DK161939B

DK161939B - Mikroporoest trykfoelsomt klaebestofbelagt arkmateriale og fremgangsmaade til fremstilling deraf

Info

Publication number: DK161939B
Application number: DK024779A
Authority: DK
Inventors: Ferdinand Salditt; William L Hansen
Original assignee: Minnesota Mining & Mfg
Priority date: 1978-01-23
Filing date: 1979-01-19
Publication date: 1991-09-02
Also published as: FR2415130A1; DE2902269A1; AU4353579A; NO150224C; CA1113364A; NO150224B; ZA79246B; IT1113485B; NO790192L; US4112177A; DE2902269C2; AU520200B2; GB2012669A; DK24779A; DE7901585U1; FR2415130B1; BR7900399A; JPS54110319A; GB2012669B; DK161939C

Description

DK 161939 B

Opfindelsen angår et mikroporøst trykfølsomt klæbestofbel agt arkmateriale samt en fremgangsmåde til fremstilling deraf. Det omhandlede arkmateriale er af en sådan type, der kan vikles i rulleform med flere trykfølsomme klæbestof lag, der dækker den 5 ene overflade af arkmaterialet.

Det er velkendt i teknikken at fæstne et klæbestoflag til et underlag ved først at belægge underlaget med en tynd grunderbelægning eller et tyndt grunderlag. I sådanne konstruktioner 10 som eksemplificeret i US patentskrifterne nr. 2.328.057, nr. 2.328.066 og nr. 2.897.960 er laget i kontakt med underlaget og som i teknikken almindeligvis benævnes som "grunderen" specielt beregnet til fortrinsvis at binde til underlaget for at forhindre forskubning af klæbestoffet, når båndet vikles op.

15 Se f.eks. US patentskrift nr. 2.328.066, side 1, spalte 2, linie 36 til side 2, spalte 1, linie 6.

Trykfølsomme klæbestrimler med mere end ét klæbestoflag på den samme side af underlaget og ud over en grunder, hvis den an-20 vendes, kendes også i teknikken. Se f.eks. US patentskrifterne nr. 2.750.030 og nr. 2.750.315. I de deri omhandlede konstruktioner er lineært grupperede monofilamenter anbragt i lag mellem klæbestof 1 agene, således at det yderste lag (fjernest fra underlaget) tjener som det funktionelle lag.

25 Først i 1960'erne viste der sig en ny type medicinsk klæbestrimmel på markedet bestående af et ekstremt tyndt vævlignende ikke-vævet teksti1 under 1 ag opbygget af korte usammenhængende, tilfældigt lagte, særdeles fleksible tynde fibre limet med 30 et vandafvisende acrylatbindemiddel og med et tyndt acrylat-klæbestoflag anbragt på den ene overflade deraf. Valget og behandlingen af fibrene og limningens omfang ved fremstillingen af underlaget er således, at det resulterende produkt er særdeles porøst over for luft og har et let tøjlignende greb og 35 struktur, hvilket er særdeles behageligt for patienten i modsætning til, f.eks. hvad der kendes fra anvendelse af et kraftigt lærred eller kreppet papir. Det vanduopløselige acrylat-

DK 161939B

2 klæbestof er tilstrækkeligt tyndt til, at passagen af vanddamp derigennem er tilstrækkelig uhindret til, at der ved påklæb-ning på en patients hud ikke sker nogen macerering af den underliggende hud, selv om klæbestrimmelen forbliver på huden i 5 dagevis eller endog i ugevis. Ved passende applikation er klæbestoflaget desuden, skønt synligt vedvarende ved let inspektion, mikroporøst i hele volumenet for at tillade, at luft. trænger igennem i hele klæbestof 1 ågets overflade. En grundviden med hensyn til dannelsen af en sådan klæbestrimmel fin-10 des i US patentskrift nr. 3.121.021.

Denne type klæbestrimmel har opnået stor anvendelse i hospitaler og har i alt væsentligt erstattet de tidligere anvendte okklusive trykfølsomme klæbestofbåndprodukter med underlag af 15 kraftigt lærred. Den foreliggende opfindelse er en forbedring af den grundlæggende klæbestrimmelkonstruktion af letvægtsporøse trykfølsomme klæbestofbånd, som netop er beskrevet. Denne nye klæbestrimmel giver meget større frihed med hensyn til valg af ønskelige klæbestofegenskaber. Medens aery1atklæbe-20 stofferne, der anvendtes på disse porøse klæbestrimler, for tiden er temmeligt gode, ved at de klæber udmærket og almindeligvis er behagelige, fjernes let og forholdsvis smertefrit uden at efterlade nogen rest på huden og er hypo-allergeniske, anbringes de i form af et enkelt tyndt lag. En typisk gruppe 25 af disse klæbestoffer er beskrevet i US patentskrift nr. 2.884.126.

I praksis anbringes klæbestof laget på klæbestrimmelunderlaget ved ekstrusion eller anden påføring af en opløsningsmiddelhol -30 dig opløsning eller dispersion af klæbestoffet på en afrivelig strimmel i form af et si 1iconebehandlet papir eller lignende, idet man derpå enten delvis eller fuldstændigt fjerner opløsningsmidlet til tørring af klæbestoffet i tilstrækkelig grad til, at det på sædvanlig måde kan overføres til klæbestrimmel-35 underlaget, som et meget tyndt lag, hvorpå der dannes små porer i det tørrede klæbestof på underlaget.

DK 161939 B

3

Det har nu vist sig, at de værdifulde egenskaber hos porøse trykfølsomme klæbestofbånd kan opretholdes, og de klæbende egenskaber deraf forøges ved at tilvejebringe klæbestoffet som et stort antal lag. Dette kan desuden ske, selv om klæbestof-5 fets tykkelse forøges ud over de omtrent 20-30 g/ma, som nu almindeligvis findes på de foreliggende porøse trykfølsomme klæbestofbånd med et enkelt klæbestof lag.

I overensstemmelse hermed angår den foreliggende opfindelse et 10 mikroporøst trykfølsomt klæbestofbel agt arkmateriale, der er karakteriseret ved et tyndt i alt væsentligt porøst underlag, hvis ene overflade har fastgjort en tynd klæbestofmasse, sammensat af flere normalt klæbrige og trykfølsomme klæbestof 1 ag, hvilken klæbestofmasse er helt mikroporøs, og idet laget af 15 nævnte klæbestofmasse, som er fjernest fra nævnte underlag, omfatter en blød gummiagtig aery1atcopolymer.

Et sådant arkmateriale kan fremstilles ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, der er ejendommelig ved trin til: 1) ti 1-20 vejebringelse af et første i alt væsentligt tørt, tyndt lag af et trykfølsomt klæbestof, omfattende en blød gummiagtig acry-1 atcopolymer, på et glat afrivningslag; 2) påføring af mindst ét yderligere lag af en klæbestofsammensætning på nævnte første klæbestof lag; 3) delvis tørring af nævnte yderligere klæ-25 bestoflag; 4) kontakt af overfladen af nævnte yderligere lag med overfladen på et tyndt ensartet porøst underlag, og 5) laminering af underlaget til klæbestof lagene, hvorpå den klæbende masse udvikler mikroporøsitet i hele dens tykkelse og over dets kontaktareal med underlaget.

30

Et typisk materiale fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse i bånd- eller strimmelform er vist på de medfølgende tegninger, hvori 35 fig. 1 er en klæbestrimmelrulle, og fig. 2 er et forstørret tværsnitsbillede gennem strimmelen langs snitlinien 2-2 i fig. 1.

DK 161939 B

4

Som vist i fig. 1, er det klæbestof bel agte materiale vist i form af en strimmel rulle 10.

I fig. 2 V-ises- det, at klæbestrimmelen bes-tår af et- underlag -5 12, et klæbestoflag 14 i kontakt hermed og et klæbestoflag 16 til kontakt med huden. Lagene 14 og 16 er forsynet med porer 18 og 20 af mikrostørrelse.

En måde til gennemførelse af opfindelsen er at anbringe et 10 tyndt lagt trykfølsomt klæbestof på en afrivningsstrimmel med glat overflade, tørre klæbestoffet, derpå anbringe et andet tyndt lag af et klæbestof over det første lag, derpå laminere det flerlagede klæbestof til det porøse underlag med efterfølgende fjernelse af afrivningsstrimmelen. Laget, som er i kon-15 takt med klæbestrimmel underlagets overflade under lamineringen (det andet lag på afrivningsstrimmelen), er af en type og af en tyndhed, som almindeligvis fremkalder porer efter en sådan laminering, medens det andet lag (det første på afrivningsstrimmelen), som i det færdige klæbebånd tiIvejebringer den 20 udsatte klæbestofoverf 1adet (det overliggende lag), ligeledes vil udvikle porer. Det første lag er fortrinsvis noget tyndere og blødere end det andet, selv om der kan være konstruktioner, hvor denne sammenhæng ikke nødvendigvis skal følges.

25 Det er overraskende, at hele strukturen bliver porøs, da det første lag, som blev anbragt på afrivningsstrimmelen, ikke viser tegn på porøsitet før lamineringstrinnet.

Af nemhedsgrunde og for at være konsekvent vil laget, som 30 først anbringes på afrivningsstrimmelen og kommer i kontakt med huden, når klæbestrimmelen anvendes, heri blive benævnt som "hudlaget", medens det andet lag, som er i kontakt med underlaget, når klæbestrimmelen anvendes, vil blive benævnt som "underlagslaget".

På grund af dens simpelhed foretrækkes den ovenfor beskrevne metode almindeligvis. En anden fremgangsmåde er at opbygge de 35 5

DK 161939 B

forskellige klæbestoflag på underlaget. Underlagslaget af klæbestoffet kan blive lamineret til underlaget fra en afrivningsstrimmel og tørres, om ikke allerede tørret før lamineringen. Hudlaget af klæbestoffet, der kan være forskelligt fra 5 det første og på sin egen afrivningsstrimmel, lamineres derefter på underlagslaget.

Andre kendte overføringsmetoder vil i sig selv være indlysende for fagfolk på dette område, og naturligvis kan flere end to 10 lag af klæbestof blive lamineret til hinanden ved dannelsen af den endelige klæbestofmasse på klæbestrimmel underlaget. Det er imidlertid sjældent nødvendigt med mere end to lag. Med hensyn til afrivningsstrimmel kan denne have form af en strimmel, et bånd, en tromle eller lignende, afhængig af klæbestrimmelfa-15 brikantens krav til udstyr. Se f.eks. US patentskrift nr. 3.121.021, spalte 4, linie 3-33.

Acrylatklæbestoffer kan fremstilles til tilvejebringelse af gummiagtige polymere hydrofobe klæbestoffer med et meget bredt 20 spektrum af egenskaber. De kan være tværbundet, dvs. ved hjælp af covalent binding eller ved hjælp af hydrogenbinding, eller de kan være fri for tværbinding. Det er generelt således, at jo større tværbinding, jo fastere er klæbestoffet. Disse klæbestoffer kan tilberedes til at tilvejebringe meget faste el-25 ler meget bløde gummiagtige lag med varierende grader af adhæsive og cohæsive egenskaber, men ligesom alle trykfølsomme klæbestoffer er de viskoelastiske stoffer. I modsætning til gummi baserede trykfølsomme klæbestoffer kan aery 1atklæbestof-ferne anvendes signifikant fri for additiver, der kan forårsa-30 ge hudirritation.

Selv om foretrukne adhæsive masser til medicinske klæbestrimler er de, som omfatter flere lag af acrylatklæbestoffer med forskellige egenskaber, kan klæbestof lagene ikke desto mindre 35 være af forskellige klæbestoftyper. Underlagslaget kan således f.eks. af økonomiske eller andre grunde være sammensat af et gummiharpiksbaseret trykfølsomt klæbestof og hudlaget kan være et hypoallergenisk acrylatklæbestof.

6

DK 161939B

Eksempel 1

En specifik porøs trykfølsom medicinsk klæbestrimmel ifølge denne opfindelse, er en sådan, hvor under! agsklæbel-aget om-fa^t-5 ter et forholdsvis fast aery 1 atklæbstof, som er påført i en mængde, der giver et tørt lag med en vægt på omtrent 23 g/m2 sammen med et langt blødere hudklæbestof 1 ag med en vægt som tørret lag på ca. 4 g/m2. Underlaget er som det i eksempel 1 i US patentskrift nr. 3.121.021 beskrevne, nemlig et tyndt ikke-10 vævet lag af tilfædig fordelte stabelfibre af viscose sammenholdt af 30-70 vægt%, beregnet på hele laget, af en acrylat-polymer, og klæbestof lagene fås fra si 1iconebehandlet afrivningspapir ved hjælp af de almindelige fremgangsmåder, der er nævnt i det anførte eksempel.

15

Underlagslaget er en aery1atcopolymer, som i vægtdele indeholder :

Isooctylacrylat - 94 20 Acrylsyre - 6 dispergeret i en blanding af: n-heptan - 70

Isopropanol - 30 til et tørstofindhold på ca. 20 vægt%.

25

Hudlaget består af det samme grundklæbestof som ovenfor, hvortil er sat 40 vægt% af en klæbrighedsforøgende harpiks, f.eks. glycerolester af hydrogeneret kolofniumharpiks, der markedsføres som "Foral 85" af Hercules Incorporated, hvilket resul-30 terer i en klæbestofdispersion med et tørstofindhold på ca.

28%. Tilsætningen af dette stof giver en påviselig forbedring af adhæsionen til huden.

Strimmelen fra det ovennævnte eksempel har en porøsitet målt i 35 et Gurley densometer, på 1455 sekunder og adhæsionsværdier målt ved hjælp af fremgangsmåderne, der er angivet i Test Methods for Pressure Sensitive Tapes (Pressure Sensitive Tape

DK 161939 B

7

Council, Glenview, 111.) på 525 g pr. 2,54 cm bredde til en stålplade; 680 g til glas og 45 g til menneskehud.

Adhæsionen til hud måles som følger: 5 1) Strimmelprøver med en bredde på 2,54 og en længde på ca.

5,08 cm anbringes på en forsøgspersons ryg.

2) Hver strimmel rulles ned med én fremadgående og én tilbage-10 gående passage af 1 kg strimmelvalse bevæget med en hastighed på ca. 30 cm pr. minut. Den anvendte valse er af den type, der er beskrevet i Test Methods for Pressure Sensitive Tapes, Appendix B, afsnit 2.7.1; 2.8.1 og 2.8.2.

15 3) Adhæsion til hud måles ved 180® fjernelse ved afrivning.

Afrivningskraftværdierne måles ved anvendelsen af en spændingsmåler (strain gauge) monteret på en motordreven vogn. Fjernelseskraften er angivet i g adhæsion pr. 2,54 cm prøvebredde. Hastigheden af fjernelsen er 15 cm pr. minut.

20

Denne dobbeltlagede klæbestofmasse forsynes derpå med det faste underlag, og den klæbende masses porøse karakter og det "hurtigt klæbende" blødere udvendige lag af klæbestoffet, som klæber meget let til huden, bevares.

25

Anvendelse af den bløde klæbriggjorte klæbestofmasse som hele den klæbende belægning har tendens til at give en klæbestrimmel, hvor klæbestoffet siver ud langs kanterne på klæbestrimmelen i oprullet form, som det er velkendt i forbindelse med 30 klæbestrimler. Hvis desuden klæbestoffet flyder på grund af dets blødhed, kan klæbestrimmelen efter lagring i et tidsrum i rulleform miste porøsitet, idet klæbestoffet blokerer underlagets porer. Den faste underlagsmasse eliminerer dette samtidigt med, at det mere klæbrige bløde hudlag giver fremragende 35 funktionel adhæsion.

DK 161939 B

8

Forsøg - · I de følgende i tabel 1 viste forsøg er klæbestofsammensætningerne angivet ved hjælp af bogstaver. Disse har følgende 5 betydning: A. Underlagsklæbestof fra eksempel 1.

B. Hudklæbestof fra eksempel 1.

C. Et vandbaseret termoplastisk po-lynvert aery 1 atklæbestof med 10 ca. 65% n-butylaery 1 et og 35% n-butylmethacrylat (bragt på markedet af Rohm & Haas som "N 560").

D. et naturligt gummi-harpiksklæbestof, som angivet i vægtdele i ndeho-lder: 15 Naturlig gummilatex - 100

Klæbrighedsforøgende middel, β-pinen-polyterpen, bragt på markedet som Piccolyte S115% - 75 af Hercules Q Antioxidant, 2,4-di(tertiæramyl) hydroquionon, bragt på markedet - 1,0 som "Santovar A" af Monsanto

Cyklohexylamin - 0,2

Heptan - til opnåelse af normal belægningsviskositet (20% tørstof).

25 E. Et vandbaseret gummi 1atexklæbestof indeholdende:

En blanding af naturlig gummilatex med et tørstofindhold på 60%, ammoniakkonserveret, og en emulsion af den glycerolester-behandlede harpiks, Foral 85, med et tørstofindhold på 40%.

Den nævnte emulsion blev fremstillet ved at opløse harpiksen i toluen og derpå anvende et fedtsyresæbesystem til at bevirke emulgeringen. Denne harpiksemulsion blev derpå blandet med naturlig gummilatex i et forhold på ca. 60% gummitørstof og 3 5 40% harpikstørstof til 50% vandbaseret klæbestof tørstof.

DK 161939 B

9

Af de i tabel 1 viste forsøg, er forsøg nr. 2, 4 og 5 ifølge opfi ndelsen.

Tabel 1 „ Forsøqsnummer 5 1 2 3 .....4 1-

Underlagslag - g/m2 ^ 20C-* 23E 23D

Hudlag - g/m2 27A 4B 27E 4B 4B

Samlet belægningsvægt - g/m2 27 24 27 27 27

Porøsitet (sekunder) 180 14 780 1800 1200

Adhæsion/stål g/2,54 cm 539 624 226 709 397 10 Adhæsion/glas g/2,54 cm 652 454 482 793 709

Adhæsion/hud g/2,54 cm 73 58 27 72 39 * Enkeltlagskonstruktion.

Fordelene ved opfindelsen kan ses af de ovennævnte resultater, som nu forklares nærmere. Gurley densometeraflæsninger på over 15 ca. 4000 sekunder betragtes som i alt væsentligt ikke porøs i forbindelse med denne opfindelse.

Forsøg 1 er en "standard" mikroporøs klæbestrimmel, som den i US patentskrift nr. 3.121.021 beskrevne.

20

Forsøg 2 er en klæbestrimmel, som udnytter læren ifølge den foreliggende opfindelse. Underlagsklæbestoffet er imidlertid som tidligere bemærket et vandbaseret acrylat. Anvendelsen af vandbaserede klæbestoffer er særdeles gunstig, da man herved 25 undgår affald af hydrocarbonopløsningsmidler, hvilket formindsker forureningsproblemerne. Sådanne klæbestoffer er desuden almindeligvis mere faste end opløsningsmiddelbaserede klæbestoffer og antages derfor at bevare porøsiteten bedre i et længere tidsrum. Det meget tynde hudlag bliver imidlertid på-30 ført fra opløsningsmiddel, medens det ikke er porøst ved mikroskopisk undersøgelse, porøst efter kontakt med underlagslaget og tørring af underlagslaget i kontakt med det ikke-væ-vede klæbestofstrimmel under lag.

3 5

Lignende fordele kan ses ved at sammenligne forsøgene 3 og 4. Forsøg 3 er en mikroporøs klæbestrimmel på basis af den i US patentskrift nr. 3.121.021 anførte lære, og selv om porøsite- 10

DK 161939B

ten og adhæsionsværdierne heraf er acceptable, er den fremstillet af en naturlig gummi 1atex med en klæbrighedsgørende harpiks. Dette har den fordel, at man undgår organiske opløsningsmidler og giver også betydelige økonomiske fordele i for-5 hold til acrylaterne, men da der er sandsynlighed for, at hudirritationen er større, er det et trin tilbage, når henses til anvendelse på det kirurgiske område. Ved anvendelsen af den foreliggende opfindelse opnås imidlertid ved anvendelse af et tyndt lag af et acrylat som et hudklæbestof, og gummi harpiksen 10 som et mere omfattende underlagsklæbestof en tilfredsstillende klæbestrimmel med forbedrede adhæsionsegenskaber, selv om der går porøsitet tabt. Det skal imidlertid igen bemærkes, at det tørrede hudklæbestof lag ikke var porøst, før det endelige lamineringstrin.

15

Ved at sammenligne forsøgene 1 og 5 ses, at en klæbestrimmel med egenskaber, som kan sammenlignes med "standarden" (bortset fra en formindsket porøsitet), kan fremstilles under anvendelse af et forholdsvis økonomisk opløsningsmiddelbaseret gum-20 miharpiksklæbestof, der af fagfolk på dette område har været velkendt i en årrække, som underlagsklæbestof med et tyndt lag af acrylat til at give de gunstige ikke-irriterende egenskaber, som hudklæbestof.

25 Tabet af porøsitet i nogle tilfælde forstås ikke. Det er ikke universelt som undersøgelse af forsøg 2 viser. Det kan skyldes variationer med hensyn til påføringsbetingelser, som endnu ikke forstås fuldstændigt på dette tidspunkt. I tilfældet med forsøgene 3 og 4 kunne porøsiteten muligvis blive forbedret 30 ved anvendelse af læren af GB patentskrift nr. 799.424.

Medens der i de beskrevne forsøg har været anvendt et opløsningsmiddelbelagt hudlag og et vandbaseret underlaglags som klæbestof, opnås de samme almene resultater ved at anvende 35 vandbaserede klæbestoffer i begge lag, selv om vandbaserede klæbestoffer normalt ikke er så klæbrige at føle på, og af hvilken grund de sædvanligvis ikke foretrækkes som hudlaget.

DK 161939 B

11

Vandbaserede klæbestoffer kan ikke desto mindre fremstilles i varierende grader med hensyn til blødhed og/eller fasthed, således at laget, der kommer i kontakt med huden, kan være temmelig blødt og derfor mere eftergiveligt end underlagslaget 5 med deraf følgende bedre hudaffinitet, eller hurtigklæbende klæbestofegenskaber. Til fremstilling af et sådant produkt ifølge den i US patentskrift nr. 3.121.021 anførte lære er det imidlertid nødvendigt, at afrivningslaget, si 1iconestrimmelen, hvorpå hudlaget skal støbes, gøres vandmodtagende enten ved 10 tilsætning af en grunder dertil eller ved tilberedningen af hudlagklæbestoffet, således at klæbestoffet selv gøres i stand til på passende måde at fugte bæreroverfladen. Uafhængig af, hvorledes lagene tilvejebringes i sammensætningen af produktets to eller flere lag, baner denne opfindelse vejen for til-15 vejebringelsen af et blødt, passende klæbrigt hudlag til opnåelse af gode hurtigtklæbende egenskaber, medens underlagslaget overfører porøsitet og polstring, hvilket hjælper med til at gøre klæbestrimmelen mere behagelig på huden, 20 Denne opfindelse er af sær 1ig interesse med hensyn til fremstillingen af porøse medicinske trykfølsomme klæbestofbånd, hvor klæbestofsammensætninger overføres til ikke-vævede underlag, således at klæbestofsammensætningen også bliver porøs.

Denne hidtil ukendte fremgangsmåde tillader fremsti 11 i ngen af 25 sådanne klæbestofbånd, som har større klæbestyrke, kombineret med stor hudaffinitet, end det hidtil har været muligt. Hidtil har det f.eks. ikke været praktisk muligt at overtrække meget bløde hudspecifikke klæbestoffer samtidig med, at man undgår udsivning og kantklæbrighed i ruller og efterfølgende porøsi-30 tetstab, hvorimod man med denne nye applikation af flere lag klæbestof kan anvende bløde hudklæbestofmasser, uden at man signifikant afviger fra den totale klæbestoffasthed i klæbestrimmelen. Den foreliggende fremgangsmåde muliggør dannelsen af et klæbende underliggende lag med optimal porøsitetsdannel-35 se og i forbindelse hermed opretholdelse af dannelsen af et overliggende hudklæbende klæbestoflag med særdeles forbedret kvalitet sammen med muligheden for en generel forøgelse i be-

Claims

1. Mikroporøst trykfølsomt klæbestofbel agt arkmateriale, kendetegnet ved et tyndt i alt væsentligt ensartet porøst underlag (12), hvis ene overflade har fastgjort en tynd 10 klæbestofmasse, sammensat af flere normalt klæbrige og trykfølsomme klæbestoflag (14, 16), hvilken klæbestofmasse er helt mikroporøs, og idet laget (16) af nævnte klæbestofmasse, som er fjernest fra nævnte underlag, omfatter en blød gummiagtig aery 1atcopolymer. 15

2. Mikroporøst materiale ifølge krav 1, kendetegnet ved, at laget af klæbestof, der er fastgjort til underlaget, er påført fra en vandig emulsion.

3. Mikroporøst materiale ifølge krav 1, kendetegnet ved, at klæbestof laget, der er fastgjort til underlaget, er en blanding af naturlig gummi og en glycerolester af en hydrogeneret kolofoniumharpiks.

4. Mikroporøst materiale ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det er oprullet i form af en trykfølsom klæbestofstrimmel (10).

5. Fremgangsmåde til fremstilling af et mikroporøst, trykføl-30 somt klæbestofbelagt arkmateriale ifølge krav 1, kendetegnet ved trin til: 1) tilvejebringelse af et første i alt væsentligt tørt, tyndt lag (16) af et trykfølsomt klæbestof, omfattende en blød gummiagtig acrylatcopolymer, på et glat afrivningslag; 2) påføring af mindst ét yderligere lag 35 (14) af en klæbestofsammensætning på nævnte første klæbestof lag; 3) delvis tørring af nævnte yderligere klæbestoflag; 4) kontakt af overfladen af nævnte yderligere lag med overfladen DK 161939 B på et tyndt ensartet porøst underlag (12), og 5) laminering af underlaget til klæbestof lagene, hvorpå den klæbende masse udvikler mikroporøsitet i hele dens tykkelse og over dets kontaktareal med underlaget. 5 10 15 20 25 30 35