DK155840B - Drivhusgardin - Google Patents

Description

i

DK 155840 B

Den foreliggende opfindelse angår et drivhusgardin som angivet i krav l's indledning.

Gardiner som skyggemidler i drivhuse er blevet anvendt i en årrække med stor fremgang. Drivhusgardinet, også 5 kaldet skyggevævet, har erstattet den tidligere almindelige kalkning af drivhusets kalkflader, men har også medført andre fordele. Således kan det konstateres, at den kulde, som opstår, når ventilationslemmene åbnes, elimineres, og der opnås en jævn ventilation og varmefordeling. Desuden 10 stopper skyggevævet det solskin, som slippes ind gennem de åbne ventilationslemme. Som følge heraf kan næringsvæsketilførslen til vækstkulturerne holdes jævnere og på et lavere niveau, samtidig med at det besværlige og risikofyldte arbejde med kalkningen af glasflademe samt fjernelsen af 15 farven helt har kunnet elimineres. Det er også vigtigt, at drivhusgardinet er bevægeligt, dvs. at det er oprulleligt og draperbart, så at det på enkel måde kan trækkes for eller til siden til regulering af lyset, samtidig med at det i oprullet eller draperet tilstand ikke kræver større plads.

20 De høje omkostninger til opvarmning af drivhuse har skærpet kravene til bedre varmeisolering, og den hidtil anvendte vægbeklædning med forskellige typer folier alene eller sammen med tagbeklædning ved hjælp af skyggevæv, gav ret beskedne varmebesparelser. Dette beror for en stor del 25 på, at isoleringsevnen hos disse materialer er lav.

Isolering er nødvendig i forskellige situationer: a) for stærk indstråling af sol (bølgelængdeområde 300-2.800 m), b) for lav indstråling på kolde dage for at få en "positiv 30 energibalance", dvs. varmetabene er større end indstrå lingsgevinsterne om dagen (blæsende, skyede og kolde dage), c) konvektionstab om natten, d) varmeudstrålingstab om natten (8-14,000 m), 2

DK 155840B

e) ventilationstab om natten, f) kondenseringstab om natten, g) kombinationer af ovenstående.

For at imødekomme ovenstående krav er almindeligt teks-5 tilmateriale ikke tilstrækkeligt.

Man må benytte dels for sollys transparente og/eller reflekterende materialer, dels for langvarig varmestråling hø^reflekterende eller lavemitterende materialer. Kombinationen af disse egenskaber findes ikke i tekstilmaterialer, 10 men derimod i folier.

En folie er dog ikke anvendelig til formålet, eftersom den er diffusionstæt, samler vandlommer, går i stykker, ældes af sollys og er for stiv til at kunne draperes, hvilket er den almindelige måde at anvende væv i et drivhus på. .

15 Kondensdråber dannes desuden på indersiden, hvilket ikke kan tillades.

Det tyske offentliggørelsesskrift 2836375 beskriver et hæklet tekstilstof bestående af en netlignende garnstruktur, i hvis åbne netmasker er indlagt strimler af et bøjeligt ma-20 teriale, f.eks. plastfoliestrimler. Formålet med denne teknik er at opnå en større variationsrigdom hvad angår tekstilstoffets mønster. Således er det muligt at anvende med påtrykte mønstre forsynede foliebaner, som før indføringen i det hæklede tekstilstof skæres til strimler, så at det ' 25 færdige tekstilstof har samme mønster som foliebanen, men optisk gennembrudt af tekstiltrådene. Et sådant hæklet tekstilstof egner sig til dekorative formål, f.eks. som gardiner hvis hovedformål er at være dekorative, men kan ikke anvendes som drivhusgardiner, da filmstrimlerne er anbragt med ret 30 stor indbyrdes afstand og derfor tillader konvektionsluftstrømme, stråling og kondensvand at passere gennem gardinet.

Ifølge svensk patentansøgning nr. 8001544-9 er det kendt at udforme drivhusgardiner som isoleringsvæv, hvorved der mellem dobbelte parallelle tekstilbaner er placeret strimler 35 af et varmestrålingen reflekterende materiale. Dette dobbelte isoleringsvæv har ganske vist en meget god isoleringseffekt og reflekterende egenskaber, men på grund af at det

DK 155840B

3 kræver dobbelte tekstilbaner, som ved et specielt arrangement er forbundet med hinanden, bliver fremstillingsprisen relativt høj, samtidig med at de dobbelte baner ved oprulningen, draperingen eller sammenføringen i sideled kræver 5 relativt megen plads.

Det er også kendt ifølge schweizisk patent 138000 at anvende metalfoliestrimler.til tekstilformål, hvilke strimler anvendes til at opnå kunstindustriel effekt, f.eks. ved at anvende strimlerne i snoet form eller ved at vikle dem 10 omkring et garn.

Schweizisk patentskrift nr. 283.668 anvender en solbeskyttelsesindretning, som ikke er beregnet til at bruges som drivhusgardin, og som omfatter et vævet stof, hvor skudtrådene består af strimler af et materiale med en metalliseret 15 overflade på et bærelag, f.eks. en stofbane, og skudtråden består af tekstiltråde, eller omvendt. Det er ikke muligt at fiksere folie- eller filmstrimler i en sådan struktur med udelukkende tværforbindelsestråde.

I DE-A-3.025.781 er der beskrevet en vævet struktur 20 med et multifilamentgarn i skudtråden, medens kædetrådene forekommer i par med et indlagt garn forbundet med hvert par. Det er ikke muligt at fiksere folie- eller filmstrimler i en sådan garnstruktur, og desuden kan strimlerne ikke bringes virkelig tæt sammen. Materialet angives at 25 være til dekorationsformål og vil være helt uegnet til et drivhusgardin.

I US-A-1-645.951 angives en vævet struktur, hvor man som skudtråd har strimler af stift materiale, medens kædetråden udgøres af tråde. Det ville være meget svært at 30 fiksere glatte foliestrimler i en sådan vævet struktur med kun tværgående forbindelsestråde, uden at strimlerne ville glide fra hinanden.

I u S-A-3-507.130 angives en vare fremstillet på en rundstrikkemaskine. En sådan rundstrikket vare .har kun 35 et enkelt trådsystem for både maskedannelse og sidefor bindelse, dvs. der findes ingen separate langsgående og tværgående forbindelsestråde. I en sådan vare vil der ikke forekomme nogen fastlåsning mellem garnet og foliestrim- 4

DK 155840 B

lerne. Desuden kan strimlerne aldrig bringes rigtig tæt på hinanden, da maskerne nødvendigvis må befinde sig imellem dem. Alle varer, som fremstilles på en rundstrikkemaskine, bliver elastiske og vil derfor helt klart være 5 uegnede til et drivhusgardin, som ville hænge ned og gå i stykker. Desuden kan man på rundstrikkemaskiner kun fremstille varer med en maksimal længde på ca. 3,5 meter, medens drivhusgardiner fremstilles i bredder på indtil 8 meter.

10 Formålet med den foreliggende opfindelse er at frem bringe et drivhusgardin, som skal opfylde følgende krav: a) det skal være draperbart og oprulleligt i begge retninger af materialebanen, b) det skal i hovedsagen være tæt mod konvektionsluft- 15 strømme, men være vandgennemtrængeligt, så at der ikke dannes vandansamlinger, hvis drivhusgardinet placeres vandret, c) det skal kunne fremstilles i meget store bredder (f.eks. 6 meter) uden sømme, 20 d) det skal slippe en vis mængde vanddamp igennem, e) det skal være holdbart mod såvel mekanisk påvirkning som UV-nedbrydning, f) det skal kunne fremstilles i flere alternative udførelsesformer, f.eks. højreflekterende, lavemitterende, 25 transparent, semi-transparent for en vis stråling (ved f.eks. metallisering), g) det skal kunne laves tosidet, dvs. have en tekstil egenskab på den ene side, f.eks. undersiden, og en ikke-tekstil egenskab på den anden side, oversiden, 30 så at undersiden f.eks. kan binde kondensvand og over siden reflektere solstråling, og strimlerne skal være sikkert forenet i en stabil struktur.

Disse krav er ifølge opfindelsen opnået med et drivhusgardin af den i indledningen nævnte art, og dette 35 drivhusgardin er ifølge opfindelsen ejendommeligt ved det i krav l's kendetegnende del anførte.

DK 155840B

5

Ved den anviste konstruktion bliver strimlerne holdt tæt sammen og fikseret i trådnetværket, hvorved der samtidig tillades ønskværdige refleksions- og absorptionsegenskaber med minimal luftstrømning til løsning af kon-5 densproblemet. Fikseringen af de glatte strimler er af største betydning med henblik på de daglige manipulationer, som gardinet udsættes for, såsom drapering og oprulning. Forbindelsesstederne mellem de langsgående og tværgående tråde er beliggende i mellemrummene mellem nabostrimler og virker som hængsler, som giver gardinet meget gode draperings- og oprulningsegenskaber.

Strimlerne kan være af sådanne materialer som formstof eller metal, såsom PE, PP, PET, PTFE, PVC og PA samt chrom eller aluminium afhængende af de ønskede egenskaber 15 i henseende til lysintensitet og temperatur. Man kan li geledes benytte kombinationer af de ovennævnte materialer samt metalliserede materialer.

Gennem opfindelsen løses også problemet i forbindelse med det kondensvand, som dannes på strimlerne. De tæt 20 ved siden af hinanden anbragte tværgående forbindelsestrå de absorberer det vand, som kondenseres på strimlerne, og forhindrer, at der dannes vanddråber, som kunne falde ned og beskadige planterne i drivhuset. De tværgående forbindelsestråde kan føre vandet til de langsgående for-25 bindelsestråde, hvor mulighederne for fordampning af kon densvandet er bedst.

En fordelagtig udførelsesform er som angivet i krav 2. Varmekrympningen af trådnetværket forstærker fikseringen af strimlerne og forebygger, at der senere opstår 30 krympning i materialet, ligesom strimlerne føres tættere sammen.

En særlig fordelagtig udførelsesform er som angivet i krav 8. På denne måde opnås, at strimlerne løber glat og ikke vrides eller bukkes, hvilket der ville være stor 35 risiko for, hvis man brugte dem som skudtråde. I en kæde strikkemaskine kan forskellige tråde benyttes i langsgående og tværgående retning, hvilket er en stor fordel ved fremstillingen af et drivhusgardin, hvor det er ønske-

DK 155840 B

6 ligt, at materialets to sider har forskellige egenskaber, f.eks. en opadvendende reflekterende overflade med tynde transparente tråde og en nedadvendende absorberende overflade med mere udprægede tekstilegenskaber, f.eks- tykke-5 re tråde.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor fig. 1 viser i forstørret målestok maskemønsteret i et vævet tekstilstof ifølge opfin-10 delsen, hvorved for anskuelighedens skyld mellemrummet mellem strimlerne er stærkt overdrevet, fig. 2 viser i forstørret målestok og skematisk et tværsnit gennem et tekstilstof ifølge 15 opfindelsen, og fig. 3 viser i forstørret målestok et tekstilstof ifølge opfindelsen fremstillet ved vævning.

Tekstilstoffet ifølge opfindelsen består af et antal 20 smalle foliestrimler 10, der er bundet sammen af tekstil tråde. Foliestrimlerne er anbragt tæt kant ved kant, så at de danner en i det væsentlige sammenhængende flade. I det i fig. 1 og 2 viste udførelseseksempel er foliestrimlerne 10 forbundet med hinanden ved strikning. I fig. 1 .-25 vises maskemønsteret for et tekstilstof fremstillet ved kædestrikning, hvorved der anvendes fire styreskinner, en for foliestrimlerne 10, to for de på tværs af disse løbende forbindelsestråde 11,12 og den fjerde for de langsgående forbindelsestråde 13· 30 Afstanden mellem foliestrimlerne 10 er blevet overdre vet stærkt for at anskueliggøre maskemønsteret. I virkeligheden ligger som nævnt ovenfor foliestrimlerne 10 tæt kant mod kant. De langsgående forbindelsestråde 13 er anbragt på tekstilstoffets ene side, undersiden, medens tvær-35 gående tråde findes både på tekstilstoffets over- og under side. Sammenbindingen mellem de langsgående og tværgående 7

DK 155 840 B

tråde sker på tekstilstoffets underside, som det fremgår af fig. 2. Derved kan foliestrimlerne 10 anbringes tæt kant mod kant, og den ubrudte sammenhængende flade på tekstilstoffets overside bliver så stor som muligt.

5 Med tekstilstoffets underside menes her den side, som skal være vendt udad, og med oversiden den side, som skal være vendt indad. Den fra drivhuset vendte side, dvs. undersiden, får en i højere grad tekstil egenskab end den anden side, hvilket yderligere kan understreges af, at trå-10 dene på undersiden er tykkere og/eller anbragt tættere end på oversiden. De tyndere tråde på tekstilstoffets underside kan være fremstillet af et transparent materiale.

I fig. 3 vises et vævet tekstilstof, hvor foliestrimlerne 10 udgør kædetrådene forstærket med en ekstra teks-15 tilkædetråd 14 under strimlerne. Skudtrådene udgøres af tekstiltråde 15,16 , som fortrinsvis løber i løkkebinding.

Også her er for anskuelighedens skyld afstanden mellem foliestrimlerne 10 overdrevet stærkt. De på tekstilstoffets overside løbende skudtråde 15 kan være tyndere end 20 pndersidens skudtråde samt fremstillet af et transparent materiale. '

Foliestrimlerne 10 kan være af forskelligt materiale for at give de ønskede egenskaber. Yed anvendelse af en sollystransparent folie, som dog ikke er transparent for 25 varmestråling, fås en let skygning mod sollys. Desuden fås en ekstra isolering på kolde, skyede, blæsende dage, uden at man af den grund mister en stor del lys. Der opnås også en varmeisolering om natten.

Med en delvis sollystransparent folie, som kan være 30 metalliseret og derfor reflekterende henholdsvis lavemit-terende mod varmestråling, fås en større skyggeeffekt sammenlignet med ovenstående.

Et sådant tekstilstof kan være hensigtsmæssigt i varme lande for effektivt at holde varmen uden for huset, eller 35 i andre sammenhænge, hvor der ønskes en meget god varmeisolering .

8

DK 155840B

En for al stråling lavemitterende folie kan anvendes som varmeisolering om natten samt som mørklægning om dagen.

Foliestrimlernes ene side (undersiden) kan være forsynet med et varmeisoleringen absorberende sort lag, medens 5 oversiden er metalliseret og dermed højreflekterende.

For at holde tekstilstoffet fri for kondensdråber på undersiden skal dette i første omgang holdes varmt. Dette sker ved, at oversiden gøres lavemitterende og undersiden absorberende. Ved at anbringe trådene tæt på undersiden 10 og med ekstra tykkelse kan denne side sammenlignes med et tekstilmateriale og kan binde relativt store mængder vand kapillart. Derved undgås kondensdråber samt en våd overside, som, hvis den bliver våd, ikke længere er lavemit-terende.

15 Fordelene ved et sådant af smalle foliestrimler sammen sat tekstilstof sammenlignet med en hel folie er mange: det er smidigere og kan draperes og rulles op, det er ikke vand- eller diffusionstæt og kan derfor ikke samle vanddamp, det kan gøres meget holdbart, og det kan gives en tekstil 20 egenskab på sin ene side.

Mår tekstilstoffet er fremstillet, udsættes det hensigtsmæssigt for termofiksering, hvorved det under spænding passerer en varmezone på ca. 150°C.

Opfindelsen er naturligvis ikke begrænset til de vi-25 ste udførelseseksempler men kan varieres inden for rammerne af kravene.

Claims (9)

1. Drivhusgardin, som omfatter et antal fleksible strimler (10), som forløber i kun én retning, nemlig længderetningen for stoffet, og som ved hjælp af tekstiltråde i en garnstruktur er forbundet med hinanden, hvilke 5 strimler udvælges blandt materialer med ønskværdige egen skaber i henseende til varme- og lysrefleksion, transmissions- og absorptionsegenskaber for et drivhusgardin, kendetegnet ved, at garnstrukturen består af tværgående og langsgående forbindelsestråde (11-13;14-16), 10 som danner en forenet struktur, at de langsgående forbin delsestråde (13; 14) i hovedsagen kun befinder sig på den ene side af strimlerne, henholdsvis undersiden,nær mellemrummene mellem nabostrimler (10), at de tværgående forbindelsestråde (11,12; 15,16) befinder sig på oversiden og på 15 undersiden af stoffet, som er i indgreb med de langsgå ende tråde (13; 14), at bredden af strimlerne (10) svarer til mellemrummene mellem de langsgående forbindelsestråde med kun de tværgående forbindelsestråde beliggende imellem dem, og at forbindelsestrådene består af et materiale, 20 som er i stand til at absorbere vand ved kapillarvirkning.

2. Drivhusgardin ifølge krav 1, kendetegnet ved, at forbindelsestrådene består af et materiale, som er varmekrympet, så at strimlerne er termomekanisk fikseret til garnstrukturen, som dannes af forbindelses- 25 trådene.

3. Drivhusgardin ifølge krav 1-2, kendetegnet ved, at forbindelsestrådene på den ene side af stoffet, fortrinsvis oversiden, er tyndere end på den anden side.

4. Drivhusgardin ifølge krav 3, kendeteg net ved, at de tyndere tråde på oversiden af stoffet er fremstillet af et transparent materiale. DK 155840B ίο

5. Drivhusgardin ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at strimlerne på den ene overflade er metal-liseret og kun i ringe grad udstråler varme, medens de på den anden side er varmeabsorberende.

6. Drivhusgardin ifølge krav 1-4, kendeteg net ved, at strimlerne består af et materiale, som helt eller delvis lader synligt lys passere.

7. Drivhusgardin ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at forbindelsestrådene på den ene side af 10 stoffet, fortrinsvis på undersiden, er anbragt tættere og/eller er tykkere end på den modsatte side.

8. Drivhusgardin ifølge krav 1-7, kendetegnet ved, at det består af et kædestrikket stof, hvor strimlerne (10) udgør kædetråden.

9. Drivhusgardin ifølge krav 1-8, kendeteg net ved, at det består af et vævet stof, hvor strimlerne (10) udgør kædetråden, og at de tværgående forbindelsestråde (15,16) udgør skudtråden, og at der er anbragt forstærkende kædetråde (14), som udgør de langsgående 20 forbindelsestråde, på undersiden af stoffet.