DK165089B

DK165089B - Fremgangsmaade ved tovejsradiokommunikation mellem faste stationer og mobile stationer

Info

Publication number: DK165089B
Application number: DK581984A
Authority: DK
Inventors: Roger Pierre Joseph Alexis
Original assignee: Philips Nv
Priority date: 1983-12-09
Filing date: 1984-12-06
Publication date: 1992-10-05
Also published as: DE3474397D1; EP0145098A3; DK581984A; FR2556532A1; DK581984D0; DK165089C; NO844891L; FR2556532B1; AU3639084A; CA1235187A; JPS60141036A; EP0145098A2; AU570752B2; US4638479A; EP0145098B1; JPH0644737B2

Description

DK 165089 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde ved tovejskommunikation mellem faste stationer og mobile stationer under anvendelse af dels et sæt kommunikationskanaler, hvor en første gruppe kanaler, der udgør en "nedadgåen-5 de" bane, er forbeholdt transmission fra alle faste stationer, og hvor en anden gruppe kanaler, der udgør en "opadgående" bane, er forbeholdt transmission fra alle mobile stationer, og hvor hver gruppe af kommunikationskanaler, der dannes af en af kommunikationskanalerne i 10 den "opadgående" bane og en af kommunikationskanalerne i den "nedadgående" bane er i stand til at udføre en tovejskommunikation mellem en hvilken som helst af de faste stationer og en hvilken som helst af de mobile stationer, dels mindst én signaleringskanal, der multi-15 plexeres med kommunikationskanalerne i den "nedadgående" bane, og hvori der skabes n tidsintervaller, der hvert især tildeles en fast station, som hører til en gruppe på n faste stationer, således at hver af disse n stationer kan udsende et effektangivende signal og 20 hver mobil station kan vælge en fast station ved at sammenligne med hinanden tærskelværdier for de i de n .tidsintervaller udsendte effektangivende signaler.

I al almindelighed er opfindelsen anvendelig til de to kendte radiokommunikationsmetoder nemlig TDMA-metoden 25 (time-division multiple-access) og FDMA-metoden (frequency-division multiple-access). I henhold til konventionel teknik benyttes disse metoder i et celleformet net, der geografisk er delt op i mønstre af elementære zoner, de såkaldte celler. Hvert mønster inbefatter et givet antal 30 celler, f.eks. 7, 9, 12 eller 16 celler. Mønstrene er regulære og periodisk fordelt. Hver celle har i almindelighed sekskantet form, og der er en fast station ved cellens midte.

For FDMA-metoden, jf. f.eks. FR PS nr. 2 376 570, 35 udgøres sendemidlerne hos den faste station i hver celle af smalbåndede sendere i et antal lig med det maksimale

DK 165089B

2 antal mobile stationer, der skal kunne kommunikere med den faste station. I hvert mønster er de frekvensbånd, der tildeles de faste stationer, forskellige med henblik på undgåelse af interferens mellem stationerne i dette 5 mønster. Hver kanal, der har en frekvens forskellig fra frekvensen for alle de andre kanaler i dette mønster, . hvori den faste station er indbefattet, tildeles således en kommunikation mellem en fast station og en mobil sta-ition. Der kan også være tale om dynamisk frekvensalloke-10 'ring. Den går ud på at stille visse kanaler til rådighed for alle cellerne, og når en celle bruger en af disse kanaler kan denne kanal ikke benyttes af de andre stationer i det samme mønster. Denne teknik er beskrevet i patentansøgningen EP nr. 0 036 146.

15 i DE 25 37 683 C2 beskriver brugen af en signale- ringskanal til bestemmelse af den faste station, som de mobile stationer skal forbindes med.

| For TDMA-metoden anvender de faste stationer i cel- i lierne i hvert mønster bredbåndede sendere. Hver sender i 20 j®n fast station tildeles visse tidsintervaller i et nume-jrisk raster med et antal svarende til det maksimale antal mobile stationer, der skal kunne kommunikere med den faste station. Hver kommunikation mellem den faste station og en mobil station optager således i rasteret et 25 jtidsinterval, der tildeles under hele kommunikationen..

;Der kan også være tale om en dynamisk tildeling af visse t tidsintervaller i lighed med den dynamiske tildeling i FDMA-metoden.

Man bør desuden nævne en metode, .der kombinerer 30 TDMA og FDMA, og som går ud på at tildele hver fast station et frekvensbånd, hvori et numerisk raster giver mur lighed for at etablere forbindelser med alle de mobile stationer i cellen. Denne metode vil dog ikke blive taget i betragtning inden for opfindelsens ramme.

35 Da kommunikationerne foregår i dupleks, dvs. simul tant i begge retninger, har de mobile stationer transmis- 3

DK 165089 B

sionsmidler svarende til dem, der anvendes for hver af de tre ovenfor nævnte metoder.

For alle disse tre metoder gælder det, at fordelingen af de faste stationer i celleformede mønstre er gjort 5 nødvendig i hovedsagen på grund af interferensfænomenet, der forbyder en nabocelle at anvende en radiotelefonkanal son, allerede er tildelt en anden celle. Svagheden i disse tre metoder er en dårlig udnyttelse af frekvensspektret.

Hvis mønsteret eksempelvis omfatter syv celler, kan hver 10 celle kun udnytte en syvendedel af de tilgængelige frekvenser. Systemkapaciteten kan forøges ved reducering af størrelse af cellerne, men herved forøges antallet af celler og dermed forøges også udstyrsprisen for systemet.

Opfindelsen tager sigte på at afhjælpe denne ulem- 15 Pe*

Med henblik herpå er en fremgangsmåde af den indledningsvis nævnte art ifølge opfindelsen ejendommelig ved, a) at hver fast station detekterer de kanaler i 20 den "opadgående" bane, der er optaget af kommunikationer mellem faste stationer og mobile stationer, som befinder sig i en første interferenszone for nævnte faste station, for hvilken station det fra de mobile stationer modtagne effektniveau overskrider en første forud- 25 bestemt tærskelværdi, og oplagrer adresserne på disse detekterede kanaler, b) at hver fast station udsender kontinuert, over den signaleringskanal, der er tildelt den pågældende faste station, adresserne på de kanaler i den "opadgåen- 30 de" bane, der er optaget af kommunikationer fra mobile stationer, som befinder sig i den første interferenszone for den pågældende faste station, og c) at den mobile station med henblik på etablering af en kommunikation med den valgte, faste station, 35 detekterer de kanaler i den "nedadgående" bane, der er optaget af kommunikationer mellem mobile stationer og 4

DK 165089 B

ifaste stationer, som befinder sig i en anden interferens-jzone for den pågældende mobile station, for hvilken stadion det fra de faste stationer modtagne effektniveau overskrider en anden forudbestemt tærskelværdi, og den 5 imobile station oplagrer adresserne på disse detekterede 'kanaler og udvælger et par frie kommunikationskanaler, i ;hvis adresser er forskellige fra adresserne på de af den mobile station detekterede, optagne kanaler og fra adresserne på de optagne kanaler, som er blevet udsendt over 10 den signaleringskanal, der er tildelt den pågældende faste station.

Som følge heraf implementeres mønsterbegrebet og især fordelingen af frekvenser eller tidsintervaller ikke længere i opfindelsen, i hvert fald hvad angår befordring-15 en af kommunikationer. Mønsterbegrebet bibeholdes dog for drift af den signaleringskanal, der benyttes i forbindelsesetableringen .

Når der er dårlige udbredelsesforhold, får man med opfindelsen en kortere rækkevidde og dermed en bedre iid-20 nyttelse af kanalerne. Dette er fordelagtigt i tæt bebyggede områder, hvor der er større behov for kommunikationer.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til den skematiske tegning, hvor 25 fig. 1 viser den relative placering af de faste stationer, de mobile stationer, den zone, hvori en fast station bevirker'interferens og den zone, hvori en mobil station bevirker interferens, og fig. 2 rastere for den første eller "nedadgående" 30 bane og rastere for den anden eller "opadgående" bane for en radiokommunikation af TDMA-type i overensstemmelse med opfindelsen.

: Pig. 1 viser en fast. station F og en mobil station M i et celleformet radiokommunikationsstystem i overens-35 'stemmelse med opfindelsen. I det følgende antages det, at der er tale om et TDMA-system. Hver fast station ud-

DK 165089 B

i 5 sender til mobile stationer meddelelser i de kanaler, der tildeles dynamisk i en første numerisk .multiplekseret bane betegnet "nedadgående" bane. Hver mobil station udsender jtil en af de faste stationer en meddelelse i en kanal, 5 ;der tildeles dynamisk i en anden numerisk multiplekseret jbane betegnet "opadgående" bane. Det er muligt at anvende ;en rummængde, men dette er kun nødvendigt for FDMA-syste-met.

Man kan omkring hver fast station F definere en 10 izone Z_, kaldt interferenszone, indenfor hvilken hver en-I * jkelt mobil station M kan blive udsat for interferens fra stationen F, med en modtagen., effekt større end en før-jste forudbestemt effekttærskel. Ligeledes kan enhver mobil, station M inden for zonen Zp forstyrre stationen F 15 |med en modtagen effekt større end en anden, forudbestemt jeffekttærskel, hvilken forskel i tærskelværdier primært bestemmes af henholdsvis den faste senders sendeeffekt og modtagerforstærkning.

En interferenszone ZM omkring den mobile station M 20 defineres på lignende måde. Hver enkelt fast station inden for zonen ZM kan bliver forstyrret af den mobile station M, og den mobile station M kan blive forstyrret af hver enkelt fast station inden for zonen Z„.

Det er klart, at for at en tovejskommunikation skal 25 kunne finde sted mellem stationerne F og M, er det nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt, at stationerne F og M befinder sig ved den til Zp n Z^ svarende skæringslinie mellem zonerne Z p og ZM. Etableringen af en sådan karmunikation gennem to kanaler i henholdsvis den "nedadgående" bane og den "opad-30 gående" bane fremkalder forstyrrelser, som skal undertrykkes. Transmissionen af en meddelelse i kanalen i den "nedadgående" bane fra den faste station er i stand til at forstyrre mindst én mobil station M^, der er beliggende inden for zonen Z_, og som er i stand til at modtage en Γ 35 meddelelse, som en anden fast station udsender over denne kanal. Transmissionen af en meddelelse fra den mobile sta- 6

DK 165089 B

tion M over kanalen *i den "opadgående" bane er i stand jtil at forstyrre mindst én fast station F^, der er belig-jgende inden for zonen Z^, og som er i stand til at modta-jge en meddelelse over den nævnte kanal fra en anden mobil 5 :station. Den kommunikation, der skal etableres mellem 'stationerne F og M, bør således ikke forstyrre de andre kommunikationer med stationen F i "opadgående" og "nedadgående" retning eller modtagelsen af de faste stationer 5\ i zonen ZM, eller modtagelsen af de mobile stationer 10 i zonen Z^ | I henhold til opfindelsen undertrykkes forstyrrel- jserne ved dels, at der for hver kommunikation knyttes en given kanal i den "opadgående" bane med en given kanal i den "nedadgående" bane på samme måde som for en celle i 15 henhold til den kendte teknik, dels at følgende to betingelser opfyldes: 1) under en kommunikation udsender i det mindste den faste station F og den mobile station M vedvarende jkanalmarkeringssignaler, der eksempelvis udgøres af en 20 jumoduleret bærebølge for at sikre, at de to kanaler, der benyttes til kommunikationen ikke kan udvælges for en anden kommunikation med den faste station F, 2) forholdet mellem sendeeffekten for en mobil station og en første forudbestemt tærskel for modtageren hos 25 den faste station er lig med forholdet mellem sendeeffekten for en fast station og en anden forudbestemt tærskel 'for modtageren hos den mobile station. Under disse forhold er rækkevidderne fra den faste station, til den mobile station, og fra den mobile station til den faste sta-30 tion, lig med hinanden.

For at give den mobile station M mulighed for at udvælge den faste station, der modtages bedst, udsender ;de faste stationer over en kanal, nemlig semaforkanal i den "nedadgående" bane, vedvarende periodiske signaler, 35 der også tjener til synkronisering af rasteret for de mobile stationer i FDMA-systemerne. I signaleringskanalen fore- 7

DK 165089 B

;tages der multipleksering af tidsintervaller, der hidrører jfra de forskellige faste stationer i et mønster af 7, 9, 12 eller 16-orden med henblik på undgåelse af enhver interferens. ' Den mobile station M vælger således selv den 5 faste station, der modtages kraftigst.

Den mobile station M genkender de kanaler i den "nedadgående" bane, der er optaget af kommunikationer med de faste stationer F ^, som befinder sig i zonen Z^, og den udsender, foruden de periodiske signaler, også de 10 pågældende kanaladresser, og den oplagrer adresserne på disse optagne kanaler.

Den mobile station M er. ikke i stand til at genkende de kanaler af den "opadgående" bane, der er optaget af mobile stationer M^, der befinder sig i skæringszonen 15 jZp η Z , hvor 2^ betegner den zone, der er komplementær jtil zonen ZM· For at give den mobile station M mulighed for at udvælge et par uoptagne kanaler, udsender den faste station F, i de tidsintervaller T af signaleringskanalen, der er tildelt nævnte faste station, listen af adresser 20 på de kanaler, der er optaget af de mobile stationer, såsom stationen Mfc, der befinder sig i zonen Under disse betingelser er den mobile station M, efter at have valgt stationen F ved sammenligning mellem de effektni-veauer, der modtages i de forskellige tidsintervaller af 25 signaleringskanalen, i stand til at udvælge et par uoptagne kanaler til etablering af dupleksforbindelsen med den faste station F, og dermed i stand til at opkalde den ønskede abonnent gennem stationen F.

Et lignende problem skal også løses, når den faste 30 station F skal opkalde en mobil station, eksempelvis stationen M, som den er forbundet med på det tidspunkt, hvor ;opkaldet finder sted.

Den faste station F kender de kanaler af den "opadgående" bane, der er optaget af kommunikationer med de 35 jmobile stationer, der befinder sig i zonen Zp, og den joplagrer adresserne på disse optagne kanaler.

8

DK 165089 B

Den faste station F kan ikke vide, hvilke kanaler af den "nedadgående" bane, der er optaget af kommunika- , tioner med faste stationer F^, som befinder sig i skærringszonen Zj, n z , hvor Zp betegner den zone, der er 5 komplementær til zonen Z„. Den direkte udvælgelse af den i* faste station F af en kanal i den "nedadgående" bane, og dermed af et par kanaler, den ene i den "opadgående" bane og den anden i den "nedadgående" bane, er derfor umulig.

I henhold til opfindelsen skal den faste station F, 10 med henblik på opkald af den mobile station M, udsende adressen på den mobile station M, der skal opkaldes, i det tidsinterval- af signaleringskanalen, der er tildelt den I faste station i den "nedadgående" bane. Den mobile stadion M er så i stand til at udvælge et par uoptagne kana-15 I ler, ved hjælp af den ovenfor beskrevne opkaldeprocedure [fra den mobile station, som svar på detektering af adres-jsen på den mobile station,«og. i afhængighed af adresserne |på de optagne kanaler, der udsendes i det tidsinterval af ; signaleringskanalen, der er tildelt den faste station F, samt 20 ;af adresserne på de optagne kanaler, som blev direkte op-jlagret hos den mobile station.

Hvis de signaler, der modtages af stationen M og hidrører fra stationen F, som følge af bevasgelsen af den mobile station M forstyrres af signaler,·som en anden 25 fast station F^ udsender i den samme kanal af den "nedadgående" bane, søger den mobile station efter et nyt par frie kanaler. Tildelingen af den igangværende kommunikation til et nyt par kanaler tilkendegives automatisk i meddelelseshovedet.

30 Hvis de hos stationen F modtagne og fra stationen M hidrørende signaler, som følge af en bevægelse af den mobile station i zonen Z , ligeledes forstyrres af signaler, som stationen udsender:· i den samme kanal af den "opadgående" bane, rapporterer den faste station F 35 denne forstyrrelse .til den mobile station M. En sådan forstyrrelse angives eksempelvis med en forudbestemt bit i

DK 165089B

9 .meddelelseshovedet over kanalen i den "nedadgående" bane, hvorved den mobile station M opfordres til at udskifte kanalparret i overensstemmelse med den ovenfor beskrevne procedure.

5 Hvis analysen af signalerne i de forskellige tids intervaller i signaleringskanalen, som følge af bevægelsen af den mobile station M, indikerer at den effekt, der modtages fra en anden fast station, er en anselig værdi, typisk 10 dB, større end den effekt, der modtages fra den 10 faste station F, må den mobile station M skifte kanal.

Med henblik herpå foretager den mobile station M udvælgelse af et par kanaler på basis af adresserne på de optagne kanaler, der vedvarende udsendes i den tidsinterval af signaleringskanalen, der er tildelt den anden - faste station 15 på samme måde som for et opkald fra den mobile station.

Den mobile station M signalerer dette skift af fast station, som den er i forbindelse med, ved ændring af en del af hovedet i det sidste tidsinterval, der blev udsendt til den første faste station, og derefter ændring af en 20 del af hovedet af det første tidsinterval, der udsendes til den nye faste station. Ændringerne kan gå ud på,; i. de respektive meddelelseshoveder, at. indsætte adresserne på den første faste station og på den nye faste station.

Eksempelvis kan det antages, at de faste stationer 25 er fordelt i et cellenet af regulært, periodisk mønster.

Hvert mønster omfatter m = 7 sekskantede celler, der hver har en fast station som vist i fig. 1. Hver fast station befinder sig tilnærmelsesvis ved midten af den sekskantede celle. Som tidligere nævnt udsender samtlige faste 30 stationer i systemet i en "nedadgående" bane, der har- en først forudbestemt bærefrekvens, medens samtlige mobile stationer i systemet udsender i en "opadgående" bane, der har en anden forudbestemt bærebølgefrekvens. Forstyrrelseszonen for en station ligger typisk udenfor en lille 35 'cirkel af en radius c og indenfor en større cirkel af radius R = c/13, hvor c er den sekskantede celles sidelængde.

10

DK 165089 B

Den "nedadgående" bane og den "opadgående" bane omfatter begge 256 numerisk tidsmultiplekserede kanaler i ien ramme af periode T = 125 ms, jf. fig. 2. I en ramme ^tildeles et tidsinterval ITQ til IT2,j5 med varighed på 5 409,6 ys en kanal og giver mulighed for udsendelse.af en pakke på maksimalt 2048 bit, hvilket svarer til et reelt output på 5 Mbit/sekund og med et . elementært interval på 0,2 ys pr. bit. Ved enden af hvert interval ITn til IT_CI- er der et check-interval τ = 78,4 0 255 10 ys til rådighed, svarende til transmissionstiden mellem en fast station og en mobil station med en maksimal rækkevidde R på 23,5 km.

I den "opadgående" bane benyttes det første tidsinterval ITq af hver ramme ikke. I den "nedadgående" bane 15 :tildeles det første interval ITq i hver rantne i signaleringskanalen. De faste stationer i cellerne, der har den samme relative placering i mønstrene, f.eks. de skraverede eller krydsskraverede celler i fig. 1, udsender hver en meddelelse i det samme interval af signaleringskanalen hvert 20 125 x 7 = 875 ms. I signaleringskanalen, tildeles de syv successive tidsintervaller ITQ, der i fig. 2 betegnes til S7, i hvert mønster de syv respektive celler i mønsteret.

i ' (Eksempelvis udsender de faste stationer i de skraverede celler i mønstrene i fig. 1 simultant over signalerings- 25 Ikanalen S^. Da man ved, at forstyrrelseszonen ZM for en

Lobil station, såsom stationen M., ligger indenfor en Ϊ ' stor cirkel af radius R = c/13, kan en sådan mobil sta- i ;tion, der er i forbindelse med en fast station F1 i det pågældende mønster ikke forstyrres af andre faste sta-30 jtioner i en anden celle, såsom stationen F'-j/ der har |den samme relative placering i et andet nærliggende mønster.

| Hver pakke i et af tidsintervallerne S-j/.til af !semaforkanalen indeholder synkroniseringsord, såsom tre 35 ensformede okteter for samtlige faste stationer. Hos hver enkel mobil, station genskaber en clockregeneratorkreds 11

DK 165089 B

clocksignaler ved bitfrekvensen på 5 MHz og ved rammefre-ikvensen på 8Hz på basis af synkroniseringsordene. De mobile stationer synkroniseres med de faste stationer og virker således som slavestationer overfor de faste sta-5 tioner, som er masterstationer.

Da der for TDMA-metoden anvendes et bredt bånd, bevirker de mange udbredelsesbaner, at der opstår intersym-!bol-interferenser. En selvadapterende equalizer, der anvender synkroniseringsord er derfor nødvendig. Equalizer'en 10 iomfatter mindst et selvadapterende transversalfilter, hvis vægtkoefficienter kalkuleres som funktion af en kor-| relationsalgoritme mellem de modtagne synkroniseringsord og de synkroniseringsord, der tidligere blev oplagret i ;lagre, og som er identiske med de ord, der udsendes af de i 15 Ifaste stationer. Desuden er der i overensstemmelse med ;opfindelsen hos den mobile station en niveaudetektor, der 'sammenligner niveauerne i de syv tidsintervaller til af signaleringskanalen med henblik på udvælgelse af den faste station, der svarer til den stærkeste modtagne ef-20 fekt.

Hver pakke, som en fast station udsender over sig-^naleringskanalen, indeholder i det mindste følgende in- . iformation: ! - Markeringslisten for par af kommunikationskanaler, 25 jder er optaget af mobile stationer, som befinder sig inden for zonen Z_ for den faste station, for at sikre at en Γ mobil station, der ønsker at kommunikere med den faste station, kan være i stand til at udvælge et par frie kanaler.

30 - Om nødvendigt, adressen på en opkaldt mobil sta- tion^ der er tilknyttet den faste stations celle.

- Et adresseord for den faste station.

Markeringslisten opdateres kontinuerligt i lagrene (hos den faste station. Som tidligere anført bestemmes den 35 lokalt hos den faste station.

Intervallerne IT^ til IT255 i rammerne i den "opadgående" bane og den "nedadgående" bane er optaget af tids-

DK 165089B

12 multiplekserede kanaler, der er tildelt transmissionen af kommunikationer, såsom telefoni eller data. Hver kommunikation mellem en fast station og en mobil station optager et tidsinterval i den "opadgående" bane og et tidsinter-5 val i den "nedadgående" bane af samme rang 1 til 255 i rammerne. Rammen i den "opadgående" bane skiftes i forhold til rammen i den "nedadgående" bane med en periode lig med ca. det halve af rammeperioden, dvs. 1/16 s. Denne tidsforskydning giver hver station, hvad enten det er 10 en fast station eller en mobil station, en maksimal forsinkelse til at skifte fra sendetilstand til modtagetilstand eller omvendt.

; Hver pakke af 2048 bit i et interval IT^ til ^255 :af kommunikationskanalen omfatter et hoved på typisk 48 15 ;bit og et informationsfelt på 2000 bit .

Hovedets første 24 bit er synkroniseringsbit, med i jhvilke kloksignalerne kan genvindes med bitfrekvensen og jrammefrekvénsen, og som giver mulighed for at "formatere" jden modtagne pakke, på samme måde som allerede beskrevet 20 |i det foregående for synkroniseringsbit‘ene i signalerings-ikanalen. Hovedets øvrige 24 bit tjener til identifikation |af bestemmelsesadressen og eventuelt angivelse af den faste stations anmodning om kanalændring eller af den mobile station foretaget ændring af kanal eller fast sta-25 tion. Da det er den mobile station, der træffer beslutning om søgning efter en. fri kanal eller en fast station, indbefatter hovedet for kanalen i den "opadgående" bane, som tidligere nævnt også adressen på den nye faste sta-jtion, som den mobile station udvælger.

30 I En pakkes informationsfelt omfatter telefoni- eller dataordene eller ordene i en særlig meddelelse, der hører til kaimunikationen, og svarer til en kanal med en udgangsmængde jpå 200/0,125 = 16 kbit/s . Informationsfeltet i en kommu-inikationskanal i den "opadgående" bane kan være optaget ; 35 !af en særlig meddelelse. Denne særlige meddelelse kan ek-jsempelvis være et tilslutningssignal, der giver den faste 13

DK 165089 B

station besked om, at den af den mobile station er blevet valgt som tilknyttet stationen. Desuden udsendes den samme meddelelse, når abonnenten hos den mobile station bringer sit udstyr i aktiv tilstand.

5 Af det foregående fremgår det, at en mobil station forud for enhver kommunikation udfører følgende hovedoperationer: - Kontinuerlig udvælgelse af fast station ved diskriminering mellem de modtagne effektniveauer i tidsinter- 10 vallerne til af signaleringskanalen, - udsendelse af et signal for tilknytning til den faste station med det formål, at den mobile station kan opkaldes, - oplagring af adressen på den faste station og af 15 markeringslisten for de optagne kanaler i interferenszonen for den udvalgte, faste station, - oplagring af adresserne på de optagne kanaler i den mobile stations interferenszone, - udvælgelse af et par frie kommunikationskanaler, 20 hvis adresser endnu ikke er blevet oplagret hos den mobile station.

Selv om opfindelsen i det foregående er blevet beskrevet med henvisning til et TDMA-radiokommunikationssy-stem, kan opfindelsen også finde! anvendelse i et FDMA-ra-25 diokommunikationssystem. Når der er tale om en transmission af FDMA-typen, erstattes de tidsmultiplekserede kanaler med frekvensmultiplekserede kanaler, ..idet hver kanal tildeles én frekvens. Modtagemidlerne hos de faste stationer og de mobile stationer udgøres af modtagere, 30 der foretager hurtig skandering i de smalle frekvensbånd, der er tildelt henholdsvis den "nedadgående" bane og den "opadgående" bane. Den hastighed, hvormed de modtagne effektniveauer undersøges, er den samme som for TDMA-sy-sternet, såfremt modtageren frekvensmæssigt varierer i 35 trin, der hvert har en periode lig med et tidsinterval i TDMA-rammen.

Claims

1. Fremgangsmåde ved tovejsradiokommunikation imellem faste stationer (F) og mobile stationer (M) un-20 der anvendelse af dels et sæt kommunikationskanaler, hvor :en første gruppe kanaler, der udgør en "nedadgående" ba-ine, er forbeholdt transmission fra alle faste stationer, jog hvor en anden gruppe kanaler, der udgør en "opadgående" bane, er forbeholdt transmission fra alle mobile 25 stationer, og hvor hver gruppe af kommunikationskanaler, ider dannes af en af kommunikationskanalerne i den "opad-igående" bane og en af kommunikationskanalerne i den ;"nedadgående" bane er i stand til at udføre en tovejs- i ikommunikation mellem en hvilken som helst 'af de faste 30 istationer og en hvilken som helst af de mobile statio-iner, dels mindst én signaleringskanal, der multiplexeres med kommunikationskanalerne i den "nedadgående" bane, og hvori der skabes n tidsintervaller, der hvert især ;tildeles en fast station, som hører til en gruppe på n 35 jfaste stationer, således at hver af disse n stationer jkan udsende et effektangivende signal og hver mobil sta- i 15 DK 165089 B tion kan vælge en fast station ved at sammenligne med hinanden tærskelværdier for de i de n tidsintervaller udsendte effektangivende signaler, kendetegnet ved 5 a) at hver fast station detekterer de kanaler i den "opadgående" bane, der er optaget af kommunikationer mellem faste stationer og mobile stationer, som befinder sig i en første interferenszone for nævnte faste station, for hvilken station det fra de mobile statio-10 ner modtagne effektniveau overskrider en første forudbestemt tærskelværdi, og oplagrer adresserne på disse detekterede kanaler, b) at hver fast station udsender kontinuert, over den signaleringskanal, der er tildelt den pågældende 15. faste station, adresserne på de kanaler i den "opadgåen-jde" bane, der er optaget af kommunikationer fra mobile stationer, som befinder sig i den første interferenszone for den pågældende faste station, og c) at den mobile station med henblik på etable-20 ring af en kommunikation med den valgte, faste station, detekterer de kanaler i den "nedadgående" bane, der er optaget af kommunikationer mellem mobile stationer og faste stationer, som befinder sig i en anden interferenszone for den pågældende mobile station, for hvilken sta-25 tion det fra de faste stationer modtagne effektniveau overskrider en anden forudbestemt tærskelværdi, og den mobile station oplagrer adresserne på disse detekterede kanaler og udvælger et par frie kommunikationskanaler, hvis adresser er forskellige fra adresserne på de af 30 den mobile station detekterede, optagne kanaler og fra adresserne på de optagne kanaler, som er blevet udsendt over den signaleringskanal, der er tildelt den pågældende faste station.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendeteg-35 net ved, at kanalerne multiplekseres ved frekvensdeling. DK 165089B 16

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kanalerne multiplekseres ved tidsdeling.

4. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-3, kend.etegnet ved, at forholdet mellem den ud- 5 sendte effekt fra en mobil station og den første forudbestemte modtagelses-tærskelværdi for en fast station er lig med forholdet mellem den udsendte effekt fra en fast station og den anden forudbestemte modtagelsestsrskelværdi for en mobil station. 10 5, Fremgangsmåde ifølge krav 5, ken detegnet ved, at den mobile station (M) , når den tages i drift, udsender sin adresse over en fri kanal i den "opadgående" bane til den valgte, faste station. (F), således at den nævnte valgte, faste station på et vilkår-15 ligt givet tidspunkt af det tidsinterval (s^ til S^) af signaleringskanalen, der er tildelt den faste station kan ud-|sende et kaldesignal til den mobile station.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 4 og 5, kendetegnet ved, at når den mobile station (M) 20 detekterer interferens i den kanal af den "nedadgående" bane, der er tildelt kommunikation mellem den mobile station og nævnte valgte, faste station (F), foretager den mobile station (M) automatisk søgning efter et nyt par frie kanaler ved den procedure, der er angivet i det .· . 25 ;tredje karakteristiske træk af krav 1 og udsender over den kanal af den "opadgående" bane, der er tildelt den nævnte kommunikation et signal til ændring af kanalparret.

7. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 4-6, 30 kendetegnet ved, at når den valgte, faste station (F) detekterer interferens i den kanal af den "opadgående" bane, der er tildelt kommunikation mellem den mo- jbile station (M) og den valgte, faste station, udsender ΐ jden valgte, faste station (F) i den kanal.af den "nedad- 35 !gående" bane, der er tildelt nævnte kommunikation, et ( 'signal til ændring af kanalparret, hvilket signal opfordrer den mobile station (M) til at søge efter et nyt par 17 DK 165089 B frie kanaler ved den procedure, der er angivet i det tredje karakteristiske træk af krav 1 og til, i deni.kanal af den "opadgående" bane, der er tildelt kommunikationen, at udsende adressen på det nye par frie kanaler.

8. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 4-7, kendetegnet ved, at den mobile station, efter at den har bevæget sig og som svar på, at den har detek-teret et effektniveau modtaget i et hvilket som helst af tidsintervallerne (S.^ til S^) af signaleringskanalen større 10 end det effektniveau, der er modtaget i det tidsinterval af signaleringskanalen, der er tildelt den valgte station (F) , skifter sin faste kommunikerende station ved udvælgelse af et par frie kanaler, i hovedsagen på basis af de adresser på optagne kanaler, der udsendes i det tidsinterval af 15 isignaleringskanalen, der svarer til det højeste modtagne jeffektniveau, ved en procedure af samme art som angivet !i det første karakteristiske træk a) af krav 1.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet ved, at en ændring af fast station signale-, 20 res af den mobile station ved ændring af en del af hovedet til det første tidsinterval, der udsendes af den første, faste station, og derefter ændring af en del af ho-jVedet til det første tidsinterval, der udsendes af den |nye, faste station. 25 j 10. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 4-9 jk endetegnet ved, at de faste stationer (F) er fordelt i et celleformet netværk, der har periodiske mønstre, som hvert indbefatter et forudbestemt antal celler, der hver har en central, fast station·, at successive 30 tidsintervaller (S1 til S7) af signaleringskanalen periodisk tildeles respektive celler i hvert mønster, og at hvert tidsinterval af signaleringskanalen tildeles de faste station-er i cellerne, der har den samme relative placering i mønstrene.

35 TI. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-10/ kendetegnet ved, at flere kanalpar tildeles den samme kommunikation.