DK155387B - Fremgangsmaade og apparatur til automatisk afspoergning af meldermaalevaerdien og af melderkendingen i et farealarmeringsanlaeg - Google Patents

Description

DK 155387 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til automatisk afspørgning af meldermåleværdien og af melderkendingen i et farealarmeringsanlæg som angivet i krav l's indledning samt et apparatur til udøvelse af denne 5 fremgangsmåde.

Farealarmeringsanlæg er hyppigt udrustet med forskellige meldertyper. Som eksempel kan nævnes et brandalarmeringsanlæg, hvortil der er tilsluttet røg-, varme-, flamme- og trykknapmeldere. Den målte fysiske 10 brandkendingsstørrelse bliver i melderen vurderet efter en egnet algoritme. Til centralen overføres kun et normeret, almindeligvis digitalt signal. Forskellige kendingsstørrelser bliver i melderen ofte vurderet efter forskellige algoritmer. Der kendes også meldingsanlæg, 15 som ikke længere udnytter brandkendingsstørrelsen i melderen, men ved en egnet overføringsmetode overfører dem analogt til meldingscentralen, i hvilken et bedømmelsesapparat, fortrinsvis en mikrodatamat, bearbejder alle melderes måleværdier.

20 Et sådant meldingsanlæg er eksempelvis beskrevet i tysk patentskrift nr. 25 33 330. Ved afspørgningen af hver melder i en linie i dette kendte anlæg foranledi-ges melderen efter en for den karakteristisk løbetid til afgivelse af en strømimpuls med en impulsvarighed, 25 som er proportional med meldernes måleværdi. I centralen bestemmes med et bedømmelsesapparat ved måling af løbetiden den enkelte melders adresse og ved måling af impulsbredden bestemmes dens analoge meldermåleværdi.

Denne fremgangsmåde tillader ved den cykliske 30 afspørgning af de enkelte meldere konstatering både af den momentane meldermåleværdi og af melderadressen.

Derved bestemmes melderadressen (identifikation) ud fra løbetiden frem til impulsafgivelsen fra melderens side.

Ud fra impulsvarigheden (impulsbredden) afledes den 35 analoge måleværdi. En yderligere kendingsstørrelse, f.eks. den pågældende melders melderart (røg- eller varmemelder) foreligger ikke ved denne fremgangsmåde til overførina af måleværdier.

2

DK 155387 B

I tysk patentskrift nr. 25 33 382 beskrives til sådanne meldingsanlæg en fremgangsmåde, som ved begyndelsen af hver afspørgningscyklus adskiller alle meldere fra meldingslinien i elektrisk henseende og derpå 5 tilkobler melderne i en forudbestemt rækkefølge på den måde, at hver melder efter en til dens måleværdi svarende tidsforsinkelse yderligere tilkobler den efterfølgende melder til liniespændingen. I centralen findes der et bedømmelsesapparat, som bestemmer meIderadressen 10 ud fra antallet af forudgående forøgelser af liniestrømmen og måleværdien ud fra længden af de pågældende koblingsforsinkelser. Der bliver de analoge meldermåleværdier kombineret til udvinding af differentierede forstyrrelseshenholdsvis alarmmeldinger.

15 Det er imidlertid ikke altid muligt eller hen sigtsmæssigt at udnytte og viderebearbejde måleværdierne fra forskellige meldertyper efter en standardiseret fremgangsmåde. Eksempelvis ønskes der for automatiske røgmeldere en integrerende funktion med henblik på eli-20 minering af kortvarige forstyrrelsesstørrelser. En alarmering skal først finde sted, når signalet optræder i et defineret tidsrum. Ved manuelle meldere kræves der derimod en omgående meldingsafgivelse efter betjening af en trykknapmelder.

25 På den anden side må meldere, der udløses til kontrolformål såsom revision, ikke forårsage nogen alarm. De skal blot indikere reaktionen i centralen.

For sådanne tilfælde er det nødvendigt at karakterisere forskellige melderarter eller driftstilstande og at 30 meddele dem til centralen.

I de forannævnte meldingsanlæg kan en melderkending, nemlig melderarten eller meldertiIstanden, almindeligvis indlæses manuelt for den pågældende melder i centralen. For hver i anlægget forhåndenværende melder 35 kan der i centralen lagres melderspecifikke karakteristika (melderart, melder under revision, melder ikke 3

DK 155387 B

tilsluttet osv.). Denne almindeligvis manuelt foretagne indlæsning af en melderkending lagres på tilsvarende måde over koblere eller over et tastatur. Derved skal de indlæste data stemme nøjagtigt overens med anlæggets 5 øjeblikkelige tilstand, er-tilstanden. Ved indlæsningen forårsagede fejl eller ved udskiftning af en melder opstående fejl kan ikke med sikkerhed erkendes af anlægget, og de kan have tungtvejende følger i alarmtilfælde. Hvis der i sådanne anlæg foretages en ændring, 10 f.eks. udskiftning af en meldertype med en anden, fordi lokalet benyttes på en anden måde, skal dette også indlæses tilsvarende i centralen.

Fra tysk fremlæggelsesskrift nr. 26 38 068 kendes et brandalarmeringsanlæg med flere meldere, som over en 15 meldingssløjfe er tilsluttet en central, hvor melderne med henblik på afspørgning er tilkoblelige til linien ved hjælp af af måleomsættere styrbare tidsorganer, og hvor den ved tilkoblingen af de enkelte meldere bevirkede forøgelse af liniestrømmen måles i centralen, og 20 tidspunkterne for forøgelserne udnyttes som melderadresse og meldermåleværdi. I dette kendte anlæg bliver der i hvert enkelt tilfælde af de enkelte melderes tidsorganer yderligere kortvarigt tilkoblet en liniestrømmen forstærkende belastningsmodstand over en kon-25 densator til meldingssløjfen. Dette bevirker en tilkoblingsspids i form af en yderligere strømimpuls, med hvilken tilkoblingen af den efterfølgende melder karakteriseres entydigt. Heller ikke i dette meldingsanlæg overføres der nogen yderligere kendingsstørrelse ud 30 over meldeadressen og den analoge meldermåleværdi.

Med udgangspunkt i den i tysk fremlæggelsesskrift nr. 26 38 068 beskrevne yderligere strømimpuls tager opfindelsen sigte på at angive en fremgangsmåde og et apparatur til automatisk afspørgning af melderkendingen 35 ud over meldermåleværdien og meIderadressen. En melderspecifik karakterisering skal konstateres automatisk 4

DK 155387 B

ved den cykliske melderafspørgning, og i centralen skal den yderligere melderkending konstateres og udnyttes.

Denne opgave løses med fremgangsmåden ifølge opfindelsen med de karakteriserende foranstaltninger, der 5 er angivet i krav 1.

Ifølge opfindelsen bliver den yderligere strømimpuls, som kortvarigt forøger meldingsledningens liniestrøm, på en forudbestemmelig måde påvirket således, at der ud fra den på defineret måde ændrede yderligere 10 strømimpuls kan afledes en for melderen karakteristisk kendingsstørrelse.

Hensigtsmæssigt kan impulsamplituden påvirkes således, at amplitudehøjden tjener som kendingsstørrelse for f.eks. melderarten.

15 I en videreudvikling af fremgangsmåden ifølge op findelsen varieres impulsvarigheden, således at der ud fra længden af den yderligere strømimpuls kan afledes en melderkarakteristisk kendingsstørrelse.

Det kan være fordelagtigt til fremstilling af to 20 melderkendingsstørrelser for en enkelt melder at variere både impulsamplituden og impulsvarigheden af den yderligere strømimpuls på en for den pågældende melder karakteristisk måde. Hver melder i en melderlinie afgiver altså ved afspørgningen en yderligere impuls, hvis 25 amplitude og hvis varighed er forskellig fra melder til melder. Med denne fremgangsmåde kan der foruden melderadressen og den analoge meldermåleværdi ved en afspørg-ningscyklus overføres to yderligere melderkendingsstørrelser til centralen, hvor de kan udnyttes.

30 Med hensyn til apparaturet til udøvelse af denne fremgangsmåde løses opgaven med de træk, der er angivet i den kendetegnende del af krav 5.

Ifølge opfindelsen er der efter det første tidsorgan indkoblet et andet tidsorgan, som tilkobler den 35 den yderligere strømimpuls bevirkende belastningsmodstand i et forudbestemmeligt tidsrum. Modstandsværdien

DK 155387 B

a påvirker impulsamplitudens højde, således at man hensigtsmæssigt med belastningsmodstanden kan indstille hver enkelt melders melderkending.

På fordelagtig måde kan den yderligere impuls' 5 impulsvarighed indstilles med det andet tidsorgan, således at der derved kan indstilles en anden melderkending for hver enkelt melder. Det andet tidsorgan kan udgøres af en monoflop, som påvirkes med et RC-led.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen og apparaturet 10 hertil er i det følgende forklaret nærmere på grundlag af et udførelseseksempel under henvisning til tegningen , hvor fig. 1 og 2 viser et kredsløb til en melder, og fig. 3 og 4 et impulsdiagram.

15 Fig. 1 viser principdiagrammet for en melder til fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Melderen M er over meldingsledningen ML forbundet med centralen, som ikke er vist. Meldingsledningen ML består af lederne 1 og 2, mellem hvilke der fra centralen kan påtrykkes 20 en spænding U Melderen M indeholder i det væsentlige et tidsorgan TI, som igangsættes ved påtrykning af spændingen D. Derved påvirkes tidsorganet TI's løbetid af måleomsætteren MW. Ved begyndelsen af hver afspørgningscyklus bliver liniespændingen U kortva- 25 rigt frakoblet med henblik på synkronisering. Derfor findes der en kondensator Cl, som i dette tidsrum forsyner måleomsætteren MW. Dioden Dl forhindrer en tilbagestrømning. Efter tidsorganet TI's udløb kobler transistoren TRI meldingslinien igennem til den efter-30 følgende melder. På denne måde bliver melderne tilkoblet kædeformigt efter hinanden, hvorhos den analoge meldermåleværdi påvirker tidsorganet TI i overens stemmelse med sin størrelse. Efter det første tidsorgan TI er der indkoblet et andet tidsorgan T2, som til-35 kobles samtidigt. Det andet tidsorgan T2's udgang aktiverer den anden transistor TR2, som er tilsluttet

DK 155387 B

s meldingssløjfen ML over modstanden R. Over modstanden R flyder der en yderligere strømimpuls, som kortvarigt forstærker liniestrømmen. Denne yderligere strømimpuls kan påvirkes på defineret måde, og den kan 5 derfor tjene som yderligere information. På denne måde kan en melderkending ved afspørgningen overføres til centralen samtidigt med meldermålestørrelsen og melderadressen. Modstanden R's modstandsværdi påvirker amplituden og det andet tidsorgan T2 påvirker varigheden 10 af den yderligere strømimpuls. Med denne fremgangsmåde kan man enten variere impulsamplituden eller impulsvarigheden. Der kan også gennemføres en kombination af de to fremgangsmåder, således at der samtidigt ud over meldermåleværdien og melderadressen yderligere overfø-15 res to kendingsstørrelser for melderen til centralen.

Pig. 2 viser en på lignende måde opbygget melder M. Der udgøres tidsorganet T2 fra fig. 1 af en monoflop MF, som påvirkes med de tidsbestemmende elementer Ry og Cy . Med RC-leddet Ry, Cy bestemmes 20 tilkoblingsvarigheden for monofloppen MF. Monofloppen MF trigges fra det første tidsorgan TI, og denne monoflop MF1s udgang styrer transistoren TR2.

Fig. 3 viser strømforløbet IL over meldingslinien ML· under en afspørgning. Forskellige meIdertyper 25 har forskelige modstandsværdier for modstanden R, således at melderkendingen, eksempelvis melderarten kan indstilles med den tilsvarende modstandsværdi. Da modstanden R påvirker den yderligere strømimpuls' amplitude A, er amplituden A's højde en kendingsstørre1-30 se for melderen. Hvis impulsvarigheden, som afhænger af tidsorganet T2 i fig. 1, holdes konstant for alle meldere, er impulsbredden t konstant for alle meldere. Ved begyndelsen af en afspørgningscyklus for en melderlinie bliver den første melder eksempelvis til-35 koblet til tidspunktet ti. Tilkoblingens tidsmæssige varighed bestemmes af meldermåleværdien over melderens 7 .

DK 15538 7 B

første tidsorgan TI og andrager i impulsdiagrammet tidsrummet T1;1 . Til tidspunktet t2 inddrages over belastningsmodstanden R den yderligere strømimpuls på linien, således at denne yderligere strømimpuls har en 5 amplitudehøjde Al. Impulsvarigheden af den yderligere impuls er konstant for alle meldere og andrager t.

Til tidspunktet t2 bliver den anden melder tilkoblet over transistoren TRI. Fra tilkoblingen af den første melders første belastningsmodstand til tilkoblingen af 10 den anden melders belastningsmodstand medgår tidsrummet Tjl2' indtil den anden melders belastningsmodstand til tidspunktet t3 bevirker den yderligere strømimpuls med amplituden A2. På denne måde bliver melderne tilkoblet kædeformigt i rækkefølge, og hver yderligere 15 strømimpuls forsynes med en karakteristisk amplitude svarende til den pågældende melderkending. Denne amplitudehøjde kan i centralen udnyttes og lagres for den pågældende melder.

Fig. 4 viser strømforløbet IL over meldings-20 linien under en afspørgning. I hver melder er modstanden R og dermed amplituden A konstant, og den tidsmæssige varighed T^, T12 osv. for tidsorganet T2 varieres forskelligt for hver melder. Melderkendingsstørrelsen indstilles eksempelvis med RC-leddet 25 RT, CT . Strømforløbet i fig. 4 viser et lignende forløb som strømforløbet i fig. 3 med den forskel, at højden af den yderligere strømimpuls' amplitude A er konstant, hvorimod impulsvarigheden t1# t2, t3 osv. af den yderligere strømimpuls varierer og i hvert en-30 kelt tilfælde er et karakteristisk mål for den pågældende melders melderkending.

Med en kombination af de to fremgangsmåder kan der for hver melder ved afspørgningen yderligere overføres to melderkendinger til centralen. Dette er imid-35 lertid ikke vist specielt.

Claims (8)

1. Fremgangsmåde til automatisk afspørgning af meldermåleværdien og af melderkendingen i et farealar- 5 meringsanlæg med en central og mindst en meldingsledning, hvortil der er tilsluttet flere meldere, hvor der ved cyklisk afspørgning i hver melder tilkobles et af meldermåleværdien over en måleomsætter påvirkeligt tidsorgan til meldingsledningen, og hvor melderadressen 10 i centralen afledes ud fra antallet af derved bevirkede forøgelser af meldingsledningsstrømmen, mens meldermåleværdien afledes ud fra længden af koblingsforsinkelsen, og hvor der ved hjælp af det tilhørende tidsorgan ved kortvarig tilkobling af en belastningsmodstand til 15 meldingsledningen frembringes en yderligere strømimpuls, kendetegnet ved, at impulsformen af den yderligere strømimpuls ændres målrettet på defineret måde til en melderkending, og at den for den pågældende melder karakteristiske kendingsstørrelse afledes 20 derudfra i centralen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at amplituden af den yderligere strømimpuls ændres.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendeteg-25 net ved, at varigheden af den yderligere strømimpuls ændres.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at amplituden og varigheden af den yderligere strømimpuls ændres.

5. Apparat til udøvelse af en fremgangsmåde iføl ge et eller flere af kravene 1-4, kendetegnet ved, at der i hver melder til ændring af den yderligere strømimpuls efter et første tidsorgan (TI) er indkoblet et andet tidsorgan (T2), som i et forudbestemmeligt 35 tidsrum tilkobler en belastningsmodstand (R) til meldingsledningen (ML·). DK 155387 B

6. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at det andet tidsorgan (T2) udgøres af en monoflop (MF), til hvilken der er knyttet et den tidsmæssige varighed bestemmende RC-led (RT, CT).

7. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at amplituden af den yderligere strømimpuls som en første kendingsstørrelse for melderen bestemmes af belastningsmodstandens (R) modstandsværdi.

8. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet 10 ved, at varigheden af den yderligere strømimpuls som en anden kendingsstørrelse for melderen bestemmes af mono-floppens (MF) RC-led (RT, CT).