DK159683B - 9-(4-hydroxybutyl)-guaninderivat, farmaceutisk praeparat indeholdende en saadan forbindelse og anvendelse af den til fremstilling af et laegemiddel - Google Patents

Description

DK 159683 B

Den foreliggende opfindelse angår et hidtil ukendt 9-(4-hydroxybutyl)-guaninderivat, farmaceutisk præparat indeholdende det og anvendelse af derivatet til fremstilling af et lægemiddel til brug ved behandling af virusin-5 fektioner.

Virkningerne af vira på legemsfunktioner er slutresultatet af ændringer som optræder på cellulære og sub-cellulære niveauer. De patogene ændringer på det cellulære niveau er forskellige for forskellige kombinationer 10 af vira og værtsceller. Mens nogle vira bevirker en almindelig ødelæggelse (drab) af visse celler, kan andre omdanne celler til en neoplastisk tilstand.

Betydningsfulde almindelige virale infektioner er herpes dermatitis (herunder herpes labialis), herpes kerati-15 tis, herpes genitalis, herpes zoster, herpes encephalitis, infektiøs mononukleose og cytomegalovirus-infektioner som alle er fremkaldt af vira som hører til herpes virus-gruppen. Andre betydningsfulde virale sygdomme er influenza A og B som fremkaldes af henholdsvis influenza A virus 20 og influenza B virus. En anden almindelig viral sygdom er viral hepatitis og navnlig hepatitis B virus-infektioner er vidt udbredte. Der behøves effektive og selektive anti-virale midler til behandling af disse sygdomme såvel som andre sygdomme fremkaldt af vira.

25 Det har været påvist at adskillige forskellige vira både af DNA-type og RNA-type bevirker tumorer (svulster) hos dyr. Virkningen af cancerogene kemikalier kan hos dyr resultere i aktivering af latente tumor vira. Det er muligt at tumor vira er involveret i humane tumorer. De mest sand-30 synlige tilfælde hos mennesket, der kendes i dag, er leukæmier, sarcomer, brystearcinomer, Burkitt-lymfomer, naso-pharyngeale carcinomer og hjernecancere hvor RNA-tumor vira og herpes vira er indiceret. Dette gør forskning for at finde selektive inhibitorer af tumorgene vira og deres funk-35 tioner til et betydningsfuldt tiltag i bestræbelserne på at behandle cancer.

2

DK 159683 B

I følgende referencer er guaninderivater tidligere beskrevet. Synthetic Communications 2 (6)/ 345-351 (1972), OS patentskrift nr. 4 199 574, US patentskrift nr.

4 355 032, europæisk patentansøgning nr. 82401571.3 (pub-5 liceringsnummer 74 306) og europæisk patentansøgning nr.

81850250.2 (publiceringsnummer 55239); sidstnævnte angiver antivirale forbindelser med formlen 0

1 N

ΗΝ^γ" \

10 H JCO

CHo-CH-CH-CHo0H 2 * | 2

11 1 2 R R

1 2 15 hvor R og R kan være udvalgt blandt hydrogen, hydroxy og fluor.

Guaninderivatet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved det i krav 1's kendetegnende del angivne.

Det har nu vist sig at forbindelserne ifølge opfin-2q delsen udviser antiviral virkning og inhiberer visse vi-rale funktioner herunder tumorogene funktioner og formering (multiplikation) af vira.

Det har også vist sig at forbindelserne ifølge opfindelsen har særlig høj affinitet til viral thymidin 25 kinase, hvilket er meget betydningsfuldt for antiviral aktivitet når forbindelserne bruges i celler med højt indhold af thymidin.

Et særlig betydningsfuldt anvendelsesområde for forbindelserne ifølge opfindelsen er behandling af herpes 2q virus-infektioner. Blandt herpes vira kan nævnes Herpes simplex type 1 og 2, skoldkopper (Herpes zoster), vira som bevirker infektiøs mononucleose (dvs. Epstein-Barr virus) og cytomegalovirus. Betydningsfulde sygdomme som fremkaldes af herpes vira er herpes dermatitis (herunder 2^ herpes labialis), herpes genitalis, herpes keratitis, herpes encephalitis og herpes zoster.

3

DK 159683 B

Et andet muligt anvendelsesområde for forbindelserne ifølge opfindelsen er til behandling af kræft og tumorer, navnlig de som fremkaldes af vira. Denne virkning kan opnås på forskellige måder, fx ved inhibering af om-^ dannelsen af virusinficerede celler til en neoplastisk tilstand, ved inhibering af spredningen af virus fra omdannede celler til andre, normale celler og ved hæmning eller standsning af væksten af virusomdannede celler.

Et yderligere anvendelsesområde for forbindelserne 1q ifølge opfindelsen er til inhibering af celler som er omdannet på grund af tilstedeværelse i cellerne af specifikke herpes virus-enzymer såsom thymidinkinase.

Mulige anvendelsesområder for forbindelserne ifølge opfindelsen med hensyn til cancerkemoterapi er behandling 15 af leukæmier, lymfomer herunder Burkitts lymfomer og

Hodgkins sygdom, sarcomer, brystearcinomer, nasopharyn- geale carcinomer og cervikale cancere hvor vira er indiceret.

Andre mulige anvendelsesområder for forbindelserne ifølge opfindelsen med hensyn til cancerkemoterapi er behandling 2Q af multible myelomer og kræft i lungerne (og bronchus), maven, leveren, tyktarmen, blæren, læberne, knoglerne, nyrerne, æggestokkene, blærehalskirtlen, bugspytkirtlen, huden (melanomer), endetarmen, spytkirtlerne, mundhulen, spiserøret, testiklerne, hjernen (og hjernehinderne), skjoldbruskkirtlen, galdeblæren (og galdegangene), næsen, 25 strubehovedet, bindevæv, penis, skamlæberne, vagina, corpus uteri og tungen.

Biologisk dokumentation 30 Fra fx EP-patentansøgningspublikation nr. 55239 kendes 9-(4-hydroxybutyl)-guaninderivater med den almene formel

O

it N 1 bjV-1<-ch2-ch-ch-ch2oh Å R i<

DK 159683 B

4 1 2 hvor R og R - ikke uafhængigt af hinanden - betegner hydrogen, hydroxy eller fluor. Det oplyses i skriftet at forbindelserne bl.a. har antiviral virkning.

For at påvise at forbindelserne ifølge den fore-5 liggende opfindelse har fordelagtige virkninger i sammenligning med de kendte er der foretaget sammenligningsforsøg. I disse er en forbindelse ifølge opfindelsen, nemlig 9-(4-hydroxy-2-(hydroxymetyl)-butyl)-guanin, der i det følgende betegnes 2HM-HBG, i form af såvel racema-10 tet som de optiske isomerer: 0 2HM-HBG ( + ) Η 2HM-HBG ( = ) U2W W i 2HM-HBG (+) 15 ch2-ch-ch2-ch2oh ch2oh sammenlignet med de strukturelt nærmest beslægtede kendte forbindelser, nemlig (idet de i det følgende anvendte 2Q kodebetegnelser er anført forrest): 3HM-HBG 9-(4-hydroxy-3-(hydroxymetyl)-butyl)-guanin ACV 9-(2-hydroxyætoxymetyl)-guanin BCV (R)-9-(3,4-dihydroxybutyl)-guanin VIS 715 9-(2,4-dihydroxybutyl)-guanin 25 Der er desuden foretaget sammenligning med den beslægtede forbindelse DHPG 9-[(2-hydroxy-1-{hydroxymetyl)-ætoxy)-metyl]- guanin ’ og med følgende fjernere beslægtede forbindelser som er 30 beskrevet i ovennævnte EP skrift TH BG 9-(2,3,4-trihydroxybutyl)-guanin DFBG (+)-erytro-9-(2,3-difluor-4-hydroxybutyl)- guanin FBG (+)-9-(2-fluor-4-hydroxybutyl)-guanin 35 Sammenligningsforsøgene viser den antivirale virk ning mod varicella zoster virus (VZV) i cellekultur. Man 5

DK 159683 B

bestemte ID(-q, dvs. den mængde VZV som giver infektion hos 50% af forsøgspopulationen, ved mætning af bindingen af VZV-antigen.

Forsøgene udførtes på følgende måde: 5 Humane embryonale lungefibroblaster (HL fibrobla- ster) dyrkedes i Eagles minimale essentielle medium (MEM), 5% kalvefosterserum (FCS) og antibiotika. VZV-stammerne 9/84, Per, Ulf, Bir og Y blev skaffet fra blærer hos patienter med klinisk varicellainfektion og blev isoleret 10 i Statens Bakteriologiska Laboratorium i Stockholm. Forud for forsøgene i cellekultur havde VZV-stammerne Y og Bir genmemgået i alt henholdsvis 5 og 8 passager. Isola-terne 9/84, Per og Ulf havde gennemgået mere end 20 passager i cellekultur. VZV-stammen Kanno, et isolat fra en 15 patient med herpes zoster, blev elskværdigt overdraget forsøgsholdet af professor Shiro Shigeta, Fukushima Medical College, Japan. Stammerne var alle typebestemt under anvendelse af den enzymkoblede immunosorbent-bestem-melsesmetode (ELISA) eller ved immunofluorscens før for-20 søgene. Virusstammerne dyrkedes i HL celler i Costar vævskulturflasker (150 cm2, Costar, Cambridge, MA, USA) før podningen af sammenflydende (confluent) monolagskulturer af HL celler i plader med 24 rum (wells). Resultaterne fremgår af nedenstående tabel 1 og er gennemsnits-25 værdier for 6 vildtype VZV-stammer.

30 35 6

DK 1 59683 B

Tabel 1 O

1 Γ / h0n^n>\n/

5 z I

B

Forb. B ID50, pm 2HM-HBG(+) -CH2-CH-CH2-CH2OH (+) 1,7

CHo0H

10 2 2HM-HBGC-) -CH2-CH-CH2-CH2OH (-) 0,9 ch2oh 2HM-HBG(+) -CH2-CH-CH2CH2OH (+) 18,6 ch2oh DHPG -CH9-0-CH-CHo0H 40,9 15 2,2 ch2oh ACV -CH2-0-CH2-CH20H 17,8 BCV -CH2-CH2-CH(OH)-CH2-OH 44,5 ->100 vis 715* -ch2-ch(oh)-ch2-ch2oh >100 THBG -CH9-CH(0H)-CH(0H)-CHo0H >100 20 il DFBG -CH2-CH(F)-CH(F)-CH2OH >100 fbg -ch2-cf(f)-ch2-ch2oh >100 * kun én stamme afprøvet 25 Forsøgene viser tydeligt at forbindelsen ifølge den foreliggende opfindelse har en antiviral virkning mod infektioner fremkaldt af skoldkoppe-zostervirus som er væsentligt højere end den tilsvarende virkning af strukturelt nærbeslægtede forbindelser.

30 9-(4-Hydroxy-2-(hydroxymetyl)-butyl-guanin indehol der ét asymmetrisk centrum. Den eksisterer følgelig i to optiske former og de udgør et yderligere træk ved opfindelsen.

Forbindelserne ifølge opfindelsen kan vindes ved 35 en af de følgende fremgangsmåder a~n, der udgør et yderligere træk ved opfindelsen.

7

DK 159683 B

a) Kondensation af en acyklisk sidekæde, hvor de funktionelle grupper eventuelt kan være beskyttet, til N-9 positionen i et guaninderivat, efterfulgt af fjernelse af beskyttelsesgrupperne ved en eller flere kemiske reaktioner.

5 R6a

„ 1 .N (CH0) OH

\ a I 2 P 3a \\ \ + Xa-CH9-CH-CH9CH9-OR° -> _4a-N^N^N/ ^ K I '

|5a Y

10 R6a nJv —* i T\ -*

R4a-MxJ^'N'^'I (CH ) OH

15 ί I I 2 p 3a

^5a CH2-CH-(CH2)2OR

O

20 —> ώΝ> H2N I «pVp01*

CH2-CH-CH2CH2-0H

hvor p har den i krav 1 angivne betydning. Xa og Y er i 25 almindelighed udvalgt blandt grupper med evne til at reagere med hinanden til dannelse af en eventuelt beskyttet forbindelse med formel I. X3 er fx en gruppe såsom klor, brom, jod 7a 7a eller 0S02R hvor R er en alkylgruppe med 1-8 kulstofatomer, en fluoreret alkylgruppe med 1-8 kulstofatomer 30 såsom trifluormetyl, arylalkyl såsom benzyl, eller aryl.

Y er fx hydrogen eller en kvaternær ammoniumion såsom te- 3a trabutylammonium. R er hydrogen eller en beskyttelsesgruppe, hvoraf en lang række forskellige er kendt fra de sagkyndige (se fx T.W. Greene, "Protective Groups in 35 Organic Chemistry", Wiley 1981; "Methoden der Organischen Chemie", Houben-Weyl Vl/lb; og "Comprehensive Organic Chemistry", redigeret af D.H.R. Barton og W.D. Ollis, 1979, bind 1, side 623-629).

8

DK 159683 B

Nogle eksempler på R er acylgrupper såsom acetyl eller benzoyl, alkoxykarbonyl- eller aryloxykarbonylgrup- per, silylgrupper som fx t-butyldimetylsilyl, arylalkyl o 7a. 7a.

såsom benzyl og triarylmetyl, eller S02R , hvor R har 5 den ovenfor angivne betydning.

R er hydroxy, klor, brom, jod, merkapto, alkyl- 7a tio indeholdende 1-8 kulstofatomer, SO-R som defineret 10a 10az eller et oxygenderivat OR hvor R er alkyl, aralkyl såsom benzyl, substitueret silyl, fosforyldiester, fosfino- tioyl eller S09R^a hvor R^a har den angivne betydning.

4 a 5 a. 3 a R og R er ens eller forskellige og er R som defineret.

Kondensationen udføres fortrinsvis i et organisk opløsningsmiddel som fx dimetylformamid, ætanol, acetoni-tril eller diklormetan, ved en temperatur mellem 0°C og ^ 100°C i 1 time til 3 døgn i nærværelse af en base (når Y = H) som fx kaliumkarbonat.

Efter kondensationen hydrolyseres forbindelserne ved 0-100°C i 1-24 timer med syre eller base som fx eddikesyre, saltsyre (l-35%s) i vand, natriumhydroxyd (l-20%s) 20 i vand, ammoniak (l-25%s) i vand eller metanol, eller hydrogeneres med hydrogengas i et organisk opløsningsmiddel såsem fx ætanol eller dimetylformamid over en metalkatalysator i 1-24 timer ved et tryk på 100-5000 kPa (1-50 atmos- O Q m færer). Når R er CH(SR )2 kan hydrolysen udføres med 25 et reagens såsom mercuriklorid i et særskilt trin.

b) Reduktion eller selektiv reduktion af derivatiserede eller aktiverede karboxylsyregrupper, efterfulgt af fjernelse af beskyttelsesgrupper.

30 35 9

DK 159683 B

R6a

I I (CHD.OH

c I 2 p 11a 5 K CH2-CH-CH2CORMa R6a nJs-\

—ii ID

10 oh 15a I I 2 p 23 r ch2-ch-ch2ch2or hvor p, R2a, R4a, R^a og R^a har de foran angivne betyd- 1 1 3. ga ninger og R er R som defineret foran eller en grup-15 + pe såsom (CH2)2N=CHO_ i et aktiveret karboxy1syrederivat.

Reduktionen kan udføres med hydrogengas eller hydrogen udviklet in situ, med et metal som katalysator eller fortrinsvis et hydridreduktionsmiddel i et organisk opløsningsmiddel.

20 c) Pyrimidin-ringslutning til guaninbasen af et substi tueret imidazolderivat: 0

25 II N

so —>

I (CH0) OH

I 2 p 2a Λ CH.o-CH-CHoCHo0R 0 2 2 2 30 -m IC·,)»»' 2 I I 2 p 2a

CH2-CH-CH2CH2OR

35

DK 159683 B

10 hvor p og R^a har de f'oran angivne betydninger, Z er NH~ eller alkoxy, dvs. at COZ er en amid- eller ester-Δ 17a gruppe og R er NH2 eller en guanidmgruppe. Rmgslutnin- gen kan udføres ved kendte metoder (hvis principper fx .

er angivet i "Comprehensive Organic Chemistry" side 505-5 508, 1979, bind 4, D.H.R. Barton og W.D. Ollis red.).

Ringslutningen udføres i et organisk opløsningsmiddel ved en temperatur fra 50°C til 250°C med eller uden □ tilsætning af et reagens som fx guanidin. Når R 10 ikke er hydrogen fjernes sidekædens beskyttelsesgrupper i et påfølgende reaktionstrin i henhold til reaktion a).

d) Imidazol-ringslutning til guaninbasen af et substi tueret pyrimidinderivat: ic 0 V1 jfT ->

I (CH0) OH

I 2 P 3a ch2-ch-ch2ch2or 20 o

_> M

I (ch2)poh

25 CH2-CH-CH2CH2OR

3a hvor p og R har de foran angixrne betydninger 18a o og R er nitroso, nitro, amino eller et aminderivat såsom formylamino (-NH-CHO) eller ortoesteramino .OC-H,.

30 ^ z 5 (fx -NH-CH ). Ringslutningen kan udføres ved kendte ^oc2«5 metoder hvis principper fx er anført i "Comprehensive Organic Chemistry" side 499-504, 1979, bind 4, D.H.R. Barton og W.D. Ollis red.

OC

Ringslutningen kan udføres i et organisk opløsningsmiddel som fx myresyre, formamid eller ortoformiatester 11

DK 159683 B

ved en temperatur på fra 50 til 250°C i en 1/2-10 timer.

Når R er nitroso- eller nitrogrupper må disse grupper først reduceres til aminogrupper ved de kendte metoder.

3a Når R ikke er hydrogen fjernes sidekædens beskyttelses-5 grupper i et påfølgende reaktionstrin i henhold til fremgangsmåde a).

e) Substituering i pyrimidinringen af et purin til dannelse af en guaninr.ing: 10 R19a R20aJ^NJ^J> : * I "rH2>P0H ,3 15 ch2ch-ch2ch2or

O

-> fM V

20 z | (ch9) ba I | 2 p .. 3 ..

CH2CH-CH2CH2OR

3 a hvor p og R har de foran angiime betydninger, 19a 20a R er klor, brom, jod, hydroxy eller amino og R er fluor, klor, brom, jod eller amino. Når R^a ikke er en 25 ammogruppe substitueres den med ammoniak i et organisk opløsningsmiddel såsom metanol, ved fra normalt tryk til højere tryk, og ved stuetemperatur til 100°C i 1-25 timer, eller med azidioner efterfulgt af hydrogenering ved kendte metoder. Når R er en aminogruppe kan den substitueres til en hydroxylfunktion ved selektiv diazotisering med nitrit i et opløsningsmiddel såsom eddikesyre ved en temperatur på 0-50°C i 1-24 timer, og når R^a er et halogenatom kan det yderligere hydrolyseres til hydroxy ifølge metode a).

35

DK 159683 B

12

De beskrevne metoder a)-e) kan bruges til dannelse af blandinger af optiske isomerer, eller i passende tilfælde en enkelt optisk isomer. Desuden kan en enkelt optisk isomer vindes ud fra racemiske blandinger ved i og for sig kendte metoder.

5

Udgangsmaterialerne i de ovennævnte metoder a)-e) er enten kendte forbindelser eller kan fremstilles ved metoder der kendes af de sagkyndige.

10 Salte

Fysiologisk acceptable salte af forbindelserne ifølge opfindelsen fremstilles ved i og for sig kendte metoder. Saltene er hidtil ukendte forbindelser og udgør et træk ved opfindelsen. Metalsalte kan fremstilles 15 ved behandling af et metalhydroxyd med en forbindelse ifølge opfindelsen. Eksempler på metalsalte der kan fremstilles på denne måde er salte som indeholder Li, Na og K. Et mindre opløseligt metalsalt kan udfældes ud fra en opløsning af et mere opløseligt salt ved tilsætning af en passende 20 metalforbindelse. Syresalte kan fremstilles ved behandling af en forbindelse ifølge opfindelsen med en syre som fx HC1, HBr, I^SO^ eller en organisk sulfonsyre.

Farmaceutiske præparater 25 Farmaceutiske præparater af en forbindelse med for mel I, hvor p har den i krav 1 angivne betydning, eller et fysiologisk acceptabelt salt eller en geometrisk eller optisk isomer deraf med en farmaceutisk acceptabel bærer udgør et yderligere træk ved opfindelsen.

30 Sådanne forbindelser kan indgives systemisk eller lokalt og vil i klinisk praksis blive administreret topisk, oralt, intranasalt, ved injektion, ved infusion eller ved inhalation i form af et farmaceutisk præparat indeholdende det virksomme stof i form af den 35 oprindelige forbindelse eller eventuelt i form af et farmaceutisk acceptabelt salt deraf, sammen med en farmaceutisk acceptabel bærer som kan være et fast stof, halvfast stof 13

DK 159683 B

eller flydende fortyndingsmiddel eller en indtagelig kapsel, og sådanne præparater udgør et yderligere træk ved opfindelsen. Forbindelserne kan også bruges uden bæremateriale. Som eksempler på farmaceutiske præparater kan næv-5 nes tabletter, opløsninger, dråber såsom næsedråber, øjen-dråber, præparater til lokal anvendelse såsom salver, geleer, cremer og suspensioner, aerosoler til inhalation, næsesprøj tepræpar ater, liposomer og lignende. Sædvanligvis vil det virksomme stof andrage mellem 0,01 og 99 vægt% eller 10 mellem 0,1 og 99 vægt% af præparatet, fx mellem 0,5 og 20% for præparater beregnet til injektion og mellem 0,1 og 50% for præparater beregnet til oral indgift.

Præparaterne foreligger fortrinsvis i dosisenhedsform. Desuden leveres de fortrinsvis i steriliseret form.

15 For at fremstille farmaceutiske præparater i form af dosisenheder til oral indgift indeholdende en forbindelse ifølge opfindelsen, kan det virksomme stof blandes med en fast, pulverformig bærer som fx laktose, sakkarose, sorbitol, mannitol, en stivelse såsom kartoffelstivelse, 2Q majsstivelse, amylopektin, laminariapulver eller citruspulp-pulver, et. cellulosederivat eller gelatine og kan tillige indeholde smøremidler såsom magnium- eller kalciumstearat eller en "Carbowax" ® eller andre polyætylenglykolvokser, og kan derefter presses til tabletter eller dragéekerner.

25 Hvis der ønskes drageer kan kernerne overtrækkes med fx koncentreret sukkeropløsninger som kan indeholde gummi arabikum, talkum og/eller titandioxyd, eller eventuelt med et filmdannende middel opløst i et letflygtigt organisk opløsningsmiddel eller blandinger af sådanne. Der 3Q kan sættes farvestoffer til disse overtræk, fx for at skelne mellem forskellige indhold af det virksomme stof. Til fremstilling af bløde gelatinekapsler bestående af gelatine og fx glycerol og et blødgøringsmiddel eller lignende lukkede kapsler, kan det virksomme stof sammenblandes 2^ med en "Carbowax" ν' eller en passende olie som fx sesamolie, olivenolie eller jordnøddeolie. Hårde gelatinekapsler kan indeholde granulater af det virksomme stof med

DK 159683 B

14 faste, pulverformige bærestoffer såsom laktose, sakkarose, sorbitol, mannitol, stivelsesarter (fx kartoffelstivelse, majsstivelse eller amylopektin), cellulosederivater eller gelatine, og de kan også indeholde magniumstearat eller 5 stearinsyre som smøremidler.

Ved at anvende flere lag af det virksomme stof indbyrdes adskilt af langsomt opløsende overtræk dannes der tabletter med forsinket afgivelse. En anden måde til fremstilling af tabletter med retarderet frigivelse af læge-1q midlet er at opdele doserne af det virksomme stof i granuler med overtræk af varierende tykkelse og presse gra-nulerne til tabletter sammen med bærestoffet. Det virksomme stof kan også inkorporeres i langsomt opløsende tabletter fremstillet fx af fedt- og vokssubstanser eller jævnt 15 fordelt i en tablet af et uopløseligt stof såsom et fysiologisk inert plaststof.

Flydende præparater til oral indgift kan være i form af saft, sirup eller suspension, fx opløsninger indeholdende fra 0,1-20 vægt% virksomt stof, sukker og en blan-20 ding af ætanol, vand, glycerol, propylenglykol og eventuelt aromastof, sakkarin og/eller karboxymetylcellulose som dispergeringsmiddel.

Til parenteral indgift ved injektion kan præparaterne indeholde en vandig opløsning af det aktive lægemiddel 25 eller et fysiologisk acceptabelt salt deraf, ønskeligt i en koncentration på 0,05-10% og eventuelt også et stabiliseringsmiddel og/eller puffersubstanser i vandig opløsning. Dosisenheder af opløsningen kan med fordel indesluttes i ampuller.

2Q Til topisk anvendelse, navnlig til behandling af herpes virus-infektioner på hud, genitalier og i mund og øjne foreligger præparaterne med fordel i form af opløsninger, salver, ^geler, suspensioner, cremer eller lignende. Mængden af virksomt stof kan variere, fx fra 0,05 til 20 25 vægt% virksomt stof. Sådanne præparater til lokal indgift kan fremstilles på kendt måde ved sammenblanding af det virksomme stof med kendte bærematerialer såsom isopropanol, 15

DK 159683 B

glycerol, paraffin, stearylalkohol, polyætylenglykol eller polypropylenglykol. Den farmaceutisk acceptable bærer kan også indeholde en kendt kemisk absorptionsfremmer. Eksempler på stoffer der fremmer absorptionen er fx dimetylacet- amid (US patentskrift nr. 3.472.931), triklorætanol eller 5 trifluorætanol (US patentskrift nr. 3.891.757), visse alkoholer og blandinger deraf (britisk patentskrift nr. 1.001.949). Præparatet kan også indeholde detergenter for at lette penetrationen af det virksomme stof ind i huden.

^ g Den dosis ved hvilken det virksomme stof administre res kan variere inden for et bredt område og afhænger af forskellige faktorer som fx infektionens alvor og patientens alder, og må reguleres individuelt. Som muligt område for den mængde af en forbindelse ifølge opfindelsen, der skal indgives per dag, kan nævnes fra omkring 0,1 mg til I 5 omkring 2000 mg, fortrinsvis fra 1 mg til 2000 mg ved topisk anvendelse, fra 50 mg til 2000 mg eller fra 100 til 1000 mg ved oral indgift og fra 10 mg til 2000 mg eller fra 50 til 100 mg ved injektion.

2Q I alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at forøge doserne til det femdobbelte eller tidobbelte. I mindre alvorlige tilfælde kan det være tilstrækkeligt at bruge op til 500 eller 1000 mg.

De farmaceutiske præparater indeholdende det virksomme stof kan hensigtsmæssigt oparbejdes på en sådan måde 25 at de danner doser inden for disse områder, enten som enkelte dosisenheder eller som multiple dosisenheder.

Følgende eksempler belyser fremstilling af forbindelser ifølge opfindelsen.

30 35 1K DK 159683 Β 1 6

Eksempel 1 9-[4-Hydroxy-2-(hydroxymety1)-butyl]-guanin (metode c) tVv Η2ϊΓ j VSA 671

CHoCHCH~CHo0H

2 j 2 2

CH2OH

10

En suspension af 135 mg (3,57 mmol) natriumborhy- o drid og 220 mg (2,53 mmol) tørret litiumbromid i 4 ml tørret og destilleret diglyme omrørtes ved stuetemperatur i 1/2 time. Efter tilsætning af 215 mg (0,656 mmol) dime-J5 tyl-2-(2-amino-6-klorpurin-9-ylmetyl)-succinat og 3 dråber trimetylborat omrørtes blandingen ved stuetemperatur natten over og holdtes på 100°C i 5 timer. Opløsningsmidlet afdampedes i vakuum og remanensen opløstes i 10 ml 70%s myresyre i vand og holdtes på 50°C natten over. Blandingen 2Q inddampedes til tørhed i vakuum, opløstes i vand, neutraliseredes med natriumhydrogenkarbonat og inddampedes i vakuum. Kromatografering (silikagel, ætylacetat/metanol/ vand 4:3:1 (rumfangsdele)) og omkrystallisation fra vand gav 99 mg 9-[4-hydroxy-2-(hydroxymety1)-butyl]-guanin.

2!- Forbindelsen rensedes ved præparativ HPLC ("Porasil" C^g revers-fasekolonne; metanol/vand 20:80) til frembringelse af et rent produkt efter omkrystallisation fra vand. Smp. 235°C. UV-spektrum, X (nm): 0,01 M HC1 253 (277)

IUclX

H20 (pH 7) 252 (270 infl.) 30 0,01 M NaOH 268 (256 infl.) ΧΗ NMR (DMSO-dg), δ: 1,43 (m, 2H), CH2CH2OH; 2,09 (m, IH) CH; 3,34 (d, 2H), CHCH20H; 3,47 (t, 2H) CH2CH2OH; 3,96 (ABX system, 2H) NCH2; 6,25 (bred s, 2H) NH2; 7,59 (s, IH) Hg; 10,4 (bred s, IH) NH.

35 Udgangsforbindelsen, dimety1-2-(2-amino-6-klorpurin- 9-ylmetyl)-succinat fremstilledes på følgende måde (metode b):

DK 159683 B

17

Cl NJv\ iT\ CHoCHCH-C00CH.

5 21 2 3 cooch3

En blanding af 4,07 g (0,024 mol) 2-amino-6-klorpu- rin, 5,00 g (0,032 mol) dimetylitakonat og natriumhydrid .jq (55%s i olie, 0,2 g) i 50 ml tørt dimetylformamid omrørtes ved stuetemperatur i 3 dage. Der tilsattes ca. 50 ml vand og blandingen vaskedes med 2 x 50 ml n-hexan og ekstrahere- des derefter med 2 x 50 ml diklormetan. De forenede CH2C12- ekstrakter vaskedes med 2 x 20 ml vand, tørredes med mag- 12 niumsulfat og inddampedes i vakuum. Behandling med æter og tørring gav et hvidt krystallinsk produkt. Kromatogra- fering (silikagel, kloroform/metanol 15:1) gav 5,54 g (71%), eller omkrystallisation (Me0H-H20) gav 5,15 g (66,1%) dimetyl-2-(2-amino-6-klorpurin-9-ylmetyl)-succinat.

„n UV-spektrum i ætanol, λ (nm): 310 (247).

i max

Simr (CDC13), δ: 2,67 (dd, 2H) CH2COO? 3,46 (m, IH) CH; 3,70 (2s, 2x3H) OCH,? 4,42 (ABX system, J =14Hz, j — —gem 2H) NCH2; 5,35 (bred s, 2H) NH2; 7,79 (s, IH) Hg.

Eksempel 2 9-[4-Hydroxy-2-(hydroxymety1)-butyl]-guanin (metode o)

O

30 VSA 671 i T>

H N I

CHo-CH-CHoCH„0H

2 i 2 2 ch2oh ^ 8,00 g (0,0244 mol) dimetyl-2~(2-amino-6-klorpurin- 9-ylmetyl)-succinat opløstes i 200 ml t-butanol ved 50°C,

DK 159683 B

18 der tilsattes portionsvis 2,66 g (0,122 mol) litiumborhy-drid og blandingen omrørtes i 1 time. Derefter tilsattes der 100 ml vand og omrøringen fortsattes natten over hvorpå de uorganiske salte frafiltreredes og opløsningen ind-^ dampedes til tørhed i vakuum. Remanensen viste sig at indeholde 78 mol% 2-amino-6-t-butoxy-9-[4-hydroxy-2-(hydroxy-metyl)-butyl]-purin sammen med 6-klorforbindelsen.

1H NMR (DMSO-dg), δ: 1,10 (s, 9H) C(CH3)3; 1,38 (m, 2H) CH2CH2OH; 2,14 (m, IH) CH; 3,34 (d, 2H) CHCH2OH; 1Q 3,45 (diffus t, 2H) CH2CH2OH; 4,06 (t, ABX system, 2H) NCH2; ~4,5 (meget bred s) OH; 6,77 (s, 2H) NH2; 8,08 (s, IH) H8.

13C NMR (DMSO-dg), S·. 31,41, C(CH3)3? 31,92, CH2CH2OH; 37,88, CH; 45,01, NCH2; 58,72 og 61,3, 2CH2OH; 15 66,65 C(CH3)3; 123,59, C5; 143,91, C8; 149,53, C6; 154,59, C4; 159,87, C2.

OC(ch3)s

ITS

Il

20 H2N I

ch2chch2ch2oh ch2oh ?®§]SYtt§i§§§fi§£S§i§§ 25 En opløsning af 436 mg (1,41 mmol) råt 2-amino-6- t-butoxy-9-[4-hydroxy-2-(hydroxymetyl)-butyl]-purin i 6 ml 50%s vandig myresyre holdtes på 100°C i 3 timer og inddampedes derefter til tørhed i vakuum hvorpå der tilsattes mere vand og blandingen frysetørredes. Remanensen holdtes 30 på 100°C i 2 timer med 10 ml 2M ammoniakvand. Ammoniakken fjernedes med en strøm af nitrogengas, opløsningen opvarmedes til kogning, der fjernedes en lille mængde fast stof og filtratet afkøledes i køleskab til frembringelse af 208 mg krystallinsk 9-[4-hydroxy-2-(hydroxymetyl)-butyl]- 35 guanin.

13C NMR (DMSO-dg), δ: 31,80, CH2CH2OH; 38,17, CH; 44,35, NCH2; 58,80 og 60,94, 2CH2OH; 116,64, C5; 138,05,

DK 159683 B

19 C8; 151,57, C4; 153,57, C2; 156,92, C6.

Eksempel 3 5 9-[4-Hydroxy-2-(hydroxymety1)-butyl]-guanin-hydroklorid 46 mg 9-[4-hydroxy-2-(hydroxymety1)-butyl]-guanin (eksempel 1) opløstes i 0,4 ml 1M vandig saltsyre og opløsningen frysetørredes (0,1 mm Hg) natten over. Remanensen (53 mg, kvantitativt udbytte) opløstes i nogle få dråber 10 varm ætanol og udfældedes med nogle rumfang tetrahydrofu-ran til frembringelse af et hvidt krystlalinsk produkt.

Smp. ^85°C (sønderdeling).

ΧΗ NMR (D20), δ: 1,61 (m, 2H) CH2CH2OH; 1,87 (m, IH); 2,31 (septet, IH) CH; 3,57 (d, 2H)_CHCH2OH; 3,72 15 (diffus q) CH2CH2OH; 4,32 (m, 2H) NCH2; 4,90~(s) HDO; 8,96 (s, IH) Hg.

Eksempel 4 20 9-[4-Hydroxy-2-(hydroxyætyl)-butyl]-guanin 0,090 g (0,19 mmol) 2-amino-6-klor-9-[4-benzyloxy- 2-(2-benzyloxyætyl)-butyl]-purin og 0,080 g (1,90 mmol) litiumhydroxid-monohydrat opløstes i 2,0 ml metanol. Opløsningen omrørtes ved 60°C i 4 timer og ved stuetemperatur __ natten over. Opløsningen fortyndedes med diætylæter, vaske-25 des med vand og inddampedes til tørhed. Remanensen opløstes i 2 ml metanol og der tilsattes 0,25 g (4,0 mmol) ammoniumf ormiat og 0,050 g 5%s Pd/C. Blandingen omrørtes ved 60°C natten over, filtreres gennem "Celite"^^ og inddampe-des til tørhed. Remanensen blev renset ved flash-kromato-grafering på silikagel under eluering med ætylacetat/meta-nol/vand 7:2:1. De opsamlede fraktioner inddampedes til tørhed og gav 6-metoxyforbindelsen som et hvidt krystallinsk fast stof. Rf-værdien var 0,6 på TLC-plader af Merck 5719 silikagel. En yderligere analyse med myresyre efterfulgt af en kort behandling med ammoniakvand gav den

DK 159683 B

20 i overskriften angivne forbindelse med Rf = 0,35 (silika-gel, ætylacetat/metanol/vand 7:2:1).

Udgangsmaterialet for 9-[4-hydroxy-2-(hydroxyætyl)-butyl]-5 guanin fremstilledes på følgende måde: 1) 1,5-Dibenzyloxy-3-metyloxykarbonylpentan 6,0 g (46 mmol) 2-(2-hydroxyætyl)-y-butyrolakton (C.A. 1382,5,1941) tilbagesvaledes natten over i 50 ml 10 H2°* Opløsni-n9en inddampedes til tørhed og det resulteren de faste stof opløstes i 50 ml tørt tetrahydrofuran. Der tilsattes 6,92 g (62 mmol) kalium-t-butoxid og opløsningen tilbagesvaledes i 20 minutter. Der tilsattes 7,4 ml (62 mmol) benzylbromid og tilbagesvalingen fortsattes natten 15 over. Opløsningen fortyndedes med 100 ml toluen og ekstra-heredes med 200 ml vand. Den vandige fase vaskedes med 50 ml toluen, syrnedes med svovlsyre til pH 1 og ekstrahere-des med 200 ml ætylacetat/toluen 1:1. Den organiske fase inddampedes til tørhed. Remanensen opløstes i 100 ml meta-20 nol indeholdende 20 ml koncentreret svovlsyre og opløsningen tilbagesvaledes natten over. Opløsningen fortyndedes med 200 ml toluen og der tilsattes 50 ml mættet vandig na-triumhydrogenkarbonat under kraftig omrøring. Den organiske fase fraskiltes, tørredes med Na2S04 og inddampedes til 25 tørhed. Den tilbageværende olie rensedes til slut på sili-kagel ved eluering med ætylacetat/hexan 1:4; den i overskriften angivne forbindelse vandtes som en farveløs olie. Rf-værdien var 0,45 på TLC-plader af Merck 5719 silikagel (ætylacetat/hexan 1:4).

30 2) 1,5-Dibenzyloxy-3-jodmetylpentan 1,7 g (5,0 mmol) 1,5-dibenzyloxy-3-metyloxykarbo-nylpentan opløstes i .50 ml tørt tetrahydrofuran. Der tilsattes 0,19 g (5,0 mmol) litiumaluminiumhydrid i små por-35 tioner og blandingen omrørtes under nitrogen ved stuetemperatur i 2,0 timer. Der tilsattes 10 ml vand og opløsnin-

DK 159683B

21 (R) gen filtreredes gennem "Celite" og inddampedes til tørhed. Den tilbageværende olie rensedes ved flash-kromato-grafering på silikagel under eluering med ætylacetat/hexan 1:4. De rene fraktioner opsamledes og inddampedes til tør-5 hed og gav 0,45 g farveløs olie. Olien opløstes i tørt te-trahydrofuran og der tilsattes 0,45 g (1,72 mmol) trifenyl-fosfin, 0,23 g (3,44 mmol) imidazol og 0,44 g (1,72 mmol) jod under omrøring ved stuetemperatur. Opløsningen omrør-tes i 30 minutter ved 50°C. Der tilsattes 50 ml toluen og 10 20 ml vand og den organiske fase fraskiltes, vaskedes med vandigt natriumsulfat, tørredes med magnesiumsulfat og inddampedes til tørhed. Remanensen rensedes ved filtrering gennem en kort silikagelkolonne under eluering med ætylacetat/hexan 1:4. Ved inddampning gav de opsamlede fraktio-15 ner den i overskriften angivne forbindelse som en farveløs olie. Rf-værdien var 0,75 på TLC-plader af Merck 5719 sili-kagel (ætylacetat/hexan 1:4).

3) 2-Amino-6-klor-9-[4-benzyloxy-2-(2-benzyloxyætyl)-bu- 20 tyl3-purin_ 0,080 g (0,47 mmol) 2-amino-6-klorpurin, 0,20 g (0,47 mmol) 1,5-diklorbenzyloxy-3-jodmetylenpentan og 0,10 g (0,72 mmol) kaliumkarbonat opløstes i 5,0 ml N,N-dimetyl-formamid. Blandingen omrørtes ved stuetemperatur natten 25 over. Opløsningsmidlet fjernedes under nedsat tryk og remanensen rensedes ved flash-kromatografering på silikagel under eluering med ætylacetat/hexan 1:1. De rene fraktioner opsamledes og inddampedes til tørhed og gav den i overskriften angivne forbindelse som en farveløs olie. Rf-30 værdien var 0,65 på TLC-plader af Merck 5719 silikagel (eluering med ætylacetat).

. 35

DK 159683 B

22 Følgende eksempler belyser fremstilling af farmaceutiske præparater af forbindelserne ifølge opfindelsen.

Med betegnelsen "virksomt stof" menes en forbindelse ifølge opfindelsen eller et salt deraf.

5

Tabletter

Hver tablet indeholder:

Virksomt stof 20,0 mg

Majsstivelse 25,0 mg ^q Laktose 190,0 mg

Gelatine 1,5 mg

Talkum 12,0 mg

Magniumstearat 1,5 mg 250,0 mg 15

Suppositorier

Hvert suppositorium indeholder:

Virksomt stof 20,0 mg

Askorbylpalmitat 1,0 mg 2Q Suppositoriegrundlag (Imhausen H eller "Witepsol" ®H) indtil 2000,0 mg

Saft

Virksomt stof 0,200 g

Flydende glukose 30,0 g

Sakkarose 50,0 g

Askorbinsyre 0,1 g

Natriumpyrosulfit 0,01 g

Dinatriumedetat 0,01 g 2Q Appelsinessens 0,025 g

Tilladt farvestof 0,015 g

Renset vand indtil 100,0 g 35 23

DK 159683 B

Injektionsopløsning

Virksomt stof 3,000 mg

Natriumpyrosulfit 0,500 mg

Dinatriumedetat 0,100 mg ^ Natriumklorid 8,500 mg

Sterilt vand til injektion indtil 1,00 ml

Sublinguale tabletter 1Q Virksomt stof 5,0 mg

Laktose 85,0 mg

Talkum 5,0 mg

Agar 5,0 mg 100,0 mg 15

Gelé

Virksomt stof 1,0 g "Methocel" ® 4,0 g

Metyl-p-hydroxybenzoat 0,12 g 2q Propyl-p-hydroxybenzoat 0,05 g

Natriumhydroxyd og saltsyre til pH 6,7

Destilleret vand indtil 100,0 ml

Salve I 25 ——--

Virksomt stof 1,0 g

Cetyltrimetylammoniumbromid 0,6 g

Stearylalkohol 2,25 g

Cetanol 6,75 g 2Q Flydende paraffin 17,0 g

Glycerol 12,0 g

Saltsyre til pH 6,5

Destilleret vand indtil 100,0 g 35 24

DK 159683 B

Salve II

Virksomt stof 3,0 g

Polyætylenglykol 1500 50 g

Polyætylenglykol 4000 15 g 5 Propylenglykol indtil 100 g

Salve III

Virksomt stof 3,0 g

Sorbitanmonooleat 5,0 g ^ q Petroleumsæter indtil 100 g

Salve IV

Virksomt stof 5 g

Adeps lanae 20 g . _ "Tween" ® 60 4 g 15 (S) y "Span" ^40 2 g

Flydende paraffin 4 g

Propylenglykol 5 g

Saltsyre til pH 6,5-8 2o Sterilt vand indtil 100 g

Salve V

Virksomt stof 5 g

Adeps lanae 20 g __ "Tween" ^ 60 4 g 25 (5) y "Span" ^ 40 2 g

Flydende paraffin 4 g

Propylenglykol 5 g

Borsyre 2 g 2Q Natriumhydroxyd til pH 6,5-8

Sterilt vand indtil 100 g 35 25

DK 159683 B

Øjendråber I

Virksomt stof 0,1 g

Dinatriumedetat 0,10 g

Natriumklorid til isotoni efter behov

c Saltsyre til pH 6,5-8 5 ÆV

"Methocel" ^65 HG 4000 0,65

Sterilt vand indtil 100 ml

Øjendråber II

1 q Virksomt stof 0,3 g

Dinatriumedetat 0,10 g

Natriumklorid til isotoni efter behov Saltsyre til pH 6,5-8,0 "Methocel" ®65 HG 4000 0,65

Sterilt vand indtil 100 ml

Øjendråber III

Virksomt stof 0,2 g

Dinatriumedetat 0,1 g 2Q Natriumklorid til isotoni efter behov

Borsyre 0,1 g "Methocel" ®HG 4000 0,65 g

Sterilt vand indtil 100 ml

25 Øjensalve I

Virksomt stof 5 g

Paraffinolie 19 g

Petrolatum 76 g 30 35 26

DK 159683 B

Creme

Virksomt stof 3,0 g "Arlaton" 4,0 g

Cetanol 2,0 g

Stearinsyre 2,0 g

Paraffinolie 2,0 g

Propylenglykol 2,0 g

Glycerol 1,5 g

Metyl-p-hydroxybenzoat 0,06 g .j q Propyl-p-hydroxybenzoat 0,03 g

Natriumhydroxyd 0,002 g

Saltsyre 2M til pH 8,0 (vandfase)

Destilleret vand indtil 100 g 15 Gelé

Virksomt stof 3,0 g "Methocel" ® 2,45 g

Glycerol 10,0 g "Tween"® 0,10 g 2Q Metyl-p-hydroxybenzoat 0,06 g

Propyl-p-hydroxybenzoat 0,03 g

Natriumhydroxyd 0,002 g

Saltsyre 2M til pH 8,0

Destilleret vand indtil 100 g 25

Tabletter

Hver tablet indeholder:

Virksomt stof 100,0 mg

Stivelse 60,0 mg 20 Laktose 190,0 mg

Polyvinylpyrrolidon 5,0 mg

Magniumstearat 5,0 mg 360,0 mg 35

DK 159683 B

27

Biologiske forsøg

Den inhiberende virkning af en forbindelse ifølge opfindelsen på herpes virus blev afprøvet ved hjælp af de nedenfor beskrevne metoder. Den cellulære toxicitet på 5 værtscellefunktioner blev også afprøvet.

I det følgende betegnes forbindelsen 9-[4-hydroxy- 2-(hydroxymetyl)-butyl]-guanin (base) VSA 671. Herpes simplex type 1 virus betegnes HSV-1, Herpes simplex type 2 virus betegnes HSV-2 og Varicella zoster virus betegnes 10 VZV.

I. Inhibering af virusmultiplikation i cellekulturer

Inhibering af HSV-1 (stamme C42) med VSA 671 er målt ved en plak-reduktion-bestemmelse i Vero (grøn-15 abenyre) celler og i HEL (humane fosteriunge) celler som beskrevet af Ejercito et al, J. Gen. Virol. 2 357 (1968). Virkningen på VZV (flere stammer) multiplikation i HL (humane lungefibroblast) celler af VSA 671 bestemtes ved måling af dannelse af sene antigener ved ELISA-teknikken som 20 beskrevet af B. Wahren et al, J. Virological methods 6>, 141-149 (1983). Resultaterne fremgår af tabel 1.

Tabel 1

Inhibering af herpes virus-multiplikation med VSA-671.

25 _HSV-1_VZV_

Forbindelse i Vero-celler i HEL-celler i HL-celler inhibering (%)/ ID,-n (μΜ) ID,-n (μΜ) _kone. (μΜ)___^_ 3Q VSA 671 >90/1 0,2 1,3-2,5 II. Affinitet af VSA 671 til herpes virus-induceret thymi- din kinase_ 35 Inhibitionskonstanter (K^) som viser affiniteten til HSV-1 thymidin kinase bestemtes ved den af A. Larsson et al i Antimicrob. Agents Chemother. 23_, 664 (1983) angivne metode. Inhibitionskonstanterne er vist i tabel 2.

DK 159683 B

28

Tabel 2

Inhiberingskonstanter af VSA 671 over for HSV-1 thymidin kinase.

5 Forbindelse (μΜ) VSA 671 0,6

En høj affinitet til viral thymidin kinase er en fordel for antiviral aktivitet under betingelser hvor forbindel-10 serne må konkurrere med thymidin. VSA 671 har en affinitet nær affiniteten af det naturlige substrat thymidin (Km 0,42 μΜ).

15 III. Cellulær toxicitet VSA 671 afprøvedes for cellulær toxicitet på humane fosterceller som beskrevet af K. Stenberg (Biochemical Pharmacology 3_0, 1005-1008 ( 1980). Alle forbindelserne udviste lav cellulær toxicitet (tabel 3) ved koncentrationer 20 som inhiberer herpes virus-multiplikation mere end 90% (se tabel 1).

Tabel 3

Cellulær toxicitet af VSA 671, udtrykt som procentuel re-25 duktion i cellevækst (Flow 1000) efter 48 timers inkubering.

Kone., μΜ Forbindelse % reduktion i cellevækst 200 VSA 671 18 30 IV. Dyreforsøg

Behandling af en "systemisk" HSV-1 eller HSV-2 infektion i mus med VSA 671 eller VIS 873 intraperitonealt udførtes som beskrevet af A. Larsson et al i Antimicrob.

35 Agents Chemother. 23, 664-670 (1983).

5 29

DK 159683 B

Mus blev inficeret med 10 pfu (plakdannende enheder) HSV-1 (C42) eller 10^ pfu HSV-2 (stamme 91075) intra-peritonealt, og behandlingen begyndte 1 time efter infektionen. Behandlingen bestod i to daglige intraperitoneale 5 doser af vedkommende nukleosidanalog opløst i fosfatpuf-ret fysiologisk saltvandsopløsning i 5 dage. Kumuleret mortalitet (behandlede kontra ubehandlede dyr) bestemtes i forsøgets forløb, dvs. 21 dage. Resultaterne fremgår af tabel 4.

10

Tabel 4

Antiviral virkning af VSA 671 på systemisk (i.p.) HSV-1 og HSV-2 infektioner i mus.

15 Forbindelse Dosis Virus Kumuleret mortalitet (%) (behandlet/ubehandlet) VSA 671 25 mg/kg HSV-1 30/90 50 " " 30/90 25 " HSV-2 40/90 20 50 " " 30/90 25 30 35

Claims (8)

1. 2. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved at den har form af en optisk isomer deraf.
2. 3. Forbindelse ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved at den har form af et fysiologisk acceptabelt ^ salt deraf.
3. 4. Farmaceutisk præparat, kendetegnet ved at det som virksom bestanddel indeholder 9-(4-hydroxy-2-(hydroxymetyl)-butyl)-guanin eller et fysiologisk acceptabelt salt eller en geometrisk eller optisk isomer deraf 25 sammen med en farmaceutisk acceptabel bærer.
4. 5. Farmaceutisk præparat ifølge krav 4, kendetegnet ved at det er udformet til systemisk indgift.
5. 6. Farmaceutisk præparat ifølge krav 4, kendetegnet ved at det er udformet til topisk administra- 30 tion.
6. 7. Anvendelse til fremstilling af et lægemiddel til brug ved behandling af virusinfektioner af 9-(4-hydroxy- 2-(hydroxymetyl)-butyl)-guanin eller 9-(4-hydroxy-2-(hy- droxyætyl)-butyl)-guanin eller et fysiologisk acceptabelt 35 salt eller en geometrisk eller optisk isomer deraf. 31 DK 159683 B
7. 8. Anvendelse ifølge krav 7 til lægemidler til behandling af skoldkopper (Herpes zoster).
8. 9. Anvendelse ifølge krav 7 til lægemidler til behandling af Herpes simplex type 1 og 2. 5 10 15 20 Por: Medivir AB / Kontoret or IrølX)STRp:L ENERET 30 35