DK157530B - Tennis- eller squash-ketsjer - Google Patents

Description

DK 157530 B

Opfindelsen angår en tennis- eller squash-ketsjer af den i krav l's indledning angivne art. Ved traditionelle tennisketsjere er strengene med samme eller lidt forskellig spænding ført hen over rammefladen og med 5 deres ender fikseret i rammen. Da der i en tennisket sjers egenskaber indgår et stort antal parametre, som til dels har indbyrdes modsatte karakteristika, kan der højst gives en sådan ketsjers strengsæt fordelagtige spændings- og stødtabsegenskaber, såfremt bolden 10 rammer ketsjeren i et ideelt punkt, det såkaldte "Sweet spot". Ved optimering af "Sweet spot" er en samtidig optimering af andre områder på strengsættet som regel ikke mulig. Dette indebærer, at bolde, som ikke rammer ketsjeren nøjagtigt i "Sweet spot" er forholdsvis van-15 skeligt at kontrollere og belaster spillerens håndled.

Fra GB-patentskrift 380 915 kendes en tennisketsjer, hvis strenge er ført omkring i ketsjerrammen lejrede omstyringsruller, og hvor der på rammen findes et antal spændeorganer til individuel spænding af enkelte 20 strenge. Derved kan man ganske vist til en vis grad foretage finkorrektioner af strengsættets spændings-egenskaber, men man kan ikke eliminere væsentlige parametre, især den strækkelige strenglængde og streng-forløbet, der er til hinder for opnåelsen af en optimal 25 spændingsfordeling.

I FR-patentskrift 784 057 beskrives en tennisketsjer, hvor en gennemgående, endeløs streng ligeledes er ført omkring ruller i ketsjerrammen og står i forbindelse med en spændeanordning i overgangsområdet mellem hånd-30 taget og rammen, ketsjerens såkaldte hjertestykke. Ved hjælp af denne spændeanordning skal spilleren selv kunne ændre strengenes samlede spænding. Bortset fra, at denne løsning ikke tillader nogen individuel spænding af enkelte strenge, så at spændingsgradienten i ketsje-

DK 157530 B

2 ren ikke kan vælges efter ønske, har det vist sig, at denne ketsjer kun er begrænset funktionsdygtig, idet den betydelige friktion ved krydsningspunkterne mellem strengene medfører, at den ved hjælp af spændingsan-5 ordningen tilvejebragte forspænding kun forplanter sig meget langsomt til alle øvrige strenge.

I GB-patentskrift 2 029 241 og US-patentskrift 4 057 249 beskrives lignende arrangementer med omstyringsruller i rammen og en i håndtaget anbragt spændeanordning.

10 Også disse konstruktioner har de i det foregående om talte mangler.

I GB-patentskriftet, der repræsenterer den med foreliggende opfindelse nærmest beslægtede kendte teknik, beskrives en tennisketsjer med en enkelt kontinuerlig 15 streng, der er ført frem og tilbage i rammen på en sådan måde, at hver to side om side beliggende strengafsnit i rammens plan er dannet af to efter hinanden følgende længdeafsnit af den kontinuerlige streng, hvis to ender er forankret i en spændeanordning i ketsjerens håndtag.

20 Omstyringsruller påvirker strengen med en vis friktions- modstand, og da friktionen mellem de vævsagtigt hinanden krydsende strengafsnit er stor, aftager den trækkraft, hvorved spændeanordningen påvirker strengen, allerede på de første nærmest spændeanordningen beliggende få 25 strengafsnit praktisk taget til nul. Spændingen i streng- afsnittene er derfor uensartet fordelt. Disse forskelle i strengafsnittenes spænding mindskes ganske vist noget ved længere tids brug af ketsjeren, men der kan ikke opnås nogen kortvarigt virksom ensartet regulering af 30 alle strengafsnittenes spænding på et hvilket som helst ønsket tidspunkt.

Til trods for omstyringsrullerne kan ved den kendte ketsjer efter forlængelse af et strengafsnit, der rammes

DK 157530 B

3 af bolden, under strengafsnittets tilbagefjedring afsnittets forlængelse ikke overføres til noget uden for ketsjeren beliggende forlængelsesparti, så at kun selve strengafsnittets længde står til disposition som forlæn-5 geligt afsnit. Den kendte ketsjer er især ufordelagtig derved, at dens strengafsnit som nævnt er dannet af i rammen successivt frem og tilbage førte, efter hinanden følgende partier af strengen, så at to eller endog tre samtidigt af en bold ramte, umiddelbart efter hinanden 10 følgende strengafsnit forlænges. Denne ketsjers streng afsnit har kun en forholdsvis lille samlet elasticitet.

Opfindelsen har til formål at forbedre strengsættets elastiske egenskaber især i de tilfælde, hvor bolden ikke rammer ketsjeren centralt på denne. Dette formål 15 opnås ved en ketsjer med de i krav l's kendetegnende del angivne ejendommeligheder. Herved opnås en udvidelse af det af en bold strakte område til at indbefatte en større del af det samlede strengsæt. Strækningen af de direkte af bolden ramte strengafsnit medfører en 20 øget spænding i de afsnit af samme streng, hvilke er beliggende i boldkontaktzonens randområder. På denne måde fås en spændingsfordeling, der udmærker sig ved stor elasticitet i boldkontaktzonen, medens strengene er kraftigere spændt i et denne zone ringformet omgivende 25 område og dermed udbøjes tilsvarende mindre, så at' bol den kan styres bedre ved slaget. Medens beliggenheden af "Sweet spot" er fastlagt én gang for alle ved traditionelle ketsjere, dannes ved ketsjeren ifølge opfindelsen så at sige "Sweet spot" på det sted, hvor bolden 30 rammer ketsjeren.

Når strengsættet i ketsjeren ifølge opfindelsen rammes af en bold, forplanter et af bolden ramt bestemt streng-afsnits forlængelse sig ud over selve strengafsnittet.

Denne tilsigtede virkning forstærkes ved, at streng- 4 DK 1575 30 0.

afsnit hørende til én og samme streng er beliggende i større afstand fra hinanden end ved kendte ketsjere, så at sådanne til samme streng hørende og i dennes længderetning umiddelbart efter hinanden følgende streng-5 afsnit ikke kan rammes samtidigt af en bold. I den sam tidigt af en bold ramte zone indgår således altid streng-afsnit hørende til forskellige strenge.

Fordelen ved strengenes forlængelse er særlig udpræget ved de i r.ammens randområde beliggende, forholdsvis 10 korte strenge, hvis spændingsegenskaber altid er util fredsstillende ved de traditionelle ketsjere. Tilsvarende fordele opnås imidlertid for alle strenges vedkommende .

Strengenes forlængelsespartier inden for håndtaget kan 15 i frit vælgelige længdepositioner være fastgjort til et i håndtagets længderetning forskydeligt glidestyk-ke, som kan bevæges ved hjælp af spændeanordningen, ved hjælp af hvilken brugeren kan øge eller mindske den samlede strengspænding på en ketsjer med optimeret 20 spændingsfordeling. Derved er det muligt og i visse tilfælde endog tilsigtet, at der ved spændeprocessen fås forskelligt kraftige virkninger svarende til de forskellige strenglængder.

Traditionelle tennisketsjeres ramme er som oftest dimen-25 sioneret til inden for visse grænser at kunne optage stødtab. Sådanne stødtab, der især opstår, når bolden ikke rammer ketsjeren centralt, kan ifølge opfindelsen optages ved, at selve glidestykket er anbragt elastisk eftergiveligt eller med elastisk dæmpning.

30 Ved en udførelsesform for ketsjeren kan strengenes om- styrede parti mellem det inden for rammen beliggende strengafsnit og det uden for ketsjerens frie strengsæt

DK 157530 B

5 værende strengafsnit forskydes med lille friktion i trækretningen indad fra ketsjerens ramme, dvs. når en streng påvirkes af bolden under slaget, medens det nævnte parti er bremset i modsat retning. Herved opnås en 5 kraftig reduktion af stødtab, da bolden ganske vist optages blødt og fjedrende, men ikke straks tilbagekastes af den eller de pågældende strenge.

I det følgende forklares opfindelsen nærmere ved hjælp af tegningen, hvor 10 fig. 1 skematisk viser en udførelsesform for tennis ketsjeren ifølge opfindelsen, fig. 2 skematisk viser udbøjningen af en streng i ketsjeren , fig. 3 en udførelsesform for et giidestykke, 15 fig. 4 glidestykket, set fra venstre i fig. 3 og delvis bortskåret, fig. 5 viser en anden udførelsesform for glidestykket, fig. 6 og 7 viser i ketsjerrammen lejrede ruller, fig. 8-11 viser forskellige udførelsesformer for orga-20 ner til afbøjning af strengene i ketsjerens ramme, fig. 12 delvis opskåret viser en udførelsesform for ketsjerens håndtag, og fig. 13 viser et knudepunkt mellem to hinanden krydsende strenge på tennisketsjeren ifølge opfindelsen.

25 Den i fig. 1 viste tennisketsjer har et håndtag 10 og T)Y 1 Γ r' Γ - r r- 6 en ramme 12. Håndtaget er hult og har ved sin frie ende en slutplade 14. Inden for det af rammen 12 omgivne fladeareal findes et i sin helhed med 16 betegnet strena-sæt. I fig. 1 er for overskuelighede.· e skyld dog kun 5 indtegnet én enkelt komplet streng 22 og en yderligere, kun delvis vist streng 24. I ketsjerens hule håndtag 10 er anbragt et i håndtagets længderetning forskydelig glidestykke 18. En spændebolt 20 er ført frit drejeligt gennem slutpladen 14 og indskruet i glidestykket 18, 10 som kan forskydes i håndtaget 10 ved drejning af spænde- bolten 20. Strengsættets enkelte strenge er ført gennem i forskellige længdeafsnit i glidestykket 18 beliggende boringer 26 og kan således sammen efterspændes af brugeren ved hjælp af spændebolten 20.

15 Den på tegningen viste udførelsesform for tennisketsjeren ifølge opfindelsen har diagonalt forløbende strenge.

Strengen 22 er i punktet A forneden til venstre i fig.

1 fastlagt på rammen og har et parti 22a, der strækker sig diagonalt hen over det af rammen omsluttede flade-20 areal til en omstyringsrulle 28, fra hvilken strengen 22 uden for rammen 12 er ført til en yderligere omstyringsrulle 30. Fra rullen 30 strækker et strengafsnit 22b sig parallelt med strengafsnittet 22a til en omstyringsrulle 32 i punktet C forneden til venstre på rammer.

25 12. Fra omstyringsrullen 32 er strenger. 22 ført til et punkt D, derfra gennem en af boringerne 26 i glidestykket 18 i håndtaget 10 og dernæst til en yderligere omstyringsrulle 34. To yderligere, parallelle afsnit 22c og 22d af strengen 22 er ført omkring omstyrings-30 ruller 36 og 38 og er beliggende symmetrisk i forhold til strengafsnittene 22a og 22b. Strengafsnittet 22d er med sin frie ende fastgjort til rammen 12 i et punkt 8. Afstanden mellem hver to parallelle strengafsnit 22a, 22b henholdsvis 22c, 22d svarer tilnærmelsesvis 35 til en tennisbolds radius.

DK 157530 B

7

Strengsættet 16's øvrige strenge er hovedsageligt ført på samme måde som strengen 22. De enkelte strenges parallelle strengafsnit har tilnærmelsesvis samme indbyrdes afstand, og mellem disse er anbragt andre stren-5 ges strengafsnit. Således findes der f.eks. mellem strengen 22's to afsnit 22c og 22d et strengafsnit 24d hørende til en streng 24, medens et med strengafsnittet 24d parallelt strengafsnit 24c er beliggende uden for strengafsnittene 22c, 22d.

10 Når ketsjeren under et slag f.eks. rammer en bold i punktet P, rammes strengafsnittene 22a, 22c og 24d direkte af bolden. Disse strengafsnit strækkes tilsvarende kraftigt. Trækkraften i disse strengafsnit overføres ved hjælp af omstyringsrullerne praktisk taget umind-15 sket til strengafsnittene 22b, 22d og 24c, så at der i et ringformet område omkring punktet P fås en øget strengspænding. Den heraf resulterende udbøjning af strengsættet 16 er skematisk vist i fig. 2. Medens strengafsnittets parti, hvor strengen er i berøring 20 med bolden, på sædvanligvis vis er krummet konkavt mod bolden, er strengafsnittets to tilgrænsende partier F konveks krummet mod bolden, hvilket beror på den øgede spænding i strengpartierne F. Bolden 42 er derfor beliggende i en forholdsvis snæver fordybning, der bi-25 drager til boldens styring og sikrer, at bolden 42 un der strengenes tilbagefjedring accelereres i en retning i det mindste tilnærmelsesvis vinkelret på strengplanet E.

Til mindskelse af friktionen mellem strengene i de knu-30 punkter, i hvilke strengafsnittene krydser hinanden, er det ene sæt parallelle strengafsnit, der i fig. 1 er repræsenteret ved strengafsnittene 22a, 22b og det disse krydsende andet sæt indbyrdes parallelle streng-afsnit, som i fig. 1 er repræsenteret ved strengafsnit-

DK 157530 B

8 tene 22c, 22d og 24c, beliggende i hvert sit plan.

Strengafsnittene danner således ikke nogen vævstruktur, men passerer frit forbi hinanden på én og samme side. Til undgåelse af en uønsket der'ormering af stren-5 gene ved den disse rammende bolt er strengafsnittene på krydsningsstederne forbundet med hinanden ved hjælp af forbindelsesstykker. Et sådant forbindelsesstykke er vist i fig. 13 og betegnet med 110. Forbindelses-stykket 110 er dannet af to med hinanden fast forbund-10 ne ringe 112, 114, hvis akser krydser hinanden i en ret vinkel. De hinanden krydsende to strengafsnit 70 og 70' er ført gennem hver sin ring henholdsvis 112 og 114 og forskydelige i denne med lille friktion.

Ved en anden udførelsesform for tennisketsjeren iføl-15 ge opfindelsen krydser strengene hinanden på den sæd vanlige måde, d.v.s. som vævede tråde. Sådanne strenge har hensigtsmæssigt et affladet tværsnit, hvis mindste dimension er beliggende vinkelret på rammens plan, så at de vævagtigt med hinanden forbundne strenge på kryds-20 ningsstederne kun trykkes mod hinanden med en forholds vis lille kraft.

De affladede strenge har hensigtsmæssigt to i tværsnit kvadratiske eller cirkulære kerner af et trækfast materiale, der er omgivet af et fælles hylster af et frik-25 tionen mindskende materiale. Hylsteret har et rektan gulært eller elliptisk tværsnit eller to hver sin kerne indeholdende tværsnitsområder, der er forbundet med hinanden ved hjælp af et ribbeformet forbindelsesparti.

En streng med to kerner af et trækfast materiale yder 30 tilnærmelsesvis samme modstand mod snoning som en tra ditionel streng med cirkulært tværsnit.

I en ændret udførelsesform har strengen kun én kerne.

DK 157530 B

9

En mindskelse af friktionen i knudepunkter kan også opnås ved strenge med cirkulært tværsnit, såfremt strengene overalt har en mindsket diameter. I så tilfælde bør strengene bestå af et særligt trækfast materiale 5 og eventuelt have en friktionen mindskende belægning.

Som allerede omtalt i forbindelse med fig. 1 er strengene på ketsjeren ifølge opfindelsen, f.eks. strengen 22, forlænget ud over rammefladen og ind i håndtaget 10. Mellem punkterne C og D i fig. 1 er strengen 22 10 i det væsentlige ført berøringsfrit, så at den samlede strenglængde A-D kan deltage i strengen 22's elastiske strækning, når strengen rammes af en bold.

Man kan vidtgående frit vælge, med hvor stort et stykke de enkelte strenge er forlænget på den angivne måde, 15 idet glidestykket 18 er langstrakt og som vist i fig.

1 har et stort antal i glidestykkets længderetning fordelte fastgørelsespositioner, især boringer 26. Er en streng fastgjort til glidestykket 18's nærmest slutpla-den 14 værende endeparti, har strengen et tilsvarende 20 langt forlængelsesparti. Efter at man på denne måde for hver streng har valgt en passende strækkelig længde og ved indtrækning af strengen i rammen en passende forspænding, kan man efter strengsættets montering i rammen ved hjælp af spændebolten 20 øge eller mindske 25 alle strenges spænding under ét. Herved kan man igen udnytte det faktum, at spændingen i den streng, der er forankret til glidestykket 18's nærmest rammen værende endeparti, kan øges eller mindskes mere ved berøring med bolden 20 end spændingen i andre strenge, 30 fordi denne strengs samlede længde er mindre end andre strenges samlede længde. På grund af friktionen på strengenes krydsningssteder aftager - især når der ikke er truffet nogen af de i det foregående omtalte foranstaltninger til mindskelse af friktionen - den fra spæn-

DK 157530 B

10 deanordningen i håndtaget 10 udgående Forspænding progressivt fra håndtaget 10 i retning mod ketsjerrammen 12's længst horte Fra håndtaget beliggende ende. En sådan aftagende spænding eller spændingsgradient kan 5 udnyttes bevidst, såfremt man f.eks. tilstræber større eller mindre stødtab og/eller mindre kraftøgning i strengsættets randområde.

Fig. 3 viser i større målestok det i fig. 1 viste gli-.destykke 18 med et antal med indbyrdes afstand i gli-10 destykkets længderetning beliggende tværgående boringer 26, gennem hvilke strengene kan føres i forskellig afstand fra ketsjerens ramme. Fig. 4 viser glidestykket set i papirets plan i fig. 3. I fig. 4 ses parvis side om side beliggende boringer til optagelse af to stren-15 ge i samme afstand fra ketsjerrammen. Glidestykket i fig. 3 og 4 har i sit fra ketjserrammen bortvendende endeparti en gevindboring 44 for spændebolten 20.

Fig. 5 viser en anden udførelsesform for glidestykket, der i fig. 5 er betegnet med 18'. I stedet for borin-20 ger 26 som i fig. 3 og 4 har glidestykket i fig. 5 på begge sider parvis over for hinanden beliggende underskårede udsparinger 26', i hvilke strengene kan ophænges i vilkårlig afstand fra ketsjerrammen. Også i denne udføreIsesform har glidestykket en gevindboring 44 for 25 spændebolten 20.

Selve glidestykket kan bestå af et elastisk materiale, f.eks. gummi eller elastisk formstof, så at det har en vis fjeder- og dæmpningsvirkning og kan optage stødtab. Da glidestykkets længdedeformering tiltager i ret-30 ning mod ketsjerrammen, vil denne virkning være særlig udpræget i glidestykkets nærmest ketsjerrammen værende endeparti, hvilket kan udnyttes.

DK 157530 B

11

Fig. 6 viser et skematiseret tværsnit i ketsjerrammen 12. der består af to ved en ribbe med hinanden forbundne kasseprofiler 46 og 48. I højde med snitplanet i fig. 6 er forbindelsesribben afbrudt til optagelse af 5 en omstyringsrulle 50, som i den viste udførelse er kugleformet og har en rundtgående rille 52 til styring af en ikke vist streng. Rullen 50 er drejeligt anbragt på en akseltap 54, som er lejret i ikke nærmere betegnede boringer i kasseprofilerne 46 og 48. Til indføring 10 af akseltappen findes der i den i fig. 6 øvre kassepro fil 46 en boring 56. Fig. 7 viser rammen 12 set fra siden med det ribbeformede forbindelsesparti 58 og med sfæriske udsparinger 51 for rullerne 50.

Fig. 8 er et partielt snit i den i fig. 6 ikke viste 15 forbindelsesribbe 58 og viser rammens ene kasseprofil, der i fig. 8 er betegnet med 60. I en boring 62 i ribben 58 er anbragt en indsats 64 af et glidedygtigt materiale, der i området ved en streng 66's omstyring har en vulstformet runding 68, som sikrer strengen 66's 20 vidtgående friktionsfrie gliden. Herved sikres en lig nende forbindelse med lille friktion mellem det inden for rammen beliggende strengparti 70 og strengens uden for rammen værende parti 72.

Fig. 9 viser en lignende omstyring af en streng 66.

25 Også her er en indsats 74 i indgreb med boringen 62.

I stedet for rundingen 64 i fig. 8 findes der ved udførelsesformen ifølge fig. 9 et i pilens retning svinge-ligt støttelegeme 76, hvis frie ende er afrundet, og som ved et træk i strengen i retning mod rammens indre 30 flade, d.v.s. i retning opad i fig. 9, af strengen svin ges i pilens retning og således praktisk taget ikke yder nogen modstand mod strengen 66's forskydning i denne retning. I den i fig. 9 viste endestilling for støttelegemet 76's svingningsbevægelse ligger legemet

DK 157530B

12 an mod et anslag 78, så at strengen kun kan trækkes tilbage i modsat retning under overvindelse af en vis friktion mod støttelegemet 76. Herved opnås, at strengen 56 let kan give efter, når den rammes af en bold, 5 men ikke kan fjedre tilbage med samme hastighed og let hed, så at bolden kun fjedrer tilbage med et vist stødtab.

Fig. 10 og 11 viser en anden udførelsesform for en anordning til omstyring af en streng. Det er i fig. 10 og 11 forudsat, at strengen 66 omstyres i nærheden af 10 rammen 12's endeparti nærmest ketsjerens skaft og hånd tag, så at strengpartiet fra rammen frit strækker sig til glidestykket 18. Ved denne udførelsesform er strengen 66 ført gennem en boring 100 i et støttelegeme 76, der kan svinge om en akseltap 102 inden for et område, 15 der er afgrænset ved, at støttelegemet i den i fig.

10 viste ene endestilling kommer til anlæg mod forbindelsesribben 58 med et overfladeparti og i den i fig.

11 viste anden endestilling kommer til anlæg mod forbindelsesribben med et skråt overfladeparti 104. Når 20 støttelegemet svinges fra den i fig. 11 til den fig.

10 viste stilling, kantstilles boringen 100 i forhold til strengen 66's i fig. 11 viste retning, hvorved friktionen mod strengens forskydning i boringen 100 øges væsentligt, når støttelegemet 76 ved et træk i streng-25 partiet 70 svinges til den i fig. 10 viste stilling.

Såfremt en streng skal forlænges yderligere, kan strengen, der i fig. 12 er betegnet med 80, i det hule håndtag omstyres flere gange og i dette øjemed være ført omkring ruller 82 og 84, der er drejeligt lejret hen-30 holdsvis på håndtagets slutplade 14 og i nærheden af rammen 12. I det foregående er opfindelsen beskrevet i forbindelse med en tennisketsjer. Opfindelsen er dog også realiserbar i forbindelse med andre boldketsjer-typer, f.eks. squash-ketsjere.

Claims (8)

1. Tennis- eller squash-ketsjer med en tilnærmelsesvis elliptisk ramme (12), et med denne forbundet håndtag (10), et i rammen udspændt strengsæt (16) med mindst én med lille friktion i rammen omstyret og flere gange 5. denne opspændt streng, der har i det væsentlige pa rallelle og skråt i forhold til ketsjerens længdeakse forløbende strengafsnit, hvilken streng eller hvilke strenge er fastgjort til en i håndtaget (10) anbragt og i dettes længderetning forskydelig spændeanordning 10 (18, 20) til ændring af spændingen i strengen eller strengene, kendetegnet ved, at umiddelbart side om side forløbende parallelle strengafsnit (22c, 24d) i mindst en del af strengsættet (16) er afsnit af hver sin streng (22, 24), at afstanden mellem to 15 parallelle strengafsnit (22a, 22b) af én og samme streng (f.eks. strengen 22) mindst svarer tilnærmelsesvis til en bolds radius, at i det mindste en del af strengene (22, 24) er forlænget ud over rammefladen, og at disse strenges forlængelsespartier (72) frit strækkeligt er 20 ført langs med rammens (12) yderside og ind i håndtaget (10), hvor de er fastgjort til spændeanordningen (18, 20) .

2. Ketsjer ifølge krav 1, kendetegnet ved, at strengene er omstyret i rammen med lille friktion 25 ved hjælp af ruller (28-40, 50).

3. Ketsjer ifølge krav 2, kendetegnet ved, at rullerne (50) er kugleformet. 14 DK 1 57530 B

4. Ketsjer ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegne t ved, at de hinanden krydsende strenge (70, 70') passerer frit forbi hinanden i hvert sit plan og på krydsningsstederne er forbundet med hinanden ved hjælp 5 af et forbindelseselement (110), i hvilket strengene kan forskydes i deres længderetning.

5. Ketsjer ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegne t ved, at strengene har en sådan affladet tværsnitsform, at tværsnitsdimensionen i strengsættets plan 10 (E) er større end strengenes tværsnitsdimension vinkel ret på dette plan, og ved, at strengene har mindst én kerne af et trækfast materiale og et hylster af et friktionen mindskende materiale.

6. Ketsjer ifølge krav 1, kendetegnet ved, 15 at strengene er omstyret ved hjælp af énvejs-friktions- bremseorganer (76), der er indrettet til at tillade strengenes frie forskydning indad fra rammen, men til at bremse strengenes forskydning i modsat retning.

7. Ketsjer ifølge krav 1, kendetegnet ved, 20 at spændeanordningen indbefatter et i håndtaget i dettes længderetning forskydeligt langstrakt giidestykke (18), der er indrettet til fastgørelse eller omstyring af de ud over rammen (12) forlængede strenges forlængelsespartier (72) på forskellige positioner på glidestyk-25 ket, regnet i dettes længderetning, til variering af disse strenges længde.

8. Ketsjer ifølge krav 7, kendetegnet ved, at glidestykket (18) består af et elastisk materiale og/eller er elastisk eftergiveligt fastgjort i håndtaget 30 (10).