DK143920B - Fremgangsmaade og kobling til overfoering af maalevaerdier i et brandmeldeanlaeg - Google Patents

Description

(19) DANMARK

lp (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT <n) 143920 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 33^3/76 (51) tnt.CI.3 8 08 B 17/00 (22) Indleveringsdag 23· jul. 1976 8 08 B 25/00 (24) Løbedag 23· Jul. 1976 . H 04 Q 9/14 (41) Aim. tilgængelig 26. Jan. 1977 (44) Fremlagt 26. okfc. 1981 (86) International ansøgning nr. - (86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 25. Jul. 1975* 2533330, DE

(71) Ansøger SIEMENS AKTIENGESELLSCHAFT, Berlin und Muenchen, 8 Muenchen 2, DE.

(72) Opfinder peer Thilo, DE: Otto Walter Moser, DE.

(74) Fuldmægtig Internationalt Patent-Bureau.

(54) Fremgangsmåde og kobling til overføring af måle-værdier 1 et brandmeldeanlæg.

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til overføring af måleværdier i et brand-meldeanlæg, ved hvilken der fra individuelle, til meldelinier parallelt tilsluttede brandmeldere analogt afgives måleværdier til en central vurderingsindretning, hvor måleværdierne kombineres til opnåelse af differentierede forstyrrelses- eller alarmmeldinger, og hvor alle meldere for en linie udspørges cyklisk.

Q Automatiske brandmeldeanlæg har hidtil haft den ulempe, at antallet af fejl- ^ alarmer og falske alarmer er forholdsvis højt i sammenligning med ægte alarmer.

γ) Med stigende antal af installerede brandmeldere stiger også det absolutte antal 2 af disse fejlalarmer og falske alarmer, hvilket kan føre til overbelastning af

•J

— brandvæsenet. Da det ikke er muligt at skelne mellem ægte alarmer og falske alar- ^ mer, vil der,når disse fejlalarmer og falske alarmer tager overhånd, til tider ^ ikke blive skænket et ægte alarmtilfælde tilstrækkelig opmærksomhed.

Ved en sædvanlig melder, som kun kan afgive et binært udgangssignal, således 2 143920 at det ikke er muligt at skelne mellem en ægte alarm og en fej lalam eller falske alarmer, er det foreslået kun at overføre en given målestørrelse fra hver detektor i stedet for det binære alarmsignal og at foretage alarmafgørelsen i en central, hvorved der ud fra det tidsmæssige forløb af målestørrelserne fra flere detektorer og andre logiske overvejelser kan træffes en væsentligt nøjagtigere afgørelse af, om der foreligger fejl eller ægte alam.

Fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.310.127 kendes der, f.eks. et integreret npdmeIdeanlæg, ved hvilket alle målesignaler fra detektoren føres analogt eller på kodet fom til en centralenhed, og hvor signalbearbejdningen foretages af en procesregnemaskine. Med hensyn til overføringen af måleværdierne fra de enkelte detektorer til centralenheden er der imidlertid bortset fra almene henvisninger til kendte overføringsfremgangsmåder ikke anvist konkrete muligheder. De fra andre tekniske områder kendte fremgangsmåder til dataoverføring vil imidlertid kræve en uovervindelig høj koblingsindsats for de enkelte brandmeldere.

Fra tysk offentliggørelsesskrift 2.341.087 kendes et automatisk brandmelde-anlæg, hvori de givne brandparametre for de enkelte brandmeldere ligeledes tilføres til og vurderes i en central. Til overføringen anvendes en frekvens-multipleks-fremgangsmåde, hvor der til hver melder er tildelt et fastlagt frekvensbånd, og måleværdien kan bestemmes ved måling af den nøjagtige frekvensbeliggenhed inden for det pågældende bånd. Denne fremgangsmåde arbejder med forholdsvis lille kobleindsats, men antallet af meldere pr. linie begramses af frekvensbåndbredden pr. melder, sikkerhedsafstandene mellem to nabofrekvensbånd og overføringskanalens båndbredde.

Opfindelsen tager sigte på at anvise en fremgangsmåde til måleværdioverføring i brandmeldeanlæg, ved hvilken de nævnte ulemper undgås, og der kun kræves en mindre koblingsindsats i de enkelte branddetektorer samtidigt med, at der tilvejebringes mulighed for pålidelig identifikation af de enkelte brandmeldere.

Ifølge opfindelsen løses denne opgave ved, at hver melder ved afspørgningen efter en for denne melder karakteristisk ventetid aktiveres til afgivelse af en strømimpuls med en med dens måleværdi proportional impulsvarighed, og at adressen for og måleværdien fra den enkelte melder i den centrale bedømmelsesindretning konstateres ved måling af henholdsvis ventetiden og impulsbredden.

Ved analogværdioverføringen ifølge opfindelsen kan der således i den centrale bedømmelsesindretning ved ledningen måles en strømimpulsfølge, fra hvilken både melderadresserne og de karakteristiske melderdata kan uddrages. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan realiseres med ringe koblingsindsats i de enkelte meldere. Meldelinieledningsføringen kan være vilkårlig, og bestående meldelinier kan til enhver tid udvides og forgrenes vilkårligt ved tilføjelse af yderligere meldere. Udfald af en melder samt ledningsbrud kan erkendes og lokaliseres, og også kort- 3 143920 slutninger på ledningen kan konstateres. Antallet af meldere pr. linie begrænses af strømforbruget i en melder og den for ledningen maksimalt tilladelige driftsstrøm. Derudover begrænses melderantallet pr. linie kun af den tid, der er til rådighed til udspørgning af linien.

Strøraimpulserne fra de enkelte meldere kan på enkel måde frembringes ved tilslutning af en yderligere parallelmodstand til meldelinien. Til synkronisering af melderne er det hensigtsmæssigt at ændre liniespændingen kortvarigt ved begyndelsen af hver udspørgecyklus. Dette kan f.eks. ske ved, at liniespændingen frakobles kortvarigt. Energiforsyningen af måleværdiomsætteren kan under denne frakobletid sikres ved hjælp af en kondensator.

Som nævnt kan udformningen af de enkelte brandmeldere til måleværdioverfø— ringen ifølge opfindelsen holdes yderst enkel.

Opfindelsen angår tillige en kobling til overføring af måleværdier ved udøvelse af den ovennævnte fremgangsmåde, hvilken kobling ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at hver melder indeholder to tidsled, af hvilke det første er indstillet til en for melderen karakteristisk værdi og efter udløbet af det pågældende tidsrum foranlediger aktivering af en strømimpuls, hvis begyndelse i centralen udnyttes til identifikation af melderen, medens det andet tidsled i afhængighed af målestørrelsen fra melderens måleværdiomsætter bestemmer strømimpulsens varighed, hvorhos der i centralen findes organer til måling af impulsvarigheden. Yderligere findes der fortrinsvis en kondensator, som under den kortvarige spændingsafbrydelse til synkroniseringsformal overdrager energiforsyningen til måleværdiomsætteren og tidskredsens elektroniske udstyr.

I det følgende forklares opfindelsen nærmere ved hjælp af et udførelseseksempel og under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser den principielle opbygning af et brandbeskytteIsesanlæg med central vurdering, fig. 2 en kobling til en brandmelder for måleværdioverføring i overensstemmelse med opfindelsen, fig. 3 diagrammer for spændings- og strømforløb på en melderlinie.

Fig. 1 viser den principielle konfiguration af et brandbeskyttelsesanlæg, for hvilket overføringsfremgangsmåden ifølge opfindelsen kan finde anvendelse.

Fra en central Z udgår flere meldelinier i form af totrådsledninger Lj ... L^.

Til disse linier er sluttet et antal meldere M og styreorganer ST. Måleværdier fra melderne M overføres regelmæssigt til centralen Z. Efter behov afgives ordrer fra centralen Z til styreorganerne ST. En samtidig overføring af måleværdier fra alle meldere M for en linie er ikke påkrævet, idet det er tilstrækkeligt at udspørge målestationerne i bestemte intervaller. Hermed er det også tilstrækkeligt at aftaste de enkelte linier serielt. I de enkelte meldere M benyttes der ikke som ved kendte anlæg fast aktiveringstærskelværdi; tværtimod overfø- 4 143920 rer melderne for en linie L efter hinanden deres måleværdier på analog form til centralen Z. I centralen Z anvendes en mikroprocessor, som afprøver disse måleværdier efter strengere kriterier end alene overskridelse af en fast tærskelværdi. Herved kan antallet af fejlalarmer reduceres. Det større opbud til den centrale vurdering kompenseres derfor ved, at mikroprocessoren ikke blot afprøver måleværdierne fra alle meldere for en meldelinie L efter hinanden i en meldelinie L, men også udspørger samtlige meldelinier L^....L^ efter hinanden.

Fig. 2 viser en kobling for en melder til måleværdioverføring i overensstemmelse med opfindelsen. Melderen er sammen med øvrige meldere indkoblet parallelt på totrådsledningen L og forsynes over denne med energi fra centralen. Melderens måleværdiomsætter MW er opbygget som ved en kendt brandmelder, f.eks. som varmemelder, ionisationsrøgmelder eller optisk brandmelder. Den afgiver sin måleværdi i form af et analogt signal, f.eks en spænding. Da liniespændingen med henblik på synkronisering frakobles kortvarigt, ligger der parallelt med måleværdisætteren MW en kondensator C, som i denne periode overtager måleværdiomsætterens forsyning. Gennem en diode D forhindres returfødning fra kondensatoren til meldelinien.

Til måleværdioverføringen indeholder melderen et første tidsled TI, som startes ved hjælp af en til liniespændingen sluttet spændingsdeler RI, R2. Dette tidsled TI er for hver melder indstillet til en karakteristisk værdi, som repræsenterer melderadressen. Efter en frakobling og genetablering af liniespændingen og dermed efter synkronisering af alle meldere starter dette tidsled TI i hver melder og indkobler efter den indstillede ventetid et andet tidsled T2. Værdien af dette tidsled bestemmes af udgangsstørrelsen fra måleværdiomsætteren MW. Under funktionsperioden for det andet tidsled T2 gennemstyres en transistor TR og slutter herved en yderligere forbruger RV til meldelinien L. Sålænge det andet tidsled T2 er indkoblet, går der altså en forhøjet liniestrøm i ledningen, hvilket konstateres som en karakteristisk impuls for den pågældende melder.

De tilhørende tidsdiagrammer for en meldelinie er vist i fig. 3. Liniespændingen U frakobles kortvarigt før hver udspørgecyklus til det ved a i fig.

3 viste tidspunkt A. Spændingens genpåtrykning til tidspunktet B opfattes af alle til denne linie sluttede meldere som synkroniseringssignal, de trinvis indstillede tidsled TI i de enkelte meldere startes. Dette konstateres ved hjælp af strømforløbet i de enkelte meldere. Således viser diagrammet b) strømoptagelsen i^ i melderen 1. Efter udløbet af det første tidsled TI1s funktionsperiode, tidsrummet t^ , forøges strømoptagelsen ved tilkobling af den yderligere forbruger i fig. 2 nærmere bestemt under varigheden af funktionsperioden t^^ for det andet tidsled T2. Som nasvnt, styres dette andet tidsled analogt fra måleværdiomsætteren.

Diagrammerne c og d viser henholdsvis strømoptagelsen i £ iden anden mel-

Claims (5)

143920 > 5 der og strømoptagelsen i i den n'te melder. 1 alle meldere startes det første tidsled til samme tidspunkt B. Efter udløbet af funktionsperioden for dette første tidsled TI forhøjes liniestrømmen igen ved hjælp af det andet tidsled T2, hvorved impulsvarigheden t22 eller t2j repræsenterer måleværdien fra den pågældende melder. I diagrammet e er endelig vist den samlede strømoptagelse I af en mel-delinie. Der opstår en strømimpulsfølge, som vurderes i centralen. Ud fra ventetiderne for de enkelte impulser regnet fra tidspunktet B kan meldeadressen herved konstateres og ud fra impulsbredden måleværdien fra den pågældende melder. Ved dimensioneringen af ventetiderne for de enkelte meldere må der tages hensyn til, at de tidsbestemmende komponenter er behæftet med tolerancer. Derfor må der udover de egentlige venteperioder indføjes passende sikkerhedsafstande for at undgå, at strømimpulserne overlapper hinanden.

1. Fremgangsmåde til overføring af måleværdier i et brandmeldeanlæg, ved hvilken der fra individuelle, til meldelinier parallelt tilsluttede brandmeldere analogt afgives måleværdier til en central vurderingsindretning, hvor måleværdierne kombineres til opnåelse af differentierede forstyrrelses- eller alarmmeldin— ger, og hvor alle meldere (M) for en linie (1) udspørges cyklisk, kendetegnet ved, at hver melder ved afspørgningen efter en for denne melder karakteristisk ventetid (t1;L, t12 .... ίχ.) aktiveres til afgivelse af en strømimpuls med en med dens måleværdi proportional impulsvarighed (t2p t22 .... t^), og at adressen for og måleværdien fra den enkelte melder i den centrale bedømmelsesindretning (Z) konstateres ved måling af henholdsvis ventetiden og impulsbredden.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hver melder til frembringelse af strømimpulseme kobler en yderligere modstand (RV) parallelt til meldelinien (L).

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der til synkronisering af melderne for en linie ved begyndelsen af hver udspørgecyklus (A, B) foretages en kortvarig ændring af liniespændingen (U).

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at liniespændingen ved begyndelsen af hver cyklus (A) frakobles kortvarigt.

5. Kobling til overføring af måleværdier ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1, hvor individuelle brandmeldere er parallelt sluttet til meldelinier og over meldelinierne er forbundet til en central vurderingsindretning, kendetegnet ved, at hver melder indeholder to tidsled (TI, T2), af hvilke det første (TI) er indstillet til en for melderen karakteristisk værdi