DK158755B

DK158755B - Apparat til bestemmelse af vaerdipapirers gyldighed eller ugyldighed

Info

Publication number: DK158755B
Application number: DK261281A
Authority: DK
Inventors: Robert L Gorgone; Gerald M Iannadrea; Anthony H Dolejs; Bruce R Knox; Alan J Kovach
Original assignee: Ardac Inc
Priority date: 1979-10-16
Filing date: 1981-06-15
Publication date: 1990-07-09
Also published as: EP0028089A3; AU563873B2; JPS56501341A; EP0028089A2; EP0028089B2; DE3071411D1; AU2718784A; CA1161961A; DK158755C; ATE17893T1; WO1981001211A1; US4348656A; JPH0248952B2; EP0028089B1; DK261281A

Description

DK 158755 B

Opfindelsen vedrører apparater til bestemmelse af gyldigheden eller ugyldigheden af værdipapir af slidsemod-tagetypen, hvori et papir modtages sikkert, prøves digitalt og derpå accepteres eller afvises på grundlag af denne prøve.

5 Den foreliggende opfindelse vedrører gyldighedsprøv- ningsapparater og især et apparat, som kan anvendes til at bestemme ægtheden af papirpenge, banknoter, aktier, obligationer og lignende. Der er for nærværende to kendte typer af sådanne apparater, der kaldes bakkemodtageapparater og 10 slidsemodtageapparater, idet det førstnævnte modtager papirpengene eller andet værdipapir i en bakke, som bevæges til en prøvestilling, hvor værdipapiret holdes stationært under gyldighedsprøverne. I sådanne tidligere kendte bakkemodtageapparater bevæges en optisk aftaster, der omfatter et 15 okularnet, over en del af værdipapiret med henblik på at bevirke en periodisk overensstemmelse mellem okularnet og et mønster på værdipapiret. En sådan overensstemmelse detek-teres af en optisk følger, som frembringer et elektrisk udgangssignal, der angiver gyldigheden eller ugyldigheden 20 af det forelagte papir.

Skønt bakkemodtageapparater er blevet godt modtaget inden for teknikken og i det væsentlige har været driftssikre, er visse ulemper ved sådanne bakkemodtageapparater blevet åbenbare. Det gælder især gyldighedsprøven i et bakkemod-25 tageapparat, idet denne almindeligvis omfatter en føler eller et okularnet, der bevæges mekanisk en meget lille længde hen over papiret, således at omfanget af prøven er meget begrænset ikke kun med hensyn til de øjeblikkelige parametre, der afprøves, men også med hensyun til den kends-30 gerning at kun et lille område på papiret afprøves. For at kunne tilvejebringe flere prøver med det formål at kunne forkaste fotokopier af ægte papir, måtte for nærværende kendte bakkemodtageapparater omfatter overordentligt komplicerede mekaniske led eller et antal aftastningsapparater, 35 hvilket i begge tilfælde betyder forøgede udgifter til anlægget og nedsættelse af anlæggets pålidelighed.

DK 158755 B

2

Den foreliggende opfindelse vedrører et slidsemod-tageapparat, som i modsætning til de tidligere kendte bak-kemodtageapparater bevæger papiret forbi en prøvestilling eller -stillinger, således at et enkelt detekteringsanlæg 5 kan se flere punkter på papiret. Slidsemodtageapparater kan tilvejebringe flere prøver med kun en beskeden forøgelse af anlæggets kompleksitet og er mere effektive og pålidelige i drift, eftersom der kræves mindre reparation og vedligeholdelse.

10 Med hensyn til seddelmodtageapparater i almindelighed opstår der et antal typiske problemer med de personer, som forsøger enten at narre modtageapparatet til at tro at det har modtaget et ægte papir, når det i virkeligheden ikke har det, eller som forsøger at få det ægte papir tilbage 15 efter at have modtaget bekræftelse fra modtageapparatet på at papiret er blevet deponeret.

En anden problemtype, som modtageapparatet må overvinde, består i at skelne ægte papirer fra faksimile, der er fremstillet ved hjælp af moderne fotokopieringsmetoder.

20 I dag, hvor fotokopieringsmaskiner er i stand til at fremstille farvekopier med høj opløsningsevne, må der tilvejebringes udspekulerede prøver for at beskytte mod at en fotokopi accepteres som et gyldigt papir. Den blotte anvendelse af et lille antal dobbelttydelighedsprøver, der hviler på 25 transmission eller refleksion af bestemte spektrale bølgelængder, er ikke længere tilstrækkeligt, hvilket anvendelsen af mønster-overensstemmende teknikker alene heller ikke er.

Personer har også tidligere forsøgt at overliste eksisterende seddelmodtageapparater ved anvendelse af 30 "mosaikker", som består af små stykker gyldigt papir, der er klippet fra forskellige sedler med det formål at opbygge et sammensat mønster, som kunne narre modtageapparatet. De papirer, fra hvilke stykkerne til mosaikken tages, kan i almindelighed være indløst i en bank. Disse mosaikker synes 35 ofte at være ægte i de områder, der afprøves af modtageapparatet, og eftersom den afprøvede del af det for modtageap-

DK 158755 B

3 paratet forelagte papir i virkeligheden er ægte, vil mod-tageapparatet bekræfte over for tilbudsgiveren, at et gyldigt papir er blevet deponeret.

En anden kendt måde at overliste eksisterende mod-5 tageapparater består i at "chokere" maskinen ved fysisk at ryste den for at et støj signal skal blive frembragt. Den almindelige fremgangsmåde i denne forbindelse er at ryste kontakterne af et sluttet relæ med det formål at opnå et salgssignal. I slidsemodtageapparater, hvor føleren er fast 10 og der er et minimum af mekanisk bevægelige dele, er mod-tageapparatets følsomhed over for rystelser mindst mulig.

Andre problemer inden for den kendte teknik består i at de kendte gyldighedsprøvningsapparater i almindelighed ikke er i stand til at opnå en profil af det som seddel 15 eller andet værdipapir foreliggende dokument alene på grundlag af en eller flere særskilte prøver på udvalgte områder af dokumentet.

Desuden har eksisterende gyldighedsprøvningsapparater i almindelighed arbejdet på analog form, der hviler på rudi-20 mentære prøvefunktioner. Der er ingen kendte modtageapparater, som bygger på en gyldighedstransformering eller -ligning, som består af en samling af et stort antal særskilte prøver, i hvilke afvigelsen eller fejlen ved hver prøve forstærkes. Ved at arbejde på digital form kan en kompleks 25 gyldighedsligning anvendes, som forøger gyldighedsprøvnings-apparatets evne til at skelne mellem gyldige og ugyldige papirer.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et værdipapir-slidsemodtageapparat, som har 30 større evne, end kendte apparater, til at skelne gyldige værdipapirer fra kopier, mosaikker og andre faksimileprodukter, og som er vanskeligere at bringe i fejltilstand ved stød, idet apparatet skal kunne optage en profil af et værdipapir og skal kunne virke på digital form med organer til 35 bestemmelse af ægtheden af forelagte værdipapirer gennem komplekse matematiske transformationer, idet antallet af

DK 158755 B

4 afprøvede værdipapirer og disses forelæggelsesmåde er vilkårlig, i hvilket apparat oplagres statistisk tilvejebragte middelværdier til sammenligning med prøveværdier, og idet apparatet skal kunne virke pålideligt sammen med eksisterende 5 elementer og salgsautomater.

Ved opfindelsen er tilvejebragt et seddelmodtageap-parat til at modtage og bestemme ægtheden af værdipapir såsom seddelpenge, banknoter eller lignende omfattende: top- og bundplader, hvor imellem afgrænses en seddelbane 10 til at modtage et papir, der er forelagt som et værdipapir, parrede top- og bundvalser, der henholdsvis modtages af nævnte top- og bundplader i berøringsindgreb med nævnte seddelbane, drivorganer, der er forbundet med og driver nævnte bundvalser, detekteringsorganer, der er anbragt langs 15 nævnte seddelbane mellem nævnte top- og bundplader til at indsamle data fra særskilte områder på nævnte papir, når det passerer langs nævnte bane, styreorganer, der forbinder nævnte drivorganer med nævnte detekteringsorganer med henblik på at synkronisere nævnte papirs passage langs nævnte seddel-20 bane og dataindsamlingen derfra, samt sammenligningsorganer, der operativt er forbundet med og modtager nævnte data fra nævnte detekteringsorganer og bestemmer gyldigheden af papiret som funktion af forskellen mellem nævnte data og referencedata, der opnås fra et antal gyldige værdipapirer, 25 hvilket apparat er karakteristisk ved, at sammenligningsorganerne indbefatter et datalager, hvori referenceværdierne lagres, at føleorganerne og styreorganerne tilvejebringer data fra et antal punkter på værdipapiret og tilvejebringer resultatet fra en funktion, som indbefatter forskellen mellem 30 data tilvejebragt fra hvert punkt og en modsvarende referenceværdi fra et sådant punkt, idet sammenligningsorganerne yderligere foretager en addition af resultaterne fra hvert punkt og summen af resultaterne fra alle tidligere behandlede punkter, hvorved tilvejebringes en endelig samlet værdi til 35 fastlæggelse af papirets gyldighed, og at styreprocessen tilvejebringer resultaterne af en funktion, som indbefatter

DK 158755 B

5 forskellen mellem de data, som er frembragt for hvert punkt, og et antal referenceværider for et sådant punkt.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken: 5 fig. 1 er et illustrativt sidebillede af fremførings aggregatet ifølge opfindelsen, fig. 2 er et delsnit af et valseaggregat af den type, der er anvendt i fig. 1, fig. 3 er et delsnit af den motordrevne aksel i frem-10 føringsaggregatet med hvilken er forbundet en synkron lysstråleafbryder , fig. 4 er et delvis gennemskåret illustrativt samle-billede af fremføringsaggregatet i fig. 1, som viser den operative forbindelse af frontlukkeren med dette, 15 fig. 5 er en illustrativ samletegning af front- lukkeraggregatet og aktiveringsmekanismen, fig. 6 er en illustrativ samletegning af baglukkeren i fremføringsaggregatet, der viser dens positionsforbindelse med de bageste antitrådningsspidser, 20 fig. 7 er et illustrativt sidebillede af enden af fremføringsaggregatet, som viser den operative forbindelse mellem de bageste valser, baglukkeren, spidsaggregatet samt seddelbanen, fig. 8 er et perspektivisk billede af en tilbage-25 gående bagsidepassage, der findes ved enden af seddelbanen som et antitrådningsapparat, fig. 9 er et illustrativt sidebillede af en roterende tromle, der findes ved enden af seddelbanen som et antitrådningsapparat, 30 fig. 10 er et endeplanbillede af en indgrebsvalse i kontakt med en elastisk valse, der findes ved enden af seddelbanen som et antitrådningsapparat, fig. 11 og 11A er perspektiviske billeder af slidsekanterne ifølge opfindelsen, der letter indføringen af 35 sedlerne i slidserne,

O

6

DK 158755B

fig. 12 er et illustrativt billede af seddelbanen i fig. 1, som viser positionsforbindelsen mellem forskellige detektorer og fastgørelsesapparater langs denne, fig. 13, der omfatter fig. 13A-D, skematisk viser 5 positionsdetektorerne, lukkerspolerne, motorstyringen henholdsvis afbrydelseskredsløb ifølge opfindelsen, fig. 14 er et kredsløbsskema af det optiske ægthedsprøvekredsløb ifølge opfindelsen, fig. 15, der omfatter fig. 15A-C, viser kredsløbs-10 skemaer af forskellige styreunderkredsløb ifølge opfin delsen, fig. 16 er et kredsløbsskema af mikroprocessorforbindelserne ifølge opfindelsen, fig. 17 er et rutediagram af mikroprocessorens 15 programstyring til opnåelse af driftsteknikkerne ifølge opfindelsen, fig. 18 er et rutediagram af SKUBBE-underprogrammet i det program, der styrer modtageapparatet ifølge opfindelsen, fig. 19 er et rutediagram af det AFBRYDE-20 -underprogram i styreprogrammet til opfindelsen, fig. 20 er et rutediagram af ARITHMETIK-delen af AFBRYDE-underprogrammet, og fig. 21 er et rutediagram af GYLDIGHEDSPRØVNINGS-under-programmet i styreprogrammet til opfindelsen.

25 I fig. 1 ses det, at fremføringsaggregatet ifølge opfindelsen generelt er betegnet med tallet 10. Dette aggregat omfatter en øvre del 12, der hængslet er forbundet med en sokkel 14 ved hjælp af et hængslet panel eller andre egnede drejeorganer 16. Den øvre del 12 og 30 sokkelen 14 er fortrinsvis af metal eller varig formstof udformning og er drejeligt indbyrdes forbundet for at muliggøre at den øvre del 12 frit kan dreje i forhold til sokkelen 14, hvorved frilægges en seddelbane 18, der afgrænses derimellem til rensning, reparation og 35 lignende.

7

DK 158755B

O

Det ses, at fremføringsaggregatet 10 befinder sig i seddelmodtageapparatets eller andre gyldighedsprøv-ningsapparaters hus. En vandret modtageslidse 20 er tilvejebragt i en forkant af aggregatet 10 og flugter med 5 en slidse eller anden åbning i et sådant hus. Modtage slidsen 20 strækker sig vandret til en hældende del 22 af banen 18. Delen 22 er skrå i forhold til modtageslidsen og er opadgående for at hindre eller begrænse fremmet materiale fra at komme ind i slidsen og passere op-10 ad til valsemekanismerne således som det omtales i det følgende. Den hældende banedel 22 bøjer i en bue 24, idet buen fortrinsvis er større end 90°. Banen 18 strækker sig gennem buen 24 til en lodret del 26, som er åben ved dennes bund, således at den står i forbindelse med 15 en kasse, en skakt eller andre passende ikke viste sed- delmodtageorganer.

En motor 28 er fastgjort til sokkelen 14 og omfatter et nav- eller remskivehjul 30, der er i operativ forbindelse med remskiveaggregaterne 32, 34. Disse remskiveaggre-20 gater har til formål at drive en gearudveksling 36, 38, som ligeledes er forbundet med sokkelen 14. Det er klart, at driv- og remskiveaggregaterne 30-34 kunne bestå af gear og gearbælter med henblik på at hindre glidning mellem rotationsbevægelsen af motoren 28 og den fremkomne bevægel-25 se af gearudvekslingen 36, 38.

Den ovenfor nævnte gearudveksling omfatter drivgearene 36a-d, idet drivgearet 36b drives af remskiven 34. Anbragt mellem og i indgreb med drivgearene 36a-d befinder mellemhjulene 38a-c sig, således at gearudvekslingerne har 30 passende indbyrdes afstand. Det bemærkes også, at et antal drivvalser 40a-d er forbundet med fællesaksler for de tilhørende drivgear 36a-d, idet disse aksler er drejeligt anbragt i sokkelen 14 på en måde, som omtales i det følgende.

Fjederbelastede mellemvalser 42a-e er forbundet med 35 den øvre del 12 ved hjælp af tappe, aksler eller andre eg nede organer.· Disse valser holdes i berøringsdrivindgreb

O

8

DK 158755B

med valserne 40 og er i indgreb i seddelbanen 18 som vist. Det er klart, at samtlige valser 42a-e og 40a-d repræsenterer to sådanne valser, der er anbragt med ensartet indbyrdes mellemrum henover seddelbanens bredde, således at 5 i ait 10 seddeldrivpunkter opretholdes i banen. Det er endvidere klart, at valserne 40 fortrinsvis omfatter gummi O-ringe, der er i berørings indgreb med f omstof valserne 42. Endvidere tilvejebringer valsen 40d en dobbeltfunktion i berøringsindgreb med begge valserne 42d-e i seddelbanen 10 18's bue 24 med henblik på at hjælpe en seddel i at bevæge sig omkring denne bue.

I fig. 1 ses det sluttelig, at seddelbanen 18 foretager en retningsændring i den hældende del 22 med en påfølgende væsentlig retningsændring i buen 24, idet denne 15 bue fortrinsvis overstiger 90°. Retningsændringerne i sed delbanen gør trådning af maskinen til en vanskelig opgave, hvilket har en afskrækkende virkning over for den slags ulovligheder. Disse ændringer i baneretningen gør det også overordentligt vanskeligt at indføre et halvstift 20 kort eller ark i seddelbanen med det formål at overliste lukkere og lignende af den karakter, der vil blive omtalt i det følgende. Desuden letter ændringerne i seddelbanen, der går fra vandret til lodret, indbygningen af fremføringsaggregatet 10 i et modtageapparat med minimumsdyb-25 de, mens det lodrette udløbsområde ved afslutningen af banen gør det muligt for tyngden at lette deponeringen af et accepteret papir i passende modtageorganer.

I fig. 2 ses opbygningen og samlingen af drivvalserne 40. Et lejeorgan 44 er anbragt i et i hver side 30 af sokkelen 14 boret hul. Lejeorganet 44 udmærker sig ved et konisk leje 46, der omfatter dettes indre overflade, som er tilpasset til at modtage et konisk leje 48. En kvadratisk aksel 50, der er en drivaksel, som er forbundet med et af drivgearene 36, går gennem lejet 48 og udmær-35 ker sig ved med indbyrdes mellemrum anbragte ringformede sæder 52, der er udformet deri. På den kvadratiske ak-

DK 158755 B

O

9 sel 50 er mellem sæderne 52 anbragt et nav, der omfatter to ens navdele 54, som fortrinsvis er støbt af formstof og spændt eller cementeret sammen. Naturligvis har delene 54 kvadratiske huller, der går centralt igennem dem til at 5 modtage akselen 50, idet navet holdes på akselen ved pas sende holdere eller "E-ringe" 58, der er anbragt i sæderne 52. Aggregatet i fig. 2 muliggør at valserne 40 kan samles uden at det er nødvendigt at bore og tappe en cirkulær aksel. Anvendelsen af den kvadratformede aksel 10 garanterer endvidere bevægelse af hjulet 40 med akselen og tillader ikke nogen glidning af dette.

Som det fremgår af det følgende, er det vigtigt for opfindelsens teknik, at positionen af et papir, der er forelagt som værende ægte, kendes i hvert punkt under dets 15 bevægelse langs banen 26. I fig. 3 ses det, at den fjeder belastede mellemvalse 42 holdes af fremføringsaggregatets 10 øvre del 12 ved hjælp af en tap eller anden aksel 60.

Det ses endvidere, at hjulet 40 dannes ved at anbringe en gummi O-ring 62 i en rille 56, der afgrænses af de ind-20 byrdes forbundne navdele 54. Gummi O-ringen foretager be røring s indgreb med den fjederbelastede valse 42 i seddelbanen 26.

Det ses endvidere af fig. 3, at akselen 50 er monteret ved hjælp af et egnet leje 64 som beskrevet i detal-25 jer i forbindelse med fig. 2 og er drejeligt i dette. Med akselen 50 er modsat sokkelen 14 forbundet et afbryderhjul 66, der omfatter et antal symmetrisk med indbyrdes mellemrum anbragte vinger. Et nav 68 forbinder afbryderen 66 med akselen 50 ved hjælp af et sæt skruer eller lignende. En 30 føler 70, der omfatter en lyskilde 72 og en fotodetektor 74, er operativt forbundet med afbryderen 66 som vist. Når akselen 50 roterer, under direkte eller indirekte styring fra motoren 28, afbryder afbryderen 66 lysbanen fra kilden 72 til detektoren 74, hvorved føleren 70 frembringer ud-35 gangsimpulser. Det indses, at frekvensen for sådanne im pulser afhænger af omdrejningshastigheden af akselen 50 0

DK 158755 B

10 og som følge heraf af bevægelseshastigheden af sedlen gennem banen 26. Ved at tælle disse impulser kan den bestemte position af ethvert område på sedlen ligeledes bestemmes til ethvert tidspunkt, der hører til en sådan tælling, når 5 sedlen bevæger sig gennem banen 26.

Som omtalt ovenfor består føleren 70 i en foretruk-ken udførelsesform af opfindelsen af en lyskilde og en føler, som aktiveres af en afbryder 66. Afbryderen 66 er fortrinsvis forbundet med enten motoren 28 selv eller med 10 akselen i en af drivgearene 36. I en sådan udførelsesform ville motoren 28 bestå af en motor med højt omdrejningstal på omkring 5000 omdrejninger pr. minut, og afbryderen ville have 12 vinger, hvorved der ville fremkomme et udgangssignal på 60.000 impulser pr. minut. Dette udgangssignal kan der-15 efter, som det vil blive omtalt i det følgende, deles med henblik på at tilvejebringe et udgangssignal på 1 kHz, hvilket ville medføre en stor nøjagtighed med hensyn til seddelpositionen.

Alternative udformninger kan tilvejebringes med hen-20 blik på at bestemme den øjeblikkelige position af sedlen i seddelbanen 26. F.eks. kunne afbryderen 66 og føleren 70 omfatte et gear og et magnetisk pick-up-organ. Endvidere kunne hjulet 40 som vist i fig. 3 være et mellemhjul, hvorved "O-ringen" 62 bæres af et fjederbelastet mellemhjul 42 i 25 seddelbanen 26. Idet begge disse hjul drejer frit, når en seddel passerer mellem den krumning, der dannes derimellem, ville hjulet 40 bringes til at rotere og ville som følge heraf få lysafbryderkomponenten 66 til 74 til at frembringe de ønskede synkronimpulser. Det indses endvidere, at moto-30 ren 28, der anvendes til at drive gearaggregatet i fig. 1, kan være en synkronmotor eller en motor med hvilken er forbundet en omdrejningstæller med henblik på at opnå den ønskede hastighedsstyring. Naturligvis ville en sådan motorudformning omfatte en slags styreanlæg og ville kræve de 35 nødvendige tilbagekoblingskredsløb til at opnå den ønskede styring.

DK 158755B

11 o I fig. 4 og 5 ses det, at en del af sikkerhederne-kanismen ifølge opfindelsen omfatter en lukkerudformning, som muliggør at en seddel sikkert kan opbevares af maskinen, mens der gives kredit til brugeren med henblik på 5 køb af et produkt eller lignende. Som vist omfatter lukker aggregatet et antal slidser 76a, 76b, der er anbragt i de øvre henholdsvis nedre dele af fremføringsaggregatet i fig. 1. Disse slidser er fortrinsvis rejfede, således at de ikke bringer forstyrrelse i papirets bevægelse langs seddelbanen 26. Skønt de slidser kan anbringes et stort antal steder, foretrækkes det, at de findes ved begyndelsen af den hældende bane 22 således som det bedre er vist i fig. 1. I sokkelen 14 findes en lukker 78, der udmærker sig ved et antal vekselvis med indbyrdes mellemrum an-15 bragte tænder 80, der er tilpasset til frem- og tilbage gående bevægelse gennem slidserne 76a, b. Lukkeren 78 er i hver af dennes ender forbundet med en ledforbindelse 82 ved hjælp af tappe 86 eller lignende. Enderne af ledforbindelsen 82 er ligeledes drejeligt forbundet som ved 84 20 med sokkelen 14. En spole 88 er forbundet med en tap 90 til en slidse 92 i ledforbindelsen 82 ene ende. Ledforbindelsens anden ende står i operativ forbindelse med en føler 94 ved hjælp af en vinge 96. Føleren 94 kan være af samme slags som føleren 70 omfattende en lyskilde og frem-25 bringer et udgangssignal, der er karakteristisk for ak tiveringstilstanden af lukkeren 78.

Under drift tillader lukkerapparatet i figurerne 4 og 5, at en seddel bliver lagret langs seddelbanen 26 i en kort tidsperiode, indtil sedlen enten indsamles af 30 fremføringsaggregatet 10 eller returneres til deponenten afhængig af, hvad kunden vælger at gøre. Lukkeren 78 er normalt lukket under styring af enten fjederforspænding eller positiv styring af stemplet i spolen 88. I denne stilling strækker tænderne 80 sig gennem slidserne 76 35 og spærrer for seddelbanen. Når et papir forelægges ma skinen, detek'terer følere foran lukkeren tilstedeværelsen

O

12

DK 158755B

af et papir og tillader at lukkeren bliver styret af spolen 88. Det forelagte papir føres derpå gennem fremføringsaggregatet 10 til en prøvestilling langs den retlinede seddelbane 26. Detektorerne i dette prøveområde, 5 bestemmer derpå om papiret er et gyldigt værdipapir, og hvis dette er tilfældet, får spolen lukkeren til igen at åbne, idet tænderne igen går gennem hullet 76 og spærrer for returseddelbanen. Sedlen holdes derpå tilbage efter at være blevet gyldighedsprøvet, indtil brugeren beslutter 10 at anvende den kredit, som han har fået, eller kræver at sedlen returneres. Føleren 94 anvendes til at afgøre om lukkeren virkelig er åben eller ej, eller om der er gjort et forsøg på ved hjælp af et stykke hårdt formstof eller lignende at hindre lukkeren i at låse i tilbagehoIdsstil-15 lingen. Et signal fra føleren 94 anvendes i styrekreds løbet på en måde, som vil blive beskrevet i det følgende.

Det indses i hvert tilfælde, at frontlukkeraggregatet i fig. 4 og 5 hindrer tilbagetagningen af værdipapiret, når det først er blevet gyldighedsprøvet og brugeren er 20 blevet bemyndiget til at anvende en ved hjælp af dette givet kredit.

Som omtalt ovenfor er "trådning" af modtageapparater et fortsat problem inden for gyldighedsprøvning af værdipapirer. For at hindre sådanne forsøg på at overliste det 25 foreliggende modtageapparats hæderlighed er apparatet i fig. 6 og 7 anbragt ved afslutningen af seddelbanen 26 som vist i fig. 1. Som det ses, omfatter dette aggregat en baglukker 98, som omfatter et hovedsageligt lige stykke af letvægtsmetal eller formstof, der har en lige bundkant, 30 som er tilpasset til at hvile mod seddelbanen 26's sokkel 14. Lukkeren 98 er på hver side heraf som ved 100 drejeligt forbundet med siderne på sokkelen 14. Dette drejelige indgreb tillader lukkeren at åbne eller lukke over banen 26, idet aktiveringen af lukkeren detekteres ved 35 hjælp af en vinge 102 og en føler 104. Føleren 104 omfat ter atter i det typiske tilfælde en lyskilde og en foto-

O

DK 158755B

13 detektor. To skrå eller koniske kamflader 106 indgår som del og stykke af lukkeren 98 ved hver af dennes ender. Kamfladerne er tilpasset til anbringelse i slidserne 108 i sokkelen 14 og aktiveres af den førende kant af en sed-5 del, der passerer langs banen 26. Sedlen rammer.fladen 106 og løfter lukkeren 98 omkring hængslerne 100 med en påfølgende aktivering af føleren 104 ved hjælp af vingen 102. I sokkelen 14 er der også tilvejebragt andre slidser 108, der er tilpasset til anbringelse af bagdrivhjulene 40a.

10 Langs bagkanten af sokkelpladen 14 findes et tand aggregat 112, der omfatter et antal spidse tænder, som skiftevis er bøjet opad, nedad eller ligger i plan med sokkelen 14. Der er også mulighed for, at kanterne på tænderne i tandaggregatet 112 kan tilslibes til barberbladkanter med 15 det formål at overskære tråde eller lignende, som kunne an vendes af personer, der prøvede at overliste modtageapparatet.

Under drift aktiveres aggregatet i fig. 6 og 7 af et papir, der passerer gennem seddelbanen 26, som løfter lukkeren 98 ved hjælp af kamfladerne 106. Vingen 102 afbryder 20 føleren 104, mens lukkeren er løftet og papiret passerer under lukkeren ind i krumningen mellem drivvalserne 40a og de fjederbelastede mellemvalser 42a. Denne krumning flytter yderligere sedlen fra banen 26 til dens endelige indsamlingspunkt. Når sedlen først har passeret forbi lukkeren 98, 25 er kamfladerne 106 ude af indgreb og lukkeren 98 lukker.

Skulle en person derefter ønske at få sedlen tilbage, hindrer tænderne i aggregatet 112, der strækker sig i tre forskellige retninger, og som er forbundet med den lukkede lukker 98, en sådan handling. Styrekredsløbet ifølge opfindel-30 sen er endvidere forbundet således, at et sælgersignal først afgives med henblik på at give kunden sit krævede produkt eller tjeneste efter at aggregatet 102, 104 viser, at lukkeren 98 er blevet lukket. Som følge heraf gør baglukkeren 98 og tandaggregatet 112 det umuligt at få papiret tilbage efter 35 at et salg er blevet bemyndiget. Det ses, at lukkeren 98 holdes i umiddelbar sammenstilling med tandaggregatet 112,

O

14

DK 158755B

således at tænderne, der har tre retninger, og lukkeren i hovedsagen udgør en enkel modtrådningsenhed.

Tandaggregatet 114 kan erstattes af andre egnede organer, der hindrer trådning af modtageapparatet. Som vist i fig. 8 kan af-5 slutningen af seddelbanen 26 forsynes med en frem- og tilbagegående blok 114. Denne blok udmærker sig ved mindst to slidser 116, som går derigennem. En af slidserne 116 ligger på linie med seddelbanen 26 umiddelbart nær ved baglukkeren 98. Når en seddel skal accepteres og bringes til at passere gennem lukkeren på 10 den ovenfor beskrevne måde, passerer den gennem slidsen 116 til opsamlingsområdet. Når lukkeren derefter lukker igen, kan aktiveringen af føleren 104 anvendes til at styre en spole eller andre passende styreorganer med henblik på at forskyde positionen af blokken 114 således at den anden 15 slidse 116 ligger på linie med banen 26. De efterfølgende sedler følger nøjagtig den samme procedure, således at sedlerne skiftevis går gennem de to slidser 116. Hvis der er bundet en snor til sedlen, vil den slidse, gennem hvilken snoren går, ikke længere ligge på linie med seddelbanen, 20 hvorfor en påtænkt tilbagetagning modarbejdes.

I fig. 9 er vist et andet modtrådningsapparat, som omfatter en valse 118, hvorigennem en slidse 120 går. Slidsen 120 udmærker sig ved udvidede koniske åbninger 122, 124 på hver side af denne til at lette opfangningen af en 25 seddel 126, der passerer langs seddelbanen 26 til dennes afslutning. Under drift passerer sedlen 126 gennem slidsen 120 drevet af hjulene som omtalt ovenfor. Når sedlen kommer fri af baglukkeren 98, bringes valsen 118 til at dreje en forudbestemt værdi i trin på 180°. Hvis den 30 første seddel altså kom ind gennem åbningen 122 og gik ud gennem åbningen 124, ville den næste seddel komme ind gennem 124 og gå ud gennem 122. Valsen 118 kan bringes til at dreje frem og tilbage i buestykker på 180° eller kan dreje i kun en retning 180° ad gangen. I begge tilfælde 35 vil valsen derefter rulle den snor, som er blevet fastgjort til sedlen, op, og hvis valsen 118 hindres i fri

O

DK 158755B

15 drejning i en modsat retning ved hjælp af gear, nålelejre eller mekaniske ledforbindelser vil snoren, som vikler sig omkring valsen 118, være uanvendelig til at tilbagetage sedlen.

5 Endelig kunne som vist i fig. 10 baghjulene 40a, 42a erstattes af elastiske hjul 128 og et indgrebshjul 130.

I en foretrukken udførelsesform ville hjulet 128 bestå af blødt gummi, og hjulet 130 ville have små tænder, som ville bevirke en forvridning af overfladen af hjulet 128, 10 hvorved der ville fremkomme tæt fastholdelsesindgreb med sedlerne, som passerer derimellem. Hvis hjulene 128, 130 endvidere kun kunne drejes i en retning f.eks. ved at hjulet 130 var et koblingshjul, ville tilbagetrækning af sedlen ved trådning være umulig.

15 Som vist i fig. 11 består et andet aspekt af den fore liggende opfindelse af tilvejebringelsen af en fremspringende beholder 134, der er fastgjort til fremførings- eller modtageaggregatets hus 132. Beholderen 134 står i forbindelse med den vandrette modtageslidse 20 i fremføringsaggre-20 gatet 10 og omfatter en skjoldplade 136, en overplade 138 samt to sideplader 140, der forbinder disse to. Som det ses, er overpladen 138 kortere end bundpladen 136 og er udhulet som ved 142. Denne udformning tillader brugeren at anbringe sedlen på skjoldet 136 og anvende en finger eller fingre 25 til at føre sedlen mod slidsen 20. Hele den fremspringende beholder, der i det væsentlige er indkapslet, letter ilæg-ningen i udendørs omgivelser, hvor der forekommer vindstød og lignende, idet den udhulede del 142 gør det muligt for brugeren at føre forkanten af sedlen umiddelbart ind i den 30 modtagende slidse 20. Ved at anbringe sidepladerne 140 med en afstand, der er omtrent 1,27 cm større end sedlens bredde, sikrer beholderen 134, at sedlen modtages af slidsen i en korrekt stilling i forhold til denne, således at modtageapparatet ikke umiddelbart afviser sedlen på grund 35 af en skæv ilæggelse.

O

16

DK 158755B

I fig. 11A ses det, at en modificeret beholder 135 kan anvendes til at erstatte den netop omtalte beholder 134. Der anvendes atter et bundskjold og en overplade af lignende art som de tilsvarende i fig. 11. Overpladen er 5 udhulet ved 142 med det formål at skaffe plads til brugerens fingre således at sedlen kan anbringes korrekt. Beholderen 135 omfatter imidlertid en trapezformet sideplade 137, som strækker sig langs skjoldets længde med det formål at beskytte det seddelmodtagende område mod vind og andre om-10 givende forstyrrelser.

Bagpladen af beholderen 135 udmærker sig ved øvre og nedre fingre 139, 141. Disse fingre er anbragt over henholdsvis under en åbning 143, hvilken åbning er tilpasset til at stå i forbindelse med slidsen 20 i fremføringsaggregatet 10. 15 Fingrene 139, 141 er anbragt over for hinanden i forhold til åbningen 143 og buer bort fra hinanden, idet de strækker sig fra bagpladen af beholderen 135. Fingrene 139, 141 er tilpasset til anbringelse i øvre henholdsvis nedre slidser 145, 147 i aggregatet 10's øvre del 12 og sokkelen 14.

20 Som vist i fig. 11A er slidserne 145, 147 tilvejebragt i de buede flader på den øvre del 12 og sokkelen 14, som tjener til at afgrænse den seddelmodtagende slidse 20.

Når fingrene 139, 141 opfanges af de tilsvarende slidser 145, 147 opstår der en smal åbning 143, der står i for-25 bindelse med slidsen 20, til det papir, som er forelagt mod- tageapparatet til gyldighedsprøvning. Hvis det viser sig, at papiret er ugyldigt og må returneres, tjener fingrene 139, 141 til at tilvejebringe en bred åbning til modtagelse af det returnerede papir, hvilken åbning via de bue-30 formede flader på fingrene 139, 141 løber sammen til den smalle åbning 143. Finger- og slidseaggregatet i fig. 11a tjener således flere formål. Det muliggør, at indgangsslidsen kan have den mindst mulige højde, hvorved ilæg-ning af formstofkort eller lignende i modtageapparatet 35 begrænses, mens der fremkommer en tragtlignende retur slidse til papir, der er afvist af modtageapparatet, idet

O

17

DK 158755 B

denne tragtteknik i væsentlig grad begrænser muligheden for at blokere modtageapparatet. Endelig begrænser det viste finger- og slidseaggregat behovet for at slidsen 143 i beholderen 135 skal ligge nøjagtigt på linie med 5 slidsen 20 i fremføringsaggregatet 10. Denne udformning overvinder de ulemper, der tidligere fandtes i slidsemod-tageapparater.

Sluttelig ses det af fig. 11A, at det foretrækkes, at skjoldet 136 hælder lidt for at indsnævre åbningen 10 143 fra en åbning med forholdsvis stor højde, som let kan modtage det forelagte papir, til en meget lille højde, som begrænser ilægningen af kreditkort eller lignende.

I fig. 12 ses detekterings- og prøveapparatet ifølge opfindelsen. Her er seddelbanen 18 skematisk vist fra mod-15 tageslidsen 20 til baglukkeren 98. Som vist er de to fotodetektorer 144, 146 anbragt ved forkanten af modtageslidsen 20. Disse fotodetektorer har en indbyrdes afstand, der omtrent er lig med bredden af en gyldig seddel. For at tage hensyn til variationer i positionen, når sedlen 20 føres ind i slidsen 20, kan følerne 144, 146 have en ind byrdes afstand, der er lidt mindre end bredden af en gyldig seddel, f.eks. en afstand, der er 1,27 cm mindre end denne bredde. Følerne 144, 146 bestemmer i hvert tilfælde om det papir, der er forelagt som en gyldig seddel, lig-25 ger inden for det passende område for den pågældende sed dels bredde, og tjener yderligere til at detektere den kendsgerning, at et papir virkelig er forelagt ved slidsen 20. Når følerne 144, 146 detekterer et papir med passende bredde, afgives et signal, som får den ovenfor be-30 skrevne lukker 76 til at åbne, og sedlen føres til de i forbindelse med fig. 1 omtalte gear, hjul og valser. Sedlen passerer derpå hen over en fotoaftaster 148 som, idet den detekterer den førende kant af papiret, aktiverer en tæller til at begynde at tælle udgangsimpulserne fra af-35 bryder-føleraggregatet 66 til 74. Aktiveringen af tælleren

O

18

DK 158755B

begynder således umiddelbart ved papirets førende kant, og tællingen er synkron med papirets bevægelse langs banen 26. Det bør bemærkes, at motoren 28 blev aktiveret ved følerne 144, 146's detektering, når papiret blev forelagt 5 slidsen 20.

Fotoaftasteren 148 har også til opgave at måle tætheden af det forelagte papir langs papirets profil, når det passerer under denne. Tæthedsdetektorer er kendt inden for teknikken og et egnet sådant aggregat kan let vælges af 10 fagfolk på området. Der findes også følere 150, 152, der er anbragt over henholdsvis under seddelbanen 26. Som vist er disse følere anbragt med indbyrdes afstand i forhold til føleren 148, men enhver egnet anbringelse af følerne kan foretages, afhængig af de områder, der er af interesse på 15 de papirer, som skal gyldighedsprøves. Det er tilstrække ligt at nævne, at følerne 150, 152 detekterer de optiske egenskaber af sedlen såsom spektraltransmission eller re-flektion af den lysbølgelængde, som rammer denne. Disse to sidstnævnte følere undersøger papiret selv, blækket derpå 20 samt forskellige mønsterudformninger, som måtte forefindes.

Egnede følere af denne slags vil atter være velkendt for fagfolk på området og vil i almindelighed omfatte en lyskilde, der udsender lys af en bestemt bølgelængde eller bølgelængdeinterval, idet en føler er passende anbragt til 25 at detektere det lys, som reflekteres eller transmitteres af papiret i visse områder langs dette. Naturligvis kan et okularnetmønster eller et gitternetværk anbringes mellem lyskilden og føleren med henblik på maske- eller mønsteroverensstemmelsesteknik .

30 En fotodetektor 154 er anbragt som vist med det hoved formål at bestemme om det forelagte papir er for kort til at udgøre en gyldig seddel eller ej. Hvis føleren 154 er dækket, mens følerne 144, 146 er udækkede, er papiret for kort til at være en gyldig seddel. På lignende måde er en 35 detektor 155 indskudt i banen 26 med henblik på at bestemme om papiret er for langt til at udgøre en gyldig seddel.

19

O

DK 158755 B

Hvis følerne 144, 146 og føleren 155 alle samtidig er dækket, er papiret for langt til at udgøre en gyldig seddel.

Det er naturligvis klart, at anbringelsen af følerne 154 og 155 vil afhænge af de pågældende sedler, der detekteres 5 af det betragtede apparat.

Sluttelig er i fig. 12 vist en føler 104, som er i operativ forbindelse med baglukkeren 98, og som detekterer, når en seddel virkelig har passeret fra prøve- eller tilbageholdsområdet 26 til indsamlingsområdet.

10 Et vigtigt træk ved opfindelsen er den teknik, ved hjælp af hvilken der foretages en bestemmelse af ægtheden af sedlen ud fra de data, der er indsamlet af følerne og detektorerne 148 til 152. Inden for den kendte teknik er der hidtil blevet anvendt meget rudimentære teknikker, der 15 er baseret på en prøvning af amplitude, frekvens eller an tallet af impulser, som er udsendt fra føleren. Opfindelsen anvender en langt mere forfinet fremgangsmåde ved gyl-dighedsprøvningen ved at benytte prøveligninger, som er overordentligt følsomme over for indsamlede data, som 20 ligger uden for det område, der kunne indsamles fra et gyl digt papir. Som nævnt ovenfor frembringer afbryder- og føleraggregatet 66-74 impulser i synkronisering med sedlens bevægelse langs prøvebanen 26, hvilket gør det muligt for følerne og detektorerne 148 til 152 at indsamle 25 et stort antal dataprøver fra særskilte områder på sed len, når sedlen bevæger sig langs banen 26. For samtlige sådanne følere 148 til 152 kan en prøveligning anvendes over for de indsamlede data for derved at fastslå sedlens ægthed. Den første af disse prøveligninger er: 30 - £" (xi-xi)2 n *— i=l 35 0 20

DK 158755B

Her er xi den øjeblikkelige værdi af de data, der er indsamlet ved prøvestillingen i, og xi er middelværdien af de prøvedata, som skal indsamles fra en gyldig seddel i dette prøveområde, således som de ind-5 samles ved prøvning af et stort antal af sådanne sedler.

Denne ligning resulterer altså i et sluttal, der angiver den størrelse med hvilken prøveværdien af den betragtede seddel afviger fra middelværdierne. Ved at kvadrere den værdi, der er opnået ved hver prøve, er fortegnet for 10 fejlen uden betydning, og fejlen forstærkes. Den endelige prøve vedrørende gyldigheden består naturligvis i om de af følerne 148 til 152 opnåede resultater fra de tre summationer af denne slags ved de forskellige prøver ligger inden for passende tærskelværdier, som kan forudvælges 15 og indstilles i en komparator eller lignende. Det er ind lysende for fagfolk på området, at en gyldig seddel vil tilfredsstille denne første ligning med en løsning nær nul. Det har vist sig, at denne ligning resulterer i overordentligt nøjagtige prøver.

20 En anden ligning, som kan anvendes til samtlige fø lere 148 til 152, er i f I xi-xi i 2 n i=l (“Tør- 25

Som det ses, er dette hovedsagelig den samme ligning som den første ligning, bortset fra at fejlen ved hvert prøveområde divideres med standardafvigelsen på 3 ii. Denne prøve har alle fordelene ved den første prøve og omfatter 30 yderligere en vurdering i forhold til tre gange standard afvigelsen. Det er klart, at gyldige papirer tilfredsstiller denne anden ligning med en løsning, som ligger mellem 0 og 1.

Det har sluttelig vist sig, at der kan opnås en over-35 ordentlig nøjagtig prøve ved anvendelse af ligningen:

O

21

DK 158755 B

i y Biei hTOr ei- xi~* n ii ϋ 5 I denne ligning er xi atter den værdi, der er indsamlet af de tilhørende følere 148 til 152 i området i langs prøvebanen. Værdien af x er middelværdien af alle de xi'er, der er prøvet af de tilhørende følere 148-152 10 på den pågældende seddel. Værdien af er den standard afvigelse for xi'erne, der er opnået for denne seddel.

Værdien af 8i er middelværdien 8i for en gyldig seddel, således som den ville blive indsamlet ved prøvning af et stort antal gyldige sedler og tabelopstilling af resul-15 taterne. Det har vist sig, at ved anvendelse af den sidste prøveligning vil prøveresultaterne for en gyldig seddel ligge nær ved 1. Det har også vist sig, at denne prøveligning er overordentlig nøjagtig og pålidelig.

Ved at anvende egnede følere 148-152 og en af de 20 ovenfor givne ligninger eller en anden egnet ligning, som kan afledes af fagfolk på området, ses det, at et stort antal dataprøver kan anvendes til at opnå et samlet billede af gyldigheden af det papir, der er forelagt som værende gyldigt. Disse ligninger kan endvidere skelne 25 overordentligt nøjagtige faksimile fra virkelige penge sedler, fordi fejlen vokser i ligningen og ved summeringsprocessen. Som følge heraf kan selv de bedste fotokopier ikke passere gyldighedsprøverne.

Ovenstående prøver kan udføres under anvendelse af 30 nu kendte tilgængelige mikroprocessorer og lignende. Det er klart, at prøveresultaterne må lagres, og at de må sammenlignes med værdier, der er lagrede i tabeller, som angiver gyldige værdipapirer. Disse værdier fås ved en statistisk analyse af virkelige sedler. Ved imidlertid at 35 arbejde på digital form med en dataprocessor, der har et lager til rådighed, kan et stort antal prøver udføres,

O

22

DK 158755B

og det samme apparat kan anvendes til at bestemme ægtheden af et stort antal forskellige sedler eller værdipapirer .

Endvidere kan prøverne udføres uafhængigt af om 5 sedlen er anbragt i slidsen 20 med forsiden opad eller med bagsiden opad, eller uafhængig af om den er anbragt i slidsen 20 med forkanten først eller bagkanten først.

Ved at lagre prøveresultaterne og være i stand til at sammenligne prøveresultaterne med lagrede tabellagte 10 værdier, er modtageapparatet ifølge opfindelsen i stand til at skelne gyldigheden og værdien af et hvilket som helst stort antal sedler uafhængig af den stilling, i hvilken de forelægges for modtageapparatet. Egnetheden til at anvende de tre stationære følere 148-152 ifølge 15 opfindelsen til at udføre et stort antal prøver og nøj agtigt skelne ægtheden og værdien af det forelagte papir skyldes de anvendte prøveligningers raffinement og den derved opnåede forstærkning af fejlene.

Som nævnt ovenfor kan behandlingen ifølge opfindel-20 sen opnås ved anvendelse af en mikroprocessor fortrins vis af den type, der fremstilles som Motorola Model 6802. Forbindelserne med mikroprocessoren opnås ved mellemled-kredsløb af den slags, der er vist i fig. 13-15, idet mikroprocessorens kredsløbsenheder er vist i fig. 16.

25 Det er naturligvis klart, at den virkelige databehand ling programstyres af mikroprocessoren og er i overensstemmelse med det i fig. 17 viste rutediagram, som omtales i det følgende. Det er klart, at fagfolk på området er i stand til at programmere og drive aggregatet ifølge op-30 findelsen ved at følge læren i figurerne 13-17 og ved yderligere at følge de programmeringsprocedurer, der fremlægges i "Motorola Specification ark til MC6802", ADI-436, der er ophavsretligt beskyttet af Motorola Inc. i 1978.

35

O

23

DK 158755 B

I fig. 13A er først vist, at fotodetektorerne 144, 146 ved forkanten af slidsen 20, føleren 94 ved den forreste lukker 78, de korte og lange detektorer 154, 156 samt baglukkerføleren 104 alle omfatter en lysud-5 sendende diode, der er i operativ forbindelse med en fo totransistor. Udgangene fra fotodetektorerne føres til de angivne indgange på den ydre mellemledsadapter nr. 0 (PIAO) i fig. 16. Den ydre mellemledsadapter (PIA) er et standardbehandlingskredsløbsorgan, der fremstilles af 10 Motorola under delnummeret 6821, og har til opgave at transmittere data fra en ydre kilde til mikroprocessor-chippen eller -lagrene. Det skal i hvert tilfælde specielt bemærkes, at fotodetektorerne 144, 146 gennem inverteren 158 er forbundet i en "ledning OG"-udformning til ind-15 gangen PBO. Som følge heraf modtager indgangen PBO kun et udgangssignal, når begge detektorer 144, 146 er dækket som beskrevet ovenfor. På tilsvarende måde udsender føleren 94 i den forreste lukker et signal til indgangen PBl gennem en inverter 160 for at angive aktiveringstil-20 standen for den forreste lukker 78. Følerne 154, 156 fungerer gennem de to invertere 162, 164 til deres viste indgange med henblik på at angive om disse følere er dækkede eller ej, hvorved der fremkommer data til bestemmelse af længden af det forelagte papir. Til slut går signalet 25 fra føleren 104 i baglukkeren 98 gennem en forstærker 166 til indgangen PB5 for at angive, at den gyldige seddel er kommet fri af baglukkeren.

Som del og stykke af styrekredsløbet findes også organer til at aktivere den til den forreste lukker 78 30 hørende spole 88. Som vist i fig. 13B aktiveres en kraft- -felteffekttransistor ved hjælp af et signal, der modtages fra PA1 i PIAl, hvilket viser, at et papir, der dækker begge detektorer 144, 146, er blevet forelagt ved slidsen 20. Felteffekttransistoren (FET) 168 bringes i 35 ledende tilstand ved hjælp af styreelektroden, hvilket får den lysemitterende diode i en optisk isolator 170

O

24

DK 158755 B

til at lyse op, hvilket atter aktiverer FET 172. Den ledende tilstand af FET 172 bevirker en strømforsyning af en spole 174 i spolen 88, hvilket på passende måde aktiverer lukkeren 78. Det er klart, at den optiske 5 isolator 170, der omfatter en lysemitterende diode (LED) og en fotodetektortransistor, anvendes til at hindre støj-kobling fra spolen 88 tilbage til det logiske kredsløb, der styrer opfindelsens funktion.

I fig. 13C ses det, at driften af motoren 28 styres 10 af mikroprocessoren. Som vist har en indgang fra PA5 i PIAl til opgave at tænde kraft-FET 176, hvorved en optisk isolator 178 aktiveres, hvilket atter medfører at krafttransistoren FET 180 bringes i ledende tilstand. Motoren 28 strømforsynes derpå via afbrydere 184, der er 15 vist i en fremaddrejende funktionstilstand. Denne drejning fortsætter naturligvis sålænge der findes et styresignal fra udgangen PA5 på transistoren FET 176. Bestemmelse af motoren 28's drejningsretning styres ved hjælp af kredsløb, der modtager et indgangssignal fra PA6 i PIAl. Dette 20 signal aktiverer en krafttransistor FET186, som gennem en optisk isolator 188 styrer en kraft-felteffekttransistor FET 190. Transistoren FET 190 styrer spolen 184 i den relæomskifter, hvis afbrydere 182 er forbundet med motoren 28. Når de aktiveres slutter relasomskifterne 182, 184, 25 hvorved spændingspolariteten på motoren 28 vendes og får motoren til at gå i modsat retning. Afhængig af om sedlen modtages eller returneres til deponenten findes derfor et signal på PA6 i PIAl til at styre motorens omdrejningsretning.

30 . I fig. 13D ses det, at afbryderen 76, der er anbragt mellem lyskilden 72 (LED) og fotodetektoren 74 drives gennem en inverter 192 med det formål at styre en tæller 194. Som omtalt ovenfor er motoren 28 fortrinsvis en motor på 5000 omdrejninger pr. minut, og afbryderen 66 har tolv 35 vinger. Derfor er udgangssignalet fra inverteren 192 et

O

DK 158755B

25 60 kHz-signal, hvilket medfører en høj grad af nøjagtighed mellem impulserne og seddelstillingen i banen 26.

Disse impulsers frekvens heddeles imidlertid af det dekodede udgangssignal fra tælleren 194 med henblik på 5 påtrykning på indgangen IRQ til mikroprocessorchippen i fig. 16. Tællingen begynder, når en igangsætningsindgangsimpuls modtages af tælleren 194 via CA2 udgangen på PIAl som vist. Når fotoaftasteren 148 derfor detek-terer den førende kant på papiret, afgives en impuls via 10 CA2 med henblik på at igangsætte tælleren 194. Der præ senteres således for mikroprocessorchippen en klokimpuls på 1 kHz, der begynder med papirets førende kant og er synkront med dettes bevægelse gennem banen 26. Det er klart, at mikroprocessoren anvender udgangssignalet fra 15 tælleren 194 til at bestemme, hvornår der skal tages dataprøver fra prøvefølerne 148 til 152.

I fig. 14 ses det detekteringskredsløb, der anvendes i forbindelse med følerne 148 til 152. Det er her vist, at et lampedrivkredsløb 196 er forbundet med ud-20 gangen PA4 i PIAl og aktiveres, når følerne 144, 146 fastslår, at en seddel er blevet forelagt ved indgangen af slidsen 20. Lampedrivkredsen 196 har til opgave at få lamperne 198, 200, som belyser sedlen, der bevæger sig langs banen 26, til at lyse. Til de pågældende lamper 25 198, 200 hører fotodetektorsæt 202, 204 og 206, 208, der er tilpasset til at modtage lys, som er reflekteret fra papiret eller transmitteret gennem papiret, når dette papir passerer langs banen 26. Som omtalt ovenfor kan forskellige prøver i forbindelse med enten lystransmis-30 sion eller -refleksion udføres, idet sådanne prøver er velkendte for fagfolk på området, Det gælder imidlertid, at lampen 198 og detektorerne 202, 204 udgør føleren 150, mens lampen 200 og detektorerne 206, 208 udgør den nedre detektor 152. Udgangene fra detektorerne 202, 204 føres 35 til de pågældende forstærkere 212, 210, som forstærker de modtagne signaler og fører dem til passende indgange

O

26

DK 158755B

på en multiplexer 215. På tilsvarende måde modtager de to forstærkere 214, 216 udgangene fra detektorerne 208, 206 og fører disse udgange til passende indgange på multiplexe-ren 215. Endelig føres udgangen fra en fotodetektor 220 5 til en forstærker 222, idet denne forstærker afgiver et ud gangssignal, der svarer til det lys, som falder på detektoren 220. Det indses, at forstærkeren 222 kan tilvejebringes som en logaritmisk forstærker ved tilføjelse af en diode i dens tilbagekoblingskredsløb. I dette tilfælde vil-10 le udgangssignalet fra forstærkeren 222 være et signal, der svarede til den optiske tæthed af selve papiret. En sådan detektering er fuldstændig behandlet i en patentansøgning serie nr. 922.637, der er indleveret den 7. juli 1978 med titlen "LOGARITHMIC PRIMARY TESTING SYSTEM FOR 15 SECURITY VALIDATION". Udgangen fra forstærkeren 222 føres i hvert tilfælde til en forstærker 224, der skalerer signalet med henblik på påtrykning på multiplexeren 215.

På lignende måde føres udgangen fra forstærkeren 222 til en forstærker 226, som afgiver et signal til indgangen PB2 20 i ΡΙΑ0. Det er klart, at organerne 218, 220 udgør føleren 148 i fig. 12, og at det signal, der afgives fra forstærkeren 226 til den passende indgang på ΡΙΑ0, afgiver melding til mikroprocessoren om, at forkanten af papiret er blevet detekteret og at tælleren 194 kan igangsættes med 25 henblik på synkroniseringsformål.

Det bør bemærkes, at multiplexeren 215 styres via inverterne 228, 230 med det formål at vælge par af indgangssignaler, som skal overføres til udgangen. Som bemærket er udgangene fra forstærkerne 212, 210 betegnet 30 Xq henholdsvis Yg, mens udgangene fra forstærkerne 216, '214 er betegnet X^ henholdsvis Y^. Udgangssignalet fra forstærkeren 224, der er et signal, som svarer til udgangsspændingen fra tæthedsaftasteren 148, påtrykkes indgangen X^r mens indgangen Y2 er forbundet med en fast 35 spænding, der er tilvejebragt af en spændingsdeler. De

DK 158755B

O

27 udgangssignaler, der skal afgives af multiplexeren 215, vælges via udgangene PBO og PBl fra PIAl. Der vælges selvsagt kun tre par udgangssignaler, nemlig Xg, Yg, xr Y^> og X2, Y2· X-udgangssignalerne føres gennem en 5 spændingsdeler 232 til den positive indgang på en ana- log-digital-omsætter 236. Den negative indgang på omsætteren 236 modtager Y-udgangssignalerne fra multiplexeren 215. Analog-digital-omsætteren 236 modtager også et referenceindgangssignal, som i dette tilfælde udgøres af 10 Y-udgangssignalet fra multiplexeren 215 skaleret af en spændingsdeler 234. Analog-digital-omsætteren 236 er en standardenhed, der fremstilles af National Semiconductor under delnummeret ADC0804 og kan fremlægge et digitalt udgangssignal på ledningen D0-D7, som er det di-15 gitale ækvivalent til forholdet mellem X- og Y-indgangs- spændingerne. Ved kendskab til området for de signalværdier, som modtages fra multiplexeren 215 og ved passende at vælge værdierne for spændingsdelerne 232, 234, kan analog-digital-omsætteren 236 bringes til at forøge op-20 løsningsevnen.

Ved anvendelse af den ovenfor omtalte analog-digital -omsætter 236 tilvejebringes et forhold i forbindelse med det lys, der er detekteret fra papiret af detektorerne 202, 204 fra den enkle lyskilde 198, og der tilvejebringes lige-25 ledes et forhold i forbindelse med det lys, der er detek teret af detektorerne 206, 208 af lyset fra papiret, som kommer fra kilden 200. Det er klart, at detektorerne 202, 208 kan dækkes med de pågældende filtre, således at hver detektor reagerer på en forskellig lysbølgelængde. I dette 30 tilfælde detekterer hver af følerne i et sæt kun det lys, som dens filter tillader den at modtage^ og derfor tillader forholdsteknikken et svar fra papiret at blive sammenlignet med det andet. Denne teknik er mere detaljeret beskrevet i patentansøgning serie nr. 858.115 med titlen "Apparatus 35 for Testing the Presence of Color in a Paper Security",

O

28

DK 158755B

nu US-patent nr......

Det bør bemærkes, at udgangssignalerne fra tæt-hedsaftasteren 148, der omfatter en lysemitterende diode 218 og detektoren 220, danner et forhold med en fast spæn-5 ding, som er tilvejebragt til Y2~indgangen på multiplexeren 215. Derfor er det digitale udgangssignal fra forstærkeren 236 svarende til det lys, der er detekteret af detektoren 220, en skaleret spænding, som er direkte proportional med det således detekterede lys.

10 Det bemærkes, at de digitaliserede data fra omsæt teren 236 føres til dataledningen i fig. 16 som vist. Regulering af denne datatransmission styres via indgangen ABC fra kredsløbet i fig. 16. Skønt dette kredsløb omtales i det følgende, indses det, at AB-indgangene under program-15 styring fra mikroprocessoren styrer dataoverførslen fra ana- log-digital-omsætteren 236 til dataledningen, mens C-ind-gangen udgør den "chip-vælger"-indgang, som igangsætter analog-digital-omsætteren 236.

Den mikroprocessor, der anvendes til styring i mod-20 tageapparatet ifølge opfindelsen, står i de fleste tilfælde i forbindelse med ydre udstyr såsom en vekselautomat, en salgsmaskine, et benzinpumpeanlæg eller lignende. Derfor eksisterer der forbindelser mellem sådant hjælpeudstyr og modtageapparat ifølge opfindelsen, og kredsløbet i fig. 15 25 viser den måde, på hvilken en sådan forbindelse er udført.

Som vist i fig. 15A anvendes et antal omskiftere 240, 246 til at kommunikere med modtageapparatet. Hver omskifter er gennem en optisk isolator 248 forbundet med en tilhørende indgang på kredsløbet i fig. 16 med henblik på at 30 give mikroprocessoren oplysning om, at visse driftsmåder ønskes eller at visse begivenheder er indtrufne. F.eks. kan omskifteren 240 i modtageapparatet aktiveres af en montør med henblik på at opnå en tvungen kørsel af motoren 28 til reparationsformål. Slutningen af denne om-35 skifter 240 overføres via indgangen PA3 i PIA0 med det formål at opnå en sådan styring via mikroprocessorprogram- 29

O

DK 158755 B

met. På lignende måde kan en omskifter 242 være tilvejebragt for operatøren med det formål at vælge returneringen af denne seddel, hvis brugeren, efter at sedlen er blevet bestemt som gyldig, og en kredit er blevet udstedt, beslutter, 5 at han slet ikke ønsker at foretage et valg. En .omskifter 244 kan aktiveres af ydre salgsudstyr eller lignende for at angive, at den givne kredit er blevet brugt, og at et salg er blevet foretaget. Endelig kan omskifteren 246 tilvejebringes med det formål at hindre drift af modtageap-yg paratet, som det måtte ønskes. Status for hver af disse om skiftere meddeles igen via indgangene på PIAO som vist og anvendes under programstyringen til at opnå de ønskede resultater .

Som yderligere vist i fig. 15B meddeler modtageap-15 paratet til det ydre udstyr såsom en vekselautomat eller salgsmaskine den kreditmængde, som er blevet givet for den gyldighedsprøvede seddel og bemyndiger salget af en valgt enhed, når denne seddel virkelig er blevet indsamlet ved at passere fra tilbageholdsområdet gennem baglukkeren 98 til 20 den endelige indsamlingsstation. Som er vist kommunikerer PI Al via udgangene fra PB4-7 gennem et antal relæer med de formål at underrette det ydre udstyr om resultaterne af gyldighedsprøvningen og bemyndige til tildeling af varer af tilsvarende værdi. Som vist angiver det indgangssignal, 25 der modtages fra PB6 henholdsvis PB7 over for salgsma skinen, at en 1# eller 20 er blevet modtaget og gyl-dighedsprøvet, og at brugeren krediteres med den passende værdi. Derfor modtager salgsmaskinen kreditten. Når operatøren forsøger at anvende sin kredit ved at foretage et 30 valg fra salgsmaskinen, indsamles sedlen af modtageappa- ratet, der fører sedlen fra tilbageholdsområdet gennem baglukkeren 98, og et signal afgives derefter over PB4 eller PB5 med det formål at aktivere det tilsvarende re-lækontaktaggregat til at tillade det valgte produkt at 35 blive frigivet. Som vist er hver af udgangene PB4-PB7 forbundet med·en tilhørende relædrivkreds 252, der har

O

30

DK 158755B

til opgave at lukke kontakterne i et tilhørende relæ 254. Det indses endvidere, at hver af de tilbageværende viste tre indgange og udgange omfatter et relæ, der svarer til det i tegningerne viste relæ 254.

5 Sluttelig viser fig. 15C, at det ydre udstyr underret tes om at gyldighesprøvningsapparatet eller modtage-apparatet er optaget, blokeret eller arbejder i en gyldighed sprøvningsdriftsmåde. Disse signaler kan anvendes af salgsmaskinen til at hindre dennes drift, eller til 10 at hindre styresignaler derfra i at blive ført til mikroprocessoren på bestemte tidspunkter. Som vist angiver indgangene PAO, PB3 henholdsvis CA2 i PIAl en optaget tilstand, en blokeringstilstand eller en gyldig-hedsprøvningstilstand. Samtlige disse signaler påtrykkes 15 via en tilhørende kraft-felteffekttransistor 256 en optisk isolator 258 og en krafttransistor 259 med det formål at frembringe det passende signal. Disse signaler frembringes atter under programstyring fra mikroprocessoren i overensstemmelse med det i det følgende omtalte program.

20 I fig. 16 er kredsløbsforbindelserne i mikroproces sorstyrekredsløbet vist. Mikroprocessorchippen 260, der er Motorolas chip 6802, udgør den primære behandlingsenhed ifølge opfindelsen. Denne chip omfatter et lager med direkte tilgang (RAM), som er programmeret til at modtage 25 data og aritmetiske svar til prøveligningen eller -lig ningerne som beskrevet ovenfor. Som tidligere nævnt kan mikroprocessorchippen 260 nemt forstås af fagfolk på området ved henvisning til ovennævnte trykte publikationer.

Det er tilstrækkeligt at nævne, at denne chip er i stand 30 til at udføre de aritmetiske og "administrations"-funktioner, der kræves af de ovenfor fremstillede ligninger og af det nedenfor beskrevne rutediagram.

Chippene 262, 264 hørende til læse-lagret (ROM) er forbundet med mikroprocessorchippen 260 35 og kommunikerer med denne via en dataledning 280. Disse

O

31

DK 158755 B

chip's er atter velkendte for fagfolk på området og indeholder de programmer, der er nødvendige til at styre driften af mikroprocessorchippen 260 og kan også forsynes med en tabel over de permanente data, som er nødvendige ved an-5 vendeisen af de ovenfor beskrevne prøveligninger.

De ydre mellemledsadaptere PIAO og PIAl, der betegnes med tallene 266 henholdsvis 268, står også i forbindelse med mikroprocessorchippen 260. Disse adaptere er også fremstillet af Motorola under delnummeret 6821 og forstås nemt 10 af fagfolk på området i forbindelse med deres evne til at overføre data fra ydre udstyr og apparater til mikroprocessortypen 260. Et sådant ydre udstyr er vist som en tidsstyret kreds 278, der er forbundet med PA3 på PIAl. Tidsstyrekredsen 278 anvendes af det program ifølge opfindel-15 sen, som tillader en hvis tidslængde inden visse fysiske processer indtræffer, som det fremgår af det følgende.

Indbyrdes forbindelse og valg af de forskellige enheder, der anvendes til at styre mikroprocessoren 260, opnås via en adressedekoder 270, som er tilvejebragt i 20 indbyrdes forbindelse med mikroprocessoren 260. Som vist kan adressedekoderen 270 frembringe tilgang til enten læselagrene 262, 264, PIAO, PIAl eller analog-digital-omsætteren 236.,Det bemærkes, at adressedekoderen 270 får tilgang til et af læselagrene 262, 264 via logikkredsene 25 272, 274, idet en inverter 276, der er forbundet mellem mikroprocessorchippen 260 og kredsen 274, sikrer at kommunikation med læselagrene udføres på et gensidigt udelukkelsesgrundlag.

Adresseringen af læselagrene 262, 264 ledes via 30 adresseringsledningen 280, mens dataoverførsler derfra ledes via en dataledning 290. Denne dataledning står i forbindelse med en dataledning 292 med henblik på at igangsætte dataoverførsel til enhver af enhederne 260, 266, 268. Som omtalt ovenfor føres data fra analog-digi-35 tal-omsætteren 236 til mikroprocessoren 260 over dataledningen 292.

O

32

DK 158755B

Det bør også kort bemærkes, at der enten indlæses i eller læses fra de enheder, som adressedekoderen 270 får tilgang til, under styring af mikroprocessoren 260 og udgangen R/W. Som vist styres PIA"erne af denne ud-5 gang således som også analog-digital-omsætteren 236 bliver via A, B ledningerne, som omtalt ovenfor.

Det ses sluttelig i fig. 16, at indgangen PA4 på PIAO er forbundet med en omskifter, der fungerer med henblik på at underrette anlægget om et tilbageholdstræk er 10 ønsket eller ej. Ved at slutte omskifteren bestemmer mi kroprocessorprogrammet, at når en seddel først er blevet godkendt som ægte, skal den holdes tilbage indtil den herfor givne kredit er anvendt, eller det er krævet at sedlen skal returneres. Dette bliver atter indlysende i forbin-15 delse med det program, der er vist i fig. 17. Tilsidst er en omskifter 296 tilvejebragt ved indgangen PA5 på PIAO for at tillade en montør at belyse disse prøvelys f.eks. lamperne tilhørende føleren 144-156 til justerings- og indstillingsformål. En sådan omskifter behøver naturlig-20 vis i virkeligheden ikke at være under programstyring og kan i virkeligheden være paralleltforbundet med disse lyskilder til afprøvningsformål.

Det er blevet beskrevet, at fagfolk på området efter at have udført kredsløbsorganerne, der er frem-25 stillet i fig. 13-16 ovenfor, ville være i stand til at fremstille og praktisere opfindelsen i overensstemmelse med ethvert af de mange programmer. Disse programmer er lagret i læselagrene 262, 264 og tjener til at regulere og styre driften af anlægget. I det almindelige tilfælde 30 er disse programmer permanent lagrede i læselagrene (ROM) •sammen med de nødvendige datatavler til aritmetiske og sammenligningsformål, hvilket er velkendt for fagfolk på området. Rutediagrammet i fig. 17 er derfor kun en fore-trukken udførelsesform og den for nærværende bedst ud-35 tænkte måde ifølge opfindelsen, og en udførelsesform, som vil gøre det muligt for fagfolk på området at udføre

O

33

DK 158755B

og praktisere opfindelsen.

I fig. 17 ses det,- at anlæggets program begynder med en sædvanlig effekttændings-sletterutine, der tænder for de nødvendige effektforsyninger og sletter registre og 5 lignende. Anlægget går derpå over til en tomgangsrutine, som udfører standardadministrationsopgaver i mikroprocessoren. Processoren detekterer naturligvis kontinuert med det formål at bestemme om tvangskørselsomskifteren 240 har været aktiveret, i hvilket tilfælde motoren 28 bringes 10 til at dreje i en fremadgående retning for at drive pa piret igennem, og den forreste lukker 78 åbnes for at muliggøre en sådan passage. Hvis tvangskørselsomskifteren 240 ikke er aktiveret, foretages der en detektering for at se, om prøveomskifteren 296 er udkoblet. Hvis det er 15 tilfældet, tændes prøvelamperne, og et prøveprogram el ler -sekvens aktiveres for at gøre det muligt for en teknikker eller andet betjeningspersonale at gennemkontrol-lere anlægget. Hvis hverken en tvangskørsel eller en prøvedriftsmåde er blevet valgt, detekterer anlægget om 20 hindre"omskifteren 246 har været lukket. Hvis anlægget er i hindre-driftsmåden, returnerer det til tomgangssløjfen, og hvis ikke aftaster det positionsføleren 148 for at bestemme om denne føler er dækket eller ej. Hvis føleren 148 er dækket, hvilket viser at der lå en seddel 25 eller et papir over føleren, og at det befandt sig der, da der tændtes for strømforsyningen, startes tidsstyrekredsen 278, motoren 28 bringes til at bevæge sig fremad med det formål at indsamle papiret, og der udføres derefter en prøve af om føleren 148 er fri eller ej. Hvis 30 den forreste føler 148 efter en forudbestemt tidsperiode- længde ikke er fri, fastslår mikroprocessoren at anlægget er blokeret, og et blokeringssignal afgives til det ydre udstyr som ovenfor beskrevet, og anlægget afbrydes. Hvis føleren 148 bliver fri ved fremadbevægelse af motoren 35 28 returnerer anlægget til tomgangssløjfen. Den logiske vej for det netop beskrevne program betegnes med tallet 300 i fig. 17.

34

DK 158755 B

O

Hvis prøveføleren 148 er fri, aktiveres hindre--omskifteren, prøvedriftsmådeomskifteren og tvangs-kørselomskifteren ikke, hvorpå anlægget aftaster de forreste følere 144, 146 med det formål at bestemme til-5 stedeværelse af et papir. Når de forreste følere er dæk kede, sættes optagesignalet som ovenfor beskrevet, og lukkeren 78 åbnes. Tidsstyrekredsen 278 går igang. Der foretages derefter en bestemmelse via føleren 94 af om lukkeren er åben og om de forreste følere 144, 146 er 10 dækkede. Hvis føleren 94 for en fast tidsperiodelængde, der fastlægges af tidsstyrekredsen 278, viser at lukkeren ikke er åben, men at de forreste følere 144, 146 er dækkede frembringes blokeringssignalet, og anlægget afbrydes, hvilket viser at den forreste lukker 78 er blokeret.

15 Hvis lukkeren er åben og de forreste følere er dæk kede, oplyses lamperne 198, 200 via lampedrivkredsen 196 med det formål at påbegynde gyldighedsprøvningen. Motoren 28 aktiveres til at drive papiret fremad gennem prøvebanen 26 og et gyldighedsprøvningsudgangssignal afgives 20 som ovenfor omtalt med det fomål at underrette det ydre udstyr om, at anlægget befinder sig i gyldighedsprøvnings-processen.

Efter at motoren er startet, foretages en bestemmelse af, om de forreste følere 144, 146 stadig er dækkede el-25 ler ej. Hvis ikke indlæses en returcyklus, i hvilken mo torens omdrejningsretning ændres, hvorved sedlen returneres, og anlægget returnerer til tomgangssløjfen. Hvis den forreste føler er dækket, men tidsstyrekredsen 278 har angivet tidsudløb, returneres sedlen ligeledes. Hvis 30 den forreste føler er dækket, og tiden ikke er udløbet for tidsstyrekredsen, bestemmes det om hindre-omskifteren 246 har været udkoblet. Hvis den har, standses motoren 28, gyldighedsprøvningssignalet slettes, lamperne 198, 200 slukkes og anlægget venter indtil hindre-35 -omskifteren afbrydes, på hvilket tidspunkt sedlen retur neres som beskrevet ovenfor. Denne del af rutediagrammet

O

35

DK 158755B

betegnes med tallet 302.

Der kan træffes foranstaltninger i programmet ifølge opfindelsen til at "nulstille" følerne før den virkelige gyldighedsprøvning udføres. I dette tilfælde aflæses følerne 5 148-152 i en tomgangstilstand, og denne læsning anvendes til at frembringe en forspændingsværdi for alle læsninger, der tages under prøven for at kompensere for spændingseller temperaturdrift eller lignende. F.eks. kan lamperne 198, 200 tændes før prøven med henblik på at reflektere eller transmittere lys fra de pågældeiide medier. Forholdsudgangsværdierne fra analog-digital-omsætteren 236 som svar herpå, kan derefter anvendes til at normalisere prøvelæsningerne. På dette punkt foretages i hvert tilfælde en bestemmelse af, om de forreste følere 144, 146 stadig er 15 dækkede eller ej, om tidsstyrekredsen 278 stadig løber samt om hindre-omskifteren 246 har været udkoblet eller ej.

Der foretages en passende handling. Hvis tidsstyrekredsen, omskifterne samt de forreste følere er korrekt aktiverede, foretages derefter en bestemmelse af, om føleren 148 har 20 været dækket eller ej. Hvis ikke foretager anlægget denne netop omtalte bestemmelse. Hvis føleren 148 er dækket, igangsættes genkendelsesanlæggetsved at slette lager og passende registre som forberedelse til læsninger og ved at udføre andre sådanne standardadministrationsoperationer.

25 Ved igangsætningen af genkendelsesanlægget umiddelbart efter at føleren 148 er blevet dækket tilføres impulserne fra tælleren 194 endvidere til IRQ-indgangen på mikro-processorchippen 260. Når genkendelsesanlægget først er blevet sat igang, tilpasses programmet til at modtage af-30 brydelser, som tillader mikroprocessoren at modtage data fra føleren 148-152 og anvende disse data i de ovenfor omtalte prøveligninger med henblik på at bestemme ægtheden. Disse underprogrammer omtales i det følgende i forbindelse med fig. 19-21. Mikroprocessoren tæller effektivt de fra 35 tælleren 194 modtagne impulser og begynder prøvningen, når den har modtaget nok impulser til at begynde prøven,

DK 158755 B

36

O

hvilket viser at sedlen har en korrekt stilling under følerne 148-152 og afslutter prøven, når der er blevet taget nok prøver til at afgøre, at sedlen har passeret gennem prøveområdet. Når det er tilfældet tillades af-5 brydelser ikke længere af mikroprocessoren. Det indses, at ved fortsættelse gennem hele gyldighedsprøvningspro-grammet, der vil blive yderligere omtalt umiddelbart herefter, foretages afbrydelser, og det ses endvidere, at dele af data tages fra papiret ved særskilte fra tæl-10 leren 194 modtagne tællinger.

Efter at genkendelsesanlægget er sat igang, og afbrydelser er tilladt, foretages en bestemmelse af, om føleren 148 er dækket eller ej. Hvis den ikke er, returneres sedlen via returunderprogrammet. Hvis den er 15 dækket, foretages en bestemmelse af om den korte føler 154 er dækket eller ej. Hvis den ikke er, går anlægget ind i en sløjfe med henblik på at bestemme om de forreste følere 144, 146 er dækkede og om den tidsperiodelængde, der er tilladt til detektering af om det forelagte papir 20 er for kort eller ej, er udløbet. Som det ses, retur neres papiret hvis den korte føler 154 ikke er dækket og de forreste følere 144, 146 ikke er daskkede. Hvis den korte føler ikke er dækket og den forreste føler er dækket, går anlægget ligeledes ind i en sløjfe i en forud-25 bestemt tidsperiodelængde, i løbet af hvilken den korte føler må blive dækket. Hvis tidsstyreenheden angiver at tiden er løbet ud, før den er dækket, returneres papiret. Denne sløjfe omfatter naturligvis også en kontrol af om anlægget har været hindret i sin funktion.

30 Hvis det viser sig at den korte føler er dækket sam tidig med at føleren 148 er dækket, foretages en bestemmelse af om de forreste følere 144, 146 og den lange føler 156 er daskket samtidig eller ej, hvilket viser, at papiret er for langt til at udgøre et gyldigt værdipapir.

35 Papiret må atter gennemløbe banen 26 til den lange føler

DK 158755 E

O

37 inden for en fast tidsperiodelængde som fastlagt af tids-styrekredsen, og der foretages en kontrol for at se om anlægget har været hindret i sin funktion. Hvis den lange føler 156 er dækket og de forreste følere 144, 146 er 5 dækkede, returneres papiret. Hvis den lange føler er dæk ket, men den forreste føler ikke er dækket, er papiret ikke for langt til at blive anset for gyldigt, og prøven udføres med hensyn til om sedlen er en gyldig seddel eller ej. Den del af rutediagrammet, der vedrører papirlængden 10 som netop beskrevet, betegnes i almindelighed med henvis ningstallet 304 .

Sedlens gyldighed bestemmes under anvendelse af mikroprocessorens aritmetiske evner og ved at benytte en af de ovenfor beskrevne prøveligninger. En tabelopslagstek-15 nik anvendes, når værdierne fra ligningen er blevet ind samlet fra hver af de tre optiske aftastere 148 til 152.

Ved at sammenligne de beregnede værdier med de forskellige tabeller, kan gyldigheden og betegnelsen for sedlen bestemmes. Hvis sedlen bestemmes til at være ugyldig, 20 returneres den via returunderprogrammet. Hvis den er gyl dig, standses motoren 28, gyldighedsprøvningssignalet fjernes, lukkeren 78 lukkes ved hjælp af spolen 88, og en bestemmelse af om lukkeren er lukket og låst eller ej foretages via føleren 94 og vingen 96. Hvis lukkeren ikke 25 er lukket og låst, returneres papiret, men hvis den er det, foretages en aftastning af udgangene på føleren 148, og på de korte og lange følere 154, 156, og hvis ingen af disse følere er dækket, indlæses returhjælpeprogrammet, hvilket som vist ved 306 består i at slukke prøvelampen 30 198, 200, slette gyldighedsprøvningssignalet, åbne den forreste lukker 78, starte tidsstyrekredsen 278 igen, ændre motoren 28's omdrejningsretning og tillade en forudbestemt tidsforsinkelse, således at valserne kan dreje i den modsatte retning med det formål at returnere sedlen 35 eller papiret til brugeren. I returprocessen foretages en aftastning af de forreste følere 144, 146 med henblik på

O

38

DK 158755B

at bestemme, om disse følere har været frie, og om de har været frie i en forud valgt tidsperiodelængde som anført i sløjfen 308. I denne sløjfe lukkes og låses lukkeren, hvis alle følerne undtagen lukkerføleren er fri 5 eller hvis tiden løber ud for tidsstyrekredsen. I dette tilfælde afbrydes motoren 28, og alle følerne kontrolleres igen for at se om de er frie. Hvis de er det, returnerer anlægget til tomgangs-administrationsoperationssløjfen.

Hvis de ikke er det, bestemmes det om det er den første passage gennem sløjfen 308 eller ej ved at kontrollere et flag, der er sat af datamaskinen, og hvis dette er tilfældet indlæses et skubbeunderprogram. Dette underprogram omfatter kortvarig fremadgående og tilbagegående drift af motoren 28 i et forsøg på at få den blokerede 15 seddel fri. Når skubbeunderprogrammet påbegyndes, sættes et flag, og anlægget returnerer til retursløjfen og går igen gennem den del af rutediagrammet 306, 308, der netop er beskrevet.Når det har vist sig, at flaget var sat, hvilket viser, at et skubbeprogram tidligere er blevet benyttet, 20 sættes blokeringssignalet, og anlægget gennemløber sløj ferne indtil alle følere er fri. Når de er fri, slettes blokeringssignalet, og tomgangssløjfen påbegyndes.

Ved betragtning af området, der er mærket 310 på rutediagrammet, ses det, at hvis føleren 148 og de lange 25 og korte følere havde været dækket, ville gyldighedsprøv- ningssignalet være blevet slettet, og en kredit ville være blevet udstedt. Der foretages derefter en bestemmelse af om maskinen skal fungere med et tilbageholdstræk eller ej som fastlagt af aktiveringstilstanden af omskifteren 30 294. Hvis tilbageholdstrækket anvendes, foretages deref ter en bestemmelse af om den givne kredit er blevet anvendt eller ej. Hvis ikke og hvis et returkrav er blevet stillet ved aktivering af omskifteren 242, annulleres kreditten og anlægget går ind i returunderprogrammet som 35 vist. Hvis der ikke var forlangt en seddelretur, foreta ges derefter en bestemmelse af om hindre-omskifteren 246

O

39

DK 158755B

har været udkoblet eller ej, i hvilket tilfælde kreditten annulleres. Hvis anlægget ikke omfatter tilbageholdstrækket, eller hvis det gør, betyder det, at kreditten er blevet taget, hvorfor kreditten annulleres, tidsstyrekred-5 sen startes igen, motoren 28 startes i fremadgående retning, og der foretages en bestemmelse af om sedlen er kommet fri af baglukkeren som bestemt af føleren 104.

Som det ses, er der fastlagt en bestemt tidsperiodelængde, i hvilken baglukkeren 98 skal åbne, og derpå er givet 10 en anden tidsperiodelængde, i hvilken den skal lukke.

Hvis begge tider er tilfredsstillet, afgives et signal, der angiver, at sedlen er blevet indsamlet, hvilket signal kan anvendes til at bemyndige salget af et produkt som omtalt i forbindelse med fig. 15. Motoren 28 afbry-15 des derefter, og anlægget returnerer til tomgangssløjfen.

Underprogrammet, der er ansvarligt for skubnin-gen af det i seddelbanen 18 modtagne papir, er vist i detaljer i fig. 18. Når som vist skubbeunderprogrammet påbegyndes, aftastes de forskellige følere 144-156, 20 og hvis kun de forreste følere 144,146 er dækkede returneres sedlen på den netop ovenfor beskrevne måde i forbindelse med fig. 17. Hvis imidlertid andre følere end de forreste følere 144, 146 er dækkede, åbnes lukkeren 78 og motoren 28 strømforsynes. Som vist i dette under-25 program drives motoren 28 skiftevis i tilbagegående og fremadgående retninger i de pågældende forsøg på at returnere eller indsamle det papir, der blokerer fremføringsaggregatet 10. Den forsinkelse, der opstår ved hver vending af motorretningen, gør det muligt for anlægget 30 at stabilisere sig, i løbet af hvilket tidsrum spolen 184 aktiveres med det formål at omskifte kontakterne 182. Det bemærkes også, at skubbeflaget sættes efter skubbeunderprogrammet, således at der kun foretages en enkel passage gennem underprogrammet før blokeringssig-35 nalet sættes, som det fremgår af betragtningerne ifølge fig. 17.

O

40

DK 158755 B

Med henvisning til fig. 17 huskes det, at modta-geapparatets styreprogram gav mulighed for afbrydelser, under hvilke der foretages aritmetiske tabellægninger og kontroller med de data, der fås fra de forskellige føler-5 kanaler 148-152. Rutediagrammet for afbrydeunderprogrammet er vist i fig. 19, idet det indeholdte aritmetiske underprogram er vist i fig. 20. Afbrydeunderprogrammet begynder, når der er blevet modtaget nok tællinger fra afbrydeaggregatet 66 til 74 og den dekodede tæller 194 10 til at angive, at det forelagte papir befinder sig i en prøvestilling. Afbrydeunderprogrammet udføres på hver påfølgende dekodede udgang fra tælleren 194 til afbrydeanmodningsindgangen (ϊ-RQ) på mikroprocessoren 260. Til udførelse af hele det i det følgende omtalte underpro-15 gram kræves kun 4 millisekunder, hvilket udgør overordentligt korte afbrydelser i det samlede styreprogram.

I fig. 19 ses det, at når der anmodes om en afbrydelse, lades en katalogviser i datatabellen, og en sløjfeviser stilles til 16, idet afbrydeunderprogrammet 20 omfatter 16 sløjfer, som alle udføres i løbet af et tidsinterval på 4 millisekunder. De tre datafølerkanaler 148-152 omsættes eller digitaliseres ved hjælp af analog-digi-tal-omsætteren 236. Dernæst foretages en bestemmelse af om den optiske tæthed af det papir, der er aftastet i det 25 specielle betragtede punkt ved hjælp af tæthedsføleren 148, er større end en første maksimumsværdi eller mindre end en anden minimumsværdi. Disse værdier kan lagres i tabeller i lageret. Hvis begge tilfælde forekommer, forøges tæthedsviseren, og det aritmetiske underprogram på-30 begyndes. Hvis ingen af tilfældene forekommer, aktiveres det aritmetiske underprogram ligeledes uden at forøge eller fremtælle tæthedsviseren.

Derpå påbegyndes det aritmetiske underprogram i fig. 20, der skal omtales nedenfor, for det betragtede 35 punkt på papiret for kanal 1, føleren 150. Dataviseren reserveres, og resultatviseren lades således, at det nu-

O

41

DK 158755B

værende resultat fra det aritmetiske underprogram i fig.

20 for det betragtede særskilte punkt adderes til summeringen af tidligere punkter, der er detekteret på papiret af denne kanal eller føler. Der foretages derefter en be-5 stemmelse af om der er et 8-bit overløb eller ej, hvilket udføres for at bevare lageret. Hvis der er et 8-bit overløb, indstilles resultatet til maksimumsværdien på 255 og resultatet lagres. Hvis der ikke er noget overløb, lagres resultatet af adderingen af den nuværende aritme-10 tiske udregning til de samlede tidligere aritmetiske udregninger .

Der foretages derefter en bestemmelse af om 8 summeringer er blevet udført eller ej. Dette foretages af den grund, at prøveprogrammet i fig. 19 er udformet til at be-15 stemme værdien og gyldigheden af to forskellige pengeseddelstykker, uanset den måde på hvilken pengesedlerne forelægges for modtageapparatet. Modtageapparatet er specielt programmeret til at gyldighedsprøve og acceptere en 1 ^ seddel og en 2 ^ seddel f.eks. uafhængig af om sedlerne 20 lægges med forsiden opad eller forsiden nedad eller uafhængigt af om de forelægges med den venstre kant først eller den højre kant først. Eftersom der er otte forskellige kombinationer må de data, der er indsamlet af kanalen derfor adderes til otte forskellige totalværdier. Hvis der ik-25 ke er blevet udført otte summeringer fremtælles resultatviseren og reserveres, og dataviseren lades. Programmet går derefter som netop beskrevet ind i sløjferne til de næste otte summeringer. Når der er blevet foretaget otte summeringer, gøres kanal 2 eller føleren 152 til den nu-30 værende kanal, og den samme programprocedure følges indtil alle otte mulige kombinationer for denne føler er blevet aritmetisk adderet. Når dette indtræffer, er der blevet udført ialt seksten summeringer, og der foretages derefter en bestemmelse af om det samlede antal programmerede af-35 brydelser er blevet opnået eller ej . I det viste program er der foretaget foranstaltninger til 34 sådanne afbrydel-

42 DK 158755 B

O

ser langs papiret, hvilket muliggør et samlet antal prøver på 102. Hvis det programmerede antal afbrydelser ikke er blevet opnået, reserveres dataviseren, og der returneres til det passende program som i fig. 17, og der afventes 5 en anden afbrydeanmodning fra afbryde- og tælleraggrega tet. Hvis det programmerede antal afbrydelser er blevet opnået, tilvejebringes en afbrydemaske for at hindre yderligere afbrydelser, og de værdier, der opbevares i resultatregistrene, er derefter tilgængelige til anvendelse ved 10 bestemmelse af gyldigheden af papiret som vist i rutediagrammet i fig. 21.

Det er klart, at et underprogram svarende til det i fig. 19 nemt kan anvendes til at opnå data fra et antal kendte gyldige sedler med henblik på at opnå de middelvær-15 direferenceværdier, som er nødvendige for at løse de tidligere omtalte ligninger. Disse referenceværdier kan nemt opnås ved at ilægge et antal sedler og uddrage og lagre data fra hver af de tre følere ved hver af de 34 positioner, og derefter finde en middelværdi for hver sådan posi-20 tion.

I fig. 20 ses det, at det aritmetiske underprogram i afbrydeunderprogrammet omfatter de aritmetiske operationer, der er nødvendig til at opnå en hybrid af den første ovenfor omtalte prøveligning. Det bemærkes, at dette arit-25 metiske underprogram udføres for hver af de otte prøver, der er udført på hvert punkt, som er eksempleret af følerne 150, 152. Den værdi, der opnås af føleren, subtraheres fra den værdi, der bevares i en tabel i lageret, som indeholder middelværdien af en gyldig seddel for det-30 te særskilte punkt og denne særskilte prøve. Den absolutte værdi af forskellen mellem den detekterede værdi og den lagrede gyldige middelværdi divideres med otte og resultatet kvadreres. Det er klart, at dette i virkeligheden er det samme som ville blive opnået ved at anvende ligning 35 1, bortset fra at slutsummeringen i virkeligheden divideres med fireogtres i stedet for med fireogtredive (n). Resul-

O

43

DK 158755B

tatet af ligningen er naturligvis i virkeligheden det samme, eftersom hvert underresultat divideres med den samme værdi.

For at bevare lageret hvis resultatet af den kva-5 drerede fejl løber over 16 lagerbit, indstilles resultatet til et binært 255, som er den maksimumsværdi, der kan lagres i det tildelte lager. Hvis der ikke er noget overløb, og hvis det aritmetiske resultat er mindre end en værdi, der er valgt på grundlag af analyser af et antal prø-10 ver på gyldige papirer, indstilles resultatet til nul, hvilket viser, at der hovedsageligt ingen fejl var i dette punkt på papiret for denne særskilte prøve. Det bemærkes, at programmet kræver en værdi på "21” til denne sammenligning, men afhængig af de pengesedler, der prøves, og af den prø-15 veligning, som anvendes, vil værdien højst sandsynlig være forskellig. Det gælder under alle omstændigheder, at hvis fejlen ligger mellem et overløb og den netop omtalte prøveværdi, anvendes den øjeblikkelige fejl som resultatet og adderes til de tidligere prøveresultater.

20 Fig. 21 viser programrutediagrammet for den i fig.

17 angivne gyldighedsprøve. Det bemærkes, at der først foretages en bestemmelse af om tætheden af det forelagte papir ligger indenfor det passende tæthedsområde for gyldige sedler eller ej. Detekteringen af disse værdier foretoges af 25 tæthedsføleren 148. Hvis tætheden ikke er af en acceptabel værdi, påbegyndes et returunderprogram. Hvis tætheden er tilfredsstillende, igangsættes registrene med det formål at modtage data i forhold til de minimumsværdier, der er detekteret af kanal 1, føleren 150 og af kanal 2, føleren 30 152. Det er klart, at der foretages otte prøver på hvert af de punkter, der er detekteret af hver af de to følere 150,152. Der er derfor tilvejebragt seksten registre til at modtage data, der opsamles fra hver af prøverne. Der findes otte registre til hver kanal, idet et register er 35 tilvejebragt til hver prøve for denne kanal. Hvis registeradresserne befinder sig i samme rækkefølge, således at

O

„„ DK 158755B

44 f.eks. registrene 0 og 8 indeholder tilsvarende prøver for den samme seddel og den samme indgangsstilling til modtageapparatet, osv., således at registrene 7 og 15 svarer til en prøve for den samme seddel og den samme deponerings-5 måde i modtageapparatet må adresserne for det register, der indeholder minimumsværdien for alle kanal 1 prøverne derfor for en gyldig seddel være lig med adressen for det register, der indeholder minimumsværdien for kanal 2 prøverne , pånær 8.

10 Med andre ord bestemmer rutediagrammet i fig. 21 om kanal 1 og kanal 2 prøverne blev bestået (minimum sum) på en sådan måde, at begge prøver angiver den samme seddel og den samme indgangsmåde i modtageapparatet. Hvis prøverne ikke stemmer overens, returneres sedlen. Hvis prøverne 15 stemmer overens, foretages en bestemmelse af værdien af den forelagte seddel ved at bestemme adresserne på de registre, der reagerer på prøverne. Hvis f.eks. registrene 0 til 3 blev benyttet til at lagre værdier for prøver, der blev udført med henblik på at bestemme gyldigheden af 20 IS seddel, og hvis registerpladsen var mindre end eller lig med 3, ville 1 ij> flaget blive sat. Hvis registrene 4-7 blev anvendt til 2 {> prøverne, og hvis adresseregistret var større end 3 men mindre end eller lig med 7, ville 2 ip flaget ligeledes blive sat. Programmet i fig. 17 fortsætter 25 derefter videre fremad fra "seddel gyldig"-kassen.

Det er klart, at et hvilket som helst antal matematiske ligninger kan anvendes til og at prøver kan udføres på et hvilket som helst antal værdipapirer. Ved at følge det ovenfor forelagte rutediagram og med tilstræk- 30 kelig lagerplads til rådighed kan et hvilket som helst antal værdipapirer afprøves under anvendelse af udformningen og teknikkerne ifølge opfindelsen. I hvert tilfælde sammenlignes de indsamlede data med statistiske data, der er indsamlet fra gyldige værdipapirer med henblik på at 35 bestemme ægtheden af det forelagte papir.

Claims

DK 158755 B Patentkrav. Seddelmodtageapparat til at modtage og bestemme ægtheden af et værdipapir såsom en pengeseddel, banknoter og lignende og med 5 øvre (12) og nedre (14) plader hvorimellem afgrænses en seddelbane (18) til at modtage et som gyldigt værdipapir forelagt papir, parrede øvre (42) og nedre (40) valser der modtages af de øvre henholdsvis de nedre plader i berøringsindgreb i 10 seddelbanen, drivorganer (28-34) der er forbundet med og driver de nedre valser, følerorganer (144-156) der langs seddelbanen er indskudt mellem de øvre og nedre plader med henblik på at ind-15 samle data fra særskilte områder på papiret, når det passerer langs seddelbanen, styreorganer (260) der forbinder drivorganerne med følerorganerne til synkronisering af papirets passage langs seddelbanen samt indsamling af data derfra, 20 sammenligningsorganer (260) der operativt er forbundet med og modtager nævnte data fra følerorganerne og bestemmer gyldigheden af papiret som funktion af forskellen mellem nævnte data og de fra et antal gyldige værdipapirer opnåede referencefærdier, kendetegnet ved, at sammenlig-25 ningsorganerne (260) indbefatter et datalager (262, 264), hvori referenceværdierne lagres, at føleorganerne (144-156) og styreorganerne (260) tilvejebringer data fra et antal punkter på værdipapiret og tilvejebringer resultatet fra en funktion, som indbefatter 30 forskellen mellem data tilvejebragt fra hvert punkt og en modsvarende referenceværdi fra et sådant punkt, idet sammenligningsorganerne (260) yderligere foretager en addition af resultaterne fra hvert enkelt punkt og summen af resultaterne fra alle tidligere behandlede punkter, 35 hvorved tilvejebringes en endelig samlet værdi til fastlæggelse af papirets gyldighed, DK1S8755B og at styreorganerne (260) tilvejebringer resultaterne af en funktion, som indbefatter forskellen mellem de data, som er frembragt for hvert punkt, og et antal referenceværdier for et sådant punkt.