DK160386B - Fremgangsmaade ved drift af en personsoeger, samt personsoeger til brug ved udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

DK 160386 B

i

Den foreliggende opfindelse angår en personsøger, især en personsøger med synlig udlæsning af modtagne informationer.

En personsøger er et transportabelt apparat, som 5 tillader brugeren på afstand at modtage information fra en central. I sin enkleste form kan en personsøger ganske enkelt alarmere et antal brugere om at deres opmærksomhed kræves. Det forventes da af brugerene, at de via en telefon kalder centralen for at konstatere, hvem der 10 har foretaget opkaldet og hvad budskabet er. Udbygninger af dette princip omfatter selektive opkald som kun alarmerer brugeren af den bestemte personsøger, som kaldes.

Det er også muligt ud over at alarmere brugeren med en eller anden form for et signal at afgive en besked til 15 ham. Ved forøgelse af antallet af brugsmuligheder skal fabrikanten tage visse hensyn, såsom eksempelvis følgende. En bruger skal være i stand til at glemme en personsøger indtil han bliver kaldt. Dette indebærer foretrukket, at personsøgeren er lydløs eller tavs, med mindre 20 brugeren kaldes. Det indebærer også, at personsøgeren skal være så let som muligt, og, da batterier udgør en del af personsøgerens vægt, at strømforbruget gøres lille.

En konflikt i brugen af en personsøger opstår, når brugeren befinder sig i en gruppe af mennesker. På den 25 ene side er det øndceligt at personsøgeren giver er utvetydigt signal til brugerens opmærksomhed. Dette betyder typisk anvendelsen af en skingrende alarmtone for at mindske muligheden for at brugeren overhører et opkald.

En sådan alarmtone kan betyde en uvelkommen forstyrrelse.

30 Brugerens eneste mulighed for at undgå noget sådant er ofte at slukke for personsøgeren. Herved løber brugeren risikoen for at gå glip af opkald. Ved at slukke personsøgeren, bryder brugeren det væsentlige princip ved en personsøger, at brugeren kan kaldes, uanset hvor han be-35 finder sig. For den, som kalder brugeren, betyder en af brudt personsøger, at brugeren er "blevet væk".

Det er indlysende, at en ønskelig foranstaltning ved en personsøger er en stilfærdig alarmering af brugeren.

2

DK 160386 B

Noget sådant har man i den senere tid opnået ved hjælp af en eller anden form for indikator, som kan fortælle brugeren, at der har været et opkald medens han har haft personsøgeren dæmpet. De nævnte indikatorer har imidlertid ikke 5 været i stand til at fortælle andet og mere end at brugeren skal henvende sig til centralen for at få at vide, hvilken besked der er til ham. Hvis hans personsøger er af den type, som ikke blot alarmerer, men også afleverer en besked, såsom eksempelvis et kaldenummer, er denne besked gået· 10 tabt, fordi den sædvanligvis ikke opbevares på centralen.

Personsøgerens manglende anvendelighed som følge af, at brugeren har afbrudt, bliver endnu større, såfremt der under afbrydelsen forekommer flere opkald. Den bruger, som hører flere alarmtoner uden at modtage de tilhørende med-15 delelser, udnytter ikke personsøgeren som tilsigtet. For at gøre personsøgeren til det nyttige apparat den burde være, samtidig med, at brugeren kan være et acceptabelt og uforstyrrende medlem af en gruppe, har brugeren behov for at meddelelserne på en eller anden måde lagres, således at 20 de senere under uforstyrrende forhold kan genfindes.

Hvis brugeren var stationær, var løsningen på problemet simpel, idet man kunne anvende det sædvanlige telefonsvarersystem til at registrere meddelelser på bånd for senere afspilning. Dette er imidlertid ikke en tilfredstil-2 S

lende løsning for brugeren af en personsøger på grund af den nødvendige båndoptagers størrelse, vægt og pris. En personsøger med båndoptager ville koste for meget og være for stor til bekvemt at blive båret på samme måde som en personsøger.

o Π

Også andre egenskaber er ønskelige til forøgelse af en personsøgers anvendelighed. En af disse er et priori-tetssystem, som gør det muligt at lede opkald fra visse personer igennem til en bruger, selv om brugeren har afbrudt eller dæmpet personsøgeren. Et sådant prioritets-35 system kunne kombineres med tone-, tale- eller datakald. Tonekald alene, uden udlæsning, fortæller kun brugeren, at han er kaldt, men ikke af hvem. Det ville være nyttigt også at kunne informere brugeren om hvem der foretager 3

DK 160386 B

tonekaldet. Endvidere ville det være nyttigt for en bruger, som har dæmpet eller afbrudt personsøgeren, senere at kunne konstatere, om der har være talekald uden prioritet i den tavse periode.

^ Fra GB patentskrift nr. 1.516.932 kendes en konventionel personsøger med udlæsning og som kan lagre flere opkald for senere udlæsning under anvendelse af et register i forbindelse med lagerhukommelse og et udlæsningsorgan.

Formålet med opfindelsen er at anvise en fremgangsmåde ved drift af en personsøger, som kan dæmpes uden at opkald mistes. Endvidere skal personsøgeren kunne give en synlig in-dikering af opkald og af antallet af opkald som er modtaget i en periode. Personsøgeren skal også synligt angive et nummer, som brugeren skal henvende sig til.

15

Dette opnås ifølge opfindelsen ved den i krav 1 anviste fremgangsmåde.

En personsøger til brug ved udøvelse af fremgangsmåden omfatter en modtager, organer til detektering af et modtaget opkald, organer til afkodning af en adresse i et modtaget op- 20 kald, flere hukommelseselementer til lagring af modtagne opkald, samt et styrekredsløb og omfatter ifølge opfindelsen organer til at tælle antallet af detekterede modtagne og lagrede opkald, og organer til udlæsning af antallet.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under 25 henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et blokdiagram for en personsøger ifølge opfindelsen, fig. 2 i personsøgeren indgående kredsløb til indikering af hukommelsesstatus, 30 fig. 3 i personsøgeren indgående kredsløb til lagring og udlæsning af tilstedeværelse af ulæste meddelelser, fig. 4 et flowdiagram for personsøgerens virke, og fig. 5A-5B mere detaljeret et flowdiagram for en i

*1 C

fig. 4 indgående funktionsgenerators virke.

Fig. 1 viser et blokdiagram for en personsøger, hvor en antenne 10 modtager et signal, som kobles til en modtager 12.

4

DK 160386 B

Modtageren styres af et styrekredsløb 14, som ikke kun tjener til at tænde og slukke for modtageren 12, men også kan bruge denne til at arbejde periodisk med et formål at forlænge levetiden af de i personsøgeren anvendte batterier. Mod-5 tageren 12 har udgange forbundet til en adresseafkoder 16 og til en dataafkoder 18. Adresseafkoderen 16 sammenligner modtagne adresseord med et adresseprogram 20 for at undersøge, om den pågældende personsøger kaldes. Hvis adresseafkoderen 16 erkender et opkald til den pågældende personsøger, under-10 søges derefter ved hjælp af et typeprogram 22 opkaldets art ved at et signal påtrykkes en kildetypeafkoder 24. Hvis der er tale om et datakald, aktiverer kildetypeafkoderen 24 dataafkoderen 18, som styres af et dataprogram 26, til at lede data til et displaylager 28. Displaylageret 28 styres 15 via et kredsløb 30 af styrekredsløbet 14 til at udlæse data på et display 32.

Brugeren af den i fig. 1 viste personsøger vil normalt først blive opmærksom på et opkald, når han hører et alarmsignal. Dette frembringes af en alarmgenerator 34, der styres 20 af kredsløbet 14. Alarmgeneratoren driver en forstærker 36, der ligeledes styres af kredsløbet 14 og afgiver alarmsignalet til en højttaler 38. Hvis alarmen efterfølges af et talekald, ledes talesignalerne fra modtageren 12 til et be-grænserkredsløb 40, som fastlægger lydstyrken i overensstem-25 melse med indstilling af styrekredsløbet 14. Hvis der er tale om et tone- elle datakald, er alarmsignalet det eneste hørbare signal, og anden information til brugeren udlæses på displayet 32. Er der tale om et datakald, udlæses på displayet 32 afkodede data fra dataafkoderen 18 og display-30 lageret 28, ligesom datakilden udlæses, styret af kredsløbet 14. Er der tale om talekald, ledes lydsignalerne fra modtageren 12 og begrænserkredsløbet 40 til forstærkeren 36 og fra denne til højttaleren 38. Ved tonekald hører brugeren en alarmtone, som er frembragt lokalt af generatoren 34. Bruge-35 ren kan endvidere på displayet 32 aflæse ordet "call" samt en angivelse af opkaldets kilde.

Den særlige fordel ved en displaypersonsøger er muligheden for at lagre meddelelser som modtages på tidspunkter, 5

DK 160386 B

hvor det er ubelejliget for brugeren for senere at gøre disse meddelelser tilgængelige for brugeren. For at kunne udnytte dette, må brugeren være i stand til at se, om personsøgeren indeholder en meddelelse han ikke er gjort bekendt med.

5 Kredsløbet i fig. 2 er et displaykontrolkredsløb til indi-kering af tilstedeværelsen i hukommelsen af sådanne meddelelser. I fig. 2 afgiver adresseafkoderen 16 et udgangssignal når et tone- eller datakald er modtaget. Dette udgangssignal forsinkes i et forsinkelseselement 50 og påtrykkes klokmultivibratorer 52,54,56 og 58 som er forbundet i kaskade til dannelse af et register. Udgangene fra hver multivibrator 52-58 er forbundet til en separat meddelelsesindikator i displayet 32. Et enkelt udgangssignal fra afkoderen 16 vil således trigge multivibratoren 52 og frembringe en indikator 1® af en enkelt meddelelse på displayet 32. Modtagelse af endnu en meddelelse vil trigge multivibratoren 52 som indikation af en anden meddelelse, som findes i hukommelsen og kan genkaldes. Meddelelser genkaldes fra hukommelsen ved hjælp af en udlæseknap 60, som ved manuel nedtrykning aktiverer en 20 tæller 62 og tilbagestiller en udløbstæller 64. Udgangen på tælleren 62 påtrykkes en 1 af 8-afkoder 66, som angiver nul under normale omstændigheder. Dette sætter en visuel indikator i udgangsposition på displayet som angivelse af, at ingen meddelelser er blevet genkaldt. Når udlæseknappen 60 ned-25 trykkes en gang, afgiver tælleren 62 en impuls til afkoderen 66, som kalder den første meddelelse frem på displayet.

Gentagen påvirkning af knappen 60 får afkoderen 66 til at tælle sig frem gennem de fire meddelelser, som kan lagres i hukommelsen. Når afkoderen 66 har talt til fem, trigges en 30 OR-port 68, som tilbagestiller tælleren 62. Alternativt vil udløbstælleren 64 afgive en impuls til OR-porten 68, som vil tilbagestille tælleren 62, hvis brugeren ikke har søgt at læse fem meddelelser.

Brugeren af personsøgeren har altså et display som for-35 tæller, om der er 0,1,2,3 eller 4 meddelelser i hukommelsen. Efterhånden som nye meddelelser modtages, placeres de først i hukommelsen og udlæses først således, at tidligere meddelelser, uanset om de er læst eller ikke, går tabt. Det vil 6

DK 160386 B

være nyttigt for brugeren at kende ikke blot antallet af meddelelser i hukommelsen, men også om han har læst disse meddelelser. Kredsløbet i fig. 3 frembringer en indikation for brugeren af tilstedeværelse i hukommelsen af meddelelser, 5 som ikke er blevet udlæst. I fig. 3 giver adresseafkoderen 16 en indikation ved modtagelse af et opkald. Hvis der er tale om et data- eller tonekald, afgives et signal til en OR-port 70 og en multivibrator 72 samt til AND-porte 74,76 og 78. Multivibratoren 72 afgiver et udgangssignal når den påtrykkes 10 et signal, der angiver et data- eller tonekald. Dette ud gangssignal påtrykkes en AND-port 74 og en AND-port 80. AND-porten 80 påtrykkes også signalet fra en blinkoscillator 82. Udgangen på AND-porten 80 afgiver da et blinksignal til displayet 32, som ved blinkende udlæsning angiver mod-15 tagelse af et opkald. Hvis et andet opkald modtages, vil AND-porten 74 trigge en multivibrator 83, som afgiver et signal til AND-portene 76 og 86. AND-porten 86 afgiver da et blinksignal til displayet 32 som angivelse af, at et andet opkald er modtaget. På lignende måde giver multivibratorer 88 20 og 90 indikationer ved modtagelse af henholdsvis tredie og fjerde opkald. Disse indikationer ledes via AND-porte 92 og 94, som afgiver blinksignaler til displayet.

Når brugeren har udlæst de lagrede meddelelser, er det ønskeligt, at blinkningen ophører. Dette opnås ved nedtryk-25 ning af udlæseknappen 60, som både rykker en displayomstiller 96 et trin frem og frembringer et udgangssignal fra en med-delelsesmultivibrator 98 når en fuldstændig meddelelse er blevet udlæst. Hvis opkaldet var et tonekald, er den fuldstændige meddelelse udlæsning af kilden til meddelelsen. Et 30 datakald kan kræve genkald enten manuelt eller automatisk af op til fire separate linier til udlæsning af tal og deres kilde. En meddelelse anses for læst, hvis hver af meddelelsens linier har været fremvist mindst en gang. Når dette er sket, afgiver multivibratoren 98 signaler som tilbagestiller 35 den eller de pågældende multivibratorer 72,84,88 og 90.

Kredsløbet i fig. 3 indeholder også organer for en hørbar alarm. Alarmen tilbagestilles ved hjælp af enten 7 DK 1603868 udlæseknappen 60 eller en tilbagestillingsknap 100. Hver af disse afgiver en impuls til en OR-port 102, som tilbagestiller en multivibrator 104. Modtagelsen af et opkald fremkalder et udgangssignal fra 0R-porten 70, som ledes 5 til en AND-port 106. Hvis en dæmpeknap 108 nedtrykkes, afgiver en multivibrator 110 et signal, som spærrer AND-por-ten 106. Hvis dette ikke er sket, vil AND-porten 106 trigge multivibratoren 104, som aktiverer en alarmgenerator 112 og en højttaler 114. Hvis dæmpeknappen 108 nedtrykkes, 10 tilbagestilles multivibratoren 110, og der vil ikke komme lyd fra højttaleren 114. Der vil heller ikke komme signal til 0R-porten 116, hvilket fremkalder visuel fremvisning af et symbol, en højttaler, som angivelse til brugeren af, at personsøgeren nu arbejder lydløst. Hvis der i den lyd-15 løse periode modtages et talekald, vil en AND-port 118 og dermed en multivibrator 120 blive aktiveret. Herved aktiveres en anden blinkoscillator 122, som via OR-porten 116 afgiver et blinksignal til displayet, hvori højttalersymbolet bringes til at blinke.

20 I diagrammet i fig. 4 tændes personsøgeren i blokken 510 ved aktivering af en afbryderknap. Dette fremkalder aktiviteterne i blokken 512, som indstiller lydstyrken på maksimalt niveau, åbner en modtagerkanal, afgiver et alarmsignal, og tænder et display, som brugeren kan afprøve.

25 Efter en forudbestemt tidsperiode afbrydes lydsignalet, og displayet bringes til at vise ordet "ΟΝ". Det næste trin i blokken 514 er aflæsning af et kodestik. Kodestikket indeholder informationer som identificerer et eller flere numre, der er tilegnet den pågældende personsøger, sammen med 30 informationer, som identificerer den funktion, der er tilordnet det pågældende nummer. De mulige funktioner som kan være indkodet i kodestikket er tone-, tale- og datakald. Ethvert af disse kan omfatte prioritetskald som gennemføres selv om brugeren har indstillet personsøgeren på lyd-35 løs drift. De særlige funktioner brugeren har valgt, og opkaldsidentifikationsnumrene, der er tilordnet hver af disse funktioner er lagret i kodestikket. Aflæsningen i blokken 514 overfører den nævnte information fra det per-

DK 160386 B

8 manente lager i kodestikket til et bufferlager med direkte adgang. Når disse funktioner er fuldendt, er personsøgeren i drift og funktionsklar.

Detektering af opkald og etablering af synkronisering 5 mellem et modtaget signal og personsøgerens detekteringsfunktioner er udførligt omtalt i beskrivelserne til US-pa-tenter nr. 3.801.956 og 3.855.576. Ifølge disse eksempleres et modtaget signal gentagende gange, og de eksemplere-de bits som er detekteret, udsættes for sammenligninger for at detektere tilstedeværelse af et indledningsord, og hvis dette detekteres, et synkroniseringsord og opkaldsadresse. I personsøgeren ifølge den foreliggende opfindelse eksempleres det modtagne signal med en hastighed på 200

Hz. Denne operation styres af funktioner i blokken 516, 15 som sætter og starter et tidskredsløb, som frembringer afbrydelser med en hastighed på 1200 Hz. Blokken 516 omfatter også indstilling af en tæller, som frembringer et aktiveringssignal for en funktionsstyreenhed. Den følgende blok 518 afprøver tilstedeværelse af en åbningsbit for 20 funktionstyreenheden. Hvis der ikke er en sådan bit, venter systemet i blokken 520 og går tilbage til blokken 516. Hvis der findes en åbningsbit, når systemet fra blokken 518 via blokken 522, hvor åbningsbitten fjernes, til blokken 524.

25

Blokken 524 er mere detaljeret vist i fig. 5. Efter tilbagestilling af en tæller i blokken 528 undersøges i blokken 530 tilstedeværelse af et detekteringssignal. Detekteringssignalet er nul, hvis et opkald ikke er modtaget og en af værdierne 1 til 9, hvis et opkald er modta-3 0 get. Er signalet nul, fordi intet opkald er modtaget, går systemet til blokken 532. Er signalet en af værdierne 1 til 9, går systemet til blokken 534, der undersøger forekomsten af et datakald. Dette repræsenterer en undersøgelse af tilstedeværelsen af detektionssignalværdien 9, 35 som angiver, at data følger. Det antages først, at der ikke er tale om et datakald. Fra blokken 534 går systemet til blokken 536, som medfører lagring af det detekterede nummer og rensning af detekt i onssignalet for tilbagestil- 9

DK 160386 B

ling til et fremtidigt opkald. Derefter går systemet til blokken 538, som undersøger, om der er tale om et tonekald med prioritet. Et prioritetskald tillader uanset kaldets art, at opkaldet kan komme igennem, selv om brugeren af 5 den pågældende personsøger har indstillet personsøgeren til lydløs drift. Hvis det modtagne opkald er et tonekald med prioritet, går systemet til blokken 540, hvor der sættes et prioritetsflag, og derefter til blokken 542, hvor et indgangskoderegister sættes for tonekald. Hvis det modtagne opkald ikke er et tonekald med prioritet, går systemet fra blokken 538 til blokken 544, hvor det afgøres, om opkaldet er et tonekald. Hvis det er tilfældet, går systemet, uden om blokken 540, til blokken 542.

Hvis der ikke er tale om et tonekald, går systemet fra blokken 544 til blokken 546, hvor det undersøges om der er tale om et talekald med prioritet. Er dette tilfældet, går systemet via blokken 548, hvor der sættes et prioritetsflag, til blokken 555, hvor personsøgeren indstilles for et tonekald. Var der ikke tale om et talekald med 20 prioritet, går systemet fra blokken 546 til blokken 552, hvor det undersøges, om opkaldet er et talekald. Hvis dette er tilfældet, går systemet til blokken 550.

I det følgende skal omtales personsøgerens virke ved tonekald og ved datakald. I begge tilfælde alarmeres 25 brugeren om ankomsten af et opkald, og han hører intet andet end alarmsignalet. Hvis personsøgeren er stillet til lydløs drift, kan brugeren ved modtagelse af opkald uden prioritet, alarmeres ved hjælp af et berøringssignal. Han ser derefter på personsøgeren for en udlæst meddelelse.

30

Er der tale om et tonekald, vil den eneste meddelelse være ordet "call" og en angivelse af kilden til opkaldet. Hvis opkaldet er et datakald, skal dataerne modtages og afkodes inden udlæsningen. Når datakald modtages, vil dataerne være en Golay sekventiel kode, som er valgt for at minimere 35 tab af data som følge af støj og fading. Hvis tilstedevæ relse af sådanne data erkendes, går systemet fra blokken 534 til blokken 554 som leder transpositionen af de nume-

DK 160386 B

10 riske data til blokken 556. Er der tale om et tonekald, vil dette blive behandlet som et afkodet datakald i hvil-: ket meddelelsen er ordet "call" og kildeinformation. Så ledes vil enten kombinationen af ordet "call" og kildein-5 formationen fra blokken 542 eller data styret af blokken 554 blive tildelt lagerplads styret af en bufferallokator (blokken 556), der også sætter et opkaldsflag efter den sidste datablok. I blokken 558 undersøges tilstedeværelse af et opkaldsflag som angiver tilstedeværelsen i lageret 10 af et fuldstændiggoort datakald. Er der intet flag, går systemet til blokken 532. Er der et opkaldsflag, som angivelse af forekomsten af et datakald, går systemet til blokken 560, som undersøger, om der er tale om et datakald med prioritet. Er dette tilfældet, sættes i blokken 15 562 et prioritetsflag, og systemet går til blokken 564.

Er der ikke tale om prioritet, går systemet fra blokken 560til blokken 564, som opstiller en datakaldsindgang.

Alle udgange fra de hidtil omtalte blokke i fig. 5 fører til blokken 532 som undersøger om den tæller, som 20 blev sat i den rutine, der svarer til den nuværende til stand, har nået værdien nul. Er dette ikke tilfældet, nedtælles tælleren af blokken 566 med 1 skridt og blokken 568 undersøger, om tælleren så har nået værdien nul.

Er dette tilfældet, går systemet til blokken 570, der sæt-25 ter tællerindgangen. Viste det sig i blokken 532, at tæl leren havde værdien nul, går systemet til blokken 572. Viser ingen af blokkene 532 og 568 tællerværdien nul, går systemet fra blokken 568 til blokken 572. Viste det sig i blokken 568, at tællerværdien blev nul efter nedtællingen, 30 går systemet ligeledes til blokken 572. I denne blok 572 undersøges, om batterispændingen er for lav. Er dette tilfældet, undersøges i blokken 574, om personsøgeren er tændt. Er dette tilfældet, undersøges i bokken 576, om et batteriflag er sat. Hvis ikke, sættes et sådant i blokken

o C

578, der også foranlediger en alarm til brugeren om den for lave batterispænding. Udgange fra blokkene 572, 574, 576 og 578 fører til blokken 580, som styrer blinkende an- 11

DK 160386 B

givelser på personsøgerens display og en alarm via højttaleren. Personsøgeren har alarmer for lav batterispænding, et opfyldt lager, detektering af forkerte data, modtagelse af datakald og modtagelse af talekald. Det er ind-5 lysende at kun batterialarmen behøver at være i drift når der ikke er opkald, da alle de andre alarmer aktiveres ved modtagelse af et opkald. Personsøgeren vil nu have modtaget information om styre- eller kontrolalarmer i forbindelse med opkald fra tidligere omtalte blokke i fig. 5 og/el-10 ler information om lav batterispænding fra den sekvens, der starter ved blokken 572. Disse alarminformationer undersøges i blokken 582 som afgør, om et alarmflag er sat. Hvis dette er tilfældet som angivelse af en af de nævnte alarmtilstande, frembringer blokken 584 den tilordnede ^ alarm. Fra en af blokkene 582 eller 584 går systemet til blokken 586 som dirigerer afføling af skifteindgange. Blokken 588 dirigerer derefter bestemmelse af næste tilstand. Dette vil blive omtalt nærmere senere i forbindelse med en tilstandstabel. Blokken 590 undersøger derefter om den næ-ste tilstand er lig med den øjeblikkelige. Hvis dette er tilfældet, går systemet via en ventesløjfe til blokken 518 (fig. 4). Er den følgende tilstand ikke lig med den øjeblikkelige, går systemet fra blokken 590 (fig. 5) til blokken 592, som fremkalder udøvelse af den til næste tilstand svarende aktion. Blokken 594 opdaterer derefter den øjeblikkelige tilstand og returnerer styringen til ventesløjfen i fig. 4.

Visse dele af personsøgerens operation er vist i tilstandstabellen (side 12). I tabellen er opstillet indgangs-30 tilstande i prioritetsorden og operationstilstande i per sonsøgeren.

35

DK 160386 B

12

TILSTANDSTABEL

Ind Af Læse Hold Data Tale Ud Aktions gangs bry kald kald løbs rutine til der tæl stande_____ler__ OFST PUPT ----- Afbrudt tilstand PUPT _____ PUPA Tændt tilstand PUPA _____ ONST Tændt audiotilstand ONST OFST INTS - DPST VPST ONST Tændt tilstand INTS OFST INTS FDSP DPST VPST ADVS Spørgetilstand ADVS OFST INTS FDSP DPST VPST ADVS Fremføringstilstand FDSP OFST INTS FDSP DPST VPST ONST Fastlåst displaytilst. DPST OFST INTS - DPST VPST ONST Datakaldtilstand VPST OFST - - DPST VPST MONS Talekaldtilstand MONS OFST INTS - DPST VPST ONST Monitorlydkanaltilst.

I tabellens yderste venstre søjle er opregnet alle de mulige driftstilstande for personsøgeren. Søjlenavnene øverste er indgange som fremkalder forskellige tilstande.

Tre indgange styres manuelt, nemlig ved hjælp af personsøgerens afbryder, udløsningsknappen og holdeknappen. To indgange initieres ved ydre påvirkninger nemlig datakald og talekald. Sidste indgang er udløb, der frembringes internt for at gå frem til en anden tilstand, hvis ingen anden indgang foranlediger dette. De vandrette streger i tabellen an-25 giver, at indgangen ignoreres når personsøgeren befinder sig i den pågældende tilstand.

Antag nu, at personsøgeren er afbrudt. Som det fremgår af første vandrette linie i tabellen, kan alene personsøge-^ rens afbryderknap ændre denne tilstand. Ved påvirkning af afbryderknappen vil tilstanden ændres til tændt tonetilstand (første søjle anden linie). Intet vil ske før udløbstælleren ændrer tilstanden til (tredje linie) tændt audiotilstand. Også denne vil løbe ud, og tændt tilstand nås (fjerde linie). Hvis afbryderknappen igen aktiveres, afbry-35 des personsøgeren. Hvis ikke, kan de øvrige tilstande fremkaldes ved modtagelse af et opkald eller ved aktivering af udlæsnings- eller holdeknappen. Spørgetilstanden i tilstandstabellen fremkaldes ved hjælp af udlæsningsknappen, som be- 13

DK 160386 B

nyttes til at spørge i lageret og fra dette fremkalde et eller andet, som placeres i displayet. Holdeknappen fremkalder en tilstand med fastlåst display. Herved afbrydes den normale drift af displayet for at give tid til eksem-5 pelvis nedskrivning af et udlæst nummer.

10 15 20 25 30 35

Claims (6)

1. Fremgangsmåde ved drift af en personsøger med flere hukommelseselementer og hvor opkald modtages og lagres i de ^ nævnte hukommelseselementer, kendetegnet ved, at et register (52,54,56,58) tælles et trin frem når'et opkald er modtaget og lagret, og at en værdi fra registeret svarende til antallet af modtagne opkald udlæses.

2. Personsøger til brug ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1 og omfattende en modtager (12), organer (16,20) til detektering af et modtaget opkald, organer til afkodning (16,20) af en adresse i et modtaget opkald, flere hukommelseselementer til lagring af modtagne opkald, samt et styrekredsløb (14), kendetegnet ved, at omfatte or- ^ ganer (52,54,56,58) til at tælle antallet af detekterede, modtagne og lagrede opkald, og organer (28,30,32) til udlæsning af antallet.

3. Personsøger ifølge krav 2, kendetegnet ved, at de nævnte tællende organer omfatter et antal multivibra- 20 torer (52,54,56,58) forbundet i kaskade med en forsinkelses-trigger (50).

4. Personsøger ifølge krav 3, kendetegnet ved, at omfatte organer (60,62,66,64,68) til udvælgelse af et ønsket opkald blandt de modtagne opkald. 25

5. Personsøger ifølge krav 3 eller 4 og omfattende en opkaldsadresseafkoder (16) der frembringer en impuls når et opkald modtages kendetegnet ved, at de nævnte tællende organer omfatter flere kaskadeforbundne multivibratorer (52,54,56,58), der er forbundet til opkaldsadresseafkoderen 30 (16) for som indgangssignal at modtage nævnte impuls, og som styreimpuls en forsinket impuls, og at de udløsende organer omfatter flere meddelelsesindikatorer (32), hvis antal svarer til antallet af kaskadeforbundne multivibratorer, idet hver indikator er forbundet til hver sin multivibrator for at an-7 S give antallet af multivibratorer, som er tngget, hvilket antal er et mål for antallet af modtagne og lagrede opkald. 15 DK 160386 B

6. Personsøger ifølge krav 5, kendetegnet ved, yderligere at omfatte en spændingskilde (B+), en udlæsningsknap (60), der er forbundet til spændingskilden, en tæller (62), der er forbundet til udlæsningsknappen for at ^ tælle i overensstemmelse med knappens aktivering, en afkoder (66) forbundet til tælleren for at afgive et signal til en af flere ledninger i overensstemmelse med tællerens indhold, og et antal indikatorer (32), hver forbundet til en af de nævnte ledninger for at angive tællerens værdi, hvilken værdi er et mål for antallet af aktiveringer af udlæsningsknappen. 15 20 25 30 35