DK156600B - Afboejningskredsloeb med pudekorrektion for et fjernsynsbilledroer - Google Patents

Description

1 DK 156600 B

Opfindelsen angâr et afb0jningskredsl0b for et fjernsynsbil-ledr0r, hvilket kredsl0b er af den i krav l's indledning angivne art.

Det er kendt inden for denne teknik, at sideværts eller "0st-vest" pudeforvrængning af rasteret i et billedr0r, som f.eks. anvendt i en fjernsynsmodtager, kan fjernes i stor udstrækning ved at modulere den vandrette afb0jningsstr0ms amplitude gennem de vandrette afb0jningsspoler med en i hovedsagen parabelformet str0mkomponent med en til den lodrette afs0gningstakt svarende frekvens. I almindelighed er den 0nskede modulation blevet opnâet ved hjælp af passive kredse, idet en styrevikling eller primær-vikling i en mættelig induktor eller transformator (transduktor) tilf0res energi med lodret afb0jningstakt, mens en sekundærvik-lincr forbindes med den vandrette afbdininassDole. Den vandrette

DK 156600 B

2 afb0jningsstr0ms amplitude moduleres af den lodrette afb0jningsstr0m pâ en sâdan mâde, at rasterets bredde formindskes 0verst og nederst.

En anden kendt anordning til korrektion af sidepudeforvræng-ning omfatter en kondensator, der er parallelforbundet med den lodrette afb0jningsspole. Som det er omtalt i den sidel0bende danske patentans0gning nr. 683/76 under benævnelsen lodret afb0jningskreds-10b, oplades kondensatoren fra den vandrette tilbagel0bsimpuls under styring af koblere. Bade i de passive transduktorkredse og i den koblerstyrede lodrette afb0jningskreds if0lge ovennævnte an-s0gning opnâs en korrektion af sidepudeforvrængningen ved at be-laste de vandrette afb0jningsorganers h0jspændingstransformator under det vandrette tilbagel0bsinterval. Med henblik pâ opnâelse af en rigtigt formet korrektion af sidepudeforvrængningen, moduleres bêlastningen af h0jspændingstransformatoren ved en til den lodrette afb0jningstakt svarende frekvens, f.eks. af den lodrette afb0jningsstr0m. Pâ denne mâde indtræder den maksiraale belastning 0verst og nederst i billedet, mens den minimale belastning indtræder midt pâ billedet.

Den variable belastning af den vandrette tilbagel0bsim-puls ved en til den lodrette afb0jningstakt svarende frekvens be-virker, at der opstâr en yderligere pudeforvrængning, der betegnes som indvendig pudeforvrængning for at skelne den fra den udvendige eller perifere pudeforvrængning, som det i reglen er taie om. Denne yderligere pudeforvrængning sker inden i rasteret som f01ge af den tidsmodulation af den vandrette afs0gnings pâbegyndelse, der skyldes belastningen med den til den lodrette afb0jningstakt svarende frekvens. En forlænget varighed af freml0bsintervallet som f0lge af tidsmodulation af den vandrette tilbagel0bsimpuls 0-verst og nederst i den lodrette afs0gning for0ger den del af resonansperioden for afb0jningsspolen og S-korrektionskonden-satoren, som dækker freml0bsintervallet. Sâledes fremkommer den ind-vendige pudeforvrængning i omrâdet mellem midterlinien og billedets yderste venstre og h0jre sider som en utilstrækkelig pudekorrektion.

Mængden af indvendig pudekorrektion afhænger af billed-r0rets geometriske udformning og af hvor meget udvendig pudeforvrængning, der kræver korrektion. Efter fremkomsten af vid-vinkel--billedr0r med store billedskærme har det vist sig, at den ind-vendige pudeforvrængning kan forringe billedkvaliteten i en sâdan grad, at det er n0dvendigt at korrigere den.

DK 156600 B

3 I en tidligere kendt anordning til 10sning af problemet med den indvendige pudeforvrængning anvendes der - foruden orga-ner til pudekorrektion af sædvanlig art - en særskilt transduk-tor i sérié med den vandrette afb0jningsspole. Transduktorens styrevikling drives ved hjælp af et signal med en til den lodret-te afb0jningstakt svarende frekvens og modulerer den vandrette afb0jningskreds' induktans for derved at kompensere ændringen i "S-formningen" og derved korrigere den indvendige pudeforvrængning. Denne tidligere 10sning er behæftet med visse ulemper, sâ-som en kritisk dimensionering af transduktoren, dennes tempera-turafhængighed og pris, samt et styreomrâde, der er sâ begrænset, at det ofte er utilstrækkeligt til at kompensere fremstillings-tolerancer.

Det er opfindelsens formai at anvise udformningen af et afb0jningskredsl0b af den i krav l's indledning angivne art, som ikke er behæftet med de ovenfor nævnte ulemper, og dette formai opnâs ved et afb0jningskredsl0b, som if0lge opfindelsen er ejen-dommeligt ved den i krav l*s kendetegnende del angivne udform-ning. Herved opnâs, at impedansorganerne indkobles i sérié med den vandrette afb0jningsspole under tilbagel0bet. Den styrede kobler er ledende i et længere tidsrum ved midten af den lodret-te afs0gning end 0verst og nederst i denne. Pâ denne mâde bliver impedansen i sérié med den vandrette afb0jningsspole under til-bagel0bet st0rre ved midten af den lodrette afs0gning end ved dennes 0verste og nederste dele, hvad der igen medf0rer, at afb0jningstr0mmen under freml0bet bliver st0rre ved midten af den lodrette afb0jning end ved dennes 0verste og nederste dele.

Pâ denne mâde forhindres eller formindskes pudeforvrængningen u-den de ovenfor omtalte ulemper.

Opfindelsen skal i det f01gende forklares nærmere under henvisning til tegningen, idet fig. 1 skematisk viser et fjernsynsraster med indvendig pudeforvrængning, fig. 2 viser et kombineret blok- og koblingsdiagram for en del af en fjernsynsmodtager, hvori der er anvendt en pudekorrek-tionskreds if0lge opfindelsen, fig. 3 viser spændings- og str0mb01geformer i pudekorrek-tionskredsen if01ge fig. 2 under drift gennem et lodret interval, fig. 4 er et koblingsdiagram for et f0rste udf0relsesek- “ΐΟ^η i- J | A | Λ I , J <| > , , « -

4 DK 156600 B

fig. "5“'er et^kotolingsdiagram-for et andet udf0relseseksem-pel pâ en del af den i fig. 2 viste pudekorrektionskreds.

Fig. 1 belyser indvendig pudeforvrængning, sâledes som den fremkommer pâ et fjernsynsraster under fremvisning af et som hel-hed med 10 betegnet krydsliniem0nster. Krydsliniem0nsterets h0jre og venstre sider afgrænses af lodrette linier 12 og 14. Linierne 12 og 14 er rette, hvad der er et tegn pâ, at rasteret er korrigeret i "0st-vest"-retningen imod udvendig pudeforvrængning pâ en mâde, som skal beskrives nedenfor. Lodrette gitterlinier 16 og 18, som _ ligger mellem rasterets midte og dets sider, er krumme - som det fremgàr af deres afvigelse fra de rette punkterede linier - og viser sâledes, at indvëndig pudef ofvfæhgning'er~ti1 stede.

Fig. 2 viser en fjernsynsmodtagers afb0jningskredse, der om-fatter en synkroniseringssignaludskiller 20, som modtager sammen-satte videosignaler fra den ikke viste videodetektor. Udskilleren 20 skiller de lodrette synkroniseringssignaler fra det sammensat-te videosignal, og f0rer dem til indgangen i en lodret afb0jnings-generator 22. Den lodrette afb0jningsgenerator 22 anvender de lodrette synkroniseringssignaler til at frembringe en lodret afb0j-ningsstr0m for en ikke vist lodret afb0jningsspole, som er forbun-det med generatoren 22's udgangsklemmer Y-Y.

Synkroniseringssignaludskilleren 20 udskiller ogsâ vand-rette synkroniseringssignaler fra det sammensatte videosignal og f0rer dem til indgangen i en vandret afb0jningsgenerator 24. Den vandrette af b'0 j ningsgenerator-24 behandler-de vandrette synkroni-seringssignaler pâ en sâdan mâde, at den frembringer en stort set savtandformet str0m gennem den vandrette afb0jningsspole 26. "S-form-ningen" af den vandrette afb0jningsstr0m frembringes af en konden-sator 28, som er serieforbundet med den vandrette afb0jningsspole 26. En spænding i vandret afs0gningstakt, der er vist som en b0lge“ form 34, optræder under driften over den af afb0jningsspolen 26 og S-kondensatoren 28 bestâende seriekombination. En tilbagel0bs-kondensator 13 er forbundet mellem pâ den ene side forbindelses-punktet mellem kondensatoren 28 og den vandrette afb0jningsgenerator 24 og pâ den anden side jord eller et lignende referencepoten-tialT ------- ------ —

Den vandrette afb0jningsspole 26 er tillige serieforbundet med en pudekorrektionskreds, i det viste udf0relseseksempel nærmere betegnet en indvendig-udvendig pudekorrektionskreds, som

DK 156600 B

5 helhed betegnet med 30, der omfatter en impedanskreds 31 og en kobler 40. Impedanskredsen 31 omfatter en f0rste klemme 32c, soin gennem en ledning 27 er forbundet med den vandrette afb0jnings-spole 26, en nederste vikling 32b, der er indkoblet i en f0rste gren mellem den f0rste klemme 32c og jord, en tredje klemme 37, samt en koblingskreds, der omfatter en kondensator 36 og en 0ver-ste vikling 32a, indkoblet i en anden gren mellem den f0rste klemme 32c og den tredje klemme 37. Den f0rste klemme eller udtaget 32c deler induktoren 32 i de to magnetisk sammenkoblede 0verste og nederste viklinger 32a henholdsvis 32b. Til viklingerne 32a og 32b h0rer der en spredningsinduktion, der bevirker en afkob-ling af disse viklinger, sâ at str0mme med forskellige b0lgeformer kan flyde fra udtaget 32c gennem viklingerne. Modstanden 33 har en h0j modstandsværdi, og dæmper transformatoren 32 for at forhindre u0nskede svingninger.

En som helhed med 40 betegnet styrbar kobler er seriefor-bundet med den gren i impedanskredsen 31, der indeholder konden-satoren 36. Denne styrbare kobler er en tovejs thyristordiodekob-ler., der omfatter en diode 42, som er forbundet i anti-parallel med en thyristor 44. Kobleren 40 kan udg0res af en integreret thy-ristor-ensretter (ITR). Katoden i dioden 42 og anoden i thyristoren 44 er forbundet med hinanden og med kondensatoren 36, mens anoden i dioden 42 er forbundet med katoden i thyristoren 44, og begge er forbundet med et referencepotential.

En koblerstyrekreds 46 er forbundet med en udgangsklemme i den vandrette afb0jningsgenerator 24 til modtagelse af synkro-niseringsinformation i den vandrette afb0jningstakt. Denne information er i form af periodiske vandrette tilbagel0bsimpulser, sâledes som det er vist ved 35 i b0lgeformen 34. Koblerstyrekredsen 46 er ogsâ forbundet med en udgangsklemme i den lodrette afb0jnings-generator 22 til modtagelse af lodrette taktsignaler. Koblerstyrekredsen 46 behandler den lodrette og vandrette synkroniseringstakt-information, og frembringer den med 48 betegnede periodiske impuls-række, bestâende af impulser 50, pâ en mâde som skal beskrives ne-denfor. Den periodiske impulsrækkes gentagelsesfrekvens svarer til den lodrette afb0jningstakt.

Impulserne 50 optræder under den anden halvdel af hvert vandret afb0jningsimpulsinterval. Bagflanken pâ de enkelte impulser 50 i den periodiske impulsrække 48 indtræder samtidigt med

DK 156600 B

6 afslutningen af tilbagel0bsimpulsen. Ved begyndelsen af hver periodisk impulsrække 48, hvad der svarer til den 0verste del af den lodrette afs0gning, indtræder forflanken pâ hver impuls 50 u-middelbart f0r bagflanken, sâ at impulserne 50 har en kort varig-hed. Impulser 50, som indtræder efter begyndelsen af den lodrette afs0gning, men inden dennes midtpunkt, har forflanker, som efterhânden ligger tidsmæssigt mere fremskudt i forhold til bag-flankerne. Ved midten af den lodrette afs0gning, svarende til mid-ten af den periodiske impulsrække 48, nærmer forflankerne pâ de enkelte impulser 50 sig til midten- af tilbagel0bsimpulserne 35.

Fra midten til afslutningen af hver impulsrække 48, svarende til midten henholdsvis den nederste del af den lodrette -afs0gning, bliver impulserne 50's forflanker efterhânden forsinket i forhold til tidspunktet for midten af tilbagel0bsimpulserne, indtil der ved den nederste del af den lodrette afs0gning indtræder en mak-simal forsinkelse af forflankerne, og impulserne 50 har igen en kort varighed. Det vil sâledes kunne indses, at impulserne 50 f0rst tiltager i varighed fra begyndelsen til midten af den lodrette af-s0gning, og herfra til afslutningen af den lodrette afs0gning igen aftager i varighed. Den af impulserne 50 bestâende periodiske im- __________pulsrække 48 f0res fra koblerstyrekredsen 46 til portelektroden 45 i thyristoren 44.

Pudekorrektionskredsen 30 omfatter en impedans, hvis st0r-relse varieres ved hjælp af kobleren 40, og som er serieforbundet med afb0jningsspolen 26. Nâr kobleren 40 er afbrudt, udviser pudekorrektionskredsen 30 viklingen 32b's h0je induktive impedans i sérié med afb0jningsspolen. Nâr kobleren 40 er sluttet, udviser kredsen 30 en lav kapacitiv impedans i sérié med afb0jningsspolen 26. Denne anordning medf0rer korrektion af bâde indvendig og ud-vendig pudeforvrængning.

Den gennemsnitlige impedans, som pudekorrektionskredsen 30 frembyder over for afb0jningsspolen 26 ved rasterets 0verste og nederste dele, er h0j, da kobleren 40 sluttes forholdsvis sent af impulsen 50. Ved rasterets midte - svarende til midten af det lodrette afs0gningsinterval - er pudekorrektionskredsen 30's gen-nemsnitsimpedans forholdsvis lav, da kobleren 40 sluttes forholdsvis tidligt under den anden halvdel af det vandrette tilbagel0bs-interval.

DK 156600 B

7

Ved rasterets 0verste og nederste dele medf0rer den sene slutning af kobleren 40 under den anden halvdel af det vandret-te tilbagel0bsinterval og den heraf f01gende h0je gennemsnits-impedans i sérié med afb0jningsspolen 26 en formindskelse af af-b0jningsstr0mmen ^g i afb0jningsspolen 26. Dette medf0rer igen en formindsket vandret freml0bslængde 0verst og nederst i ra-steret, dvs. en korrektion imod udvendig pudeforvrængning. Desuden medf0rer den for0gede impedans af afb0jningsspolen 26 i sérié med pudekorrektionskredsen 30 en formindsket bêlastning af den vand-rette tilbagel0bsimpuls. Denne formindskelse i belastningen for-0ger varigheden af den vandrette tilbagel0bsimpuls, hvad der er tilb0jeligt til at kompensere den ændring i "S-formningen", der forârsages af den tidsmodulation af den vandrette tilbagel0bs-impuls, der skyldes de tidligere beskrevne pudekorrektionsanordnin-ger tilh0rende den tidligere teknik. Sâledes vil den variation i pudekorrektionskredsen 30's impedans, der fremtræder ved udtaget 32c, bevirke en korrektion af bâde den indvendige og den udvendige pudeforvrængning.

Under den anden halvdel af det vandrette tilbagel0bsinter-val leverer tilbagel0bskondensatoren 13 energi i form af str0m l2g til afb0jningsspolen 26 i sérié med pudekorrektionskredsen 30. Under den del af den anden halvdel af det vandrette tilbage-10bsinterval, hvorunder kobleren 40 er afbrudt, kan ingen str0m flyde i den gren af impedanskredsen 31, der indeholder kondensa-toren 36. Sâledes er den eneste mulige vej for afb0jningsstr0mmen I2g gennem den induktive impedans i viklingen 32b. Dette resulterer i, at en forholdsvis h0j spænding optræder ved udtaget 32c under den anden halvdel af det vandrette tilbagel0bsinterval. I fig.

3e er dette vist med impulsen 56. I det 0jeblik kobleren 40 slut-tes ved at en impuls 50 tilf0res portelektroden 45 i thyristoren 44, falder impedansen ved udtaget 32c pludseligt, mens afb0jnings-str0mmen deler sig med en del, der fortsætter med at flyde gennem viklingen 32b, og resten, der flyder gennem viklingen 32a og kon-densatoren 36 som 13g· Dette fald i impedansen medf0rer et pludseligt fald i spændingen ved udtaget 32c i det 0jeblik den nævnte impuls 50 fremkommer, som det kan ses i fig. 3e af bagflanken pâ impulsen 56 i spændingsb0lgeformen 54 for udtaget 32c.

DK 156600 B

8 I det 0jeblik kobleren 40 sluttes, begynder str0m at flyde i den gren af impedanskredsen 31, soin indeholder kondensatoren 36.

Str0mmen I0, fortsætter med at vokse under resten af den anden o b halvdel af det vandrette tilbagel0bsinterval. Da kobleren 40 sluttes forholdsvis sent ved rasterets 0verste og nederste dele sammenlignet med dets midte, er str0mmen I^g ved afslutningen af det vandrette tilbagel0bsinterval mindre ved rasterets 0verste og nederste dele end ved dettes midte. Som f01ge heraf flyder der mere* af afb0jningsstr0mmen ^g i den gren af impedanskredsen 31, der indeholder kondensatoren 36, ved midten af rasteret end ved dettes top og bund. Dette kan ses af fig. 3f, hvori den ven-stre og h0jre side af b01geformen svarer til rasterets 0verste hen-holdsvis nederste del.

Pâ grund af den kobling mellem afb0jningsstr0mmen og kondensatorstr0mmen I^g, ^er tüskrives transformatoren 32, vil afb0jningsstr0mmen ^g og kondensatorstr0mmen i^g vokse og af-tage i takt under frémi0bsintervallet. Imidlertid bestemmes de relative st0rrelser af I2g og I^g under freml0bsintervallet af kobleren 40's sluttetid under tilbagel0bet. Pâ grund af koblingen mellem str0mmen og str0mmen I^g falder kondensatorstr0mmen I^g til nul ved midten af.. det vandrette freml0bsinterval og begynder at tiltage i negativ retning under den anden halvdel af det vandrette freml0bsinterval. Under den anden halvdel af det vandrette freml0bsinterval leder dioden 42 i kobleren '40 str0mmen I^g, og thyristoren 44 er spærret. Ved afslutningen af det vandrette frémi0bsinterval falder afb0jningsstr0mmen og str0mmen I^g i kondensatoren 36 til nul, sâledes som det kan ses ved at sammenligne afb0jningsstr0mmens b0lgeform 58 i fig. 3g med str0m-men I^g i fig. 3f. Dioden 42 spærrer, og thyristoren 44 er spærret, da der ikke tilf0res nogen portâbningsimpulser, sa kobleren 40 er afbrudt under den f0rste halvdel af det vandrette frem-10bsinterval som forberedelse til en ny cyklus.

Kondensatoren 36 star i sérié med den del I^g af afb0j-ningsstr0mmen 1^^ under hele freml0bsintervallet. Kondensatoren 36 bevirker en S-korrektion af str0mmen I3g· Don mængde af yder-" ligëre S-korrektion af afb0jningsstr0mmen, der bevirkes af kondensatoren 3.6, afhænger af forholdet mellem kondensatorstr0mmen I^g og afb0jningsstr0mmen. Ved rasterets 0verste og nederste dele er kondensatorstr0mmen I^g forholdsvis lille, pâ grund af den se-

DK 156600 B

9 ne slutning af kobleren 40. Sorti f0lge heraf bevirker kondensatoren 36 en mindre S-korrektion af afb0jningsstr0mmen 0verst og ne-derst i rasteret end i midten, hvor den tidlige slutning af kobleren 40 tillader en st0rre str0m at flyde i kondensatoren 36.

Som det fremgâr af b0lgeformen 60 i fig. 3g, tilvejebringer sâ-ledes styringen af kobleren 40 en variation i S-korrektion som en funktion af den lodrette afs0gning.

En justering af kondensatoren 36's st0rrelse bestemmer ar-ten af den tilvejebragte S-korrektion. Dersom kondensatoren 36 ind-stilles sâledes, at kondensatorstr0mmen I^g far den samme frekvens som afb0jningsstr0mmen i2g, vil pudekorrektionskredsen 30 for-stærke sin korrektionsvirkning pâ udvendig pudeforvrængning. Dersom kondensatoren 36 g0res mindre, sâ at kondensatorstr0mmen I_,

Jb indenolder komposanter med h0jere frekvens end afb0jningsstr0mmen I2g, tilvejebringes indvendig pudekorrektion. Kondensatoren 36 kan ikke g0res vilkârligt lille, da pudeforvrængningen i sâ fald vil begynde at blive ledsaget af billedkompression ved den ydre Unie eller til venstre i rasteret. Denne billedkompression begynder at optræde, nâr den vinkel, hvorunder kondensatorstr0mmen I^g ledes under frémi0bsinterva11et, er omtrent 220°, hvad der svarer til en frekvens pâ omtrent 12 kHz.

En specielt fordelagtig udformning af pudekorrektionskredsen 30 opnâs ved at udforme udtaget 32c som et midterudtag pâ trans-formatoren 32. Ved denne udformning vil impedansen ved udtaget 32c, nâr kobleren 40 er sluttet, være reaktansen af kondensatoren 36 i sérié med spredningsinduktansen af transformatoren 32, idet der sker en betydelig udligning af fluxen i viklingerne 32a og 32b. I virkeligheden fremtræder kondensatoren 36's reaktans i sérié med af-b0jningsspolen 26 under freml0bsintervallet med en tilsyneladende st0rrelse, der er bestemt af den tid, kobleren 40 er ledende.

André udformninger af impedanskredsen 31 vil ogsâ medf0re en korrektion af pudeforvrængningen. Korrektion af udvendig pudeforvrængning kan opnâs ved at anvende en impedanskreds, der bestâr af en impedans sâsom en modstand, induktor eller kondensator, der er forbundet mellem den f0rste klemme 32c og den anden klemme (jord) og serieforbundet med afb0jningsspolen, samt parallelforbundet med en direkte forbindelse fra den f0rste klemme 32c til den tredje klemme 37 og en kobler 40 som beskrevet. Desuden kunne der anbrin-ges en yderligere impedans i sérié mellem den f0rstë og den tred-

DK 156600 B

10 og/eller undgâ energitab. Som et yderligere alternativ kan den yder-ligere impedans - som i impedanskredsen 31 - omfatte to impedanser, nemlig en induktor og en kondensator.

Fig. 4 viser skematisk et kredsl0b, der kan anvendes som koblerstyrekreds 46 i forbindelse med et sædvanligt lodret afb0j-ningssystem. Kredsen 46 sammenligner en parabel med lodret afb0j-ningstakt med en savtandkurve med vandret afb0jningstakt, og frem-bringer herved den periodiske impulsrække 48 med impulser 50, som tidsmæssigt skrider frem under den f0rste halvdel af det lodrette freml0bsinterval, og som skrider tilbage under den anden halvdel, med henblik pâ overf0rsel til den i fig. 2 viste portelektrode 45 i kobleren 40. _________ .

Den lodrette afb0jningsgenerator 22 omfatter en klasse B push-pull lodret afb0jningsforstærker 106 og pudekorrektionskredse 108 for den lodrette afb0jningsspole og for top-til-bund-forl0bet, som er sériéforbundet med en afb0jningsspolekondensator 110 og en str0mf0lemodstand 112. En tilbagekoblingsvej er indkoblet mellem forbindelsespunktet mellem kondensatoren 110 og modstanden 112 og afb0jningsforstærkeren 106.

Under driften fremkommer der pâ kendt mâde en parabelfor-met spænding med lodret afb0jningstakt over kondensatoren 110 og modstanden 112. Denne parabel med lodret afb0jningstakt tilf0res basiselektroden i en transistor 104 i koblerstyrekredsen 46 ved hjælp af en pudeamplitudereguleringsmodstand 114 og en modstand 116.

Vandrette tilbagel0bsimpulser 35 tilf0res basiselektroden i en transistor 102 i en differentialforstærker 100 -fra den vandrette afb0jningsforstærker ved hjælp af en diode 118 og en modstand 120. Basiselektroden i transistoren 102 er ogsâ forbundet med en savtanddannende kondensator 122 og en lademodstand 124 ved hjælp af en sokkeldannende (eng. "pedestal forming") modstand 126.

Under driften og under det vandrette freml0bsinterval er di-oden H8.1edende, hvorved den holder transistoren 102 ledende og kondensatoren 122 under udladning. Transistoren 104 er ikke-ledende pâ grund af forspændingen fra en modstand 128. Nâr nu transistoren 104 er ikke-ledende, fremkommer der over en modstand 130 ingen spænding til at f0res gennem emitterf0lgertransistoren 132 til portelektroden 45 i thyristoren 44.

Under det vandrette tilbagel0bsinterval g0res dioden 118 ikke-ledende af de positivt forl0bende spændinqsimpulser, som til-

DK 156600 B

11 f0res diodens katode. Dette afbryder udladningsvejen for konden-satoren 122, soin nu begynder at lades, sâledes som det kan ses af spændingsb0lgeformen 133 i fig. 3b. Endvidere standser den konstan-te str0m gennem modstanden 126 pâ grund af dioden 118's ikke-leden-de tilstand, og transistoren 102's basisspænding stlger pludseligt. Fig. 3c viser de som helhed med 134 betegnede spændingsimpulser, som under den vandrette tilbagel0bsperiode optræder ved basis-elektroden i transistoren 102. Hver enkelt spændingsimpuls bestâr af en af modstanden 126 frembragt sokkel og en ovenpa denne anbragt rampe, der er fremkommet ved opladningen af kondensatoren 122 gennem modstanden 124. Sâledes udg0r det af dioden 118, modstandene 120, 124 og 126 og kondensatoren 122 bestâende aggregat en "rampe--pâ-sokkel"-impulsgenerator.

Fig. 3c viser ogsâ en flad parabel 136, som repræsenterer den spænding, som basiselektroden i transistoren 104 i differential-forstærkeren 100 modtager fra den lodrette afb0jningsgenerator 22. Parabelen 136 skærer rampe-delene pâ impulserne 134. Nâr parabelen 13( er mere negativ end de til basiselektroden i transistoren 102 til-f0rte impulser 134, vil transistoren 104 blive ledende og afgive en udgangsimpuls til thyristoren 44 gennem emitterf0lgeren 132. Nâr parabelen 136 er mere positiv end impulserne 134, er der ikke noget udgangssignal til thyristoren 44.

Den mest négative del af den flade parabel 136 indtræder ved midtpunktet af det lodrette freml0bsinterval. Som f0lge heraf vil parabelen skære savtandkurven og derved frembringe et til en impuls 50 i fig. 3d svarende udgangssignal pâ et tidspunkt, som er længst fremskudt i forhold til de vandrette tilbagel0bsimpulser ved mid-ten af den lodrette afs0gning. 0verst og nedèrst i den lodrette afs0gning er parabelen 136 mest positiv og skærer impulserne 134 forholdsvis sent, sa at der frembringes impulser 50 af forholds-vis kort varighed.

Skæringspunkterne mellem den flade parabel 136 og impulserne 134 kan justeres ved hjælp af en modstand 138. Modstanden 138 indstiller basisforspændingen til transistoren 104, og forskyder derved parabelen 136 i forhold til impulserne ved basiselektroden i transistoren 102. Dette medf0rer i sin tur, at samtlige portâb-ningsimpulser 50 fremskydes eller forsinkes i samme udstrækning, sâ at der opnâs en konstant ændring i billedbredden. Ændringen i billedbredden indtræder, nâr pudekorrektionskredsen 30 er dimensio-

DK 156600 B

12 neret til at tilvejebringe en stor pudekorrektion, hvori rasterkor-rektionen ikke kræver hele den anden halvdel af tilbagel0bsinter-vallet. En forskydning af den lodrette parabel forskyder sluttetids-punktet for kobleren 40 inden i den anden halvdel af tilbagel0bs-intervallet, og ændrer derved energien i afb0jningsspolen ved frem-l0bsintervallets begyndelse. Modstanden 140 fastlægger sammen med mod-standen 142 grundforspændingen for basiselektroden i transistoren 104. Modstanden 114 bestemmer sammen med modstanden 116 st0rrelsen af den lodrette parabel 136, der tilf0res basiselektroden i transistoren 104. Det b0r bemærkes, at der kan opnâs en korrektion af trapezforvrængning i rasteret ved at forbinde en passende kondensa-tor 115 over modstanden 116 ..og/eller ved at forbinde en kondensator 117 fra forbindelsen mellem modstandene 114 og 116 til jord. Ved at forbinde en kondensator over modstanden 116 fremskydes fasen for den lodrette parabel ved basiselektroden i transistoren 104, mens en kondensator fra forbindelsespunktet mellem modstandene 114 og 116 til jord forsinker parabelen. En fremskudt fase f0rer punktet for maksimal korrektion opad fra rasterets midte, og en faseforsin-kelse forskyder maksimalpunktet nedad fra midten. Dette bevirker i sin tur en trapezkorrektion.

Et andet udf0relseseksempel pâ koblerstyrekredsen 46 til anvendelse i forbindelse med en koblerstyret lodret afb0jningskreds, sâledes som beskrevet i den ovennævnte sidel0bende ans0gning, er vist i fig. 5. Den i fig. 2 viste koblerstyrekreds 46 omfatter en som helhed med 300 betegnet parabelgenerator og en som helhed med 320 betegnet impulsgenerator, som vist i fig. 5. Parabelgeneratoren 300 og impulsgeneratoren 320 modtager tilbage'l0bsimpulser 35 fra den vandrette afb0jningsgenerator 207 over en transformatorvik-ling 208d og en impulsrække 330 fra den koblerstyrede lodrette af-b0jningsmodulatorkreds. Impulsgeneratoren 320 frembringer en portâb-ningsimpulsrække 48, der tilf0res thyristoren 44 i pudekorrektions-kredsen 30.

Som beskrevet i den ovennævnte sidel0bende ans0gning, rea-gerer den vandrette afb0jningsgenerator 207 pâ vandrette synkroni-seringsimpulser 205 ved at frembringe en stort set savtandformet vandret afb0jningsstr0m i den omkring billedr0ret 210 anbragte af-b0jningsspole 26, der som omtalt i forbindelse med fig. 2 er serie-forbundet med pudekorrektionskredsen 30. Den vandrette afb0jnings-generator 207 driver ogsâ den vandrette udgangstransformator 208.

DK 156600 B

13

Tr ans forma toren 208 har to sekundærviklinger 208b og 208c, soin frembringer modsat polariserede vandrette tilbagef0ringsimpulser til opladning af kondensatoren 215. Den sekundærvikling 208b, der er serieforbundet med thyristoren 213 og spolen 214, begyn-der at oplade savtandkondensatoren 215 under hver vandret tilba-gel0bsimpuls. Thyristoren 213 portâbnes i et maksimalt interval af hver vandret tilbagel0bsimpuls 0verst i den lodrette afs0gning. Under den f0rste eller 0verste halvdel af a.fs0gnin-gen vil de portâbningsimpulser 231, som tilf0res thyristoren 213's portelektrode fra den for den 0verste del af afs0gningen indret-tede impulsbreddemodulator 273, efterhânden forkorte de tidsrum, hvorunder thyristoren 213 er ledende.

Som f0lge heraf optræder en b0lgeform 227 med faldende spæn-ding over kondensatoren 215.

Under den anden halvdel af den lodrette afs0gning vil den for den nederste del af den lodrette afs0gning indrèttede impulsbreddemodulator 281 tilf0re thyristoren 217 portâbningsimpulser 232, som efterhânden tiltager i varighed. Som f0lge heraf vil under den anden halvdel af den lodrette afs0gning thyristoren 217 sammen med sekundærviklingen 208c og spolen 216 oplade kondensatoren 215 med en voksende negativ spænding. Den over kondensatoren 215 optrædende spænding 227 integreres af den lodrette afb0jnings-spole 218 til dannelse af en i hovedsagen savtandformet afb0jnings-str0m.

Den lodrette savtandgenerator 220 reagerer pâ lodrette syn-kroniseringsimpulser 221 og pâ str0mmen gennem afb0jningsspolen 218 ved at frembringe modsat polariserede b0lgeformer 269 og 270 med lodret afb0jningstakt, som driver impulsbreddemodulatorerne 273 og 281. En rampe-pâ-sokkel-generator 335, som kan være udformet pâ samme mâde som den, der er omtalt ovenfor under henvisning til fig. 4, drives af vandrette tilbâge10bsimpulser 35 fra trans-formatorens sekundærvikling 208d. Impulsbreddemodulatorerne 273 og 281 har et andet sæt indgange, som drives af impulsrækken 334 fra generatoren 335. Impulserne 334 svarer til de i fig. 3c viste impulser 334 vendt op/ned. Som f0rste udgangssignaler frembringer impulsbreddemodulatorerne 273 og 281 portâbningsimpulserne 231 hen-holdsvis 232 med progressivt varierende bredde, som tilf0res thyri-storerne 213 og 217.

Impulsbreddemodulatorerne 273 og 281 afgiver et andet sæt 14

DK 15 6 6 Ο 0 B

udgangssignaler, soin fremkommer fra transistorerne 272 henholds-vis 280, hvis kollektorelektroder gennem en modstand 336 er for-bundet med jord. Spændingen 330, der repræsenterer suiranen af ud-gangsspændingerne fra transistorerne 272 og 280, optræder soin ind-gangsspænding til parabelgeneratoren 300.

Impulsrækken 330 tilf0res en normalt mættet forstærkertran-sistor 301. Spidserne pâ impulserne 330 bringer transistoren 301 ud af mætning, og danner herved positive impulser ved denne transistors kollektorelektrode. En diode 302, der forbinder transistoren 301's kollektor- og basiselektroder med hinanden, forbedrer transi-storens evne til at reagere pâ kortvarige for10b. En detektordiode 303 overf0rer de positive udgangsimpulser fra transistoren 301 til en integrationskondensator 304. Over denne kondensator 304 optræder en parabelspænding 306, der repræsenterer den integrerede udgang fra transistoren 301, idet parabelens toppunkt indtræder ved mid-ten af den lodrette afs0gning som reaktion pâ den maksimale va-righed af spændingen 330's impulsspidser. Den variable modstand 308 regulerer integrationskondensatoren 304's udladningshastighed. Parabelspændingen 306 med lodret afb0jningstakt udtages fra kon-densatoren 304 af et som helhed med 310 betegnet emitterf01ger-trin. Et som helhed med 312 betegnet lavpasfilter dæmper eller svæk-ker str0mme med vandret afb0jningstaktfrekvens i parabelspændingen 306. En formreguleringsmodstand 314 overf0rer en parabelspænding 316 til impulsbehandlingskredsen 320 i afhængighed af parabelspændingen 306.

Impulsbehandlingskredsen 320 modtager vandrette tilbage-l0bsimpulser fra sekundærviklingen 208d og overf0rer disse til basiselektroden i den inverterende forstærker 322. De negativt rettede udgangsimpulser fra den inverterende forstærker 322 til-f0res basiselektroden i en transistor 324 gennem en kondensator 328 og en diode 326.

Ved sin basiselektrode modtager transistoren 324 tillige parabelstr0mmen 316, der s0ger at holde transistoren 324 ledende mellem de vandrette tilbagel0bsimpulser. Ved modtagelsen af en negativt rettet impuls med vandret afb0jningstakt fra inverteren 322, oph0rer transistoren 324 med at lede i et tidsrum, der af-hænger af den tid str0mmen 316 beh0ver for at oplade kondensatoren 328 til igen at forspænde transistoren 324 i fremadgâende retning. Transistoren 324's ikke-ledende tidsrum vil være kortest ved mid-

DK 156600 B

15 ten af âen lodrette afs0gning, nâr str0mmen 316.er st0rst, og længst 0verst og nederst i den lodrette afs0gning,

Den positivt rettede impulsudgang fra transistoren 324 udtages fra kollektorelektroden og overf0res til basiselektroden i transistoren 340 gennem en modstand 342. Et andet indgangssig-nal til basiselektroden i transistoren 340 aftages fra udgangs-klemmen i den inverterende forstærker 322 gennem en modstand 344.

En positiv impulsudgang ved transistoren 340's kollektorelektro-de indtræder kun, nâr udgangssignalerne fra bâde den inverterende forstærker 322 og transistoren 324 er lave. Et par inverterende forstærkere overf0rer transistoren 340's impulsudgang til port-elektroden i thyristoren 44.

Da bagflankerne pâ udgangsimpulserne fra den inverterende forstærker 322 indtræder ved afslutningen af tilbagel0bsimpuls-intervallet, afsluttes udgangsimpulsen fra transistoren 340 ved afslutningen af tilbagel0bsimpulsïntervallet. Udgangsimpulserne fra transistoren 340 har en varighed, der er maksimal ved midten af den lodrette afs0gning, og minimal 0verst og nederst i denne.

Den beskrevne pudekorrektionskreds bevirker samtidigt en korrektion af indvendig 0st-vest pudeforvrængning og udvendig 0st--vest pudeforvrængning. Den har ogsâ en h0j virkningsgrad, da en bêlastning af den vandrette udgangstransformator er undgâet. Den beskrevne kreds kan anvendes i forbindelse med sædvanlige pudekor-rektionskredse.

Dersom den anvendes i forbindelse med det koblerstyrede lodrette afb0jningskredsl0bf der er omtalt i den ovenfor nævnte sidel0ben-de ans0gning; er pudekorrektionskredsen if0lge opfindelsen særde-les fordelagtig. Mens det koblerstyrede lodrette afb0jningskredsl0b tilvejebringer korrektion af sidepudeforvrængning ved belastning af den vandrette tilbagef0ringstransformator, er det i nogle an-vendelser n0dvendigt at s0rge for at styrekoblerne, som f.eks. thyristorerne 213 og 217 i fig. 5, er ledende pâ samme tid ved midten af den lodrette skandering med henblik pâ at opnâ en tilstræk-kelig iboende pudekorrektion. Dersom koblerne 213 og 217 pâ denne mâde er ledende pâ samme tid, opstâr der en tabsgivende str0mvej for den vandrette tilbagel0bsenergi. Ved ud0velse af nærværende opfindelse i forbindelse med det koblerstyrede lodrette afb0jnings-system undgâs effekttabet, og der opnâs et meget lavt samlet ener-giforbrug.

DK 156600 B

16 F01gende er en liste over kredskomponenter for tilvejebrin-gelse af pudekorrektion for et 110° billedr0r med stor skærm7 som f.eks. type A67-610X fra RCA Corporation:

L26 0, 28mH

L32 Kerne 01Ox 45mm, N22, hver halvdel ët lag à 34 vindinger 0,8mm Cu trâd, 60jiH i hver halvdel, spredning ΙμΗ.

C36 lpF

C122 0,015pF

C304 4700pF

C328 470pF

R33 680 R114,116,120,124 4K-n- R126 ÎK-^- R128 3K-^- R130 10K-^- R138 4K-^- variabel R140 3K-^-

R142 4K-rL

R308 ÎOOK-^- R314 22K-^- R342,344 4Κ-^

Med de ovennævnte komponentværdier og det nævnte billedr0r kunne der i afb0jningsspolen iagttages str0mkomposanter ved omtrent 6,5 kHz pâ grund af resonans i S-kondensatoren og afb0jningsspolen, mens de komposanter, der skyldtes pudekorrektionskredsen, kunne pâvises at ligge ved omtrent 12 kHz.

Claims (15)

1. Afbqjningskredsiqb for et fjernsynsbilledr0r og med a) en lodret afb0jningsgenerator (22), der er forbundet med en lodret afb0jningsspole og indrettet til at frembringe en lodret afs0gningsstr0m gennem denne, b) en vandret afb0jningsgenerator (24) til at frembringe en str0m i vandret afsqgningstakt, c) en vandret afb0jningsspole (26), der er forbundet med den vandrette afb0jningsgenerator (24) og indrettet til at mod-tage str0m i vandret takt fra denne til afs0gning, samt dl et pudekorrektionskredslqb r kendetegnet ved, at pudekorrektionskredsiqbet indbefatter e) impedansorganer (30), f) en styrbar kobler (40) , g) et f0rste sæt koblingsorganer til at koble impedansorganerne (30) og den styrbare kobler (40) i sérié med den vandrette afb0jningsspole (26) til dannelse af en str0mvej for den nævn-te str0m i vandret afs0gningstakt, og h) styreorganer (46), der er forbundet med den lodrette (22) og den vandrette (24) afb0jningsgenerators kredsiqb ’ôg med den styrbare kobler (40) pâ en sâdan mâde, at den styrbare kobler pâvirkes ved' et tidspunkt under det vandrette tilbageiqbs-interval, soin progressivt frsnskyndes under en f0rste del af det lodrette afs0gningsinterval og progressivt forsinkes under en anden del af det lodrette afs0gningsinterval, med hen-blik pâ at variere afs0gningsstr0mmen pâ en sâdan mâde, at pudeforvrængningen formindskes.

2. Afb0jningskredsl0b if0lge krav 1, kendetegnet ved, a) at det f0rste sæt koblingsorganer omfatter al) et andet sæt koblingsorganer til at koble den vandrette af- b0jningsspole (26) sammen med et f0rste kredsl0bspunkt (32c) i impedansorganerne (30) til dannelse af en seriekreds, idet impedansorganerne har et andet kredsiqbspunkt (32b) adskilt fra det f0rste kredsiqbspunkt, a2) et tredje sæt koblingsorganer (36,32a) til at koble en f0rste ende af den af den styrbare kobler (40) styrede str0mvej sammen med det f0rste kredsiqbspunkt, og a3) et fjerde sæt koblingsorganer, der sammenkobler den anden en- DK 156600 B det andet kredsl0bspunkt, og ved b) at styreorganerne (46) er indrettet til at bringe den styr-bare kobler (40) til at slutte ved et tidspunkt under det vandrette tilbagel0bsinterval, som progressivt fremskydes under den f0rste halvdel af det lodrette afs0gningsinterval og progressivt forsinkes under den anden halvdel af det lodrette afs0gningsinterval.

3. Afb0jningskredsl0b if0lge krav 2, kendeteg-n e t ved, at impedansorganerne (30) omfatter et f0rste induk-tansorgan (32), der er forbundet mellem det f0rste og det andet kredsl0bspunkt.

4. Afb0jningskredsl0b if01ge krav 1 eller 3, kende-t e g n e t ved, at det tredje sæt koblingsorganer omfatter en kondensator (36), der forbinder impedansorganernes (30) f0rste kredsl0bspunkt med den styrbare koblers (40) nævnte f0rste ende.

5. Afb0jningskredsl0b if01ge krav 2, 3 eller 4, k e n -detegnet ved, at det tredje sæt koblingsorganer omfatter et andet induktansorgan, der forbinder impedansorganernes (30) f0rste kredsl0bspunkt med den styrbare koblers (40) nævnte f0r-ste ende.

6. Afb0jningskredsl0b if0lge krav 5, kendeteg-n e t ved, at det tredje sæt koblingsorganer omfatter en med det andet induktansorgan (32a) serieforbundet kondensator (36).

7. Afb0jningskredsl0b if01ge krav 5 eller 6, k e n detegnet ved, at det yderligere omfatter organer til magne-tisk kobling af det f0rste induktansorgan (32b) med det andet induktansorgan (32a).

8. Afb0jningskredsl0b if01ge krav 5, 6 eller 7, k e n -detegnet ved, at det f0rste og det andet induktansorgan har i hovedsagen den samme selvinduktion.

9. Afb0jningskredsl0b if0lge krav 1, 2 eller 6, k e n -detegnet ved, at a) den styrbare kobler (40) omfatter en styrbar ensretter (44) med en styreelektrode (45) og den styrbare str0mvej samt en ensretter (42), idet b) den styrbare str0mvej er parallelforbundet med ensretteren (42).

10. Afb0jningskredsl0b if0lge krav 9, kendeteg-n e t ved, at ensretteren (42) er forbundet antiparallelt med den styrbare ensretter (44). DK 156600 B

11. Afb0jningskredsl0b if0lge kra.v 7 eller 8, k e n -detegnet ved, at det f0rste og det andet induktansorgan er viklinger i en autotransformator (32).

12. Afb0jningskredsl0b if0lge krav 1, 2 eller 3, k e n -detegnet ved, at styreorganerne (46) omfatter en portâbnings impulsgenerator (46), der er forbundet med den styrbare kob-ler (40), og de vandrette (24) og lodrette (22) afb0jningsgene-ratorer og er indrettet til at afgive periodiske portâbningsimpulser (50), hvilke portâbningsimpulser (50) afsluttes i hoved-sagen samtidigt med afslutningen af den vandrette tilbagel0bsim-puls.

13. Afb0jningskredsl0b if0lge krav 12, kendeteg-n e t ved, at portâbningsimpulsgeneratoren (46) omfatter a) parabelfrembringende organer (110,112;300), der er forbundet med den lodrette afb0jningsgenerators (22) kredsl0b for at frembringe et parabelsignal (136,316) med den lodrette afb0j-ningstakt, b) organer (118-122;208d,322), der er forbundet med den vandrette afb0jningsgenerators kredsl0b for at frembringe et signal med den vandrette afb0jningstakt under den vandrette tilbagel0bs-impulsperiode, og c) modulatororganer (100;324), der er forbundet med organerne (118-122 ;208d,322) til frembringelse af det vandrette afb0j-ningstaktsignal og de parabelfrembringende organer (110,112; 300. med henblik pâ at frembringe en impuls (134;50) med den vandrette afb0jningstakt, moduleret af parabelsignalet (136; 316).

14. Afb0jningskredsl0b if0lge krav 13, kendeteg-n e t ved, at modulatororganerne (100;324) omfatter et sammen-ligningsorgan (100), der er forbundet med de parabeldannende organer og organerne til frembringelse af det vandrette afb0jnings-taktsignal for at frembringe den periodiske portâbningsimpulsræk-ke (48).

15. Afb0jningskredsl0b if0lge krav 14, kendeteg-n e t ved, at sammenligningsorganet (100) omfatter en amplitu-desammenlignende differentialforstærker (100) med en f0rste (104b) og en anden 102b) indgang, idet den f0rste indgang (104b) er forbundet med de parabeldannende organer (22), og den anden indgang (102b) er forbundet med en udgang i organerne (118-122) til frem- DK 156600 B bringelse af de vandrette afb0jningstaktsignaler, og idet det vandrette taktsignal (134) omfatter en rampe.