrakte, ved hurtig-spinding fororienterede garner. Således kendes der f.eks. fra DE-offentliggørelsesskrift nr. 2.623.904 et tekstil-20 materiale til beklædningsformål, der fremstilles ud fra hurtigspundne ustrakte garner uden yderligere efter-strækning ved direkte strikning eller vævning. Fra DE-offentliggørelsesskrift nr. 1.460.601 og 2.220.713 er det kendt først at strikke eller væve fororienterede, 25 ustrakte garner og derefter strække det flade produkt.

I DD-patentskrift nr. 125.918 beskrives en fremgangsmåde til fremstilling af flade tekstilprodukter, hvorved fororienterede, ustrakte garner ved vævning eller strikning forarbejdes til et fladt produkt, hvorefter det 30 flade produkt underkastes en termomekanisk behandling.

Ved denne kendte fremgangsmåde gås ud fra et garn, der er fremstillet uden varmebehandling og derfor ikke udviser egenskaber som det garn, der anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, og den kendte fremgangsmåde fører 35 til normale, dvs. ikke irreversibelt deformerbare flade tekstilprodukter.

3

DK 166092 B

Opfindelsen beskrevet i DD patentskrift nr. 125.918 adskiller sig fra den foreliggende opfindelse med hensyn til formålet, og der anføres intet i patentskriftet om løsningen ifølge den foreliggende opfindelse.

5 Fra DE offentliggørelsesskrift nr. 2.915.302 kendes et formbart fladt tekstil-fibermateriale, der er opbygget af en grunddel eller bagsidedel, der hovedsageligt består af fibre med lavt blødgøringspunkt og/eller stærkt strække-lige fibre, og en luvdel eller overfladedel, der hovedsage-10 ligt består af fibre med højt blødgøringspunkt. Dette materi-. ale udviser fortrinsvis en laminatstruktur (side 8, linie 12-13), hvorved fibermaterialerne i grunddelen og luvdelen er tydeligt adskilt (side 8, linie 21).

Fibrene med lavt blødgøringspunkt og høj strækkelig-15 hed skal være stærkt orienterbare polyamid- eller polyesterfibre med en dobbeltbrydning på 0,02-0,08 hhv. 0,02-0,045, der har en brudforlængelse på 100-500%. I offentliggørelsesskriftet anføres intet om anvendelse af et garn, der har den i krav 1 anførte egenskabskombination, og som fremstilles 20 ved en efter spindingen følgende varmebehandling under spænding.

Ved denne kendte fremgangsmåde er der imidlertid risiko for, at garnerne ved processen til dannelse af det flade produkt strækkes uensartet (f.eks. ved skudindføring 25 på vævemaskinen), hvilket medfører en forskellig farvning af det flade produkt.

I et særligt anvendelsestilfælde er der også allerede beskrevet en termofiksering af fororienterede, ustrakte filamenter. I DE-offentliggørelsesskrift nr.

30 2.821.243 beskrives fremstilling af skudgarner, der skal beskytte de ved dækfremstilling nødvendige bæltegarner mod uensartede forskydninger. I denne sammenhæng lægges der særlig vægt på formindskelsen af den frie krympning ved høje temperaturer, der optræder ved vulkanisering af dæk.

35 En egnethed af sådanne tråde eller garner til tekstilformål og især fremstilling af irreversibelt højdeformerbare 4

DK 166092B

flade tekstilprodukter fremgår ikke af denne litteratur.

Der foreligger derfor fortsat behov for at udvikle fremgangsmåder/ der tillader fremstilling af flade tekstilprodukter ved vævning eller strikning, der ikke 5 blot kan farves ensartet, men fremfor alt kan strækkes irreversibelt ved en enkelt deformeringsproces. Da sådanne deformeringsprocesser for det meste foregår ved forhøjede temperaturer skal garnerne til disse flade produkter derudover også være tilstrækkelig varmebestandige.

10 Ifølge opfindelsen opfyldes dette formål med en fremgangsmåde af den i krav l's indlednings angivne art, der er ejendommelig ved det, der er angivet i krav l's kendetegnende del. Foretrukne udførelsesformer for en sådan fremgangsmåde hhv. egenskaberne af de nødvendige garnkomponenter 15 er genstand for underkravene.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kræver således til fremstilling af flade tekstilprodukter, der er irreversibelt højdeformerbare, anvendelse af garner, der indeholder fororienterede ustrakte syntetiske filamenter, der udviser 20 dobbeltbrydningsværdier over 20 x 10”3, brudforlængelser på 70-200% og flydespændinger på mindst 6 cN/tex. Elasticitetsgraden af sådanne garner skal være mindre end 50% ved en belastning på 5 cN/tex. De ustrakte, men fororienterede filamenter bør fortrinsvis bestå af polyester, især af poly-25 ethylenterephthalat.

Under anvendelse af sådanne garner kan de ønskede irreversibelt højdeformerbare flade tekstilprodukter fremstilles ved vævning eller strikning. Med udtrykket "irreversibelt højdeformerbar" menes der den egenskab 30 af flade tekstilprodukter, at de ved en deformering, f.eks. ved en dybtrækning, giver efter for den påførte belastning og dermed vidtgående forbliver i den ved deformeringen ønskede rumlige form og ikke, som det ville være tilfældet med et elastisk fladt tekstilprodukt, igen 35 vil vende tilbage til den oprindelige plane form af det flade tekstilprodukt på grund af de indvirkende tilbage-

DK 166092B

5 gående kræfter.

Graden af tredimensional deformerbarhed af et fladt tekstilprodukt afhænger af en mangfoldighed af , faktorer, og den kan derfor dårligt defineres ved an-5 givelse af bestemte måletal. Således har f.eks. krumnings-radien, deformeringsdybden og tekstilmaterialets materialetykkelse og en indflydelse på deformerbarheden. Andre faktorer er f.eks. glideevnen af materialet, der skal deformeres, det flade produkts fremstillingsmetode, filamenttiteren, garn-10 tykkelsen osv.. Med udtrykket "højdeformerbar" skal der derfor i den foreliggende beskrivelse forstås en deformerbarhed, der i det mindste er så stor, at indvendig beklædning af personmotorkøretøjer kan overtrækkes med sådanne flade tekstilprodukter. Blandt indre beklædninger 15 skal der især tænkes på dørbeklædninger og indvendig beklædning af taget.

De til fremstilling af sådanne flade tekstilprodukter nødvendige garner skal fremstilles ud fra syntetiske filamenter. Principielt er det muligt også at anvende for-20 skelligt teksturerede garner. Det skal imidlertid påses, at garnet har en elasticitetsgrad som angivet i krav 1. Dette er for det meste ikke tilfældet, når garnet består af høj-elastiske, falsksnoningsteksturerede filamenter. En særlig egnet fremgangsmåde er f.eks. blæsedyseteksturering, ved 25 hvilken der også kan fremstilles højvoluminøse garner med ringe krusningsstrækning.

Ved foretrukne udførelsesformer bør brudforlængelsen af disse filamenter ligge mellem 80 og 160%.

Flydespændingen af disse filamenter bør for-30 trinsvis være mindst 7 cN/tex.

Ved flydespændingen skal der forstås den garnspænding (trækkraft divideret med udgangstiter), ved hvilken arbejdslinien afviger fra det til at begynde med lineære forløb, dvs. hvorved en længdeændring af filamenterne 35 bliver irreversibel. Den nøjagtige begyndelse af den irreversible længdeændring er hyppigt vanskelig at erkende.

6

DK 166092B

I stedet for denne kan imidlertid anvendes minimummet for arbejdslinien som værdi for flydekraften. Et sådant minimum observeres sædvanligvis efter den lineære stigning og en vis oversvingning ved flydepunktet som vandret 5 gren af kurven. I dette område- optræder der altså en længdeforøgelse uden en forøgelse af kraften. Ved høj fororientering af filamenterne kan dette minimum kun erkendes som vendepunkt eller knæk på kurven. En bestemmelse af flydespændingen er imidlertid mulig under alle om-10 stændigheder. F.eks. vil det, når der kun optræder et ringe knæk på arbejdslinien, være muligt at lægge tangenter til de forskellige afsnit af kurven. Skæringspunktet af tangenterne kan herefter betragtes som flydespændingen af dette filament.

15 Fororienterede ustrakte filamenter af syntetiske polymere fremstilles sædvanligvis ved hurtigspinding. Graden af fororientering kan karakteriseres ved angivelse af dobbeltbrydningen. I det foreligende tilfælde bør dobbeltbrydningen af filamenterne fortrinsvis udgøre mindst 20 27 x 10”3, især endom mindst 30 x 10“3. Disse hurtig- spundne filamenter må ikke yderligere være underkastet en strækning. Som det fremhæves senere i sammenhæng med beskrivelsen af fremgangsmåden, bør der heller ikke ske strækning i forbindelse med en filamentblandings- eller 25 tekstureringsproces af trådene. Det er væsentligt, at de hurtigspundne, fororienterede og ustrakte filamenter bevarer deres egenskaber, altså f.eks. stadig udviser en tilsvarende høj brudforlængelse som ovenfor angivet.

Den krævede flydespænding på mindst mere end 6 30 cN/tex nås ikke af i handelen gængse, fororienterede ustrakte filamenter. Flydespændingen af disse filamenter ligger tydeligt under den krævede grænseværdi. Hvis opviklings-hastigheden af filamenterne f.eks. forøges til 5000 m/min, opnås der ganske vist de krævede flydespændinger, men 35 disse garner er ikke egnet til den ønskede anvendelse, da de på grund af deres krystallinitet giver garner

DK 166092B

7 med for høje elasticitetsgrader. De ifølge opfindelsen anvendelige filamenter kan derfor ikke fremstilles alene ved gængs hurtigspinding. Udover hurtigspindingen skal der foretages en temperaturbehandling under spænding, 5 der fører til en forøgelse af flydespændingen, men på den anden side skal den ved hurtigspindingen opnåede brudforlængelse i det væsentlige forblive uændret.

De ifølge opfindelsen anvendelige garner har på grund af den forhøjede flydespænding den fordelagtige jq egenskab, at de kan forarbejdes til vævede eller strikkede produkter, uden at der herved er risiko for en uensartet strækning. I almindelighed udviser fororienterede, men stadig ustrakte filamenter af syntetiske polymere en stærkere farvelighed end fuldstændig strakte filamenter. Ved en 15 direkte forarbejdning af sådanne filamenter til flade tekstilprodukter forekommer der imidlertid kortvarigt og delvis høje belastninger, der fører til en delvis efterstrækning af filamenterne og dermed til en forskellig farvelighed.

I modsætning til den kendte teknik er det altså 2o muligt at opnå en ensartet farvning af de fremstillede flade produkter efter vævningen eller strikningen.

Sådanne flade produkter udmærker sig derudover, som allerede anført ovenfor, ved, at de allerede ved en enkelt deformeringsproces (f.eks. dybtrækning) kan 25 deformeres irreversibelt indenfor vide grænser. Flade tekstilprodukter af sådanne garner egner sig derfor særligt som overtræk eller beklædning til stærkt krummede overflader. En yderligere fordel ved de ifølge opfindelsen nødvendige garner er ved tilsvarende udvælgelse af tråd-30 dannende syntetiske polymere deres varmebestandighed.

Det er ikke nødvendigt, at de anvendte garner består fuldstændigt af filamenterne med de ovenfor beskrevne egenskaber. Det er f.eks. tilstrækkeligt med mængder ned til 6%, men der foretrækkes mængdeforhold på 40-60 vægt-35 procent af garnets samlede titer af filamenter som de i krav 1 angivne. En forudsætning for en sådan med forarbejdning 8

DK 166092 B

af garnkomponenter, der ikke har de nødvendige egenskaber, er, at de ifølge opfindelsen anvendelige, fororienterede, ustrakte filamenter af syntetiske polymere med de specificerede egenskaber udgør den bærende komponent i garnet.

5 Det er kendt at fremstille garner med en bærende og en ikke-bærende komponent ved blandingsprocesser, dog især ved tekstureringsprocesser.

Ifølge opfindelsen foretrækkes især anvendelse af blæsedyseteksturerede garner. Disse garner kan f.eks.

10 fremstilles ved hjælp af anordninger ifølge DE-offent-liggørelsesskrift nr. 2.362.326 og 1.932.706. Herved kan alle filamenter føres til tekstureringsdysen med den samme overhastighed, hvorved der kan fås et enkomponent-garn. I stedet for dette kan der imidlertid også til 15 opnåelse af sløjfeeffekter vælges forskellige overhastigheder, hvorved der fås et garn med en bærende og en ikke--bærende komponent. Den bærende komponent dannes i dette tilfælde af filamenterne med den laveste overhastighed.

Ifølge opfindelsen er det nødvendigt, at de ifølge op-20 findelsen anvendelige, fororienterede ustrakte polyesterfilamenter udgør i det mindste en del af den bærende komponent. Sædvanligvis vil den bestå fuldstændig af de fororienterede ustrakte filamenter. Der kan dog også tænkes udførelsesformer, i hvilke den bærende komponent består 25 af forskellige dele, f.eks. af et omvindingsgarn eller lignende. I et sådant tilfælde er det tilstrækkeligt, at den bærende komponent i det mindste delvis består af de her nævnte polyesterfilamenter, forudsat at de bestemmer opførslen af den bærende komponent ved deformeringen. Under 30 disse forudsætninger er det muligt, at garnet kan udvise den nødvendige ringe elasticitetsgrad på under 50%.

Som nævnt skal garnerne udvise en elasticitetsgrad, der ved en belastning på 5 cN/tex ligger under 50%, fortrinsvis under 30%.

35 Ved elasticitetsgrad henholdsvis elastisk strækningsforhold forstås forholdet mellem den elastiske

DK 166092B

9 strækning og den samlede strækning ved en bestemt trækkraft. Denne trækkraft skal i det foreliggende tilfælde være 5 cN/tex. Bestemmelsen af elasticitetsgraden kan ske ifølge kendte undersøgelsesmetoder. De i den foreliggende 5 beskrivelse anførte værdier er bestemt ved målinger ifølge DIN 53835, del 4, idet trækkraften dog ikke kun igen sænkes til forspændingskraften, men garnerne efter fuldstændig aflastning igen sættes under forspændingskraften, hvorefter reststrækningen bestemmes. Denne foranstaltning 10 giver bedre reproducerbare værdier, da det i måleapparaturet uundgåelige slør herved er uden betydning. I den nævnte norm anføres elasticitetsgraden under den synonyme betegnelse "strækningsforhold".

Som allerede anført ovenfor er det ikke nød-15 vendigt, at den bærende komponent af et tekstureret garn består fuldstændig af filamenterne med de her omhandlede egenskaber, hvis der sørges for, at den formgivende eller bestemmende andel af denne komponent består af filamenter med de ifølge opfindelsen krævede egenskaber.

20 Til opnåelse af effekter kan der også anvendes garner med modificeret tværsnit, med forandret indfarvelighed osv. Det er f.eks. muligt også at anvende garner af vanskeligt antændelige råstoffer. En muligvis ringere strækning af den ikke-bærende komponent kan udlignes 25 fuldstændig ved en tilsvarende overhastighed af garnet.

Ved tilsvarende højere overhastighed vil denne komponent foreligge i sløjfeform i garnet og kun i det højeste underordnet bidrage til de fysiske egenskaber af det samlede garn.

30 Til fremstilling af de ifølge opfindelsen anven delige garner er det nødvendigt, at mindst et filamentgarn af fororienterede ustrakte syntetiske filamenter med . -3 dobbeltbrydninger pa mindst 20 x 10 og brudforlængelser på 70-200% underkastes en varmebehandling ved 100-180°C 35 under spænding. Hvis flere garnkomponenter forarbejdes i fællesskab, skal der sørges for, at filamentgarnet med 10

DK 166092 B

de ifølge opfindelsen nødvendige egenskaber giver den bærende komponent og derfor forarbejdes med den laveste overhastighed.

Overraskende giver varmebehandlingen af 5 fororienterede ustrakte syntetiske filamentgarner en til det her omhandlede formål tilstrækkelig forøgelse af flydespændingen, hvorved den høje brudforlængelse af de ustrakte garner imidlertid bevares i vid udstrækning.

10 Foretrukne temperaturområder for varmebehand lingen er indenfor det ovenfor angivne område på 100-180°C især 120-150°C. Der opnås særlig gode resultater ved ca. 130°C. Varmebehandlingen af garnerne kan f.eks. gennemføres med vanddamp eller i varm luft. Ved en fore-15 trukken udførelsesform sker varmebehandlingen af de på krydsspoler opviklede garner i en autoklav under anvendelse af vanddamp. Sådanne dampningsprocesser kan f.eks. kombineres med farvning af det teksturerede blandingsgarn. I stedet for dette kan varmebehandlingen af garnet 20 også ske kontinuerligt, f.eks. ved hjælp af et apparat, der beskrives i US-patentskrift nr. 4.316.370. Der skal her henvises til, at varmebehandlingen af filamenterne kan gennemføres før eller efter en tekstureringsproces.

Det er vigtigt, at der ved en teksturering af garnerne 25 ikke udøves for høje spændinger på garnkomponenterne henholdsvis filamenterne. En strækning af garnerne ved tekstureringsprocessen skal så vidt muligt undgås, da strækningsværdierne af de ifølge opfindelsen anvendte filamenter ved en sådan foranstaltning kan sænkes for 30 stærkt.

Valget af fororientering af de ifølge opfindelsen nødvendige filamenter, dvs. i det væsentlige opviklings-hastigheden ved hurtigspindeprocessen og temperaturerne ved varmebehandlingen i fikseringsprocessen, skal tilpasses 35 efter de foreliggende krav til garnet ifølge opfindelsen.

Da f.eks. de ved vævning optrædende kræfter for det 11

DK 166092B

meste ikke vokser lineært med garnets titer, kan der også ved passende valg af garnets titer og den procentuelle opdeling på bærende og ikke-bærende (altså f.eks. indhyllende) komponent opnås en tilpasning af forarbejdningsegenskaberne 5 til kravene ved videreforarbejdningen.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende ved hjælp af nogle udførelseseksempler samt dertil hørende diagrammer.

På tegningen viser 10 fig. 1 og 2 kraft-stræknings-diagrammer for .forskellige garner, og fig. 3 et elasticitetsgrad/spændings-diagram for et tekstureret blandingsgarn efter varmebehandlingen og svarende til teknikkens stade.

15

Eksempel 1

Til undersøgelse af kraft-stræknings-opførslen gennemføres der først forsøg med et etkomponentgarn, der er anvendeligt som bærende komponent i et flerkompo-20 nentgarn (blandingsgarn). Til dette formål varmebehandles i handelen gængse polyethylenteraphthalatfilamentgarner med en fororientering svarende til en dobbeltbrydningsværdi på 37 x 10 ^ og en titer på 177 dtex/f 32 mat ved konstant længde i 10 minutter med varm luft på 120°C henholdsvis 25 150°C og også med vanddamp på 130°C. Forandringerne i kraft-strækningsopførslen fremgår af den følgende tabel I.

Tabel I

30 Udgangs- Varmebehandling °c

_garn_Luft, 120°C buft, 150°C Damp, 130°C

Brudkraft (cN) 375 400 400 400

Brudforlængelse (%) 140 125 135 130

Flydekraft (cN) 100 125 135 145 35 Strækning ved 200 cN (%) 85 75 45 50 12

DK 166092 B

Kraft-stræknings-opførslen fremgår af diagrammet i fig. 1, hvor garnspændingen (K) er anført i forhold til strækningen (D). Kurve (3) viser garnspændingen af det ovenfor nævnte polyethylenterephthalatgarn før varmebehand-5 lingen, medens kurve (2) viser garnspændingen af det samme garn efter varmebehandlingen med vanddamp på 130°C.

Til sammenligning er der også anført en kurve (1), der viser KD-opførslen af et i handelen gængst garn, der efter hurtigspindeprocessen er strakt på gængs måde.

10 En sammenligning af kurveforløbene (2) og (3) viser, at varmebehandlingen fører til en tydelig forhøjelse af den lineære del af spændingskurven og dermed flydespændingen af garnet. Brudforlængelsen påvirkes derimod tydeligvis næppe. Den observerede forhøjelse af 15 den lineære del af spændingskurven forklarer den hos de her omhandlede garner observerede fordelagtige egenskab, nemlig at der ved forarbejdning af sådanne garner ved vævning eller strikning ikke optræder lokale efter-forstrækninger af garndele. Dette betyder igen, at en 20 vævet eller strikket vare af de her omhandlede ustrakte filamenter trods den stadig tilbageblevne høje strækning af materialet kan farves ensartet og alligevel kan forarbejdes til flade tekstilprodukter, der f.eks. ved dybtrækning kan deformeres irreversibelt.

25 Garner med en relativt ringe fororientering (f.eks. med dobbeltbrydningsværdier på mindre end -3 20 x 10 ) udviser ganske vist efter en varmebehandling ligeledes en stigning af flydespændingen, men denne er forbundet med et mærkbart fald og en stærk spredning af 30 brudstyrke- og brudforlængelsesværdierne. På den anden side er også en vilkårlig forøgelse af fororienteringen ved stadig højere opviklingshastigheder på filamenterne ikke fornuftig. Med voksende opviklingshastighed optræder der som bekendt ikke kun en fororientering under hurtigspindingen 35 men også allerede en krystallisation. Dette fører til, at det ikke mere er muligt at opnå den ønskede lave elasti- 0 13

DK 166092B

citetsgrad af sådanne garner. Dette betyder imidlertid, af flade tekstilprodukter, der fremstilles ud fra sådanne garner, ikke mere er irreversibelt deformerbare i tilstrækkelig grad. I stedet for optræder der i stadig 5 stærkere grad en reversibel elastisk deformerbarhed, hvilket fører til forarbejdningsvanskeligheder ved dybtrækning af sådanne flade tekstilprodukter.

I en anden undersøgelse varmebehandles et hurtigspundet ustrakt garn af polyethylenterephthalat- 10 tråde med en fororientering svarende til en dobbeltbryd- -3 ningsværdi på 35 x 10 og en titer på 128 dtex/f 48 (blankt) med vanddamp på 130°C i 20 minutter under spænding. Der observeres derved følgende værdier: 15 Tabel la

Udgangs-

_garn_Efter dampbeh. ved 130°C

Brudkraft (cN) 275 275 20 Brudforlængelse (%) 151 150

Flydespænding (cN) 64 93

Eksempel 2 I modsætning til eksempel 1, i hvilket der 25 anvendes glatte, ikke-teksturerede garner, fremstilles der i dette eksempel og i alle efterfølgende eksempler teksturerede garner. Dette sker ved hjælp af en luftdyse-tekstureringsanordning, der f.eks. er beskrevet i DE--offentliggørelsesskrift nr. 2.362.326. Der foretages 30 altid en luftdyseteksturering af mindst to garner med forskellige overhastigheder, dvs. der fremstilles hver gang garner, der udviser en bærende komponent og en ikke--bærende garnkomponent og har filamenter af polyethylen-terephthalatfilamenter. Som bærende garnkomponent 35 anvendes to hurtigspundne, men ustrakte polyestergarner med en titer på 330 dtex/f 64, der udviser en dobbelt- 14 0

DK 166092B

brydning på 35 x 10 . Ved tekstureringen føres disse garner med en overhastighed på 10% til blæsedysetekstureringsanordningen. Den ikke-bærende komponent består af strakt garnmateriale, nemlig af to garner med en titer 5 på 167 dtex/f 64 og et yderligere garn med en titer på 167 dtex/f 32. Disse tre garner føres til tekstureringsmaskinen med en overhastighed på 46%. Til sammenligning fremstilles et tekstureret garn ifølge teknikkens stade.

Den ikke-bærende garnkomponent er identisk med det ovenfor 10 beskrevne materiale, men den bærende komponent består af handelsgængse strakte garner, nemlig to garner med en titer på 167 dtex/f 64. Disse garner tekstureres i fællesskab som ovenfor beskrevet med overhastigheder på 10 henholdsvis 46%. Blandingsgarnerne ifølge opfindel-15 sen underkastes efter tekstureringen også en varmebe handling, idet de opvikles på krydsspoler og fikseres i en autoklav i 10 minutter med vanddamp på 130°C.

Til anskueliggørelse af de kraft-stræknings-kurver, der fås ved de forskellige fremgangsmådeforanstaltninger, 20 er der i fig. 2 anført KD-kurven for blandingsgarnet, idet kurve (5) gælder for blandingsgarnet, der anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, efter varmebehandlingen, kurve (6) viser de tilsvarende værdier for blandingsgarnet, der anvendes ved fremgangsmåden ifølge 25 opfindelsen, før varmebehandlingen, medens kurve (4) viser egenskaberne af blandingsgarnet ifølge teknikkens stade.

Dette blandingsgarn er ved sammenligningsforsøget fremstillet uden anvendelse af ifølge opfindelsen nødvendige filamenter. Det fremgår af kurveforløbene i fig. 2, at 30 varmebehandlingen også her igen fører til en meget tydelig forbedring af flydespændingen af de således behandlede garner og således gør det således behandlede garn egnet til videre forarbejdning til tekstiler. Det fremgår endvidere af fig. 2, at det ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen 35 anvendelige garn (kurve (5)) trods forøgelsen af flydespæn dingen i vidt omfang bevarer sin strækkelighed i sammenligning 15

DK 166092B

med på gængs måde strakte garner (kurve (4)).

I fig. 3 er elasticitetsgraden E anført i forhold til garnspændingen K. Kurveforløbet (5) refererer herved, ligesom i fig. 2, til et garn anvendt ifølge opfindelsen, dvs. at det 5 har været underkastet den angivne fikseringsproces, og kurve (4) viser forløbet af elasticitetsgraden hos et garn ifølge teknikkens stade. Disse værdier er bestemt ved undersøgelse på sammenligningsgarnet ifølge dette eksempel.

20 Eksempel 3

Eksempel 2 gentages med to hurtigspundne polyestergarner som bærende komponent. Enkeltfilamenterne udviser en dobbeltbrydning på 35 x 10 og disse garner føres til luftdysetekstureringsmaskinen med en overhastighed 25 på 8%. Som effektgarn anvendes tre garner, der ligeledes er af polyethylenterephthalattråde, men er færdigstrakte og hver især udviser en titer på 150 dtex/f 64. Disse færdigstrakte garner er falsksnoningsteksturerede i modsætning til de glatte tilførte garner for den bærende 20 komponent. Disse angivelser samt de opnåede tekstilværdier for brudkraft, brudforlængelse og flydespænding, både før og efter den her omhandlede varmebehandling, er anført i den efterfølgende tabel. Betegnelsen "V" i spalten "dobbeltbrydning" henviser til, at disse garnkomponenter 25 er strakte og falsksnoningsteksturerede.

Eksempel 4

Eksempel 3 gentages, idet garnerne til den bærende komponent varieres. Resultaterne er anført i den efterfølgende tabel.

30

Eksempel 5

De foregående eksempler 3 og 4 gentages, idet der dog som garner til den bærende garnkomponent anvendes materiale, som udviser forskellig fororientering. Der under-35 søges et område af dobbeltbrydninger mellem 20 og 85 x 10 De opnåede resultater er anført i den efterfølgende tabel.

16

DK 166092B

Desuden foretages der ved forsøget c i eksempel 5 også en bestemmelse af elasticitetsgraden før og efter en varmebehandling ved en belastning på 5 cN/tex. Den er 15% før varmebehandlingen og 33% efter denne behandling.

5

Eksempel 6

Der gås frem som i de foregående eksempler, men overhastigheden af de strakte og falsksnoningsteksturerede garner med en titer på 150 dtex/f 64 varieres mellem 41 10 og 101%, medens overhastigheden af delgarnerne, der giver den bærende komponent, holdes konstant på 8%.

Resultaterne er anført i den efterfølgende tabel.

I forbindelse med disse resultater skal der desuden især henvises til, at tekstilværdierne i tabellen 15 alle refererer til den samlede titer, dvs. der tages også hensyn til titer-bidraget af den ikke-bærende komponent.

Ved værdierne ifølge dette eksempel kan det tydeligt konstateres, at den ikke-bærende komponent også kan give et vist bidrag til tekstilværdierne af det samlede garn.

20 Dette gælder især ved forsøgene, hvor overhastigheden af effektkomponenten ikke adskiller sig for meget fra overhastigheden af garnerne til den bærende komponent. Medens brudstyrken påvirkes i relativt ringe grad, er indflydelsen på brudforlængeIsen meget tydelig. Med stigende overhastighed 25 af effektgarnet, dvs. den ikke-bærende komponent, stiger brudforlængelsen tydeligt. Også med hensyn til flydespændingen kan der observeres en vis afhængighed af overhastigheden. Ved ringe overhastighed synes den ikke--bærende komponent dog stadig at give et vist bidrag til 30 flydespændingen, medens den bærende komponent ved en høj overhastighed sandsynligvis i vidt omfang bestemmer garnets flydespænding alene. Der skal også her henvises til, at der er tale om flydespændinger for hele garnet. Hvis de observerede flydespændinger henføres til de faktisk 35 bærende filamenter, findes der naturligvis væsentlig højere værdier.

17

DK 166092 B

Eksempel 7

Også i dette eksempel fremstilles et garn ud fra en bærende og en ikke-bærende komponent, idet forholdet mellem disse to komponenter dog varieres. Som effekt-5 komponent med en overhastighed på 70% anvendes 2 til 5 strakte og falsksnoningsteksturerede garner med en titer på 115 dtex/f 64. De opnåede værdier er anført i den efterfølgende tabel.

Det fremgår af disse værdier, at der ved for- 10 øgelse af den procentuelle andel af ikke-bærende effektgarn sker en ringe med signifikant forøgelse af brudstyrken, medens brudforlængelsen falder systematisk, men igen kun i ringe grad. Også flydespændingen falder med stigende andel af ikke-bærende effektgarn. Det viser sig her, at flydespændingen af det samlede garn praktisk taget kun bestemmes af den bærende komponent. Ved forøgelse af andelen af ikke-bærende komponent opnås der da nødvendigvis alene på grund af beregningen lavere værdier.

^ Eksempel 8 I dette eksempel undersøges, om en forlængelse af varmebehandlingen, dvs. en behandling med vanddamp ved 130°C i en autoklav, medfører yderligere mærkbare effekter.

Ved forsøg a gennemføres varmebehandlingen i 2 x 10 minutter

0 R

og ved forsøg b i 2 x 20 minutter. De opnåede resultater er anført i den efterfølgende tabel. Der optræder ingen signifikante ændringer.

Eksempel 9 J Også i dette eksempel varieres varmebehandlingen.

I forsøg a gennemføres varmebehandlingen i 1 x 10 minutter i mættet damp ved 130°C, medens varmebehandlingen ved forsøg b kun gennemføres i mættet damp på 120°C i 1 x 10 minutter (se efterfølgende tabel) . Der optræder heller ikke her nogen signifikant ændring ved variation af varmebehandlingen.

18

DK 166092B

Eksempel 10 I dette eksempel foretages en variation af den ikke-bærende komponent. Ved forsøg a anvendes der kun endeligt strakte garner, der dog ikke er underkastet en falsk-5 snoningsteksturering. I forsøg b anvendes der til den ikke-bærende komponent et delgarn, der er strakt glat, medens to yderligere delgarner ligeledes er strakte men ikke yderligere er falsksnoningsteksturerede.

10 15 20 25 30 35 19

DK 166092B

O’

C — P

•Η X <U

ό ro -p vo cr> Tt c·- o cm Tt in o C -P Ή ·. >s ............ - B N ¢10 OJ CM CM tn tn tn tn Tt O, z 10 o

0) — I Ό <U

>1 ε r—I P · ta (0 Ό > C ro p .c σι in tn in t~- cn cm tn er» θ' 0) .. *S IS *. ► ·· »s

*W r* t“ sr" s“ ί— 5— CM OJ

P

ω Cn o CO O in tn t> t> tn Ή ΙΛ 0Λ tn O? •S—' <n tn CO og 0) f- JO tt- C— C— M3 VO in in ro i ro ε p m P · o ή ro ό m ro —> c Ό o> «p ro

0 C Tp £ vo T- f- 1Λ h CTi CTi ^ O

p » © ro ► ·. ·» ·. ·. *s »s ·.

bh fe λ m o Tt τ± cm en tn in ι- οο co co oo co o- c-- m3 m3

P

ro

P

<P Cn tn CM CD -<t CO 0J tn o- Q) ·» ·» *k ^ ft T- 0J CT\ O CM tn Ή" Tf τ* o'” """ ^ ^ ^- c ro •P X Λ ή ro ro ro -p λ p ^ ro nt z g Ό U U c\l O O C— M3 "t Tt UJ en J3 'w^ få » · ·* »•»•«»•»«ft »s p > oj tn «- *- oj Tt in in Tt U τ-τ- ^^·τ-·^- T- &

IH

I en •P c r-i ·ΗΜ rocom <n o C- 0- en in m t- λό«-) tn > tn > cj>nj>tn>'r>M3>co> Fn > Λ >i 0 P X Q Λ

Tt Tf Tt Tt TtTj-Tt'J-Tt’d-'^rTtTtTtTtTt Tt-Tt

P vo M3 IO ID M3M3VCU3M3VOM3M3JOJDVOM3 CD ID

Φ ^ Ih ti *H *H 'Η'η^'Η'η'η'Η^Ι'η'η'η'Η <H ti

v o c> C) oj o inoinoinoinomoino m O

ipc-p tn in σι in rtin^in^initin^inifin in ro ro ή tn ·»— i— t— ojt—ojt— cm t— cm t- cm *— c\it— cm t— c &< o> o c a

•HH i—I

co ro O’ .x -P

>, c c oj tn cm tn ojtnojtnojtncMtnojtnojtn cm tn Λ p < a ro O O' Ό ro x: I O' Μ ·Η > w CO O to O COOCOOCOOOOOCOOCOO C0t- O ro r- c— C- C— C— O- C~ C— Tt

Ijo ·® O' in 0 nil rO| ϋ| o| Q)| «h| cS| ta tn Tt in vo • . · · WWW w M -X 7^ www ω

DK 166092 B

20 O' Μ __ c^-sOjCTitAmcot'-irN «*— vooia •HX4-*"* ·* ·* ·* ·* > ** *> ·, **

Ό 0) Hh t*”V KV KV CM C\J CM nd- t<V ΚΛ CM

C -P QJ

B ^ 0< S I WOO) a ·— E Ό P · >. 18 Ό

H > C

iJ r CD CO VO ri- VO LT\OCO LT\ TSQ>*“ ****·· ·.»«.·.

Ή J3 ^ *“ *“ -- T- CM CM *— *—

Vi

. <d C— KV ir\ Ο O ·*— vo Ο Ο O

4J* *·*“·>-·> * •p 92 Γ“ kD VO ·*— ο Ο K\ Ό <d ixn Co t- CO ον O f-f-r-?- *»-N V™ d#> — 1 cu I a) 6 M w p ·

Ο Μ <8 Ό <H ¢) t> G

TJtncat— OJ C— vo <7i ntf· K\ in t— }0 £ cm VO t- CO tn - Q <£ wh'p.qvd c— co cr> o <3o oo oj c—

U

m

4J

Ή CD D*~ CA «ς$- c\J VO C\J

(jj ^ ^ a« ******** KN -d" CM tn K\ CM N'imm'd· • ^ ^ Ό

*“* C x x iB

W HI X

<8 -M 0} U ^ Λ X'Z, Φ 3 - U CTc VO CO 0*i CO CO tes O KV CT> j_i π* ·· · ·> * ·. ·. „ ^ ^ (fl CM KV KS K"\ P — ·^ -r- T- &

<H

I o>

+) C

H *rj 0) Cn c~ Γ— . O'- C“- E~- t— c— t— Λ Ό O K'\>tn>K\>fr\>fn>m> tn>-tn>-fn>c?\>

i >iH

0 Jh

Q Λ X

o, nvovoyavoyayoyoyoyo-yovovo CoCd^CdCovoCovd 4J flj CM fy-i *M «Η Cm Ci-j Ct_| CM Cm fc. ft, ¢1. r, λ, c_i t, r.

•we x inoinoinoinoinoino

to <u ·η -d-in-3-in-3-in-8-ir\-8-in-3-in *+ ,— ^ rJ

fi Éh CM*— CM-— CM-— CM*— CM-— Cv-r- CM^OJ^CM^CM^ O' 0 G & •rl 6

GO <M

01 X (8 Λ £ G Ν|Λ1Μ(ΛΝΙΛΝ[ΛΟΙίΛ(\11Λ Μ0Μ(Μ1Λ(ΜΜ·(Μ1Λ

Οι 13 <C

O O' Ό : 0)

t X

p cn

0 -M

°1 ®Ε®Κ®£®δ°°8®ο coocoocoooo dP *C 'r— 1 ^ o s -°1 ol Ό| ®I M ccq cel J3| o| -ol fci W I I I i r- w

X

a DK 166092 6 21 π jj in toi w τ3 i Ί&. "W.

« 1? iu w u u - co

c 0) 0) Di <0 ^ CM

tt 4J i in > a \ p O'

W Z I (DUC

(DUD P (D ·Η

Ό — g -H P -I

>. U υ >4-1 Ό

H 18 B -H <D C

fa ^ C I A A. Λ P C

to ltn cn Ολ o m .-* jo

Ujc ·* “ *· * « rf ci

•SOJ’- *“ *“ °J >H —- jQ

fa J3 Cd

Ϊ LT\ rt UD <— -- CO

JJ ·* *· *· ·> * ·· m »* o r<^ in θ'- m m o t>- c~- o- m c— df i

— (D

ε I 0) U · u w ro Ό

O H > C

S D> fai C- CVJ CTv O

U tt Si} CM CM CM

η h co co ω ω u ro

^ Μ- VD ·*— CM 00 CD

m “ * A A - A

cm cm tn tn O cm •ά p c <w x ro « ro λ u p ro

Ό Z O

S W § MD CO O CM

W > CM CM tn tn «(—» "Γ-" ·»— J_j /-> Λ-Ν ----.

Θ.

M-l

i) C P P

n -§ 2 tn > Fn > tn > tn > £n 2 Fn 2 >

O S. -UP

o u x » » Q Λ

«sf rj· ^f· *^1· *si* "»if- 'C-’^-'^i-'M'CM

u ΙΟ ΙΟ Ό VO VO VO VO VO VO VO Vfl VO ΙΛ m U <H ^ <H fal JH ^ V) 'Η'Η'Η^'Η S S in o in o in o in o momon- iw c +; «tf- in ^ in jr in *a· in m· in M· in vo W - W T- OJ T- CM V CM -c— CM »- T- C E-<

Di o c a

•H E C O

c "to cm tn cm tn cm tn cm tn cm tn cm -r- cm jQ u p a ro e O cn < Ό ro I Λ £.hCDOCOO CD p CO Q cnocno > +j t- C- t> t> c— ί ο m ro op .c ucp cdl rO[ cd| ^=1 nil

OS

tuto cn 2

CO

. tn tn w .x .x .X K Cd w 22

DK 166092 B

Det kan sammenfattende ud fra resultaterne af eksempel 3 til 10 konstateres, at der ved en dampbehandling af de her fremstillede garner kun optræder et ringe eller intet fald af brudkraften. Derimod observeres der 5 mere tydeligt et fald af brudforlængelsen. Med hensyn til brudforlængelsen skal der imidlertid tages hensyn til, at der i det foreliggende tilfælde er tale om blæsedyse-teksturerede garner. Det er kendt, at der ved sådanne tekstureringsmetoder kan dannes mikrorevner eller svage steder 10 i filamenterne. Sådanne svage steder fører da let til en tilsyneladende formindsket brudforlængelse. En kontrol er i sådanne tilfælde mulig ved bestemmelse af brudforlængelsen afhængigt af indspændingslængden af de undersøgte filamenter. Eventuelt kan det endog være nødvendigt at 15 ekstrapolere de ved forskellige indspændingslængder målte strækningsværdier til en meget lille prøvelængde.

Det fremgår endvidere af tabellerne, at flydespændingen af garnerne ved den her omhandlede garnbehandling under spænding stiger med ca. 50-100%.

20

Eksempel 11

Til slut fremstilles der ud fra polyester--blandingsgarner mønstervæv, nemlig to væv med samme binding og indstilling (K6per 2/2), for det første 25 ud fra blandingsgamer med de i krav l angivne egenskaber og for det andet ud fra blandingsgarner ifølge teknikkens stade. Arealvægtene ligger ved 300 henholdsvis 339 g/m2, og trådtætheden ligger ved 11/cm.

Garner ifølge teknikkens stade: 30 Kæde: blæsedysetekstureret garn med en effektiv titer på 1315 dtex/f 320 fremstillet ud fra 2 garner 167 dtex/f 64 (strakt) med 10% overhastighed, og 3 garner 167 dtex/f 64 (strakt) med 70% overhastighed.

35 Skud: blæsedysetekstureret garn med en effektiv titer på 1253 dtex/f 288 fremstillet ud fra 23

DK 166092B

2 garner 167 dtex/f 64 (strakt) med 10% overhastighed, og 3 garner 167 dtex/f 64 (strakt) med 46% overhastighed.

1 garn 167 dtex/f 32 (strakt) med 46% overhastighed.

5 Garner med de i krav 1 angivne egenskaber: Kæde: blæsedysetekstureret garn med en effektiv titer på 1239 dtex/f 160 fremstillet ud fra 2 garner 300 dtex/f 32 (fororienteret, ustrakt) med 10% overhastighed 10 3 garner 167 dtex/f 32 (strakt) med 70% overhastighed.

Skud: blæsedysetekstureret garn med en effektiv titer på 1531 dtex/f 288 fremstillet ud fra 2 garner 330 dtex/f 64 (fororienteret, ustrakt) med 10% 15 overhastighed 2 garner 167 dtex/f 64 (strakt) med 46% overhastighed.

1 garn 167 dtex/f 32 (strakt) med 46% overhastighed.

På lignende måde som blandingsgarnerne ifølge 20 eksempel 2 udviser også de her ifølge opfindelsen fremstillede væv et fladere forløb af kraft-stræknings-kurven, idet væv fremstillet med de ifølge opfindelsen anvendelige blandingsgarner har en brudforlængelse på ca. 60% i kæde- og skudretningen i forhold til en brudforlængelse 25 på 36% af væv fremstillet med gængse garner.

Fordelen ved væv fremstillet ifølge opfindelsen ud fra blandingsgarner fremgår endnu tydeligere af en bestemmelse af elasticitetsgraden ifølge DIN 53.835, del 4, pkt. 3,6. Herved undersøges 5 cm brede baner, som også er 30 nødvendige ifølge DIN 53857 til trækforsøg med flade tekstilprodukter. Det viser sig, at elasticitetsgraden af vævet, der kun består af fuldstændigt strakte filamenter, er 65% ved en belastning på 50 daN. Hvis der derimod anvendes garner som angivet i krav 1 som kæde- og skudgar-35 ner som ovenfor anført, observeres der en elasticitets-

DK 166092B

0 24 grad på kun 40%. Ved bristningsforsøg ifølge DIN 53.861 viser det sig, at bristningshvælvningshøjden af det ifølge opfindelsen fremstillede væv med 33,7% kun ligger 3% højere end sammenligningsvævet, idet dog hvælvnings- eller 5 bristningsmodstanden dog ligger 42% lavere henført til massen.

Foruden bristningsforsøget gennemføres et hvælvningsforsøg, hvorved hvælvningshøjden bestemmes 2 ved en trinvis forøgelse af måletrykket fra 0,5 daN/cm 1° til 4,0 daN/cm . Ved samme måletryk er højden af den kuglekalotformige ophvælvning, målt over prøvearealets midtpunkt, til at begynde med temmelig ens for de to væv, idet der ved en trykforøgelse fås en større ophvælvning af vævet fremstillet ifølge opfindelsen. Ved et måletryk 2 15 på ca. 4 daN/cm ligger hvælvningshøjden af vævet ifølge opfindelsen med ca. 35 mm omkring 7 mm højere end sammenligningsvæv fremstillet af gængse garner.

I dette eksempel består vævet fremstillet ifølge opfindelsen både i kæde- og skudretningen af garner, hvis 20 bærende komponenter består af ustrakte fororienterede polyesterfilamenter. Sådanne væv udmærker sig ved en høj irreversibel deformerbarhed i alle rumlige retninger, hvis der i særlige tilfælde kun ønskes en deformerbarhed af vævet i en enkelt retning, er det muligt at undlade an-25 vendelse af de ifølge opfindelsen nødvendige garner i kæderetningen eller skudretningen.

30 35

Claims

25 DK 166092B PATENTKRAV :

1. Fremgangsmåde til fremstilling af et formbart fladt tekstilprodukt ved vævning eller strikning af garner af stærkt strækkelige fibre med en brudforlængelse på 100- 5 500% og en dobbeltbrydning på 20 x 10"3 til 80 x 10~3, kendetegnet ved, at der anvendes et garn, der udviser en elasticitetsgrad ved en belastning på 5 cN/tex på mindre end 50%, og som for 6-100 vægt-%'s vedkommende består af fororienterede ustrakte syntetiske filamenter, 10 der udviser dobbeltbrydningsværdier på over 20 x 10“3, brudforlængelser mellem 70 og 200% og flydespændinger på mindst 6 cN/tex, fortrinsvis mindst 7 cN/tex.

2. Fremgangsmåde ifelge krav l, kendetegnet ved, at elasticitetsgraden af garnet ved en belastning 15 på 5 cN/tex er mindre end 30%.

3. Fremgangsmåde ifølge mindst ét af de foregående krav, kendetegnet ved, at de fororienterede u-strakte filamenter har en andel på 40-60 vægtprocent af garnets samlede titer.

4. Fremgangsmåde ifølge mindst ét af de foregående krav, kendetegnet ved, at garnet er fremstillet ved, at man fører garnkomponenter med forskellig overhastighed til en blandings- eller tekstureringsanordning således at der dannes et garn, der udviser en bærende og en ikke-25 -bærende garnkomponent, og således at orienterede ustrakte filamenter som de i krav 1 angivne udgør i det mindste en del af den bærende komponent.

5. Fremgangsmåde ifølge mindst ét af kravene 1-3, kendetegnet ved, at der anvendes et glat, ikke- 30 -tekstureret garn.

6. Fremgangsmåde ifølge mindst ét af kravene 1-4, kendetegnet ved, at der anvendes et tekstureret, især blæsedysetekstureret garn.

7. Fremgangsmåde ifølge mindst ét af de foregående 35 krav, kendetegnet ved, at de fororienterede ustrakte filamenter er fremstillet ved hurtigspinding med DK 166092 B 26 påfølgende varmebehandling af de nydannede filamenter under spænding ved temperaturer mellem 100 og 180'C, fortrinsvis 120-150°C især ved 130°C.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendeteg-5 net ved, at varmebehandlingen af filamenterne er sket i vanddamp eller i varm luft.

9. Fremgangsmåde ifølge mindst ét af kravene 1 -4 og 6-8, kendetegnet ved, at garnet er blevet varmebehandlet efter en teksturering, især en blæsedyse- 10 teksturering.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, kendetegnet ved, at varmebehandlingen af garnet er sket i en autoklav. 15 20 25 30 35