DK159346B - Fremgangsmaade og anlaeg til foroegelse af reaktionsfoelsomheden og sikkerheden mod forstyrrelser i et fare-, navnlig et brandalarmeringsanlaeg - Google Patents

Fremgangsmaade og anlaeg til foroegelse af reaktionsfoelsomheden og sikkerheden mod forstyrrelser i et fare-, navnlig et brandalarmeringsanlaeg Download PDF

Info

Publication number
DK159346B
DK159346B DK309582A DK309582A DK159346B DK 159346 B DK159346 B DK 159346B DK 309582 A DK309582 A DK 309582A DK 309582 A DK309582 A DK 309582A DK 159346 B DK159346 B DK 159346B
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
value
current
rest
detector
alarm
Prior art date
Application number
DK309582A
Other languages
English (en)
Other versions
DK159346C (da
DK309582A (da
Inventor
Karla Oberstein
Peer Thilo
Original Assignee
Siemens Ag
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by Siemens Ag filed Critical Siemens Ag
Publication of DK309582A publication Critical patent/DK309582A/da
Publication of DK159346B publication Critical patent/DK159346B/da
Application granted granted Critical
Publication of DK159346C publication Critical patent/DK159346C/da

Links

Classifications

    • G—PHYSICS
    • G08—SIGNALLING
    • G08B—SIGNALLING OR CALLING SYSTEMS; ORDER TELEGRAPHS; ALARM SYSTEMS
    • G08B29/00—Checking or monitoring of signalling or alarm systems; Prevention or correction of operating errors, e.g. preventing unauthorised operation
    • G08B29/18—Prevention or correction of operating errors
    • G08B29/20—Calibration, including self-calibrating arrangements
    • G08B29/24—Self-calibration, e.g. compensating for environmental drift or ageing of components
    • G—PHYSICS
    • G08—SIGNALLING
    • G08B—SIGNALLING OR CALLING SYSTEMS; ORDER TELEGRAPHS; ALARM SYSTEMS
    • G08B26/00—Alarm systems in which substations are interrogated in succession by a central station
    • G—PHYSICS
    • G08—SIGNALLING
    • G08B—SIGNALLING OR CALLING SYSTEMS; ORDER TELEGRAPHS; ALARM SYSTEMS
    • G08B29/00—Checking or monitoring of signalling or alarm systems; Prevention or correction of operating errors, e.g. preventing unauthorised operation
    • G08B29/18—Prevention or correction of operating errors
    • G08B29/20—Calibration, including self-calibrating arrangements
    • G08B29/24—Self-calibration, e.g. compensating for environmental drift or ageing of components
    • G08B29/26—Self-calibration, e.g. compensating for environmental drift or ageing of components by updating and storing reference thresholds

Landscapes

  • Physics & Mathematics (AREA)
  • General Physics & Mathematics (AREA)
  • Engineering & Computer Science (AREA)
  • Computer Security & Cryptography (AREA)
  • Business, Economics & Management (AREA)
  • Emergency Management (AREA)
  • Fire Alarms (AREA)
  • Emergency Alarm Devices (AREA)
  • Alarm Systems (AREA)
  • Fire-Extinguishing By Fire Departments, And Fire-Extinguishing Equipment And Control Thereof (AREA)
  • Fire-Detection Mechanisms (AREA)
  • Paper (AREA)
  • Respiratory Apparatuses And Protective Means (AREA)

Description

DK 159346B
Opfindelsen angår en fremgangsmåde til forøgelse af reaktionsfølsomheden og sikkerheden mod forstyrrelser i et fare-, navnlig et brandalarmeringsanlæg som omhandlet i krav l's indledning og et anlæg til udøvel-5 se af denne fremgangsmåde.
Automatiske alarmeringsanlæg, fx brandalarmeringsanlæg, i hvilke bestemte kendingsstørrelser for en brand såsom røgtæthed, temperatur og stråling bedømmes og udnyttes med henblik på at konstatere en alarm hen-10 holdsvis en forstyrrelse, skal ved en høj reaktionsfølsomhed også udvise en stor sikkerhed mod forstyrrelser. Eksempelvis kan hver melder have en tærskelkobling, som ved overskridelse af den fastlagte brandkendingsstørrelse (tærskel) afgiver et alarmsignal til centralen. Til 15 forøgelse af sikkerheden mod forstyrrelser har man i melderne eller også ved en udnyttelse i centralen anvendt tidsorganer, som først indikerer en alarm, når den absolutte tærskel har været overskredet i et forudbestemt tidsrum. Der har også været fastlagt flere 20 tærskler for ændringen af en brandkendingsstørrelse, over hvilke en alarm skal udløses. Også en central udnyttelse af meldersignalerne har bragt en forbedring, fordi alarmtærsklen lettere kunne tilpasses efter de foreliggende fordringer.
25 i tysk offentliggørelsesskrift nr. 21 47 022 beskrives et kredsløb til opnåelse af en større følsomhed i et forstyrrelsesværdi-meldingsanlæg med varierende forstyrrelsesniveauer, i hvilket de enkelte forstyrrelsesværdimålere afspørges efter hinanden, og i hvilket der ud 30 fra de afgivne signaler dannes en forstyrrelsesniveaumiddelværdi. De fra forstyrrelsesmelderne kommende signaler sammenlignes med forstyrrelsesniveau-middelværdierne, og ved over- eller underskridelse med en indstillelig værdi påvirkes en signalafgivelsesindret-35 ning. I dette kendte kredsløb dannes der for samtlige forstyrrelsesværdimeldere en enkelt forstyrrelsesniveaumiddelværdi, der anvendes som en efter omgivelserne (fx solbestråling) tilpasset sammenligningsværdi til
DK 159346 B
2 aktiveringen af en forstyrrelsesværdimelder. Dette kredsløb eliminerer ikke den respektive afspurgte melders individuelle forstyrrelsesniveauvariation. Med dette kredsløb er det ikke muligt for hver melder at danne 5 en relevant middelværdi, dvs. en melderhvileværdi, som kan efterreguleres i tidens løb.
En ændring af hvilesignalet fra en melder, fx som følge af komponentældning, tilsmudsning, fugtighed osv. fører som følge af de konstante udnyttelsestærskler 10 til følsomhedsændringer og i grænsetilfælde til fejlreaktion af den pågældende melder eller at den bliver uvirksom. Opfindelsen tager derfor sigte på at angive en fremgangsmåde til melderudnyttelse, ved hvilken der i forbindelse med en høj reaktionsfølsomhed over et meget 15 langt tidsrum er sikret en høj sikkerhed mod forstyrrelser. Tillige skal ældning af komponenterne og tilsmudsning af melderen ikke have nogen ugunstig indflydelse på meldernes reaktionsfølsomhed.
Denne opgave løses ifølge opfindelsen med hen-20 syn til fremgangsmåden med de i krav 1 karakteriserede foranstaltninger og med hensyn til anlægget med de i krav 4 karakteriserede træk.
Med denne fremgangsmåde dannes der i en central udnyttelsesindretning for hver melder en middelmeldermå-leværdi. Denne bliver som melderhvileværdi afledet ud fra de forudgående meldermåleværdier og lagret i et dertil forhåndenværende lager som aktuel hvileværdi. Ved hver afspørgningscyklus dannes for hver melder forskellen mellem dens aktuelle måleværdi og dens sidst lagrede 30 hvileværdi. Disse forskelle anvendes til dannelse af en aktuel sammenligningsværdi, som lagres i et dertil indrettet sammenligningsværdilager. Denne aktuelle sammenligningsværdi bliver i en sammenligningsindretning sammenlignet med en forudgivet grænseværdi. Hvis denne aktuelle sammenligningsværdi er mindre end den forudgivne grænseværdi, bliver der af den aktuelle meldermåleværdi og den lagrede hvileværdi dannet en ny hvile- 3
DK 159346 B
værdi. Denne bliver indlæst i hvileværdilageret til den næste bearbejdningscyklus. Hvis den aktuelle sammenligningsværdi er lige så stor som eller større end den forudgivne grænseværdi, aktiveres af sammenligningsind-5 retningen en indikeringsindretning, som indikerer en alarm henholdsvis forstyrrelse eller en anden hændelse.
Ved hjælp af de enkelte overførte meldermåleværdier bliver der altså for hver melder dannet en hvileværdi, som enten ved tilkobling af anlægget eller på anford-10 ring, f.eks. ved inspektion eller vedligeholdelse, kan nydanne s. Hensigtsmæssigt vil man efterregulere hvileværdien automatisk med en stor tidskonstant på eksempelvis et døgn.
I stedet for den absolutte måleværdi anvendes differensen mellem meldermåleværdien og hvileværdien til 15 at konstatere hændelser. Denne differens bliver til stadighed, f.eks. med mellemrum på nogle sekunder eller ved hver afspørgningscyklus, bestemt påny, bedømt i overensstemmelse med sin størrelse og udnyttet. Hensigtsmæssigt bliver der af disse differenser afledet en 2 0 sammenligningsværdi, som ved overskridelse af en fastlagt grænseværdi aktiverer en indikeringsindretning. Derved bestemmes den aktuelle sammenligningsværdi ud fra forskelsbeløbet for den aktuelle måleværdi, den lagrede hvileværdi og den lagrede sammenligningsværdi, idet forskelsbeløbet formindskes med en konstant værdi, således at mindre måleværdivariationer, som ligger under den konstante værdi, ikke fører til indikering af en hændelse. Dette resultat bliver nemlig integreret til et sumsignal, dvs. resultatet bliver adderet til den sidst ^ lagrede sammenligningsværdi. Det således opnåede sumsignal svarer til den aktuelle sammenligningsværdi. Med henblik på at begrænse denne sammenligningsværdi nedefter, bliver den i et sammenligningstrin sammenlignet med nul. Hvis resultatet ligger over nul, lagres det 35 direkte i sammenligningsværdilageret til beregning i den næste cyklus. Ellers lagres nul, ligesom sammenligningsværdien er nul ved den første afspørgningscyklus.
DK 159346B
4
Hensigtsmæssigt dannes ved hjælp af aritmetiske logiske enheder en melderhvileværdi ud fra meldermåleværdierne, hvilken melderhvileværdi i hvert enkelt tilfælde kan lagres i et dertil forhåndenværende lager, 5 idet den første meldermåleværdi svarer til hvileværdien ved den første afspørgningscyklus. Den anvendes til sammenligningsværdidannelsen. Over en parameter EPS (0<EPS<1) kan tidskonstanten for hvileværdidannelsen påvirkes, idet differensen (MV-RWA) bedømtes med den forudbe-10 sterrmelige parameter (EPS).
Virkemåden af og et anlæg til udøvelse af fremgangsmåden er i det følgende forklaret nærmere på grundlag af diagrammer og et koblingseksempel· under henvisning til tegningen, hvor 15 fig. 1 viser et meldermåleværdidiagram for konven tionelle brandmeldere, fig. 2 et diagram over meldersignaler ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, fig. 3 et blokdiagram over et udførelseseksempel, 20 og figurerne 4 og 5 detaljer.af det i fig. 3 viste _____ blokdiagram.
Diagrammet i fig. 1a viser forløbet af en meldermåleværdi MW som funktion af tiden T. I diagrammet 25 er der indtegnet en alarmtærskel, som er betegnet med ALSW, og som forløber parallelt med tidsaksen. Melderen selv har en hvileværdi, der som teoretisk værdi er indtegnet som en ret linie med en svag stigning, og som er betegnet med RW. Parallelt dermed er der med en 50 konstant afstand CON tegnet en forstyrrelsestærskel STSW. Ca. til tidspunktet T1 er meldermåleværdien MW forøget betydeligt i forhold til hvileværdien RW.
Denne måleværdiforøgelse er imidlertid ikke så stor, at den når alarmtærsklen ALSW, og dermed indikeres der 35 heller ikke nogen alarm. Hvis melderhvileværdien RW ændrer sig i retning mod alarmtærsklen ALSW, ville en tilsvarende hændelse ca. til tidspunktet T2 fejl- 5
DK 159346 B
agtigt frembringe en alarm. Melderen er af sig selv blevet mere følsom. Forøgelsen af meldermåleværdien MW, som ikke er større end til tidspunktet T1, bevirker nu en overskridelse af alarmtærsklen ALSW, således at 5 der frembringes en fejlalarm. Med fremgangsmåden ifølge opfindelsen, som senere bliver forklaret nærmere, undgås en sådan fejlalarmering.
I fig. 1b er meldermåleværdien MW ligeledes afsat som funktion af tiden T. Parallelt med tids-10 aksen er alarmtærsklen ALSW indtegnet. Ligeså er mel-derhvileværdien RW indtegnet som en ret linie, der imidlertid hælder mod tidsaksen, dvs. meIderhvileværdien RW varierer modsat alarmtærsklen ALSW. Parallelt med hvileværdien RW og over denne er der i en konstant 15 afstand CON indtegnet en ret linie, som udgør forstyrrelsestærsklen STSW. Dette diagram anskueliggør, at melderen i tidens løb bliver mere ufølsom. Ca. til tidspunktet T1 optræder der en meldermåleværdi MW, som afviger betydeligt fra hvileværdien RW. Melder- 20 måleværdien MW er så stor, at den overskrider alarmtærsklen ALSW, og derfor konstateres en alarm. Ca. til tidspunktet T2 optræder der igen en meldermåleværdi-forøgelse, der omtrentligt, i relation til hvileværdien RW, er lige så stor som til tidspunktet T1. Melder- 25 måleværdiforøgelsen er imidlertid ikke tilstrækkelig stor til at nå eller overskride alarmtærsklen ALSW, således at der til tidspunktet T2 ikke konstateres nogen alarm. I et konventionelt brandalarmeringsanlæg bliver alarmen altså til tidspunktet T2 ikke længere konstateret, ^ fordi hvileværdien RW har fjernet sig fra alarmtærsklen ALSW. Med brandalarmeringsanlægget ifølge opfindelsen konstateres også denne alarm, som ellers ville være gået tabt.
Til opnåelse af en væsentlig sikrere reaktion af melderne skal meIderfølsomheden ved fremgangsmåden 35 ifølge opfindelsen forblive konstant over et meget langt tidsrum. Derfor betragtes i stedet for den absolutte måleværdi differensen mellem måleværdi og hvileværdi.
DK 159346B
6
Som indledningsvis nævnt bestemmes melderen M's sammenligningsværdi VW ud fra den aktuelle meldermåleværdi MW, i relation til dens hvileværdi RW, og ud fra dens lagrede hidtidige sammenligningsværdi VWA, 5 og først da sammenlignes den med en forudgivet grænseværdi GRW. I udførelseseksemplet bliver dette forklaret detaljeret for et alarmtilfælde under henvisning til figurerne 3-5.
Fig. 2a viser en meldermåleværdi MW som funk-10 tion af tiden T, idet tidsaksen svarer til hvileværdien RW. Over hvileværdien RW er der i en konstant afstand fra denne vist en forstyrrelsestærskel STSW. Den forud fastlagte alarmtærskel for meldermåleværdien MW er vist ved en linie, som forløber 15 parallelt med hvileværdien RW i passende højde over denne. I overensstemmelse med diagrammet i fig. 2a vises derunder i fig. 2b melderens sumsignal SUS som funktion af tiden T. Grænseværdien for sumsignalet SUS, ved hvilken der konstateres en alarm, er betegnet 20 med GRW. For tre typiske måleværdisignalbilleder forklares diagrammerne i det følgende.
Fig. 2a viser det normale meldermåleværdiforløb (MW som funktion af tiden T) og derunder tilsvarende de deraf afledte sumsignaler SUS, som fører til 25 a 1 a-ng-Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er både meldermåleværdiens størrelse og meldermåleværdiens varighed udslaggivende for alarmbedømmelsen og ligså også for en konstatering af forstyrrelser. Med hver aftastningscyklus bedømmes meldermåleværdisignalet.
Differensen (MW-RWA) mellem den aktuelle meldermåleværdi MW og den lagrede hvileværdi RWA dannes, og den bliver til stadighed, f.eks. med hver aftastningscyklus, bestemt påny. Denne differens sættes i relation til en fast værdi, nemlig en forstyrrelsestærskel ^ STSW, således at mindre måleværdivariationer, som ligger under denne forstyrrelsestærskel, ikke opadderes til et alarmsignal.
7
DK 159346 B
Sumsignalet SUS i fig. 2b konstaterer en alarm, når det når eller overskrider den forudgivne tærskel, grænseværdien GRW. I fig. 2a tiltager måleværdien til tidspunktet T1 pludseligt op over alarmtærsklen 5 ALSW, og den aftager før tidspunktet T2 igen tilbage under alarmtærsklen ALSW. I konventionelle anlæg ville denne hændelse 1, hvis der ikke sker en ny alarmkontrol før alarmering, allerede have en alarmering til følge. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen 10 viser ifølge fig. 2b, hvis man betragter sumsignalet SUS, ingen stigning af sumsignalet SUS op over grænseværdien GRW. Der sker altså heller ikke nogen alarmering. Til tidspunktet T3 falder meldermåleværdien MW under støjtærsklen STSW (fig. 2a), 15 hvilket ved dannelsen af sumsignalet SUS (fig. 2b) har til følge, at den adderes som negativt signal.
Med henblik på at forhindre en opintegration af sumsignalet SUS i det negative område, bliver der, som det senere skal forklares på grundlag af et udførelses- 20 eksempel, ved sammenligningsværdidannelsen VWB foretaget en sammenligning med 0. Dette er anskueliggjort ved tidspunktet T4 i diagrammet. Først til tidspunktet T5 bliver sumsignalet SUS igen opintegreret.
Til tidspunktet T6 når meldermåleværdien MW (fig.2a) 25 alarmtærsklen ALSW (hændelse 2). Sumsignalet SUS er imidlertid endnu ikke blevet opintegreret til den forudgivne grænseværdi GRW. Først til tidspunktet T7 når sumsignalet SUS grænseværdien GRW og foranlediger en alarmering AL indtil tidspunktet T8. Der 30 alarmeres altså først, når meldermåleværdien ikke blot er tilstrækkelig stor, men også optræder et bestemt stykke tid.
Et yderligere typisk måleværdisignalbillede (hændelse 3) viser en langsom stigning af meldermåle-35 værdien MW i retning mod alarm (fig. 2a). Et konventionelt brandalarmeringsanlæg ville endnu ikke konstatere 8
DK 159346 B
nogen alarm, fordi måleværdien MW til tidspunktet T11 endnu ikke har nået alarmtærsklen ALSW. Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen bliver imidlertid meldermåleværdien MW, i relation til hvileværdien RW, efter 5 tidspunktet T10, efter at den har overskredet forstyrrelsestærsklen STSW (fig. 2a), opintegreret (fig.
2b), og sumsignalet SUS når allerede til tidspunktet T11 grænseværdien GRW og foranlediger alarmeringen AL. I dette tilfælde konstateres, altså på et tidligt tids-10 punkt en vedvarende stigning af meldermåleværdien i retning mod alarmtærsklen.
Fig. 3 viser et blokdiagram over et udførelseseksempel til alarmkonstatering.På eksemplet på en melder M ses det, at meldermåleværdierne MW fra melde-15 ren M over meldingslinien L når frem til centralen Z. Måleværdien MW når dels frem til en sammenligningsværdidanne Ise s indretning VWB, dels frem til en hvile-værdidannelses indretning RWB. Til indretningen til sammenligningsværdidannelse VWB er der knyttet et la-90 ger VWSP, i hvilket den aktuelle sammenligningsværdi VWN lagres. Til indretningen til hvileværdidannelse RWB er der knyttet et lager RWSP, i hvilket den aktuelle hvileværdi RWN lagres. Ved hver afspørgnings- cyklus bliver der for hver melder ud fra dens aktuelle 25 måleværdi MW, dens sidst lagrede hvileværdi RWA og dens sidst lagrede sammenligningsværdi VWA dannet (VWB) en ny sammenligningsværdi VWN. Denne aktuelle sammenligningsværdi VWN bliver dels lagret til den næste bearbejdningscyklus i sammenligningsværdilageret ^ VWSP, dels sammenlignet med en forudbestemt grænseværdi GRW, i udførelseseksemplet for alarm, i sammenligningsindretningen VGE, som findes efter de to indretninger. Hvis den aktuelle sammenligningsværdi VWN er større end eller lig med grænseværdien for alarm GRW, indikeres der en alarm AL i den efter sammenligningsindretningen VGE indkoblede indikeringsind-retning ANZ. Hvis den aktuelle sammenligningsværdi
DK 159346 B
9 VWN ikke overskrider grænseværdien GRW, kan den nye meldermåleværdi MW sammen med den gamle hvileværdi RWA fra hvileværdilageret RWSP anvendes til beregning af en ny hvileværdi RWN, med hvilken hvilevær- 5 dilageret RWSP nybeskrives«, Blokdiagrammet (fig. 3) anskueliggør konstateringen en alarm. p4 lignende måde kan man også konstatere forstyrrelser og indikere dem.
Fig. 4 viser mere detaljeret indretningen til dannelse af sammenligningsværdien VWB.‘ Melderværdien 10 MW når fra melderen til centralen Z og til en første aritmetisk logisk enhed ALU1. Der bliver den gamle hvileværdi RWA fra hvileværdilageret subtraheret fra meldermåleværdien MW, I en anden aritmetisk logisk enhed ALU2, som er indkoblet efter den første 15 ALU1, fratrækkes en forudbestemmelig konstant værdi CON. Efter den anden aritmetiske logiske enhed ALU2 er der indkoblet en tredje aritmetisk' logisk enhed ALU3, som adderer resultatet fra ALU2 til den sidste (lagrede) sammenligningsværdi VWA. Den efter ALU3 20 indkoblede komparator K1 med tilhørende demultiplek-ser D1 udfører kun en sammenligning af resultatet fra ALU3 (sumsignal SUS) med værdien 0 med henblik på at opnå en begrænsning af sumsignalet (SUS i fig. 2b) nedefter. Hvis værdien er mindre end 0, afgiver multiplek-25 seren D1 0 på sin udgang. Er værdien derimod større end 0, findes på multiplekseren D1's udgang sumsignalet SUS som aktuel sammenligningsværdi VWN. Denne udgang fører til sammenligningsindretningen VGE, i hvilken den nye sammenligningsværdi VWN med en yder-30 ligere komparator K2 sammenlignes med grænseværdien GRW.
Den efter den anden komparator K2 indkoblede anden demultiplekser D2 aktiverer, hvis sammenligningsværdien VWN er større end eller lig med grænse- 3 5 værdien GRW (VWN > GRW), indikeringsindretningen ANZ. Hvis sammenligningsværdien VWN er mindre end
DK 159346 B
10 grænseværdien GRW (VW1SKGRW) , aktiverer den anden de-multiplekser D2 hvileværdidannelsesindretningen RWB og muliggør dannelse af en ny hvileværdi RWN, sådan som det skal forklares nærmere under henvisning til 5 fig. 5.
Pig. 5 viser koblingen til hvileværdidannelse RWB. Den har en første multiplikator MU1, efter hvilken der er indkoblet en adder AD1 med en første indgang. Den har et subtraktionsled SU1, som påvirkes med en konstant værdi EPS (0<EPS<1). Med denne konstant EPS kan differensen (MW-RWA) mellem den respektive meldermåleværdi MW og den lagrede melderhvile-værdi RWA til hvileværdidannelsen påvirkes. Denne konstante værdi EPS tilføres den første indgang, og 15 meldermåleværdien MW tilføres den anden indgang på det første multiplikationstrin MU1. Subtraktionsleddet SU1's udgangssignal (1-EPS) når frem til det andet multiplikatortrin MU2, som også får tilført den sidst lagrede hvileværdi RWA fra hvileværdi-20 lageret RWSP. Udgangen på det andet multiplikatortrin MU2 fører til den anden indgang på addertrinnet AD1, der, styret af sammenligningsindretningen VGE, over aktiveringsindgangen E, danner den aktuelle hvileværdi RWN, hvis VWN<GRW. Den aktuelle mel-25 dingsværdi MW bliver i den første multiplikator MU1 multipliceret med den konstante værdi EPS. Den gamle hvileværdi RWA fra hvileværdilageret RWSP bliver i den anden multiplikator MU2 multipliceret med værdien (1-EPS). Adderen AD1 leverer da på udgangen den nye 30 hvileværdi, RWN. (EPS (MW-RWA)+RWA=RWN).
Med fremgangsmåden ifølge opfindelsen udlignes på fordelagtig måde en langsom variation på melderen, fx som følge af komponentældning eller tilsmudsning.
Meldernes følsomhed forbliver konstant over et meget 25 langt tidsrum. Derved kan forskellige anvendelsestilfælde som regel betjenes med ensartede meldere og udnyttelsesprogrammer. Desuden konstateres brande, der udvikler sig langsomt, ligesom brande, der udbreder sig

Claims (6)

1. Fremgangsmåde til forøgelse af reaktionsfølsomheden og sikkerheden mod forstyrrelser i et fare-, navnlig et brandalarmeringsanlæg, med en-central (Z), 10 hvortil der er tilsluttet et stort antal automatiske meldere (M), som afspørges cyklisk, og i hvilken meldermåleværdierne (MW) udnyttes, hvor der ud fra de enkelte meldersignaler dannes en middelværdi som sammenlignes med de respektive meldersignaler, og ved hvis over- el-15 ler underskridelse med en indstillelig værdi der påvirkes en signalindretning, kendetegnet ved, at der ud fra de aktuelle meldermåleværdier (MW) for hver melder (M) dannes en middelmeldermåleværdi som melder-hvileværdi (RWB), som for den pågældende melder lagres 20 i et hvileværdilager (RWSP) som aktuel hvileværdi (RWN), at differensen (MW-RWA) mellem den aktuelle meldermåleværdi (MW) og den lagrede hvileværdi (RWA) dannes, at disse differenser til afledning (VWB) af en aktuel sammenligningsværdi (VWN) , som kan lagres (VWSP), integre-25 res til et sumsignal (SUS), og at den akvuelle sammenligningsværdi (VWN) sammenlignes med en forudbestemt grænseværdi (GRW), og at der ved overskridelse (VWN = GRW) sker aktivering af signalindikeringsindretningen for en alarm-henholdsvis forstyrrelsesindikering (ANZ;, mens der ved 30 underskridelse (VWN < GRW) sker dannelse af den aktuelle hvileværdi (RWN).
2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den ved hver afspørgningscyklus dannede (ALU1) differens (MW-RWA) formindskes (ALU2) med en for-35 udbestemmelig konstant (CON) og integreres (ALU2) til sumsignalet (SUS), at sumsignalet (SUS) ved hver afspørg- DK 159346 B ningscyklus sammenlignes med værdien nul (Kl, D1) og, hvis det er større end eller lig med nul, indlæses som aktuel sammenligningsværdi (VWN) i et sammenligningsværdilager (VWSP), idet sumsignalet (SUS) ved den første 5 afspørgningscyklus er sat på værdien nul.
3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at til dannelse (HWB) af den aktuelle hvileværdi (RWN) bliver den aktuelle meldermåleværdi (MW) og den sidst lagrede hvileværdi (RWA), påvirkeligt (MU1, SU1, MU2) af en forudbestemmelig konstantværdi (EPS), adderet (AD1) og som aktuel hvileværdi (RWN) indlæst i hvile-værdilageret (RWSP) i afhængighed af den aktuelle sammenligningsværdi (VWN<GRW), hvorhos hvileværdien ved den første afspørgningscyklus svarer til den første meldermåle-15 værdi.
4. Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i centralen (Z) findes en med meldermåleværdier (MW) påvirkelig indretning (RWB) til dannelse af en melderhvileværdi (RW) 20 med et tilhørende hvileværdilager (RWSP) samt en indretning (VWB) til dannelse af en sammenligningsværdi (VW) med tilhørende sammenligningsværdilager (VWSP) og efter disse to indretninger en sammenligningsindretning (VGE), som i afhængighed af forskellen mellem den Μ V aktuelle sammenligningsværdi (VWN) og den forudgivne grænseværdi (GRW) aktiverer en efterkoblet indikerings-indretning (ANZ) eller muliggør en ny hvileværdidannelse (RWB).
5. Anlæg ifølge krav 4, kendetegnet ved, at indretningen til sammenligningsværdidannelse (VWB) har en med den aktuelle måleværdi (MW) og med den lagrede hvileværdi (RWA) påvirkelig første subtraktionsenhed (ALU1), hvis udgang er forbundet med en anden, med en konstantværdi (CON) påvirkelig subtraktionsenhed (ALU2), hvis udgang er forbundet med en med den lagrede sammenligningsværdi (VWA) påvirkelig adder (ALU3), som DK 159346 B fører til en sammenligningsindretning, der omfatter en komparator (K1) med en med værdien nul påvirkelig anden indgang og en efterkoblet demultiplekser (D1).
5 PATENT KRAV
6. Anlæg ifølge krav 4, kendetegnet 5 ved, at indretningen til hvileværdidannelse (RWB) har en med den aktuelle meldermåleværdi (MW) og en konstantværdi (ESP) påvirkelig første multiplikator (MU1) og en med konstantværdien (ESP) og værdien 1 påvirkelig sub- i traktionsenhed (SU1), hvis udgang er forbundet med en 10 anden multiplikator (MU2), hvis anden indgang kan påvirkes med den lagrede hvileværdi (RWA), og at udgangen på den første multiplikator (MU1) og udgangen på den anden multiplikator (MU2) fører til en adder (AD1), med hvilken der ved den aktuelle sammenligningsværdis (VWN) underskridelse af grænseværdien (GRW) over aktiveringsindgangen (E) kan dannes en aktuel hvileværdi (RWN), som kan indlæses i hvileværdilageret (RWSP).
DK309582A 1981-07-10 1982-07-09 Fremgangsmaade og anlaeg til foroegelse af reaktionsfoelsomheden og sikkerheden mod forstyrrelser i et fare-, navnlig et brandalarmeringsanlaeg DK159346C (da)

Applications Claiming Priority (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DE3127324 1981-07-10
DE19813127324 DE3127324A1 (de) 1981-07-10 1981-07-10 Verfahren und anordnung zur erhoehung der ansprechempfindlichkeit und der stoersicherheit in einer gefahren-, insbesondere brandmeldeanlage

Publications (3)

Publication Number Publication Date
DK309582A DK309582A (da) 1983-01-11
DK159346B true DK159346B (da) 1990-10-01
DK159346C DK159346C (da) 1991-03-11

Family

ID=6136629

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK309582A DK159346C (da) 1981-07-10 1982-07-09 Fremgangsmaade og anlaeg til foroegelse af reaktionsfoelsomheden og sikkerheden mod forstyrrelser i et fare-, navnlig et brandalarmeringsanlaeg

Country Status (7)

Country Link
US (1) US4514720A (da)
EP (1) EP0070449B1 (da)
AT (1) ATE16534T1 (da)
BR (1) BR8203967A (da)
DE (2) DE3127324A1 (da)
DK (1) DK159346C (da)
NO (1) NO156308C (da)

Families Citing this family (53)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
DE3405857A1 (de) * 1983-02-24 1984-08-30 Hochiki K.K., Tokio/Tokyo Feueralarmsystem
DE3463582D1 (en) * 1983-03-04 1987-06-11 Cerberus Ag Circuit arrangement for the interference level control of detectors, arranged in a danger detection device
JPS59201193A (ja) * 1983-04-30 1984-11-14 松下電工株式会社 火報システム
DE3318275C2 (de) * 1983-05-17 1992-05-07 f + g megamos Sicherheitselektronik GmbH, 5250 Engelskirchen Verfahren zum Überwachen der Neigung eines Kraftfahrzeuges
JPS60144458U (ja) * 1984-03-05 1985-09-25 ホーチキ株式会社 火災検出装置
GB2158572A (en) * 1984-05-09 1985-11-13 Quantor Corp Detecting low level radiation sources
JPS6115300A (ja) * 1984-06-29 1986-01-23 ホーチキ株式会社 火災警報装置
DE3668247D1 (de) * 1985-03-20 1990-02-15 Siemens Ag Brandmeldeanlage mit einem absaugsystem.
JPS61237197A (ja) * 1985-04-12 1986-10-22 ホーチキ株式会社 火災警報装置
JPS6219999A (ja) * 1985-07-18 1987-01-28 ホーチキ株式会社 火災報知装置
FR2598524B1 (fr) * 1986-05-07 1988-12-02 Berruyer Yves Procede de surveillance pour anticiper le declenchement d'une alarme.
CH669859A5 (da) * 1986-06-03 1989-04-14 Cerberus Ag
US4860351A (en) * 1986-11-05 1989-08-22 Ibm Corporation Tamper-resistant packaging for protection of information stored in electronic circuitry
US5117457A (en) * 1986-11-05 1992-05-26 International Business Machines Corp. Tamper resistant packaging for information protection in electronic circuitry
DE3719988A1 (de) * 1987-06-15 1988-12-29 Total Feuerschutz Gmbh Einzelidentifikation
US5138562A (en) * 1988-04-14 1992-08-11 Fike Corporation Environmental protection system useful for the fire detection and suppression
JP2758671B2 (ja) * 1989-01-20 1998-05-28 ホーチキ株式会社 火災判断装置
DE3904979A1 (de) * 1989-02-18 1990-08-23 Beyersdorf Hartwig Verfahren zum betrieb eines ionisationsrauchmelders und ionisationsrauchmelder
US5189399A (en) * 1989-02-18 1993-02-23 Hartwig Beyersdorf Method of operating an ionization smoke alarm and ionization smoke alarm
EP0437658B1 (de) * 1990-01-17 1994-03-23 Siemens Aktiengesellschaft Schutzeinrichtung für elektrische Maschinen
US5155468A (en) * 1990-05-17 1992-10-13 Sinmplex Time Recorder Co. Alarm condition detecting method and apparatus
JP2608168B2 (ja) * 1990-08-31 1997-05-07 三菱電機株式会社 半導体試験装置
DE4030108A1 (de) * 1990-09-22 1992-04-02 Bernd Brandes Verfahren zum ueberpruefen der guete eines gegenstandes oder zustandes
CH681932A5 (da) * 1990-12-04 1993-06-15 Cerberus Ag
ATE156286T1 (de) * 1991-02-26 1997-08-15 Siemens Ag Verfahren zur vorausbestimmung des wartungszeitpunktes von gefahrenmeldern
US5172096A (en) * 1991-08-07 1992-12-15 Pittway Corporation Threshold determination apparatus and method
JP3217585B2 (ja) * 1994-03-18 2001-10-09 能美防災株式会社 火災感知器および火災受信機
FR2723237B1 (fr) * 1994-07-29 1996-10-04 Lewiner Jacques Dispositif de detection d'incendie avec transmission de signal electrique analogique a une unite centrale
US5654896A (en) * 1994-10-31 1997-08-05 Ixys Corp Performance prediction method for semiconductor power modules and ICS
US5612674A (en) * 1995-01-05 1997-03-18 Pittway Corporation High sensitivity apparatus and method with dynamic adjustment for noise
US5557262A (en) * 1995-06-07 1996-09-17 Pittway Corporation Fire alarm system with different types of sensors and dynamic system parameters
GB2334575A (en) * 1998-02-19 1999-08-25 Azur Env Ltd Environmental monitor and alarm having an updated allowable measurement range
DE19839047A1 (de) * 1998-06-22 2000-01-05 Martin Daumer Verfahren und Vorrichtung zur Drifterkennung
US6556957B1 (en) * 1998-06-22 2003-04-29 Martin Daumer Method and device for detecting drifts, jumps and/or outliers of measurement values
DE10104861B4 (de) * 2001-02-03 2013-07-18 Robert Bosch Gmbh Verfahren zur Branderkennung
ES2254552T3 (es) * 2002-05-08 2006-06-16 Hekatron Technik Gmbh Detector de incendio y procedimiento de funcionamiento del mismo.
DE10328376B3 (de) * 2003-06-24 2005-02-17 Siemens Ag Verfahren zur Erhöhung der Fehlalarmsicherheit in einer Brandmeldeeinrichtung sowie Brandmeleeinrichtung zur Durchführung dieses Verfahrens
US7623028B2 (en) 2004-05-27 2009-11-24 Lawrence Kates System and method for high-sensitivity sensor
US7218237B2 (en) * 2004-05-27 2007-05-15 Lawrence Kates Method and apparatus for detecting water leaks
US7142107B2 (en) 2004-05-27 2006-11-28 Lawrence Kates Wireless sensor unit
US7228726B2 (en) * 2004-09-23 2007-06-12 Lawrence Kates System and method for utility metering and leak detection
US7250855B2 (en) * 2004-12-27 2007-07-31 Sap Aktiengesellschaft False alarm mitigation using a sensor network
US7336168B2 (en) * 2005-06-06 2008-02-26 Lawrence Kates System and method for variable threshold sensor
WO2007005947A1 (en) 2005-07-01 2007-01-11 Terahop Networks, Inc. Nondeterministic and deterministic network routing
US7230528B2 (en) * 2005-09-20 2007-06-12 Lawrence Kates Programmed wireless sensor system
US7142123B1 (en) * 2005-09-23 2006-11-28 Lawrence Kates Method and apparatus for detecting moisture in building materials
WO2009151877A2 (en) 2008-05-16 2009-12-17 Terahop Networks, Inc. Systems and apparatus for securing a container
CN101957618A (zh) * 2010-10-18 2011-01-26 上海电机学院 智能家居控制系统
US8681011B2 (en) 2011-02-21 2014-03-25 Fred Conforti Apparatus and method for detecting fires
CA2874395A1 (en) 2012-05-24 2013-12-19 Douglas H. Lundy Threat detection system having multi-hop, wifi or cellular network arrangement of wireless detectors, sensors and sub-sensors that report data and location non-compliance, and enable related devices while blanketing a venue
US9117360B1 (en) 2014-06-06 2015-08-25 Fred Conforti Low battery trouble signal delay in smoke detectors
DE102015223253A1 (de) * 2015-11-25 2017-06-01 Minimax Gmbh & Co. Kg Verfahren zum Bestimmen von Schwellenwerten einer Zustandsüberwachungseinheit für eine Brandmelder- und/oder Löschsteuerzentrale sowie Zustandsüberwachungseinheit und System damit
CN111263958B (zh) * 2017-10-30 2022-05-27 开利公司 检测器装置中的补偿器

Family Cites Families (7)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
DE2147022A1 (de) * 1971-09-21 1973-04-05 Licentia Gmbh Schaltungsanordnung zur erzielung einer groesseren empfindlichkeit bei einer stoerwertmeldeanlage mit schwankenden stoerpegeln
CA1001251A (en) * 1972-02-04 1976-12-07 Honeywell Inc. Supervisory system having a dead band to prevent nuisance alarms as a reported condition erratically changes
CH570016A5 (da) * 1973-03-30 1975-11-28 Cerberus Ag
DE2341087C3 (de) * 1973-08-14 1979-09-27 Siemens Ag, 1000 Berlin Und 8000 Muenchen Automatische Brandmeldeanlage
DE2817089B2 (de) * 1978-04-19 1980-12-18 Siemens Ag, 1000 Berlin Und 8000 Muenchen Gefahrenmeldeanlage
US4283717A (en) * 1979-10-01 1981-08-11 Digital Monitoring Products Monitoring system for a direct-wire alarm system
US4313114A (en) * 1980-05-30 1982-01-26 Leupold & Stevens, Inc. Liquid level recorder apparatus and method for storing level differences in memory

Also Published As

Publication number Publication date
DE3267407D1 (en) 1985-12-19
ATE16534T1 (de) 1985-11-15
NO822153L (no) 1983-01-11
US4514720A (en) 1985-04-30
DK159346C (da) 1991-03-11
BR8203967A (pt) 1983-06-28
NO156308C (no) 1987-08-26
EP0070449A1 (de) 1983-01-26
NO156308B (no) 1987-05-18
EP0070449B1 (de) 1985-11-13
DK309582A (da) 1983-01-11
DE3127324A1 (de) 1983-01-27

Similar Documents

Publication Publication Date Title
DK159346B (da) Fremgangsmaade og anlaeg til foroegelse af reaktionsfoelsomheden og sikkerheden mod forstyrrelser i et fare-, navnlig et brandalarmeringsanlaeg
US5659292A (en) Apparatus including a fire sensor and a non-fire sensor
NO170957B (no) Brannalarmsystem
JPS59187246A (ja) 光電式煙感知器の機能検査装置
EP0009901A1 (en) Alarm system
US4543565A (en) Method and apparatus for monitoring an alarm system
JPH0230555B2 (da)
US5612674A (en) High sensitivity apparatus and method with dynamic adjustment for noise
GB1471302A (en) Apparatus for the detection of vibration in rotating machinery
AU561595B2 (en) Triple interrogation of sensor alarm system
JPWO2021010251A5 (da)
US4222046A (en) Abnormal condition responsive means with periodic high sensitivity
JPS5644238A (en) Supervisory circuit of reverse diffusion device
DK155387B (da) Fremgangsmaade og apparatur til automatisk afspoergning af meldermaalevaerdien og af melderkendingen i et farealarmeringsanlaeg
SU1539810A1 (ru) Устройство дл определени параметров технического обслуживани издели
JPS62295199A (ja) 感知器
US20100147599A1 (en) Counting Scale with Multilevel Hinkley Detector
AU650939B2 (en) Fire alarm device
JPS62276694A (ja) 火災警報装置
JPS57176362A (en) Output signal processor of knock sensor
JP2582847B2 (ja) 火災警報装置
JP2023039986A5 (da)
JPH01251198A (ja) 蓄積型火災警報装置
CA1154118A (en) Rate of change responsive alarm system
JP3915511B2 (ja) 火災感知器、およびこれを用いた火災報知システム

Legal Events

Date Code Title Description
PBP Patent lapsed