DK162432B - Apparat til sortering af spisebestik - Google Patents

Description

i

DK 162432 B

Opfindelsen angår et apparat til sortering af spisebestik, således som angivet i krav l’s indledning.

Der er blevet foreslået en mængde forskellige apparater 5 til automatisk sortering af spisebestik efter maskinel opvaskning i et storkøkken. I disse kendte apparater er spisebestikkene f.eks. blevet sorteret efter vægt som beskrevet i US-patentskrifterne nr. 3.331.507, 3.483.877 og 3.581.750, eller ved mekanisk genkendelse af huller, 10 spor etc. som beskrevet i US-patentskrif terne nr. 3.301.397, 3.389.790, 3.389.791, 3.545.613 og 3.956.109, eller ved undersøgelse i et elektromagnetisk felt af spisebestikdelenes magnetiske egenskaber som beskrevet i US-patentskrifterne 3.394.809 og 3.486.939. Disse vægt-15 genkendende, mekaniske eller elektromagnetisk arbejdende undersøgelsesudstyr er imidlertid komplicerede, langsomme, dyre og/eller unøjagtige eller har andre ulemper. Så vidt vides, har de derfor ikke fået nogen praktisk betydning.

20 Det er også kendt at undersøge genstande dynamisk ved optisk genkendelse, som f.eks. beskrevet i US-patentskrift nr. 3.529.169 og det europæiske patentskrift EP-A1-20 108.

De i disse patentskrifter beskrevne apparater er imidlertid ikke brugbare til sortering af spisebestik eller 25 lignende emner.

Det er opfindelsens formål at anvise udformningen af et apparat af den indledningsvis nævnte art, der fungerer hurtigt og pålideligt, og hvis sorteringsfunktion ikke afhænger af de pågældende bestikdeles vægt, magnetiske 30 egenskaber eller tilfældige mekaniske træk, og dette formål opnås ved et apparat, som ifølge opfindelsen tillige udviser de i krav lfs kendetegnende del angivne træk.

2

DK 162432 B

Ved anvendelse af optisk afføling og sammenligning af det affølte billede af den enkelte bestikdel med et på forhånd indprogrammeret signalement undgås for det første proble- .

5 merne med anvendelsen af de tidligere foreslåede, ovenfor omtalte sorteringskriterier, og for det andet - og ikke mindst - kan man ved anvendelse af moderne informationsbehandlingsteknik selv- bestemme, hvor nøjagtigt sammenligningen skal foretages, og dermed også hvor stor forskel 10 der må være f.eks. mellem en teske og signalementet, før teskeen afvises som "ikke kendt". Dette er navnlig hensigtsmæssigt i store husholdninger, hoteller og lignende, hvor man til stadighed skal indkøbe nyt bestik, og hvor man ikke altid kan være sikker på, at de ny-indkøbte 15 bestikdele har helt den samme form og størrelse som dem, man har i forvejen.

Hensigtsmæssige udførelsesformer for apparatet ifølge opfindelsen, hvis virkninger vil fremgå af den efterfølgende specielle del af nærværende beskrivelse, er angivet 20 i krav 2-11.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til det på tegningen viste udførelseseksempel på et sorteringsapparat ifølge opfindelsen, samt dele deraf og tilhørende funktionsdiamgrammer, idet 25 fig. 1 skematisk viser apparatet i grundtræk set ovenfra, delvis i form af blokdiagrammer og symbolsk viste komponenter, fig. 1A viser det i adskillelsesenheden indgående udstyr set fra siden langs A-A i fig. 1, 30 fig. 2 viser skematisk en i udstyret indgående impulsgiver.

DK 162432 B

3 fig. 3 viser den almindelige opbygning af en optikenhed i perspektivisk billede, fig. 4 viser dele af den i fig. 3 viste optikenhed i et 5 lodret snit langs linie IV-IV i fig. 3, fig. 5 viser en elektronisk enhed til omdannelse af den optisk opnåede information i form af skyggebilleder ved lodret belysning af en bestikdel i et smalt optisk snit, til binære ord, repræsenterende bestikdelens konturer, 10 fig. 6 viser på tilsvarende måde en elektronisk enhed til omdannelse af opnåede optiske informationer om bestikdelens højdeprofil til digitale data, fig. 7 viser et impulsdiagram, fig. 8A viser den optoelektroniske, digitale undersøgelse 15 af bestikdelens konturer, fig. 8B viser samme bestikdel i forvrænget billede efter forskydning af de ved undersøgelsen primært opnåede binære ord, fig. 9A og 9B viser et binært ord før henholdsvis efter 20 den nævnte forskydning, fig. 10 er et planbillede, der mere detaljeret viser arrangementet af klapper og skiftespor i en i apparatet indgående sorteringsenhed, og fig. 11 viser skematisk i et sidebillede, hvordan det for-25 hindres, at knivblade og andre tynde detaljer kiles fast mellem klapper og transportbånd.

Fig. 1 viser skematisk den almene opbygning af et apparat til sortering af spisebestik - teskeer, spiseskeer, knive 4

DK 162432 B

og gafler - efter maskinopvaskning i et storkøkken. Appa-ratet består af fem funktionsenheder: en indføringsenhed 1, en separationsenhed 2, en aflæsningsenhed 3, en sorte-5 ringsenhed 4 og en returenhed 5. Disse fem enheder skal imidlertid ikke betragtes som selvstændigt arbejdende enheder. Et særkende er nemlig, at disse såvel konstruktivt som funktionelt samvirker og "indgår i hinanden". Apparatet styres og overvåges af en mikrodatamat 6.

10 Styresystemet kan styres udefra ved hjælp af styre- og kontrolenheden 7.

Indføringsenheden 1 består af en kasse 8, hvori de vaskede og tørrede bestikdele hældes. Kassen 8's bund skråner ned mod et tilførselsorgan 9, der består af et første endeløst 15 bånd og som, samtidig med at det fungerer som tilførselsorgan, udgør det første separationselement i separationsenheden. Båndet 1 skråner opefter, og på dette første separeringsbånd grovsepareres bestikdelene i båndets tværretning ved hjælp af en roterende børste 9 A og en 20 fleksibel skærm 9B. I båndet 9's øvre ende findes en glidebane 9C med en krum ydre væg 9D. Glidebanen 9C Skråner ned mod den nedre ende af et andet endeløst transportbånd 10. Ved dettes øvre ende overtager et tredje transportbånd 11A, der er vinkelret på båndet 10. Efter 25 båndet 11A følger yderligere et bånd 11B, der ligesom båndet 11A er vandret, og til slut følger et femte transportbånd 12, der skråner svagt opefter. Ved hjælp af dette arrangement får man følgende separationseffekt.

Idet bestikdelene føres opefter ud af beholderen 8 på det 30 første bånd 9, spreder den modsat roterende børste 9A

bestikdelene ud på båndet 9. En tilsvarende effekt giver også den fleksible, strimlede skærm 9B. Når bestikdelene falder ned fra båndet 9 til glidebanen 9C, sker der også en separeringseffekt ved den niveauforskel, der findes 35 mellem båndet 9’s øvre ende og glidebanen 9C. Derudover sker der en separeringseffekt ved, at båndet 10 er vinkelret på glidebanen 9C, hvad der indebærer, at der er

DK 162432 B

5 en 180° retningsændring i forhold til båndet 9. Hver sådan vinkelændring medfører, at bestikdelene får en tendens til at løsnes fra hinanden. Denne effekt opnås også ved 5 skiftet mellem båndet 10 og 11A, og også i dette tilfælde giver niveauforskellen en separeringseffekt. En tilsvarende effekt opnås ved skiftet mellem båndene 11A og 11B.

Den væsentligste separeringseffekt sker dog ved hastighedsforskellen mellem de fem bånd.. Et efterfølgende bånd 10 har nemlig altid en højere hastighed end det foregående bånd.

Separeringsenheden 2 består af to bånd 10, 11, der drives med forskellig hastighed af forskellige, ikke viste, motorer. Ved hjælp af hastighedsforskellen opnås en yder-15 ligere separering af bestikdelene, der nu føres fremad i længderetningen.

Aflæsningsenheden 3 består af transportbåndet 12, en impulsgiver 13 og en optikenhed 14. Separeringsenheden 2 leverer bestikdelene stykvis i længderetningen til et 20 forholdsvis smalt transportbånd 12. Med "forholdsvis smalt" forstås, at båndet er meget smallere end den mindste bestikdels - teskeens - længde. Det ses derudover, at båndet 12 på siderne har kantplader, der ikke er vist i figuren, og at det er afstanden mellem disse 25 kantplader, der udgør transportbåndet 12's effektive "forholdsvis smalle" bredde. Båndet 12 drives af en motor 15. Impulsgiveren 13, fig. 2, består af en i sig selv kendt enhed bestående af en sektorskive 16 og en læsegaf-fel 17. Skiven 16 er mekanisk synkroniseret med transport-30 båndet 12 via et fortandet drivhjul og en fortandet drivrem 18. Læsegaflen 17 består af en fototransistor og en fotodiode, der fremkalder impulser ved hver skygning henholdsvis gennemlysning af sektorskiven 16. Impulsfrekvensen er direkte proportional til transportbåndet 12's 35 hastighed. Impulsbredden, dvs. bredden mellem samme niveau i hver led-enhed, repræsenterer en afstand eller en stræk- 6

DK 162432 B

ning. Optikenheden 14 og tilhørende dele af transportbåndet 12 beskrives nærmere i det følgende.

Sorteringsenheden 4 indeholder fire klapper 20A-D og fire 5 sporskifter 21A-D. Klapperne manøvreres af elektromagneter 22A-D og sporskifterne af elektromagneter 23A-D. Klapperne 20A-D skubber bestikdelene væk fra transportbåndet 12, således at de ender i de rette bestikrum eller kasser 24A-D. Dataprogrammet holder rede på, hvilken klap 10 der skal svinge på det rette tidspunkt. Vender bestikdelen ret, hvilket i dette tilfælde er noteret i optikenheden 14 og mikrodatamaten, glider bestikdelen ned i en af de øvre bestikkasser 24A, 24B, 24C eller 24D (hver art bestik har to bestikkasser 24A-D placeret oven over hinanden) via den 15 højre af de to hældende glidebaner, som findes for hver sorteringsgruppe. Disse baner eller gliderender er betegnet 25A-D. Hvis bestikdelen vender- forkert, hvilket i så tilfælde er noteret i nævnte undersøgelsesorgan, svinges det tilsvarende sporskifte 21A-D og den tilhørende elek-20 tromagnet 23A-D således, at bestikdelen i stedet for styres ind i den venstre gliderende 26A, 26B, 26C eller 26D, således at den kommer til at passere et vendeorgan 27A-D, inden den vendt på ret måde ender i den rigtige kasse i den nedre række af bestikkasser. Når kasserne er 25 fulde, indikeres dette på en kontrolenhed, hvorefter de skiftes manuelt eller automatisk.

Ud over de fire sorteringsklapper 20A-D findes også. en kassationsklap 19, der ligger før sorteringsklapperne. Kassationsklappen 19 manøvreres af en elektromagnet 19A 30 for at returnere ikke indprogrammerede, dvs. ikke identificerbare emner, og i visse situationer også returnerer "rigtigt" bestik til kassen 8 via en rende 19B, og frem for alt returnere bestikdele, som ikke effektivt er separeret fra hinanden af separeringsenheden, men frem-35 føres således, at de overlapper hinanden på transportbåndet 12. Sådanne overlappende bestikdele kan ikke identifi-

DK 162432 B

7 ceres af aflæsningsenheden og returneres derfor til kassen 8 via renden 195.

Ved udsorteringen af bestikdele fra transportbåndet 12 kan 5 der opstå visse problemer, hvis udstyret ikke er korrekt udformet. F.eks. kan der opstå problemer, hvis klapperne 20A-D ikke når at skifte, eller hvis bestikdelene kommer for tæt, eller hvis klapperne er uheldigt placerede. Det har vist sig passende at udforme apparatet således, at på 10 hver klap 20A-D vender den lodrette drejningsakse mod de ankommende bestikdele, således som det fremgår af fig. 10, der viser et af sorteringsaggregaterne. Også sporskiftene, f.eks. det sporskifte, som betegnes 21 i fig. 10, er anbragt således, at de modtager bestikdelene med den 15 ende, i hvilken den vertikale drejningsakse er anbragt. Sporskiftet 21 er derudover anbragt således, at det i sin normale stilling holder såvel den højre som den venstre del af de to skrå glidebaner 25 og 26 åbne mod respektive øvre og nedre sorteringskasser. Bestikdelene styres i 20 dette tilfælde af klappen 20 og den i forhold til transportbåndet 12 skråtstillede glidebane 20X mod den højre gliderende 25. Når sporskiftet 21 skiftes ved drejning omkring dets drejningsakse, spærres kanalen 25 til den øvre kasse, og i stedet for sendes bestikdelene 25 mod den venstre kanal 26. Ved at sporskiftets drejningsakse vender mod bestikdelens strømningsretning, kan sporskiftet overføre bestikdelen over i den rette gliderende under bevægelse. Ved valget af renden 20X's udformning har man bl.a. taget hensyn til bestikdelenes længde, således 30 at disse kan drejes, dvs. forandre retning under bevægelse uden at kile sig fast eller sætte sig på tværs i renden.

Af denne grund bør vinklen a være større end vinklen b, hvilket på sin side indebærer, at kanalen 20X indsnævrer imod sporskiftet 21. Det har vist sig passende, at vinklen 35 a er omkring 45°, vinklen b omkring 60°, medens klappen 20's hældning mod transportbåndet 12 bør være omkring 30°. Tilsammen danner klappen 20, renden 20, glidebanen 20X's 8

DK 162432 B

højre væg 20Y og sporskiftet 21 en acceptabel jævn styreoverflade for bestikdelen. Både klapperne, sporskifterne og styreoverfladerne kan imidlertid også gøres 5 krumme.

Et andet problem, der kan opstå ved sorteringsaggregater af denne art, er, at knivblade kiler sig fast under kassationsklappen 19 eller under klappen 20D, der er beregnet til at udsortere knive. Dette problem kan 10 imidlertid elimineres, hvis apparatet udformes som skematisk vist i fig. 11. I denne figur vises kassationsklappen 19 og den sidste sorteringsklap 20D. Kassationsklappen 19 er anbragt umiddelbart efter en lederulle 12A, hvor transportbåndet går fra at være 15 opadhældende til at være helt vandret. Når en kniv transporteres op ad den hældende del 12B med bladet fremefter, løftes bladet op fra båndet, når kniven passerer lederullen 12A. Herved elimineres risikoen for, at knivbladet skal kile sig fast mellem klappen 19 og båndet 12, hvis 20 klappen 19 trækkes til. Af samme grund afsluttes transportbåndet 12 umiddelbart før den sidste klap 20D. I stedet for ledes knivene ud på en glideflade 12C, der er anbragt på et noget lavere .niveau end båndet 12's øvre overflade. Også i dette tilfælde opnås den effekt, at 25 knivbladet, hvis knivene kommer med bladet først, befinder sig på et højere niveau end underlaget, når klappen 20D trækkes til, hvorved man på ønsket måde undgår, at knivbladet kiler sig fast under klappen 20D.

Fig. 3 viser den generelle opbygning af optikenheden 14, 30 der består af to optikenheder, nemlig en enhed for optisk undersøgelse af bestikdelens konturer, når disse ses oppefra, og en enhed til optisk undersøgelse af bestikdelene set fra siden, mere nøjagtigt deres højde i forhold til transportbåndet 12. Disse enheder benævnes i det 35 følgende konturopto 30 henholdsvis højdeopto 31. Undersøgelsen sker dynamisk, dvs. med bestikdelene i bevægelse i

DK 162432 B

9 forhold til optikenheden 14.

I konturoptoen 30 indgår en fælles lyskilde 32 og 24 stk. fototransistorer 33, der påvirkes af de infrarøde kompo-5 nenter i lyset fra lyskilden 32. Lyskilden 32 består af en halogenlampe 34 anbragt over en lysleder bestående af en lodret glasplade 35, der er rettet nedefter. Glaspladen 35 er lige så bred som båndet 12.

I området ved konturoptoen 30 danner transportbåndet 12's 10 bane en u-formet løkke 36, fig. 4. Inden i denne løkke 36 er fototransistorerne 33 anbragt i en holder 37. De er anbragt siksakvis, således at de dækker banens bredde, fordi deres ydre dimensioner ikke tillader, at de alle anbringes på række side ved side, hvis en ønsket deling 15 - 2 mm - skal kunne opnås. I stedet for er hver foto transistor 33 forsynet med en lysleder 38 bestående af en boret kanal i holderen 37. Fra mundingerne, der danner en enkelt række 40 under en spalte i dækskiven 39, strækker lyslederkanalerne 38 sig skråt ned til de respektive 20 fototransistorer 33. Rækken 40 strækker sig over hele bredden mellem de to ikke viste sideplader, der begrænser den tilgængelige bredde af transportbåndet 12. Rækken 40 er vinkelret på båndet 12's transportretning. I stedet for lyslederkanalerne 38 kan man som lysledere alternativt 25 anvende bøjelige plaststænger eller optiske fibre til fototransistorerne 33. Mellem transportbanen 12 og dækskiven 39 er anbragt overgangsgi ideskinner 43 på hver sin side af dækskiven 39. Et par lederuller er betegnet 44. Rækken 40 dækkes af en transparent film. Afstanden mellem 30 lederullerne 44 er ikke større end at selv den korteste bestikdel, der skal undersøges, i dette tilfælde en teske, kan skubbes og trækkes over løkken 36 fra transportbåndet 12's venstre strækning til dettes højre.

Ved at rækken 40 er placeret tværs over transportbåndet 35 12's bevægelsesretning, og ved at hver lysleder 38 leder

DK 162432 B

10 lyset fra rækken 40 til en af de 24 fototransistorer, fås et resultat, som om fototransistorerne var sammentrængt i en række med 2 mm's deling.

5 Fototransistorerne 33 er koblet i tre grupper eller bytes med 8 transistorer i hver byte, fig. 5. Følsomheden af fototransistorerne 33 kan indstilles ved hjælp af trim-potentiometre 47. Ved hver impuls - i det følgende betegnet synk-impuls - som impulsgiveren 13 frembringer, 10 afsøges samtlige 24 fototransistorer 33. De fototransistorer, der belyses, som f ,eks- de tre øvre-og de to nedre i den øvre gruppe i fig. 5, afgiver efter en tilhørende Schmitt trigger 48 et logisk nul. De fototransistorer, der skygges, ophører med at lede, og afgiver derfor et logisk 15 ét efter en tilhørende Schmitt trigger 48. Hver byte vælges sekventielt udefra via mikrodatamaten 6, der styrer de tre vælgere 50, 51, 52. Tilsammen giver de tre bytes, som indgår i konturoptoen 30, et optisk snit af det studerede emne, eller om man vil billedet af en oppefra 20 set tynd skive af emnet i hvert af de af impulsgiverne givne øjeblikke - i det følgende benævnt konturoptosnit -i 24 dele.

Synk-impulserne, linie I i fig. 7, frembringer et afbrydesignal (en undersøgelsesimpuls, linie III i fig. 7) til 25 mikrodatamaten 6. Ifølge mikrodatamatens program er foto-transistorerne 33 beregnet til ved hvert afbrydelsessignal at undersøge, om der er et eller andet emne, der skygger for lyslederrækken 40, der strækker sig tværs over transportbanen. Ved det første afbrydelsessignal, hvor en 30 fototransistor 33 efter den tilhørende Schmitt trigger 48 afgiver et logisk ét i stedet for et logisk nul på grund af, at en af lyslederåbningerne i rækken 40 skygges, begynder aflæsningen af det emne, der fremføres af transportbanen 12 over rækken 40. Fra dette tidspunkt læses 35 optosnittene efter hinanden med den indprogrammerede deling af synk-impulserne. Dette vises grafisk i linie IV

DK 162432 B

11 i fig. 7. For at afsøgningsudstyret skal reagere øjeblikkeligt, når et emne, f.eks. spidsen på en ske eller en kniv, begynder at skygge for rækken 40, er afsøgnings-5 impulsernes deling tættere inden den første undersøgelse, som giver et logisk et. Ved hver efterfølgende afsøgningsimpuls aflæses optosnittet, og hvert optosnit repræsenteres af et binært ord, i det følgende benævnt optosnit-ord. Det undersøgte emne strimles på denne måde op i et 10 antal skiver, der hver og en repræsenterer et konturopto-snitord. Optosnittene har ifølge udførelsesformen en deling på omkring 5 mm. Hvert logisk et i optosnitordet svarer til en længdeenhed og tilsammen giver antallet af logiske ettere i optosnitordet et mål på emnets fysiske 15 bredde i optosnittet. Dette gælder, når der ikke forekommer nogle logiske nuller mellem de logiske ettere i optosnitordet. Skulle dette være tilfældet, har det undersøgte emne huller eller mellemrum, som det f.eks. er tilfældet ved afsøgning af en gaffel.

20 Bestikdelens plads på båndet kan imidlertid variere. Nogle gange ligger bestikdelen i midten, nogle gange mere til den ene eller til den anden side, beroende på tilfældigheder. I sin primære form kan optosnitord derfor ikke anvendes til sammenligning med indkodede optosnitord i 25 mikrodatamatens hoveddatalager.

Inden optosnitordet indkodes i et regnelager i mikrodatamaten via databussen 49, fig. 5, forskydes samtlige optosnitord således, at alle undersøgte emner kan siges at have en fælles højre margin. Billedligt talt forskydes 30 emnerne elektronisk til højre, samtidig med at de forvrænges, hvis konturen er krum, således at de får en lige højre kant men uforandret bredde i hvert optosnit. Forskydningen sker således, at optosnitordet forskydes til højre (eventuelt til venstre). Forskydningen sker med en 35 databit ad gangen ifølge kendt datateknik og i overensstemmelse med mikrodatamatens instruktioner, til man har

DK 162432 B

12 et logisk et som første bit, første skygge fra en kant, dvs. længst til højre i optosnitordet.

Den ovenfor beskrevne afsøgning og opstrimling i opto-5 snitord, forskydning af optosni tordet og forvrængning- arf emnet vises i figurerne 8A og 8B samt 9A og 9B. Forskydningen og den sekventielle lagring af konturoptosnitord sker, indtil ingen fototransistor 33 længere afgiver logiske éttere, dvs·. indtil ingen fototransistor 33 10 længere skygges, optosnit n, fig. 8A og 8B.

I højdeoptoudstyret 31, fig. 3, fig. 4 og fig. 6, indgår dels et sekvensstyreorgan 61 og dels en vælger 65. 8 stk. stablede fotodioder betegnes 60a-h. Via styreorganet 61 styres fotodioderne 60a-h sekventielt med begyndelsen ved 15 den nederste fotodiode 60a. Et emne, som undersøges,„ betegnes 66 i fig. 6. Til hver fotodiode 60a-h svarer en bestemt fototransistor 62a-h. Fototransistorerne 62a-h er stablede på samme måde som fotodioderne 60a-h, fig. 4.

I samme sekvens, som styreorganet 61 aktiveres og foto-20 dioderne 60a-h afgiver en lysimpuls, afsøges de respektive fototransistorer 62a-h, dvs. i takt med at den til hver fototransistor tilhørende fotodiode afgiver lys. Herved forhindres, at nærliggende fotodioder påvirker en forkert fototransistor på grund af lysspredning. Afhæn-25 gigt af om lysbanen mellem fotodioden og fototransistoren, der er anbragt på hver sin side af transportbanen 12, som f.eks. lysbanen mellem fotodioden 60a og fototransistoren 62a eller mellem fotodioden 60f og fototransistoren 62f, spærres eller ikke spærres af et emne, der skal 30 undersøges, opnås efter Schmitt triggerne 64a-h enten et logisk et eller et logisk nul, således at man får et højdeoptosnitord, der via en vælger 65 og en databus 67 sendes til mikrodatamaten 6, hvor ordet uden forskydning oplagres indtil videre. Vælgeren 65 styres fra mikrodata-35 maten 6. Højdeoptoen 31's aflæsning forklares i impulsdia-

DK 162432 B

13 grammet i fig. 7, linie V-XI. Det forudsættes, at tidsskalaen for disse impulskurver er væsentligt mindre end for de øvrige impulskurver i diagrammet. Tidsforskydnin-5 gen beror på, at højdeoptoen 31 er anbragt i en afstand efter konturoptoen 30, fig. 3 og fig. 4. Et vist antal synk-impulser efter den første afsøgningsimpuls, der gav et logisk et i konturoptoens afsøgning, linie II, afgiver fotodioderne 60a-h sekvensielt lys. Det antages, at kun de 10 to nederste fototransistorer 62a, 62b skygges af emnet i det afsøgte snit. Summeringen af de to impulser giver et mål på emnets højde i det aktuelle lodrette snit, linie XI.

Manøvreringsenheden 7, fig. 1, indeholder et tastatur 70 15 med ti cifferknapper og bogstavknapper, en visningsrude 71 med plads til to cifre eller bogstaver i lysskrift, et antal kontrol lysdioder 73, og 8 stk. lysdioder 72, der repræsenterer et tredjedels konturoptosnit eller et helt højdeoptosnit, samt tilhørende elektronik.

20 Ved hjælp af tastaturet 70 kan det vælges, om der skal ske en indprogrammering, ved at man giver en vis kommando på tastaturet samt hvilken kode den aktuelle bestikdel i den aktuelle placering har i mikrodatamatens hoveddatalager, f.eks. cifferkombinationen 10, hvis der er tale om en 25 teske, der ligger opefter fremefter. Skeen lægges derefter på transportbåndet på den aktuelle måde, hvorefter man lader denne passere optoenheden 14. Visningsruden 71 giver en kontrol på, at rigtig kode er indkodet. Efter indprogrammeringen tilbagestilles udstyret automatisk til 30 aflæsning af et nyt emne.

Ved indprogrammeringen aflæses skeens kontur og højdeprofil af konturoptoen 30 respektivt højdeoptoen 31. Samtlige konturoptosnit oplagres efter forskydning i en indlæsningshukommelse. Visse udvalgte konturoptosnit og 35 højdeoptosnit oplagres i et tegnelager. Mere nøjagtigt

DK 162432 B

14 oplagres det undersøgte emnes højde efter et bestemt antal synk-impulser regnet fra emnets forkant udtrykt i digital form. Samtlige konturoptosnitord tolerancegives ifølge en 5 tabel, som findes oplagret i programmet. Tolerancegiv-ningen kræves, fordi delingen mellem fototransistorerne ikke er nul samt på grund af, at bestikdelene kan ligge lidt skråt på transportbåndet 12 og måske udsættes for rystelser etc. Tolerancegivningen indebærer, at der i 10 hoveddat al ageret oplagres en min- og en max-værdi for de binære ord. Tolerancegivningen sker på de udvalgte konturoptosnitord og oplagres i hoveddatalageret i mikrodatamaten. Der oplagres også en sumværdi af samtlige konturoptosnitord, antallet af optosnit der registreres for den 15 aktuelle bestikdel, dvs. længden, andet og tredje optosnitord regnet fra første optosnitord samt andet og tredje optosnitord regnet fra sidste optosnitord. Samtlige data tolerancegives og oplagres i hoveddatalageret.

For at karakterisere formen på en bestikdel - dvs. dets 20 signalement - er det ikke nødvendigt at anvende samtlige konturoptosnitord, hvis man for signalementet også disponerer over antallet af optosnit, summen af konturoptosnitord samt visse data fra højdeoptoen. Derfor udvælges og oplagres af konturoptosnitordene ifølge 25 udførelsesformen kun det andet, det tredje samt det andet og det tredje fra enden. Højdeoptoen 31 aktiveres først efter et vist antal synk-impulser regnet fra emnets forkant. Denne information, der giver et mål på bestikdelens højde i det undersøgte snit, er tilstrækkelig til 30 at angive om en bordkniv har spidsen vendt fremad eller bagud. En bordkniv har nemlig ikke så udprægede konturer, at den med den valgte konturoptoselektering giver tilstrækkelig information for et tilstrækkeligt signalement. For de øvrige bestikdele er imidlertid konturoptoen 35 30 med tilhørende elektronik fuldt tilstrækkelig til indprogrammering og undersøgelse af de individuelle signalementer.

DK 162432 B

15 På denne måde indprogrammeres hvert emne i dets fire forskellige tænkelige stillinger på båndet 12, dvs. retvendt fremefter, fejlvendt fremefter, retvendt bagud og fejl-5 vendt bagud. Hver af disse stillinger repræsenteres af en kode i en tabel i datamatens hoveddatalager, og hver kode, der før indprogrammeringen indtastes på tastaturet 70, svarer til bestemte klapper 20A-D og til sporskifter 20A-D i sorteringsenheden 4, fig. 1. Tabellen har i klar tekst 10 følgende principielle opbygning.

Tabel 1

Bestik- Bestikdelens Kode Klap Antal Sporart placering synk- skifte impulser 15 til klap

Teske Fremad-opad 10 20A na " " -nedad 11 20A na

" Bagud -opad 12 20A na 21A

" " -nedad 13 20A na 21A

20 Spiseske Fremad-opad 20 20B nb " " -nedad 21 20B nb

" Bagud -opad 22 20B nb 21B

" " -nedad 23 20B nb 21B

Gaffel Fremad-opad 30 20C nc 25 " " -nedad 31 20C nc

" Bagud -opad 32 20C nc 21C

" " -nedad 33 20C nc 21C

Kniv Fremad-opad 40 20D n^ " " -nedad 41 2OD n^

30 " Bagud -opad 42 20D n^ 21D

-nedad 43 20D nd 2ID

Der findes visse fejlkoder tabelierede i hoveddatalageret, der kan aflæses i visningsruden 71. Lysdioderne 72 på manøvreenheden 70 kan anvendes for ved behov at

DK 162432 B

16 kontrollere optosnittet byte for byte. Lysdioderne 72 anvendes også for på kendt måde at trimme fototransistorerne 33 og 62a-h ved hjælp af potentiometrene 47 5 respektivt 63, fig. 5 og fig. 6.

Ved undersøgelse af et emne arbejder aflæsningsenheden 3 i princippet på samme måde som ved den ovenfor beskrevne indprogrammering. Emnets konturoptosnit, antallet af opto-snit og visse højdeprofiler aflæses af konturoptoen 30 og 10 højdeoptoen 31 på samme måde som ved indprogrammeringen.

De forskellige konturoptosnitord oplagres i indlæsningshukommelsen. I denne hukommelse udvælges andet og tredje konturoptosnitord samt det tredje og det andet fra slutningen og tilføres sammen med summen af samtlige kontur-15 optosnitord og antallet af konturoptosnit til et regne-lager i mikrodatamaten 6 ifølge programmet. Disse data udgør signalementet på det emne, som registreres af optoenheden 14.

Det i regnelageret indførte signalement sammenlignes med 20 samtlige datalagerblokke i hoveddatalageret. Ved overensstemmelse mellem signalementet i regnel ageret og et af de tolerancegivende signalementer i hoveddatalageret hentes koden for det aktuelle emne i den aktuelle stilling. Koden oplagres indtil videre.

25 Når undersøgelsen, dvs. afsøgningen af bestikdelens signalement, er slut, sammenlignes koden med hensyn til en forud indprogrammeret tabel, som f.eks. tabel 1, der indeholder de forskellige koder, informationer om korresponderende klapper og sporskifter, og de til klapperne 30 svarende synk-impulser, der på sin side udgør et mål på afstanden fra konturoptoen til den ønskede klap. Når den søgte kode findes i tabellen, hentes det antal synk-impulser, der repræsenterer afstanden til den klap 20A-D, der skal fjerne emnet fra båndet 12. En fri nedtæller 35 aktiveres og forsynes med det antal synk-impulser, der er

DK 162432 B

17 hentet fra tabellen. Disse operationer udføres på en tid, der er uvæsentlig i forhold til transportbåndshastigheden.

Nedtællingen starter omgående og dekrementerer, dvs.

5 tæller en enhed ned for hver synk-impuls. Når den er kommet til nul, fås et signal, dvs. en kommando til aktivering af den aktuelle klap 20A, 20B, 20C eller 20D. Bestikdelen er da fremført på båndet 12 til den klap, der skal trækkes af den tilhørende elektromagnet 22A, 22B, 22C 10 eller 22D. Klappen holdes tiltrukket en vis tid, der bestemmes af programmet eller af mikrodatamaten. Derefter går klappen tilbage til normalsti11ingen. Dette vises grafisk i linie XII i fig. 7, Når en af klapperne 20A-D trækkes, afsøges samme kode på 15 ny i en analogt udformet tabel i hoveddatalageret. I denne tabel korresponderer hveranden kode med et af sporskifterne 21A-D, medens de øvrige koder ikke har noget korresponderende sporskifte. I det viste eksempel har koderne 12^ 13 et tilhørende sporskifter 21A, koderne 22,23 20 sporskiftet 21B, koderne 32, 33 sporskiftet 21C og koderne 42, 43 sporskiftet 21D. Denne anden tabel indeholder også oplysning om et nødvendigt antal synk-impulser, der skal gå, inden sporskiftet trækkes, efter at klappen er trukket. Dette fremgår også af impulsdiagrammet, linie 25 XIII i fig. 7. Når det angivne antal impulser er gået, trækkes sporskiftet i en vis forudbestemt tid og styrer bestikdelen, således at denne vendes, inden den ender i den beregnede kasse 24A-D.

Tælleren er ledig til en ny indstilling, når der er gået 30 så mange synk-impulser som foreskrevet i programmet, inden sporskiftet i det viste eksempel skal trækkes. I udstyret findes normalt et tilstrækkeligt antal nedtællere således at en ledig, dvs. en ikke aktiveret nedtæller altid er tilgængelig for et emne, der undersøges, og som føres 35 fremad på båndet 12.

DK 162432 B

18

Bestikdele, der føres frem på båndet 12, skal ligge i en mindste indbyrdes afstand for at de mekaniske sorteringselementer, dvs. i første række klapperne og sporskifterne 5 skal arbejde problemfrit. Denne mindste afstand udtrykt i synk-impulser er også oplagret i hoveddatalageret. Hvis afstanden er for lille, trækkes kassationsklappen 19 ved aktivering af elektromagneten 19A og styrer emnet til kassen 8. Hvis to eller flere bestikdele overlapper 10 hinanden på båndet 12, registreres dette af konturoptoen som et meget langt emne med en speciel kontur, hvis signalement ikke findes i en lagerblok i hoveddatalageret.

Også i dette tilfælde trækkes kassationsklappen 19 og afleder de to emner til kassen 8. Det samme sker, hvis et 15 ikke identificerbart emne passerer aflæsningsenheden 3.

I visningsruden 71 kan man aflæse, hvorfor kassationsklappen er aktiveret. En vis valgt bogstavkombination betyder, at det aflæste signalement ikke er i overensstemmelse med et tolerancegivet signalement i hoved-20 datalageret, og dette kan på sin side have flere årsager.

Der kan f.eks. være tale om, at et emne, der ikke skal tilhøre sortimentet i kassen 8, har passeret, at to eller flere emner overlapper hinanden på båndet 12, eller at en eller flere fototransistorer er dækket af partikler eller 25 lignende etc. En anden valgt bogstavkombination i visningsruden 71 betyder, at samtlige nedtællere er optaget (et dimensioneringsspørgsmål). En tredje bogstavkombination betyder, at bestikdelene kommer for tæt efter hinanden på båndet 12, og en fjerde bogstavkombination 30 betyder, at bestikdelen var for lang i forhold til afstanden mellem to på hinanden følgende klapper 20A-D.

Claims (11)

1. Apparat til sortering af spisebestikdele, der tilføres usorteret til apparatet og fjernes sorteret, 5 kendetegnet ved a) en indføringsenhed (1) med en kasse (8), hvori de usorterede bestikdele kan hældes, og organer (9), ved hvis hjælp bestikdelene hentes usorteret ud af kassen, b) en separeringsenhed (2) med organer (10,11) til ind- 10 byrdes separering af de fra indføringsenheden (1) hentede bestikdele og til at anbringe dem efter hinanden, c) en aflæsningsenhed (3) indeholdende dels en løbende transportbane (12), hvortil separeringsenheden (2) er 15 indrettet at aflevere bestikdelene efter hinanden, og dels en impulsgiver (13) og dels en optikenhed (14), idet transportbanens (12) bredde er væsentligt mindre end bestikdelenes længde, og idet impulsgiveren (13) afgiver impulser i en takt i forhold til banehas-20 tigheden, og idet optikenheden (14) indeholder en lyskilde (32) og et optoelektronisk organ (33) til aflæsning af bestikdelenes kontur, d) en sorteringsenhed (4) med sorteringsorganer (20,25,26), ved hvis hjælp bestikdelene føres til en 25 for hver bestikart bestemt modtager (24), e) en returenhed (5), hvor uidentificerede objekter udskilles fra sorteringsapparatet eller tilbageføres til indføringsenheden (1), f) en manøvreenhed (7), der er koblet til en dataenhed 30 (6) samt forsynet med manøvreorganer (70) til styring af dataenheden, samt g) nævnte dataenhed (6), der står i forbindelse med manøvreenheden (7), impulsgiveren (13), de optoelek-troniske aflæsningsorganer (33) og med sorteringsen- 35 heden (5), idet dataenheden er indrettet til at registrere signalementet på bestikdelenes aflæste konturer og sammenligne disse signalementer med DK 162432 B 20 indprogrammerede signalementer samt afhængigt af sammenligningens resultat at påvirke tilhørende sorteringsorganer (20,25,26) i sorteringsenheden (5).

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at indføringsenheden (1) indeholder et skråt transportbånd (9), ved hvis hjælp bestikdelen føres op af beholderen (8), og midler til at grovseparere bestikdelene i tværretningen på nævnte transportbånd (9).

3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at nævnte midler omfatter en roterende børste.

4. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at separeringsenheden (2) indeholder i det mindste to efter hinanden anbragte separeringsorganer (10, 11), ved hvis 15 hjælp bestikdelene fremføres i længderetningen.

5. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at de efter hinanden anbragte separeringsorganer består af transportbånd (10, 11), der drives med forskellig hastighed og medvirker til, at bestikdelene separeres indbyrdes.

6. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at aflæs ningsenheden (3) indeholder optoelektroniske undersøgelses- og identifikationsorganer med nævnte optikenhed (14) og elektroniske organer til transformering af den optisk undersøgte information om bestikdelenes form til et 25 signalement indeholdende udvalgte digitale informationer, og at dataenheden (6) har datalagerorganer, der kan oplagre signalementet i form af tilsvarende udvalgte informationer om alle i sortimentet forekommende bestikdele i de hovedplaceringer, som bestikdelen kan indtage på 30 aflæsningsenhedens transportbane, til sammenligning med de ved undersøgelsen opnåede signalementer. DK 162432 B 21

7. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det første undersøgelsesorgan indeholder en under bestikdelens bevægelsesbane anbragt første række (40) af lysføl-5 somme organer til afføling af de på transportbanen liggende bestikdelenes kontur og et andet undersøgelses-organ indeholdende en ved siden af bestikdelenes bevægelsesbane anbragt anden række (62a-h) af lysfølsomme organer til afføling af bestikdeles højdeprofil.

8. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at nævnte første række er anbragt i et område, hvor transportbanen har en løkke i aflæsningsenheden.

9. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved ved en sådan indretning, at ved tidspunkter, der står i forhold 15 til den i aflæsningsenheden anbragte transportbanes hastighed, afføles de lysfølsomme organer i nævnte første række, og at disse organers aktiveringstilstand formidles i i det mindste visse udvalgte tidspunkter repræsenterende et- tilsvarende antal optiske snit af emnet til dataenheden 20 (6) i form af binære ord, som hvert repræsenterer bestik delens udstrækning i det aktuelle snit og som tilsammen med eventuelle yderligere data danner bestikdelens digitale signalement.

10. Apparat ifølge krav 9, kendetegnet ved, at de 25 binære tal forskydes, indtil det første ciffer i tallet er et logisk ettal, inden det således dannede binære ord overføres til et regnelager i dataenheden.

11. Apparat ifølge krav 1-10, kendetegnet ved, at der for hver bestikart findes mindst to signalementer oplag- 30 ret i dataenhedens datalagerenhed, nemlig mindst et signalement for bestikdelen liggende fremadrettet og mindst ét signalement for bestikdelen beliggende bagudrettet på transportbanen i aflæsningsenheden (3), og at sorteringsorganet i sorteringsenheden (4) indeholder DK 162432 B 22 klapper (20a-d) indrettet til at afskubbe identificerede bestikdele fra transportbanen samt sporskifter (21a-d) anbragt mellem klapperne og bestikdelemodtagerne (8) til 5 at styre visse bestikdele, således at alle bestikdele orienteres på samme måde i modtagerne (8).